Kina. Minister: Eksporten til Kina godt på vej. Analyse: Svær omstilling til et nyt Kina. Opstart kan kræve års forarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kina. Minister: Eksporten til Kina godt på vej. Analyse: Svær omstilling til et nyt Kina. Opstart kan kræve års forarbejde"

Transkript

1 Kina UGEBREVET Business Kina #03 Mink og Mærsk redder eksporten til Kina Mink- og pelseksport sikrer dansk fremgang i Kina, og en meget høj eksport af tjenesteydelser skyldes primært Mærsk. Ellers er der stagntion i dansk eksport til verdens nye supermagt. Læs hele ugens tema om dansk eksport til Kina Minister: Eksporten til Kina godt på vej Analyse: Svær omstilling til et nyt Kina Opstart kan kræve års forarbejde

2 UGEBREVET Indhold 03 Minken og Mærsk redder eksporten til Kina 04 Mink-eksport en succes i Kina 06 Ministerkommentar: Eksporten til Kina godt på vej 07 Analyse: Svær omstilling til et nyt Kina 08 Kinesisk cyberspionage på den internationale dagsorden 09 Kinesisk køb af slageri-gigant på pause 10 Rockwool: På vej mod sikker succes 11 Kinesisk jagt efter arktisk olie 12 Opstart kan kræve års forarbejde 13 Præsidentfruen skaber mode 14 Advokatnetværk til forsikringskunde 16 Fokus: Samhandel i Kina Pia Olsen Dyhr, Fastholder positive udsigter for eksporten. Side 6 UGEBREVET BUSINESS KINA Udgives af Berlingske Business. Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Redaktør: Morten Asmussen Redaktion: Hugo Gaarden, Michael Friislund, Thomas Baagø-Rasmussen, Mads Bødstrup Kina storindkøber dansk minkpels Indkøbere fra Kina og Hongkong udgjorde størstedelen af kunderne, da.kopenhagen Fur i april holdt minkauktion. Det samlede salg landede i følge virksomheden selv på 3,6 milliarder, hvilket er forklaringen på den stigende danske eksport til Kina og særligt Hong Kong. Læs mere på side

3 TEMA: Eksport til Kina Mink og Mærsk redder eksporten til Kina Vækststrategi. Mink- og pelseksport sikrer dansk fremgang i Kina, og en meget høj eksport af tjenesteydelser skyldes primært Mærsk. Ellers er der stagnation i dansk eksport til verdens nye supermagt. Uden 1400 minkavleres eksport til Kina vil det stå slemt til med den danske satsning på verdens største vækstmarked den nye supermagt Kina. Det er mink- og pelseksporten, der sikrer, at der er stigning i eksporten. For resten af dansk erhvervsliv er der stagnation i Kina. Sådan har det været siden sidste sommer, og udviklingen fortsætter i år, selv om Kina har en vækstrate på over 7,5 procent. Men også A.P.Møller-Mærsk er en redningskrans for den danske satsning på Kina. Eksporten af tjenesteydelser fra Danmark til Kina er nemlig stor i forhold til de lande, Danmark konkurrerer med, og det skyldes søtransporten, hvor Mærsk som verdens største containerrederi er verdens største. Desuden er Mærsk medejer af flere terminaler i Kina. Eksporten af mink og pelse udgør ca. en tredjedel af den danske eksport til Kina, og andelen er på vej mod 40 procent i år. Eksporten i februar og marts var forrygende og langt større end normalt, nemlig på ca. 1,5 milliarder kroner i hver af de to måneder. Eksporten går over Hongkong og registreres dér og ikke i Kina. Fald til Kina - stigning til Hongkong I årets første kvartal faldt eksporten til Kina med 0,3 procent, ifølge Danmarks Statistik, og denne eksport omfatter ikke mink. Eksporten steg derimod med 27,6 procent til Hongkong. Mink udgør ca. 85 procent af eksporten til Hongkong, og det var netop minkeksporten, der steg kraftigt. I april fortsætter den nedadgående tendens i eksporten til Kina med et fald i eksporten på 8,6 procent, dog igen opvejet af minkeksporten via Hongkong, men i april var minkeksporten nede på et meget lavere niveau. De 1400 farme med i alt 6000 medarbejdere havde sidste år en eksport af mink på 10,9 milliarder kroner De skabte en værdi for det danske samfund, der svarer sygeplejerskers løn. Minkeksporten går til de kinesiske luksusforbrugere og den øvre ende af middelklassen. Minkavlerne og deres auktionshus Kopenhagen Fur er det eneste danske erhverv, der i stor stil, dvs. med milliarder af omsætningskroner, har fået fat i de velstående kineseres luksusforbrug. Både under den nuværende og tidligere regering har eksportindsatsen været rettet mod en bred vifte af erhvervsgrene for at kompensere for stagnationen i eksporten til de traditionelle markeder. Det har skabt høje vækstrater indtil sidste sommer, men så er udviklingen gået i stå. Det gælder også produktionen på en række store virksomheders afdelinger i Kina til det kinesiske marked. Paradokset for dansk erhvervsliv er blot, at den kinesiske økonomi ikke er gået i stå. Væksten har siden sidste sommer været på 7,5-8 procent Men der er sket en række ekstremt hurtige forandringer på det kinesiske marked. Det har nogle virksomheder ikke opdaget tids nok, og de har oplevet fald i eksporten eller produktionen. Nogle forandringer skyldes ændrede prioriteringer hos regeringen i Beijing. I andre tilfælde er det markedsvilkårene, der er ændret dramatisk. Kun få har fremgang UGEBREVET I fødevaresektoren og medicinalbranchen har der været fremgang, men det er kun minkavlerne, der i stor stil har skabt fremgang i det seneste år. Minkavlerne har klaret sig lige så godt som de tyske producenter af luksusbiler. En undtagelse er dog Rockwool, der først inden for de seneste to år er kommet ind i Kina. Firmaet, der producerer isolering til byggeri, har haft en særdeles stærk fremgang i salget. Men ellers har danske virksomheder i det seneste år ikke formået at trænge kraftigt frem i den urbanisering, som den kinesiske regering satser på med byggeri af mindst 10 millioner boliger om året i storbyerne og med en række infrastrukturprojekter. Omstillingerne på det kinesiske marked er en kæmpeudfordring for de danske virksomheder, og især for de mindre og mellemstore, der forsøger at komme ind på det store mellemsegment, fordi topsegmentet med dyre produkter er overfyldt og stærkt konkurrencepræget. Det paradoksale er, at afmatning i eksporten til 3

4 TEMA: Eksport til Kina UGEBREVET Kina følger den generelle afmatning i den samlede eksport, fra sidste sommer. Kina og vækstlandene er ellers nøglepunktet i den danske regerings vækststrategi. Kina aftager ca. halvdelen af eksporten til vækstlandene. Enkelte af de andre vækstlandene klarer sig godt, men blandt de store BRIK-lande er det kun til Rusland, at der de seneste måneder har været en stigning konsekvent gennem 2013 til godt en milliard kroner i april. Uændret konkurrenceevne Udenrigsministeriet har beregnet, at Danmarks konkurrenceevne på vækstmarkederne (10 lande) er forbedret i 2013, så markedsandelen er steget fra 2,8 procent i 2012 til 3,2 procent i Men forbedringen skyldes altså primært minkavlernes indsats og bedre priser på skind! Ministeriet hæfter sig ved, at markeds-andelen og konkurrenceevnen forbedredes i 2012 i forhold til 2011, men i 2011 var der en ekstrem forværring, så i 2012 blev markedsandelen kun normaliseret i forhold til årene siden 2003, og der var stadig tale om en forværring i forhold til de tidlige år i nullerne, og konkurrenceevnen er dermed ikke blevet forbedret i de seneste 10 år. Udenrigsministeriet har også beregnet et efterslæb i eksporten i forhold til Tyskland og Sverige, og det er konstant blevet øget siden 2000 over for Kina. Danmark har altså ikke kunnet følge med de største konkurrenter. Men over for Hongkong er der sket det modsatte, dvs. at Danmark er tæt på at indhente efterslæbet via Hongkong, men det er altså minken, der redder dansk eksport, også i forhold til konkurrenterne. Det øvrige erhvervsliv kan ikke følge med tyskerne og svenskerne. Det er ikke kun minken, der redder dansk økonomi i forhold til Kina. Også serviceeksporten, der var på ca. 23 milliarder kroner sidste år en stigning på 26 procent Der er primært tale om søtransport, hvor Mærsk er den dominerende aktør, ligesom Mærsk er medejer af flere containerterminaler i Kina. Men også tjenesteeksporten er stagneret, eller rettere faldet siden sidste sommer. Det gælder over for alle fire BRIK-lande. Mink-eksport en succes i Kina Luksusmarked. Kopenhagen Auktionshus har med en række initiativer bevidst satset på at få en voksende og førende rolle på pelsmarkedet, mere end nogen anden dansk virksomhed eller branche. -Vores minkskind er så gode, at forretninger bør have tilladelse til at sælge dem, sagde en deltager i en diskussion blandt minkavlere og folk fra minkavlernes andelsselskab, Kopenhagen Fur, for nogle år siden. Den friske bemærkning fik konsekvenser. Minkavlernes forening og Kopenhagen Fur lavede en særlig klassifikation af den bedste mink, purple, og butikker skal godkendes for at få lov til at sælge denne type. Klassifikationen og markedsføringen af den bedste kvalitet fik minkpriserne til at ryge ca. 30 procent i vejret. Det var med til at give dansk mink et ry i Kina som verdens bedste. Ingen stor virksomhed eller ingen stor branche er vokset så meget i Kina, og i dag udgør minkeksporten næsten 40 procent af den samlede danske eksport. De danske minkavlere sidder på 60 procent af verdens minkmarked, og de sidder på 80 procent af salget af minkpelse i Kina mod procent for godt 15 år siden. Minkavlerne fokuserer på den stærkt voksende kinesiske middelklasse og velhaverne. Kina er verdens hurtigst voksende luksusmarked og vil om få år blive verdens største luksusmarked. Auktionshusets direktør, Torben Nielsen, forventer en eksport i år på milliarder kroner Eksporten 4

5 TEMA: Eksport til Kina UGEBREVET er steget kraftigt de seneste tre år. Den drønede i vejret i februar og marts til ca. 1,5 milliarder kroner i hver måned, og i de to måneder blev mink- og pelseksporten lige så stor som hele den øvrige eksport til Kina. Den udvikling fortsætter dog ikke hele året, da minkeksporten primært sker i afgrænsede perioder. Hovedårsagen til væksten i pels-eksporten er en langsigtet satsning på bedre skindkvalitet samt markedsføring i Kina. Minkavl med 30 procent merværdi Minkavl er et upåagtet erhverv, men minkavlerne har via Kopenhagen Fur udviklet avancerede produktionsmetoder med edb-styret fodring. Pels- og auktionshuset Kopenhagen Fur, ejes af minkavlerne, og det er verdens største auktionshus for pelshandel, og auktionshuset er spydspidsen for minkavlernes indsats i Kina. Det er ikke færdigsyede pelse, der eksporteres, men de rå minkpelse. Kvaliteten og marketingindsatsen er presset så kraftigt i vejret, at de danske minkavlere får ca. 30 procent mere for deres minkskind end de europæiske minkavlere gør. Dermed får minkavlerne 1,2 milliarder kroner mere i indtjening, eller kroner ekstra pr. minkavler. Ifølge direktør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur, skyldes fremgangen en række bevidste satsninger og altså ikke bare, at der er et luksusmarked. Kopenhagen Fur gik langt tidligere ind i Kina end de fleste aktører, nemlig i Det var en satsning, for dengang brugte kineserne ikke pelse. Men det var en satsning, som gjorde, at dansk mink blev banket ind i kinesernes bevidsthed. over 30 centre, hvoraf mange har flere hundrede butikker. Auktionshuset betaler for efteruddannelse for butikspersonalet, så personalet kan se forskel på de forskelle kvalitetstyper. Hensigten er selvfølgelig at gøre dem i stand til at udpege dansk mink som det ypperste. Desuden har Kopenhagen Fur et samarbejde med et af Kinas førende universiteter, Tsinghua universitet i Beijing, om et designinstitut, som finansieres af Kopenhagen Fur. Her uddannes pelsdesignere, og der er lavet en mini-mba for ca. 25 unge ledere i pels- og modebranchen hvert år. Hensigten at styrke designog udviklingsarbejdet i den kinesiske pelsbranche for at gavne dansk pelseksport. Der er ikke en eneste anden dansk branche, der så målrettet og med egne midler er med til at udvikle en kinesisk branche, hverken i fødevaresektoren eller bygge-, arkitekt- eller energisektoren. Ifølge Torben Nielsen er det afgørende at sende et signal til kineserne om, at man vil noget mere end bare at sælge produkter. Kopenhagen Fur er gået et skridt videre og hjælper danske modevirksomheder ind i Kina via et fælles udviklingscenter i København, ligesom man også håber at kunne tiltrække kinesiske modefirmaer, som vil bruge København som en port til Europa. Markedsføringen i Kina Kopenhagen Fur har ikke satset så meget på brands, men derimod på kvalitet, for det er, hvad kineserne vil have. Der skal være en genkendelighed i kvaliteten, og mink fra Kopenhagen Fur er noget eksklusivt. Samtidig satses der på prestige. Den nye middelklasse og de nye velhavere i Kina går utrolig meget op i at vise, at de har en høj indtjening, f.eks. ved at vise de produkter, de har købt. På to konkrete områder har Kopenhagen Fur taget initiativet på det kinesiske marked: Auktionshuset har været med til at udvikle kæmpestore pels- og lædercentre. I dag har Kopenhagen Fur aftaler med 5

6 TEMA: Eksport til Kina Minister: Eksporten til Kina godt på vej Kommentar. Handelsminister Pia Olsen Dyhr fastholder positiv udsigter for eksporten til Kina. Af handelsminister Pia Olsen Dyhr Handelsminister Pia Olsens Dyhrs svar på Ugebrevet Business Kinas tophistorie i uge 22. Med ugebrevet Business Kina har Berlingske taget et fremragende initiativ. Der skal sættes øget fokus på det voksende kinesiske marked. Det er ikke kun vigtigt af økonomiske grunde, at vi forstår Kina bedre. Landet vil også politisk være et globalt magtcenter. Vi har en enorm interesse i at få etableret tætte kontakter og samarbejder på alle områder. I det lys er det ærgerligt, at hovedhistorien i ugebrevets første udgave 31.5 bygger på flere misforståelser. Det er mig en gåde, at man kan hævde, at dansk eksport til Kina er gået i stå, når vareeksporten, eksklusiv værdien af olie- og gaseksporten, i 2010 steg med 31 pct., i 2011 med 13,5 pct., i 2012 med 14,7 pct. og i første kvartal 2013 yderligere er øget med 18,3 pct. Disse vækstrater kan man ikke genfinde på noget andet betydende dansk eksportmarked. Der er foreløbigt intet, som tyder på, at udviklingen er gået i stå. Mere graverende er det, at journalisten fejlciterer min udtalelse om, at kurven er knækket. Ifølge artiklen skulle jeg have sagt, at vi i 2011 vandt markedsandele, og ifølge artiklen er der derudover sket en forværring i Begge dele er forkerte. Jeg har ganske rigtigt glædet mig over, at danske virksomheder i 2012 (ikke i 2011) brød en nedadgående tendens, idet erhvervslivet vandt markedsandele på de 10 vækstmarkeder, som vi har valgt at prioritere. Artiklen mister dermed pointen, som er, at regeringen netop har sat gang i en styrket indsats på vækstmarkederne, fordi vi i 12 år under den forrige regering oplevede, at dansk erhvervsliv gradvis tabte markedsandele, herunder i Kina. Jeg har tilladt mig - på vegne af dansk erhvervsliv og nye danske arbejds- UGEBREVET pladser - at glæde mig over, at den generelle tendens blev brudt i Siden regeringen igangsatte indsatsen i starten af 2012, har resultaterne været flotte. Dansk erhvervsliv øgede i 2012 vareeksporten til vækstmarkederne med mere end 11 pct. Danske virksomheder vandt markedsandele på 7 ud af de 10 prioriterede markeder, og bl.a. i Kina vandt virksomhederne endog betydelige markedsandele. Erhvervslivet har også udbygget dets førerposition indenfor eksport af serviceydelser. Danske ministre og danske virksomheder har som aldrig før gjort fælles sag på de nye vækstmarkeder. Jeg er helt klar over, at 2012 kunne være en enlig svale, og at vi igen i 2013 risikerer at miste markedsandele i forhold til vores nærmeste konkurrenter. Så hvis kurven for alvor skal brydes, skal vi også i 2013 vinde markedsandele. Netop derfor er vi i tæt dialog med erhvervslivet om at få kortlagt, hvad der har virket, og hvor vi kan gøre det bedre i vores vækstmarkedsindsats. Vi vil bygge videre på de gode erfaringer, men vi vil også gerne justere indsatsen, så den fremover bliver endnu stærkere. Vækstmarkedsindsatsen står heller ikke alene. Regeringen har taget en række tiltag, der sikrer, at dansk konkurrenceevne nu er ved at blive styrket. Det har stået helt centralt at få rettet op på en situation, hvor Danmark i løbet af godt et årti med VK tabte næsten 20 pct. i konkurrenceevne - ja, på et tidspunkt var tabet helt oppe i nærheden af 30 pct. Artiklens konklusion er, at regeringens mål om at øge vareeksporten med 50 pct. i perioden frem til 2016 er alvorligt truet på grund af stagnationen i den danske eksport til Kina. Den konklusion hviler altså på tvivlsomme antagelser. Personligt er jeg ganske optimistisk på målsætningens vegne. Jeg er ligefrem glad for, at vi gjorde det klart, at vi ønsker en forøgelse på mere end 50 pct. En fortsat øget eksport til Kina vil nok være én af de vigtigste grunde til det. 6

7 TEMA: Eksport til Kina Svær omstilling til et nyt Kina Analyse. Det seneste år har været en barsk oplevelse for mange virksomheder, for pludselig går det ikke længere så godt i Kina. Det har overrasket de fleste. Der må sadles om, også i regeringens vækstplan. Ugebrevet Business Kina har været i clinch med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr om eksporttallene til Kina. Alle har fokuseret på Kina og vækstlandene, og pludselig går det ikke længere godt. Det er paradoksalt, for der er stadig høj vækst i Kina, på 7-8 procent. Alligevel er dansk eksport gået i stå, og mange store virksomheder har haft et rigtig dårligt år i deres kinesiske produktion til det kinesiske marked. Det er dét, tal-striden drejer sig om. At 1400 minkavlere og 6000 medarbejdere i Vestog Nordjylland står for godt en tredjedel af dansk eksport til verdens kommende supermagt fortæller mere end noget andet, hvor skidt det står til med eksportindsatsen i resten af erhvervslivet. Hvad er der galt? Som beskrevet i de to første udgaver af Ugebrevet Business Kina og som bliver et vigtigt tema fremover så skyldes det i høj grad, at mange virksomheder er blevet overrasket over nogle meget hurtige og omfattende ændringer i Kina, f.eks. en større fokusering på hjemmemarked kontra eksport og en større fokusering på den vestlige del af landet kontra millionbyerne i øst. Desuden er kinesiske virksomheder blevet særdeles dygtige, uanset om de stjæler produktionstegninger eller ikke. Virksomhederne har altså ikke været gode og hurtige nok til at se nye tendenser og omstille sig i rette tid. Det understreger dét, som erfarne forretningsfolk fra Kina altid siger: At virksomhederne skal være på stedet og følge omhyggeligt med i dét, der rører sig, og de skal have modet til at omstille sig. Det sidste er især problemet for mange mindre og mellemstore virksomheder, viser det hidtil mest omfattende projekt, som dansk erhvervsliv har for at hjælpe SMV er med at tilpasse sig et vigtigt marked det projekt Universefonden og Industriens Fond står bag. UGEBREVET Minkavlerne har måske bedre end alle andre været dygtige til at udnytte mulighederne i Kina, og det er dem og dem alene, der i denne tid skaber vækst i eksporten til Kina, ellers er der stagnation. Kina og vækstlandene skulle skabe den fremgang, dansk erhvervsliv ikke længer får på de kendte markeder. Derfor er det dybt problematisk, at der er stagnation på verdens største vækstmarked. Regeringen, også de tidligere, har satset på f.eks. grøn energi og urbaniseringen, hvor danske virksomheder har styrkekompetencer. Der har ikke været nogen støtte overhovedet til minkavlerne. De klarer sig selv, og de gør det suverænt! Det positive er, at der er noget at lære af minkavlerne og andre succesrige virksomheder som Rockwool og Bestseller s Kina-virksomhed. Virksomhederne går særdeles systematisk frem og lægger megen vægt på at have intens kontakt med Kina lige fra forbrugerne til myndighederne og de investerer massivt. Hvis man vil være i Kina, skal man ville det. Nogle af de virksomheder, der har produktion i Kina, er allerede i gang med betydelige omstillinger efter dukkerten i 2012, og de kommer måske stærkere igen. En kongstanke for ministeren er at skabe konsortier for de danske virksomheder, der typisk er små. Det er rigtig set. Kinesiske myndigheder og indkøbere gider ikke tale med en bred vifte af virksomhedsrepræsentanter. Men virksomhederne skal også tænke stort mere ekspansivt end normalt. Og de skal investere. Statens og private firmaers investeringer i Østeuropa blev en knaldgod forretning, også for staten. Hvorfor gentages succes en ikke i Kina og i de andre vækstlande i langt større skala? Regeringen må sadle om i sin vækstplan, ligesom virksomheder skal. Vilkårene er blevet fundamentalt anderledes, bare det seneste år. Er der noget, kineserne forstår sig på, er det massive investeringer. Ifølge Standard and Poor s vil en tredjedel af det internationale marked for banklån og erhvervsobligationer om kun fire år bestå af penge fra Kina. Kinesernes andel af dette marked vil allerede i 2014 overgå det amerikanske. Her, som på alle områder, vil vi formentlig ryste på hovedet og sige, at det ikke kan passe. Men vi bliver altid overrasket, og derfor bør den danske stagnation siden sidste sommer bør være et wake-up call. Det bliver ikke lettere at klare sig fremover. Minkpelse luner en kold vinterdag, men Danmark kan ikke trøste sig med, at det går godt for minkbranchen. 7

8 UGEBREVET Kinesisk cyberspionage på den internationale dagsorden Cybersikkerhed. Med topmødet mellem Xi og Obama er cybersikkerhed blevet et vedvarende tema. USA hævder, at industri-spionage fører til tab på 300 milliarder dollar om året. - Cybersikkerhed er virkelig kommet i centrum i forholdet mellem USA og Kina, sagde den amerikanske sikkerhedspolitiske rådgiver, Tom Donilon, efter topmødet i sidste uge mellem præsidenterne Xi Jinping og Barack Obama i Californien. Hvad der i praksis ligger i det er uklart, men computerangreb har aldrig tidligere været et emne på møder mellem kinesiske og amerikanske ledere, og begge parter hævder, at de har været udsat for cyberangreb fra modparten. Men amerikanerne har i dets eneste år været meget detaljerede i påstandene om kinesiske cyberangreb, og Obama beskrev under mødet med Xi en række forhold, som han mener, kan ødelægge de økonomiske relationer, hvis de fortsætter. Cybersikkerhed vedrører ikke kun militær sikkerhed, men i særdeleshed også forholdene for erhvervslivet, og det hænger direkte sammen med begrebet cybersikkerhed, nemlig at fremtidens konflikter lige så meget kan være økonomiske og teknologiske som traditionelt militære. Den amerikanske Kommission for tyveri af amerikanske intellektuelle Rettigheder skrev i maj, at cyber-tyveri i USA svarer til et årligt tab på 300 milliarder dollar, svarende til den samlede amerikanske eksport til hele Asien. Stort set enhver sektor og teknologi er blevet angrebet, skrev kommissionen. Det er et nationalt industripolitisk mål i Kina at opmuntre til tyveri af intellektuelle rettigheder, og et ekstraordinært stort antal kinesere i erhvervslivet og administrationen er engageret i denne praksis, hed det i en rapport fra kommissionen, som bl.a. er ledet af den tidligere amerikanske ambassadør i Kina, Jon M. Huntsman. Alle regeringer spionerer mod hinanden, og i dag gælder det også med cyberspionage, men rapporten fra kommissionen lægger vægten på industrispionagen. Huntsman sagde for nylig, at vi prøver at tvinge kinesiske virksomheder til at vælge mellem adgang til det amerikanske marked eller at stjæle intellektuel ejendom. Han sagde, at USA bliver nødt til at udvikle en metode, der kan lægge pres på Kina, f.eks. blokering af import af varer, der bryder patentrettigheder. Det er alt fra teknologi til design og forretningsmetoder, der er blevet stjålet, hævder kommissionen, og informationerne er blevet brugt til at lave kopieringer, så kineserne har kunnet sælge tilsvarende produkter til en lavere pris og dermed udkonkurrere amerikanske producenter. Er omfanget virkelig så stort, som kommissionen hævder, er der tale om en af de største spionageaktioner nogen sinde og med direkte konsekvens for erhvervslivet. Kina afviser påstandene om cyberspionage og siger, at det selv er udsat for cyberangreb. New York Times har for nylig beskrevet en type industrispionage, som kan omfatte talrige virksomheder og institutioner. New York University School of Medicin beskylder et regeringsfinansieret forskningsinstitut i Shenzhen ved Hongkong, Shenzhen Institutes of Advanced Technology, for at hyre kinesere i udlandet for at skaffe sig informationer fra virksomeder og forskningsinstitutter. Amerikanske anklagemyndigheder anklagede i sidste måned tre kinesiske forskere på universitet for at tage imod bestikkelse fra Shenzhen-instituttet for at skaffe informationer. Shanghai-instituttet undersøger beskyldningerne, skriver avisen. I forhold til de kinesere, der hvert år studerer i udlandet, og hvoraf mange fortsætter en akademisk karriere i udlandet, er der kun tale om et yderst beskedent antal personer, der er blevet anklaget for industrispionage gennem de seneste år. 8

9 UGEBREVET Rapporten fra tyverikommissionen hæfter sig ved, at meget tyveri sker ved hackerangreb på virksomheder. Men også teknologi-overførsel er en kilde til spionage, hævder mange eksperter. Dongping Daniel Zhu, der er grundlægger af et kinesisk aktieanalysefirma, Zaptron Systems, siger, at der er en tynd linje mellem teknologi-overførsel og spionage. Ifølge bogen Chinese Industrial Espionage har kineserne siden 50 erne udviklet et sofistikeret system, der går ud på at skaffe sig vitale oplysninger via teknologi-overførsel og ved at sløre grænsen mellem informationer og efterretninger. Bogen hævder, at regeringen i dag åbenlyst opfordrer kinesere i udlandet til at låne udenlandsk teknologi til kinesiske institutioner, nemlig teknologioverførselscentre, som det kryptisk udtrykkes. Et af dem er Shanghai New High Technology Service Center, der har kontakt til regeringen og erhvervskunder over hele landet. Et andet Shanghai-center har 7500 ansatte, som beskæftiger sig med omstilling af udenlandsk teknologi til brug i Kina, hedder det i bogen. Uanset om der er tale om industrispionage eller almindelig teknologi-overførsel og tilpasning, så sker hele processen øjensynlig mere omfattende og systematisk end i andre lande. Kinesisk køb af slagterigigant på pause Slagterier. Det kinesiske opkøb af verdens største slagteri Smithfield går måske i vasken i første omgang, men det er et signal til den globale fødevarebranche om, at Kina har store vækstplaner Det bliver ikke amerikanske sikkerhedsinteresser, der i givet fald vælter det kinesiske køb af USA s og verdens største slagteri, Smithfield, men i givet fald bønder i Midtvesten. Otte stater i Midtvesten har love, der forbyder udlændinge at købe landbrugsjord, og da Smithfield ejer en del virksomheder, såsom svinefarme, der driver jord, kan det ifølge jurister blokere salget. Det kan i det mindst føre sagen i langdrag, så det kinesiske slagteri, Shuanghui, opgiver købet. Men forsøgetpå at købe verdens største slagteri viser, hvor ekstremt hurtigt udviklingen er i den kinesiske fødevaresektor. Shuanghui tilbød at betale 4,7 milliarder dollar kontant samt overtage Smithfield s gæld, så købesummen i alt vil blive ca. 7 milliarder dollar. Det vil i så fald være det største kinesiske opkøb i udlandet. Lykkes købet ikke, vil Shuanghui utvivlsomt gå på jagt i andre lande, fordi selskabet går efter den bedste teknologi i slagteribranchen for at kunne udvikle sig på hjemmemarkedet, og det spiller også ind i tilbuddet til amerikanerne, at Shunghui gerne vil have erfaring i svineavl, som Smithfield er stærkt engageret i. Kinesiske virksomhedsledere tænker ofte i helheder, meget mere end vestlige, og derfor er det for et slagteri naturligt at tænke i svineproduktion, slagteri og afsætning i ét samme selskab. Det samme gælder i mejeribranchen. Det er kun inden for de seneste 3-5 år, at en effektiv svineproduktion på store farme har været under udvikling, og den første danske svinefarm er ved at blive etableret. Selskabet bag farmen, Scandinavian Farms, vil ikke udelukke, at det selv vil gå ind i slagteribranchen, i første omgang ved at leje sig ind på et slagteri for at kontrollere hele processen fra jord-tilbord. Det er denne tankegang, som kinesiske producenter har. Derfor kunne et køb af f.eks. slagteriet Danish Crown være oplagt, men slagteriet er næppe til salg. Det er imidlertid ekspertise af den art, som Danish Crown har, som kinesiske forretningsfolk går efter, og det er meget ofte forretningsfolk med erfaring fra flere erhvervsgrene, der går sammen om opkøb eller etablering. F.eks. er det ikke landmænd, der etablerer svinefarme, men derimod forretningsfolk fra helt andre industrier, og som hyrer f.eks. udenlandske fagfolk og eksperter til at forestå driften. Det er etablering af kæmpestore fødevarekoncerner, kineserne tilstræber. Forsøget på at købe Smithfield viser også, hvor store beløb, kineserne er villig til at lægge på bordet, når de vil have opgraderet deres virksomheder, og det viser, hvor gigantisk fødevaremarkedet ventes at blive. Fødevaresektoren bliver et af de markeder, der vil få den største vækst, dels i kraft af middelklassens udvikling, dels i kraft af, at 350 millioner mennesker fra landdistrikterne vil slå sig ned i storbyerne i de næste år. Det nye fødevaremarked vil således få et omfang på mindst Europas størrelse. 9

10 UGEBREVET Rockwool: På vej mod en stensikker succes Byggebranche. Markedet for isolering og brandsikring er enormt i Kina. Det udvikler sig hastigt og kan blive verdens største. Danske Rockwool må have politisk tæft for at begå sig, men gevinsten kan være milliardsalg i Kina. Rockwool, producenten af stenuld, stormer ind i den kinesiske byggebranche. Det er en af de få stensikre succeser i disse år, hvor mange virksomheder har haft besværligheder. Rockwools fremgang kan konkluderes således: 1. Markedet er jomfrueligt, fordi kineserne ikke er vant til isolering, støj- og brandsikring med stenuld. Desuden vokser markedet kraftigt, da omkring 350 millioner kinesere ventes at flytte ind til byerne over de næste 10 år. 2. Rockwool kan et par år efter sin egentlige etablering i Kina se frem til et årligt milliardsalg. 3. Det er nødvendigt at have politisk tæft. Myndighederne vil gerne samarbejde om energieffektivitet og brandsikring, men Rockwool har erfaret, at emnerne skal formidles med omtanke. 4. Borgerne kan få enorme besparelser ved isolering, men det er vanskeligt at nå ud med budskabet. Milliard-investering Indtil nu har Rockwool satset på Europa, USA og senest Rusland, men med købet i 2010 af en stenuldsfabrik, som den australske producent CSR havde i Guangdong i Kina, har Rockwool nu taget fat på det marked, der kan blive koncernens suverænt største. Fabrikken i det sydlige Kina er ikke særlig stor i Rockwool-sammenhæng, men den er dog Kinas største. Fabrikken har været en øvelsesplatform for en massiv ekspansion i Kina. Produktionen er blevet fordoblet, men det har ikke været nok til at dække efterspørgslen, så Rockwool har siden hen importeret produkter fra Europa især til Nordkina. Sidste år traf bestyrelsen så beslutning om at etablere en ny fabrik i det nordlige og koldere Kina, i Tianjin. Der investeres 105 millioner euro, knap 800 millioner kroner, i en enkelt produktionslinje, og det er den hidtil største produktionslinje i koncernen, omend ikke den største fabrik. Den vil få en produktion på mere end ton Rockwool om året, og det vil have en salgsværdi på mellem en halv og en milliard kroner, afhængig af markedspriserne. Fabrikken er klar om cirka to år. I Kina vil den absolut største del af stenulden bruges til udvendig isolering af nye og gamle bygninger. Der kan isoleres flere tusinde højhuse for den mængde om året og hundredtusinder af boliger. Brande har skabt nyt behov - Behovet i Kina er enormt, fordi markedet er nyt og stærkt voksende, siger direktøren for Rockwool i Kina, Peter Schou. Han kom til Rockwool i slutningen af sidste år. Kina har ingen tradition for isolering hverken mod kulde eller varme. Derfor er det normalt at have sit overtøj på, både hjemme og på kontoret. Men når der endelig isoleres, er det hidtil sket med skum, der er mindre brandsikkert end stenuld. Der har været et par omfattende brande, som skabte røre i befolkningen på tv-tårnet i Beijing, i et højhus i Shanghai og senest på en virksomhed i Jilinprovinsen i juni. Medierne har fokuseret på brugen af skum som isolering, hvilket har øget interessen for stenuld. Ikke mindst ved renovering er der blevet opmærksomhed om stenuld som både isolering og brandsikring. De store brande er næsten altid opstået under renovering, så nu påbyder loven, at man i større omfang bruger ikke-brandbar isolering, f.eks. stenuld. Men skum-lobbyen er stor. Blandt producenterne af skumisolering findes en del større spillere med store kemikaliekoncerner i ryggen. - Vi bruger mange kræfter på lobby-arbejde og på information af befolkningen, myndighederne og byggebranchen, siger Peter Schou. Rockwool har 400 medarbejdere i Kina, og 7-8 personer arbejder med public service, dvs. som lobbyister. Indtil nu har Rockwool ikke kunnet dække efterspørgselen med eksport til Kina. Der har konstant været udsolgt. I 2011 blev der vedtaget nye regler for isolering. Alle beboelses- og kontorbygninger over 50 meter skulle isoleres med brandhæmmende materiale, dvs. 10

11 UGEBREVET stenuld. Der kom desuden en bølge af isoleringer af offentlige bygninger fra administrationskontorer over skoler til hospitaler. I slutningen af 2012 blev reglerne imidlertid ændret. Nu skal der kun ske en isolering med stenuld, når bygningerne er over 100 meter, omend enkelte provinser eller byer stadig holder sig til 50 meter. Det har svækket efterspørgselen. Men markedet er stadigvæk stort. Der er forventning om, at reglerne strammes senere hen. Problemet har hidtil været kapacitetsmangel. Myndighederne har ikke villet risikere at bremse byggeriet i kraft af skrappe regler for isolering og brandsikring. Der er sket en kraftigt vækst i antallet af kinesiske stenuldsproducenter, så der nu er over 40 lokale selskaber. Alene sidste år blev der etableret 15 nye kinesiske selskaber. Rockwool har fortsat kun en beskeden markedsandel, og konkurrencen fra de lokale producenter er præget af ringere kvalitet og lave priser. Udvendig isolering Da der slet ikke er den isolering, vi kender fra Danmark, heller ikke i Nordkina, hvor det er meget koldt om vinteren, sker isoleringen på ydersiderne af boligerne. Da de fleste byboere bor i etageejendomme eller højhuse, skal der ske en isolering af en hel ejendom, og det kræver ejerens eller beboernes tilslutning. Det koster ca kroner at yder-isolere en typisk etagelejlighed, og pengene kan let være tjent ind på en sæson. Men udgifter kræver ofte en betydelig bearbejdning af myndigheder, byggeselskaber og bygherrer, før de ser værdien i udgiften. Den økonomiske virkning kan være lige så stor, når det drejer sig om at isolere mod varme for at spare på strømmen i air-conditionanlæg. Rockwool ønsker, at regeringen vil udarbejde en langtidsplan for nybyggeri og renoveringer, så det giver en mere rolig udvikling for både beboerne og for byggebranchen. Rockwool har ikke truffet beslutning om byggeri af nye fabrikkerne. Man vil først se erfaringerne med fabrikken i Tianjin og ikke mindst salgsudviklingen, før man vil kigge på nye muligheder. I Rusland er der fire fabrikker, og potentialet i Kina er langt større. På sigt er det altså et salgspotentiale på adskillige milliarder kroner om året, som Rockwool kan se frem til. Kinesisk jagt efter arktisk olie Nordpolen. Det statsejede olieselskab Cnooc vil sammen med det islandske selskab Eykon Energy forsøge at få koncession på boring ved Jan Mayen-øen. Kina har dårligt nok fået permanent medlemskab af Arktisk Råd før et stort kinesisk olieselskab forsøger at komme til at bore efter olie i det arktiske område. Det handler om det statsejede selskab Cnooc, der i givet fald bliver det første kinesiske olieselskab i Nordpols-regionen. Det søger borelicens sammen med det islandske selskab Eykon Energy, og boringen skal i givet fald ske ved øen Jan Mayen i et område, som deles af Island og Norge, skriver Financial Times. Forsøget på at få koncession kommer også kort tid efter, at Kina og Island indgik den første europæiskkinesiske aftale om frihandel. Den har ført til en række andre aftaler, herunder om et samarbejde mellem den islandske bank Arion og China Development Bank. Der er kommet mere kinesisk-venlige toner i den nye islandske regering, som tiltrådte i maj. Den nye industriminister, Elin Arnadottir, hilser kinesiske investeringer velkommen. Eykon Energy blev bedt om at finde en international partner til en olieboring. Regeringen ventes til efteråret at tage stilling til en koncession. Island har kapitalrestriktioner som følge af finanskrisen for nogle år siden, og derfor er der grænser for, hvor meget kinesisk kapital, der kan komme til Island. Men restriktionerne omfatter ikke offshore-investeringer og dermed heller ikke investeringer i oliefelter ved Jan Mayen. Trods restriktionerne er det ifølge islands presse sandsynligt, at den kinesiske forretningsmand Huang Nubo får lov til alligevel at lease et betydelig areal for at lave et stort turist-resort. Huang ventes at søge om tilladelse til sommer. Under den tidligere regering gik han afslag, men Arnadottir sagde sidste år, at han gik ind for Huangs investering. 11

12 UGEBREVET Opstart kan kræve års forarbejde Ny i Kina. At etablere virksomhed i Kina er blevet sværere, og mindre virksomheder indstiller sig op på en opstartfase, der kan vare to-tre år. Klondyke-tiderne i Kina er overstået. Det er slut med at etablere en virksomhed med et snuptag. Mange er gået ned med flaget de seneste år. Nu er der blevet mere opmærksomhed på et grundigt og sommetider langvarigt forarbejde. Markedsvilkårene er blevet sværere i takt med, at Kina er ved at blive et højtudviklet marked, hvor det er svært at finde uopdyrkede nichéer. Det betyder, at konkurrencen er blevet benhård. Nogle mindre virksomheder prøver i denne tid at tage højde for de nye tider ved at bruge rigtig lang tid på forarbejdet, og det sker for nogle virksomheders vedkommende gennem et samarbejde med Udenrigsministeriet i ministeriets Vitus-program. Erfurt med tørklæder Tøjvirksomheden Erfurt fra Århus laver tørklæder, der hovedsagelig produceres i Kina, og som sælges i Europa, Japan og Sydkorea via distributører. Virksomheden forsøger nu at sælge i Kina, men går forsigtigt frem ved at undersøge markedsmulighederne. Erfurt har etableret et kontor i Shanghai. Det fungerer som distributionskontor for hele Asien, men det skal også være derfra, at firmaet vil finde kinesiske distributører. Vitus-programmet tager netop sigte på, at der skal gennemføres en lang og grundig forberedelse. Programmet varer halvandet år, og deltagerne bruger 300 konsulenttimer og kroner på det. Cirka fem danske virksomheder melder sig til programmet hvert halve år, når et nyt program startes op. Ticket med børnetøj Producenten af udendørs børnetøj, Ticket, har været i gang med markedsundersøgelser i to år, og virksomheden har stadig ikke besluttet, hvordan Kina skal angribes. - De fleste fejltagelser sker ofte, når virksomheder kaster sig for hurtigt over det kinesiske marked, siger ejeren af Ticket, Hans Peter Larsen. Firmaet har eksisteret 15 år og producerer til Nordeuropa. Produkterne, der er farverige, adskiller sig fra det typiske børnetøj i Kina, men tøjet kan sælges, erfarer Hans Peter Larsen. Det drejer sig om at udarbejde den rigtige historie, der skal fortælles, og det drejer sig om at finde den rette salgskanal. I den proces er det altafgørende at finde distributører. Det skal være mennesker, der har samme forretningsmæssige DNA som mig selv, siger Hans Peter Larsen. Han tror, der skal sælges både via butikker og online-salg, formentlig mest med online-salg, men der skal under alle omstændigheder være et godt distributionsnet. Han vil også have et klart indtryk af kunderne, før han beslutter sig. Børnene, forældrene og bedsteforældrene de sidste sørger tit for transporten af børnebørnene til skolen - har andre prioriteter end danskerne. Da boliger og skoler ikke er opvarmede i store dele af Kina om vinteren, har alle vinterfrakker på indendørs. Kræver det en særlig tilpasning af frakkerne for at slå an på et marked, hvor frakker koster mellem 100 kroner til nogle tusinde? Hans Peter Larsen vil holde sig til Beijing-området med over 20 millioner indbyggere, og hvor der er kolde vintre og en stor købedygtig middelklasse på størrelse med det nordeuropæiske hjemmemarked. Han satser på, at salget i Kina skal udgøre10 procent. af firmaets omsætning. Da han vil bruge mange kræfter på Kina, har han ansat en direktør til den hjemlige virksomhed. Mange har netop fået problemer, fordi de vil klare det hjemlige og det nye på samme tid. Men hvorfor gå til Kina? Der sker ingen fremskridt i Europa. Vi har en omsætning på 100 mio. kroner Skal vi vokse, skal det være i Kina. Vi skal bare ikke lave de fejltageler, som mange har lavet, siger han. Også en anden modevirksomhed bruger megen tid på opstart i Kina. Det er Kudibal, der bruger et privat rådgivningsfirma i Shanghai, Mette Knudsen. Ejeren, Dea Kudibal, afprøvede markedet i januar med et modeshow i Shanghai for sine produkter, primært sjaler og kjoler, målrettet middelklassen og den øvrige ende af markedet. Resultaterne af modeshowet var så gode, at Kudibal etablerer sig i Shanghai til efteråret. 12

13 UGEBREVET 1996 etablerede modefirmaet Exception de Mixmind sammen med sin mand, Mao Jihong. De har i dag næsten 100 butikker og salgssteder i Kina. Hun slog kineserne med forbavselse, da hun i februar landede i Moskva og steg ud af flyet i en mørkeblå navy-frakke med lyseblåt silketørklæde og en håndtaske, der passede. Frakken, tasken og stilen, blev øjeblikkeligt kopieret og solgt som first lady-tøj på online-tjenesten Taobao, indtil myndighederne greb ind på grund af den presidentiale betegnelse. Men det hindrer selvklart ikke kinesiske producenter i at gå videre, og aktiviteten blev ikke mindre under forårets rejse til Afrika og rejsen til USA og Latinamerika i den seneste tid. Stilen er på ingen måde prangende, og det passer lige til den nye tendens i kinesisk mode. Middelklassen og i særdeleshed overklassen er begyndt at tage afstand fra de kendte vestlige mærker og går efter mindre, kinesiske mærker fra relativt ukendte modefirmaer. Tøj uden logo Præsidentfruen skaber mode Mode. Den kinesiske præsident Xi Jinpings hustru, Peng Liyuan, har skabt en helt ny mode efter rejser i udlandet en kinesisk stil med et moderne, vestligt touch. Den kinesiske præsidentfrue, Peng Liyuan, er ved at skabe en helt ny mode, der vækker interesse, ikke bare hos kineserne, men verden over. Under udlandsrejser det seneste halve år med sin mand, Xi Jinping, har Peng Liyuan vakt enorm opmærksomhed hos sine landsmænd. Hendes tøj var hver gang baseret på kinesisk design, men det havde et moderne, vestligt touch, og det blev straks kopieret af tøjproducenter, og hun er med til at lægge en helt ny stil med blandingen mellem kinesisk og vestlig mode. Hun har i mange år brugt designeren Ma Ke, der i Nu skal der ikke være et logo på tøjet. Kunder og deres venner og familie skal bare vide, hvor tøjet kommer fra, og hvad det koster. En helt ny kinesisk haute couture er ved at opstå, og præsidentfruen ser ud til at stimulere denne udvikling. Den nye mode bruger altid kinesiske stoffer, kinesisk kultur og etniske elementer i designet i et eller andet omfang, og så er det mixed med et vestligt snit, ofte minimalistisk. Ifølge en meningsmåling fra Epsilon følger forbrugerne ikke længere blindt de udenlandske mærker, selv om seks ud af ti forbrugere kan li udenlandske mærker. Meningsmålingen viste, at 43 procent støtter lokale mærker mod 31 procent i Tøjfirmaet Dayang Trands, der er noteret på børsen i Shanghai, ser en stor vækst i det hjemlige tørmarked. Den hjemlige tøjindustri oplevede et fald i omsætningen sidste år på cirka seks procent, men når man ser på den opmærksomhed, som præsidentfruen har skabt, og de talrige kommentarer, der er på blogs på nettet, så tyder meget på, at Peng Liyuan sætter skub i kinesernes egen modeindustri. Det er første gang, at kineserne har oplevet, at deres præsidentfruer tager med på udlandsrejser og har en lige så fremtrædende figur som amerikanske præsidentfruer. 13

14 UGEBREVET Advokatnetværk til forsikringskunder Rådgivning. Dansk advokat i Chengdu har etableret Kinas største netværk af advokater, primært henvendt til forsikringskunder. En dansk advokat, Karsten Duch Lynggaard, har etableret det største advokatnetværk i Kina, med over advokater. Hensigten med netværket er, at advokaterne skal yde rådgivning til forsikringskunder, ikke mindst bilforsikringer, og til bankkunder som en value-added service. Netværket kan dog udvides til en række andre områder, siger Karsten Duch Lynggaard, der styrer netværket fra sit firma, Ruby Rocket, i Chengdu. Nye emner er boligkøb, sundhedsservice og HR altså områder, hvor private eller virksomheder kan få brug for rådgivning i en håndevending. Servicen ydes pr. telefon, online eller egeudviklede Apps, og den første kontakt og rådgivning er gratis. Private betaler 150 kroner om året, og virksomheder 1500 kroner, for at kunne bruge netværket. De kan for dette beløb bruge advokater, så tit de vil inden for et år, ligesom de har adgang til standardkontrakter, men hvis de får brug for en mere omfattende rådgivning, må de betale den pågældende advokat. Lynggaards mål er, at tjenesten bliver udvidet så meget, at den bliver en slags Oplysningen på det juridiske område i Kina. Private og virksomheder skal kunne ringe til ét nummer og blive stillet om til en advokat, der kan hjælpe med et konkret problem, uanset hvor de bor i Kina. Netværket omfatter advokater over hele Kina undtagen i Tibet og Macao. Der er rådgivere i mere end 60 byer. En meget stor del af kunderne er udlændinge og udenlandske virksomheder samt den nye middelklasse. Han etablerer også netværk i udlandet, dels for at hjælpe kinesiske turister og erhvervsfolk, når de får behov for hurtig advokatbistand under rejser i udlandet, dels for at fremme samarbejdet mellem udenlandske og kinesiske advokater. Vi er ved at etablere samarbejde med advokater i knap 100 lande, siger Lynggaard. Lynggaard har godt ti ansatte. Han har tidligere været knyttet til det norske forsikringsselskab Urzus, der har nedlagt sin forsikringsaktivitet i Kina. Lynggaard har firmaet sammen med partner i Polaraxe Insurance Capital, Allan Pedersen, Singapore. Kort Nyt Gode råd fra Danish-Chinese Business Forum: Tålmodighed er en dyd Tålmodighed er vigtig, når du forhandler med kinesere. Kinesere er grundigt forberedte og har ingen deadlines. Det bruges samtidig som taktik for at udmatte modstanderen og afsløre eventuelle svagheder. På trods af frustration er det vigtigt, at der udvises tålmodighed og selvkontrol. Du skal derfor signalere, at du ikke er under tidspres ellers bliver du straffet. Fortæl dem ikke, hvornår dit fly går! Svag eksport i maj, men snyd er årsag Eksporten steg med kun 1 procent i maj (i forhold til for et år siden). Det er en dramatisk nedgang i forhold til de seneste mange måneder med vækstrater på procent Eksporten blev på 182,7 milliarder dollar. Importen faldt med 0,3 procent til 162,3 milliarder dollar. Faldet i eksport og import overraskede markedet, som havde ventet en eksportstigning på 7,4 procent Toldvæsenet siger, at der er en række årsager, ikke bare en afmatning både eksternt og internt. Flere vestlige økonomer peger på, at hovedforklaringen kan være, at myndighederne slår ned på snyd virksomheder, der snyder med afregningerne over for udlandet for derved at kanalisere penge ud af landet. Nye marine-zoner Inflationen faldt i maj til 2,1 procent mod 2,4 procent Danske virksomheder i marine-sektoren kommer til at rette blikket mod nye high-tech marinezoner, der fra i år etableres som pilotprojekter i Shandong, Guangdong, Fujian, Zhejiang og Tianjin. Ifølge en rapport fra China s Ocean Economic Development Research vil high-tech området blive den hurtigst voksende sektor i marineindustrien i de kommende ti år. Marinesektoren er en vigtig dansk industrigren på det kinesiske marked. 14

15 UGEBREVET Kort Nyt Lav inflation, lavt forbrug Inflationen faldt i maj til 2,1 procent mod 2,4 procent i april. Det var lavere end forventet. Ifølge Industrial Bank skyldes det en lavere stigningstakt i forbruget. Det er især fødevarepriserne, der har udviklet sig langsommere end ventet. Arktisk center i Shanghai Umiddelbart efter Kinas optagelse i Arktisk Råd som permanent observatør etablerer Kina nu et arktisk center i Shanghai, China-Nordic Arctic Research Center, skriver China Daily. Det skal forske i arktiske forhold lige fra sejlads til klimatiske forhold, f.eks. om den virkning, klimatiske ændringer i det arktiske område har på vejret i Kina. Det støttes af polar-instituttet i Beijing og skal samarbejde med forskningsinstitutter i Norden, herunder det danske Nordisk institut for asiatiske Studier.. ZTE vinder i USA på pre-pade mobiler Teknologi- og teleselskabet ZTE stormer frem i USA og er i første kvartal blevet det hurtigst voksende mobil-selskab med en salgsvækst på 85,7 procent, og i størrelse overgås det kun af Samsung og Apple inden for touch-screen. Det har 17 procent af markedet for pre-paid mobiler, ifølge ITG Research. I USA er ZTE kun på pre-paid markedet og har opdyrket en overset niché. ZTE har med grundige markedsundersøgelser identificeret, hvad kunderne reelt ønsker. I Kina bruger 51 procent af smartphone-ejerne pre-paid kort. 4G i 100 byer i år Umiddelbart efter Kinas optagelse i Arktisk Råd som China Mobile vil udvide sit 4G netværk til 100 byer og vil dermed kunne nå 500 millioner mennesker. Selskabet kører for tiden en test i Shanghai med 5000 brugere, og det er både mobiltelefoner og netværk, der bliver testet. Der er etableret 1000 base-stationer. Hele byen vil blive dækket ved årets udgang. China Mobile har bygget test-netværk i 15 byer, og dets 4G netværk er det første i Kina. Selskabet er dog blevet udfordret af de andre mobil-selskaber, fordi det bruger det kinesisk udviklede TD-SCDMA-netværk, og det er ifølge eksperter ikke så udviklet som de to vestlige standarder, som China Telecom og China Unicom bruger.. VW satser VW-koncernen, der er storleverandør til både den offentlige og private sektor ikke mindst med Audi til topledelsen - vil i de næste fem år øge den årlige produktion i Kina til 4 millioner biler. 7 af koncernens 10 nye internationale fabrikker skal bygges i Kina. Samtidig vil VW bygge en budget-bil i Kina til ca kroner Prisen ligger lidt under de eksisterende billigste VW-modeller, der i Kina begynder ved godt kroner US-selskaber optimiske Indtjeningen i amerikanske selskaber i Kina faldt i 2012 for andet år i træk, men 54 procent af selskaberne betragter stadig Kina som hørende til et af de tre vigtigste mål for deres investeringer, viser en undersøgelse fra det amerikanske handelskammer i Shanghai. 73 procent af 420 selskaber, der deltog i undersøgelsen, var profitable sidste år mod 78 og 79 procent i de to foregående år. Mindre end 15 procent havde flyttet aktiviteten ud af Kina eller planlagde at gøre det. Kina i de riges klub i 2022 Der går mindst 10 år, før Kina vil høre til de riges klub i industrilandene. Ifølge Verdensbanken skal gennemsnitsindkomsten pr. indbygger være på dollar, før et land kan høre til højindkomstlandene. Sidste år var den kinesiske gennemsnitsindkomst på 6000 dollar. Med den nuværende vækstrate, især i landbefolkningen, vil Kina først nå grænsen i 2022, medmindre grænseværdien er hævet til den tid. OECD forudser, at Kina overhaler USA som verdens rigeste land, målt i købekraft, i En halv milliard biler? Den forgangne vinter var der højlydte klager i storbyerne over forureningen. Det årlige bilsalg er på ca. 20 millioner. Hvis biltætheden skulle være lige så stor som i USA, ville der være over en halv milliard biler. Det samlede antal biler (private, busser, lastbiler mv.) er i dag på ca. 70 millioner. Antallet skønnes at blive på 200 millioner i

16 FOKUS: Samhandel med Kina UGEBREVET Udvikling i eksport til Kina siden 2000 målt i procent Danmark (udvikling i pct) EU (udvikling i pct) Godt, men ikke godt nok Samhandel. På trods af stigende eksportrater og et øget politisk fokus, får danske virksomheder baghjul i den europæiske konkurrence om eksport til og handel med verdens næststørste økonomi. En dæmpet efterspørgsel på danske nichevarer samt øget konkurrence fra Kinas egne rækker svækker den danske eksport Af Thomas Baagø-Rasmussen De sidste ti år er dansk eksport til Kina steget markant. Pelsskind, svin, lægemidler og maskiner er blandt de hyppigste produkter danske firmaer sender til de kinesiske forbrugere og ambitionen om en øget samhandel med denne asiatiske stormagt er en prioritet for den danske regering såvel som for dansk erhvervsliv. Ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik vokser antallet af datterselskaber i Kina ligeledes, omend disse tal skal tages med en gran salt, da opgørelser af denne karakter ofte er svære at holde opdateret. Ikke desto mindre kan der således nemt tegnes et opløftende billede af dansk samhandel med Kina, som følge af stigende eksportrater og investeringer. Realiteten er dog en lidt anden, og udviklingen de seneste år kan godt give anledning til bekymring. Sammenligner vi dansk eksport med vores øvrige Kilde: Eurostat, 2013 Udvikling i import fra Kina siden 2000 målt i procent EU-fæller halter Danmark bagefter. Vi eksporterer mindre til Kina end vores skandinaviske naboer og øvrige sammenlignelige økonomier, også når der korrigeres for BNP og antal indbyggere. Derudover ligger den danske procentvise stigning i eksport til Kina under EU-gennemsnittet. På trods af at vi har øget salget af varer til Kina i forhold til tidligere, får vi altså stadig baghjul af økonomier vi burde være på fode med. Øget konkurrence Danmark (udvikling i pct) EU (udvikling i pct) Nis Høyrup Christensen, Kinarådgiver hos Dansk Industri, peger på, at det er den manglende vækst i eksporten af maskiner og maskindele til Kina, der gør at vi ikke vinder markedsandele. Det kan skyldes, at de kinesiske virksomheders villighed til at investere i ny produktionskapacitet har været nedsat siden finanskrisen indtræden i Den anden forklaring 16

17 FOKUS: Samhandel med Kina UGEBREVET Forholdet mellem import og eksport fra EU til Kina Eksport (mio. Euro) Import (mio. Euro) er, at netop denne sektor er presset af en øget konkurrence fra Kinas egne virksomheder. - Det kan være et tegn på, at de kinesiske virksomheder vinder markedsandele, fordi de i stigende grad er i stand til at matche danske produkter på kvalitet og pris. Det er i givet fald en stor udfordring, fordi maskiner samt maskindele udgør rygraden i den klassiske, danske nicheproduktion. Vi skal konstant kæmpe for at holde os foran med bedre og mere innovative produkter, siger Nis Høyrup Christensen. Den tyske motor Kigger vi nærmere på den europæiske konkurrence om Kinas gunst, er Tyskland den ubestridt mest dominerende nation. Landet står for godt halvdelen af EU s totale eksport til Kina og er også en af Danmarks største handelspartnere. Tyskland er en af de største økonomier i verden og har en arbejdsstyrke der er næsten 16 gange større end Danmarks, hvilket giver en naturlig forklaring på den større eksport og tilstedeværelse i Kina. Dog er der også andre elementer der bidrager til Tysklands fordel i denne sammenhæng. Tyskland har en anderledes erhvervsstruktur end den danske. De har mange store, ressourcestærke virksomheder. Eksport og udenlandske investeringer, navnlig til Kina, kræver kapital og ressourcer, hvilket giver de større tyske virksomheder en fordel, da de har midlerne og kapaciteten. Dansk erhvervsliv tæller primært små og mellemstore, nicheproducerende virksomheder, som derfor i højere grad har brug for støtte til at nå fjernmarkederne. Derudover har der været stor politisk opbakning i Tyskland og den tyske regeringen har investeret meget i relationsopbygningen til Kina. - Politisk set har Tyskland også gjort et stort arbejde. (Angela) Merkel er jo nærmest i Kina hele tiden, og i kraft af sin position er hun i stand til at skabe adgang for tysk erhvervsliv til Kinas beslutningstagere. Det har fortsat meget meget at skulle have sagt i et land hvor relationer spiller en afgørende rolle, fortæller Nis F Kinesiske virksomheder vinder markedsandele, fordi de i stigende grad er i stand til at matche danske produkter på kvalitet og pris. Vi skal konstant kæmpe for at holde os foran med innovative produkter Nis Høyrup Christensen Konsulent hos Dansk Industri Høyrup Christensen. Regeringens vækstplan I lyset af Kinas potentiale har den danske regering ligeledes udtrykt ønske om et øget fokus på danskkinesisk samhandel. I maj sidste år lancerede regeringen sin vækststrategi for vækstmarkederne, som indeholdt et specifikt fokus på netop Kina. Blandt hovedpunkterne i planen udtrykker regeringen et ønske om at Videreudvikle eksisterende programmer som Eksportstart Vækst og Vitus Vækst, som leverer skræddersyet, individuel rådgivning til danske SMV er. Udvikle nye programmer der understøtter kollektive salgsindsatser og CSR Sætte fokus på at fremme danske investering- 17

18 FOKUS: Samhandel med Kina UGEBREVET er i Kina inden for sektorerne fødevarer & landbrug, nationaliserer deres forretning. Derfor er forudsætningen stadig, at vi sikrer den brede konkurrencedyg- cleantech, lægemidler & sundhed, samt forskning og urbanisering, hvor danske virksomheder blandt tighed i dansk økonomi. Det er helt essentielt hvis andet har sine kernekompetencer vi skal lykkes med at øge eksporten, uddyber Nis Ifølge Nis Høyrup Christensen er dette fokus på Høyrup Christensen. vækstmarkeder absolut berettiget, men han advokerer for først og fremmest at sikre en generelt konkurning og handel kan ikke debatteres og omend ud- Kinas plads i den fremtidige internationale forretrencedygtighed i dansk økonomi. viklingen går i den rigtige retning for dansk eksport, - Vi er inde i en proces hvor vi forsøger at skubbe og den politiske velvilje er til stede, så ligger danske dansk eksport hen mod vækstmarkederne og Kina. virksomheder for langt tilbage i feltet. En dæmpet Det fokus er vi helt enige i, men vi så hellere, at de her efterspørgsel på kerneydelser fra danske virksomheder og en øget konkurrence fra Kinas egne aktører ressourcer blev brugt på en mere efterspørgselsorienteret måde og ikke var bundet til de her programmer. Og så handler det jo grundlæggende om at dansk eksport og konkurrenceevne. er blandt udfordringerne i den aktuelle omstilling af virksomhederne skal være modne og klar til at inter- Kilde: Tabellen er taget fra Markedsfokus på Kina, DI, Juni 2013, Dansk vare eksport til Kina fordelt på brancher (mio. kr.) og baseret på data fra Eurostat,

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Rockwool koncernen i Asien

Rockwool koncernen i Asien Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

EKSPORTBAROMETER 2013

EKSPORTBAROMETER 2013 DANSK-TYSK HANDELSKAMMERS EKSPORTBAROMETER 2013 Dansk-Tysk Handelskammer DANSKE EKSPORTØRER TROR PÅ FREMTIDEN De danske eksportører forventer, at deres eksport til Tyskland stiger i 2014. Det viser Dansk-Tysk

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere