Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik"

Transkript

1 Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik Tværgående redegørelse og anbefalinger til tættere kobling af skole og praktik SOSU Fyn 9. April 2015 Adjunkt, Arnt Vestergaard Louw Center for Ungdomsforskning, AAU

2 Program 1. Kort om de FoU-projekterne og de deltagne skoler 2. De to typer af projekter: Etablering og praktisering af et fælles sprog Opgaver, der kobler skole og praktik 3. Afsluttende bemærkninger 4. Konklusion og anbefalinger

3 Kort om FoU-projekterne og de deltagende skoler 21 FoU-projekter på 18 erhvervsskoler. SoSu: 5 skoler Handelsskoler: 6 skoler Tekniske skoler: 7 skoler (inkl. 2 landbrugsskoler). Jylland: Fyn: Sjælland: 12 skoler 4 skoler 5 skoler (inkl. Falster). Etablering og praktisering af fælles sprog: Opgaver, der kobler skole og praktik: 7 projekter. 14 projekter. Konklusion: FoU-projekterne i modelprogrammet dækker således et bredt og varieret udsnit af erhvervsuddannelserne med en geografisk spredning på de tre store landsdele.

4 Etablering og praktisering af fælles sprog Overordnet set kan skolernes udviklingsarbejde med denne problemstilling inddeles i 3 kategorier. 1: Omsætning og konkretisering af skolens teorimål og praktikkens mål. 2: Udvikling af nye kommunikationsformer og øget dialog mellem skole, virksomhed og elev. 3: Portfolio / logbogsarbejde til synliggørelse af elevernes læring.

5 1. Omsætning og konkretisering af skolens teorimål og praktikkens mål Fx en pixi-bog, der kort og præcist og i et letlæseligt sprog beskriver de teoretiske elementer, eleven har arbejdet med på skolen. Så har vi set gejsten fra butikscheferne, som på et af de første besøg vi kom sad med folderen klar til os og sagde: Det her, det skal I bare vide, det er guld værd i stedet for alt det, der står oppe på hylderne, vi aldrig får ned (underviser, Tietgenskolen). Frank: Altså bare et eksempel: Det dér med fælles sprog, det er jo også forståelse for, hvad eleven har lært på skolen og så også kunne føre det over i en praktisk hverdag i butikken. De bruger de fælles ord i stedet for at sige nu skal du lave en salgsudstilling hvor du kaster varerne ned for at de ser billige ud så kan man sige du skal lave en styreksponering så ved de, at det er det (projektleder, Tietgenskolen).

6 Eller udvikling af konkrete skemaer, der synliggør elevens kompetencemål for hver skoleperiode: Camilla: Jeg vil sige, at de (praktikvejlederne) er meget, meget glade for denne måde at undervise på og mange af dem er glade for at være så involverede. I: Hvad er de glade for? Camilla: For at blive involveret i læringen. At forklare eleverne, hvorfor de laver det, de gør. Så faktisk, dette skema gør, at de nøjagtigt ved, hvilke mål de skal nå (underviser, Aalborg TECH).

7 Delkonklusion Godt redskab til at øge elevernes forståelse af skolens teoretiske videns betydning i praktikken, men også på skoleforløbene. Værktøjernes potentiale er, at de på en meget konkret og relevant måde synliggør uddannelsens mål og indhold for eleverne og praktikvejlederne, og gør både de teoretiske og praktiske elementer konkrete, relevante og meningsfulde for eleverne at koble til hinanden.

8 2. Udvikling af nye kommunikationsformer og øget dialog mellem skole, virksomhed og elev Pointen i disse projekter handler blandt andet om, at koblingsarbejdet handler om andet og mere end eleverne : Der synes jeg, at det binder de da bedre sammen nu. Altså, at mestrene kommer og der bliver lavet arrangementer, i den ene og den anden udstrækning, og netop det der med, at eleven føler, at der er en samhørighed, det er ikke: enten er man her, eller også er man der. Men det hænger altså sammen. Også i forbindelse med sprog og teori (Underviser, RTS).

