Arbejdsgruppens afrapportering og anbefalinger for flytning af Spiren til Thorstedlund

Transkript

1 5. maj 2015 TILPASNING AF TILBUDSVIFTEN Arbejdsgruppens afrapportering og anbefalinger for flytning af Spiren til Thorstedlund Baggrund og opdrag for kommissoriet 1. Baggrund I analysen af den tværgående ungeindsats blev det anbefalet, at voksenområdets og familieområdets tilbud til unge også på udførersiden placeres på samme adresse, så den unge kun behøver at henvende sig et sted. Det skal derfor undersøges om og i givet fald hvornår Spiren kan placeres på Thorstedlund. 2. Leverancer (arbejdsopgaver) Mulige placeringer på Thorstedlund beskrives Der skal udarbejdes forslag til hvorledes der kan sikres gensidigt videndeling og samarbejde mellem Thorstedlund og Spiren Der skal udarbejdes forslag til hvorledes der sikres et tæt samarbejde mellem Spiren og Ungekontakten Behovet for et uvisiteret tilbud for unge sindslidende skal vurderes Fordele og ulemper ved en flytning skal beskrives Økonomien i forslaget skal beskrives Arbejdsgruppen skal anbefale en model 3. Belysning af afledt økonomi: Økonomiafdelingen vil bidrage til at belyse den økonomiske effekt af de foreslåede tiltag. Den første overordnede beregning foretages i starten af forløbet omkring effekten af de foreslåede tiltag. Denne første beregning kan tage udgangspunkt i følgende parametere: De økonomiske konsekvenser ved en flytning og øvrige tiltag

2 Samspil til den tværgående Space Management gruppe Kan Spiren rummes på Thorstedlund, og omkostninger herved 4. Anbefalinger Arbejdsgruppens forslag med fordele og ulemper indstilles til styregruppen primo maj Arbejdsgruppe Flemming Olsen (formand), Charlotte Bindner, Turid Røitved, Peer Huniche (tovholder) samt koordinator Annette C. Hansen. Afrapportering 2. Leverancer (arbejdsopgaver) 2.1 Mulige placeringer på Thorstedlund Arbejdsgruppen har kigget på forskellige lokalemuligheder, som efterfølgende beskrives: Model 1: I model 1 inddrages forstanderboligen på Thorstedlund, hvor Spirens medarbejdere alene får til huse med deres aktiviteter (gruppeforløb m.v.) og hvor ungekonsulenterne fortsat har base i hovedbygningen på Thorstedlund. De to personalegruppe Spiren og ungekonsulenterne har i denne model ikke fælles base, men er tæt på hinanden på matriklen på Thorstedlund. Boligen indrettes med de nødvendige kontorfaciliteter for de udgående medarbejdere, ligesom der tages højde for personaletoilet og badefaciliteter samt borgertoilet. Der vil i et omfang blive indrettet møderum og samtalerum til mindre grupper i forstanderboligen, men der vil være behov for at kunne trække på mødefaciliteter/samtalerum i hovedbygningen på Thorstedlund. Boligen skal istandsættes og der skal trækkes den nødvendige it-kabling, så lokalerne kan fungere som kontorarbejdspladser og med adgang til internet og kommunens systemer. De økonomiske udgifter til indretning af forstanderboligen vil være af en størrelse, der vil kunne håndteres indenfor rimelighedens grænser. Fordele: Ved flytning af Spiren til Thorstedlund er det en oplagt fordel, at såvel Spirens medarbejdere som ungekonsulenterne på Thorstedlund vil komme tættere på hinanden. Det vil samtidig blive nemmere at skabe videndeling og arbejde på tværs af de to personalegrupper, som i dag er adskilt fra hinanden. For Spirens medarbejdere vil de kunne integreres i et fælles miljø med en målgruppe, som begge medarbejderteam kender, og lokalerne i hovedbygningen vil kunne anvendes til forskellige aktiviteter. Ulemper: Som ulempe vil Thorstedlund miste sin nuværende fleksibilitet i forhold til at benytte samtalerummene spontant med deres unge, omvendt vil lokalerne måske kunne udnyttes mere optimal ved en bedre koordinering af mødelokaler m.v. igennem mødebooking. Nogle af lokalerne på Thorstedlund er ikke særlige anvendelige til gruppeforløb, da disse skal kunne anvendes som flugtveje og gennemgang i disse situationer og nogle af rummene er for lytte (dårligt isoleret). Placering af Spiren på Thorstedlund, vil angiveligt hindre nogle unge i at 2

