ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN OPDATERET JANUAR 2018

Transkript

1 ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN OPDATERET JANUAR 2018

2 Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 9 Investeringskriterier 12 Innovationsfondens formål og strategi 14 Referencer 15

3 INTRODUKTION Introduktion Energisektoren er i en omstilling fra primært fossil energi til primært grøn energi og i en transformation fra central til decentral energiproduktion. En øget global konkurrence sætter danske virksomheder under pres, men den globale efterspørgsel på økonomisk bæredygtige grønne løsninger rummer samtidigt også meget store potentialer. Innovationsfondens investeringsstrategi for 2018 til 2020 tager afsæt i, at omstillingen i energisektoren giver gode muligheder for radikalt nye løsninger, og at store teknologiske gennembrud typisk har afsæt i ny viden og nye kompetencer opnået gennem stærk forskning og stærke offentligt - private samarbejder. Derfor vil fonden styrke den strategiske forskning på energiområdet, øge innovationskraften i den danske energisektor og medvirke til udvikling af radikalt nye løsninger til fremtidens energisystem. Udbredelsen af bæredygtige energiformer, nye muligheder for mindre, decentrale systemer og øget konkurrence i sektoren sætter den centrale styring af produktion og forsyning fra landets store kraftværker under pres. Samtidig er fortsat øget eksport af f.eks. vindmølleteknologi udfordret ved at energisystemerne på eksportmarkederne har vanskeligt ved at integrere stadigt større andele af flukturende energiproduktion fra vind og sol. Øget fleksibilitet, gennem intelligent energisystemdesign, energilagring samt integration mellem el-, varme- og gassystemerne bliver derfor helt centrale for realiseringen af en omstilling til et ikke-fossilt baseret energisystem. Fondens investeringer i energiområdet vil understøtte samarbejder mellem virksomheder og videnmiljøer gennem strategisk forskning. Målet er at øge vækst og beskæftigelse i hele Danmark gennem at styrke danske virksomheders globale markedsposition og konkurrenceevne. Derfor er det nødvendigt at fondens investeringer også bidrager til opbygning af nye kompetencer og ny viden, en øget innovationskraft og, helt afgørende, frembringelse af nye løsninger, services og produkter. Stærk offentligt og privat forskning, samt videnbaseret innovation er forudsætninger for at fastholde og udbygge eksisterende danske styrkepositioner og samtidig en forudsætning for at opbygge nye fremtidige danske styrkepositioner inden for energi. Der forventes store muligheder ved etablering af innovationskonsortier der målrettet adresserer de centrale barrier for implementering af nye leverandør-værdikæder og forretningsmodeller. Store teknologiske gennembrud har oftest afsæt i forskningsresultater og innovationer opnået gennem stærke offentligt - private samarbejder. Danmark deltager aktivt i arbejdet omkring grøn omstilling gennem Mission Innovation. Mission Innovation handler bl.a. om at styrke forskningen i rene energiteknologier med henblik på at fremskynde en billigere grøn omstilling gennem fortsatte omkostningsreduktioner og baseret på stærke offentlige-private samarbejder. Innovationsfonden vil bidrage til dette arbejde gennem investeringer i projekter der flugter med både innovationsfondens strategi samt de 7 Innovation Challenges identificeret i Mission Innovation. Her vil Innovationsfonden bidrage gennem investe- 3

