Tættere på.../ Side 18. Side kvartal fortsat fokus på forvaltere /Side 8

Transkript

1 KvartalsFokus 4. kvartal 2011 Krisen deler danskerne/ Side 3 Få øger risikoen i deres investeringsporteføljer Tættere på.../ Side 18 Mellem aktier og obligationer ligger virksomhedsobligationer fortsat fokus på forvaltere /Side 8 Danske Invests porteføljeforvaltere er lokalt til stede på markederne f.eks. i SÃo Paoulo i Brasilien. Vi følger porteføljeforvalterne tæt. Leverer de ikke tilfredsstillende resultater, tager vi både investeringsstrategi og forvalterens indsats op til overvejelse. nr. 04/2011 C

2 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby Telefon Redaktion: Adm. direktør Thomas Mitchell (ansv.) Senior komm.konsulent Mikkel Nikolajsen Direktion: Administrerende direktør Thomas Mitchell Vicedirektør Finn Kjærgård Foreningens bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand Adm. direktør Lars Fournais Direktør Birgitte Brinch Madsen Direktør Walther V. Paulsen Direktør Jens Peter Toft Depotbank: Danske Bank A/S Revision: KPMG samt Grant Thornton Redaktionen afsluttet d. 20. januar Grafisk produktion: Scanprint A/S, Århus. ISO miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Layout: Lotte Skov Christiansen Danske Invest Management A/S har udarbejdet dette materiale til orientering. Du opfordres til at drøfte eventuelle dispositioner på baggrund af materialet med din investeringsrådgiver. ISSN Krisen deler danskerne Undersøgelse af danskernes investeringslyst under krisen Fuld blæs på aktierne Dan Nielsen bruger krisen til at øge sin aktiebeholdning Det handler om at sikre sine penge lidt bedre Frygten for at miste mange penge har fået Henrik Christensen til at skrue ned for aktierne Fortsat fokus på forvaltere Danske Invests porteføljerådgivere kan både få gule og i yderste konsekvens røde kort 12 Markedskommentar: Skrøbeligt globalt opsving 2012 byder på meget stor usikkerhed for den globale økonomi Tættere på Vi sætter fokus på globale virksomhedsobligationer og investering i de nye aktiemarkeder 24 Investornyt Den årlige generalforsamling afholdes den 17. april i Falconer Center Afdelingerne i tal Følg udviklingen i dine Danske Investafdelinger 2 nr. 04/2011

3 TEKST Mikkel nikolajsen FOTO Thomas Tolstrup YouGov har for Danske Invest lavet en undersøgelse af, hvordan krisen har påvirket danskernes investeringslyst. Hvordan har den nuværende finansielle krise påvirket din risikovillighed? Krisen deler danskerne Villig til at tage større risiko, 4% Uændret risiko, 48% Vil tage mindre risiko, 44% Ved ikke, 4% Halvdelen af danskerne har valgt at skrue ned for risikoen i deres investeringsporteføljer på grund af finanskrisen, mens den anden halvdel holder fast, viser en undersøgelse fra Danske Invest. Vi har mødt to investorer, der takler krisen på hver deres måde. Overvejer du at investere din opsparing i det kommende år? Ja, 37% Har krisen på alverdens aktiemarkeder fået dig til at skrue ned for risikoen? Spiller du det sikre kort, indtil krisen er ovre, og tror du på, at fremtidens vækst skal findes uden for Skandinavien og resten af Europa? Så er du ikke alene. Langtfra. En undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har lavet for Danske Invest, viser, at knap halvdelen af danskerne har valgt at skrue ned for risikoen ved deres investeringer under krisen, mens den anden halvdel har valgt at holde fast. En lille kerne på 4 pct. har valgt at øge deres risiko og gå på togt på aktiemarkederne. Hvis man imidlertid ser bort fra krisen og kaster blikket mod det, danskerne tror bliver fremtidens vækstmarkeder, er der ingen uenighed. Fremtidens gevinster på aktiemarkederne skal findes langt væk fra Danmark og det øvrige Europa. Ifølge danskerne bliver det i Asien, Sydamerika, Østeuropa og Afrika, at fremtidens vækst skal findes, viser undersøgelsen. Blot 3 pct. peger ifølge undersøgelsen på, at Skandinavien er fremtidens investeringsmarked, 7 pct. peger på Europa i øvrigt, mens hele 39 pct. peger på Kina og 38 pct. på Asien generelt. I toppen ligger også Sydamerika, Østeuropa og Afrika. Analysen omfatter repræsentativt udvalgte danskere, der aktivt investerer enten frie midler eller deres pensionsopsparing. På de næste sider kan du møde to investorer, der har taklet krisen på hver deres måde rent investeringsmæssigt. Nej, 44% Ved ikke,13% Har ingen opsparing, 6% Hvilke geografiske områder tror du bliver fremtidens investeringsmarkeder? Danmark Skandinavien Europa Afrika Asien Kina Sydamerika 3% 9% 7% 14% 29% 38% 39% Pct. Kilde: YouGov-undersøgelse, 2011 nr. 04/2011 3