9 Mester elev underviser samtaler med udgangspunkt i virksomhedstilfredshedsundersøgelserne: Altså, jeg tror, det her projekt har sat nogle ting i gang og vi vil fortsat holde de her, den måde vi holder evalueringer på og trækker mester ind og mesterelev og lærer, snakker sammen, det vil vi fortsætte med, så det satte nogle ting i gang (projektleder, Learnmark).

10 Delkonklusion Skole og praktiksted får øjnene op for hinandens styrker frem svagheder. Åbner op for positiv kommunikation mellem skole og praktiksted, der fokuserer på elevens faglige udvikling. Afsmittende effekt på elevernes koblinger eleverne får øjnene op for flere sammenhænge og kan bedre se uddannelsen som en helhed.

11 3. Portfolio / logbogsarbejde til synliggørelse af elevernes læring Pointen med logbogen har været at kunne fastholde og synliggøre elevernes læring på tværs af skole og praktik Når de så har denne her portfolio og udfylder den, når de er i deres praktik, og så kommer tilbage på skolen, så kan de lynhurtigt se tilbage i deres portfolio, hvad det er, de lærte dengang og i deres grundforløbseksamen og så tage fat i noget af det de så også har ud fra praktikken. At der ligesom er sådan en meget mere håndgribelig lille let tilgængelig dokumentmappe for dem der viser, hvad de selv har lavet (underviser, Silkeborg TS).

12 Logbogen som motivations- og refleksionsfremmende værktøj: Altså for mig, der er det et redskab, også når jeg står med dem ude i hallen. Også i teorien, og begynder at spørge ind til dem, som om jeg er den dumme her, der gerne vil vide noget. Og så sker der altså processer i dem, ikke? I stedet for, at jeg hele tiden bare er den, der står og føder på, og nu skal du lære det, og nu skal du lære det, og nu skal du lære det, ikke? Men den her bearbejdning, der sker i refleksionen i de her ting, den er guld i det (underviser, EUC Nordvest).

13 Delkonklusion Logbogen giver eleverne lejlighed til at kunne se tilbage på egne konkrete læreprocesser fra praktikken og reflekterer over dem i forhold til skolens teori. Eleverne bringes til at tænke skole, mens de er i praktik, og tænke praktik, mens de er i skole.

14 Opgaver, der kobler skole og praktik Redegørelsen under dette tema er inddelt i de tre overordnede uddannelsestyper: 1. SoSu uddannelser 2. Merkantil uddannelser 3. Tekniske uddannelser

15 1. SoSu-uddannelser Arbejdet konkret med elevernes forventninger og forestillinger til den kommende praktik Fx forumteater på skolen med inddragelse af praktikvejledere: Der var i hvert fald nogle af de elever, da de kom tilbage til mig, der sagde: Da jeg stod ude i den her situation i praksis, der kunne jeg lige pludselig huske, hvad det var, vi havde haft inde i det her forumteater, og så gjorde jeg præcis sådan. Kunne vi ikke få noget mere af det? (projektleder, SoSu).

16 Arbejdet med forskellige redskaber til at få sat skolens teori i spil i praktikken Fx mindmap og refleksionscirkler som en måde at styrke integrationen af teori i praksis: Så spørger man ind til boblerne og finder ud af at få grenene længere og længere ud i den her mindmap og så får eleverne en oplevelse af: "Wow, jeg kan faktisk godt, jeg kan faktisk godt sætte teorien på praksis." Så det var jo i virkeligheden en refleksion med vejleder og underviser og elev efterfølgende (underviser, SoSu).

17 Delkonklusion Samarbejde mellem praktikvejleder og underviser i forhold til at adressere elevernes forventninger til og forståelser af praktikken, inden eleverne starter i praktik, styrke selve læringen i praktikken og integrationen af skolens teoretiske begreber. Elevrefleksion er et centralt omdrejningspunkt for elevernes motivation for teori: Via fx mindmap og refleksionscirkler, eller case -beskrivelser af en konkret borger eller arbejdet med en konkret problemstilling som børns håndhygiejne, etablerer der sig en øget bevidsthed hos eleverne om de teoretiske perspektivers betydning i praksis, og dermed styrkes elevernes evne til at reflektere i og over praksis.