4 DEFINITION ringer med fokus på forsknings- og udviklingsprojekter tidligt i innovationsforløbet, herunder styrke den strategiske forskning på energiområdet. Innovationsfonden vil styrke samarbejder mellem partnerlandene i Mission Innovation, og gennem koordinerede indsatser og vidensoverførsel, medvirke til at Danmark får maksimalt værdi af deltagelse i Mission Innovation initiativet. Innovationsfondens investeringsstrategi for energi i tager udgangspunkt i fondens lovgrundlag, Forsk2025-kataloget, Energi- Forsynings og Klimaministeriet, International Energy Agency, EU Integrated Strategic Energy Technology (SET) Plan, Paris aftalen-2015 og aftalen om Mission Innovation. Strategien danner sammen med de aktuelle finanslove grundlaget for opslag og investeringskriterier, som Innovationsfonden vil anvende på energiområdet. Definition De væsentlige globale drivere for områdets udvikling er forsyningssikkerhed og afkobling af økonomisk vækst fra øget klimabelastning, samt EU's 2050 mål og FN s klimamål. Innovationsfonden definerer fagområdet energi som bestående af produktion, distribution og konvertering af sol-, vind-, varme-, bølger-, bio- og fossil-energi og energiressourcer som f.eks geotermi. Ressourcerne konverteres til f.eks. el, gas og varme via teknologier som f.eks. elektrolyseceller, brændselsceller, termoelektriske celler, varmepumper, forgasning og biomassekedler. Fortsat øget energieffektivitet og lagring af energi er centrale elementer i fagområdet. Teknologier som Internet of Things (IoT)/ Big data/block chain, industriel elektronik og materialeteknologi udgør ligeledes vigtige fagområder. Fagområdet indeholder løsninger og teknologier der omkostningseffektivt integrerer energiforbrug med energiproduktion. Det forventes at den nødvendige fleksibilitet vil blive tilvejebragt gennem mange forskellige tiltag, og at integration af el-, gas- og varmesystemerne, smart energi og energilagring (elektrisk, mekanisk, kemisk og termisk lagring) bliver centrale elementer. 4

5 BESKRIVELSE Beskrivelse Innovationsfonden ser følgende trends som væsentlige i de kommende år: Prosumers Electrification Ressouce utilization & circular economy Thermal heating and cooling Flexibility & Storage Digitalization/ IoT/Big data Business - & Market - models Integration & Grid design Competetive re-newables Global megatrends Elektrificering En øget elektrificering af energisystemet, og specielt indenfor transport og opvarmning. Transportsektoren er ligeledes i gang med en transformation mod elbiler, førerløse - eller autonome køretøjer, højt indhold af IKT/data og dertil knyttede forretningsmodeller. Der vil imidlertid stadig være brug for flydende transportbrændstoffer i transportsektoren, og vi forventer derfor at produktionen af disse energiformer bliver baseret på nye vædikæder f.eks. ved at anvende elektricitet til fremstilling af brændstoffer og kemikalier. Industriel elektronik har over en årrække vist sig at være et stadig mere centralt område for udviklere, producenter og kunder af vedvarende energiteknologier. Fremadrettet vil der være behov for at løsninger med højt indhold af industriel elektronik i højere grad bliver indtænkt i det samlede energisystem, og derved indgår som intelligente komponenter, moduler i det samlede energisystemet. Den hastige udvikling inden for industriel elektronik har historisk haft stor betydning for øget energieffektivitet i mange sektorer, og er ikke kun begrænset til energisektoren. Der pågår aktuelt en vigtig og udfordrende transformation henimod billig-ere, mere pålidelig og fortsat mere energieffektiv industriel elektronik. Digitalisering gør det muligt at forfølge digital twin tilgangen, hvor den fysiske komponents tilstand følges og overvåges via sin digitale twin. Derved åbnes for et skift i forretningsmodel fra den konventionelle produktsalgs forretningsmodel til en servicebaseret forretningsmodel. 5

6 BESKRIVELSE Øget fleksibilitet og balancering af energisystemet Globalt har udbredelsen af vedvarende energikilder overskredet de fleste prognoser og i visse regioner kan der ikke, med nuværende teknologi og systemfunktionaliteter, rummes yderligere andele af fluktuerende vedvarende energi i systemet. I fremtidens energisystem uden fossile brændsler og en øget andel af vedvarende energi bliver øget fleksibilitet og energilagring derfor mere og mere centralt. Det er ikke forventningen at lagring alene vil kunne levere den ønskede fleksibilitet, men der er et globalt marked for omkostningseffetive løsninger til energilagring. Et vigtigt bidrag til øget fleksibilitet er tilpasning af produktion og forbrug, hvor forbrugsmønstre i højere grad tilpasses produktion af vedvarende energi. Energi 4.0 Integrationen og udviklingen af IKT/big data/iot/block chain teknologier og energi vil muliggøre anvendelse af væsentligt større andele af vedvarende elektricitet, og samfundet har allerede adgang til størstedelen af de teknologier, som er nødvendige for at nå målet. Der pågår en transition henimod det smarte energisystem, der omfatter både smart design og smart drift. Smart energi er på mange måder forskellig fra eksisterende måder at organisere og indrette energiløsninger på, og kræver på mange måder nytænkning, reorganisering og nye løsninger. Et element i det fremtidige smarte energisystem vil være sikker håndtering af data om forbrugernes energiforbrug og derfor er sikkerhed i energisystemets data og persondata sikkerhed yderst vigtigt. Et stigende antal energiforbrugere, vil udover at være forbrugere også være energiproducenter af f.eks elektricitet til eget behov og eventuelt salg af elektricitet tilbage til nettet (prosumers), og i denne sammenhæng vil lokal energilagring blive aktuel. Der forventes en trend henimod at forbrugerne etablerer egne såkaldte mikro-grids, og at der åbnes op for nye brugercentrede markedsdesigns og forretningsmodeller hvor f.eks. aggregatorer (virtual power plants) er inkluderet som elementer i det fremtidige energisystem, således at der understøtte bedre udnyttelse af fleksible og distribuerede energiressourcer. Cirkulær økonomi Indenfor energisektoren er det udbredt at anvende biomasse (f.eks. halm og træ) og affald til varme- og elproduktion, samt udnyttelse af overskudsvarme. Det forventes at også i lang tid fremover vil restprodukter fra andre sektorer kunne indgå i nye leverandør-værdikæder og bidrage til øget ressource effektivitetet og bedre økonomi. Et eksempel er biogas som i stadig større omfang leverer metan til det danske naturgasnet. Indtænkning af biogas i større nye værdikæder har potentiale for forbedring af de økonomiske potentialer for den samlede leverandør-værdikæde. Et andet eksempel er produktion af vindmøllevinger, hvori genanvendelige materialer er en miljøgevinst for samfundet. En cirkulær tilgang vil sikre, at kompositmaterialerne skaber værdi også efter vingens levetid, og samtidig skabes nye arbejdspladser i hele genanvendelseskæden. 6

7 HVORFOR INVESTERER INNOVATIONSFONDEN? Innovationsfonden ser endvidere følgende potentialer inden for energi: Danmark har et forholdsvis driftssikkert og veludbygget el-, gasog fjernvarmenet, og derfor vil integration på tværs af systemer kunne gennemføres uden behov for større infrastrukturinvesteringer. El- og varmesektoren vil med al sandsynlig skulle baseres på en kombination af sol, vind og biomasse og en yderligere sammenkobling at fjernvarmenet i et større system vil kunne fremme indpasningen af disse kilder. Der er store potentialer i udnyttelse/genanvendelse af energiressourcen ved opgradering af overskudsvarme til energi af højere økonomisk værdi. Endvidere vil varme, og køling, via varmepumper og lagring kunne knyttes til fjernvarmesystemer og dermed bidrage til forøgelse af energisystemets samlede effektivitet. I USA, EU og herunder Danmark bidrager landtransportsektoren med % af den samlede CO 2 -udledning, og der er derfor efterspørgsel på løsninger, der reducerer miljøbelastningen fra transportsektoren. Inden for e-mobility er der en rivende udvikling i øget produktion af batteriløsninger blev året hvor stort set alle førende bilproducenter offentligjorde strategier for meget store investeringer i kapacitet til batterifremstilling. Der kan derfor være store muligheder i at blive en del af den fremtidige leverandørværdikæde for batteriproduktion, service og overvågning. I Danmark udgør eksisterende bygningers samlede CO 2 -belastning over 30% og derfor er der stort potentiale i reduktion af energiforbrug fra såvel erhvervs-, som privatboligen og herunder inddragelse af bygninger som f.eks. termisk energilagringsbidrag i fremtidens smarte energisystem. Bygninger forudses at skulle indgå som aktivt energiproducerende eller på anden måde få energianvendelsesmønstre ændret, så de bidrager til nye måder at forøge fleksibiliteten i energisystemet. Hvorfor investerer Innovationsfonden? En robust, stabil og økonomisk tilgængelig energiforsyning er afgørende for økonomisk vækst og øget velfærd. Der er et behov for løsninger, der understøtter uafhængighed af energiimport og som giver en stabil energiforsyning på brugerniveau og afkobler økonomisk vækst fra øget miljøbelastning. Stærk forskning og videnbaseret innovation er en forudsætning for at fastholde og udbygge eksisterende danske styrkepositioner. Gennem investering i radikalt nye løsninger ønsker fonden at sikre Danmarks position i det fremtidige globale marked for bæredygtige energiløsninger. 7

8 VISION OG MÅL Integration på tværs af el- gas- og varmesystemerne er i påbegyndt, og der er stor efterspørgsel på nye løsninger, nicheprodukter og nye forretningsideer. Der er et behov for radikalt nye løsninger. Derfor er det stort potentiale i at stimulere excellent forskning, tilføre danske virksomheder nye kompetencer og ny viden, samt radikal innovation henimod løsninger med stort globalt markedspotentiale. Energisektoren har mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, hvor den vedvarende energi og biomasse findes. Der er store potentialer i integration af landbrugssektoren og miljøsektoren i energisektoren. Biogas fra f.eks. svineproduktion, primær produktion af biomasse, og udnyttelse af sidestrømme og affald fra fødevareindustrien er eksempler på dette. Energiområdet vil derfor have specielt gode muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Energibranchen er et vigtigt dansk erhverv; I 2016 havde sektoren over ansatte over hele Danmark og eksporten udgjorde 84 milliarder kroner. Det vurderes at energibrancen i øget grad fremover vil være en et vigtigt dansk erhverv idet IEA estimerer verdensmarkedet for energiteknologier frem til 2030 til mia. USD. Danske løsninger, teknologier og services efterspørges globalt. Innovationsfonden ser derfor muligheder for vækst og beskæftigelse ved at medvirke til at styrke etablerede virksomheders markedsposition, samtidig med at understøtte forskning i nye løsninger og nye forretningsideer med potentiale til at blive fremtidige danske styrkepositioner. Vision og mål Innovationsfondens mål er at medvirke til en økonomisk attraktiv transformation af energisektoren og understøtte en effektiv grøn omstilling. Investeringerne skal føre til en effektiv udnyttelse af energiressourcerne med henblik på at skabe et miljømæssigt bæredygtigt energisystem, med en minimal påvirkning af klima og det omgivende miljø. Danske virksomheder har opbygget stærke markedspositioner gennem en længere årrække. I den sammenhæng er det målet at styrke danske virksomheders markedsposition, at fastholde momentum og medvirke til vækst og beskæftigelse i den danske energisektor. Det er endvidere fondens mål at medvirke til at styrke den strategiske forskning på energiområdet, øget innovationskraft i både små og store virksomheder og udvikling af radikalt nye løsninger der kan indgå i fremtidens integrerede energisystem. Innovationsfonden vil medvirke til udbredelse af økonomisk tilgængelig vedvarende energi til gavn for forbrugeren. Dette gøres f.eks. gennem fokus på forbrugersiden, samt på nye forretningsmodeller som indgår i det integrerede energisystem. 8

9 INVESTERINGSOMRÅDER Det er målet at medvirke til optimalt samspil på tværs af sektorer, inddrage alle relevante aktører for derigennem at reducere eller bedst helt fjerne barrierer for at bringe innovationen i anvendelse. Investeringsområder Store teknologiske gennembrud ofte har afsæt i ny viden og nye kompetencer opnået gennem stærke offentlige-private samarbejder, og derfor har innovationsfonden fokus på at styrke strategisk forskning på energiområdet Systemfleksibilitet Der er global efterspørgsel på løsninger der omkostningseffektivt øger fleksibiliteten af elsystemet, herunder er intelligent integration af lagring afgørende. Der pågår en massiv forskningsindsats indenfor i teknologier til at omdanne elektrisk energi til en anden energiform (såsom varme eller kemikalier), der kan lagres eller anvendes i sektorer som f.eks den kemiske industri. Lagringen kan være termisk i form af høj- eller lavtemperaturlagring og kemisk i form af brint, metan og metanol eller via batterier. Mange af disse teknologier understøtter et effektivt og smart energisystem samt integration på tværs af systemerne. Digital omstilling Den digitale omstilling vil få gradvist øget betydning for udformningen af fremtidens energisystem. Der er behov for udvikling af digitale energiløsninger der understøtter udviklingen af et mere fleksibelt, integreret og markedsbaseret energisystem, hvor brugerne indgår i en helt ny mere central rolle og øget intelligens indbygges i systemets enkeltkomponenter. Forskning og udvikling inden for anvendelse af big data, block chain og IoT, og kombineret med metoder til etablering af stokastiske dynamiske modeller og metoder til anvendelse af disse teknikker til optimering og styring, har stor betydning for omstillingen i energisektoren. Endvidere vil sikker håndtering af data for fortsat øget betydning for energisektorens udvikling henimod der intelligente energisystem. Transport og e-mobility Udviklingen af nye transportløsninger som for eksempel elektrificeringen af persontransport og anden transport (gods og bane), herunder deleøokonomi og selvkørende biler. Fortrængning af oliebaserede brændsler forudses at få væsentlig indflydelse på energisektorens fortsatte udvikling. Det sker bl.a. gennem øget elektrificering, øget behov for fleksibilitet i elsystemet og herunder øget samspil mellem transport- og energisystemet samt anvendelse af nye miljøvenlige brændstoffer. Både indenfor landtransport, og den maritime transport, er der store behov for energieffektiviseringer, herunder udvikling og optimering af nye transporttyper (nye skibe etc.) og motorer, elektrificering og nye styringssystemer. Innovationsfonden investerer generelt i projekter, som på kort eller langt sigt resulterer i implementering af nye teknologier og processer, eller som sammensætter kendte teknologier og processer på en ny og værdiskabende måde. Projekterne skal skabe økonomisk og samfundsmæssig vær- 9

10 INVESTERINGSOMRÅDER di i danske virksomheder eller hos offentlige aftagere i stat, regioner og kommuner. Radikal innovation Innovationsfonden investerer i nye energiteknologier, løsninger og services med stort globalt markedspotentiale: Omkostningseffektiv energilagring, services og systemintegration. Energieffektiv anvendelse af både vedvarende og fossile energiressourcer. Fleksibelt forbrug samt lagring i bygninger, private som offentlige, og i industrien. Løsninger, der understøtter fremtidens integrerede energisystem. Nye services, markedsdesign og forretningsmodeller til udvikling af fremtidens infrastruktur, herunder udvikling og omsætning af viden om brugeradfærd til nye services og forretningsmodeller. Energiteknologier, som kan bidrage til reduktion af klimabelastningen gennem f.eks. anvendelse af klimagasser som CO 2 i kemiske processer. Løsninger der øger integrationen af vedvarende energi. Dette kan for eksempel være konvertering af elektrisk energi til kemikalier og brændstoffer. Løsninger der anvender affald eller spildvarme til fremstilling af kemikalier, brændstof eller elektricitet. Indtænkning af biogas i større nye leverandør-værdikæder har potentiale for forbedring af de økonomiske potentialer for den samlede leverandørværdikæde. Radikalt nye løsninger indenfor f.eks. energilagring og energikonvertering vil ofte være baseret på et behov for nye materialeløsninger. Der er muligheder i at blive en del fremtidens leverandærværdikæde som komponentleverandør inden for løsninger til transport: Komponenter til Li-ion batterier: Producenter efterspørger billige, effektive, elektrodematerialer baseret på miljøvenlige og tilgængelige materialer og råvarer. Komponenter til batterisystemer: Der er stigende efterspørgsel på batteristyringssoftware oghardware. Komponenter til alternative drivmidler: Der er stigende efterspørgsel på brændselsceller til transport sektoren. For at kunne indgå fremtidens leverandør-værdikæder, er det vigtigt at have et grundigt kendskab til den specifikke branche og herunder indsigt i den relevante leverandør-værdikæde. Trinvis innovation Innovationsfonden investerer også i trinvise forbedringer af allerede eksisterende løsninger: 10

11 INVESTERINGSOMRÅDER Reduktion af investerings- og driftsomkostningerne ved produktion, distribution og anvendelse af energi. Teknologier, løsninger og services, der understøtter det intelligente energisystem. Effektive og miljøvenlige energiteknologier. Løsninger, der forlænger løbetiden af den eksisterende infrastruktur. Innovation gennem tværfaglige samarbejder Et smart energisystem med flere integrerede teknologier og infrastruktur kræver en fokuseret forsknings-og udviklingsindsats på tværs af fagområder og sektorer. Flere energiteknologier som for eksempel solceller og brændselsceller og energilagringsteknologier har et højt indhold af materialeteknologi. Materialeforskning i sammenhæng med f.eks. elektrolyse, katalyse og avancerede karakteriseringsmetoder er vigtige byggesten i forskning og udvikling af fremtidens energiteknologier. Et eksempel er Solar Fuels (Mission Innovation Challenge # 5 Converting Sunlight ), som omhandler konvertering af f.eks. photoner til elektroner og videre til f.eks kemisk bunden energi. Et smart energisystem med flere integrerede teknologier og infrastrukturer kræver en fokuseret forsknings og udviklingsindsats på tværs af forskningsområder. Forbrugeradfærd og markedsudformning m.v., kommer til at spille en endnu større rolle i transformationen henimod intelligente energisystemer, hvilket øger relevansen for at inddrage samfundsvidenskabelige og humanistiske fagligheder. Der er store potentialer i innovationskonsortier der målrettet adresserer de centrale barrier for implementering af nye leverandør-værdikæder og forretningsmodeller. Ligesom energisektoren står overfor en transformation til øget anvendelse af vedvarende energikilder står transportsektoren overfor lignende transformation. Fonden investerer derfor i tværfaglige projekter for at fremme udviklingen af løsninger på transportsektorens udfordringer. Herunder investerer fonden i teknologier og løsninger der gør det økonomisk bæredygtigt at omdanne bioressourcer samt elektricitet til transportbrændstoffer, som direkte kan anvendes i den eksisterende brændstofinfrastruktur. IKT-løsninger og digitalisering herunder big data, blockchain og IoT indgår som vigtige fagområder i det inteligente energisystem. Konvertering af bioressourcer (bioenergi) til brændstoffer, elektricitet og varme. 11

12 INVESTERINGSKRITERIER Investeringskriterier Innovationsfonden investerer i excellent strategisk forskning og i innovative løsninger, som har klart definerede mål og som tilfredsstiller et udækket behov i markedet. De innovative løsninger skal have et betydelig markedspotentiale. Det er ikke et krav, at det konkrete projektet skal føre til et kommercielt produkt, men derimod at projektet skaber værdi ved at føre løsningen et veldefineret skridt videre imod anvendelse og implementering. For strategiske forskningsprojekter lægges vægt på forskningshøjde og kvalitet samt den teknologiske nyhedsværdi, originalitet og tekniskvidenskabelige kompetencer. For mere modne projekter lægges vægt på implementering af løsningen, indsigt i markedet og evnen til løbende at tilpasse sig forholdene i en sektor i transformation. Det er vigtigt at indplacere projektet korrekt i leverandørkæden, at aftageren er klart defineret, og at løsningens value proposition er tydeligt beskrevet. Det forventes, at projektet er beskrevet i relation til eksisterende løsninger og til andre løsniger fortsat under udvikling, perspektivet skal være både nationalt og internationalt. Det er en fordel, hvis projektets potentiale kan beskrives ved: Levelized Cost of Energy (LCoE) eller tilbagebetalingstiden for investeringen og levetid. Energibalancen / Energitætheden / Lagringskapacitet Effektivitet i energiomdannelsen Pris pr. kwh, pris pr. liter eller lignende Omstillingsparatheden blandt leverandør-værdikædens stakeholders, herunder forbrugere, producenter og distributører Innovationsfonden investerer også i projekter der har som mål at blive underleverandør af materialer, komponenter eller services i nicheområder med store markedspotentialer. For denne type af projekter lægges 12

13 INVESTERINGSKRITERIER der vægt på at implementeringen sandsynliggøres og beskrives klart og konkret. Det er herudover vigtigt at aftagere og centale aktører enten deltager i projektet eller på anden måde inddrages i projektaktiviteterne. Der vil blive lagt vægt på, at projektet realistisk forholder sig til sektorens høje krav til løsningens pålidelighed og robusthed. I den sammenhæng kunne det være en fordel at de første industrielle anvendelser er i Danmark og eksportpotentialet først forfølges når løsningen er tilstrækkeligt modnet. Projekter der har tilknytning til det internationale Mission Innovation initiativ vurderes på lige fod med andre projekter, og vurderes derfor efter fondens generelle kriterier. Innovationsfonden anvender hhv. Technology readiness levels (TRL) og Societal Readiness Levels (SRL), til at beskrive projektets modenhedsstadie både i forhold til den teknologiske udvikling og i forhold til samfundet. Udbredelsen af en bestemt teknologi er ikke nødvendigvis begrænset af den teknologiske udvikling, men derimod af samfundets opfattelse af teknologien og mulighederne samt viljen til at tage til sig. Der er derfor vigtigt at beskrive hvorledes samfundet forholder sig til teknologien, og ud fra et samfundsmæssigt perspektiv beskrive både modenhed (SRL) og barriererinnovationsfonden vurderer desuden altid, om de rette nationale og internationale partnere er med i projektet, om de rette faglige kompetencer er til stede, herunder om der er ledelsesmæssige kompetencer og best practice organisering til at gennemføre projektet. Innovationfonden opfordrer til internationalt samarbejde i de projekter hvor de bedste kompetancer ikke er tilstede i Danmark, eller hvis der er sigte på et væsentligt globaltmarked. Det essentielt at løsningerne implementeres og derfor investerer innovationsfonden kun i projekter med en veldefineret aftager af projektets resultater. Desuden investeres der som udgangspunkt kun i projekter, der dækker et artikuleret behov fra aftageren og indeholder en valid plan for implementering. Projekter, der udelukkende har viden som endemål og som stopper, når vores investering ender, vil ikke komme i betragtning til en investering. Innovationsfonden investerer i videnbaserede, innovative energiprojekter, der har klart definerede mål, som tilfredsstiller et udækket behov i markedet, og som har et stort markedspotentiale eller har en klar samfundsøkonomisk gevinst. Vi lægger vægt på, at projektet realistisk forholder sig til sektorens høje krav til løsningens pålidelighed og robusthed. 13

14 INNOVATIONSFONDENS FORMÅL OG STRATEGI Innovationsfondens formål og strategi Store teknologiske gennembrud har typisk afsæt i ny viden og nye kompetencer opnået gennem stærk forskning og effektive offentligt/private samarbejder. Danmark skal derfor gøre alt for at udnytte sine styrker og potentialer ved at skabe en kultur for samarbejde på tværs af faglige discipliner og sektorer - mellem vidneinstitutioner og virksomheder - private såvel som offentlige. Innovationsfondens formål er at omsætte viden til værdiskabende løsninger til gavn for Danmark. Innovationsfonden arbejder således for at styrke innovationen i Danmark ved at investere i ambitiøse forsknings- og innovationsprojekter, der samtidig stimulerer private investeringer i forskning og udvikling. Innovationsfonden definerer innovation som processen, der gennem realisering af nye idéer i praksis skaber værdi fra viden og bidreager til at løse samfundsudfordringer. Dette kan både være forbedringer af allerede eksisterende teknologiske løsninger, trinvis innovation, og udvikling af nye teknologiske løsninger eller radikal innovation. Innovationsfondens overordnede vurderings kriterier Kvalitet af forskning og innovation Værdiskabelse Effektivitet og implementering Innovationsfonden kræver hverken ejerandele eller penge retur, men fokuserer på projekts muligheder for at skabe resultater både før investering, i projektforløbet, og efter endt investering. Innovationsfonden følger derfor projekterne tæt for at sikre, at de skaber værdi for Danmark. Det er hele Danmarks Innovationsfond, og fonden investerer i de bedste ideer og projekter uanset, hvor i landet de bliver undfanget. 14

15 REFERENCER Referencer 1. Forsk2025, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Juni Energy Technology Perspectives, International Energy Agency, ENERGIKOMMISSIONENS ANBEFALINGER TIL FREMTIDENS ENERGIPO- LITIK, April GLOBAL TRENDS IN RENEWABLE ENERGY INVESTMENT 2017, Frankfurt School of Finance & Management GmbH, Innovation durch Forschung, Bundesministerium für Wirtschaft und Energie (BMWi), April Tema 5: Danmark som energiteknologisk pionerland, Energikommissionen, November Mission Innovation - Innovation challenges, 8. Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer, DAMVAD Analytics, Oktober Integrated Strategic Energy Technology (SET) Plan Progress in 2016, EU