4 KVARTALFOKUS Fuld blæs på aktierne Det er nu, de er billige, og jeg kan gøre en god forretning. 49-årige Dan Nielsen ser ikke den finansielle krise og aktieuroen som øget risiko men i stedet som muligheder. Senest for et par måneder siden købte han endnu flere aktier. Huset ligger blot et stenkast fra vandet i Greve og var egentlig et sommerhus, da Dan Nielsen i 1983 som 20-årig indløste sine obligationer og brugte pengene kr. til udbetalingen til huset. Siden er det gamle sommerhus blevet tilbygget flere gange, og i dag er der ingen gæld i huset.»det giver mig en frihed til at kunne investere, som jeg gør i dag. Jeg står ikke og har brug for pengene, og jeg kan i princippet bo og leve på dagpenge, hvis det var nødvendigt. Derfor kan jeg investere som jeg gør«, fortæller Dan Nielsen. Han rejser sig og smider en knude i brændeovnen. Dan Nielsen har interesseret sig for investering siden han var barn, og mens obligationerne fyldte meget i begyndelsen af hans investeringskar- riere, så er der siden hen skruet mere op for aktierne. En hel del mere.»jeg har kun aktier i dag. Ingen obligationer«, fortæller han. Svaret på spørgsmålet om hans fordeling mellem aktier og obligationer overrasker. Og han ved det godt.»men min rådgiver mener, det er lidt forkert. Han vil gerne have, at jeg spreder min risiko lidt mere. Men man får jo ikke rigtig noget afkast på obligationer, og slet ikke som tiderne er i dag«, forklarer Dan Nielsen. Han har dog lyttet så meget til sin rådgiver, at han i dag har spredt sine investeringer til blandt andet både enkeltaktier og investeringsbeviser, ligesom han geografisk har spredt sig mere. I starten var hans fokus på danske aktier. Trods op- og nedture på aktiemarkederne har den nuværende krise ikke grundlæggende ændret hans investeringsstrategi. Snarere tværtimod. Han er under krisen fortsat med at købe aktier. Han mener, at kurserne slet ikke afspejler værdierne og potentialet i virksomhederne.»jeg mener, der er mere i markedet, end kurserne viser. Jeg ser det mere som muligheder end en egentlig risiko«, fortæller Dan Nielsen. Han har ikke nogen idé om, hvor længe krisen varer, men han mener, at så længe de sydeuropæiske økonomier har så store underskud, så bliver den ved. Han har da under tidligere kriser haft tankerne oppe at vende om hvorvidt satsningen på aktier er sådan en god idé. 4 nr. 04/2011

5 for snart 30 år siden indløste Dan Nielsen sine obligationer kr. og købte huset i Greve. nyeste tiltag i huset er en ny trappe til terrassen.»efter 11. september 2001 blev aktiernes værdi jo nærmest halveret, og her for et par år siden mistede de også meget værdi. Det kunne da godt gøre mig nervøs tidligere. Men jeg tror på, at markedet er ligesom en korkprop, der altid kommer op igen. I starten var jeg mere følsom og fulgte med i kurserne over tekst-tv hver dag. Men nu går det mig ikke så meget på. Jeg har en tro på, at det går op igen«, siger Dan Nielsen. Spørger man til fremtidens vækstmarkeder, er han sikker i sin sag. De ligger uden for Europas grænser.»jeg tror, at væksten i fremtiden kommer til at være i Indien, Asien og Brasilien. Arbejdskraften er stadig billig her, så jeg tror, det vil gå frem«, vurderer han. Selv om han aktuelt ingen planer har om at sælge ud af sine aktier, kan tiden eventuelt komme til at ændre hans investeringsstrategi. Som tømrer har han et hårdt arbejde, og måske vil hans krop om nogle år kræve, at han skruer mere ned for arbejdet. Og så kan tingene komme til at se anderledes ud, indrømmer han.»måske kan alderen betyde noget. Når jeg bliver ældre vil jeg kunne finde på at reducere i mine aktier. Pengene er jo til for at blive brugt på et tidspunkt«, siger han. Lige nu er han dog i fuld vigør, og udenfor viser stabler af brædder og små bunker byggerod, at der stadig er gang i manden og huset. Som nyeste renovering og udbygning af det gamle sommerhus er han ved at bygge ny trappe til terrassen på første sal af huset. Et hus, der har banet vejen for hans muligheder på investeringsmarkedet. nr. 04/2011 5

