Mundtlig beretning. 4. marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mundtlig beretning. 4. marts 2015"

Transkript

1 4. marts 2015 Mundtlig beretning Forestil jer at I træder ind ad døren i en af vores filialer og bliver budt velkommen af en robot, der kan hjælpe med jeres bankforretninger. Det lyder som science fiction, men i Japans største bank, Bank of Tokyo Mitsubishi, bliver det som forsøg indført inden så længe. Robotten er døbt Nao. Den er 58 cm høj, menneskelignende af skikkelse og kan besvare de mest almindelige spørgsmål fra bankens kunder på 19 sprog. Desuden kan den aflæse kundernes ansigtsudtryk og opførsel, hvilket efter sigende gør den langt bedre til at kommunikere end sin storebror, Pepper, der mest har gjort sig inden for butikshandel, og derfor har Nao også været brugt i undervisningssammenhæng - blandt andet i den danske folkeskole. En robot er dog ikke, hvad vi forbinder med nærhed og lokal tilstedeværelse, og jeg vil gerne garantere, at det ikke er Nao eller hans bror, men en af vores dygtige kunderådgivere, I vil møde næste gang, I træder ind ad døren hos os. Men lige som med den stigende digitalisering, som vi oplever herhjemme, kan der formentlig både være fordele og ulemper ved robotteknologi, hvis den vel at mærke bruges rigtigt. Digitalisering omtales ofte som en trussel mod pengeinstitutternes eksistens, ikke mindst fordi store amerikanske koncerner som Google og Apple nu er på vej ind i på betalingsområdet, som i vid udstrækning har været pengeinstitutternes domæne. Det er naturligvis en udvikling, vi er opmærksomme på. Men når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi også støtter nye digitaliseringstiltag, som kan være med til at lette både vores medarbejdere og vores kunder for en masse rutinearbejde, ressourcetung papirtrafik og administration. Brugt med omtanke ser vi øget digitalisering som et produktivitetsfremmende og tidsbesparende tiltag, som kan medvirke til at give vores kunder bedre produkter. 1

2 Det betyder, at man ved køb for beløb under 200 kr. kan nøjes med at holde sit MasterCard hen til terminalen, når man vil betale. Man skal altså hverken sætte kortet i terminalen eller indtaste sin pinkode. Man kan blot vente på, at terminalen siger bip, så er der betalt. Det er både nemt og sikkert. Men ser vi bort fra de simple betalinger, så er pengesager ofte noget privat og følsomt, som hos de fleste kalder på en professionel rådgivning. Og her kan Nao ikke rigtig være med. Det kan rådgivning over nettet heller ikke. Her vil man gerne sidde i trygge, velkendte rammer over for en rådgiver, som man kender. Det gælder eksempelvis, hvis man skal købe ny bolig, konvertere lån, erhverve en ny bil, spare op til pension eller investere. Sektorens reaktion oven på krisen har imidlertid i høj grad været at skære i omkostningerne, blandt andet ved at reducere antallet af medarbejdere og lukke stribevis af filialer. Antallet af filialer i Danmark er således halveret siden årtusindeskiftet, og de mange filiallukninger har medført en markant anderledes tilgang til at betjene kunder. En del kunder bryder sig imidlertid ikke om, hvis det går for vidt. Det er sikkert en af årsagerne til, at vi mærker en kraftig kundetilstrømning i øjeblikket, for som lokalt forankret pengeinstitut vægter vi nærværet højt, og vi har bla. derfor også udvidet antallet af vores filialer med 2 siden finanskrisen. Vi ser det fortsat som en naturlig del af vores forretningsmodel at kunne byde kunderne inden for i filialen og se dem i øjnene. Især når andet end de simple betalinger og gængse spørgsmål presser sig på. Med disse ord, indledningsafsnit på den mundtlige beretning for 2014 International økonomi Indledningsvist vil jeg sige, at 2014 var et år, hvor det er svært at tale om, at verdensøkonomien har udviklet sig i en bestemt retning, for udviklingen har været meget forskellig i de forskellige lande. Den allervigtigste økonomi, nemlig den amerikanske, oplevede en pæn fremgang i væksten, og det forventes, at væksten i 2015 vil komme op omkring 3 procent. Noget tyder derfor på, at USA er inde i et længerevarende opsving. Det betyder også, at den amerikanske centralbank på et tidspunkt i 2015 nok vil stramme pengepolitikken i form af rentestigninger. Det forventes dog, at denne 2

3 proces vil blive meget forsigtig og forholdsvis langsom, da opsvinget endnu er skrøbeligt. I Europa var 2014 til gengæld et år præget af stagnation, manglende vækst og høj arbejdsløshed på den sydlige del af kontinentet. Det var ellers ventet fra flere sider, at 2014 ville blive året, hvor væksten ville vende tilbage til Europa, men i stedet har krisen i Ukraine drevet en bølge af usikkerhed ind over de europæiske lande, hvilket har fået virksomheder og investorer til at holde igen. Derudover har året været præget af en reel frygt for deflation i Eurozonen. En frygt, der kun er blevet større som følge af det kraftige olieprisfald i slutningen af Det har resulteret i, at Den Europæiske Centralbank ad flere omgange har lempet pengepolitikken, dog indtil videre uden det ønskede resultat. Her i starten af det nye år annoncerede Den Europæiske Centralbank så et helt nyt og uprøvet obligationsopkøbsprogram på 60 milliarder euro om måneden, der skal løbe frem til og med september Opkøbsprogrammet er inspireret af USA og har til formål på kontrolleret vis at øge inflationen og væksten i Euroområdet. I Europa forventes pengepolitikken i 2015 altså at gå i stik modsat retning af USA. Selvom den faldende oliepris har negativ indvirkning på inflationen, vil den omvendt have en positiv indflydelse på det alt for lave private forbrug i Euroområdet. Prisen på olie spiller også en stor rolle i Vestens konflikt med Rusland, idet den russiske økonomi er hårdt ramt af kombinationen af vestlige sanktioner og den faldende oliepris. Den russiske rubel er derfor styrtdykket, og Rusland, herunder det russiske banksystem, synes at være ude i tovene, men hvorvidt dette øger eller forværrer muligheden for en løsning på konflikten i Ukraine er svært at vurdere. Dansk økonomi For dansk landbrug må man i hvert fald håbe på en snarlig afslutning eller nedtrapning af konflikten med Rusland. Den russiske boykot af fødevarer fra Vesten har været medvirkende til betydelige prisfald på landbrugsprodukter og har derfor ramt mange danske landmænd hårdt. 3

4 Situationen med Rusland viser med al tydelighed, at dansk økonomi i afgørende grad afhænger af udviklingen i verden omkring os, og givet den økonomiske situation i Europa, er det ikke overraskende, at den danske økonomi kørte i et lavt gear i Modsat 2012 og 2013 voksede den danske økonomi dog rent faktisk en smule i 2014 på trods af et dårligt år for eksporten, for såvel arbejdsmarkedet som boligmarkedet bevægede sig dog i den rigtige retning. Arbejdsløsheden faldt - om end ganske svagt - igennem 2014, mens boligmarkedet oplevede prisstigningerne, som ikke kun var forbeholdt de største byer, selvom det fortsat var her, man så de største stigninger. Den lave vækst i 2014 skyldes blandt andet en fortsat forsigtighed blandt forbrugerne, der stadig holder på pengene på trods af de bedre forhold på arbejds- og boligmarkedet og på trods af, at for eksempel forbrugertillidsindikatoren - der er et barometer for forbrugernes optimisme omkring deres økonomiske fremtid - ligger på et højt niveau. Som jeg nævnte tidligere har Den Europæiske Centralbank optrappet kampen for at bekæmpe en længerevarende deflation i Euroområdet gennem yderligere lettelser i pengepolitikken. Derfor må vi også forvente, at de historisk lave renter, som vi oplever herhjemme, ikke vil ændre sig nævneværdigt foreløbigt. Alt i alt synes dansk økonomi dog at være i fremgang og med tiltagene fra Den Europæiske Centralbank og en fastholdelse af den danske fastkurspolitik vil mulighederne for økonomisk vækst øges. 4

5 Overordnet om udviklingen i den danske banksektor Da vi på årets første dag hørte statsministerens nytårstale, kunne vi høre, at det går bedre i Danmark, og at vi efterhånden har sikre tegn på, at vi er ved at have lagt krisen bag os. I pengeinstitutterne har vi samme oplevelse som statsministeren. Og havde det ikke været for landbrugets situation som jeg kommer mere ind på senere ville stort set alle landets pengeinstitutter igen kunne melde om overskud og en stigende egenkapitalforrentning. Dette positive billede er ud over de gunstigere konjunkturer et resultat af målrettede effektiviseringer og omkostningsbesparelser. En konsekvens af det er dog også - som jeg nævnte i min indledning - de mange filiallukninger i sektoren der er mest udbredt blandt landets største banker og som har ført til en øget mobilitet blandt kunderne. Her taler tallene deres tydelige sprog. En undersøgelse fra vores brancheforening, Lokale Pengeinstitutter, viser en historisk stor tilgang af nye privatkunder til de mindre og mellemstore pengeinstitutter, der i 2014 samlet set havde en netto tilgang på mere end Dankort-kunder. Der er vel at mærke tale om gode, kreditværdige kunder, for ellers var de ikke berettiget til et Dankort. Ligeledes ser vi en stigning i antallet af erhvervskunder, specielt blandt de mindre erhvervsdrivende med 1-10 ansatte. Denne udvikling kan vi også mærke her i Frøs, hvor tilgangen har været på nye kunder. Vi er både meget glade for og stolte over den store tilstrømning af kunder, og vi tager udviklingen som bevis for, at det at drive pengeinstitut efter vores principper er værdsat. Antallet af pengeinstitutter er som bekendt faldet meget siden finanskrisens første krusninger viste sig i Målt i antal er der blevet 67 færre i løbet af de seneste 7 år, og der er nu 82 pengeinstitutter i Danmark, hvis man ser bort fra filialerne af udenlandske banker. Det er dog min overbevisning, at udviklingen er stabiliseret og mens udviklingen under krisen direkte kostede livet for ca. 25 pengeinstitutter i alle størrelser, så er udviklingen nu i langt højere grad et udtryk for strategiske sammenlægninger begrundet i geografiske og markedsstrategiske forhold. 5

6 Lad det dog være sagt med det samme. Her i Frøs har vi ingen aktuelle planer om at slå pjalterne sammen med nogen. Vi trives med vores selvstændighed, og selvom vi aldrig siger nej til at drikke en kop kaffe i godt selskab, så ligger det ikke lige for i kortene, at der skal ske forandringer på den front. Det er der heller ingen grund til, hvis man kigger på vores økonomiske situation. Årets regnskab og resultat Og nu til den egentlige årsag til at vi er samlet her i dag, nemlig vores regnskab for Det vil senere blive gennemgået i detaljer af, Kurt Jensen. Som jeg sagde tidligere, har vi efterhånden sikre tegn på, at vi er ved at have lagt finanskrisen bag os, selvom vi fortsat er lidt påvirket af efterdønningerne. Man kan sige, at stormen har lagt sig, men at båden vipper lidt endnu særligt på grund af usikkerheden omkring landbrugets situation. Normalt opdeler man landbrug i fire kategorier: Mink, planteavl, svin og kvæg. Det er de to sidste grupper, som er hårdest ramt af den nuværende landbrugskrise. Her i sparekassen har vi både landmænd, der henter et plus hjem på bundlinjen - og landmænd, hvis økonomi er særdeles anstrengt som følge af deres store gældsætning og et svagt egenkapitalgrundlag, som ikke forbedres på grund af de lave afregningspriser på mælk og svin. Vores landbrugsengagementer udgør 7 procent af de samlede udlån og garantier. Denne eksponering er lav sammenlignet med andre pengeinstitutter. Vi har et ganske godt kendskab til netop denne branche og ved, at landmændenes indtjeningsforhold er meget svingende over tid. Når det er sagt, så følger vi naturligvis erhvervet tæt og selv om vi endnu ikke ved, hvor kraftig stormen bliver, forventer vi, at vi med vores nedskrivninger og kapitalhensættelser i 2014 på forsvarlig vis har sikret os mod den øgede risiko på landbrugsengagementerne. Årets resultat efter skat viste et overskud på 17,7 millioner kr., svarende til en egenkapitalforrentning på 4 procent. Sammenlignet med årene før finanskrisen er dette ikke ligefrem prangende, men set i forhold til de senere år er det endnu et tegn på, at det går fremad igen. 6

7 Indtægter Hvis vi dykker ned i tallene og starter med vores indtægter - også kaldet toplinjen - kan vi konstatere, at vi også på det område er et spejlbillede af vores samfund. Vi er nemlig ramt af familiernes og virksomhedernes forsigtighed. Denne forsigtighed betyder, at både privatkunder og erhvervskunder har efterspurgt færre lån og til gengæld øget deres opsparing og indlån. Resultatet er en højere indlånsprocent, hvilket er godt for likviditeten, men skidt for indtjeningen, da det nu engang er udlånene, vi tjener mest på. Efter Nationalbankens seneste rentenedsættelser og opkøbsprogrammet fra Den Europæiske Centralbank er vi i dag i den helt særlige situation, at vi har negativ rente, og det kommer vi pengeinstitutter nødvendigvis til at forholde os til i Dels i forbindelse med rådgivning af vores kunder, da renten på deres transaktionskonti og for den sags skyld også på deres opsparingskonti ikke længere er til at få øje på. Men også med hensyn til vores egen forretning, idet vores overskudslikviditet kun kan placeres til negativ rente i Nationalbanken, og det koster Frøs pt. ca. ½ mio. om måneden, eller man kan placere i obligationer, hvor renten er ganske tæt på 0, men heller ikke helt uden kursrisiko. På gebyrsiden har vi derimod oplevet en stigning på 23 procent. Årsagen er ikke, hvad man kunne forledes til at tro, at stykprisen på gebyrerne er steget, men at flere af vores kunder har benyttet sig af vores services på pensions-, fonds- og boligområdet. Omkostninger Forud for finanskrisen oplevede vi en periode, hvor hjulene drejede meget hurtigt. I sparekassen oplevede vi en stor kundetilgang, og kunderne efterspurgte flere og flere af vores produkter. Denne udvikling var naturligvis ikke gratis, og vi oplevede derfor, at omkostningerne steg en del. De seneste års pres på toplinjen og den mindre efterspørgsel på vores udlånsprodukter har imidlertid medført, at vi målrettet har arbejdet med effektiviseringer og nedbringelse af vores omkostninger. Målet er naturligvis, at vi skal drive vores forretning så effektivt som muligt. 7

8 Aflønning Den største omkostningspost i vores regnskab er løn til medarbejderne, der udgør 58 procent af de samlede omkostninger. Hertil kommer naturligvis aflønning af bestyrelse og direktion, som jeg ifølge loven skal informere lidt om her i beretningen. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at i 2014 blev bestyrelsen med 10 personer samlet aflønnet med t.kr. Tilsvarende blev direktionen sidste år aflønnet med t.kr. Aflønningen forventes i øvrigt fastholdt i indeværende år og næste år for såvel bestyrelse som direktion. Jeg skal her gøre opmærksom på, at incitamentsløn ikke er og heller ikke fremover vil være en del af aflønningen til ledelsen. Jeg kan i øvrigt henvise til, at pengeinstituttets aflønningspolitik er nærmere beskrevet på vores hjemmeside. Indskydergaranti m.v. En anden stor omkostningspost er vores indbetalinger til Indskydergarantifonden. Siden 2012 har vi årligt indbetalt betydelige beløb til opbygning af fonden, der - når den er fuldt opbygget senere i år - skal udgøre cirka 8,5 milliarder kr. Her i 2015 skal vi således indbetale den sidste rate til fonden. Vores betalinger har årligt beløbet sig til cirka 11,5 mio. kr. svarende til 7 procent af vores omkostninger. Pengeinstitutterne skal imidlertid i slutningen af 2015 eller begyndelsen af 2016 til at indbetale til en ny fond en afviklingsfond, der skal stå for finansiering i forbindelse med afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Vores beregninger viser dog, at vores del af indbetalingerne til denne fond vil blive en hel del mindre end de nuværende til Indskydergarantifonden. Vi ser derfor frem til, at denne omkostningspost vil veje en del mindre i vores regnskab fremover. 8

9 Kursreguleringer I sparekassen har vi en fondsbeholdning, der samlet set udgør millioner kr. Den store beholdning skyldes ikke spekulativ adfærd. Overordnet set følger vi her i sparekassen en forsigtig investeringspolitik, der medfører, at hovedvægten af vores fondsbeholdning placeres i obligationer, mens kun en mindre del placeres i børsnoterede aktier. Fondsbeholdningen placeres hovedsageligt, så den kan medregnes til vores likviditetsberedskab. Ud af vores beholdning udgør 40 millioner kr. børsnoterede aktier. Dertil kommer en aktiebeholdning på 138 millioner kr. i selskaber, som vi ejer i fællesskab med andre pengeinstitutter, eksempelvis DLR Kredit. Disse selskaber er vi involveret i, da de understøtter vores forretning ved at levere produkter eller ydelser, som vores kunder efterspørger. Nedskrivninger Vores nedskrivninger på udlån afspejler alt andet lige den økonomiske udvikling i det omgivende samfund. På privatkundeområdet er det især udviklingen på boligmarkedet og i de disponible indkomster, herunder situationen på arbejdsmarkedet, der er afgørende for nedskrivningernes størrelse. På erhvervskundeområdet er det primært virksomhedernes afsætningsvilkår og produktionsomkostninger, der er udslagsgivende. Selvom finanskrisen har været hård og har trukket nedskrivningerne op, skal man ikke undervurdere, at Finanstilsynet både har strammet regnskabsreglerne for nedskrivninger på svage lån og den praksis, de anvender, når de foretager inspektioner rundt omkring i pengeinstitutterne. På disse inspektioner oplever vi, at tilsynet er blevet en del mere pessimistiske end tidligere i deres vurdering af værdien af pengeinstitutternes sikkerheder og i deres syn på kundernes bonitet. At vi nu oplever et markant fald i nedskrivningerne. Dette hænger som tidligere nævnt sammen med, at konjunkturerne er gunstigere, og at vi efterhånden har lagt krisen bag os. De nye kapitaldækningsregler Erfaringerne fra finanskrisen har lært os, at det er yderst vigtigt, at pengeinstitutterne har tilstrækkelig med kapital. Alt for mange pengeinstitutter i Danmark og i udlandet viste sig at have for lidt kapital under krisen. Der har derfor fra europæisk side været arbejdet intenst på et nyt sæt spilleregler for 9

10 pengeinstitutternes kapitalforhold. Disse nye kapitalregler trådte i kraft med virkning fra 1. april De nye regler indeholder både en ændring i opgørelsen af vores kapital og vores risici samt krav til, hvor meget kapital vi skal have. Hertil kommer, at langt hovedparten af den kapital, vi kan bruge til at opfylde mindstekravet, skal være af den bedste kvalitet, altså ren egenkapital. Det vil i vores tilfælde sige opsparet overskud gennem årene og vores garantkapital. Dermed reduceres vores muligheder for at medregne hybrid kernekapital og supplerende kapital, når solvensen skal opgøres. I foråret 2014 optog vi 75 mio. kr. i ansvarlig kapital igennem Nykredit. Samlet set betød de nye regler, da de trådte i kraft i foråret 2014, at vores kapitalprocent blev reduceret en smule, samtidig med at kravet til størrelsen af vores kapitalprocent steg. Vores kapitalfriværdi blev med andre ord presset både fra bunden og fra toppen. Alligevel er vores kapitalmæssige friværdi fortsat på et komfortabelt niveau svarende til 7,8 procentpoint. Selvom de nye kapitaldækningsregler først er fuldt indfaset i 2019, er de allerede indarbejdet i vores kapitalplaner, der løber lige så længe. De viser en fuld betryggende udvikling i solvensen gennem hele perioden. Det er ingen underdrivelse, når jeg siger, at kapitalkravene øges. Slutmålet i 2019 er et kapitalkrav, der i runde tal er dobbelt så højt som det, vi kendte for blot et år siden. En sådan ændring har naturligvis konsekvenser for vores sektor og for vores mulighed for at stille udlån til rådighed for kunderne. Hvor vi tidligere skulle have 8 kr. i kapital for hver 100 kr., vi lånte ud, skal vi fremadrettet have 16 kr. Efter de overophedede dage før krisen og med de nye kapitalregler i baghovedet, er det ikke så mærkeligt, at vi har tænkt os lidt mere om, før vi har bevilget udlån til kunderne. I kølvandet på krisen har det imidlertid været så heldigt, at vores lidt større forsigtighed er gået hånd i hånd med kundernes mindre lyst til at låne. Det er derfor ganske forkert, når vi i sektoren bliver beskyldt for at have været medvirkende til en kreditklemme, som har været med til at sætte væksten i stå. 10

11 Likviditet Hvor pengeinstitutterne før finanskrisen havde en uhensigtsmæssig skæv fordeling mellem store udlån og mindre indlån, er billedet nærmest det modsatte i dag. Der er således stort set ingen danske pengeinstitutter, der har indlånsunderskud eller for den sags skyld væsentlige likviditetsudfordringer i. I sparekassen har vi oplevet samme udvikling. Siden finanskrisen startede i midten af 2008, er vores udlån steget med 21 procent. I samme periode er vores indlån steget med hele 68 procent. Denne udvikling har bragt os i den komfortable situation, at for hver 100 kr. vi har fået ind i indlån, har vi i dag lånt 57 kr. ud igen. Senere i indeværende år - nærmere bestemt 1. oktober - træder der nye likviditetsregler i kraft for os pengeinstitutter. Igen er der er tale om et fælleseuropæisk initiativ, og igen skal de nye regler forhindre, at finanskrisen gentager sig. Reglerne har haft mere dansk bevågenhed, end man umiddelbart skulle tro. I det første udkast blev statsobligationer, uanset hvor de kom fra nemlig anset for bedre likviditetsmæssigt end realkreditobligationer. Uden at fornærme nogen tror jeg nok, at de fleste hellere vil have deres surt opsparede penge placeret i danske realkreditobligationer end i græske statsobligationer. Alligevel måtte hele kavaleriet køres frem i form af Finanstilsynet, Nationalbanken, regeringen med statsministeren i spidsen ja alle, rejste i pendulfart mellem København og Bruxelles for at overbevise EU-kommissionen om de danske realkreditobligationers fortræffeligheder. Det lykkedes næsten. Vi opnåede ikke helt ligestilling mellem statsobligationer og realkreditobligationer - men næsten. Kompromisset er derfor til at leve med. Sagen drejede sig ikke om forfængelighed på realkreditobligationernes vegne. Men hvis vi ikke havde opnået nogenlunde ligestilling, ville pengeinstitutterne ikke kunne have så mange realkreditobligationer liggende som likvide aktiver som i dag. Det ville uden tvivl have haft den effekt, at boligejernes rente ville stige. Samtidig ville pengeinstitutterne skulle erstatte realkreditobligationer med statsobligationer, som vi ikke har så mange af i Danmark grundet vores - i international sammenhæng - beskedne statsgæld. Alternativet ville være udenlandske statsobligationer, hvorved vi ville påtage os en valutarisiko. 11

12 I sparekassen regner vi - i lighed med andre pengeinstitutter - fortsat på effekten af de nye likviditetsregler. Selvom reglerne omkring realkreditobligationerne er faldet på plads, er der fortsat mange uklarheder, så vi kender endnu ikke den fulde effekt af de nye regler. Alligevel tør jeg godt sige det viser vores foreløbige beregninger at vi også efter de nye regler vil have en komfortabel likviditetsmæssig overdækning. Situationen er altså, at vi her i sparekassen er godt på vej til at have tilpasset os til de nye tider, og vi har både kapital og likviditet nok til at øge vores udlån. Ja, en stigning i vores udlån vil være ganske ønskelig for os. Vi er med andre ord klar og venter nu blot på, at kunderne igen begynder at efterspørge lån til sunde projekter. Pengeinstituttets forventninger til 2015 og på længere sigt Hvis jeg skal sige lidt om vores forventninger til 2015 og længere frem, ser jeg for mig, at vores indtægter fortsat vil være påvirket af den lavere rente. Selvom der forhåbentligt kommer mere gang i hjulene, og vi fortsat får nye kunder, er der sparet så store formuer op både hos de private og i virksomhederne, at vi må forvente, at der i første omgang trækkes på disse. Samtidig er der, som jeg tidligere har været inde på, en ganske hård konkurrence om de bedste kunder. I 2015 kommer vi også til at holde vores omkostninger i kort snor, for selvom der er lyspunkter, er der også udfordringer. Nedskrivningerne er som tidligere omtalt et spejlbillede af det omgivende samfund, og da vi forventer bedre konjunkturer i 2015 og fremover, forventer vi også lavere nedskrivninger. Jokeren i det spil er som nævnt det hårdt ramte landbrugsbrugserhverv. Landbruget Situationen var jo ellers den, at landbruget så småt var på vej til at arbejde sig ud af den økonomiske krise på grund af bedre afregningspriser, men så udviklede Ruslands-krisen sig, og med den kom Ruslands importforbud mod fødevarer fra EU. Importforbuddet bidrog til at oversvømme det europæiske marked med landbrugsprodukter - med faldende afregningspriser til følge. Prisen på svinekød faldt således med over 10 procent i 2014, mens mælkeprisen faldt med godt 23 procent. Konsekvensen har været underskud på hovedparten af bedrifterne og mindre at stå imod med. Det er svært at sige, hvor langvarig den politiske krise mellem EU og Rusland bliver, men umiddelbart er der ikke udsigt til en løsning, og det er skidt, for ikke 12

13 alene rammes landmændene. Følgevirkningerne ses også i industrien, på slagterierne for eksempel, og de påvirker beskæftigelse og arbejdspladser negativt, særligt i landets yderområder. Vi må derfor håbe, at der inden længe kommer et politisk udspil fra Christiansborg. Landbrugets egen organisation, Landbrug & Fødevarer, fremlagde midt i december en såkaldt Ruslandspakke med 10 forslag til, hvordan man kunne forbedre vilkårene for danske landmænd og dermed være med til at løse op for den nuværende landbrugskrise, men indtil videre synes det desværre ikke som om, at politikerne har grebet bolden. Nu er landmænd ikke kendt for at ligge på den lade side. Tvært imod arbejder de fra tidlig morgen til sen aften, men spørgsmålet er, om de selv kan arbejde sig ud af den nuværende krise. I hvert fald er der ingen tvivl om, at erhvervet har brug for en hjælpende hånd. En sådan kunne eksempelvis være at en styrket indsats for at åbne nye eksportmarkeder i Asien, Afrika og Sydamerika til erstatning for Rusland. Og det vækker da også stof til eftertanke, at vi i et traditionsrigt landbrugsland som Danmark er nødt til at importere alt vores korn fra Sydeuropa, til det brød, vi selv spiser. Ved at føre en mere lempelig politik - i stedet for at stramme og overregulere - kan man skabe konkurrencedygtige rammevilkår, der kan være med til at løfte erhvervet ud af krisen. Samtidig vil det annoncerede opkøbsprogram fra Den Europæiske Centralbank, der har til formål at sætte gang i væksten i Eurozonen, Nationalbankens rentesænkning og den faldende oliepris være til gavn for de landmænd, der i øjeblikket kæmper med at betale deres renter og afdrag. Så der er nogle små mulige lyspunkter, men der er ingen tvivl om, at landbrugets alvorlige situation vil strække sig et godt stykke ind i Landbrugets egne prognoser viser, at afregningspriser og bytteforhold tidligst vil blive bedre i slutning af året. Der er derfor heller ingen tvivl om, at vi i det kommende år er nødsaget til at følge nogle af vores landbrugskunder ganske tæt, så vi løbende kan finde de bedste løsninger for dem og for os i forhold til fremtiden. 13

14 Bankunionen Så meget om vores og landbrugets økonomiske situation, og de regler, der er kommet til os i kølvandet på finanskrisen, og som påvirker vores regnskab. Ud af finanskrisen er også sprunget et tredje fælleseuropæisk initiativ, som man roligt kan kalde for en af de helt store nyskabelser. Jeg tænker på bankunionen, som blev en realitet i begyndelsen af november måned sidste år. Som ikke-euroland er det op til os selv i Danmark at beslutte, om vi som land skal tilslutte os eller om vi hellere vil stå udenfor. Bankunionen har til formål at reducere risikoen for finansiel ustabilitet gennem oprettelsen af et fælles europæisk tilsyn, der placeres i Den Europæiske Centralbank, og gennem etableringen af en fælles europæisk afviklingsmyndighed for nødlidende kreditinstitutter. Målet er dermed at skabe et stærkere indre marked for finansielle ydelser i Europa. Det er et ædelt mål, som man næppe kan være uenig i. Det er imidlertid vores - og for øvrigt hele sektorens - vurdering, at der trods en række fordele ved at deltage i bankunionen også er en række væsentlige usikkerhedsmomenter. Det vil derfor være klogt, at beslutningen om en eventuel dansk deltagelse først tages, når vi har fået fuld klarhed over konsekvenserne. Vi ser derfor med tilfredshed på, at regeringen helt overordnet har udtrykt en afventende holdning. I ministerierne er man netop i denne tid i gang med at kortlægge fordele og ulemper ved at deltage i bankunionen, ligesom man undersøger om dansk deltagelse vil kræve en folkeafstemning. 14

15 Afdragsfrie lån Herhjemme har en lære af finanskrisen været, at det for låntagere kan være meget risikabelt alene at finansiere eksempelvis boligkøb med afdragsfrie lån. Fra politisk side har der derfor været et ønske om at begrænse muligheden for, at sektoren yder for mange afdragsfrie lån, og som resultat heraf blev der i 2014 indført en tilsynsdiamant for realkreditselskaberne, der netop begrænser denne mulighed. For at der ikke skal opstå konkurrenceforvridning mellem realkreditten og pengeinstitutterne, er vi pengeinstitutter samtidig blevet bedt om løbende at indberette, hvor mange afdragsfrie lån vi yder til boligformål. Politisk ønsker man naturligvis ikke, at en begrænsning af muligheden for afdragsfrie lån i realkreditten fører til, at den øges i pengeinstitutterne, så målet med loven udvandes. Vi har forståelse for det nye tiltag. Det er nu som hovedregel bedst, at når man optager et lån, så afdrager man også løbende på det. Omvendt er der ingen tvivl om, at afdragsfrihed i visse tilfælde kan være fornuftigt og godt. For eksempel for kunder, der er blevet midlertidigt arbejdsløse og er havnet i forbigående økonomiske vanskeligheder. Desuden kan vi godt frygte, at begrænsningen kan få realkreditten til primært at yde lån med afdragsfrihed til kunder i byområderne, så det bliver långivningen til kunderne i Danmarks yderområder, der begrænses. En sådan udvikling vil efter vores mening være meget uheldig, fordi den vil medføre et yderligere negativt pres på boligpriserne i yderområderne. Vi opfordrer derfor politikere og Finanstilsynet til at følge udviklingen tæt, for der må selvsagt gribes ind, hvis den indførte begrænsning afstedkommer en større skævvridning mellem land og by. 15

16 Pension Pensionsopsparing er et andet vigtigt område for os her i Frøs. Det er et område, hvor der er sket mange regelændringer i de seneste år. Sådanne ændringer kan på sigt være med til at undergrave kundernes tillid til pensionssystemet og føre til en manglende interesse i at oprette og indbetale på private pensionsordninger i pengeinstitutterne og det har vi da også set en tendens til. Fradragsloftet på ratepension, der blev sat yderligere ned i 2012, og afskaffelsen af fradraget for indbetalinger på kapitalpension i 2013 har medført, at vi nu i højere grad henviser kunderne til at indbetale på aldersopsparinger og livrenter, og der er nok ingen tvivl om, at netop disse to opsparingsformer vil udgøre en større og større del af vores indtjeningsgrundlag på pensionsområdet i de kommende år. Af den grund skal vi naturligvis have fokus på det, men vi skal også have fokus på det af hensyn til kunderne, så vi er med til at sikre, at de har midler til et godt, langt otium. Uden at gå for meget i detaljer kan jeg eksempelvis nævne, at vi har en stor gruppe af selvstændige blandt vores erhvervskunder, som fra i år ikke længere har mulighed for at indbetale på deres ratepension via 30 procent-ordningen. Da det naturligvis er vigtigt, at de også i fremtiden får sparet fornuftigt op til deres pensionisttilværelse. Når tid er, vil vi få gjort dem opmærksomme på, at 30 procent-ordningen i stedet kan benyttes ved indbetaling på deres livrente. Generelt er det danske pensionssystem - sammenlignet med mange andre landes - robust og indrettet til at sikre rimelige dækningsgrader ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Regeringen har nedsat en Pensionskommission, der skal redegøre for og analysere det danske pensionssystem og på den baggrund udarbejde anbefalinger til konkrete regelændringer i det omfang, der identificeres uhensigtsmæssigheder. Grundlaget for kommissionens anbefalinger, der skal ligge klar senest i efteråret 2016, er blandt andet en fastholdelse af den skattefinansierede folkepension og en fastholdelse af de aftalebaserede arbejdsmarkedspensioner. Anbefalingerne skal samtidig sikre, at der fastholdes en social balance i pensionssystemet, så det er ingen nem opgave, kommissionen har fået. 16

17 Det er vores forventning, at pensionsordninger i pengeinstitutter også i fremtiden vil være en vigtig del af det danske pensionssystem og dermed være en vigtig del af sparekassens forretningsgrundlag. Her er det værd at bemærke - at pengeinstitutterne er det eneste sted i relation til pensionsområdet, hvor kunden kan få helhedsrådgivning i forhold til kundernes samlede økonomi - en position vi skal have fokus på nu og i fremtiden. 17

18 Investeringsforeninger Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at knytte en kommentar til de investeringsforeninger, som vi rådgiver kunderne om. Det er et område, der i det forgangne år har været en masse palaver om i pressen, for hvorfor skal kunderne dog betale for rådgivningen i pengeinstitutterne gennem omkostningerne i investeringsforeningerne? Tjah, uden at jeg skal gå nærmere i detaljer om, hvordan den betaling, vi får af investeringsforeningerne for det arbejde, vi laver for dem, med at rådgive kunderne og derved distribuere deres produkter, er skruet sammen, så synes vi, det er rimeligt, at de, der har fordelene ved at investere gennem investeringsforeningerne, også betaler for det. Selvfølgelig prøver vi at holde omkostningerne så lave som muligt, så kunderne skal betale så lidt som muligt, men når vi laver et reelt stykke arbejde, som ved for eksempel at rådgive om investeringsforeninger, kan vi ikke se, hvorfor der er nogle, der mener, det er forkert, at foreningerne betaler os for det. Når man ringer efter en blikkenslager, fordi vasken er stoppet, eller skal have bilen repareret, får man jo også en regning, der skal betales. For slet ikke at tale om, hvis man har brug for en advokat eller en anden form for højt kvalificeret bistand, så bliver der også udskrevet en honorarregning. Vores samfund bygger nu engang på, at folk får betaling for deres arbejde. Hvidvask-regler Der er ingen tvivl om, at vores dygtige medarbejdere i det hele taget går meget op i at have en god dialog med kunderne. Det er og vil altid være en del af vores varemærke. Men nogle gange må vi også erkende, at vi på grund af lovens krav er nødt til at genere kunderne lidt. Et eksempel på sådan et krav er hvidvask-reglerne. Her kan vi være nødsaget til at bede kunder, som har været hos os i mange år - og som med rette opfatter sig som et særdeles kendt ansigt i filialen - om at legitimere sig med pas og sygesikringsbevis. Eller vi kan bede virksomhedskunder fortælle os om deres ejerforhold. Det kan virke lidt ejendommeligt, men kunderne tager det heldigvis pænt, når vi forklarer dem den rette sammenhæng. Vi er naturligvis nødt til at gøre det, vi skal efter lovens bogstav, og vi vil også gerne være med til at bære vores del af samfundsansvaret for, at ulovlige 18

19 aktiviteter som hvidvask og terrorfinansiering kan blive bekæmpet - selvom både hvidvask og terrorfinansiering er fænomener, der kan synes meget langt fra vores hverdag. At vi også risikerer at få påbud eller bøde fra Finanstilsynet, hvis vi undlader at gøre det, understreger betydningen af at tage kravene alvorligt. Ledelsesforhold Ingen tvivl om, at kravene til pengeinstitutterne og deres ledelser er mange. I løbet af de seneste år har jeg hvert år, stået her, og fortalt om nye og skærpede krav - og i år bliver ingen undtagelse. I år skulle vi for første gang i forbindelse med årsrapporten forholde os til det Ledelseskodeks som pengeinstitutternes brancheorganisation, Finansrådet, har udsendt. Jeg kan her indskyde, at interesserede kan finde redegørelsen på vores hjemmeside, og at vi stort set følger alle anbefalinger i kodekset. Det samme gælder anbefalingerne om god selskabsledelse, som I også kan læse mere om på hjemmesiden og i Ledelsesberetningen. Desuden bliver det et krav, at nye bestyrelsesmedlemmer inden for de første 12 måneder skal gennemgå et grundkursus i nødvendige kompetencer. Dette krav mangler dog endnu den endelige finpudsning fra lovgivernes side, så det er ikke trådt i kraft endnu. I bestyrelsen går vi i det hele taget meget op i at sikre, at vi lever op til de formelle ledelseskrav både i form og indhold, og det ligger os på sinde, at vi i bestyrelsen samlet set har den viden, kompetence og erfaring, som skal til for at udgøre kommandobroen i et pengeinstitut som vores. Det forholder vi os blandt andet til i vores årlige kompetenceevaluering. Øvrige projekter I det forgangne år er vi eksempelvis gået med i et nyt indkøbssamarbejde, der både omfatter lokale og regionale pengeinstitutter i Danmark. Samarbejdet betyder, at vi opnår store besparelser på kort- og betalingsområdet og sikrer rammerne for en hurtig og smidig implementering af nye services, herunder blandt andet en allerede igangsat og stærkt forbedret misbrugsovervågning, samt at vi fortsat kan være konkurrencedygtige på pris og funktionalitet. Et synligt tegn på dette er blandt andet udskiftningen af vores MasterCards med nye kort, der har kontaktløs teknologi, som jeg har været inde på. 19

20 Når vi er ved betaling, så lad mig også nævne Swipp, som vi sammen med landets øvrige pengeinstitutter - bortset fra én stor spiller, nemlig Danske Bank, og et par af de helt små institutter, står bag. Hvis nogle af jer skulle være i tvivl om, hvad Swipp er, efter den storstilede kampagne, der kørte på tv før jul, så er det en ny mobilbetalingsløsning, som ligger tilgængelig i netbanken og mobilbanken, og som udmærker sig ved at være nem, sikker og billig, fordi den er koblet direkte op på den enkeltes konto og kan sende betalinger fra konto til konto i løbet af et splitsekund. Den skal blot aktiveres, og har I ikke gjort det, så kan jeg kun anbefale, at I gør det. Når jeg før sagde, at en betaling bliver gennemført på et splitsekund, så skal det tages bogstaveligt. Hvor det tidligere har taget fra få timer op til flere dage, hvis der var weekender og banklukkedage, at overføre penge mellem konti i forskellige pengeinstitutter, så var 2014 året, hvor man efter et samarbejde mellem Nationalbanken og landets pengeinstitutter kunne løfte sløret for en ny betalingsplatform i international topklasse og indføre straksclearing, som dækker over, at pengene overføres med det samme. Den nye platform passer som fod i hose til Swipp, fordi pengene overføres straks, og man dårligt når at blinke, fra man har trykket på send, til der kommer en meddelelse om, at pengene er overført. Det sker automatisk og er tilmed en ganske gratis service i forbindelse med Swipp. Når jeg gør så meget ud af betalingsområdet er det for at understrege, at vi sammen med den øvrige sektor bidrager til og har en vigtig samfundsmæssig rolle i forbindelse med hele betalings-infrastrukturen, som kun de færreste tænker over. Afslutning og tak Med disse ord vil jeg slutte bestyrelsens beretning for regnskabsåret Men inden jeg giver ordet videre, vil jeg benytte lejligheden til at takke, Kurt Jensen og mine kolleger i bestyrelsen, for det gode samarbejde. Samtidig også en stor tak til alle Frøs medarbejdere for en angegeret indsats for Frøs. Jeg vil også rette en stor tak til sparekassens mange kunder, forretningsforbindelser og ikke mindst til jer repræsentantskabsmedlemmer for den tillid og opbakning, I har vist os. 20

Vi kan sammen glæde os over et flot fremmøde. Omkring 970 personer deltager her i aften.

Vi kan sammen glæde os over et flot fremmøde. Omkring 970 personer deltager her i aften. Bestyrelsens beretning for 2014 på A/S Møns Banks generalforsamling den 25. marts 2015 ----------------------------------------------------------------- Indledning Hjertelig velkommen til Møns Bank s generalforsamling.

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2015 Offentliggjort den 8.4.2015 kl. 21.40 Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2015 Offentliggjort den 8.4.2015 kl. 21.40 Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2015 Offentliggjort den 8.4.2015 kl. 21.40 Hjemsted: Assens Kommune Ordinær generalforsamling i Totalbanken A/S Hermed følger referat af ordinær generalforsamling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2014 Offentliggjort den 2.4.2014 kl. 21.50 Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2014 Offentliggjort den 2.4.2014 kl. 21.50 Hjemsted: Assens Kommune REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING Fondsbørsmeddelelse nr. 4/2014 Offentliggjort den 2.4.2014 kl. 21.50 Hjemsted: Assens Kommune Ordinær generalforsamling i Totalbanken A/S Hermed følger referat af ordinær generalforsamling

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Indskydergaranti Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Er dine penge i sikkerhed hos os? Den nye indskydergaranti Den 1. oktober 2010 indførtes en permanent forhøjelse

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands Skema 1 Evalueringsskema for bestyrelsen i Sparekassen Djursland - til brug for gennemførelse af evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems relevante viden og erfaring. Spørgsmålene i dette evalueringsskema

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter

Læs mere