3 komme, da transportmulighederne ikke på alle tidspunkter er lige optimale. Der vil derfor som i dag fortsat være behov for at hente de unge til eksempelvis gruppetilbud, individuelle samtaler, men dette er kendt og også nødvendigt på Spiren. Denne ulempe er gennemgående i alle modellerne, hvor Spiren flytter til Thorstedlund. Model 2: Spirens medarbejdere og ungekonsulenterne på Thorstedlund får med denne model en fælles base i forstanderboligen, medens aktiviteterne (gruppeforløb) og samtalerne med de unge foregår i de nyrenoverede lokaler i hovedbygningen. Forstanderboligen forudsættes naturligt indrettet med de nødvendige kontorer, personalerum, toilet og bad, som bygningsreglementet foreskriver. Modellen forudsætter, at der er mulighed for at booke lokaler i hovedbygningen til såvel aktiviteter som samtaler med de unge. De økonomiske udgifter til indretning af forstanderboligen vil være af en størrelse, der vil kunne håndteres indenfor rimelighedens grænser. Fordele: Fordelene ved at få samlet de to personalegrupper vil være gavnlig for en fælles opgaveløsning, ligesom kendskabet til hinandens målgruppe gør at man kan arbejde med de samme unge i en længere periode og starte tidligere end de nuværende 18 år i Spiren. Videns deling, sparring, faglig udvikling og en større vifte af medarbejderkompetencer ses som fordele i samarbejdet og er et reelt løft i opgaveløsningen. Større fælles opmærksomhed på forebyggelse og det at man som et team kan arbejde på samme tilgang med at gøre de unge klar til uddannelse og jobmarkedet, og det at blive voksen. Ulempe: Den fælles opgaveløsning og forskellige tilgang lovgivningsmæssigt har tidligere betydet, at man i de to personalegrupper har vægtet måden at arbejde med de unge forskelligt på, omvendt må alt relationsarbejde uanset lovgivning handle om at forberede/udruste de unge til en parathed overfor uddannelse og jobmarkedet, som en del af læringsperspektivet på det at blive voksen med eget ansvar. Serviceniveauet og de forskellige metoder personalegrupperne har til opgaven skal synkroniseres til et fælles arbejdskoncept/kultur. Herudover påpeges, der nogle arbejdsmæssige forhold omkring persondataloven, visitation, revisitation og handleplaner, når man går fra at være to adskilte personalegrupper til at blive en fælles personalegruppe. De juridiske forhold (tavshedspligt, udveksling af oplysninger mellem to fagområder, myndighedsbehandling m.v.) og samtykke fra forældre og de unge skal være på plads, således, at dette ikke udgør en hindring for arbejdet med målgruppen. Model 3: Hvis forstanderboligen ikke skal anvendes, så vil et alternativt drømmescenarie være at anvende de ikke renoverede lokaler i hovedbygningen (den bagerste del af Thorstedlund), som inddrages til en fælles base med kontorfaciliteter til såvel Spirens medarbejdere og ungekonsulenter. Herudover forstiller man sig, at multihallen indrettes til grupperum og samtalerum. Lokalerne vil endvidere kunne rumme gruppeaktiviteterne, og vil derved ikke ligge beslag på de øvrige lokaler i hovedbygningen, som det er forudsat i model 1 og 2. De økonomiske udgifter til indretning af den bagerste del af Thorstedlund vil ud over lokalerne kræve et nyt tag, som i øvrigt er utæt og skal udskiftes inden for en overskuelig fremtid, hvis tagkonstruktionen ikke skal gå til. Økonomien i dette forslag har karakter af en mere omfattende renovering/anlægsudgift. 3

