samfundsfagsnyt Stig Hjarvard: Danmarks nye pressesystem Finn Madsen: USA som militærmagt Temadag om Afghanistan 170» maj 2008

Transkript

1 170» maj 2008 samfundsfagsnyt Stig Hjarvard: Danmarks nye pressesystem Finn Madsen: USA som militærmagt Temadag om Afghanistan foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 171: 15. august 2008 Redaktion: Anna Amby Frejbæk Redaktionens adresse: Anna Amby Frejbæk Posekærvej Aabenraa Tlf: / Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Anna Amby Frejbæk Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Indhold Leder Tværfagligt samarbejde i gymnasiereformen bøvl og begejstring 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Artikler Stig Hjarvard: Danmarks nye pressesystem 9 Finn Madsen: USA som militærmagt 27 Fra bestyrelsen Referat af sidste bestyrelsesmøde 36 Skæv vinkling i EVA-rapport 39 Anmeldelser 45 Kurser 56 Meddelelse fra kassereren 60 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til anna@ambyfrej.dk

3 Tværfagligt samarbejde i gymnasiereformen bøvl og begejstring Af Gregers Friisberg, formand for FALS Når disse linjer læses, er skoleåret ved snart at være ovre. Dermed har den første årgang under gymnasiereformen også fuldført et helt gymnasieforløb fra 1. g til 3. g. Vi begynder altså at nærme os det tidspunkt, hvor vi kan begynde for alvor at evaluere reformen. Det indtryk, der umiddelbart melder sig, er, at det både er positivt og negativt. Hvis man tager det sidste først, så har mange oplevet en reform, der har ført til en forøgelse af det administrative arbejde, ofte uden at den fornødne tid til at lave det er fulgt med. Men gymnasiereformen efterlader også positive indtryk. Et af de centrale mål med reformen var at skabe større helhed. Ikke mindst i elevernes hoveder. I det gamle gymnasium forlod mange gymnasiet med et antal fagligheder, der stort set svarede til antallet af fag. Hvor var helhedsperspektivet? Hvor var det almendannende? Det var ikke altid let at få øje på. Det er bl.a. en del af baggrunden for faget Almen studieforberedelse (AT). Det skulle både skabe sammenhæng, og det skulle gøre eleverne mere studieforberedte. Det sidste bl.a. ved, at metoder og videnskabsteori kom til at spille en mere central rolle. Eleverne skulle ikke så meget reproducere stof, som de skulle lære selv at stille problemformuleringer op og finde veje til løsninger. Herved skulle man kunne opnå større selvstændighed. Noget der både kræves på de videregående studier og i samfundet, som de kommer ud i efter endt uddannelse. Det er mit indtryk, at en betydelig del af disse formål er opfyldt et langt stykke ad vejen. Derfor er det lidt underligt at se, hvordan reformen skal have på puklen netop for det tværfaglige, som man dyrker både i AT, studieretningsprojektet (SRP) og i tværfaglige projekter. I gymnasieskolen nr. 4, 2008 udtaler et par universitetsfolk, der har været censorer ved studieretningsprojekter, sig. Det er sværere at finde fagligheden, når fagene ligger langt fra hinanden, siger de om matematik og historie, som der har været en del projekter i. Det er nok rigtigt. På den anden side kan man også spørge: Hvor mange elever skrev stor skriftlig opgave i matematik tidligere? Jeg fornemmer, at den tværfaglige tilgang øger interessen for at se virkeligheden i sammenhæng og dermed øger interessen for begge fag og deres anvendelighed i konkrete sammenhænge. Det er heller ikke helt nemt at kombinere samfundsfag og matematik. Jeg har selv været en af dem, der har prøvet det fra samfundsfags synsvinkel. Jeg har haft et hold i samfundsfag B, i studieretning med matematik A. Og her skrev en betydelig del af eleverne studieretningsprojekt i de to fag og med hovedfag i samfundsfag. Resultaterne var i mange tilfælde ret opløftende ikke alene set ud fra samfundsfags synsvinkel. Under alle omstændigheder må man sige, at det har været spændende at se det engagement, eleverne har udfoldet. Vi to lærere var i New York på studietur med eleverne i starten af 3.g, og de havde inden da beskæftiget sig med husfinansieringsmodeller i samfundsfag og matematik. Hjemmefra havde de kontaktet ejendomsmæglere på Manhattan via internettet. De brugte en eftermiddag derovre på at tage rundt og interviewe de kontak- samfundsfagsnyt maj 2008

4 LEDER tede personer. Det var meget udbytterigt. De fleste kom tilbage med lange EDB-udskrifter med låneopstillinger. En del af eleverne valgte at skrive SRP inden for området finansieringsmodeller og subprimelån/finanskrise i matematik/samfundsfag. Ud over de opgaver jeg havde sammen med matematik, havde jeg også fem opgaver sammen med engelsk. Her var samarbejdet mellem de to fag rimelig nemt, idet jeg kunne nøjes med at tale med mig selv. Disse fem elever havde jeg ikke selv til daglig. Og jeg vil godt indrømme, at jeg var ved at blive lidt modfalden, da den første af disse engelsk-samfundsfagsskrivere kom og sagde, at hun ville skrive opgave om børnesoldater i Afrika. Jeg forestillede mig, at med dette emne kunne det ende i en eller anden rørstrømsk boulevardpresseagtig historie om, hvor forfærdelig synd det er for disse børn, - hvad det naturligvis også er, men det forventede gymnasiale niveau ville ikke blive opnået, hvis det ikke blev andet end det. Eleven endte med at få 12 for opgaven. Hun benyttede relativt vanskelig samfundsvidenskabelig teori om baggrunden for dannelse af svage stater i Afrika. Hun anvendte Eriksons socialisationsteori til analyse af personlighedsudvikling hos et par konkrete cases (engelske tekster). Hun bevægede sig med stor sikkerhed imellem det individorienterede analyseniveau og det samfundsvidenskabelige makroniveau. For at sikre at engelsk-fagets fagtraditioner blev repræsenteret, havde jeg knyttet en relativt vanskelig tekst fra Amnesty International med anbefalinger til, hvad verdenssamfundet bør gøre ved problemet børnesoldater. Spørgsmålet så således ud: Børnesoldater Redegør for den sociale og økonomiske baggrund for fænomenet børnesoldater. Undersøg ud fra et eller flere eksempler i tilgængelig litteratur og beretninger, hvordan børnesoldater har oplevet deres situation. Karakteriser herefter det pågældende eller de pågældende barns/børns socialisationsproces (dannelse af normer, roller, sociale værdier og personlighed) ud fra en model for socialisations- og identitetsdannelse. Til slut skal du inddrage vedlagte bilag. Analyser først sproget, der anvendes i teksten. Diskuter derefter Amnestys opskrift på, hvordan problemet børnesoldater kan gøres til et historisk problem. Bilag: Child soldiers: A global issue Demobilized child soldiers in the Democratic Republic of Congo As armed conflict proliferates around the world, increasing numbers of children are exposed to the brutalities of war. In numerous countries, boys and girls are recruited as child soldiers by armed forces and groups, either forcibly or voluntarily. Children are susceptible to recruitment by manipulation or may be driven to join armed forces and groups because of poverty or discrimination. Often they are abducted at school, on the streets or at home. Once recruited or forced into service, they are used for a variety of purposes. While many children participate in combat, others are used for sexual purposes, as spies, messengers, porters, servants or to lay or clear landmines. Many children serve multiple roles.(forstsætter ca. 1,5 normalside) Udførelsen af de engelsk-faglige krav var også virkelig god. Det gjaldt både forståelse af og analyse af teksterne om børnesoldater og den sproglige analyse af Amnesty-teksten. Eleven brugte således analysemodeller fra almen sprogforståelse til karakteristik af tekstens sprog som officielt sprog, ctr det mere private sprog, hun mødte i børnesoldaternes beretninger. Når man har været igennem en sådan vejledningsproces og set resultatet, er man ikke i tvivl om, at gymnasiereformen også har sine gode øjeblikke, og det er lidt synd, det ikke kommer mere frem i den offentlige debat. samfundsfagsnyt maj 2008

