Eva er ramt, Flemming slås Tema om aldersdiskrimination Repræsentantskabsmøde. Er din sag strandet? Sådan hjælper Hjernesagens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eva er ramt, Flemming slås Tema om aldersdiskrimination Repræsentantskabsmøde. Er din sag strandet? Sådan hjælper Hjernesagens"

Transkript

1 NR ÅRGANG JULI 2015 Eva er ramt, Flemming slås Tema om aldersdiskrimination Repræsentantskabsmøde 2015 Er din sag strandet? Sådan hjælper Hjernesagens rådgivere

2 2 Hjernesagen nr Sommer i webshoppen kig ind og få et godt tilbud Nye pjecer til børnefamilier med hjerneskade inde på livet Hjernesagen har udgivet to nye pjecer til familier, hvor mor eller far har en hjerneskade. Den ene er skrevet til børn og unge, den anden til voksne. Pjecerne kan hjælpe familien igennem de svære samtaler om det, der er sket. Voksenpjece kr. 25. Medlemspris kr. 20. Børnepjece kr. 15. Gratis for medlemmer. Priserne er inkl. moms og forsendelse. Du finder altid en lang række pjecer på hjernesagen.dk/butik om livet med hjerneskade. Om følgevirkninger, livet som pårørende, parforholdet og meget andet. Køb et blodtryksapparat hos Hjernesagen og mål dit blodtryk derhjemme. Brugervenlig blod - tryksmåler udstyret med den nyeste AFIB teknologi, der kan opdage atrieflimmer med stor nøjagtighed. BLODTRYKSAPPARAT kr Medlemspris kr Priserne er inkl. moms og forsendelse. Med skridt om dagen er du godt på vej til at få motion, som svarer til de anbefalede 30 minutter om dagen. Hvor meget er skridt? Det kan du måle med skridttælleren. Med syv dages hukommelse. SKRIDTTÆLLER kr. 229 inkl. moms og forsendelse. Knivskarp fra normal til genial træn din hjerne på 6 uger af hjerneforsker Troels W. Kjær. Hvis du gerne vil være stærk og slank, lægger du kosten om og begynder at løbe. Hvis du gerne vil have en skarpere hjerne, hvad gør du så? Mange tænker nok, at der ikke er så meget at gøre det er, som det er. Men hjernen kan ændres. Hvis du følger bogens øvelser, kan du tænke hurtigere, huske bedre og få bedre overblik. KNIVSKARP kr. 250 inkl. moms og forsendelse. Hul i hovedet af Nicole Boyle Rødtnes. Pigen Vega går i gymnasiet, da hun falder til en fest og får en hjerneblødning. Den koster hende sproget, og det føles, som om hele hendes liv forsvinder sammen med ordene. Forfatteren Nicole Boyle Rødtnes har skrevet sin hidtil mest personlige bog. HUL I HOVEDET kr. 300 inkl. moms og forsendelse.

3 Hjernesagen nr Kursus for børn og voksne 6 LOKALT Møder, ture, arrangementer og meget mere Hjernesagen på folkemøde 18 Indhold Repræsentantskabsmøde Kalender 4 Leder 5 Kort nyt 6 Hjernesagens rådgivere: Vi vil helst løse sager uden at klage 8 Kort nyt Hjernesagens ærespris 2015 TEMA: Aldersdiskrimination: - 65? Du er for gammel 11 Fra blodprop i hjernen til en halv ironman 16 Hjernesagen på folkemøde 18 Repræsentantskabsmøde Kort nyt 23 Nyt fra rådgivningen: Alder står ofte i vejen for hjælp og støtte 24 Alder står ofte i vejen for hjælp og tilskud TEMA: Aldersdiskrimination 11 24

4 4 Hjernesagen nr KALENDER Sommer/Efterår august Bestyrelsesseminar for Region Nordjylland 12. september Bestyrelsesseminar for Region Sjælland september Møde i Nordisk Afasiråd 19. september Bestyrelsesseminar for Region Hovedstaden 3. oktober Bestyrelsesseminar for Region Syddanmark 24. oktober Bestyrelsesseminar for Region Midtjylland 31. oktober 1. november Kursus for dig, der lever sammen med en hjerneskadet og har børn læs mere på side 6 Den november Kursus for ramte og pårørende: Videre med livet læs mere på side 6 Den 10. oktober Afasidag

5 Hjernesagen nr LEDER Alle har ret til genoptræning uanset alder 65? Du er for gammel. Så kan vi ikke hjælpe dig. Vores medlemmer oplever hver dag at få dårligere hjælp til at komme sig efter deres blødning eller blodprop i hjernen, fordi de er folkepensionister. Alt handler i høj grad om at få dem i den erhvervsdygtige alder tilbage i arbejde. Måske mener systemet, at hjerneskader hører op med at eksistere, når man bliver ældre. Det bliver i hvert fald væsentligt sværere at få den bedste genoptræning, når man har nået pensionsalderen. For Flemming Grønbechs kone betyder det et liv på et dagcenter uden den store aktivitet i de timer, hvor Flemming passer sit fuldtidsarbejde. Og forståelsen for familiens behov for, at hun bliver genoptrænet, er det småt med: Hvorfor vil du for alt i verden have din kone op at gå?, spurgte en fysioterapeut på et tidspunkt Flemming. Du kan læse familiens historie her i bladet. Panden og ryggen mod muren Vores to rådgivere på socialområdet taler også ofte med medlemmer, der er dybt frustrerede over, at de løber panden mod muren, fordi de har den alder, de har. Så er mange døre pludseligt lukkede. I mange kommuner skal hjerneskadekoordinatoren kun hjælpe mennesker i alderen Men hvad med børnene og de ældre? De har jo ikke færre problemer i deres liv med en hjerneskade, fordi de har en bestemt alder. Alderstyranni Hjernesagen og en række andre foreninger ønsker et opgør med alderstyranniet. Vi håber også, at vores medlemmer vil forsøge at bekæmpe det lokalt ved at kræve god genoptræning og andet, også på den anden side af folkepensionsalderen. Tak for støtten! Penge har ingen alder, og penge har vi brug for til vores arbejde for mennesker med hjerneskade og deres familier. I foråret ringede vi rundt til en lang række af Hjernesagens medlemmer for at spørge, om de havde lyst til at investere et beløb i Hjernesagens arbejde. Det har rigtig mange valgt at sige ja til. Tak for det! I efteråret ringer vi igen rundt til nogle af vores medlemmer. Det gør vi blandt andet, fordi vi skal skaffe mindst 100 gavebidrag på mindst 200 kroner hvert år for at blive ved med at være godkendt som velgørende forening. At have den status giver en lang række økonomiske fordele. Det gav os sidste år knap kroner mere at arbejde for, så det betyder temmelig meget. Desuden afhænger vores andel af det, man før kaldte tips- og lottomidlerne, i dag udlodningsmidlerne, af, hvor mange penge, vi selv kan skaffe. Hver krone tæller Med andre ord tæller hver eneste krone mere end nogensinde, så vi håber, du vil overveje at give Hjernesagen et gavebidrag på minimum 200 kroner hvert år. Du kan altid støtte vores arbejde. Se hvordan på hjernesagen.dk eller ring til sekretariatet på tlf Af Bruno Christiansen, landsformand Hvorfor vil du for alt i verden have din kone op at gå?, spurgte en fysioterapeut på et tidspunkt Hjernesagen Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Telefontid: Mandag-torsdag kl og Fredag lukket Bank: CVR-nr.: admin@hjernesagen.dk Hjemmeside: Protektor: Hendes kongelige Højhed Kron prinsesse Mary er protektor for Hjernesagen Redaktion Redaktør: Sarah Cecilie Boss, journalist Ansvarshavende redaktør: Lise Beha Erichsen, direktør Oplag: ISSN Produktion og tryk: Japi-form Deadlines i 2015: 26. maj, 20. august og 24. november Hjernesagen udkommer ca. halvanden måned efter deadline. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendt materiale. Stof, der er indsendt uopfordret, kan ikke forventes optaget, og det er heller ikke muligt at besvare alle henvendelser. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjernesagens synspunkter, når undtages lederen. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede, deres pårørende og andre interesserede.