4 Fordele: Der henvises til de samme fordele, som beskrevet i model 2. Ulemper: Der henvises til de samme ulemper, som beskrevet i model 2. Model 4: Spiren fastholdes, som det er i dag, i de nuværende lokaler, hvor medarbejderbaserne for de to personalegrupper forbliver på samme matrikel. Spirens medarbejder forbliver på deres base i Jægerspris og ungekonsulenterne på deres base i Frederikssund (Græse) på Thorstedlund. Forslaget indebærer, at man ud over at have indgået en samarbejdsaftale om visse forhold skal beskrive, hvilke tiltag, der vil være nødvendigt for at opnå et tættere samarbejde/videndeling i mellem de to personalegrupper med hver deres base. Fordele: Ulempe: De to personalegrupper vil få det svært med at tænke den fælles opgaveløsning ind, da de to baser fastholder medarbejderne i den hidtidige arbejdskultur, og alene basernes afstand vil fjerne en fællesskab følelse. 2.2 Forslag til gensidig videndeling og samarbejde mellem Thorstedlund og Spiren I arbejdsgruppen er der enighed om, at det kan være en rigtig god ide at tænke meget mere på tværs af sektorielle grænser (siloerne), da der vil blive skabt mulighed for at skabe en bredere ramme for den sociale indsats og mere langsigtede og hurtigere indsatser. Dette kan ske i kraft af, at der bliver flere til at løfte de sociale opgaver og kan skabe en bredere ramme for udvikling af sårbare unge. Fælles for målgruppen er, at det er unge, der er på vej ind i voksenlivet med en særlig psykisk sårbarhed og eller social problemstilling, hvor de i perioder af deres unge liv har brug for en særlig støtte til både at skabe ordentlige personlige relationer med andre og samtidig at få en meningsfuld hverdag, der gerne skal ende op med job, uddannelse, fritidsliv og etablering af et sundt netværk af unge på egen alder. Et tættere generelt samarbejde mellem de forskellige kommunale tilbud kunne styrke overgangen mellem ung og voksen, så borgerne ikke oplever et brud i den sociale indsats. Den samlede professionelle viden mellem de to personalegrupper og ikke mindst den fælles erfaring vil skabe grobund for en mere tværsektorielt social indsats, hvor mulighederne for at skabe fælles aktiviteter til gavn for flere unge. Arbejdsgruppen har arbejdet med forskellige modeller de to korps imellem, som vil kunne øge mulighederne for et samarbejde til gavn for de unge. I det efterfølgende er beskrevet 3 samarbejdsmodeller til et øget fagligt samarbejde: Samarbejdsmodel 1: Ungekonsulenterne og Spirens medarbejder samles i et korps og hvor alle medarbejderne laver de samme opgaver for hele gruppen af unge årige Ungekonsulenterne og Spirens medarbejdere får fælles base i forstanderboligen. Ved et fælles team, vil personale fra begge teams have mulighed for at byde ind i et samarbejde på tværs og personalet derved selv opleve sammenhæng mellem ungdom og 4

5 voksentilværelsen. Dette vil formentlig smitte af på den unge, hvorved overgangen fra ung til voksen vil blive mere sammenhængende og meget lettere for den unge. Med et team vil der være mulighed for at skabe bredere rammer for den sociale indsats og mere langsigtede og hurtigere indsatser. Dette i kraft af at korpset tilsammen har flere kompetencer at trække på samtidig med at der er flere til at løfte de sociale opgaver, ligesom der er mulighed for at skabe en bredere ramme for udvikling af tilbud for de unge. Der vil ligeledes være større opmærksomhed på at gøre de unge uddannelses og job parate samt forebyggelse af misbrug. Spiren modtager gennemsnitlig indstillinger på 2 ud af 8 unge, der tidligere har været støttet via ungekonsulenterne. Ved en sammenlægning af de to team vil der være mulighed for at ungekonsulenten kan følge den unge, ud over det 18. år og at en medarbejder fra Spiren kan påbegynde en ungesag før det 18.år (i begge tilfælde, hvis det giver mening) Det vil ligeledes være mulighed for at medarbejderne på tværs kan indgå i et samarbejde omkring en ung. (hvis det giver mening). Vidensdeling: De unges problematikker, under og over 18 år, er meget sammenlignelige og den faglige sparring kan derfor bidrage til gode faglige refleksioner. Personalet vil ved fremmøde i fælleslokaler (forstanderboligen) på Thorstedlund, have mulighed for daglig vidensdeling og sparring, hvilket vil give indsigt i de respektive teams arbejdsområder/metoder og det vil derfor inspirere og højne fagligheden til gavn for den unges udvikling. Begge teams har særlige kompetencer indenfor eget område, der med fordel kan deles og udvikles. Ugentlige teammøder- supervision afdelingsmøder Der vil være behov for teammøde 1 gang ugentligt i 3 timer. Disse møder skal prioriteres for at der er en gennemsigtighed i den samlede sociale indsats. Møderne sikrer ligeledes at faglig sparring, vidensdeling og udvikling på tværs kan finde sted. Der vil blive større viden om hinandens arbejdsområder og metoder. Den faglige viden udvikles, så viden generelt gøres lettere tilgængelig. Kommende ungesager kan drøftes, så personalet er fagligt forberedt, og en indsats kan planlægges/iværksættes. Der vil forsat være et behov for supervision til hele medarbejdergruppen 3 timer hver måned. Gruppen har dog en størrelse hvor det vil være hensigtsmæssigt at dele gruppen. Da der er en bred vifte af samarbejdspartnere vil der, når det giver mening, være behov for ad hoc møder med jobcenter, sagsbehandlere, rådgivere, uddannelsesvejledere, skoler samt de øvrige tilbud på Thorstedlund. Der vil ligeledes være behov for at temaet mødes med ungekontakten på Campus, omkring fælles unge, så fælles retning og indsats kan drøftes til gavn for den enkelte unge. Repræsentanter fra teamet kan med fordel indgå i den åbne rådgivning på Campus. Gruppetilbud: De eksisterende gruppetilbud er meget forskellige og kan med en personalesammenlægning udvikles yderligere. Teamet vil på denne måde kunne tilbyde forskellige gruppeforløb afhængig af de unges alder og i forhold til den enkelte unges formåen og motivation, hvilket vil støtte dem i deres personlige udviklingsproces. 5

6 Personalet kan blive inspireret af andre tilbud og med fordel indgå i et samarbejde på tværs af teams om et gruppetilbud, i forhold til kompetencer og interesser. (eks. Musikundervisning, klatregruppe, idræt, rusmiddel, social færdighedstræning og selvudvikling). Personalet kan bakke hinanden op i forhold til gruppetilbud, ved ferie og sygdom. Dette vil skabe større ressourceudnyttelse og de respektive gruppetilbud vil være mindre sårbare. Opmærksomhed ved at samle de to teams i forstanderboligen: Ved en sammenlægning vil der være kulturforskelle, som der ledelsesmæssigt skal ses på. Der skal ligeledes tages stilling til, hvor teamet ledelses og organisationsmæssigt skal være (familie afd/eller voksen afd.). De 2 team kan med deres forskellige metoder inspirere og berige til det fælles formål, at sikre bedst mulig udvikling hos de unge. Der vil være kulturforskelle der skal tilrettes, og arbejdes målrettet med. Alle skal lære hinanden at kende og få tillid til hinanden så størst mulig ejerskab til det nye sammenlagte team sikres. Ens retningslinjer i forhold til tilhørsforhold til arbejdspladsen, anvendelse af leasing biler, styring af indsats m.m. Samarbejdsmodel 2: Ungekonsulenterne og Spirens medarbejdere samles i et korps, men hvor der er en specialisering i forhold til det specifikke arbejde med unge fra år og år, eller en specialisering på de opgaver, der skal løses uanset alder Ungekonsulenterne og Spirens medarbejdere får fælles base i forstanderboligen, men hvor der er en specialisering i forhold til det specifikke arbejde med unge fra år og år, eller en specialisering på de opgaver der skal løses uanset alder. Samarbejde fra ung til voksen: Ved en fælles base, vil personale fra begge teams have mulighed for at byde ind i et samarbejde på tværs og personalet derved selv opleve sammenhæng mellem ungdom og voksentilværelsen. Dette vil formentlig smitte af på den unge, hvorved overgangen fra ung til voksen vil blive mere sammenhængende og meget lettere for den unge. Med fælles base for medarbejderne vil der være mulighed for at skabe bredere rammer for den sociale indsats og mere langsigtede og hurtigere indsatser. Dette i kraft af at korpset tilsammen har flere kompetencer at trække på samtidig med at der er flere til at løfte de sociale opgaver, ligesom der er mulighed for at skabe en bredere ramme for udvikling af tilbud for de unge. Der vil ligeledes være større opmærksomhed på at gøre de unge uddannelses og job parate samt forebyggelse af misbrug. Spiren modtager gennemsnitlig indstillinger på 2 ud af 8 unge, der tidligere har været støttet via ungekonsulenterne. Ved en sammenlægning af de to team (fælles base) vil der være mulighed for at ungekonsulenten kan følge den unge, ud over det 18. år og at en medarbejder fra Spiren kan påbegynde en ungesag før det 18.år (i begge tilfælde, hvis det giver mening) Det vil ligeledes være mulighed for at medarbejderne på tværs kan indgå i et samarbejde omkring en ung. (hvis det giver mening). Vidensdeling: De unges problematikker, under og over 18 år, er meget sammenlignelige og den faglige sparring kan derfor bidrage til gode faglige refleksioner. Personalet vil ved fremmøde i fælleslokaler (forstanderboligen) på Thorstedlund, have mulighed for daglig vidensdeling og sparring, hvilket vil give indsigt i de respektive teams arbejdsområder/metoder og det vil derfor inspirere og højne fagligheden til gavn for den unges udvikling. 6

7 Begge teams har særlige kompetencer indenfor eget område, der med fordel kan deles og udvikles. Fælles møder: Der vil være behov for fællesmøde 1 til 2 gange om måneden. Disse møder skal prioriteres for at der er en gennemsigtighed i den samlede sociale indsats. Møderne sikrer ligeledes at faglig sparring, vidensdeling og udvikling på tværs kan finde sted. Der vil blive større viden om hinandens arbejdsområder og metoder. Den faglige viden udvikles, så viden generelt gøres lettere tilgængelig. Kommende ungesager kan drøftes, så personalet er fagligt forberedt, og en indsats kan planlægges/iværksættes. Da der er en bred vifte af samarbejdspartnere vil der, når det giver mening, være behov for ad hoc møder med jobcenter, sagsbehandlere, rådgivere, uddannelsesvejledere, skoler samt de øvrige sociale tilbud på Thorstedlund. Gruppetilbud: De eksisterende gruppetilbud er meget forskellige og kan med personalesammenlægning udvikles yderligere. Der vil kunne tilbyde forskellige gruppeforløb afhængig af de unges alder og i forhold til den enkelte unges formåen og motivation, hvilket vil støtte dem i deres personlige udviklingsproces. Personalet kan blive inspireret af andre tilbud og med fordel indgå i et samarbejde på tværs af teams om et gruppetilbud, i forhold til kompetencer og interesser(eks. Musikundervisning, klatregruppe, idræt, rusmiddel, social færdighedstræning og selvudvikling). Personalet kan bakke hinanden op i forhold til gruppetilbud, ved ferie og sygdom. Dette vil skabe større ressourceudnyttelse og de respektive gruppetilbud vil være mindre sårbare. Opmærksomhed ved at samle de to teams i forstanderboligen: Der vil ved en sammenlægning ikke ændres på kommandoveje og ledelsesorganiseringen. Hvert team refererer fortsat til samme funktionsleder/daglig leder. Der vil være kulturforskelle som der ledelsesmæssigt skal ses på. De 2 team kan med deres forskellige metoder inspirere og berige til det fælles formål, at sikre bedst mulig udvikling hos de unge. Der vil være kulturforskelle, der skal tilrettes og arbejdes målrettet med. Alle skal lære hinanden at kende og få tillid til hinanden så størst mulig ejerskab til det nye sammenlagte team sikres. Ens retningslinjer i forhold til tilhørsforhold til arbejdspladsen, anvendelse af leasing biler, styring af indsats m.m. Samarbejdsmodel 3: De to korps er fortsat adskilte, men hvor det øgede samarbejde (nye tiltag) beskrives ud over det allerede aftalte i samarbejdsaftalen om ungekoordinering Ved placering af Spirens medarbejdere i forstanderboligen og i nærheden af ungekonsulenterne, vil øge kendskabet til hinanden, og mulighed for at lave fælles fagligt forum. Begge teams besidder stor viden indenfor eget område men der er behov for en øget vidensdeling for at optimere sammenhæng mellem ungdom- og voksentilværelsen. 7

8 Ungekoordinering: Jvf. Samarbejdsaftalen mellem Familieafdelingen og Spiren: Funktionsleder og/eller Teamkoordinator fra Spiren deltager i ungekoordineringen. Dette vil kvalificere den faglige drøftelse af mulige sociale tiltag i overgangen mellem familieafdelingen og voksenafdelingen. Ligeledes vil det give mulighed for et overblik over hvor mange sager der er på vej fra familieafdelingen til Spiren. Der vil på disse møder også være mulighed for at drøfte om en sag skal opstartes og varetages af Spirens personale, før det fyldte 18 år. Her vil det være mulighed for at følge den unge og sagen hele vejen igennem. Det vil give god mening såfremt at det er en kompliceret ung med psykiske problemstillinger. Samarbejdsmøde ved overgangen fra ung til voksen: Den tætte kontakt til hinanden vil skabe mulighed for at der uformelt kan skabes kontakt mellem den unge, der skal skifte kontaktperson fra ungekonsulent til støttekontaktperson i Spiren. Der kan med fordel etableres et opstartsmøde med deltagelse af den unge (og evt. den unges pårørende) samt ungekonsulenten fra familieafdelingen og den kommende kontaktperson fra Spiren. Her aftales tydelige rammer for overdragelse, og den målrettet indsats imellem de nye samarbejdspartnere planlægges og tilrettelægges således at den unge og medarbejdere har fælles forståelse, så en succesfuldt overlevering sikres. Vidensdeling: Spiren har gode erfaringer med vidensdeling ved samarbejdsmøder med Team 5 og jobcenter. Man kunne med samme fordel danne netværk for vidensdeling mellem Ungekonsulenterne og Spirens medarbejdere (en gang månedligt eller hver anden måned). Dette for at sikre et øget kendskab til hinanden. Man kunne også med fordele have fælles fag dage i løbet af året. Ulemper Der vil ikke blive samme mulighed for deling af hinandens kompetencer og ressourcer, i hverdagen. Der vil kun foregå faglig sparring blandt personalet ved fællesmøder (en gang om måneden). Den individuelle vidensdeling vil være sparsom. 2.3 Forslag til hvorledes der sikres et tæt samarbejde mellem Spiren og Ungekontakten Samarbejde med ungeteamet: Spirens/ungekonsulenterne deltagelse i det rådgivende team på Campus (13-25 år) (Ungekontakten) Ungeteamet har et rådgivende team, hvor deltagelse af Spirens personale vil skabe grundlag for at man i fællesskab kan sætte fokus på en helhedsorienteret indsats. Dette vil samtidig give personalet indsigt i hinandens arbejdsopgaver og opgaveløsninger samt styrke samarbejdet på tværs af personalegrupperne.(medarbejdere fra Spiren har et stort kendskab til psykisk sårbarhed og socialpsykiatriske problemstillinger og de har erfaring fra tidligere åben rådgivning i Spiren.) Spiren/ungekonsulenterne kunne med god mening deltage på tværfaglige møder omkring unge, hvor der ud over sagsbehandler i Ungekontakten også deltager relevante samarbejdsparter såsom UU-vejledere og social service. De tværfaglige møder holdes, hvor der er behov for en 8

9 koordineret tværfaglig indsats. Formålet med de tværfaglige møder er, at den unge oplever, at der bliver samarbejdet i samme retning og med overordnet fokus på uddannelse. Spiren deltager primært ved sager, hvor den unge har en støttekontaktperson bevilling. Spiren/ungekonsulenterne vil med øget samarbejde have en naturlig gang i Ungekontakten og har mulighed for at deltage til informationsmøder/sagsmøder med henblik på gensidig orientering, og vil have mulighed for at drøfte sager/udfordringer løbende med relevante samarbejdspartnere, så der sikres en hurtig opfølgning. Spirens gruppeforløb kan inspirere Ungekontakten? Byvej, hvor der er aktiveringstilbud for alle nyansøgere af uddannelseshjælp skal fortsætte i en ny form i Ungekontakten. Der skal være diverse oplæg om forskellige temaer såsom økonomi, uddannelsessystemet, budgetlægning, selvværd/selvtillid, misbrug o.l. Her kunne Spirens erfaringer og viden eventuelt tænkes ind. 2.4 Behovet for et uvisiteret tilbud for unge sindslidende Behovet for et uvisiteret tilbud kendes ikke, da der ikke er lavet en undersøgelse heraf. Ser man på den socialpsykiatriske tilbudsvifte, så er der ingen tilbud af denne art, hvorimod for de lidt ældre og dårlige psykiatribrugere er støttecentrene på henholdsvis Parkvej i Jægerspris og Under Elmen i Frederikssund. Mange af de unge opfatter stadig idrætsforeningen Vikingerne som idrætsfællesskab, der mest er rettet mod de ældre og de mest dårlige af psykiatribrugerne. Med andre ord står de unge under 25 år i et vadested, hvor der ingen tilbud hverken er i støttecentrene eller idrætsforeningen, som specifik rammer og tiltrækker denne gruppe. Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med et konkret oplæg til etablering af et uvisiteret tilbud for unge med minimum 1 ugentlig aftenåbning, og at målgruppen skal ses i sammenhæng med de unge, der kommer i Ungekontakten på Campus Fordele og ulemper ved en flytning Der henvises til pkt. 2.1, hvor fordele og ulemper i en række modeller er beskrevet. Belysning af afledt økonomi 3. Økonomi Med hensyn til økonomien, så har arbejdsgruppen endnu ikke modtaget et endeligt oplæg (fra afdelingen for byggeri og natur) på udgiften (anlægsudgiften) ved etablering af et fælles korps i forstanderboligen, ligesom indtægten ved salg af brandstationen ikke er kendte. Disse beregninger afventer et udspil fra den tværgående Space Management gruppe, som i øvrigt kigger på udnyttelsen af de kommunale ejendomme, herunder Thorstedlund. Det er arbejdsgruppens vurdering, at istandsættelse af forstanderboligen umiddelbart vil kunne dækkes af salgsindtægterne fra brandstationen. 9

10 Udgifter til dagligdags drift på Spiren udgør budgetmæssigt i kr. et beløb, der skønnes at være den samme udgift ved flytning til Thorstedlund. Anbefalinger 4. Arbejdsgruppens anbefalinger En enig arbejdsgruppe anbefaler: 1. at der med udgangspunkt i samarbejdsmodel 2 - jfr. punkt 2.2 side 6 i afrapporteringen etableres et fælles korps bestående af Ungekonsulenterne og Spirens medarbejdere 2. at det fælles korps får base i den nuværende forstanderbolig, og at aktiviteter (gruppeforløb) med de unge sker i lokalerne i hovedbygningen på Thorstedlund 3. at der arbejdes videre med et konkret oplæg til et uvisiteret værested for unge med minimum 1 ugentlig åbningsdag Arbejdsgruppen henleder opmærksomheden på, at der på Thorstedlund er i dag nogle IT udfordringer, som gør at medarbejderne har dårlig internet dækning og ind i mellem problemer med at gå på kommunens systemer. Denne problemstilling forventes løst, så etablering af det fælles korps sker med de bedste startforudsætninger. Endvidere vil der ved en flytning af Spiren til Thorstedlund skulle kigges på den samlede bilpark af leasede biler, herunder om denne er tilstrækkelig, idet Spiren ikke i fremtiden vil kunne trække på de øvrige biler i Socialpsykiatriens Vest- område. 10