5 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Udfordringer Første årgang elever efter gymnasiereformen bliver studenter i år. Vi skal prøve kræfter med en ændret skriftlig prøve med tre små delspørgsmål og med nye mundtlige prøveformer med 24 timers forberedelse på samfundsfag A, B og KS. Desuden skal alle studenter til prøve i AT, hvor mange har valgt at undersøge fremtiden ved hjælp af samfundsfag. Så der er godt med udfordringer af tage fat på. Til alle prøver skal vi vurdere, i hvilken grad eleverne lever op til de faglige mål, og vi skal bruge de faglige mål i voteringen. Det kan være svært at vænne sig til, men gennem 3 års undervisning og evaluering har vi forhåbentlig lært det. Prøvesæt til en mundtlig prøve skal give eleverne mulighed for at opfylde de faglige mål. Tilføjelser i vejledning for SaB april 2008 Det er vigtigt, at alle involverede lærere får læst gældende afsnit i læreplan og vejledning om mundtlig og skriftlig prøve. Med muligheden for at vælge mellem 3 og 24 timers prøve til samfundsfag B og KS kom der tilføjelser til de to læreplaner i februar og til de to vejledninger i april. I behøver ikke printe alt fra de nye vejledninger, blot I grundigt læser de nye afsnit om mundtlig prøve. Det bliver spændende at se, hvor langt eleverne kan nå med 24 timers forberedelse. Prøven kritiseres på forhånd for, at elevernes forskellige muligheder for hjælp vil påvirke deres resultat. Derfor står der i vejledningerne, at eleverne gives god tid til deres fremlæggelse, således at de får lejlighed til at demonstrere opfyldelse af faglige mål, og at der gives ligeledes god tid til den efterfølgende dialog bl.a. for at sikre en individuel bedømmelse. FAQ På fagkonsulentens hjemmeside på emu en kan man se præsentationen Eksamen 2008 og link til forsøg med digital eksamen med opgaveeksempler. På samme side og på ministeriets side til censorerne htm?menuid=1530 vil jeg efter behov oprette en side med typiske spørgsmål og svar i forbindelse med eksamen. Skriftlig prøve uden rettevejledning Skriftlige censorer skal kigge ind på sidstnævnte side søndag den 25. maj og se en meddelelse om den skriftlige prøve. Der bliver som tidligere nævnt ikke blive udarbejdet en rettevejledning, men jeg vil i samarbejde opgavekommissionens formand skrive en kort meddelelse, efter at vi har rettet de første opgaver. Censorernes opgave Censorernes opgave er, at medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler (Eksamensbekendtgørelsen 28). Censorerne skal studere undervisningsbeskrivelsen som grundlaget for prøven og samfundsfagsnyt maj 2008

6 nyt fra fagkonsulenten skal ifølge læreplanen godkende det tilsendte prøvemateriale. Godkende betyder, at der skal være en dialog mellem eksaminator og censor inden prøven. Dialogen er vigtig for, at vi som kolleger hjælper hinanden med de nye prøveformer. Dialogen kan handle om, at prøvesættet er fint og umiddelbart kan godkendes, eller at det skal rettes til og fx suppleres med et talmateriale, således at eleverne bedre kan demonstrere opfyldelse af de faglige mål. Dialogen fører frem til, at censor godkender prøvesættet. Det er efter reformen alene op til censor at påse, at undervisningsbeskrivelsen er i overensstemmelse med læreplanen. På den ene side må man tage hensyn til, at meget stadig er nyt bl.a. med samfundsfag A som frit tilvalg. På den anden side må man af hensyn til fremtidig undervisning i faget tage en dialog om evt. mangler i undervisningsbeskrivelsen. Censor må anlægge en helhedsvurdering af det faglige niveau. I tilfælde af alvorlige fejl og mangler i undervisningsbeskrivelsen eller prøvens gennemførelse, som man ikke kan tale sig til rette om, skal man som censor dels tænke på, at det ikke må gå ud over eleverne og dels skrive en indberetning til eksamensskolen. Lille spørgeskema til evaluering Andre fag blev sidste år evalueret via spørgeskemaer. I samfundsfag A, B og KS sker der for første gang en evaluering af prøveformen via et lille spørgeskema, som alle censorer skal udfylde efter prøven. Formålet er ikke at indfange fejl ved den enkelte prøve, men at få et generelt billede af, hvordan de nye prøveformer har fungeret. Så det er vigtigt, at man som censor svarer på spørgsmålene. Man skal udfylde et lille spørgeskema med fx 3-4 spørgsmål. Til 24 timers prøve kan det være spørgsmål om, hvorvidt anvendelse af henholdsvis synopsis, det udleverede materiale og det fundne materiale understøttede elevernes opfyldelse af de faglige mål. Her kan man så svare enig, delvis enig, delvis uenig eller uenig. Jeg vil også gerne have korte kommentarer om godt og mindre godt ved den nye prøveform. På forhånd tak for hjælpen! Der kommer besked ud til skolerne om, hvordan man kommer ind på spørgeskemaet, men det sker formentlig via ministeriets side til censorerne: censorindberetning.htm?menuid= Skriftlige censorer skal 5 dage inden censormødet give tilbagemeldinger på sommerens opgavesæt og elevernes besvarelser. Der er censormøde tirsdag den 17. juni. Jeg vil samle op på evalueringerne og melde tilbage her i Samfundsfagsnyt. Evaluering og konferencer om KS, SRP og AT Der er voldsom diskussion af de flerfaglige prøver i AT, SRP og KS. SRP bliver evalueret inden sommerferien af DPU, og der vil herefter være en politisk diskussion med evt. ændringer i formen. KS er blevet evalueret af EVA og resultater af denne og andre evalueringer ligger på us.uvm.dk/gym/generelinfo/reform/evaluering. htm?menuid=1510. Man kan bl.a. læse, at lærerne fandt det svært at nå alle de faglige mål. Læreplanen for KS bliver dog ikke ændret før der ligger en samlet evaluering af hf, således at evt. ændringer indgår i en samlet justering af hf. Til efteråret kommer der en række konferencer om AT og SRP. På SRP-konferencerne vil der være fokus på opgaveformuleringer og bedømmelse. Hold selv øje med datoer for konferencer og evt. justeringer af prøverne i SRP og AT. Klimaundervisning 2009 I anledning af Klimatopmødet i København 2009 er emnet klima ministeriets store indsatsområde lige fra grundskole over ungdomsuddannelser til universiteter. Klimapolitik er et rig- samfundsfagsnyt maj 2008

7 nyt fra fagkonsulenten tig godt tema til samfundsfag, hvor en række faglige mål og kernestof kan opfyldes: Et politikområde (herunder betydningen af EU og globale forhold), effektivitetshindringer, typer af goder, økonomiske styringsprincipper, bæredygtig udvikling og aktører, magt, sikkerhed og konflikter. På den nyredigerede side vil alt om klimaundervisning blive samlet, og man kan søge links og undervisningsmateriale efter en række kategorier. Du kan tilmelde dig som klimalærer, indgå i netværk med andre lærere, blive informeret om en række arrangementer og få tilsendt et nyhedsbrev. Klimapolitik, økonomi og sikkerhed Et heldigt sammentræf med denne satsning er udgivelsen af bogen Klimapolitik med afsnit om økonomisk teori, international politik, i- og ulande, CO 2 -kvoter, fleksible mekanismer og Danmarks klimapolitik. Bogen kobler økonomisk teori om eksternalitet og godetyper og international systemteori og konkluderer, at da klimaet er et fælles gode på verdensplan og det forhold, at beslutningerne skal træffes i et internationalt anarkisk system, gør, at det er meget vanskeligt at nå frem til internationalt forpligtende aftaler. Bogen konkluderer endvidere, at CO 2 -kvoter er den økonomisk set mest rationelle styringsmekanisme, at free-rider problematikken er særdeles relevant for staternes adfærd, og at der er behov for policy-entreprenører som EU og Danmark. Klimaændringer fører til nye typer af sikkerhedstrusler. Der kan opstå kamp om ressourcer som fx drikkevand og dyrkbar jord, når havniveauet stiger, og tørken breder sig. Mange af de mest udsatte lande er forvejen svage stater. Svage stater især i Afrika kan bryde sammen og give anledningen til borgerkrig, flygtningestrømme og radikalisering. Læs fx Javier Solana: Klimaforandringer er den nye trussel, Politiken om EU-Kommissionens rapport og se mere på application/pdf/50088a07/ pdf KU, AU og DTU har etableret Denmark s University Coorperation on Climate (DUCC), som planlægger en stor konference i marts 2009, hvor forskere fra hele verden skal præsentere beslutningstagere for, hvor langt man er nået mht. løsningsmuligheder. Konferencen skal være et videnskabeligt oplæg til selv klimakonferencen i december DUCC har desuden nedsat en styregruppe, der skal drøfte behov for efteruddannelse og undervisningsmateriale til gymnasiet. KU har iværksat 12 klimaspor, hvor spor 11 er Miljøforvaltning (retsligt og økonomisk) og spor 12 er Sikkerhedspolitik, risikoanalyse og migration med deltagelse af Institut for Statskundskab. Jeg ser frem til et samarbejde mellem universiteterne og gymnasiet om udvikling af kurser mm. God eksamen til alle Jeg håber, at alle får nogle interessante oplevelser i eksamensperioden til gavn for vores elever. Med en professionel indsats og dialogen som værktøj er jeg overbevist om, at udfordringerne kan håndteres på en ordentlig måde Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt maj 2008

8 annonce Ræson

9 Danmarks nye pressesystem Af Stig Hjarvard Den danske dagspresse er blevet opdelt i to typer af aviser: for det første apolitiske gratisaviser med nyheds- og forbrugerstof styret af en rent kommerciel interesse og for det andet betalingsaviser præget af nyheder, baggrund og politisk tendens, hvor man prøver at kombinere en kommerciel med en publicistisk interesse. Vi er i disse år vidne til en regulær presserevolution. Hvor man skulle tro, at forandringer i medieverdenen først og fremmest drejede sig om nye, digitale og interaktive medier, har noget så gammeldags som papiraviser vendt op og ned på det danske pressesystem. Gratisaviserne begyndte at udkomme i 2001, og de har på ganske få år opnået at blive landets største aviser målt i læsertal. Ikke siden Henrik Cavling overtog redaktørposten på Politiken i 1905, har vi været vidne til en så omfattende omstrukturering af dagspressen. Cavlings omlægning af Politiken indvarslede partipressens gradvise afvikling og omnibusavisens sejrsgang i både København og provinsen. I stedet for en avis styret af partipolitiske interesser opstod en mere bredt favnende avis, der appellerede til en bredere læserskare, både hvad angik politisk tilhørsforhold, kulturelle interesser og social baggrund. I dag er denne gamle bredtfavnende omnibuspresse blevet relegeret til en andenplads, hvad angår læsernes opmærksomhed, og de gamle morgenaviser må derfor finde en ny rolle i et ændret pressemønster. En omstilling, der ikke bliver lettere af, at Internettet og andre digitale medier er blevet vigtige platforme for nyhedsformidling, ligesom de generelt har befordret, at læserne i stigende grad opfatter nyheder, som noget, man ikke skal betale for. I denne artikel skal vi koncentrere os om at se på nogle sider af dagbladenes politiske rolle i det ændrede pressesystem; men først skal nogle hovedlinjer i den historiske udvikling præciseres. I anden halvdel af det 20. århundrede udgjorde de danske dagblade et integreret pressesystem. Det var integreret, fordi stort set alle aviser var baseret på halvvejs publicistiske, halvvejs kommercielle interesser, udgav såvel nyheder som opinion og kombinerede det populære med det seriøse. Sagt på en anden måde, var aviserne orienteret mod en mainstream: tabloidaviser som Ekstra Bladet og B.T. var naturligvis underholdningsorienterede, men bragte ikke desto mindre en del politiske nyheder og debat. Morgenaviserne bragte seriøst nyhedsstof og politisk debat, men bortset fra enkelte og ganske små aviser havde de samtidig et bredt og populært indhold; de var seriøse aviser med en populær tone. Danmark har hverken haft ekstremt tabloide aviser eller stærkt elitære aviser, sådan som man finder det i eksempelvis England og Tyskland. Det integrerede pressesystems blanding af det populære med det politiske, dets brede udvalg af nyheder og opinion og kombination af kommerciel interesse med publicistisk ambition skal givetvis ses i sammen- samfundsfagsnyt maj

10 danmarks nye pressesystem Den historiske udvikling af det danske pressesystem. Kilde: Hjarvard (2007: 50). hæng med velfærdsstatens opbygning og konsolidering i samme periode. Det var et pressesystem, der slog bro mellem sociale klasser, mellem politiske holdninger og mellem markedskræfter og offentlig interesse. I det nye pressesystem, der er under udvikling, ser vi to distinkte avistyper: på den ene side den rent kommercielle avis, der leverer nyheder til forbrugeren. Her er gratisavisen prototypen. På den anden side en halvt kommerciel, halvt publicistisk avis, der forsøger at omforme den gamle avistype til en ny virkelighed, hvor den ikke længere er dominerende. Her er betalingsavisen prototypen. De gamle tabloidaviser har ikke nogen klar plads i dette system, hvorfor de også har de største problemer med at fastholde læserne. Som nyere analyser måske overraskende har påvist, konkurrerer gratisaviserne ikke i synderligt omfang direkte med betalingsaviserne (Wadbring, 2007a; Bakker, 2007). De betalte aviser oplever vigende læsertal, men denne udvikling er et meget langsigtet fænomen, der satte ind meget før gratisaviserne dukkede op. Som Bakker (2007) endvidere påviser i en omfattende international komparativ undersøgelse, finder man i Norge nogenlunde samme tilbagegang for betalingsaviser som i mange andre lande, selvom gratisaviser endnu ikke præger markedet i Norge. Det er i den sammenhæng værd at notere, at de mindre og opinionsorienterede aviser som Information, Kristeligt Dagblad og Børsen ikke oplever tilbagegang i læsertal, men i nogle tilfælde har opnået en mindre vækst. Forholdet mellem gratisaviser og betalingsaviser ser således snarere ud til at dreje sig om markedsdeling og komple- 10 samfundsfagsnyt maj 2008

11 danmarks nye pressesystem mentaritet end om substitution; gratisaviser har skaffet nye avislæsere og flere dobbeltavislæsere og derved blandt andet stoppet faldet i avislæsningen. Den nye pressestruktur kan kaldes det opdelte pressesystem, fordi det består af to forskellige typer af aviser: Gratisaviser og betalingsaviser tjener hver især en forskellig funktion, har delvist forskelligt indhold, henvender sig til et delvist forskelligt publikum, udgives med forskellig interesse og finansieres med forskellige forretningsmodeller. Med andre ord har det danske pressesystem undergået en funktionel differentiering på avismarkedet. Hvis vi sætter de igangværende forandringer ind i et længere historisk perspektiv, kan vi iagttage nogle lighedspunkter med et ældre pressesystem. Pressestrukturen i perioden fra 1870 og frem til 2. verdenskrig var grundlæggende set et klassebaseret system. Partipressen, der kulminerede med firebladssystemet i de fleste større byer, repræsenterede de fire partiers sociale grundpiller: bønder (Venstre), husmænd (Radikale Venstre), arbejdere (Socialdemokratiet) og godsejere/industri (Konservative). I København var billedet lidt mere sammensat, men også her fulgte opdelingen af aviser grundlæggende klasseforskelle. Den københavnske populærpresse (af sine fjender kaldet smudspressen), der omkring århundredeskiftet var lige så udbredt, som de politiske aviser i hovedstaden, var kommerciel og leverede nyheder og underholdning til arbejdere og almue. Danmarks største avisentreprenør på dette tidspunkt, Jens Christian Ferslew, havde også organiseret sin kommercielle presse efter klasseforskelle, idet han udgav aviser til henholdsvis eliten, middelklassen og folket. Det opdelte pressesystem, vi ser etableret i disse år, er ligeledes opdelt i en kommerciel presse og en mere politisk presse, der prøver at kombinere et kommercielt og publicistisk sigte. I et vist omfang vil dette system formodentlig også blive præget af en stærkere opdeling i forhold til social klasse sammenlignet med det integrerede pressesystem. Ingela Wadbring (2007b) har på baggrund af svenske data påvist, at valget mellem at læse en betalingsavis eller en gratisavis også er præget af klasseforskelle. På den ene side kan læsning af gratisaviser kompensere for vigende læsning af betalingsaviser blandt lavindkomstgrupper. På den anden side vil gratisaviser primært forsyne lavindkomstgrupperne i samfundet med nyheder og forbrugsstof; de vil i mindre grad skabe en kontaktflade til samfundets politiske diskussion og opinionsdannelse. Der er naturligvis også betydelige forskelle mellem det nye og det gamle klassebaserede pressesystem, og ikke mindst er koblingen mellem pressen og de politiske organisationer ikke af samme formelle og organisatoriske karakter i dag, som tilfældet var under partipressen. Der er således ikke tale om en tilbagevenden til et gammelt pressesystem, men den historiske sammenligning kan tjene til at forstå den igangværende udvikling lidt bedre, end hvis vi alene sammenligner med det integrerede pressesystem, vi har vænnet os til gennem det sidste halve århundrede, og som får omnibusavisen til at fremstå som den naturlige avismodel. Politisk parallelisme Partipressens gradvise afvikling til fordel for omnibusavisen førte ikke nødvendigvis til, at pressen kom til at spille en mindre rolle i det politiske liv. Der er snarere tale om, at pressens relation til det politiske liv fik en anden og mere sammensat karakter. I omnibuspressen spillede avisen ikke mindst en politisk rolle på tre måder: ü ved fortsat at være præget af en bred politisk grundholdning (f.eks. konservativ eller socialliberal) som ikke mindst kom til udtryk på lederplads samfundsfagsnyt maj

12 danmarks nye pressesystem Ud fra dette synspunkt er det netop pressens apolitiske karakter, der giver dem politisk indflydelse, ikke mindst ved at nyhedsværdier bliver en vigtig faktor i den politiske dagsordenssætning. I en dansk sammenhæng har Cooks tilgang inspireret studier hos eksempelvis Lund (2002) og Pedersen et al. (2000). Cooks arguü ved at repræsentere forskellige politiske holdninger i nyheds- og debatstof ü ved at påvirke den politiske dagsorden gennem det journalistiske nyhedsstof Ikke mindst den sidstnævnte politiske rolle har været i centrum i nyere medie- og presseforskning. Timothy E. Cook (1998) har med afsæt i en analyse af amerikansk presse argumenteret for, at nyhedsmedierne har opnået en stor uafhængighed vis-à-vis de politiske institutioner (parlament, partier osv.), men i stedet for at se dette som et udtryk for en afpolitisering af nyhedsmedierne, har de i stedet indtaget en ny politisk rolle i samfundet. Nyhedsmedierne er selv blevet en slags politisk institution, og journalister kan betragtes som politiske aktører, fordi de nu udfylder en vigtig politisk funktion: de formidler ikke alene politisk relevant information, men bidrager dagligt til konstruktionen af den politiske dagsorden. I konsekvens heraf må de traditionelle politiske aktører og institutioner i et vist omfang indrette sig efter de normer og rutiner, der kendetegner nyhedsmedierne. Paradokset er ifølge Cook, at nyhedsmediernes politiske indflydelse er et resultat af deres adskillelse fra de politiske institutioner: [ ] the political role of newspersons is that their political influence may emerge not in spite of, but because of, their principled adherence to norms of objectivity, deference to factuality and authority, and a let-the-chips-fall-were-they-may distance from the political and social consequence of their coverage (Cook, 1998: 85). ment er et vigtigt korrektiv til den opfattelse, at partipressens afvikling nødvendigvis skulle være synonym med en tilsvarende reduktion i pressens politiske betydning. Selv den mest objektive journalistik kan få politiske konsekvenser, og professionelle journalistiske normer kan blive indoptaget som et vigtigt hensyn i de politiske institutioners virkemåde. Cooks argumentation har dog en tendens til at skygge for det forhold, at nyhedsmedier ikke alene styres af kommercielle og professionelle motiver; nogle nyhedsmedier er også præget af en interesse i at påvirke den politiske dagsorden ud fra politiske motiver. Fox News i USA er et tydeligt eksempel på, at også meget kommercielle nyhedsmedier kan praktisere en holdningspræget journalistik og tiltrække sit publikum i kraft af politiske præferencer (Lyengar and Hahn, 2007). Analyser viser ligeledes, at tilsyneladende neutrale og mainstream aviser i USA kan udvise en systematisk politisk drejning af nyhederne (Kahn & Kenny, 2002). I Daniel Hallin & Paolo Mancini s (2004) regionale modeller for sammenhængen mellem medier og politik er politisk parallelisme et nøglebegreb. Herved forstås, at der er en strukturel lighed og forbindelse mellem det politiske system og pressesystemet. Firebladssystemet i Danmark udviste således en eksemplarisk politisk parallelisme, idet hvert parti havde sin avis. De nordiske lande er prototypiske for, hvad Halling & Mancini (2004) kalder den demokratisk korporative model. Her finder man på én og samme tid en tidlig massepresse, en udvikling af journalistisk professionalisme, en høj grad af statslig regulering af mediesystemet og en vis grad af politisk parallelisme. Den liberale model, der har USA s presse som prototype, er også kendetegnet ved en tidlig massepresse og en høj grad af professionalisme, hvorimod man ikke finder nogen nævneværdig politisk parallelisme eller statslig regulering af mediesystemet. I USA gik the partisan press tilbage i takt med den 12 samfundsfagsnyt maj 2008

13 danmarks nye pressesystem kommercielle massepresses ekspansion i tallet. I den sydeuropæiske presse, den polariserede pluralistiske model, er typiske træk en stærk politisk parallelisme og en mindre grad af journalistisk professionalisme; her er der stor politisk indflydelse på mediesystemet, og den trykte presse er fortrinsvis læst af en politisk interesseret elite. Pressesystemet i Danmark og de øvrige nordiske lande udgør således en slags mellemting eller hybrid mellem to yderpoler, en sydeuropæisk presse med høj politisk parallelisme og en amerikansk presse med ringe politisk parallelisme. Selvom Hallin & Mancini giver en systematisk og komparativ gennemgang af regionale forskelle mellem mediesystemer og politiske systemer, finder de, at udviklingen som helhed skubber det europæiske mediesystem i retning af den liberale model. Set i dette lys, vil de regionale forskelle ikke være vedvarende regionale særtræk, men successivt blive af historisk interesse som følge af, at kommercialiseringen former de to andre regioner efter den liberale models billede: Commercialization, in the first place, is clearly shifting European media systems away from the world of politics to the world of commerce. This changes the social function of journalism, as the journalist s main objective is no longer to disseminate ideas and create social consensus around them, but to produce entertainment and information that can be sold to individual consumers. (Hallin & Mancini, 2004: 277). Der er ingen tvivl om, at kommercialisering af pressen er en generel udviklingstendens i de fleste lande, men det behøver ikke nødvendigvis eller entydigt presse udviklingen i retning af den liberale model, som Hallin & Mancini antager. Desuden er idéen om, at kommercialisering uundgåeligt vil formindske avisernes politiske parallelisme og fremme professionalisme baseret på en forsimplet årsag-virkningsmodel, der ikke fanger de specifikke og sammensatte relationer mellem politiske institutioner og medier i andre lande. Grundlæggende set er problemet hos dem, at deres teoretiske ramme placerer den amerikanske model og den sydeuropæiske model som to yderpoler, og andre pressesystemer skal så placeres og forklares inden for denne overordnede modsætning. Politisk parallelisme og journalistisk professionalisme behøver imidlertid ikke at være hinandens modsætninger, men kan udmærket være til stede samtidig, hvis man ser på den historiske og aktuelle politiske og mediemæssige kontekst. Kommercialisering og professionalisering fører ikke nødvendigvis til den politiske parallelismes forsvinden; specifikke kendetegn ved mediesystemet og det politiske system kan resultere i andre udviklingstendenser end, Hallin & Mancinis model tilsiger. Politisk polarisering I det følgende skal vi belyse den politiske parallelisme i landsdækkende, danske dagblade for på den baggrund at diskutere forholdet mellem kommercialisering og politisk tendens. Politisk parallelisme mellem mediesystem og politiske institutioner kan belyses på flere måder, og vi skal her skelne mellem tre niveauer for politisk parallelisme. For det første et organisatorisk niveau, hvor den politiske parallelisme viser sig i formelle organisatoriske bånd eller personlige netværk mellem det politiske system og medierne. For det andet et indholdsmæssigt niveau, hvor den politiske parallelisme afspejler sig i avisernes indhold i forskellige genrer som leder, debatstof, nyheder, analyser m.fl. For det tredje et modtagerniveau, hvor den politiske parallelisme er synlig i form af systematiske politiske præferencer hos publikum for den ene eller anden avis som følge af deres opfattelse af avisens politiske ståsted. Partipressens gradvise forsvinden i løbet af det 20. århundrede har på afgørende vis svæk- samfundsfagsnyt maj

14 danmarks nye pressesystem ket den politiske parallelisme mellem avis og enkeltpartier på det organisatoriske niveau. Praktisk talt alle aviser er i dag uafhængige af partipolitiske interesser, og i stedet bekender nogle aviser sig til en politisk hovedstrømning, sådan at eksempelvis Jyllands-Posten er et uafhængigt liberalt dagblad, og at Politiken og Ekstra Bladet ledes som uafhængige radikaltsocialliberale blade og organer for dansk frisind (citater fra avisernes hjemmesider ). Andre aviser og ikke mindst gratisaviserne indtager ikke en sådan politisk orientering. Hvordan denne bredere politiske orientering finder konkrete organisatoriske udtryk vil ikke blive behandlet nærmere her, men i stedet vil vi koncentrere os om den politiske parallelisme i indholdet og på modtagersiden. Det er videre værd at understrege, at man ikke kan forstå forholdet mellem presse og politik ved alene at se på medieudviklingen; netop fordi medierne og ikke mindst aviserne udgør en arena for etablering af befolkningens samtykke til politiske forhold, må den politiske udvikling også medreflekteres. Gennem det sidste årti har det danske politiske system undergået en polarisering. Hvor den Christiansborgpolitiske scene tidligere har været kendetegnet ved mindretalsregeringer, der har søgt parlamentarisk støtte hen over midten, er dansk politik i dag domineret af to politiske blokke, henholdsvis en centrum-venstre blok og en højreblok. De to blokke har først og fremmest været delt på de værdipolitiske områder som f.eks. flygtninge og indvandrere, Irakkrig, miljø og voldskriminalitet, hvorimod de traditionelle økonomiske og fordelingspolitiske områder i mindre grad har kaldt på blokpolitisk konfrontation. Den nye blokpolitik har bidraget til en cementering af dagspressens opdeling i et regerings-oppositionspresse-mønster, hvor eksempelvis Jyllands-Posten og Berlingske Tidende har støttet regeringens politik, og Politiken og Information har støttet oppositionens politik. Aviserne har naturligvis ikke fungeret som talerør for enkeltpartier eller politikere som i partipressens dage, men de har på lederplads og i den journalistiske dækning fremmet synspunkter og dagordener, der har været sympatisk over for hver sin blok. For at illustrere denne blokpolitiske parallelisme på det indholdsmæssige plan vil vi fokusere på to tilfælde, hvor aviserne tog meget aktivt del i den politiske meningsdannelse, henholdsvis invasionen af Irak i 2003 og krisen omkring Muhammedkarikaturerne i Som bekendt blev invasionen af Irak støttet af Danmark både politisk og militært, men den politiske beslutning om at deltage i krigen delte det politiske system. En analyse af danske mediers dækning af invasionen i Irak dokumenterede blandt andet, hvordan de enkelte aviser afspejlede forskellige politiske holdninger, selvom hovedparten af nyhedsdækningen beroede på samme kilder og især koalitionens kilder (Hjarvard, Kristensen og Ørsten, 2004). De politiske forskelle kom ikke overraskende til udtryk på lederplads i aviserne, hvor eksempelvis Jyllands-Posten gav stærk støtte til invasionen, og Politiken var ganske kritisk. Den politiske tendens på de enkelte avisers lederplads var tillige synlig i opinionsstoffet (læserbreve, debatindlæg m.m.), sådan at man fandt langt flere indlæg, der støttede invasionen i Jyllands-Posten og mere kritik i Politiken og Information. Endelig og mest afgørende i forhold til argumentet om den fortsatte politiske parallelisme - så man, at avisens holdning på lederplads afspejlede sig i avisernes journalistiske dækning. Analysen af det journalistiske stof, som aviserne havde valgt at prioritere som forsidestof, viste, at udvalget og vinklingen af historierne i Jyllands-Posten var mere fordelagtigt for regeringens position, hvorimod Politiken og Information var langt mere kritiske i de journalistiske forsidehistorier (figur 1). 14 samfundsfagsnyt maj 2008

15 danmarks nye pressesystem Figur 1. Danske avisers dækning af invasionen af Irak i 2003 Den overordnede politiske tendens i det journalistiske forsidestof i tre danske aviser: Politiken, Jyllands-Posten og Information. Stikprøve fra marts og april I alt 134 journalistiske enheder indgik i analysen, hvoraf 95 er artikler og 39 er større henvisninger. Kilde: Hjarvard, Kristensen og Ørsten (2004: 95). Tilstedeværelsen af en politisk parallelisme var også tydelig under krisen omkring karikaturtegningerne af Muhammed i , og den kan i sig selv betragtes som et resultat af den politiske rolle, som aviser og redaktører har tiltaget sig i dele af pressen (Hjarvard, 2006). Hverken Jyllands-Postens publicering af tegningerne eller reaktionerne hos andre politiske aktører blandt flygtninge og indvandrere kan forstås uden at inddrage den politiske sammenhæng, som Jyllands-Posten og andre aviser allerede indgik i før publiceringen af tegningerne. Da Jyllands-Postens kulturredaktør besluttede at offentliggøre de 12 tegninger og erklære, at også muslimer må finde sig i hån, spot og latterliggørelse (JP, ) var det ikke en isoleret handling fra en kulturredaktør, der handlede ude af trit med avisens øvrige redaktionelle policy. Tværtimod havde Jyllands-Posten og andre aviser, der støttede højreblokken i dansk politik, gennem flere år publiceret mange kritiske nyhedshistorier om flygtninge og indvandrere i Danmark, og ledere og opinionssider havde været præget af stærk kritik af eksempelvis islamisk fundamentalisme (Hervik, 2002). Tegningerne lå i forlængelse af denne redaktionelle linje, og de blev bevidst produceret med henblik på at videreføre denne kurs; der var således ikke tale om, at avisen rapporterede om nogle allerede eksisterende kontroversielle tegninger. Jyllands-Posten inviterede tegnere til at afbilde Muhammed, og som følge af denne handlings åbenlyse politiske karakter, var to af tegningerne en satire over Jyllands-Postens intention med disse Muhammed-tegninger, hvor en af tegningerne indeholdt en tekst med arabiske bogstaver, der sagde: Jyllands-Postens skribenter er reaktionære og provokerende. Denne samfundsfagsnyt maj

16 danmarks nye pressesystem Figur 2. Avislæsning og politisk holdning (stemmeafgivning ved seneste folketingsvalg) Alle danskere fra 18 år og opefter i året Højrefløj: Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti. Centrum: Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og CD. Venstrefløj: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Minoritetspartiet. Andet: Stemte ikke, husker ikke, vil ikke fortælle om stemmeafgivning eller ikke gammel nok på tidspunktet til at kunne stemme. Total: Gennemsnit af hele befolkningen. Kilde: Index Danmark / TNS Gallup. N= kritik af Jyllands-Postens handling i selve tegningerne blev dog overset i den efterfølgende politiske tumult. Man må tilsvarende forstå reaktionerne på tegningerne i denne blokpolitiske kontekst, hvor både aviser og politiske aktører for en stor dels vedkommende allerede havde indtaget deres faste pladser. For en række flygtninge- og indvandrergrupper og deres politiske støtter blev Jyllands-Postens publicering af tegningerne set som endnu et led i en vedvarende politisk kampagne mod muslimer. Regeringen og statsministeren støttede generelt Jyllands-Posten position, om end den kom under betydeligt pres fra traditionelle støtter i industrien, i takt med at den internationale krise forværredes og boykot af danske produkter greb om sig. Avisernes stillingtagen på lederplads og journalistiske prioriteringer fulgte regerings-oppositions mønsteret. En analyse foretaget af dagbladet Information af tre større dagblades forsider gennem 24 dage under denne krise viste, at Jyllands-Postens forsider lagde betydelig mere vægt på spørgsmålet om ytringsfrihed, hvorimod Politiken kontinuerligt bragte kritiske artikler om regeringens håndtering af krisen. Hverken Jyllands-Posten eller Berlingske Tidende prioriterede dette emne i nær samme omfang (Information, 2006). En politisk opdeling af avislæserne Hvis vi dernæst fokuserer på avisernes læsere, finder vi også dér en politiske parallelisme i det danske pressesystem. I figur 2 og 3 er de landsdækkende avisers læsere grupperet i forhold til deres politiske orientering (målt i forhold til læserens stemmeafgivning ved sidste folketingsvalg). I såvel 1997 og 2006 er der en systematisk sammenhæng mellem læserens politiske synspunkter og de enkelte avisers overordnede redaktionelle policy. Figur 2 giver et indtryk af situationen, før der blev introduceret gratisaviser i 16 samfundsfagsnyt maj 2008

17 Til valg i USA Sune F. Sunesen USA efter 9/11 Hvordan lave en gymnasielærebog, der fremstiller et lands politiske system således at eleverne kan forstå det, huske væsentlige tendenser og anvende viden til forklaringer/sammenligninger? Det er vanskeligt Sunesens bog er dog klart at anbefale som grundlag for eleverne til en gennemgang af USA s politiske system. Det er vel den bog hos Columbus, der fremstiller et fremmed lands politiske system, så den umiddelbart tilfredsstiller det faglige niveau hos samfundsfag A og B. Niels Lund i Samfundsfagsnyt Der findes ikke andre bøger på dansk som så grundigt og detaljeret redegør for hele det amerikanske valgsystem. Carsten Nørby, DBC Fuldstændig revideret udgave af Sune Finn Sunesens bog USA til valg i 90 erne. Bogen giver oversigt over de grundlæggende principper og traditioner for præsidentvalg m.v. i USA. Bogen henvender sig primært til A- og B-niveau i samfundsfag, men også til historie og tværfaglige temaer/projekter sammen med engelsk og historie. Kapitlerne kan bruges som grundlag og udgangspunkt for det aktuelle valg i USA eller projekter, hvor amerikanske eksempler er relevante. 128 sider Nettopris kr. 89,00 ekskl. moms og forsendelse Direkte salg Carl Pedersen og Helle Porsdam USA i det 21. århundrede USA i det 21. århundrede er ikke blot en grundig lærebog. Helle Porsdams og Carl Pedersens store viden om og engagement i udviklings tendenserne i det amerikanske samfund gør det til en bog, som vil være egnet til at skabe gode diskussioner både i og uden for undervisningen. et udmærket overblik over det politiske system i USA (den amerikanske forfatnings grundideer, partierne og præsidentembedets rolle) et spændende indblik i nogle af skillelinierne i den politisk-ideologiske udvikling og vælgerstrømningerne god og læsevenlig inspiration, der er oplagt at bruge i samarbejdet mellem engelsk og samfundsfag. Mogens Hansen i Samfundsfagsnyt 128 sider Nettopris kr. 82,00 ekskl. moms og forsendelse Direkte salg En god og grundig introduktion til en dybere forståelse af forskelle mellem USA og stort set resten af verden og de dybe forskelle i det amerikanske samfund. Den vil derfor også være anvendelig til almindeligt interesserede Per Månson i DBC forlaget columbus Tlf Fax

18 danmarks nye pressesystem Figur 3. Avislæsning og politisk holdning (stemmeafgivning ved seneste folketingsvalg) Alle danskere fra 18 år og opefter i året Højrefløj: Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Centrum: Radikale Venstre, Kristendemokraterne og CD. Venstrefløj: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Minoritetspartiet. Andre: Stemte ikke, husker ikke, vil ikke fortælle om stemmeafgivning eller ikke gammel nok på tidspunktet til at kunne stemme. Total: Gennemsnit af hele befolkningen. Kilde: Index Danmark / TNS Gallup. N= Danmark, og figur 3 giver mulighed for at vurdere, hvordan situationen så ud efter et par af gratisavisernes tilkomst. MetroXpress og Urban udmærker sig ved at have en læserskare, der i høj grad afspejler befolkningens generelle politiske sammensætning; der er en ganske svag venstreorientering i deres læserprofil, hvilket formodentlig skyldes, at de som trafikomdelte aviser i storbyområder fortrinsvis læses af lønarbejdere. Betalingsaviserne har ikke bevæget sig i retning af gratisavisernes læserprofil, men fastholdt deres politiske læsergrundlag som enten højrefløjsaviser eller centrum-venstre aviser. Eftersom den danske befolkning som helhed bevægede sig mod højre i denne periode, ser man i visse tilfælde en mindre forskydning i denne retning. Flere gratisaviser blev som bekendt introduceret i 2006, men tal for disses politiske profil var ikke tilgængelige i skrivende stund. Sammenhængen mellem politisk holdning og hvilken avis, man læser, siger imidlertid ikke direkte noget om, hvordan læserne opfatter den pågældende avis s politiske orientering. For nærmere at belyse dette har vi foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvor de er blevet bedt om at vurdere den politiske tendens i en række landsdækkende avisers forskellige stofområder. Konkret er de adspurgt om den politiske tendens i avisens ledere, i sammensætningen af debatstoffet og i det journalistiske stof. De har kunnet angive den politiske tendens på en fempunktsskala over det politiske spektrum: venstreorienteret, moderat venstreorienteret, centrum, moderat højreorienteret og højreorienteret. De har tillige kunnet angive, at der ingen bestemt politisk tendens er i henholdsvis ledere, debatstof og journalistisk stof, ligesom muligheden for at svare ved ikke har foreligget. Der er tale om en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse (CAWI) gennemført i perioden 3-8. september 2007 af analysebureauet Zapera med i alt respondenter, og resultaterne er vejet i forhold til køn, alder, geografisk placering og politisk stemmeafgivning ved sidste valg. I de følgende resultater inddrages alene vurderinger blandt personer, der inden for den sidste uge har læst i den pågældende avis. 18 samfundsfagsnyt maj 2008

19 danmarks nye pressesystem Figur 4. Læsernes vurdering af den politiske holdning i Jyllands-Postens journalistik N=218. Gennemført af Zapera i september Figur 5. Læsernes vurdering af den politiske holdning i 24 timers journalistik N=236. Gennemført af Zapera i september Sammenligner vi først en enkelt betalingsavis, Jyllands-Posten, med en enkelt gratisavis, 24 timer, og ser på læsernes vurdering af, om der er en politisk tendens i det journalistiske stof, finder vi markante forskelle. I Jyllands-Postens tilfælde finder kun 4,7% af læserne, at der ingen bestemt politisk tendens er i det journalistiske stof. 22,1% ved ikke, om der er en sådan politisk tendens, mens de øvrige angiver en placering på den politiske højre-venstreskala. Her finder 41%, at Jyllands-Posten er moderat højreorienteret i sin journalistik, 12,1% finder, at samfundsfagsnyt maj

20 danmarks nye pressesystem Figur 6. Læsernes vurdering af den politiske tendens på avisens lederplads (MetroXpress, 24 timer og Urban har ikke ledere i traditionel forstand) N=1003. Gennemført af Zapera i september den er højreorienteret, og 13,1% finder, at journalistikken er præget af en centrumtendens. Yderst få finder, at Jyllands-Postens journalistik befinder sig til venstre for midten. Ser vi dernæst på gratisavisen 24 timer, der i øvrigt udgives af samme bladhus, ser vi en helt anden vurdering af det journalistiske stof. Her finder 13,3%, at der ikke er nogen bestemt politisk tendens, og hele 47% svarer ved ikke. De resterende placerer avisens journalistik som entydigt præget af en politisk midtertendens. Mange læsere ser således en tydelig politisk tendens i Jyllands-Postens journalistik, mens 24 timers journalistik altovervejende fremstår som apolitisk eller midtsøgende. Forskellene mellem Jyllands-Posten og 24 timer viser sig at afspejle en generel forskel mellem betalingsaviser og gratisaviser, når det gælder læsernes vurdering af den holdningsmæssige tendens i forskellige stoftyper. Ser vi på, hvordan læserne af de pågældende aviser indplacerer avisens ledere, debatstof og journalistiske stof på en politisk højre-venstreskala, viser der sig markante forskelle (figur 6-8). Læserne vurderer generelt, at der er en klar parallel mellem de holdninger, der kommer til udtryk på lederplads, i debatstoffet og i det journalistiske stof. Aviser som Information og Politiken vurderes til at være præget af en moderat venstreorientering, hvorimod aviser som Børsen, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten er præget af en moderat højreorientering i alle stoftyper. Gratisaviserne placeres omkring en centrumtendens, men da der samtidig er omkring halvdelen af deres læsere, som ikke finder sig i stand til at svare på den politiske tendens, skal centrumtendensen, som nogle udpeger, nok snarere tolkes som en måde at angive manglende eller varieret politisk tendens end tages som et udtryk for en meget markant artikulering af et politisk centrumsynspunkt. Formiddagsaviserne Ekstra Bladet og B.T. placerer sig lidt til henholdsvis venstre og højre for centrum, og som helhed peger vurderingerne af deres politiske ståsted og andelen af ved ikke -besvarelser på, at de hvad angår politisk tendens for læserne 20 samfundsfagsnyt maj 2008