SKRIFTLIG BERETNING 2013

Transkript

1 Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg DLF kreds 80 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Denne skriftlige beretning er også tilgængelig på kredsens hjemmeside. Forslag til forretningsorden Indledning Lov 409 Løn De små grupper Kongresser Kommunerne Region Syddanmark Beretningen kan også ses ved henvendelse til din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanter Arbejdsmiljø Arbejdet med de ledige Lærerkredsens pensionister Indledning Organisatoriske forhold Faglige forhold Pædagogiske forhold Arbejdet med folkeskolereformen Arbejdet med inklusion Medlemskonferencen Hvis du ønsker at se regnskaberne med tilhørende noter, kan det rekvireres ved henvendelse til lærerkredsens kontor tlf eller 1

2 Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. Lærerkredsens kontorassistent optager beslutningsreferat. Beslutningsreferat udsendes til tillidsrepræsentanterne snarest efter generalforsamlingen. Dirigenten udpeger 6 stemmetællere. Generalforsamlingen afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemning om beretningen. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Alle afgørelser træffes i overensstemmelse med kredsens vedtægter. Stemmeberettigede og valgbare er alle, der er opført i Danmarks Lærerforenings sidst udkomne medlemsliste som valgkredsens almindelige medlemmer, uanset hvilken fraktion de tilhører, samt almindelige medlemmer, hvis optagelse hovedstyrelsen skriftligt har bekræftet over for kredskassereren. Afstemning foregår ved håndsoprækning. Dog kan dirigenten, formanden eller mindst 10 af generalforsamlingens stemmeberettigede medlemmer forlange skriftlig afstemning. Valg af a) Formand b) 3 delegerede og 3 suppleanter for de delegerede. De 3 suppleanter bliver samtidig medlem af kredsstyrelsen c) Evt. valg i den/de kommuner, hvis den/de ved valget ikke umiddelbart bliver repræsenteret i kredsstyrelsen. Fra den/disse kommuner går medlemmerne afsides og vælger en kommunerepræsentant for perioden. Den kandidat fra denne/disse kommuner, som opnår det højeste stemmetal blandt kommunens kandidater, er valgt. d) Valg af 3 suppleanter til kredsstyrelsen Der vælges efter følgende metode: Hvert stemmeberettiget medlem kan på stemmesedlen højst skrive et antal navne, der svarer til antallet af kandidater, der skal vælges. Navnene på kandidaterne anføres i den nummerorden, hvori hver enkelt stemmeberettiget ønsker kandidaterne valgt. Ved opgørelsen af valgets resultat gives den kandidat, der på en stemmeseddel er opført som nr. 1, det antal stemmer, der svarer til antallet af mandater, der skal vælges. Nr. 2 på hver stemmeseddel tildeles 1 stemme mindre end nr. 1 og så fremdeles. De kandidater, der herefter har opnået de højeste stemmetal, er valgt. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Såfremt der ikke er opstillet flere kandidater end det antal, der skal vælges, er de opstillede kandidater valgt uden afstemning. 2

3 Indledning Herved fremlægges kredsstyrelsens skriftlige beretning for de ting, der er foregået i Faglige forhold Lockout Kort efter sidste års generalforsamling stod det klart, at vores arbejdsgiver KL ville benytte sig af det fagretslige skridt at lockoute os. Vi var vel alle klar over, at vi stod i en vanskelig situation, men håbet til det sidste var, at vi ville finde en løsning. Trods modpartens udsagn om det modsatte, var DLF ude med flere løsningsforslag til, hvordan en konflikt kunne undgås. Dette prellede totalt af på modparten, og d. 1. april stod vi i lockout for første gang i foreningens historie. Kredsstyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke jer alle for jeres store engagement i forbindelse med konflikten. Der var et fantastisk engagement og sammenhold blandt medlemmerne i alle tre kommuner, som også involverede De frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet og lærere - bosat i kredsens område - fra Slagelse Lærerkreds. Det var med til, at omverdenen fik en forståelse af, hvad konflikten handlede om, og en indsigt i, at det fagretslige system i Danmark er sat under pres. Der skal også lyde en tak til jer, der måtte blive tilbage på jeres arbejdspladser, mange af jer deltog, når I havde mulighed for det. Det var ikke sjovt at være blandt de grupper, der skulle blive tilbage og bare se på at de forhold, vi kendte, blev trådt under fode med et lovindgreb. Folkeskolereformen og Lov 409 Efter er det ikke aftaler, der er grundlaget for arbejdstid, da den er direkte dikteret af Lov med mindre kommunerne eller skolerne ønsker at indgå aftale med enten kredsen eller tillidsrepræsentanten. Dette bevirker, at der hersker stor usikkerhed og frustration ude på de enkelte arbejdspladser, da man ikke her endnu i starten af januar ved, hvordan ens arbejdsdag kommer til at se ud efter sommerferien. Hvor mange uger skal man arbejde og hvor mange timer på de enkelte uger? Det synes jo rimeligt, at man på nuværende tidspunkt vidste på hvilke dage ens arbejde ligger. Nyborg Kommune og Kerteminde Kommune har klart meldt ud, at de ikke er interesseret i at lave en aftale med os. Hvorimod Faaborg- 3 Midtfyn Kommune har vist en vis interesse i at forhandle en aftale, så vi kan bevare vores lønaftale. I skrivende stund er vi ikke nået til enighed, og det vides derfor ikke om der bliver en aftale. Hvis ingen aftaler indgås, er det stadig lærerkredsens anbefaling, at værnsbestemmelserne i Lov 409 giver den bedste beskyttelse mod det grænseløse arbejde, ved at vi som ansatte lægger al arbejdstid på skolen. Generelt er arbejdet med folkeskoleskolereformen, uanset hvordan man vender og drejer det, tæt knyttet til Lov 409. De er to forbundne størrelser, hvor Folkeskolereformens forudsætning er gennemførsel af Lov 409 eller aftaler, der er bedre end L 409. I vore tre kommuner er det forskelligt, hvor mange midler, der følger med til finansiering af blandt andet det udvidede timetal som er 30, 33 og 35 timer for henholdsvis indskoling, mellemgruppe og udskoling. Dertil kommer det nye fag, Håndværk og Design med efteruddannelse til de involverede lærere og rokade og indretning af faglokaler, som passer til den nye faglighed. I udmøntning af Folkeskolereformen er der mange udfordringer. De fysiske rammer på skolerne, holddannelsesproblematikken - herunder størrelsen og anvendelse - eksterne aktører, den understøtende undervisning og ansvaret for indholdet for blot at nævne nogle. Ligeledes rummer reformen også muligheder. Idræt som udtræksfag, kan være med til at styrke elevernes deltagelse og engagement, 45 min. bevægelse fremmer generelt elevernes indlæring, lidt flere lektioner i dansk og matematik, og muligheden for måske at være flere lærere i klasserne jf. muligheden for konvertering af understøttende undervisning i indskolingen. Hvordan reformen vil komme til udtryk lokalt på skolerne, ved vi endnu ikke. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det i forbindelse med budget 2014 vedtaget, at lærerne skal undervise to lektioner mere, så der normeres på lærerstillinger ud fra 750 timer årligt. Der er budgetmæssigt taget højde for, at der vil være lærere der skal have tillæg for undervisningstimer over 750, og der er afsat midler til at påbegynde arbejdet med indretning af lærerarbejdspladser. Det er besluttet at den understøttende undervisning skal varetages for halvdelens ved-

4 kommende af lærere og den anden af pædagoger. En bredt sammensat arbejdsgruppe, hvor kredsen har været repræsenteret, har udarbejdet et oplæg til den overordnede strategi for implementeringen af Folkeskolereformen. Oplægget har været sendt til drøftelse i skolernes MEDudvalg og skolebestyrelser. Oplægget er efterfølgende besluttet af Børne- Unge Udvalget. Den videre proces for implementeringen fortsætter på de enkelte skoler. Specielt for Kerteminde Kommune gælder, at et af møderne i fælles-med-udvalget handlede for en stor del om forvaltningens udspil til planlægningen af skoleåret Her blev det antal uger, som man skulle arbejde i og ferieplacering, drøftet. Dette drøftes videre i løbet af foråret. Det bliver op til skolelederen og lærerne, hvordan det udformes på de enkelte skoler, herunder struktur for mødetid og sluttid. Vi ved på nuværende tidspunkt, at lærerne i Nyborg Kommune i gennemsnit skal undervise to klokketimer mere pr. uge. Arbejdstidsreglerne afgøres på den enkelte skole. Det betyder, at arbejdstidsreglerne kan blive forskellige fra skole til skole. Byrådet vedtog i december at fastsætte mål og rammer for følgende temaer i reformen: Understøttende undervisning Samarbejdet med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, herunder musikskolen Fritidstilbud i forlængelse af skoledagen IT i skoledagen Kredsen fremsendte, ligesom de enkelte skoler, et høringssvar med de bekymringer, som vi så. Ikke mindst i forbindelse med den understøttende undervisning. Kredsen har været inviteret med på et par enkelte fællesrådsmøder, men bortset fra det, så er det sparsomt med, hvor meget kredsen har været inddraget i forløbet omkring skolereformens implementering i Nyborg Kommune. DLF tiltag i forbindelse med reformen og L 409 Den helt specielle situation foreningen befinder sig i, har gjort det nødvendigt for hovedstyrelsen at kende baglandets opbakning og holdninger. Der har derfor været afholdt to ekstraordinære kongresser i perioden. Kredsformændene indkaldes hver anden måned til dialogmøder, og der bliver afholdt flere regionale møder for kredsformænd og næstformænd end der plejer. Der er blevet afholdt møder i København for alle de små grupper der er organiseret hos os, og foreningen har nu også taget initiativ til lyttemøder og medlemskonferencer, så også de almindelige medlemmer kan komme til orde. Løn Som bekendt indeholder Lov 409 også regler om lønudbetaling. I flg. loven skal vi igen afregnes med undervisningstillæg og arbejdstidsbestemte tillæg. Dette har den konsekvens, at vi bliver nødt til at bryde vores lønaftaler med kommunerne op og genforhandle lønsummen. Vi har derfor haft alle kommunerne til forhandling vedrørende vores lønsammensætning. På nuværende tidspunkt er vi enige med kommunerne om lønsummen, og at vi skal bestræbe os på, at ingen går ned i løn. Kommunerne arbejder på nuværende tidspunkt på at udrede personalesammensætningen. Hvor mange tjenestemænd, hvor mange på personlig ordning og hvor mange overenskomstansatte er der i den enkelte kommune. Når dette udredningsarbejde er endt, regner vi med, at vi snarest kan komme videre, så I kan få et overblik over, hvordan jeres løn vil se ud det kommende år. Løntjek I november tilbød vi alle skoler at komme ud og tjekke lønsedler. Det skete i forbindelse med de øvrige fagforeningers kampagne: Er du OK? Det viste sig at være givet godt ud, da vi fandt beløb sammenlagt i omegnen af kr. Det var især tillæg der ikke blev udbetalt korrekt - eksempelvis manglende klasselærertillæg for børnehaveklasseledere i Kerteminde, tillæg for dansk som andetsprog - men også forkert lønindplacering i forhold til anciennitet. Det understreger vigtigheden af, at man holder øje med sin lønseddel. Kommunerne Lærerkredsen har en FTF plads i de tre kommuner kredsen dækker. Her varetager de tre fælles- 4

5 tillidsrepræsentanter i hver sin kommune FTF s interesser på medarbejdersiden. Hovedudvalget (HU) i Faaborg- Midtfyn Kommune (FMK) Hovedudvalget har fortsat fokus på budgetproceduren. Det er tanken, at alle budgetforslag har været drøftet i et MED-udvalg før budgetseminariet i august. Der er stadig områder i organisationen, hvor der er behov for en præcisering af intentionerne i forhold til budget Budgetproceduren for 2015 er besluttet ud fra samme intentioner. Det er skrevet ind i proceduren, at medarbejdersiden i hovedudvalget deltager den første halve dag på det politiske budgetseminar, og at der forinden afholdes et orienteringsmøde om forudsætningerne for basisbudgettet. I budget 2014 er der på folkeskoleområdet afsat midler til implementeringen af folkeskolereformens krav om mere undervisning samt til indretning af forskellige former for arbejdspladser til lærerne. Hovedudvalget har i sin strategi for 2013 sat fokus på arbejdsmiljø. Det er besluttet, at der skal arbejdes for, at alle aftaleområder skal forsøge at opnå en grøn smiley, det psykiske arbejdsmiljø skal være i centrum, der skal ske en reduktion af arbejdsskader og der skal være sundhedsfremmende tiltag. Alle aftaleområder har mulighed for at søge fra en central pulje til sundhedsfremme. Det er besluttet, at der kvartalsvis i alle aftaleområder skal ske en screening af sygefravær, personaleomsætning og evt. trivselsmåling. Visionen om røgfri arbejdstid pr. 1/ fortsatte i 2013, det er besluttet at brugen af E- cigaretter sidestilles med tobaksrygning. Der er foretaget trivselsmåling i Resultatet er blevet drøftet i de lokale MED-udvalg, der har opstillet en handlingsplan for trivslen fremadrettet. I Hovedudvalget ønsker medarbejdersiden en mere detaljeret opgørelse, hvor spredningen fremgår. Strategien for kommende trivselsundersøgelser temasættes på et kommende møde. Der har fra især medarbejderside været sat fokus på ekstraordinært ansatte med forskellige former for løntilskud. Det er flere gange præciseret, at ekstraordinært ansatte ikke må udføre ordinært arbejde, og at aftaler med jobcentret skal underskrives af en tillidsvalgt. Hovedudvalget har deltaget i forskellige temadage for forskellige målgrupper - ledere / medarbejderrepræsentanter. Her har der været oplæg med efterfølgende drøftelser af: Fælles udfordringer fælles løsninger. Strategisk ledelse i FMK. Råd til strategisk udvikling. Frivillighed og aktive borgere. Fra velfærdssamfund til omstillingssamfund. Godt psykisk arbejdsmiljø i en tid med forandringer. Hovedudvalget i Kerteminde Kommune Stafetlog (Stafetlog er navnet på forvaltningens indberetningsredskab for bekymringselever). Mange af skolerne i Kerteminde har drøftet stafetloggen på deres faglig klub møder. Det udløste en del spørgsmål til udformningen af stafetloggen, som har været et emne på de fælles MED-møder både før og efter de faglige møder. Spørgsmålene blev givet til forvaltningen og ledelsen. De har nu nedsat et udvalg, der skal arbejde på forbedringer og svar på de mangler der er i loggen. Udvalget melder tilbage i løbet af januar. Anlægsbudget I hovedudvalget er der brugt en del tid på budgettet, herunder anlægsbudgetter. Der er i dette år blevet afsat penge til at gøre Skolen mellem Fjord og Nor og Kerteminde Byskole til skoler på én matrikel. Langeskov Skole er tildelt penge i 2015 til at færdiggøre renovering. Derudover er der givet midler til it-området på skolerne, bl.a. de trådløse netværk og nye pc er. Sygepolitik I hovedudvalget er der lavet nye retningslinjer for sygdomspolitik, med henblik på at øge trygheden og trivslen for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed. Sygefraværshåndteringen handler om at give den bedst mulige behandling af den syge medarbejder, så den syge støttes og fastholdes i arbejdet fremgangsmåden betyder, at der ved første sygedag skal være kontakt mellem den syge og arbejdspladsen. Ved sygdom udover 5 dage kontaktes medarbejderen af lederen, hvis 5

6 det er relevant indkaldes til en omsorgssamtale. Ved mere end 10 dage drøftes muligheden for tilbagevenden til arbejdet evt. delvist, og der udarbejdes en handlingsplan for det videre forløb. Vi kunne på den årlige arbejdsmiljødag høre, at sygefraværet i Kerteminde er faldende. Trivselsdag Hovedudvalgets medlemmer har i længere tid planlagt en dag for AMR, TR og ledere til afholdelse den 5. marts Hovedudvalget i Nyborg Økonomi Året 2013 startede dramatisk med massefyringer i Nyborg Kommune, der også ramte skolerne. I efteråret blev der ikke udsendt noget sparekatalog i forbindelse med budgettet. For første gang i mange år handlede budgetforhandlingerne i Nyborg Byråd ikke om nedskæringer og besparelser. I forbindelse med den politiske aftale om budget 2013 blev det besluttet, at der med virkning fra 1. august 2014 skal etableres et internationalt orienteret grundskoletilbud i Nyborg Kommune. Forsøget etableres sandsynligvis som et særligt tilbud i udskolingen med placering på Danehofskolen. Der er afsat ca. 5 mio. kr. årligt i til indkøb af IT udstyr og ansættelse af 2 medarbejdere til IT-support på skoleområdet. Der bliver indkøbt pc er til alle elever, der starter i 1. klasse de kommende år. Der er i budgettet afsat midler til etablering af Campus Nyborg. Etableringen af dette vil kunne få konsekvenser for 10. klassecentret. Der er i 2014 afsat 2,4 mio. kr. til modernisering af skoler. Sygefravær Sygefraværet for alle ansatte i kommunen er faldet samlet set. I årets løb er retningslinjerne for fraværssamtaler ændret. Kravet til indholdet i 13 ugers samtalen er i nogen grad flyttet til 8 ugers samtalen. På sidste møde i Hovedudvalget fastslog man også, at der fortsat skal foretages en individuel konkret vurdering i hver situation inden 8 ugers sygefravær. Ifølge de nye retningslinjer for sygefravær skal 6 lederen give TR besked, inden en medarbejder indkaldes til den første sygesamtale. Dette er et ønske fra medarbejderne, så de tillidsvalgte hurtigst muligt kan blive inddraget, hvis sygefraværet for eksempel skyldes dårligt arbejdsmiljø. Region Syddanmark Det bliver højst sandsynligt sidste gang, at de regionale skoler vil blive omtalt i denne beretning. Ved sommerferien lukker Specialskolen Storebælt ned. Det er med vemod, at vi må sige farvel til skolen. Der skal ikke længere foregå undervisning på det gamle Strandvænget. Dette har stået klart et stykke tid, og det har haft den konsekvens, at mange har søgt væk fra skolen i årets løb, og de få lærere, der nu er tilbage, har haft et stort stykke arbejde at udføre. De har gjort generne så små som muligt både for elever og forældre. VSU/STU/EGU I Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner er der ingen ændringer, men i Nyborg Kommune er det endelig aftalt med Uddannelsesforbundet, at trods tilknytning til Ungdomsskolen må lærerne være organiseret hos os. Dette gælder også de lærere, der er ansat på nuværende tidspunkt og underviser på den nystiftede EGU. I Kerteminde på CUBA er de nu så mange ansatte, at de har fået valgt en tillidsrepræsentant. Det pædagogiske område Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole var et at de nye centrale tiltag, som skulle være med til at løfte Folkeskolen i Tanken var som bekendt, at engagement og lyst til udvikling og deltagelse i regeringens nye projekt, skulle komme nede fra, dvs. fra os lærere. Noget hult kom det hurtigt til at klinge, når der sideløbende med det positive, men noget luftige kampagnemateriale, var en understrøm af italesat utilfredshed fra politikernes side med lærernes indsats, forbrug af tid og evne til at lære eleverne tilstrækkeligt. Efter lockouten og lov 409 er talen om Ny Nordisk Skole generelt forstummet. Derfor er der ikke så meget at bemærke til dette tiltag, som ellers var det nye Columbusæg fra undervisningsministerens side. Vi læser for livet Også i år har der centralt og lokalt været fokus på faglig læsning og skrivning i alle fag. Under lockouten afholdt DLF i Odense den landsdæk-

7 kende og foreløbigt afsluttende konference om indsatsen. Indsatsen fortsætter ude på skolerne, hvor arbejdet med valg af læseformål og læsestrategi til arbejdet med fagteksters særlige tekstlige og sproglige mønstre afhængig af den faglige kontekst, ikke blot skal forbedre elevernes læse- og skrivekompetencer, men skal være med til at styrke fagligheden generelt. Inklusionsindsatsen Samtidig med at vi skal indstille os på lov 409 og arbejder med den forestående implementering af Folkeskolereformen, kører inklusionsprocessen ude på vores skoler. Stadig flere inkluderes, og der opleves et generelt behov for uddannelse og ekstra ressourcer ude i klasserne, for at få projektet til at lykkes. Ifølge de nylig offentliggjorte kvalitetsrapporter ligger Nyborg Kommune nu på en inklusionsgrad på 94 %, Kerteminde Kommune på 94,8 % og Faaborg-Midtfyn på 96,6 %. Regeringens mål for 2015 er, at 96 % af samtlige elever skal inkluderes i normalklasserne, så der er endnu et stykke vej i de to af kommunerne. Allerede nu er udfordringerne mange steder rigtig store. Samtidig med at stadig flere elever med særlige udfordringer såvel fagligt som socialt skal inkluderes, oplever vi mange steder ændringer i skolestrukturen af besparelseshensyn. Skolesammenlægninger betyder flere elever i klasserne, og dermed udfordres vores skolehverdag yderligere. Dertil kommer at intentionen om, at den samlede ressource skal følge inklusionseleverne, ikke opfyldes fuldt ud. Vi bør til stadighed være opmærksomme på, at inklusion ikke udvikler sig til en spareøvelse med ekskluderende effekt, som elever og vi som lærere kommer til at betale prisen for. Det slider, når fagligheden skrider, er ligeledes et nærværende opmærksomhedsfelt både lokalt på skolerne og i kredssammenhæng! Medlemskonferencen I 2013 blev medlemskonferencen afholdt i dagene november på Gl. Avernæs. Fredag aften havde vi besøg af Niels Munkholm Rasmussen fra Hovedstyrelsen, som gav os sit syn på den aktuelle situation i forhold til folkeskolereformen, foreningens strategier og lov 409. Niels Munkholm krydrede sit oplæg med aktuelle udklip fra diverse medier. Der var plads 7 til løbende dialog og debat, som bragte mange spændende vinkler ind. Efter middagen var der kollegial hygge i stuerne og kælderen. Lørdag formiddag var afsat til et kig ind i fremtiden. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen leverede sit bud på, hvordan fremtiden vil forme sig for lærerprofessionen, folkeskolen og den offentlige arbejdsplads. Desuden behandlede han aktuelle emner som psykisk arbejdsmiljø og ikke mindst ledelse. Der var en god og levende debat, hvor foredragsholderen blev udfordret på sine synspunkter. Efter frokosten blev deltagerne mødt af den engagerede og energiske Steen Nepper Larsen, som er lektor ved DPU. Han gav os et medrivende og stærkt provokerende foredrag under overskriften at ville noget med nogen, og med hvilken ret. Lærerprofessionen, folkeskolereformen og dannelsesbegrebet fik et kærligt skud for boven vi blev sendt hjem med noget at tænke over. Begge foredragsholdere har efterfølgende henvendt sig, og har takket for det aktive, positive og debatlystne publikum. Organisatoriske forhold Tillidsrepræsentanter (TR) Lærerkredsen har afholdt månedsvis møder for TR ere. På møderne har der været orienteret og drøftet aktuelle fagpolitiske og pædagogiske problemstillinger så som: Forhold i forbindelse med generalforsamlingen, aftaleændringer i lokalaftalerne for skoleåret 2013/2014, nyt fra Lærernes Pension, intern kommunikation i kredsen, arbejdsmiljøstatistik, praktiske forhold omkring løntjek og møder på skolerne. Hovedparten af møderne har drejet sig om forløbet op til OK 13, kulminerende med den landsomfattende lockout. Det er bl.a. på møderne, de mange aktioner har været planlagt og koordineret. - Ved de forskellige skoler - ved de tre rådhuse - og den fælles demonstration i København. Efter Folketingets vedtagelse af Lov 409 har lovens betydning for arbejdets udførelse og Folkeskolereformens implementering været drøftet

8 på samtlige møder. Hvad vil kommunerne med reformen? Hvordan forestiller skoleledelserne Lov 409 skal udmøntes? Og hvad vil vi selv? I 2013 startede vi vores samarbejde med tre andre fynske kredse om afholdelse af internatkursus for TR. På dagsordenen var inklusion, Ny Nordisk Skole, social kapital og aktuel orientering fra et Hovedstyrelsesmedlem. Endelig har TR sammen med arbejdsmiljørepræsentant deltaget i et kursus arrangeret af Hovedforeningen om Lov 409 i november Arbejdsmiljø Stress, udbrændthed og sygefravær er stadig et stort problem på skolerne. Det er de samme årsager kredsen møder igen og igen: Ledelse, kollegaer, tids- og arbejdspres, modstridende krav, manglende balance mellem krav og ressourcer, ydre krav, en ændret elev/forældreadfærd. Skolelukninger, skolesammenlægninger, flytning af elever med efterfølgende forflyttelser af kollegaer eller afsked, samt nu også en hastigt stigende inklusion af enkelt elever i den almindelige undervisning. Lærerkredsen hjælper i mange enkeltsager, men herved forsvinder årsagerne ikke. Det er på de enkelte skoler, i de enkelte kommuner det forebyggende arbejde skal foregå. Det er en opgave som MED-udvalgene skal drøfte og opstille retningslinjer for. Kredsen informerer medlemmer og AMR om kommunernes egne tilbud om psykologbistand samt om DLF s rådgivning om psykisk arbejdsmiljø. Lockouten og den efterfølgende politiske vedtagelse af L 409 har betydet, at Hovedforeningen har intensiveret samarbejdet med AMR. Hovedforeningen har afholdt fælles lokale kurser for TR og AMR om forståelsen af L 409 og mulighederne for arbejdet i skolernes MED-udvalg. Der er indbudt til en række lyttemøder, hvor TR og AMR er selvskrevne deltagere. Kredsen har i samarbejde med de øvrige fynske kredse og hovedforeningen afholdt en temadag for nyvalgte AMR ere. 8 Arbejdet med de ledige i kredsen Gennem de seneste år har antallet af ledige lærere i Kreds 80 ligget på mellem 50 og 75, afhængig af årstiden, således at der ved skoleårets start er et større antal ledige lærere end der er, når vi nærmer os skoleårets afslutning. Her ved begyndelsen af 2014 er der ca. 40 af vores medlemmer der er berørt af ledighed forstået på den måde, at langt de fleste af de medlemmer, der er registreret ledige, har tilknytning til en eller flere skoler som tilkaldevikarer. For de ledige har kredsen afviklet et møde i efteråret, hvor man kunne møde lærerkredsens personale og medlemmer af kredsstyrelsen, ligesom der har været lagt op til, at man af og blandt de ledige kunne vælge en tillidsrepræsentant, som kunne fungere som de lediges kontakt til kredsen, ved bl.a. at være inviteret til kredsens TR-møder. Interessen for dette har dog været minimal, hvorfor der pt. ikke er valgt en repræsentant for de ledige. På kredskontoret arbejdes der aktivt med de ledige i en form for vikarformidling, der fungerer på den måde, at en stor del af kredsens skoleledere henvender sig til kredsen, når de står i en akut vikar-situation. Kredsen forsøger så i hvert enkelt tilfælde at finde en ledig lærer, som matcher det vikarbehov, der er opstået. En ordning der fungerer til både de lediges og skolernes tilfredshed. Endvidere har kredsen været involveret i at finde ledige medlemmer til forskellige jobrotationsprojekter. Især Faaborg-Midtfyn Kommune har benyttet sig af denne mulighed i forbindelse med efteruddannelse af lærerne. Arbejdet for lærerkredsens pensionister i 2013 Pensionistudvalget Lærerkredsens pensionistudvalg består af fem personer, der repræsenterer det geografiske område, kredsen omfatter. Udvalget har haft et godt år i Ti arrangementer blev det til med i alt ca. 450 deltagere. Årets største arrangement blev sommerudflugten til Ebeltoft med besøg på Fregatten Jylland og Glasmuseet. Udvalget har en ambition om at stille med et månedligt arrangement (dog ikke i juli måned).

9 Vore aktiviteter skal helst spredes nogenlunde ligeligt over de tre kommuner, lærerkredsen omfatter. Antallet af pensionistmedlemmer i kreds 80 har i de seneste år været i stigning. Ved udgangen af 2013 var der i alt 389 pensionistmedlemmer. Pensionistforum Fyn Pensionistforum Fyn er en del af det forpligtigende kredssamarbejde jf. DLF s vedtægter. Kredsen er repræsenteret her af to medlemmer fra pensionistudvalget. Pensionistforum beskæftiger sig med at koordinere pensionistarbejdet i de fynske kredse og give pensionistudvalgene inspiration til det lokale pensionistarbejde. For øjeblikket overvejer vi muligheden for at give medlemmerne i de enkelte kredse bedre mulighed for at deltage i andre kredses aktiviteter. Da kredsenes tidsterminer er ret forskellige giver det visse praktiske problemer. Pensionistforum Fyn har p.t. fire medlemmer i pensionisternes årsmøde, hvor fagpolitiske spørgsmål for pensionisterne drøftes sammen med repræsentanter fra det øvrige land. Vi fik på sidste årsmøde valgt Lis Grüner Hansen fra Odense ind i DLF's kongres. Årsmødet er bagland for de ti kongresdelegerede og det ene hovedstyrelsesmedlem, pensionisterne har i Danmarks Lærerforenings styrende organer. En del medlemmer fra pensionistudvalget og årsmødet bakkede de aktive medlemmer op i forbindelse med KL's lockout ved bl.a. at deltage i den store demonstration i København. Gode råd om proces frem mod august 2014 Oktober 2013 Pjecen indeholder en række forslag til, hvordan man på den enkelte arbejdsplads kan tackle en række problemstillinger, der melder sig i forbindelse med Lov 409 og folkeskolereformen. Læs pjecen her Folkeskolereformen Oktober 2013 Pjecen introducerer de væsentligste ændringer i den kommende folkeskolelov, ændringer der får stor betydning for skolens hverdag. Læs pjecen her Lov 409 Oktober 2013 Loven som er vedtaget af et markant flertal i Folketinget fastsætter fra den 1. august 2014 de overordnede rammer for organiseringen af arbejdet. Eksemplerne i pjecen tager alle udgangspunkt i det kommunale bilag. Læs pjecen her 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15