6 KVARTALFOKUS Det handler om at sikre sine penge lidt bedre 64-årige Henrik Christensen er gået ud af aktier. Krisen på aktiemarkederne har fået ham til at skrue ned for risikoen og sikre sine penge i en urolig tid. Men tankerne er stadig på fuld blus.»jeg tænker over det hver eneste dag«, siger han. Han indgyder ro. De tillidsvækkende øjne og det faste håndtryk giver indtryk af noget oprigtigt, og ansigtet tegner et billede af en mand med erfaring og som ved, hvad han vil. Henrik Christensen ejer virksomheden Cheval Blanc, som han grundlagde for 17 år siden. Firmaet driver omkring 40 kantiner rundt om i landet og har i omegnen af 150 medarbejdere. Med 64 år på bagen er der dog også blevet tid og plads til investeringer. Pensionen kan jo anes i horisonten. Og netop på grund af alderen har investeringerne den seneste tid da også handlet om at få skruet ned for risikoen i krisetiderne.»jamen det handler i bund og grund om at sikre sine penge lidt bedre. Det hænger jo også til en vis grad sammen med min alder. Jeg er 64 år. Det ville være noget andet, hvis jeg var 40, tror jeg«. Frygten for at miste for mange penge på nedturene på aktiemarkedet har derfor gjort, at aktierne har fået et nøk nedad. Hvor han tidligere havde omkring halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer, har han i dag skruet så meget ned for aktierne, 6 nr. 04/2011

7 at de nu fylder omkring 35 pct. Og investeringerne bliver fulgt tæt af Henrik Christensen.»Jeg tænker over det hver dag. Hver eneste dag«, siger han og griner. Han kan godt selv høre, at det lyder lidt komisk. En enkelt dag ændrer jo ikke noget. Og han handler da også langt sjældnere. Alligevel fylder det en del oppe i hans hoved.»investeringer har altid interesseret mig. Det handler jo om pengenes værdi. Når jeg bliver pensionist, tror jeg, at jeg vil bruge meget mere tid på det end nu. I dag har jeg ikke tid til at sætte mig så meget ind i det, at jeg kan tage beslutningerne på egen hånd«, forklarer han. Det er da heller ikke sådan, at hans dag kan blive ødelagt af dårligt nyt fra alverdens aktiemarkeder. Men smilene bliver lidt større i opgangstiderne, forklarer han. Netop manglende tid til research på investeringsfronten betyder for Henrik Christensen, at banken og hans rådgivers råd betyder meget for hans valg, når sparepengene skal placeres.»jeg lytter meget til banken og prøver at danne mig et billede af, hvad de fortæller. Jeg har ikke tid til at sætte mig meget grundigt ind i investeringsverdenen, og det er jo heller ikke det, jeg er sat i verden for at lave. Så den rådgivning, jeg får, betyder meget for mit valg«, fortæller Henrik Christensen. Efter forslag fra sin bankrådgiver har Henrik Christensen også investeret i Danske Invests nye afdeling med afrikanske aktier. Han har investeret en lille andel og er klar over, at der er stor risiko forbundet med investeringen. Men man bliver også nødt til at satse lidt, mener han.»det går jo lidt stille i Danmark og Europa, og fremtidens vækstmarkeder er jo nok de nye markeder som Sydamerika og BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina, red.). Udfordringen er så at finde ud af, hvornår bunden er nået«, siger Henrik Christensen. Egentlig ville han ikke investere i Afrika på grund af risikoen og den uro, han havde indtryk af, der var i Afrika. Men han lyttede til, hvad hans rådgiver fortalte og besluttede at hoppe med på vognen»det kan godt være, at de falder lidt endnu, men de må også stige. Afrika er sådan et stort kontinent, og det er indlysende, at der må ske noget dernede«, siger Henrik Christensen. Han vil heller ikke afvise at øge sin eksponering mod aktier igen, når markedet vender.»det kunne jeg sagtens finde på. Når følelsen af, at bunden er nået, kommer, ville jeg gerne satse mere igen. Men lige nu, så vil jeg ikke«, siger han. Når krisen giver ondt i maven eller kolde fødder Lars-Kristian Olsen er kundechef i Danske Invest Management A/S, og hans arbejde er at tage rundt i hele landet og hjælpe og vejlede både Danske Banks rådgivere og deres kunder om investeringer i Danske Invest. Han mener, at krisen er et godt tidspunkt at tage sin investeringer op til et servicetjek og sikre, at man har sin investeringsprofil på plads.»tag kontakt til din bankrådgiver, få gennemgået din risikoprofil og sørg for, at den stadig stemmer overens med dine ønsker og behov. Det er i korte træk det, du skal gøre, hvis du i løbet af krisen bliver usikker på, hvad krisen vil gøre ved dine penge«, lyder rådet fra Lars-Kristian Olsen. nr. 04/2011 7

8 TEKST FOTO xxxxx Er vi ikke tilfredse med de resultater, en afdeling giver, tager vi både porteføljeforvalterens indsats og investeringsstrategien for den pågældende afdeling op til overvejelse 8 nr. 04/2011

9 TEKST Mette Dannesø Jensen FOTO Colourbox, Thomas Tolstrup m.fl. Fortsat f kus på forvaltere I Danske Invest gør vi ikke blot et grundigt stykke arbejde, når vi udvælger vores porteføljeforvaltere og -rådgivere. Vi følger også løbende op på de afkast, de leverer til vores investorer. Er resultaterne ikke gode nok, gør vi noget ved sagen. Gode porteføljeforvaltere er en forudsætning for, at vi kan levere konkurrencedygtige afkast til investorerne. Når vi udvælger vores rådgivere, går vi derfor systematisk efter de bedste: Alle vores porteføljeforvaltere skal igennem en grundig analyse, før vi udvælger dem som forvaltere for de enkelte afdelinger. Vi er dog langt fra færdige med at vurdere en porteføljeforvalter, når Danske Invest Management på vegne af en given afdeling har underskrevet en kontrakt om et samarbejde. De skal nemlig løbende fremvise gode resultater, så vi er sikre på, at der bliver gjort et tilfredsstillende stykke arbejde. Derfor sammenligner vi løbende resultaterne med danske og internationale konkurrenters tilsvarende afdelinger og med den generelle udvikling på markederne, oftest i form af et benchmark. Samtidig holder vi nøje øje med, om forvalteren følger den investeringsproces, der ligger til grund for vores aftale. Er vi ikke tilfredse med de resultater, en afdeling giver, tager vi både porteføljeforvalterens indsats og investeringsstrategien for den pågældende afdeling op til overvejelse. Nogle gange vælger vi at lægge investeringsstrategien for afdelingen om, og andre gange vurderer vi, at ændringerne skal ske i forhold til porteføljeforvalterens indsats. I mange tilfælde vil det være en kombination af begge faktorer, som vi tager op til overvejelse Robert Mikkelstrup er investeringschef i Danske Invest. Han har blandt andet ansvaret for at følge op på porteføljeforvalternes resultater. En frugtbar dialog Robert Mikkelstrup er investeringschef i Danske Invest. Han fortæller, at det ofte lykkes at løse udfordringerne via en grundig dialog. Det er samarbejdet med porteføljeforvalteren Aberdeen Asset Management Limited et godt eksempel på: nr. 04/2011 9

10 »Tilbage i 2007 gav de afdelinger, som Aberdeen forvaltede, et utilfredsstillende afkast«, forklarer Robert Mikkelstrup.»Vi diskuterede derfor sagen med forvalteren og ledelsen, og denne dialog fik os overbevist om, at Aberdeens strategi var den rigtige på langt sigt, selvom den i øjeblikket ikke gav det bedste resultat«. Det har efterfølgende vist sig, at det var den rigtige beslutning at beholde Aberdeen som forvalter: Afdelingerne med aktier fra de nye markeder, som Aberdeen forvalter for Danske Invest, får topkarakter af ratingbureauet Morningstar, og har generelt slået deres benchmark de senere år.»aberdeens markante fokus på kvalitetsaktier, deres dybtgående kendskab til de aktier, de investerer i, samt fokus på investering i aktier, der drager fordel af det øgede indenlandske forbrug på de nye markeder har vist sig at være den helt rigtige investeringsstil for de pågældende afdelinger«, uddyber Robert Mikkelstrup. Læs mere om, hvordan Aberdeen Asset Management forvalter afdelinger med aktier fra de nye markeder i artiklen på side 18. Justering af strategi og processer Vores afdelinger med danske aktier har på det seneste givet anledning til dialog med porteføljerådgiveren, Danske Capital, da afkastene ikke helt har stået mål med vores forventninger. Teamet er nu styrket med en ekstra medarbejder og processerne er gået efter i sømmene. Ændringerne er, ifølge Robert Mikkelstrup, et godt skridt i retningen af mere tilfredsstillende afkast. Der har også været flere tilfælde, hvor en justering af en afdelings investeringsstrategi har været den overvejende løsning på problemet. Det var tilfældet i efteråret 2010, hvor blandt andre afdelingerne Danske Invest Vækst og Danske Invest Verden ændrede strategi til at blive mere fokuserede og i den forbindelse ændrede navn til hhv. Danske Invest Global Plus og Danske Invest Global Stock- Picking 2. Ændringen betød færre aktier i afdelingernes porteføljer, idet vores vurdering var, at dette ville bidrage til bedre afkastmuligheder. Det røde kort kan blive nødvendigt Men ikke alle problemer kan løses med dialog og justeringer, og af og til er den eneste udvej at udskifte forvalteren med en anden.»når vi vælger at udskifte en porteføljeforvalter, er det dybest set fordi, at vi har mistet troen på investeringsteamet og/eller investeringsprocessen. Derfor vælger vi at opsige samarbejdet og igangsætte en søgning efter et bedre alternativ«, fortæller Robert Mikkelstrup. Det var tilfældet med afdeling Japan, hvor vi erstattede den tidligere porteføljeforvalter med den nuværende, Daiwa SB Investments. Læs mere om Morningstar og kåringerne på morningstar.dk 10 nr. 04/2011

11 Danske Invests porteføljeforvaltere er lokalt til stede bl.a. i São Paulo (øverst), Johannesburg (i midten) og Tokyo (nederst). Tæt på markederne Vores løbende opfølgning på porteføljeforvalternes resultater er en central del af vores strategi. Et andet vigtigt element er, at vi vil være helt tæt på de markeder, afdelingerne investerer i. Derfor har vi porteføljeforvaltere mange steder i verden. Når de er lokalt til stede, er de tæt på de virksomheder, afdelingerne investerer i, og har mulighed for at besøge dem ofte. Porteføljeforvalterne har mulighed for en dialog med ledelsen og for at komme i dybden med deres analyse af virksomheden. Vi har fulgt denne strategi de seneste 6-7 år, og den har vist sig at bære frugt: Danske Invest er tre år i træk senest i 2011 af Morningstar blevet kåret som Danmarks bedste investeringsforening til aktieafdelinger, målt på afkast efter omkostninger til investorerne.»vi er selvfølgelig utrolig glade for den anerkendelse, vi har fået. Vi hviler dog ikke på laurbærrene, men har også fremover skarpt fokus på de resultater, vores porteføljeforvaltere leverer«, afslutter Robert Mikkelstrup. nr. 04/

12 TEKST bo bejstrup christensen FOTO Scanpix, thomas tolstrup m.fl har om noget vist, at annoncering af politiske tiltag ikke har den store værdi, før de er udspecificeret og implementeret. Markedskommentar: Skrøbeligt globalt opsving 2011 var et turbulent år. Det startede godt med vækst i den globale økonomi, blomstrende erhvervstillid og et stærkt amerikansk arbejdsmarked. Investorerne var tilsvarende optimistiske og risikoappetitten høj. En række begivenheder, bl.a. gældskrisen i Europa og gældsloftproblemet i USA, fik dog vendt denne udvikling, og det globale opsving viste sig skrøbeligere end først antaget. Derfor er usikkerheden omkring global økonomi i 2012 meget høj. Vi forventer imidlertid, at global økonomi fortsat vil vokse, dog med relativt lave vækstrater. Det betyder, at de finansielle markeder fortsat vil være nervøse, og at man må forvente større markedsudsving end normalt. Den risiko, der knytter sig til den fortsatte bedring i global økonomi, er især, at den europæiske gældskrise spreder sig til USA via det finansielle system, og at kinesisk økonomi forværres yderligere. USA går fremad, Europa tilbage USA klarede sig bedst i fjerde kvartal, hvor det økonomiske opsving fortsat synes robust, dog uden at imponere. Værst så det ud i Europa, hvor økonomien nu er i recession. Mellem de to yderpunkter befinder kinesisk økonomi sig, hvor væksten i en længere periode har været aftagende. Den europæiske gældskrise sætter dybe spor Den europæiske gældskrise fortsatte ind i fjerde kvartal med fortsat aftagende vækst, nervøse markeder og adskillige politiske tiltag. Rentespændene i de gældsplagede lande steg væsentligt i kvartalet, hvilket lagde et stort pres på flere af de siddende regeringschefer. I Italien og Grækenland tog samlingsregeringer over, mens Spaniens centrum-højre parti Partido Popular vandt valget i november og derfor kunne rykke ind i regeringskontorerne med et stærkt folkeligt mandat til økonomiske reformer. Set fra investorernes side er de mange regeringsskift udtryk for en positiv udvikling, men en vis skepsis vil bestå, indtil der er opnået mere konkrete resultater. 12 nr. 04/2011

13 Bo Bejstrup Christensen, chefanalytiker i Danske Invest, kommenterer markedsudviklingen i fjerde kvartal De europæiske regeringsledere annoncerede ad to omgange en række tiltag, der skulle løse de presserende problemer. I første omgang nåede man til enighed om tre tiltag. Det første var en halvering af græsk statsgæld, dog uden præcist at angive hvilke investorer, der ville blive berørt. Det andet var en rekapitalisering af den europæiske banksektor med 106 mia. euro. Det tredje var en udvidelse af den europæiske redningsfond, EFSF. I anden omgang, ved topmødet i december, nåede man ligeledes til enighed om tre tiltag. Det første var en fremrykning af midler til stabilisering af statsgældsmarkederne. Midler som først var tiltænkt et senere tidspunkt, men som i lyset af de problemer, udvidelsen af EFSF en medførte, nu var tiltrængt. De to andre tiltag var et ønske om at øge Den Internationale Valutafonds (IMF) ressourcer og dermed engagementet i krisen samt et nyt regelsæt til at sikre en strammere styring af de offentlige budgetter. Stramningen indebærer blandt andet en forfatningsbestemt budgetregel og automatiske sanktioner ved brud på de gældende budgetregler har om noget vist, at annoncering af politiske tiltag ikke har megen praktisk værdi, før disse er udspecificeret og implementeret. Derfor vil det fortsat være Den Europæiske Centralbank (ECB), som er løsningen på den korte bane. Ud over rentenedsættelser i fjerde kvartal har ECB rakt en tiltrængt hjælpende hånd ud til den nødlidende europæiske finansielle sektor, som i en længere periode har haft problemer med at skaffe likviditet på markedet. I første omgang ved at sikre bankerne billig dollar-finansiering i samarbejde med de andre store centralbanker. Dernæst ved at sikre at bankerne kan finansiere sig hos ECB til en lav rente tre år frem. Bankerne har allerede nu i betydeligt omfang taget imod den hjælpende hånd og benyttet sig af finansieringsmulighederne. I løbet af kvartalet opstod en del spekulation om, hvorvidt ECB ville søsætte et storstilet opkøbsprogram, der skulle sikre, at spanske og nr. 04/

14 Hovedtemaer i 2012 Hvor skal Europa hen, og hvordan kommer vi dertil? Skal Europa satse på et tættere politisk samarbejde? Vil ECB s forsøg på at stabilisere banksystemet fungere? Får USA en ny recession, eller fortsætter den moderate vækst? Breder den europæiske tumult sig til det amerikanske finansielle system? Formår politikerne at indgå kompromisser om finanspolitikken? Hvem bliver præsident? Kollapser boligmarkedet i Kina, eller lander det»blødt«? Har de kinesiske politikere truffet de rigtige beslutninger og standset boligboblen, eller har de strammet for meget? Lemper kineserne for kreditgivningen og i så fald hvor meget? Kinesisk økonomi har strukturelle problemer i forhold til boligmarkedet, som ikke løses ved at ved at skrue op og ned for kreditgivningen. italienske statsrenter ikke overstiger et forudbestemt niveau. Vi forventer ikke, at dette sker. Dels fordi det fjerner incitamentet for de gældsplagede lande til at rette op på de økonomiske ubalancer, og dels fordi det er tvivlsomt, om ECB s mandat omfatter sådanne aktioner. Gældskrisens konsekvens for realøkonomien kommer til udtryk ved stram finanspolitik og en banksektor, som ikke i tilstrækkelig grad låner ud. Det aflæses nu tydeligt i erhvervstilliden, som er faldet til niveauer, der historisk har betydet, at økonomien befinder sig i en recession. Vi for- venter derfor, at europæisk økonomi vil være i recession i begyndelsen af 2012, og at ECB vil føle sig tvunget til at sænke renten yderligere. Amerikansk vækst er positiv, men imponerer ikke Den amerikanske økonomi klarede sig bedre end ventet i fjerde kvartal. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg hen over kvartalet og indikerede svagt stigende vækst. Ligeledes ser det ud til, at arbejdsmarkedet fortsat er i bedring. Alligevel er amerikansk økonomi ikke for alvor kommet op i gear, primært 14 nr. 04/2011

15 pga. et underdrejet boligmarked. Hvis vi kigger tilbage, har økonomiske opsving haft grobund i en normalisering af privatforbruget, virksomhedernes investeringer samt boligkøb. I USA er der dog fortsat flere boliger til salg end der er købere, og derfor forventer vi ikke, at væksten skal komme fra den front i nærmeste fremtid. Også den offentlige sektor vil bidrage negativt til den amerikanske økonomi. Kommende stramninger af finanspolitikken ligger allerede i kortene, men størrelsen af stramningerne er fortsat uvisse. Efter gældsloftsdiskussionen i sensommeren har gældsproblemer i USA været hensat til den såkaldte superkomité bestående af både republikanere og demokrater. Komitéen nåede dog ikke til enighed, hvorfor beslutningerne er udsat til For hård opbremsning i Kina? Kina har gennem en længere periode strammet op på kreditgivningen og dermed bremset den økonomiske aktivitet. I kombination med aftagende global vækst resulterede det i faldende inflation. Opbremsningen af kinesisk økonomi var nødvendig, og vi anser derfor denne udvikling for positiv. Erhvervstilliden for november viste sig dog langt svagere end ventet, hvilket skabte frygt for, at opbrems- Pct. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Japan 10-ÅRIGE STATSRENTER Danmark USA Tyskland 0,5 Jan 08 Jan 09 Jan 10 Jan11 Obligationsrenterne faldt i 2011 og vil forblive lave i blev et atypisk år for obligationsmarkederne. Svækkelsen i global økonomi betød, at renterne faldt til meget lave niveauer. Samtidig skabte investorflugt stor spredning i statsrenterne. Generelt søgte investorerne væk fra de gældsplagede europæiske lande til fordel for økonomier Jan12 med en bedre økonomisk balance. I fjerde kvartal nåede danske renter således en historisk bund og endte med at befinde sig under de tyske statsrenter. Det skyldes dels, at investorerne i høj grad har tillid til stabiliteten i dansk økonomi, og dels at Danmark står uden for euroen. nr. 04/

16 GLOBALE AKTIEMARKEDER (I DKK) Danmark Japan USA ningen havde været for hård. Det er derfor for tidligt at komme med ensidige konklusioner på den baggrund. Den nu lavere inflation skaber samtidig plads til, at den politiske ledelse kan løsne grebet om kreditgivningen og dermed forhindre et potentielt tilbagefald i kinesisk vækst Emerging Markets 40 Jan 08 Jan 09 Jan10 Jan11 Europa...\Figurbibliotek\ Jan12 Spørgsmålet er, om vi som investorer skal betragte opbremsningen som en succes for den økonomiske politik, eller om vi bør løbe skrigende bort af frygt for, at økonomien er ved at falde fra hinanden? Vi mener i overvejende grad det første, men holder dog et vågent øje med det sidste sendte aktiekurserne ned vil formodentlig også blive turbulent 2011 var generelt et dårligt år for aktier. Det var især opblusningen af den europæiske gældskrise samt gældsloftdiskussionen i USA, som fik markedet til at falde betragteligt. I fjerde kvartal har markedet ligeledes udvist store prisudsving uden en klar retning. Da 2012 byder på mange politiske tiltag og dermed potentiale for mange overraskelser, forventes aktiemarkedet også at byde på store prisudsving i det kommende år. Samtidig vil en europæisk recession skade indtjeningsvæksten og dermed hæmme markedsudviklingen. Omvendt vil fremskridt i relation til en løsning på gældskrisen og forsat vækst i USA og Kina styrke markedsudviklingen. Sidst i kvartalet sænkede ledelsen i Beijing reservekravet til bankerne, hvilket tyder på en mere lempelig kreditgivning. Det efterlader et uklart billede af kinesisk økonomi. Forbedringer på den korte bane løser ikke de udfordringer, Kina har på lidt længere sigt. Kinesisk økonomi har strukturelle problemer i forhold til boligmarkedet, som ikke løses ved at skrue op og ned for kreditgivningen. Derfor er vi fortsat skeptiske på det mellemlange sigt. Fremadrettet forventes renterne at forblive på lave niveauer. Den amerikanske centralbank har annonceret, at den holder den pengepolitiske rente på det nuværende lave niveau frem til midten af 2013, og givet de økonomiske udsigter i Europa forventer vi om noget, at ECB sætter renten yderligere ned. 16 nr. 04/2011

17 Amerikansk økonomi er ikke for alvor kommet op i gear, primært pga. et underdrejet boligmarked. nr. 04/

18 Tættere på Hvert kvartal sætter vi fokus på en eller flere af vores afdelinger, som vi synes er særligt interessante i øjeblikket. I dette kvartal skriver vi om investering i aktier på de nye markeder og om virksomhedsobligationer. Muligheder og risici på de nye aktiemarkeder Nick Robinson er porteforvalter hos Aberdeen Asset Management Ltd. og arbejder fra kontoret i São Paulo. Inden 2020 er økonomierne i nye markeder samlet set større end økonomierne i de udviklede lande, lyder forudsigelsen. Landene har yngre befolkninger med et stigende forbrug, og de er samtidig mindre gældsat. Det gør dem interessant for investorer. Aberdeen Asset Management forvalter flere af Danske Invests aktieafdelinger med fokus rettet mod nye markeder. Læs om, hvad de lægger vægt på i deres forvaltning. Skift gæld, aldrende befolkning og krise i de vestlige lande ud med ungdom, stigende middelklasse og en meget lav gældsætning. Det er i store træk forskellen mellem de etablerede vestlige økonomier og de såkaldte nye markeder. Aberdeen Asset Management forvalter flere af Danske Invests aktieafdelinger med fokus rettet mod nye markeder, blandt andre Danske Invest Latinamerika, Danske Invest Fjernøsten samt Danske Invest Nye Markeder. De tre leverede et afkast i fjerde kvartal på hhv. 10,7 pct., 6,1 pct. og 8,3 pct. Afdelingerne har alle fem stjerner i Morningstars rating, og det betyder, at de har klaret sig godt i forhold til andre investeringsforeningers afdelinger med samme fokus. Vi har spurgt porteføljeforvalter Nick Robinson fra Aberdeens São Paulo-kontor om, hvad det er, der er så særligt ved nye markeder. Nick Robinson fortæller, at der er flere stærke langsigtede faktorer i nye markeder, der vil drive væksten. Et eksempel er demografien. Eftersom befolkningen i nye markeder generelt er yngre, er der derfor også en større andel af befolkningen, som allerede er eller er ved at træde ind på arbejdsmarkedet. Det står i modsætning til de udviklede lande, hvor der er en større andel af ældre folk, der er ved at forlade arbejdsmarkedet.»du har flere folk, der træder ind i middelklassen, og de bliver dermed rigere og er med til at sætte gang i det indenlandske forbrug. Folk får faste job og bliver i stand til at åbne bankkonti, hvilket gør det muligt for dem at tage lån for at øge deres forbrug. Dette er en fordel for mange sektorer, der er afhængige af indenlandsk forbrug som f.eks. finanssektoren og forbrugssektoren. Og eftersom forbrugernes låntagning stadig er relativ Aberdeen Asset Management Ltd. forvalter følgende afdelinger for Danske Invest: Fjernøsten Latinamerika Nye Markeder Nye Markeder Akkumulerende Nye Markeder Small Cap På danskeinvest.dk kan du læse mere om de enkelte afdelinger og se et videointerview med Nick Robinson. Se afdelingernes afkast mv. fra side nr. 04/2011

19 TEKST mikkel nikolajsen FOTO Colourbox, scanpix m.fl. befolkningen i nye markeder er generelt yngre, der er derfor også en større andel af befolkningen, som allerede er eller er ved at træde ind på arbejdsmarkedet. lav i nye markeder, er dette noget, der kan fortsætte i mange år fremover«, forklarer Nick Robinson. Netop det indenlandske forbrug lægger Nick Robinson og hans kolleger fra Aberdeen Asset Management stor vægt på i deres forvaltning af Danske Invests afdelinger. Aberdeens fokusområde er på de langvarige forbrugsgoder, når det handler om investeringer i Latinamerika og andre nye markeder. Netop stigende middelklasser og udsigterne til positiv vækst fremover gør investeringer i selskaber med de varige forbrugsgoder med fokus på hjemmemarkedet interessante. Nick Robinson vurderer, at væksten i nye markeder vil forsætte, også selv om der er krise i den vestlige verden.»for det første er flere af økonomierne i nye markeder som eksempelvis Latinamerika i bedre form end flertallet af økonomierne i de udviklede lande. Derfor har disse lande masser af både finanspolitisk og pengepolitisk ammunition der kan bruges til at stimulere økonomierne, hvis det globale økonomiske miljø bliver værre«, forklarer Nick Robinson. Han advarer dog om, at der kan komme bump på vejen det næste år.»udviklingen vil blive meget usikker på grund af den nuværende EUgældskrise. Den høje gældssætning i de udviklede økonomier vil højst sandsynligt føre til en årrække med lav vækst i disse lande, og det vil nok også smitte af på nye markeder, deriblandt Latinamerika. Vi kan komme til at se et par kvartaler med lav vækst næste år, men for Latinamerikas vedkommende skal denne nedgang ses som en normal cyklisk nedgang, og der er ikke nogle strukturelle udfordringer. Den langsigtede motor for den økonomiske vækst i Latinamerika og andre nye markeder er stadig intakt«, forklarer Nick Robinson. Det skal understreges, at med mulighederne for gode afkast følger også risikoen for tab. Investering i Brasiliens middelklasse Danske Invest Latinamerika købte i 2005 en aktieandel af den brasilianske stormagasinkæde Lojas Renner, og siden er der blevet købt mere op i selskabet, efterhånden som Lojas Renner er vokset og har bevist sit værd.»der er blevet 35 mio. flere i middelklassen i Brasilien de seneste år, og det skaber større købekraft. Her står Lojas Renner i en ganske optimal position med sine 11 forskellige brands målrettet begge køn i forskellige aldersgrupper. Samtidig har de en rigtig god ledelse efter vores overbevisning en af de bedste i Brasilien, og de makroøkonomiske udsigter er stabile«, fortæller Nick Robinson. ØKONOMIERNES ANDEL AF VERDENS BNP I PCT. Udviklede markeder Forventninger 100 En af årsagerne til stormagasinet Lojas Renners store succes er deres Renner-kort, fortæller Nick Robinson. Kortet er et betalingskort, som kunderne kan bruge til at handle i 50 De nye markeder Aberdeen vurderer, at nye markeders andel af verdens BNP vil være større end de udviklede landes inden nr. 04/

20 stormagasinet. Det er en slags kreditkort, men er nemmere at få end et almindeligt kreditkort udstedt af banken. Det betyder, at flere brasilianere kan få fingrene i kortet, der fungerer sådan, at kreditten på kortet bliver større, jo mere du handler i butikken, og jo bedre du er til at betale dine regninger.»renner-kortet har været en stor succes og er et af de områder, hvor Renner har mulighed for at vokse i fremtiden«, forklarer Nick Robinson. Med kortet har Renner bevæget sig ind på et nyt marked, nemlig det for finansielle ydelser, og stormagasinet arbejder på at udbrede kortet, så man også kan bruge det til betaling i andre butikker end Renners egne. De største investeringer I Danske Invest Latinamerika er de tre største virksomheder i porteføljen energiselskabet Petroleo Brasileiro S.A (PetroBras), banken Banco Bradesco S.A samt industrivirksomheden Vale SA. I Danske Invest Fjernøsten er de tre største virksomheder industriselskabet Jardine Strategic Holdings, finansvirksomheden Oversea-Chinese Banking Corp Ltd, samt it-selskabet Samsung Electronics. I Danske Invest Nye Markeder er de tre største selskaber televirksomheden China Mobile Ltd, Samsung Electronics samt råvareselskabet Vale SA. Aberdeens store tiltro til vækstmulighederne i Lojas Renner har gjort Aberdeen til den største investor i virksomheden. Siden børsintroduktionen i 2005 er selskabets aktie steget med godt 700 pct. mod det brasilianske indeks stigning på omkring 100 pct. Tallene er historiske. Tidligere afkast kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast. I»Afdelingerne i tal«bagerst i bladet kan du se oversigt over afkastet i de enkelte Danske Invest-afdelinger gennem de seneste fem år. 20 nr. 04/2011