6 6 Hjernesagen nr KORT NYT Hjernesagen ringer og beder om din støtte I foråret ringede vi rundt til en lang række af Hjernesagens medlemmer for at spørge, om de havde lyst til at investere et beløb i Hjernesagens arbejde, fx hver måned eller hvert halve år. Det har rigtig mange valgt at sige ja til. Tak for det! I efteråret ringer vi rundt til flere medlemmer og stiller samme spørgsmål. Det gør vi blandt andet, fordi vi er afhængige af at få mindst 100 gavebidrag på mindst 200 kroner for at blive Støt Hjernesagens arbejde Se på hjernesagen.dk under Støt os, eller ring til sekretariatet på ved med at være godkendt som velgørende forening. Det giver en lang række økonomiske fordele, fordi vi slipper for at betale boafgift, når vi arver, og vi får momskompensation. Det gav sidste år Hjernesagen knap kroner mere at arbejde for, så det betyder temmelig meget. Desuden afhænger Hjernesagens andel af det, man før kaldte tips- og lottomidlerne, i dag udlodningsmidlerne, af, hvor mange penge, vi selv kan skaffe. Med andre ord tæller hver eneste krone mere end nogensinde, så vi håber, du vil overveje at give mindst 200 kroner hvert år. Mange af Hjernesagens medlemmer vælger at støtte Hjernesagen med et fast beløb. Et af dem er Donald Andersen: Det har jeg valgt at gøre, fordi jeg føler, at jeg har fået så meget hjælp af Hjernesagen, og fordi der er brug for meget mere information og støtte til dem, der bliver ramt af en hjerneskade især de nyramte. Det kan mit bidrag måske være med til at gøre muligt, siger han. Hjernesagen er meget taknemmelig for ethvert beløb. Foto: Colourbox TAK! Kursus for ramte og pårørende: Videre med livet Weekenden den 14. og 15. november holder Hjernesagen kursus for ramte og pårørende med titlen Videre med livet. Oplægsholder er neuropsykolog Grethe Pedersen. Det handler om de store udfordringer, man møder i livet med en hjerneskade tæt på. Hvad betyder det for familien, for parforholdet, for selvfølelsen, og hvordan kommer man videre på en god måde? Få masser af konkrete råd, og så er der afsat god tid til erfaringsudveksling og spørgsmål. Læs mere om indhold og tilmelding på hjernesagen.dk Kom på kursus med Hjernesagen: Lever du sammen med en hjerneskadet, og har I børn? Hjernesagens weekendkursus 31. oktober-1. november er for dig, der lever sammen med et menneske med en hjerneskade, og jeres barn eller børn. I får undervisning, vi laver samtalegrupper og udveksler erfaringer med andre i samme situation, og vi laver sjove og kreative ting sammen. I forbindelse med alle oplæg kan I stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Når de voksne har samtalegruppe, er børnene/de unge i det kreative værksted og omvendt. Oplægsholder er blandt andre Hjernesagens neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann. Læs mere på Hjernesagen.dk Under kurset er der kreative værksteder for børn og voksne. Modelfoto: Colourbox

7 Hjernesagen nr KORT NYT Hjernesagen med i front mod salt Vores saltforbrug skal ned. Når vi spiser for meget salt, stiger vores risiko for at få en blodprop eller en blødning i hjernen. Hjernesagen er blevet en del af Saltpartnerskabet, hvor fødevareindustri, myndigheder og interesseorganisationer samarbejder om at skrue ned for saltet og oplyse om, hvorfor det er klogt at gøre. Test dig selv og vind Vind gavekort til dagligvarer i Saltpartnerskabets test om salt. Du kan teste dig selv ved at gå ind på hjernesagen.dk Forebyggelse Salt Saltpartnerskabets mål for de kommende år er at få danskerne til at skrue ned for saltet. Fra 2006 til 2010 faldt vores forbrug af salt med ca. 0,8 gram om dagen i gennemsnit for mænd og ca. 0,5 gram om dagen for kvinder. Målet er de kommende år at få det daglige saltindtag til at falde endnu mere. Undersøgelser viser, at hvis man skruer ned for saltet, falder antallet af dødsfald pga. hjerte-kar-sygdomme som fx blodprop og blødning i hjernen. Hjernesagen har arbejdet for at sænke saltforbruget med 2014-kampagnen Mindre salt mere krydderi. De madprofessionelle skal med I 2015 er Saltpartnerskabets mål at skabe mere opmærksomhed blandt forbrugere og madprofessionelle på at bruge mindre salt. Samtidig skal endnu flere spisesteder og kantiner have Nøglehulsmærket. Kampagnedag Hverdagsmotion gør en forskel Lidt er bedre end ingenting, og lidt gør en forskel. Så enkelt er budskabet i Hjernesagens forebyggelseskampagne Hverdagsmotion op med pulsen, ned med blodtrykket. Det var også temaet for årets kampagnedage i maj. Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss Blodprop eller blødning i hjernen slår ihjel eller forandrer livet fundamentalt for mennesker hvert år. Den 10. maj var Hjernesagens kampagnedag, og her kunne man møde Hjernesagens lokale foreninger over hele landet. Hjernesagens landssekretariat delte kampagnematerialer ud på Københavns Hovedbanegård fredag 8. maj og målte blodtryk på de forbipasserende. Blodproppen kostede dyrt DR s P4 Eftermiddag dækkede kampagnedagen og bragte et indslag, hvor medlem af Hjernesagen Keld Rosenkrantz fortalte om at leve med en hjerneskade, og Hjernesagen direktør Lise Beha Erichsen fortalte om Hjernesagens arbejde for bl.a. forebyggelse. Mikkel Tofte, DR, lægger arm til en blodtryksmåling hos sygeplejerske Suky Ochoa, Glostrup Hospital, der målte blodtryk for Hjernesagen på kampagnedagen. En blodprop i hjernen for seks år siden kostede Keld Rosenkrantz både job og familieliv. I dag er han førtidspensionist og lever med de begrænsninger, hjerneskaden efter blodproppen giver ham. Mikkel Tofte, DR, interviewer Keld Rosenkrantz, medlem af Hjernesagen, om at leve med en hjerneskade. Knapt hveranden dansker får målt sit blodtryk sjældnere end en gang om året Kilde: Danmarks Statistik, undersøgelse for Hjernesagen 2015

8 8 Hjernesagen nr Hjernesagens rådgivere: Vi vil helst løse sager uden at klage Den ene ender med selv at betale for genoptræning, ellers får han ingen. Den anden vil så gerne tilbage på arbejde, men jobcenteret leverer kun benspænd. Og den tredje føler, at mødet på kommunen er som at blive ført til skafottet. Det er bare få eksempler på medlemmers historier og på, hvorfor Hjernesagens socialrådgivere har travlt så travlt, at du som medlem ofte må ringe tilbage senere eller en helt anden dag. Rådgivningen er hjælp til selvhjælp, men i ganske få principielle- eller nødstilfælde yder Hjernesagens rådgivere egentlig sagsbehandling. Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss Maja Klamer Løhr og Jane Ulstrup står der på døren, og inden for er der altid enten heftig gang i tastaturerne eller i lange telefonsamtaler med Hjernesagens medlemmer eller med kommunale sagsbehandlere. Når telefonen ringer, kan det også være en kommunal hjerneskadekoordinator eller tilsvarende, som er usikker på, hvad man kan gøre for en hjerneskadet borger, og så er Hjernesagens to rådgivere så hjemmevante i service-, social- og beskæftigelseslovgivningen, at de kan gøre rede for de fleste paragraffer næsten i søvne. Selvhjælp Men i 18 ud af 20 tilfælde er det Hjerne- Genvind din funktion og få din frihed tilbage Individuel og intensiv genoptræning efter apopleksi, hovedtraume, hjernetumor Har du funktionsproblemer oblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddel- systemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse e eller en paretisk hånd. Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Neuroform yder intensiv specialiseret fysioterapeutisk genoptræning. Forløbets intensitet og varighed tilpasses dine behov. Ring og få en snak om hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Vil du vide mere besøg eller Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S klinik@bjn.dk Struergade Høje Taastrup - Sjælland

9 Hjernesagen nr sagens medlemmer, der ringer, og det er også dem, telefonrådgivningen er til for. Det er jo hjælp til selvhjælp, vi arbejder med, fortæller Maja, der har været ansat i Hjernesagen i fire år. Tungen lige i munden Den hjælp er nødvendig. Mennesker med hjerneskade, der har brug for hjælp fra deres kommune, falder ind under tre eller fire forskellige lovgivninger, og så kræver det lidt mere end tungen lige i munden at gennemskue, hvad man som borger har ret til. I mange tilfælde er borgeren så også løbet sur i kommunikationen, fordi han eller hun er sårbar og har svært ved at holde sammen på al den information, kommunen giver. Nogle gange bliver vi forbløffede over, hvor lidt hensyn, sagsbehandlerne tager til, at borgeren har en hjerneskade og ikke kan det samme som en rask borger, siger Maja. Samarbejde på tværs en sjældenhed Over for hende sidder socialrådgiver Jane Ulstrup. Der var så hårdt pres på Hjernesagens rådgivning, at der skulle flere kræfter til, og den stilling fik Jane med sin lange erfaring fra kommunale forvaltninger. Og hun nikker genkendende til Majas erfaringer. Mange af dem, vi taler med, er ofre for, at samarbejde på tværs af afdelinger i en kommune stadig er en sjældenhed. Det betyder, at borgeren får én besked det ene sted, og så siger den næste person det modsatte. Så kan det kun gå galt, og så ringer nogle heldigvis til os, siger Jane. Jobcenter: - Hvorfor fyrer I hende ikke bare? Det er typisk sager om hjælpemidler, hjemmepleje, hjælpeforanstaltninger i det hele taget, genoptræningsmængde og -kvalitet, og så handler mange sager om at komme tilbage på arbejde efter fx en blodprop eller en blødning i hjernen. I den ene ende af skalaen er der mennesker, som inderligt ønsker at komme tilbage på arbejde, men som ikke får den hjælp, de skal have for at blive klar til det. I den anden ende sager, hvor arbejdspladsen virkelig slås for at få den sygemeldte medarbejder tilbage, men Maja Løhr Jane Ulstrup hvor kommune og jobcenter leverer det ene benspænd efter det andet. Vi havde faktisk en sag, hvor jobcenteret direkte spurgte arbejdspladsen: Hvorfor fyrer I hende ikke bare? Det ville da være lettere? Uden ydelse i et år Den type hårdknudesager hører dog heldigvis til sjældenhederne. Men som Jane Ulstrup siger: Det, der stadig overrasker mig, er den hjælp, medlemmerne tilsyneladende ikke får. Jeg har fx lige talt med en kvin de, der hverken har fået sygedagpenge eller andet i mere end et år, fordi kommunen ikke kan regne ud, hvad hun skal have udbetalt, fordi hendes mand får noget tjenestemandspensi - on. Og Maja supplerer: Det kan nogle gange se ud som om, enkelte kommuner afprøver, hvor langt, de kan strække lovgivningen. Det og den langsommelige sagsbehandling går meget hårdt ud over mennesker af kød og blod, som er syge og har det rigtig svært, siger Maja. Som at skulle for en dommer Mange mennesker med hjerneskade er nærmest bange for at skulle til møde på kommunen. Ord som dom og blive ført til skafottet beskriver ofte de følelser, en hjerneskadet har, når han eller hun skal have kommunens afgørelse af, om de kan få den ene eller den anden ydelse, om de får bevilget pension osv. Det er et stort problem, for kommunen skulle jo gerne være til for borgeren. Ikke desto mindre har rigtigt mange mennesker det sådan, at det at mødes med sin sagsbehandler føles som at skulle for en dommer, siger Maja. For meget sjusk Normalt hjælper de to rådgivere udelukkende medlemmerne over telefon eller mail. Så må medlemmet selv gå videre med sagen. Men en sjælden gang går Hjernesagens socialrådgivere ind i enkeltsager og hjælper fx et medlem med at klage over en afgørelse. Det kan være, hvis medlemmet ikke har andre til at hjælpe sig, eller vedkommende er så hårdt ramt, fx på sprog eller hukommelse, at det stort set vil være umuligt for ham eller hende selv at gå videre. Ofte ender Hjernesagens involvering med, at kommunen må se på sagen igen. Set fra rådgivernes stole er det ofte tydeligt, at det går for hurtigt i kommunerne, og derfor sker der mange sagsbehandlingsfejl, som blandt andet skyldes det store tidspres. Og så ringer telefonen Vi vil jo helst løse sager, uden at de bliver til klagesager. Det er bedst for alle, og det går hurtigst for borgeren. Men der er tilfælde, hvor en sag er så grel eller så principiel, at vi er nødt til at gå videre. En principiel afgørelse kan få betydning for alle andre i samme situation, siger Maja. Og så ringer telefonen igen. Hjernesagens rådgivning, du taler med Maja Løhr

10 10 Hjernesagen nr KORT NYT Hovedet på bloggen: Såååå træt men jeg elsker ham De er trætte, de er glade, de elsker, de er pressede, men mest af alt: Hjernesagens bloggere er ærlige. Følg med på Hjernesagens blog Hovedet på bloggen. Gratis rådgivning Rådgivning på social- og sundhedsområdet social@hjernesagen.dk Tekst: Sarah Cecilie Boss Hjernesagens blog kom til verden i maj i år, og siden er den kun vokset. Hver uge kommer der nye indlæg, og der er plads til flere skribenter. Hvis du har lyst, er du velkommen. Jeanette Gadegaard er hjerneskadet efter et fald på skøjter. Faldet gav hende et kraniebrud, en hjernerystelse og en mindre hjerneblødning. Hun er hårdt ramt af hjerneskadetrætheden, men alligevel har hun fundet kræfter til at skrive en række noveller, der snart bliver udgivet. Det gør hende glad. Det gør hende også glad at holde sin mands fødselsdag, men hun ved godt, det koster på energikontoen. Så er hun stille et par dage efter. Jeanette skriver jævnligt indlæg på bloggen. Ærlig og hudløs Det gør Enna Funch også. Hun er gift med Flemming, der har en hjerneskade. Enna skriver meget ærligt og hudløst om de svære følelser, om nætterne uden søvn og om stille morgener, der afbrydes af Flemmings behov. Men hun minder sig selv om, at han jo ikke kan gøre for det. Og hun fortæller, at selv om hun er sååå træt, så elsker hun ham. Prøv at forstå Ulla Skov er også ramt af en hjerneskade, og hun skriver blandt andet om alle de misforståelser, hun møder. Om at forsøge at acceptere tingenes tilstand og møde mennesker, der har svært ved at forstå, hvad det vil sige at leve med en hjerneskade. Prøv at forstå eller lad være med at spørge, som hun skriver. Uanset om du er ramt eller pårørende, er der en blog for dig. Har du selv lyst til at være blogger hos Hjernesagen, så skriv til os på presse@hjernesagen.dk. Maja Klamer Løhr Rådgiver Man. kl og Tirs. kl Ons. kl og kl Tors. kl Tlf Jane Ulstrup Rådgiver Neuropsykologisk rådgivning neuropsykolog@hjernesagen.dk Line Hauptmann Neuropsykolog Ons. kl Tlf Juridisk rådgivning om forsikring og erstatning erstatning@hjernesagen.dk Søren Kroer Advokat Man. - fre. kl Tlf Følg Hjernesagens bloggere på hovedet-paa-bloggen Juridisk rådgivning om arv og testamente testamente@hjernesagen.dk Husk at skrive dit telefonnummer. Advokaten ringer til dig med svar. Dea Dorothea Deleuran Advokat

11 Hjernesagen nr TEMA: Aldersdiskrimination Uanset alder kan det være svært at få den bedste genoptræning efter en hjerneskade. Men efter 65 lukker endnu flere døre. For Flemming Grønbechs kone betyder det et liv på et dagcenter uden den store aktivitet i de timer, hvor Flemming passer sit fuldtidsarbejde. Men forståelsen er det småt med: Hvorfor vil du for alt i verden have din kone op at gå?, er han blevet spurgt. Hjernesagen og en række andre organisationer kræver et opgør med aldersdiskriminationen. Det liv, vi drømte om, er smuldret. Og jeg ved ikke, om jeg kan blive ved.

12 12 Hjernesagen nr TEMA: Aldersdiskrimination Når alderen står i vejen Det var nu, Eva og Flemming skulle nyde det gode liv. De ville flytte op i deres sommerhus og blive gamle sammen. En blodprop i hjernen satte en stopper for drømmene. I dag sidder Eva i kørestol og kan ikke tale. Flemming slås for at skaffe hende genoptræning, men det er meget vanskeligt at få de gode tilbud, når man har nået pensionsalderen. Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss Eva Grønbech er midt i 60 erne og er lige gået på efterløn efter mange år som sygehjælper, da hun begynder at få svært ved at koordinere sine bevægelser. Ingen andre kan se det, men hun kan selv mærke det. I løbet af et par måneder bliver det værre, og hun begynder at lede efter ord, når hun taler. Hun er hos vagtlæge flere gange over nogle måneder, men alle slår hendes symptomer hen der er ikke noget at se, når hun er hos lægen. Familien presser på for at få Eva ordentligt undersøgt, og hun har selv en klar mistanke om, at det kan være en blodprop i hjernen. Endelig lykkes det at få en tid til scanning, men tre uger før går det galt: En morgen vil Eva og datteren Mette ryge deres sædvanlige cigaret i udestuen, men Eva er langt væk og vender den forkert med filteret udad og siger til Mette: Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal med den? De små detaljer Vagtlægen sender dem på sygehuset. Eva går selv i bad, inden de kører. Bh en må Mette hjælpe med, for hendes mor ved ikke, hvordan den skal lukkes. Eva pakker nogle ting til sygehuset i et net, men som Mette siger, er det nogle mærkelige ting, hun pakker: Hun pakker et par bananer og et krøllejern, og hun pakker det i et net, hun ellers aldrig bruger. Det er de små detaljer hos det menneske, man kender så godt, der afslører, at noget ikke er, som det skal være. Så går det galt Sygehuset sender Eva op på en sengeafdeling, og dagen efter skal hun MRscannes. Men næste morgen er det gået rigtig galt. Mette kommer ind på stuen til sin mor og ser med det sam - me, at hun er helt fjern. Hendes hoved hænger, hun savler. Hun kan ikke tale, og hun er lam i den ene side af kroppen. Mette spørger en sygeplejerske, om hendes mor er bedøvet? Det er hun ikke, og sygeplejersken er lige mødt ind og er ikke klar over, at Evas tilstand har ændret sig. Det gode liv udsat Flemming og Mette er i chok og skiftevis skælder ud og græder. En anden patient på stuen fortæller, at Eva var oppe om natten for at gå på toilettet, men præcist hvornår blodproppen kom, ved ingen. Derfor får Eva ikke trombolysebehandling, som skal gives senest efter fire en halv time for at virke. Så er der kun genoptræning og håb at læne sig opad. Hun var lige gået på efterløn, og nu var det meningen, vi skulle bo mere eller mindre fast i vores sommerhus. Have det gode liv, fortæller Flemming, der er otte år yngre end sin kone. Sådan gik det ikke. I dag sidder Eva i en kørestol og kan ikke gå. Hun kan sige ja og nej og synge gamle, danske sange. Hun kan ikke længere læse og skrive, men hun forstår alt, der bliver sagt hun kan bare ikke svare. Gåbånd med modstand Eva har ikke fået ret meget genoptræning efter de fire måneder, hun lå på hospitalet for to år siden. I en periode fik Flemming gennemtrumfet, at Eva

13 Hjernesagen nr skulle træne sin gang på et gåbånd. I en anden periode kom hun op at gå nogle skridt med en enhåndsbetjent rollator til fysioterapeuternes store overraskelse rollatoren købte Flemming selv. Men da træningen sluttede efter et par måneder, tog Flemming fat i ledelsen på stedet for at bede om en forlængelse - det gik jo fremad, sagde alle. Så fik han et forbløffende modspørgsmål: Hvorfor vil du for alt i verden have din kone op at gå? Hvad skal man svare? Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg svarede. Hvad skal man svare? Der står et menneske, som lever af at hjæl - pe mennesker, bl.a. med at gå igen efter en ulykke eller en skade, og så siger hun sådan. At gå er jo universelt for ethvert menneske, og hvis man kan lære at gå igen, kan man også langt bedre klare sig selv. Som det er i dag kan Eva ikke klare noget som helst selv. Hun skal have hjælp til alt fra toiletbesøg til at vende sig i sengen. Det klarer jeg og Mette, og så kommer der en hjemmehjælper om morgenen for at hjælpe Eva i tøjet, fortæller han. Den voksne datter bor i en periode i huset hos Flemming og Eva sammen med sin 12- årige søn. Evas datter Mette bor i huset for tiden og er en stor hjælp for Flemming og Eva. Søg et legat Hjernesagen har fået en bevilling fra Zangger Fonden, der gør det muligt for os at uddele legater til vores medlemmer. Du kan fortrinsvis søge om støtte til sygdomsbehandling, genoptræning, ophold på rekreationscenter eller nødvendige hjælpemidler, der kan aflaste dit handicap og lette din hverdag det kan for eksempel være computer, hvilestol, rekreationsophold eller lignende. Puljen uddeles i portioner på op til kroner. Sådan søger du Du skal have søgt din kommune om støtte. Du skal sende en kopi af kommunens afslag sammen med din legatansøgning. I ansøgningen om legatet skriver du: En kort beskrivelse af dit sygdomsforløb Hvor stort et beløb, du søger om og til hvad Vedlægger en kopi af afslag fra din kommune om støtte Kort beskrivelse af dine/jeres økonomiske forhold, da vi tager hensyn til indtægts- og formueforhold, når vi vurderer ansøgninger Seneste årsopgørelse fra SKAT skal vedlægges. Husk at skrive tydeligt navn, personnummer, adresse og telefonnr. Der kan tidligst søges om legatstøtte efter et års medlemskab af Hjernesagen. Hvis du allerede er begyndt på det forløb eller har købt det, du søger legatstøtte til, kan vi som udgangspunkt ikke give dig en bevilling. Sådan behandler vi din ansøgning Vi behandler ansøgninger løbende. Alle får skriftligt svar, og du må forvente en sagsbehandlingstid på cirka en måned, fra vi får din ansøgning med alle de nødvendige informationer som beskrevet ovenfor, til du får svar. Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at et eventuelt legat er skattefrit. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Hjernesagens sekretariat på Din ansøgning, kopi af kommunens afslag om støtte og årsopgørelse fra SKAT skal sendes til: Hjernesagen Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

14 14 Hjernesagen nr Hvor går aldersgrænsen? Der er eksempler på aldersgrænser for tegning af forsikring, leje af bil, optagelse eller fornyelse af lån, boligkøb, besættelse af stillinger og offentlige ombud. Mørke udsigter Da Flemming begynder at forstå omfanget af sine kones hjerneskade, begynder han at ringe rundt. Genoptræningen på hospitalet var god og intensiv, og han regner med, at Eva nu skal videre med genoptræningen. Men for hvert telefonopkald bliver udsigterne mørkere. For gammel, for gammel, skal være selvhjulpen, for gammel. Over 65, siger du? Så er hun for gammel. Fra genoptræningssted til genoptræningssted, fra Herodes til Pilatus. Intensive genoptræningsforløb for mennesker i pensionsalderen er en sjældenhed, ser det ud til, og de få steder, hvor Flemming kan få Eva ind, har de ikke råd til. Det koster flere hundrede tusind kroner, hvis man skal betale selv. Den slags penge har vi ikke, siger han. Hun kan jo alligevel ikke klare sig Kommunen tilbyder, at Eva kan kom - me på et dagcenter hver dag fra kl. 9 til 15, så Flemming kan passe sit arbejde, men nogle af ugedagene skal han selv køre hende. På stedet er der fysioterapeuter ansat, men de træner ikke gang med Eva. Det er ifølge Flemming først, da han viser dem, at Eva kan holde fast i et ganggelænder, at de laver lidt træning med hende. Hun bliver bevilget mere intensiv træning i tre måneder, og det bliver ved at gå fremad. Alligevel møder Flemming sætningen om, hvorfor han dog så gerne vil have sin kone op at gå. Og vedkommende siger videre: Hun kan jo alligevel ikke klare sig selv på badeværelset. Underforstået, at så er det jo ligegyldigt, om man kan gå. Hjælpemidler - en selvhenter Hjælpemidler i hjemmet er også en kamp op ad bakke, fortæller Flemming og Mette. Ofte opgiver de at vente på kommunen, og Flemming sætter selv ganggelænder op i huset og køber håndtag og andet, Eva kan bruge. De træner med Eva derhjemme, men det batter ikke for alvor. Og en dag kommer Flemming uanmeldt ind på dagcenteret for at aflevere noget. Da ser han, at Eva ikke træner, men bare sidder. Da han kommer ind ad døren, får han fornemmelsen af, at personalet skynder sig at sætte noget træning i gang for Eva, fordi han er der. Livsdrømmen er smuldret Eva er folkepensionist i dag, og der er ikke udsigt til meget mere træning. I perioder kan hun få lidt gangtræning, men det er korte forløb, og fremgangen forsvinder ofte igen bagefter. Flemming er overbevist om, at havde Eva fortsat den intensive genoptræning, der kom i gang på hospitalet, havde meget måske været anderledes. Uden nogen sinde at få svaret på det. Han ville bare gerne vide, at man havde gjort så meget, man kunne. Det føler han ikke nu. Det liv, vi drømte om, er smuldret. Og jeg ved ikke, om jeg kan blive ved, siger Flemming. Han ved også, at Mette og barnebarnet Mikkel snart finder et andet sted at bo igen. Det vil gøre dagligdagen endnu mere svær. Kan han holde fast i sit arbejde? Og hvad med fremtiden? Flemming håber bare, at han ikke også selv bliver syg. I EU og Danmark er aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet forbudt. I Danmark må en overens - komst kun indeholde aldersbegrænsninger, hvis de er saglige og velbegrundede. En del arbejdspladser og overenskomster har begrænsninger, der betyder, at man mister sit arbejde som 60- eller 70-årig. Alligevel kræver kun få fagforbund, at alder ikke må være en selvstændig grund til opsigelse. I de senere år har der været store fyringsrunder mange steder. I en række sager har afskedigede medarbejdere klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi de mente, de var blevet bedt om at fratræde pga. deres alder. Flere har vundet deres sager. Ældre Sagen anlagde sag mod Beskæftigelsesministeriet og en a-kasse, fordi foreningen vil have fjernet reglen om, at man mister sit medlemskab af a-kassen, når man fylder 65. Sagen blev anket til Højesteret, og Ældre Sagen tabte i januar i år. Derfor er det fortsat lovligt at smide folk ud af deres a-kasse, når de når folkepensionsalderen.

15 Hjernesagen nr TEMA: Aldersdiskrimination Holder hjerneskaden op, når man bliver 65? Merudgifter, handicapbil og ledsagerordning. Det er et par af de muligheder, du mister, når du bliver 65 år. Og som historien om Flemming og Eva viser, kan det også være svært at få ordentlig genoptræning. Men det er urimeligt, at samfundet agerer som om hjerneskader og andre handicap forsvinder, når man bliver folkepensionist. Det mener Ældre Sagen og en række handicaporganisationer, der kræver et opgør med aldersdiskriminationen. Er du over 65 og i nogle tilfælde blot over 60 kan du glemme alt om at få bevilget en handicapbil. Du får den kun, hvis du er i arbejde eller uddannelse og/eller kan dokumentere et kørselsbehov, der på ingen måde kan dækkes ind af andre muligheder. Det er ofte meget svært, hvis du er ældre end 65. Det samme gælder dækning af merudgifter. Det kan du få, hvis du er mellem 18 og 65. Ellers ikke. Arbejd længere, men uden a-kasse I januar i år tabte Ældre Sagen en sag ved Højesteret om retten til at stå i a-kasse, når man er over folkepensionsalderen, og dommen er et stort nederlag, mener Ældre Sagen. Den hænger jo dårligt sammen med, at man beder folk om at blive længere på arbejdsmarkedet, og så tager man retten til a-kasse fra dem. Det, mener vi, er aldersdiskrimination, siger souschef Jens Højgaard. Lige meget, om vi taler om sundhedssektoren eller arbejdsmarkedet, skal folk have de bedste muligheder, uanset deres alder, siger han. Forkert at ende bagerst i køen Lone Møller, landsformand for Spastikerforeningen, skrev til politikerne under valgkampen i juni i år: Vidste du, at man holder op med at være spastiker, når man bliver folkepensionist? Nej, vel? Det kom også bag på mig. Foreningen opfordrer politikerne til at rette op på denne helt urimelige aldersdiskrimination. Hjernesagen er enig: Det er meget forkert, at man bliver sat bagerst i køen, når man rammer pensionsalderen. Genoptræning kan give mennesker med hjerneskade bedre muligheder for at klare sig selv. Det er naturligvis en bedre forretning for samfundet end at have store udgifter til hjælp og pleje. Samtidig er vi helt på linje med Spastikerforeningen. Hjerneskader forsvin- der jo ikke, fordi man bliver 65 år, så det er helt ubegribeligt for os, at man mister nogle ydelser, fordi man bliver folkepensionist. Oveni bliver ens økonomi jo ofte dårligere, fordi man skal klare sig for færre penge, så det hænger slet ikke sammen, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen. Serviceloven skal revideres i den nærmeste fremtid, og Hjernesagen vil forsøge at gøre aldersdiskrimination til en del af den proces. Rådgiverne: Alder står ofte i vejen for hjælp og støtte Læs side 24

16 16 Hjernesagen nr Fra blodprop i hjernen til en halv ironman Jesper Sømmergaard har en vilje af stål, og nu kan han også kalde sig jernmand - ironman. Få måneder efter en blodprop i hjernen tilbage i januar gennemførte han og et par venner i juni måned en af de mest ekstreme prøvelser, en halv ironman. Men det var lige ved at gå galt Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss En tidlig januarmorgen i år vågner 35- årige Jesper Sømmergaard op og er ikke helt sig selv. Det hele kører rundt for ham, og da han stiger ud af sengen, falder han tilbage igen. Kroppen vil ikke lystre. Han har lige haft en travl periode og været på messe i sit job som salgschef for urproducenten SUUNTO, så Jespers kone tror, det må være stress. Men Jesper kan mærke, at det her ikke er stress det er noget helt andet. 20 minutter senere ligger han i en ambulance, og en lille time efter får han trombolyse. Det er en blodprop i lillehjernen, og trombolysebehandlingen opløser den, så han slipper uden voldsomme følgevirkninger. - Far, det kan du ikke være bekendt! Heldigvis skete det så tidligt på dagen, at børnene sov, siger Jesper. Han mener ikke, det havde været godt for dem at se ham i den tilstand, han var i den morgen. Jesper har valgt at støtte Hjernesagen i forbindelse med den halve ironman. Han mener, Hjernesagen gør et vigtigt arbejde: Jeg vil utrolig gerne støtte Hjernesagen. Foreningen er en meget vigtig hjælp, hvis man får en blodprop i hjernen eller en anden hjerneskade, siger han. Senere har hans femårige datter sagt til ham, at hun ikke syntes, han kunne være bekendt at være væk den morgen, når nu hun havde glædet sig sådan til at se ham efter fem dage på messe. Men heldigvis fik hun ham at se igen. - Min kone stod med mit liv i hænderne Den morgen og det, der fulgte, har også været hårdt for Jespers kone. Pludselig stod hun med mit liv mellem sine hænder og skulle træffe alle mulige beslutninger på hospitalet. Det har vi talt meget om siden, og det er rigtig svært at være den nærmeste pårørende, der står med det hele, siger Jesper. Et par måneder efter er han oppe på cyklen igen og træner til den halve ironman, han allerede havde aftalt med et par venner før blodproppen. Den 13. juni skulle han køre de 90 km. cykling, som er en del af deres fælles halve ironman. Løb og svømning tager de to venner sig af. - Kommer han afsted? Første disciplin er svømning. Og Jespers makker Søren Henriksen er klar. Det vil sige, det er han slet ikke, viser det sig. Hans våddragt fungerer ikke, der er noget galt med størrelsen. Hans udstyr skal godkendes, før han kan tage sin del af den fælles ironman, 1,9 km. svømning. Løbsledelsen diskuterer med ham, om han skal svømme i dragten eller kan få lov at krænge den ned om livet og svømme med bar overkrop. Til sidst er situationen spidset så meget til, at han er tæt på ikke at få lov at komme afsted. Men det lykkes. Han får lov at svømme med bar overkrop. Svømning med modstand Han skal tilbagelægge de 1,9 km. svømning på under en time, og med den modstand, den nedkrængede våddragt giver, tikker minutterne afsted. Han går over sin almindelige tid, der ligger omkring 40 minutter. Jesper og den tredje mand, løberen Jon Bryntesson, står og tripper. Kommer de slet ikke til at gennemføre? Hvad nu? Men efter 56 minutter, fire minutter i lukketid, når svømmeren frem. Pyh er et lille ord for den følelse, Jesper har, da han kaster sig op på sin cykel. Indhenter 18 pladser Derfra gik det godt. Mit cykelløb gik rigtig godt. Bedre og hurtigere end forventet, fortæller Jesper. Han cykler sine 90 km. på 2 timer og 43 minutter. Bedre end den grænse, han selv har sat, på tre timer. I et blandet felt af motionister og elitesportsudøvere indhenter de 18 pladser og ender som nummer 38 ud af flere end 50 hold. - Nu kan blodproppen pakke sammen! Den kolde øl efter løbet smagte sindssygt godt, siger Jesper med et grin. Nu kan blodprop i hjernen og hjerte - operation godt pakke sammen. Nu skal jeg videre!, siger han. Og han har mod på mere. Jeg vil gerne prøve igen, hvor jeg selv tager alle tre discipliner, siger han.

17 Hjernesagen nr Rigmor og Otto Peschardts Fond for Afasiramte Foto: Privat Jesper kørte med Hjernesagens logo på sit tøj, og han har lavet en indsamling på BetterNow.dk, som alle kan støtte. De indsamlede midler går til Hjernesagens arbejde. Tak for din støtte! Fonden uddeler i 2015 fondsmidler efter følgende formål i fondens fundats: At yde støtte til finansiering af pædagogiske, kreative og kulturelle aktiviteter til gavn og glæde for afatikere og deres pårørende. Aktiviteten skal være af sådan en karakter, at der ikke er mulighed for at opnå finansiering gennem Taleinstituttets tilbud eller gennem andre offentlige tilskud. Fondsmidler uddeles i en eller flere portioner mellem kr og kr Ansøgninger sendes til fondens formand: Morten Basse, Stenhøjgårdsvej 115, 8340 Malling senest den 1. oktober Senest ved årets udgang vil der blive givet meddelelse, hvis man er blevet tilkendt midler fra fonden. -

18 18 Hjernesagen nr Hjernesagen på folkemøde 2015 Hverdagsmotion er med til at sænke dit blodtryk. Så passer du på din krop og din hjerne. Det var Hjernesagens hovedbudskab på årets folkemøde på Bornholm. 862 mennesker fik målt deres blodtryk og fik en snak om blodtryk og motion mennesker fik en pose med information om blodtryk og motion. Der var sol og lang kø til blodtryksmåling i Hjernesagens telt på folkemødet på Bornholm i juni. Årets kampagne handler om Hverdagsmotion, motion du kan gøre når som helst, hvor som helst. Motion er med til at sænke dit blodtryk og holde det på et normalt niveau. Et normalt blodtryk ligger under 140/90 mmhg, men en million voksne danskere anslås at have et blodtryk, der er for højt. Det betyder, at deres risiko for at få en blodprop eller en blødning i hjernen stiger. Gymnaster fra DGI Bornholm gav en underholdende og sundt forpustet prøve på Hverdagsmotion. Du kan finde øvelserne på hjernesagen.dk. Hverdagsgymnastik med Hjernesagen. Stor tak til DGI Bornholm, der demonstrede, hvor sjovt og nemt det er at dyrke hverdagsmotion og på den måde minimere risikoen for blodprop i hjernen. Sebastian Dorset, komiker og ambassadør for Hjernesagen, gav den fuld gas i Hjernesagens telt med komik om dårlige vaner og god Hverdagsmotion. Landsformand Bruno Christiansen blev interviewet til en bornholmsk lokalradio. Selveste ordensmagten fik målt blodtrykket hos sygeplejerske Mette. Begge betjente havde i øvrigt et fint blodtryk.

19 Hjernesagen nr Repræsentantskabsmøde 2015 Der var et goddag og et farvel i Hjernesagens hovedbestyrelse, og så modtog forsker og professor Grethe Andersen Hjernesagens ærespris. Hjernesagens repræsentantskab var samlet i Nyborg i weekenden 30. og 31. maj 2015 Læs årsberetningen på hjernesagen.dk

20 20 Hjernesagen nr Læs om nogle af Hjernesagens aktiviteter og mål i beretningsåret 2014/15 og læs et uddrag af landsformand Bruno Christiansens tale ved repræsentantskabsmødet den 30. og 31. maj Læs hele årsberetningen på Hjernesagen.dk En velpolstret forening Hjernesagen lever af medlemskontingenter, tips- og lottomidler udlodningsmidler hedder de i dag - arvemidler, gavebeløb primært fra medlemmer, fondsbevillinger til foreningens forskellige aktiviteter og indtægtsskabende aktiviteter salg af skrabelodder, materialer og lignende. Hjernesagen kom i 2014 ud med et underskud på ,- kr. Der var oprindeligt budgetteret med et underskud på ca. 2,4 mio. kr. Årsagen til det mindre underskud er bl.a. arv, større andel af udlodningsmidlerne, øgede indtægter i forbindelse med salg af skrabelodder og indtægter fra projekter. Herudover har der været et mindre forbrug på forskellige budgetposter. Hjernesagen har i de senere år haft overskud og dermed gjort egenkapitalen større foreningen er med andre ord velpolstret. Hjernesagens hovedbestyrelse, dog uden det nye medlem Annemette Ruth. Så står vi her igen nu skriver vi Hjernesagen er 21 år gammel så er man fuldvoksen! Sådan indledte Hjernesagens landsformand Bruno Christiansen sin tale ved Hjernesagens re - præsentantskabsmøde i Nyborg har været et aktivt år for Hjernesagen. Foreningen holdt en temadag for fagfolk, forebyggelseskampagnen Mindre salt mere krydderi blev gennemført, og kampagnen Kend symptomer - ne på blodprop i hjernen ring fortsatte. Saltkampagnen var en stor succes. Hjernesagen delte kampagnematerialer ud til mennesker landet over og målte blodtryk. Travl rådgivning Hjernesagens rådgivning havde travlt i året, der gik. Både den juridiske, den neuropsykologiske rådgiver og rådgivningen på social- og sundhedsområdet havde mange opkald og mange sager. Faktisk så mange, at vi har ansat en socialrådgiver mere. Det er vi glade for!, sagde Bruno Christiansen. Foreningen har igen i år sat hjerneskadeområdet på det politiske landkort, afgivet diverse høringssvar til lovforslag og været i kontakt med politikere og embedsmænd lokalt, regionalt og på landsplan. Børn og unge som pårørende I 2014 og 15 har Hjernesagen særligt fokus på en gruppe, der ofte bliver overset. Det er de børn og unge, som har en hjerneskadet far eller mor. I efteråret holdt Hjernesagen et netværksmøde for de unge pårørende med 16 deltagere. Det var virkelig brugbart for deltagerne. Der blev grædt og grinet og udvekslet erfaringer. Nogle af de erfaringer gav inspiration til to nye pjecer om at være barn eller ung og have en hjerneskadet far eller mor. God vind til Forum for Yngre Ramte Forum for Yngre Ramte FYR var i nogle år en del af Hjernesagen blev året, hvor vejene skiltes. Den endelige dråbe blev en diskussion om, hvordan Facebook-gruppen FYR skulle forvaltes. Hjernesagens hovedbestyrelse mener klart, at hvis man bruger Hjernesagens navn og logo, så er det helt naturligt og nødvendigt, at landsforeningen - i praksis sekretariatet - har administratorrollen. Det er afgørende, at Hjernesagens sekretariat kan læse alt, der bliver sagt i foreningens navn. Det kunne vi ikke blive enige om. Derfor endte vi med at slutte samarbejdet. Siden er FYR blevet en gruppe under Hjerneskadeforeningen, fortalte Bruno Christiansen. Tak Bruno Christiansen rundede sin tale af med at takke alle Hjernesagens medlemmer. Han takkede også alle de privatpersoner, firmaer og fonde, som gennem 2014 har ydet økonomisk støtte til foreningens arbejde og dermed gjort det muligt at gennemføre de mange aktiviteter. Desuden takkede formanden Hjernesagens samarbejdspartnere, hovedbestyrelse, ledelse, sekretariat, ekspertudvalg, rejseledere og frivillige hjælpere på rejser og kurser, it-frivillige, der hjælper afasiramte, medledere af it-netværket og alle andre frivillige.

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator 18 Hjernesagen nr. 4 2014 Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Netop nu slår kommunerne de sidste streger under næste års budget. I år er resultatet ekstra vigtigt for mennesker med hjerneskade,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Når kørekortet forsvinder

Når kørekortet forsvinder Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hjerneskadet midt i livet

Hjerneskadet midt i livet 12 Hjernesagen nr. 2 2015 TEMA: Hjerneskadet midt i livet Du går på arbejde, henter børn, lufter hund, passer karriere, familie og venner, du gør alt for at være en god og nærværende mor, far, mand, kone,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

At have en forælder med erhvervet hjerneskade

At have en forælder med erhvervet hjerneskade At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Er det muligt selv at forbedre og optimere sin hjerne? Svaret er ja!

Er det muligt selv at forbedre og optimere sin hjerne? Svaret er ja! Er det muligt selv at forbedre og optimere sin hjerne? Svaret er ja! Få tips om den skarpe hjerne af to kendte hjerneforskere Nordea og Hjernesagen sætter fokus på de mange muligheder der er for at optimere

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere