Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/

Transkript

1 Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/ Dette dokument er henvendt til modulkoordinatorer og beskriver en kort baggrund for revision og ensretning af pensumbeskrivelser i forbindelse med implementering af ny studieordning, en instruktion til udformning af nye pensumbeskrivelser samt et eksempel på brug af skabelonen i et modul. Til sidst i dokumentet findes en uddybende baggrund. Kort baggrund Aktuelt kommunikeres pensum formelt via et dokument pr. modul. Der er imidlertid meget stor diversitet i strukturering og indhold af de forskellige pensumlister, og det er et problem mht. kvalitetssikring idet det ikke er tydeligt hvordan de enkelte pensum-læringsmål understøttes af læringsaktiviteter, og der er ingen sikring af at pensum-læringsmål faktisk har grund i studieordningens læringsmål. Diversiteten forvirrer de studerende og inviterer i nogle tilfælde til at studerende bruger pensumlisten som en læseliste, fuldstændig afkoblet fra modulets naturlige struktur med caseuger og læringsaktiviteter. I nogle tilfælde er pensumlisterne på ikke opdateret, og de studerende har adgang til forskellige versioner. For at ensrette og højne kvaliteten af pensumbeskrivelserne skal pensumbeskrivelserne fremover udformes efter samme skabelon for alle moduler. Skabelonen er udformet så arbejdet fra modulbeskrivelserne i semesterbeskrivelserne udnyttes bedst muligt og så det bliver så nemt som muligt for modulkoordinatorerne at sikre overensstemmelse mellem modulbeskrivelser og pensumbeskrivelser. Skabelonen sørger for, at pensum kommunikeres i form af en modulplan, hvor 1) læringsmål er tydeligt koblet til modulets aktiviteter, 2) hvor oversættelsen af studieordningens læringsmål til detaljerede læringsmål fremgår tydeligt og 3) og hvor de detaljerede læringsmål (pensumlæringsmål) er angivet for de konkrete læringsaktiviteter hvor de understøttes. Modulplanerne skal indeholde læringsmål fra forelæsninger og studiesalsøvelser/workshops etc. fordelt på caseuger i casemoduler, og de skal også indeholde læringsmål for kliniske øvelser og kliniske ophold hvor det er relevant. Instruktion til nye pensumbeskrivelser i form af modulplaner Dokumentet opbygges efter caseugerne i casemoduler og efter kursusaktiviteter i kursusmoduler uden cases. Tekst i kursiv beholdes uændret. Skabelon Modulplan for modul X.Y, titel, år Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold, som findes i denne modulplan, er læringsmål fra cases også del af pensum. Caseuge 1: Titel Forelæsning 1: Titel

2 Studieordningens læringsmål 1 Uddybet læringsmål 1 Uddybet læringsmål 2 Uddybet læringsmål 3 Studieordningens læringsmål 2 Uddybet læringsmål 8 Uddybet læringsmål 9 Forelæsning 2: Titel Studieordningens læringsmål 2 Uddybet læringsmål 7 Uddybet læringsmål 8 Uddybet læringsmål 10 Studieordningens læringsmål 3 Uddybet læringsmål 14 tilsvarende for øvrige forelæsninger i caseugen Studiesal Studieordningens læringsmål 1 Uddybet læringsmål 1 Uddybet læringsmål 5 Uddybet læringsmål 6 Studieordningens læringsmål 3 Uddybet læringsmål 8 Uddybet læringsmål 10 Studieordningens læringsmål 4 Uddybet læringsmål 15 Uddybet læringsmål 17 Uddybet læringsmål 18 Uddybet læringsmål 20 Uddybet læringsmål 21 Selvstudie: Studieordningens læringsmål 1 Uddybet læringsmål 4 Studieordningens læringsmål 2 Uddybet læringsmål 6 Uddybet læringsmål 11 (...gentages for øvrige caseuger ) Klinisk øvelse: Titel på øvelse, titel på stationer Studieordningens læringsmål 10 Uddybet læringsmål 36 (kan ses i klinisk kompendium) Uddybet læringsmål 38 Studieordningens læringsmål 11 Uddybet læringsmål 40 Uddybet læringsmål 41 Klinisk ophold: Titel Studieordningens læringsmål 10 Uddybet læringsmål 37 (kan ses i klinisk kompendium) Uddybet læringsmål 38 Studieordningens læringsmål 11 Uddybet læringsmål 41 Uddybet læringsmål 42

3

4 Konkret eksempel Modulplan for modul 1.2, Basal farmakologi, efteråret 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold, som findes i denne modulplan, er læringsmål fra cases også del af pensum. Caseuge 1 Administration, distribution, metabolisering og ekskretion af lægemidler Forelæsning: Molekylære mekanismer og farmakodynamik Definere centrale farmakologiske begreber Forstå overordnede molekylære mekanismer bag lægemidlers virkning Redegøre for væsentlige toksikologiske begreber Kunne optegne dosis-respons kurver, der illustrerer lægemiddel-receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet/partiel, kompetitiv/non-kompetitiv agonist/antagonist. Kunne definere disse begreber: Ligand, receptor, agonist, antagonist, partiel agonist (partiel antagonist), kompetetiv antagonist, non-kompetetiv antagonist, affinitet, efficacy, potens, maksimalvirkning Beskrive undertyper af receptorer Beskrive undertyper af ion-kanaler Forklare ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index Skitsere log dosis-virkningskurver for lægemidler med forskellig potens og maksimalvirkning i følgende fire tilfælde: to ligander med samme effekt men forskellig potens, to ligander med samme potens men forskellig effekt, én ligand under indflydelse af hhv. fuld og partiel agonist, og én ligand sammen med hhv. fuld, kompetetiv og non-kompetetiv antagonist Forelæsning: Affinitet og efficacy Kunne optegne dosis-respons kurver, der illustrerer lægemiddel-receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet/partiel, kompetitiv/non-kompetitiv agonist/antagonist. Beskrive hvordan lægemiddel-receptorinteraktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (K d) Skitsere log koncentration-virkningskurver for agonister med forskellig affinitet og efficacy Skitsere log koncentration-virkningskurver for de tre tilfælde: agonist alene, agonist + kompetetiv antagonist samt agonist + non-kompetetiv antagonist Bestemme K d grafisk flere forelæsninger ind her Workshop: Metabolisering og ekskretion Forstå leverens og nyrernes rolle i forbindelse med elimination af farmaka Definere first-pass effect Beskrive mekanismer for lægemidlers udskillelse (glomerulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorption) Beskrive fysiske og kemiske forhold der påvirker renal elimination af lægemidler Angive hvordan dårlig nyrefunktion påvirker udskillelsen af lægemidler med renal elimination Redegøre for leverens metabolisme af lægemidler i form af fase 1- og fase 2-reaktione Redegøre for hvordan leverens metabolisme af lægemidler påvirker den farmakologiske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatisk elimination (+case (kun toxicitet og elimination) Kort beskrive hvordan metabolismen af lægemidler

5 Kunne optegne kurver for 0. og 1. ordens kinetik og angive væsentlige farmaka, der fordeler sig på disse måder varierer med faktorer som etnicitet, alder, køn, genetiske forhold, ernæringstilstand samt indtag af særlige fødevarer, lægemidler og kosttilskud Definere 0. og 1. ordens kinetik Give eksempler på lægemidler, der følger hhv. 0. og 1. ordens kinetik Skitsere plasmakoncentrationskurver efter intravenøs administration svarende til 0., 1. og blandet ordens elimination Definere den biologiske halveringstid for et lægemiddel (T½) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke) Angive årsager til at de fleste lægemidler udskilles efter 1. ordens kinetik Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse Definere 0. og 1. ordens kinetik tilsvarende for den anden caseuge Ingen kliniske øvelser eller kliniske ophold i modulet. Uddybet baggrund Status Aktuelt kommunikeres pensum formelt via et dokument pr. modul. Der er imidlertid meget stor diversitet i strukturering og indhold af de forskellige pensumbeskrivelser: Nogle er struktureret efter studieordningen, andre er angivet med emneopdelte læringsmål, mens yderligere andre er opdelt efter caseuger og/eller læringsaktiviteter. Der er også stor forskel på indholdet; nogle angiver blot et læringsmål, andre har tydelige forklaringer/uddybninger mens yderligere andre angiver detaljerede læselister med sideangivelser. I nogle moduler findes pensum udover på på Moodle eller udsendes af modulkoordinatoren, men der er ikke altid overensstemmelse mellem pensum på og de pensumlister, som modulkoordinatoren lægger på Moodle/udsender og endda laver eksamen ud fra. Udfordringer Den store diversitet gør det vanskeligt for de studerende at afkode hvordan pensumlisten til et konkret modul bedst støtter læring i modulet, især hvis det ikke er tydeligt hvilke aktiviteter der støtter specifikke læringsmål (og hvorfor). Der er endvidere et væsentligt overlap men en utydelig sammenhæng mellem studieordning, modulbeskrivelse og pensum. I nogle tilfælde ses det, at der er læringsmål i pensum, som ikke understøttes af en læringsaktivitet. Der er derfor på studierne en udbredt praksis med at bruge pensumlisten som en læseliste, fuldstændig afkoblet fra modulets naturlige struktur med caseuger og læringsaktiviteter, hvilket imidlertid er fuldstændig naturligt når pensumlisten ikke afspejler modulets struktur. Dette er en uhensigtsmæssig praksis idet de studerende dermed ikke udnytter den hjælp til studierne, som case, forelæsninger, studiesal osv. samt synergien mellem disse er tiltænkt at give. Yderligere kan brugen af pensumlisten som en læseliste bidrage til at de studerende, helt fra semester, fravælger deltagelse i case fordi de oplever det som mere effektivt at læse udelukkende guidet af pensumlisten som en læseliste, om end andre forhold end pensumlistens udformning også bidrager til problemet (fx casevejleders attitude, dårlig dynamik i casegruppen, andet).

6 Der florerer blandt studerende og undervisere flere versioner af pensum, og nogle gange medfører ældre studerendes ældre versioner af pensum stor forvirring (og bekymring!) hos de studerende, som bliver i tvivl om hvad der er den gældende version. Forvirringen bliver total hvis opmærksomme studerende finder uoverensstemmelser mellem forskellige versioner eller mellem pensum og modulbeskrivelserne! Elementer i en løsning Hvis pensumlisterne skal støtte de studerendes læring gennem modulets læringsaktiviteter, må pensumlisten være organiseret i overensstemmelse med modulets aktiviteter, dvs. struktureret efter caseugernes læringsaktiviteter. For at støtte op om den læringsmålsbaserede organisering af al undervisning, der følger af den danske kvalifikationsramme skal pensum kun kommunikeres i form af læringsmål, som konkretiserer hvad de studerende skal kunne ikke hvad de skal læse. For at pensumlisterne kan have en tydelig relation til studieordningen, må pensumlisten indeholde en kobling af læringsaktivitet, studieordningens læringsmål og de uddybede læringsmål i pensumlisten. For at pensumlisterne animerer til deltagelse i cases kan pensumlisterne udelade de læringsmål, som hidrører fra casearbejdet, idet studerende så nødvendigvis må deltage i casestart for at få kendskab til case-læringsmålene og deres fortolkning, og det er helt rimeligt. Når censorformandsskabet skal have tilsendt pensum, vil det være pensumlisten samt facilitatorguiden til modulets cases, idet caselæringsmålene findes heri. Hvis versionsforvirring og uoverensstemmelser til modulbeskrivelser skal undgås, må læringsmål i pensum og koblingen til modulets læringsaktiviteter ikke findes flere steder, og der må ikke være tvivl om hvad der er aktuelt. Det kan løses ved at pensum ikke kommunikeres som deciderede pensumlister men at pensum er læringsmålene i den konkrete modulplan for modulets afvikling et konkret år. Alt ovenstående under Elementer i en løsning gælder derfor for modulplaner.