18 Merkantile uddannelser Overordnet set adresseres et fælles forhold, der har at gøre med elevernes forventninger til sammenhængen mellem brede og teoretiske perspektiver på skolen og konkrete og praktiske opgaver i praktikken - nær og fjern transfer. Når vi står og fortæller om nogle forskellige teorier i forbindelse med kvalitetsudvikling, så skal de kunne se: Nå, men okay, det kan jeg jo bruge direkte på min arbejdsplads. F.eks. er der rigtig mange af dem, som er kommet til at kigge på, nå, men det kunne jo være rigtig godt, hvis der blev udarbejdet nogle ensartede arbejdsgange, nogle procedurebeskrivelser eller et eller andet og på den måde højne kvaliteten af det vi laver på arbejdspladsen (underviser, Århus Købmandsskole).

19 Motivation for teori : Når endelig den enkelte elev har fået øjnene åbnet for, at de kan bruge mellemskoleopgaverne i deres daglige arbejde og den afsluttende fagprøve, så kommer der endnu større motivation og stolthed over egen præstation, og de vil næste gang være mere spørgende i forhold til deres oplæringsansvarlige (Tietgenskolen, afrap.).

20 Delkonklusion Motivation for teori handler altså både om, hvordan teoretiske forståelser kan have en direkte betydning, via fx konkrete opgaver men det handler også om, hvordan de de brede teoretiske perspektiver rammesættes og gøres relevante for eleverne Erfaringen fra projekterne: Ikke kun jagte her-og-nu-koblinger for at motivere eleverne for de bredere og teoretiske perspektiver i deres erhvervsuddannelse, men også søge at rammesætte meningsfulde koblinger på den lange bane fx via relevans ift. afsluttende prøver

21 Tekniske uddannelser Særligt fokus på at arbejde med at få synliggjort relevansen og meningen med skolens teori i forhold til praktikkens læring. På CPH Wests frisøruddannelse: Foretag fire forskellige klipninger i praktikken på levende modeller med udgangspunkt i klippeteknikken Pivot Point.

22 Øget mulighed for fastholdelse af uddannelsesperspektiv i praktikken: Maja: Det vi kan også se i bakspejlet, så er de (vejlederne) også blevet mere obs. på, at der er nogle bestemte mål eleverne skal nå i praktikken. I: Så det er blevet synliggjort på en måde, måske?. Maja: For mestrene ligesom Når nu de er i praktik her mellem de her to skoleperioder, så er der faktisk noget bestemt eleven skal arbejde med. Altså, det er jo givet selvfølgelig i alle uddannelsesplaner, eller hvad skal man sige - bekendtgørelser, men altså derfor har der måske alligevel ikke været så stor opmærksomhed på det før (projektleder, Skive TS).

23 Delkonklusion Motivation for teori handler i særlig grad om tre forhold: - at arbejde meget specifikt og konkret med at forberede eleverne grundigt på skolen til at kunne udføre opgaven i praktikken. - At give god information til praktikstederne engagement og involvering - at have udviklet gode og meningsfulde evalueringssystemer, når eleverne kommer på det efterfølgende skoleophold, der kan sætte elevernes praktiske erfaringer i spil igen i forhold til skolens teori.

24 Afsluttende bemærkninger Fælles præmis: Presset hverdag i virksomhederne Pointe: Less is more!: Hvor den her refleksionsseance gjorde jo at man kunne sige, mundhygiejne kunne handle om alle mulige ting, virkelig om værdighed og magtanvendelse og serviceloven. Og det kunne handle om rigtig rigtig mange ting. Så lige pludselig bliver vejlederen også bevidst om den store læringssituation, der kan være i en lille bitte ting i hverdagen. Og man behøver måske ikke altid sidde og reflektere en hel time, men man kan faktisk bare lige tage fem minutter engang imellem (underviser, SoSu).

25 Samarbejde og dialog Her hos os arbejder vi meget med den her trekant, der hedder skole, virksomhed og elev, og er meget bevidste om, at vi skal arbejde sammen og vi ikke skal lade skolen stå alene eller eleven stå alene eller virksomheden. Det lyder sådan lidt ungdommeligt ikk', men når virksomhederne og vi snakker sammen så er det lige som når mor og far snakker sammen, fordi så er det vigtigt, at man har koordineret, hvad det er der bliver sagt til eleverne så de også fornemmer at der bliver talt med samme sprog og tone (uddannelsesleder, HG). General pointe: Koblinger rundt om eleverne skaber koblinger hos eleverne 25

26 Elevernes refleksionskompetencer: Eksempel med logbog I: Jeg tænker på, hvordan kan logbogen konkret være med til at forbinde skolen og praktikken? Kim: Nu skal jeg lige se om jeg kan finde det her. Jeg vil sige, at jeg ved ikke om det er for lidt konkret at sige, at hele den der måde at tænke reflekteret, er det man får ud af det. Altså, det er det man ligesom. Det er det det handler om, ikke (projektleder, Landbrugsuddannelsen). 26

27 Overordnet konklusion Et positivt billede: Øgede mulighederne for at skabe bedre koblinger mellem skole og praktik, der indvirker positivt på elevernes motivation for og forståelse af teoretisk viden. Kvaliteten i elevernes samlede uddannelsesforløb er løftet, og der er skabt grobund for erhvervsfaglig udvikling for eleverne i såvel virksomhederne som på skolerne. Dette løft er muliggjort gennem fokus på indsatser på individniveau og strukturniveau. Variation på tværs: På SoSu-området og til dels i de merkantile uddannelser: etablerede formelle samarbejdsstrukturer mellem skole og praktikvirksomheder. Tekniske uddannelser : formelle samarbejdsstrukturer savnes i højere grad, hvilket gør koblingsarbejdet vanskeligere.

28 Anbefalinger på baggrund af FoU-projekterne At der i forhold til alle elever i praktik finder et fagligt samarbejde sted på institutionelt niveau mellem skole og virksomhed. At undervisere og praktikvejledere samarbejder omkring elevernes forventninger til og forståelse af deres kommende praktik. Fx i form af forumteater. At praktikmål og kompetencemål knyttes til den specifikke praktik eleverne er i og oversættes til hverdagssprog. Fx i form af en pixi-bog eller skemaer med konkrete praktikmål. At udvikle små, konkrete opgaver eleverne kan arbejde med i praktikken, og som forberedes grundigt på det foregående skoleophold. Fx i form af at skulle arbejde med en bestemt syningsteknik, en bestemt klippeteknik eller teoretiske begreber som bruttoavance, købemotiver og målgrupper. At elevernes værdiskabende potentialer i virksomhederne synliggøres gennem udvikling af elevopgaver, der kan skabe værdi for virksomheden. At udvikle faglige tiltag, såsom portfolio / logbog, der tvinger eleverne til at tænke skole, mens de er i praktik og tænke praktik, mens de er i skole. At afsluttende prøver tager udgangspunkt i det, eleverne har arbejdet med under deres praktik- og skoleforløb. At der ikke foretages forsøgs- og udviklingsarbejde uden overvejelser over, hvordan gode erfaringer indlejres i organisationen, når projektmidlerne ophører.

29 Tak for opmærksomheden

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Mod en tættere kobling mellem skole og praktik

Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Erfaringer fra 21 forsøgs- og udviklingsprojekter på 18 erhvervsskoler Arnt Louw Center for Ungdomsforskning Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Mod en tættere kobling mellem skole og praktik

Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Erfaringer fra 21 forsøgs- og udviklingsprojekter på 18 erhvervsskoler Arnt Louw Center for Ungdomsforskning Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017

Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden

Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden DET SKAL VÆRE PÅ PLADS 1. Ledelse 2. RKV-team 3. Placering af ansvar

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen

Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen Lene Halberstadt og Jette Lohse Studieunit Indre by/østerbro, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

IBC har i perioden 1/10 1/ gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet.

IBC har i perioden 1/10 1/ gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet. IBC har i perioden 1/10 1/12 2016 gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet. IBC har 519 besvarelser. Samlet antal besvarelser udgør 7.557 Spørgeramme IBC Alle skoler*

Læs mere

VEJE TIL DEN GODE PRAKTIK. Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever

VEJE TIL DEN GODE PRAKTIK. Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever VEJE TIL DEN GODE PRAKTIK Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever FORORD ERHVERVSUDDANNELSERNE fik i 2015 et kvalitetsløft igennem en ny lov. Loven har til hensigt at få flere unge

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 52% (34/66)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 52% (34/66) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Svarprocent: 52% (34/66) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation,

Læs mere

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen 2. Kontaktinformationer 3. Tiltag ved behov for særlig indsats 4. Bogliste 5. Indhold for skoleperiode

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....

Læs mere

EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI

EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI DAGSORDEN Hvorfor arbejde med effekt og målstyring i uddannelsesopgaven? Lidt teori Hvordan kan det gøres? Lidt praktik HVORFOR ARBEJDE MED EFFEKT

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Uddannelsescenter Holstebro. Skolerapport. Svarprocent: 40% (259/654)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Uddannelsescenter Holstebro. Skolerapport. Svarprocent: 40% (259/654) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 40% (259/4) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Campus Bornholm. Skolerapport. Svarprocent: 58% (40/69)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Campus Bornholm. Skolerapport. Svarprocent: 58% (40/69) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 58% (40/) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Medarbejdere evaluering

Medarbejdere evaluering Teamleder fortæller Medarbejdere evaluering 96 % anvender den nye viden på arbejdspladsen Spørgeskema 3 mdr. efter undervisningsforløbet. Svarprocent 81,6 % Mange har været med til at nå hertil Baggrund

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2: Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Brug af Facebook til etablering af sociale/faglige fora for elever på Teknisk Skole Silkeborg Status november 2015

Brug af Facebook til etablering af sociale/faglige fora for elever på Teknisk Skole Silkeborg Status november 2015 Brug af Facebook til etablering af sociale/faglige fora for elever på Teknisk Skole Silkeborg Status november 2015 Den facebookgruppe, der er i fokus i denne videndeling er helt klart den mest aktive gruppe,

Læs mere

Fælles Tværgående Dag

Fælles Tværgående Dag VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet Fælles Tværgående Dag VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force Fælles Tværgående dag 10. september 2014 Tidsrum Indhold Hvem

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsforløb for faglærer?

Virksomhedsforløb for faglærer? Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Skolerapport. Svarprocent: 96% (27/28)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Skolerapport. Svarprocent: 96% (27/28) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 96% (27/28) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Social- og sundhedsskolen Silkeborg Svarprocent: 84% (26 besvarelser ud af 31 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune

Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune 1. Overordnede mål for uddannelse af elever Vi ønsker at rekruttere talentfulde unge og voksne til kontoruddannelsen og give kontoreleverne en

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Praktikugen Hvad skal eleven? Introduktion

Praktikugen Hvad skal eleven? Introduktion Plan for praktik 1 A : UGE 1 UGE 2 UGE 3 Ugesamtale Elev/ vejleder Forventningssamtale (+ praktikmål 19) Planlægning af praktik 1A Udfyld skema s 3 (Skriv aftaleark) Refleksion Tale om praktikmål 1+4+5

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Skive Teknisk Skole. Skolerapport. Svarprocent: 55% (183/330)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Skive Teknisk Skole. Skolerapport. Svarprocent: 55% (183/330) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Skive Teknisk Skole Svarprocent: 55% (1/330) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde

Læs mere

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Program 1. Kort oplæg om projektet v. Projektleder Michael Kjær Pedersen 2. Erfaringer set fra et underviserperspektiv v. Underviser Christian

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere