VELFÆRDSPOLITIK Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ"

Transkript

1 i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til at handle om trafikinvesteringer, kommunale udligningsordninger og regional erhvervspolitik i snæver forstand. Tilgangen i dette notat er lidt anderledes, idet der tages udgangspunkt i uddannelsesniveauet i de forskellige regioner. Hypotesen er, at erhvervs- og indkomstudviklingen i en given region i stor udstrækning er bestemt af den arbejdskraft, der er til rådighed i regionen. De sidste årtiers massive indsats for at øge uddannelsesniveauet i befolkningen har resulteret i et generelt uddannelsesløft. Løftet fra har imidlertid været meget skævt fordelt geografisk. Det har været de amter, der i forvejen havde en høj andel af højtuddannede, der har fået en endnu større andel af højtuddannede. Amter med en lille andel har haft ringe vækst i andelene af højtuddannede. Der er desuden et tydeligt sammenfald mellem universitetsamterne og de amter, hvor dem med de lange uddannelser arbejder. En stor del af den regionalpolitik, der har været ført, har været af helbredende karakter. Dette har til dels blokeret for en mere forebyggende regionalpolitik via uddannelse. Det foreslås derfor, at der i langt højere grad oprettes satellit -institutioner til de eksisterende uddannelsesinstitutioner i de områder, hvor der i øjeblikket afstandsmæssigt er langt til en institution med længerevarende uddannelse. Dette kunne kombineres med en forbedring af mulighederne for fjernundervisning via oprettelse af IT-centre i disse områder. Der er grund til at tro, at en større spredning af uddannelse geografisk vil medvirke til at udjævne de relativt store regionale indkomstforskelle. Et andet væsentligt argument for større geografisk spredning af uddannelse er, at man måske bedre kan få udnyttet de menneskelige ressourcer, der findes i de dårligst stillede egne af landet (Storstrøms Amt, i Nordjylland, på Sydfyn og øer, samt på Bornholm), og som ikke udnyttes i dag.

2 2 REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til at handle om trafikinvesteringer - hvor skal der bygges motorveje og hvor skal der investeres i jernbane om placeringen af statslige arbejdspladser kaserner, levnedsmiddelkontrol, kulturinstitutioner osv. om de kommunale udligningsordninger samt regional erhvervspolitik i snæver forstand. Tilgangen i dette notat er lidt anderledes, idet der tages udgangspunkt i uddannelsesniveauet i de forskellige regioner. Når der fokuseres på uddannelsesniveauet, er det fordi, det vurderes, at en regions fundamentale ressource er den arbejdskraft, der er til rådighed i regionen. Hypotesen er med andre ord, at erhvervs- og indkomstudviklingen i en given region i stor udstrækning er bestemt af den arbejdskraft, der er til rådighed i regionen. Regionale indkomstforskelle Der er betydelige regionale indkomstforskelle i Danmark. Det kan man se af nedenstående landkort, som viser primærindkomsten 1 pr. indbygger opgjort efter bopælssted. Indkomstintervallerne er lavet således, at landets 275 kommuner deles op i tre lige store dele. Ved at bruge primærindkomsten, får man et billede af fordelingen af den markedsbestemte indkomst før omfordelingen via skatter og indkomstoverførsler. Der ses på kortet en tydelig tendens til, at kommunerne med de største indkomster ligger i omegnen af storbyerne, men ikke i storbyerne. Dette gælder for alle de store byer: København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg samt i Trekantsområdet (Vejle-Fredericia-Kolding). Det ses, at de egentlige kraftcentre for de høje indkomster dvs. storbyerne - har en lav indkomst pr. indbygger. Dette skyldes, at folk med høj indkomst ofte bor i forstæderne til storbyerne, men arbejder i storbyerne. Undersøgelser viser desuden, at omfanget af denne pendling mellem arbejde og bopæl har været stigende, jf. Ekspertudvalget(1998). 1 Primærindkomst svarer til løn før skat plus et eventuelt overskud af personligt drevne virksomheder.

3 3 Af kortet ses også, at de særligt problematiske lavindkomstområder ligger i Storstrøms Amt, i Nordjylland, på Sydfyn og øer, samt på Bornholm. Der er et bemærkelsesværdigt fravær af større uddannelsesinstitutioner i disse områder, hvilket kan være med til at forklare, at områderne hører til Danmarks fattigste. På grund af den relativt store afstand til storbyer er der i disse områder ringe mulighed for pendling ind til job i disse byer. Figur 1. Gennemsnitlig primærindkomst i kommunerne, efter bopælssted, 1997 Primærindkomst kr. til kr kr. til kr kr. til kr. Kilde: Statistisk Årbog 1999 Selvom de regionale indkomstforskelle i Danmark ikke er så store som i mange andre lande, så er der trods alt tale om væsentlige indkomstforskelle. Således er den gennemsnitlige primærindkomst pr.

4 4 indbygger i Hørsholm kr., hvilket er mere end dobbelt (2,3 gange) så meget som i Nakskov, hvor den er kr. 2 Undersøgelser viser, at omfordelingen via skatter og indkomstoverførsler giver en væsentlig indsnævring af de regionale indkomstforskelle. Der er dog stadig væsentlige forskelle i den geografiske fordeling af den disponible indkomst, som er indkomsten efter skatter og indkomstoverførsler (og kapitalindkomst). Og det geografiske mønster i fordelingen af de disponible indkomster er det samme som i de primære indkomster, forskellene er blot mindre, jf. Ekspertudvalget(1998). Der er også væsentlige geografiske forskelle i udgiftsbehovet, specielt er boligpriserne geografisk set meget forskellige. Sådanne forskelle indebærer sandsynligvis en ikke uvæsentlig udjævning af de regionale forskelle i levestandard. Primærindkomsternes fordeling afgøres hovedsageligt af markedsbestemte faktorer, blandt andet af udbuddet af og efterspørgslen efter de forskellige typer af arbejdskraft. For at finde nogle af årsagerne til de regionale indkomstforskelle analyseres det nedenfor, hvordan de forskellige typer af arbejdskraft er fordelt geografisk. Det, der ses på, er i modsætning til indkomstanalysen ovenfor - hvor arbejdspladsen er placeret og ikke hvor folk bor. Generelt uddannelsesløft De sidste årtiers massive indsats for at øge uddannelsesniveauet i befolkningen har resulteret i et generelt uddannelsesløft, jf. tabellen nedenfor. Således er andelen af beskæftigede uden erhvervskompetence faldet fra 55% til 41%, mens andelene med erhvervsfaglige og uddannelser er steget. Bemærkelsesværdigt er især, at andelen med en lang uddannelse er blevet fordoblet siden Hvis kommunerne i stedet opdeles i 10 lige store dele, så ses det, at kommunerne i den øverste tiendedel næsten alle ligger i Nordsjælland og i Roskilde Amt. Den geografisk indkomstulighed er således markant.

5 5 Tabel 1. De beskæftigedes fordeling på uddannelseskategorier, i pct., År Ingen erhvervskompetence Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang I alt Kilde: Egne beregninger på basis af specialudtræk fra Danmarks Statistik. Uddannelse er skævt fordelt Vi er gode til at sprede de erhvervsfaglige uddannelser, men dårlige til at sprede de uddannelser. Det viser nedenstående graf. Figur 2. Kommunernes uddannelsesandele i forhold til de landsgennemsnitlige andele, Indeks (gns. for landet = indeks 100) Ingen kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse De 275 kommuner rangornet efter indeks for uddannelsesandel Kilde: Egne beregninger på basis af specialudtræk fra Danmarks Statistik. Hvis uddannelsestypen havde været fuldstændig jævnt fordelt, ville kurven være vandret og sammenfaldende med indeks 100, som er lig landsgennemsnittet. Jo stejlere kurven er, des mere skæv er for-

6 6 delingen af uddannelsestypen. Det ses, at i den kommune med den højeste andel 3 af beskæftigede med en uddannelse er der næsten 60% flere end landsgennemsnittet og næsten 4 gange så mange som i den kommune med den laveste andel (160/40=4). Det ses således, at de erhvervsfaglige uddannelser er relativt jævnt fordelt mellem kommunerne, mens der er stor ulighed med hensyn til fordelingen af de beskæftigede med uddannelser. Hvis man i stedet for at se på de uddannelser under ét kun ser på de lange uddannelser, er uddannelsesfordelingen endnu mere skæv. Her har topkommunen (Lyngby-Taarbæk) 2,5 gange så mange med en lang uddannelse som landsgennemsnittet og 20 gange så meget som bundkommunen (Holmsland). Ses der på grupperne med en erhvervskompetencegivende uddannelse, viser det sig, at jo højere uddannelsesniveauet er, des mere skæv er fordelingen. En forklaring på den høje geografiske koncentration af beskæftigede med lang uddannelse kunne være, at akademikerne (her defineret som personer med en lang uddannelse) oftest arbejder i den offentlige sektor som i særlig grad er koncentreret i København (f.eks statsadministrationen) og i andre storbyer. Dette er dog nok ikke hele forklaringen, idet akademikerne i de sidste mange årtier har bevæget sig væk fra dette mønster, så der nu er 58% i den offentlige sektor og 42% i den private sektor (1997-tal). I 1992 var fordelingen 60% hhv. 40%. Det er særligt de unge akademikere, som søger ansættelse i den private sektor. Fortsætter ændringen fra i akademikernes fordeling mellem de to sektorer, vil der om 10 år være lige så mange akademikere i det private som i det offentlige. Den geografisk skæve uddannelsesfordeling fremgår også af nedenstående tabel 2, hvor de beskæftigedes fordeling på uddannelseskategorier er vist for landets 14 amter og 2 amtskommuner. 3 Ved at se på andele med uddannelse i kommunen, fremfor antal personer, renses der for effekten af, at befolkningsantallet i kommunerne er væsentlig forskelligt.

7 7 Tabel 2. De beskæftigedes uddannelsesfordeling i pct., amtsfordelt, efter arbejdssted, 1997 Ingen erhvervskompetence Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang Bornholms amt 44,6 39,6 4,9 8,2 2,7 100 Ringkøbing amt 45,7 37,7 5,4 8,6 2,7 100 Sønderjyllands amt 42,5 39,6 6,0 9,1 2,9 100 Ribe amt 43,7 38,4 6,4 8,8 2,9 100 Storstrøms amt 43,0 39,8 5,8 8,4 3,0 100 Vejle amt 42,5 38,5 6,2 9,7 3,1 100 Vestsjællands amt 41,8 39,7 6,1 9,1 3,3 100 Viborg amt 44,4 38,3 5,4 8,4 3,4 100 Fyns amt 41,6 38,1 6,3 9,9 4,0 100 Nordjyllands amt 42,0 38,4 5,8 9,0 4,8 100 Roskilde amt 39,6 38,9 6,6 9,6 5,5 100 Frederiksborg amt 39,7 36,3 7,4 10,7 5,9 100 Aarhus amt 39,4 36,6 7,0 10,7 6,4 100 Københavns amt 38,0 36,7 7,0 10,8 7,5 100 Frederiksberg kommune 39,4 31,5 6,8 10,8 11,4 100 Københavns kommune 39,2 30,6 6,7 10,4 13,1 100 Kilde: Egne beregninger på basis af specialudtræk fra Danmarks Statistik. I alt I tabellen ses, at Københavnsområdet har den største andel af dem med de længste uddannelser. Herefter kommer Århus, Frederiksborg, Roskilde, Nordjylland og Fyns Amt. Det er bemærkelsesværdigt, at der i alle disse områder (pånær Frederiksborg Amt) ligger et universitet. Samtidig gælder det, at i alle de amter, hvor der ikke ligger et universitet, er der en beskeden andel af beskæftigede med lang uddannelse. Der er således et tydeligt sammenfald mellem universitetsamterne og de amter, hvor dem med de lange uddannelser arbejder. Ved at se på elevbestanden ved landets universiteter, kan det undersøges, om der er sammenhæng mellem universitetets størrelse og amtets andel af beskæftigede med lang uddannelse.

8 8 Tabel 3. Elevbestand ved landets universiteter pr. 1/ Københavns Universitet Aarhus Universitet Odense Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitetscenter Kilde: Statistisk Årbog 1999 Det ses, at der ikke er en entydig proportional sammenhæng mellem elevbestanden og andelen med lang uddannelse. Dette kunne heller ikke forventes. Det skyldes blandt andet, at der (pga. datamangel) kun er set på elevbestanden ved universiteterne og ikke ved de uddannelsesinstitutioner, og at der selvfølgelig også er mange andre forhold, der har betydning for, hvor de højtuddannede arbejder. Uddannelsesløftet har øget den geografiske koncentration af de højtuddannede Det generelle uddannelsesløft siden 1980 har været meget skævt fordelt regionalt. I nedenstående tabel 4 er vist ændringen i uddannelsesandelene fra 1980 til 1997 i de forskellige amter. Det skævt fordelte uddannelsesløft ses tydeligst indenfor de lange uddannelser, men også indenfor de mellemlange uddannelser er løftet geografisk skævt. Uddannelsesløftet indenfor de lange uddannelser er særlig sket i Københavnsområdet og Århus. Samtidig ses det også, at det er universitetsamterne og altså dem med en i forvejen høj andel af højtuddannede, der har fået en endnu større andel af højtuddannede. Amter med en lille andel i 1980 har haft ringe vækst i andelene af højtuddannede. Ser man på faldet i andelene af beskæftigede uden erhvervskompetence, har der været en klar tendens til, at faldet har været størst i de amter, der i forvejen havde en stor andel. Dette afspejles i tendensen til, at det er de samme amter, som typisk har oplevet den største tilvækst i andelene af erhvervsfaglige uddannelser. Udover et stort generelt fald i andelen af dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse, er der således også sket en klar indsnævring i forskellene mellem amterne med hensyn til denne gruppe.

9 9 Det må sammenfattende konkluderes, at der er sket et generelt uddannelsesløft fra , at det har medført en mere ulige regional fordeling af dem med de højeste uddannelser, men samtidig en mere lige regional fordeling af dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 4. Ændring i uddannelsesandele, pct.-point, amtsfordelt, efter arbejdssted, Ingen erhvervskompetence Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang Ribe amt -15,0 8,7 2,6 2,5 1,1 Sønderjyllands amt -15,7 9,6 2,3 2,7 1,2 Ringkøbing amt -15,3 9,0 2,5 2,7 1,2 Bornholms amt -15,4 9,5 2,1 2,7 1,2 Storstrøms amt -15,2 8,9 2,5 2,5 1,3 Vejle amt -14,2 7,4 2,6 3,0 1,3 Vestsjællands amt -15,1 8,6 2,4 2,6 1,4 Viborg amt -16,7 10,5 2,4 2,2 1,6 Fyns amt -14,1 7,0 2,5 2,8 1,8 Roskilde amt -12,1 5,8 2,3 1,7 2,3 Nordjyllands amt -16,0 8,7 2,4 2,5 2,4 Frederiksborg amt -11,4 3,9 2,3 2,7 2,6 Aarhus amt -13,4 4,9 2,6 3,0 3,0 Københavns amt -10,8 2,6 1,9 2,9 3,4 Frederiksberg kommune -14,1 2,8 1,7 3,6 6,0 Københavns kommune -13,2-0,6 2,1 4,6 7,2 Kilde: Egne beregninger på basis af specialudtræk fra Danmarks Statistik. Afslutning En stor del af den regionalpolitik, der har været ført, har været af helbredende karakter. Det gælder f.eks. udligningsordningerne, og det gælder de forskellige regionale erhvervspakker, der har været gennemført gennem de sidste to til tre årtier. Det gælder også de kompensations-trafikinvesteringer, der er blevet gennemført rundt omkring i landet. Dette har til dels blokeret for en mere forebyggende regionalpolitik via uddannelse.

10 10 I dag er uddannelsesinstitutionerne for de længerevarende uddannelser relativt få i antal og ligger geografisk koncentreret i og omkring storbyerne. Denne koncentration kan begrundes med hensynet til forskningen. Det er en udbredt opfattelse, at etableringen af gode forskningsmiljøer kræver stor kritisk masse af forskere. Dette burde dog ikke forhindre, at den mere grundlæggende uddannelse (op til bachelorniveau og evt. kandidatniveau) kunne være mere spredt geografisk. Således kunne der i langt højere grad oprettes satellit -institutioner til de eksisterende uddannelsesinstitutioner i de områder, hvor der i øjeblikket afstandsmæssigt er langt til en institution med længerevarende uddannelse. Dette er gjort med succes i Sverige. Dette kunne kombineres med en forbedring af mulighederne for fjernundervisning via oprettelse af IT-centre med det nyeste nye indenfor IT. Her kunne man eventuelt lære noget fra Australien og Canada, hvor man har stor erfaring med fjernundervisning. Som det blev vist ovenfor, skyldes koncentrationen af de højtuddannede i og omkring storbyområderne måske, at det er der, uddannelsesinstitutionerne med de længerevarende uddannelser er placeret. Hvis disse blev placeret anderledes (spredt mere ud geografisk), så ville det medføre en mere jævn spredning af de højtuddannede og dermed nok også en mere jævn regional indkomstfordeling. Netop fordi uddannelsesinstitutionerne hidtil har været koncentreret i storbyerne, er dette svært at afgøre. Man skal ikke være så naiv at tro, at en regional oprustning vedrørende de uddannelser vil danne nye Silicon Valley er alle steder og uanset hvor, der udbydes uddannelse. Undersøgelser for UK viser, at vidensproduktion har en tendens til at koncentrere sig i nogle få geografisk meget koncentrerede områder, jf. Hepworth(1999). Der er dog grund til at tro, at en større spredning af uddannelse geografisk vil medvirke til at udjævne de regionale indkomstforskelle. Et andet væsentligt argument for større geografisk spredning af uddannelse f.eks via ovennævnte tiltag - er, at man måske bedre kan få udnyttet de menneskelige ressourcer, der findes i de dårligst stillede egne af landet (Storstrøms Amt, i Nordjylland, på Sydfyn og øer, samt på Bornholm), og som ikke udnyttes i dag.

11 11

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER 25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.456-459 af 28. september 2004.

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Nordjylland Allan Næs Gjerding NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Status på IKT Arbejdssteder, jobs og lønsum inden for IKT Arbejdsstyrkens IT kompetencer IT-stillinger IT-uddannelser Hvordan

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Nr. 1.01 Marts 1998 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1988-1998 x Pr. 1. januar 1998 er indbyggertallet i Århus Kommune på 282.137. På 10 år er kommunens befolkning steget med 9,3 %, svarende til 24.109 personer.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ

Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Der bliver større og større forskel på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark. I Klampenborg, der er landets rigeste postnummer,

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // -- BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK . november Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 Og Peter Spliid Resumé REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK Et statusbillede af de regionale indkomstforskelle i Danmark viser, at Søllerød er

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere