PsykiatriNyt. Indhold. Psykiatri. Nr. 6. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Juni 2009

Transkript

1 Nyt Indhold Leder Det er ledernes opgave at gøre den røde tråd synlig for medarbejderne...side 2 Turbo på kulturen Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet med flot deltagelse fra centre og tilbud. Nu tager fokusgrupperne fat...side 3 Vikarcentret på skinner Centerleder Charlotte Grønning svarer på de mest brændende spørgsmål...side 6 Nyhedsbrev Region Hovedstadens Det er os, der skal opsøge de pårørende - ikke omvendt... Konkrete erfaringer med forbedringstiltag er samlet i et idékatalog til fri afbenyttelse...side 8 Patienternes sikkerhed Film kan gøre det sjovere at arbejde sikkert...side 11 Ti skarpe til it-chefen Niels Jespersen svarer på ledere og medarbejderes spørgsmål...side 13 Udvidelse forpligter fagligt og organisatorisk sk Center Ballerup har udvidet sit optageområde drastisk og ruster sig med en gennemtænkt plan of action...side 15 PS Kort Nyt...Side 17 Nyt udgives af Region Hovedstadens Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@psv.regionh.dk eller

2 Lederen skal skabe mening Sommeren er kommet, og en velfortjent ferietid venter forude. Som hospital ligger en naturligvis ikke stille i sommerperioden. Patienterne har samme behandlings- og plejebehov, og de mange nye tiltag, der er sat på skinner i de foregående måneder, kører fortsat. Vikarcentret er nu helt oppe i fart, knap 300 vikarer er blevet tilknyttet centret, og der kommer flere til dagligt. Dermed er vi som organisation godt rustet til såvel sommer som fremtid, med fast tilknyttede vikarer som sammen med det faste personale vil sikre kontinuitet og høj faglighed i forholdet til vore patienter. Fast tilknyttede vikarer betyder også kontinuitet for det faste personale, som vil opleve færre afbrydelser i såvel den daglige arbejdsrytme med kollegerne som i den overordnede retning for arbejdet på afsnittet. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Vicedirektør Eva Borg Foto: Tine Juel At skulle håndtere mange - store - tiltag på én gang er en given præmis i en organisation, som gerne vil være i udvikling og fremdrift. Og der er, uden undtagelse, tale om ekstremt vigtige tiltag, som alle har det overordnede mål at forbedre vilkår for patienter, pårørende og personale. Netop de overordnede linjer er hovedfokus for flere af de projekter, der kører på tværs af de psykiatriske centre og sociale tilbud. Værdiprocessen, Den Gode Arbejdsplads, Et fælles lederudviklingsprogram og Kulturprojektet har til fælles formål at give alle ledere og medarbejdere i en de mest optimale rammer for arbejdet med patienterne. De mange projekter, som sættes i søen, kan virke overvældende, og den enkelte medarbejder kan have svært ved at se den røde tråd. Samtidig er vi så ny en organisation, at initiativer, der skydes i gang fra administrationen på Kristineberg, kan virke fremmede og fjerne for medarbejderne på det enkelte center. Her i direktionen har vi, sammen med lederne på centre og tilbud, en afgørende opgave i at forklare hensigten med de mange tiltag og skabe mening for den enkelte medarbejder. De fleste projekter sætter en i gang på eget initiativ, mens andre projekter sættes i værk på foranledning af regionen eller regeringen. Det gælder fx generalplanen for hospitalsbyggeri og specialeplanlægningen, som begge har trukket store ressourcer internt i en. At skulle håndtere mange store tiltag på én gang, er en given præmis i en organisation, som gerne vil være i udvikling og fremdrift. Og der er, uden undtagelse, tale om ekstremt vigtige tiltag, som alle har det overordnede mål at forbedre vilkår for patienter, pårørende og personale. Det er derfor absolut nødvendigt, at ledere og medarbejdere på centre og tilbud går aktivt ind i projekterne, så vi får præcis den stærke, fremtidssikrede, som vi alle gerne vil arbejde i og være en del af. God læselyst og god sommer. Eva Borg Vicedirektør i Region Hovedstadens 2/18

3 Turbo på kulturen Kristineberg, dvs. ens direktion og administration, er som forholdsvis ny hospitalsadministration stadig meget fremmede størrelser for den enkelte medarbejder - det er svært at sikre, at meningen med et projekt som dette formidles helt ud i sidste led. - Peter Treufeldt Centerchef, PC Nordsjælland Der skal spises kage på Klintegården og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som blev hhv. det tilbud og center, som havde den højeste svarprocent i den netop afsluttede spørgeskemaundersøgelse om kultur i en. Præmien er kulturkage til alle medarbejdere. Af Anita Santarelli I alt 2186 besvarede spørgsmålene om kulturen på deres arbejdsplads i en. Det svarer til 43,3 % af alle ansatte. Dermed er første skridt taget på vejen mod en analyse af de eksisterende kulturer - og mod udviklingen af en fælles kultur på tværs af organisationen. Kulturprojektet er baseret på ens beslutning om at arbejde værdibaseret. En proces, der skal fastlægge, hvilke værdier vi ønsker at arbejde efter, kører i øjeblikket i organisationen. Kulturprojektet kører parallelt med værdiprocessen. Det samme gælder en række andre projekter, såsom Den Gode Arbejdsplads og Lederudviklingsprojektet. Fælles for projekterne er, at de alle knytter an til de fælles værdier i en. Direktør Martin Lund forklarer: Kulturprojektet drejer sig jo ikke blot om konkrete arbejdsgange, som man kan fastlægge i en instruks det handler om en overordnet retning, som vi ønsker at gøre fælles. Det samme gælder lederudviklingsprogrammet og Den Gode Arbejdsplads derfor kæder vi projekterne sammen med processen med at formulere vores fælles værdier, siger Martin Lund. Værdierne skal supplere de lovbestemte procedurer, og angive retningen i såvel arbejdet med patienter som i samarbejdet mellem kolleger. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Kulturen er et fælles ansvar Kulturprojektet er den enkelte medarbejders og den enkelte arbejdsplads mulighed for at sætte sit fingeraftryk på den kultur, der skal kendetegne Region Hovedstadens i fremtiden. At 43,3 % har besvaret spørgsmålene sikrer en tilstrækkelig validitet, hvilket betyder, at resultaterne kan fungere som et solidt grundlag for det videre kulturprojekt. Men man kan undres over, at ikke endnu flere har grebet chancen for at lade deres stemme blive hørt? Peter Treufeldt, centerchef på sk Center Nordsjælland og medlem af kulturprojektets styregruppe, mener at der er grund til at være tilfreds med, at lidt under halvdelen af de ansatte har besvaret skemaet: Kristineberg, dvs. ens direktion og administration, er som forholdsvis ny hospitalsadministration stadig meget fremmede størrelser for den enkelte medarbejder det er svært at sikre, at meningen med et projekt som dette formidles helt ud i sidste led. Nogle har givet udtryk for, at spørgeskemaundersø- 3/18

4 gelsen ikke giver mening, fordi den stillede spørgsmål på centerniveau frem for afsnitsniveau hvilket ville have gjort spørgsmålene langt mere nærværende for den enkelte, da folk anser sig selv for at være ansat på et givent afsnit frem for et givent center. På PC Nordsjælland har vi derfor slået meget på egen-interessen at projektet er en unik chance for den enkelte medarbejder for at få indflydelse og påvirke fremtiden på et stort center og et endnu større hospital. Også Pia Enemark, forstander på botilbuddet Klintegården, hvor 67 af 75 medarbejdere har deltaget i undersøgelsen, anser det for nødvendigt, at den lokale ledelse bruger kræfter på at forklare projektets formål og betydning for den enkelte medarbejder: Nogle medarbejdere har sagt til mig, at et kulturprojekt i den samlede er for langt væk fra deres dagligdag men når så folk har kigget på spørgsmålene, har de alligevel deltaget. Vi har fulgt besvarelsen tæt, og er gået ledere og medarbejdere på klingen for at forklare meningen med projektet. Vi havde ikke opnået så høj deltagelse ved at sende en eller to rundt i huset. Direktør Martin Lund er tilfreds med antallet af besvarede spørgeskemaer: Jeg er glad for, at så mange har deltaget i undersøgelsen. Knap halvdelen af alle ansatte har besvaret spørgeskemaet, og det er et pænt resultat i en ny organisation, hvor rigtig mange ikke har deres daglige arbejde foran en computer. Når man samtidig tager højde for, at it-situationen på visse centre fortsat er ustabil i perioder og at hverdagen i klinikken er meget travl, synes jeg, vi skal være stolte af, at så mange har engageret sig i kulturprojektet. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Knap halvdelen af alle ansatte har besvaret spørgeskemaet, og det er et pænt resultat i en ny organisation, hvor rigtig mange ikke har deres daglige arbejde foran en computer. - Martin Lund direktør, en Svære spørgsmål Også Rasmus Emmertsen, konsulent i Human House, der foretager kulturanalysen og udviklingen for en, er positiv: Svarprocenten er faktisk fin, betingelserne taget i betragtning. Det er jo heller ikke lette spørgsmål kulturprojektet handler om at sætte tanker i gang om værdier, arbejdsmiljø og god ledelse det er store ting at tage stilling til. Og vi har i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen modtaget en del henvendelser fra medarbejdere på forskellige centre og tilbud, som synes kulturprojektet er et rigtigt godt initiativ, og som er glade for at komme til orde. For at kvittere for den flotte deltagelse, og give foreløbig feedback, vil vi sørge for at melde de overordnede resultater af undersøgelsen ud på centre og tilbud, så snart vi har dem. Human House har også modtaget enkelte henvendelser med konkret kritik af spørgsmålene i undersøgelsen. Mange savnede fx en ved-ikke -funktion. Men spørgeskemaets form er nøje overvejet og udformet til at tvinge deltagerne til at tage stilling og svare ud fra deres mavefornemmelse. Rasmus Emmertsen forklarer: Nogle er blevet irriteret over spørgsmålene. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsen ikke skal munde ud i et klart facit og en objektiv sandhed der er tale om et fundament for videre dialog om, hvordan en ønsker sin 4/18

5 fælles kultur. I fokusgrupperne bliver indtrykkene fra spørgeskemaundersøgelsen testet og yderligere udfoldet med konkrete eksempler og medarbejdernes egne ord. Det glæder vi os til. Mod en fælles kultur Netop nu er Human House i gang med at analysere svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne af denne og af de efterfølgende fokusgruppeinterviews på centre og tilbud vil fremgå af en samlet rapport, som præsenteres til november. Men allerede på målsætningskonferencen den 18. juni for centerledere og forstandere i en vil Human House løfte sløret for de overordnede linier, og fortælle, hvad undersøgelsen isoleret set fortæller om kulturen på arbejdspladserne i en. PsykMED vil blive orienteret på et møde inden sommerferien. Sammen med direktionen vil lederne derefter drøfte den videre indsats og fokusområder. Parallelt med kulturanalysen kører en proces, der skal sikre kulturudviklingen. På et kulturværksted, hvor projektets styregruppe og udvalgte medarbejdere deltager, vil man drøfte, hvilke foreløbige forestillinger man har om kulturens ideelle rammer i en. Hensigten med kulturværkstedet er at få nogle foreløbige overskrifter for den fremtidige kultur. Formålet med at køre analyse og udvikling af kulturen parallelt er, at vi - når vi står med resultaterne af analysen - kan holde dem op mod de foreløbige forestillinger om den ideelle kultur i en. Så kan vi se, hvor langt eller tæt på den konkrete virkelighed på centre og tilbud, forestillingerne er og vi kan se, hvor indsatsen skal lægges for at opnå den kultur, en ønsker, siger Rasmus Emmertsen. Kulturprojektet kort Projektets formål er at skabe en fælles bevidsthed og et fælles sprog om forskelle og ligheder i de kulturer, der findes i en i dag, og at skabe et fælles afsæt for udviklingen af en fælles kultur og identitet på tværs af organisationen. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Alle medarbejdere i en får mulighed for at deltage i projektet. Foruden spørgeskemaundersøgelsen vil der blive afholdt fokusgruppeinterviews og kulturværksted. En rapport med analyser af de enkelte arbejdspladsers kulturer samt anbefalinger til arbejdet mod en fælles kultur på tværs af organisationen vil foreligge til november. Læs mere på PsykIntra. 5/18

6 ens Vikarcenter er sat på skinner Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Tine Juel ens Vikarcenter har startet driften, og glæder sig til at formidle kompetente og fleksible medarbejdere til de psykiatriske centre. Vi har bedt centerleder Charlotte Grønning svare på de ti spørgsmål, centrets medarbejdere oftest møder. Af Anita Santarelli Det er gået hurtigt, fra det stod klart, at hospitalerne i regionen ikke længere måtte benytte private vikarbureauer, til en fik stablet et eget Vikarcenter på benene. Leder af Vikarcentret, Charlotte Grønning, har fra sin tiltrædelse i marts måned sammen med sine 12 medarbejdere arbejdet intenst på at strukturere centret og rekruttere vikarer. Hver dag kommer nye ansøgere og nye medarbejdere til centret, som nu flytter til egne lokaler på Carl Nielsens Allé på Østerbro. De psykiatriske centre henvender sig løbende med en række praktiske spørgsmål om, hvordan brugen af vikarer fra centret foregår. Charlotte Grønning svarer her på de ti mest stillede spørgsmål: Hvordan bestiller de psykiatriske centre en vikar? Centrene bestiller en vikar gennem vores bestillingssystem. Der bliver undervist i dette i ugerne 23 og 24. Når vagtplanlæggerne ikke er til stede, kan man ringe på tlf og bestille en vikar. Vikarcentret har åbent fra kl til på hverdage. Lørdage, søn- og helligdage har Vikarcentret åbent fra til Kan centrene få dækket behovet for vikarer i sommerferien? Vi arbejder intenst på at sikre et tilstrækkeligt antal vikarer. Vi har pt små 300 vikarer tilknyttet, og flere kommer til dag for dag. Der vil formodentlig opstå situationer, hvor Vikarcentret ikke kan imødekomme alle forespørgsler hvilket de private vikarbureauer i øvrigt heller ikke altid har været i stand til i ferietid. Kan centrene stadig have deres egne vikarer? Både ja og nej. Centrene kan ikke selv ringe vikarer ind og aflønne dem - alle bestillinger skal gå gennem Vikarcentret, som skal formidle alle kontakter mellem centre og vikarer. Dog har centrene mulighed for at ønske en bestemt vikar, og vikarerne har mulighed for at ønske et bestemt afsnit. Vikarcentret vil arbejde på at opnå det bedste match, så både vikarer og centre har en oplevelse af, at vikaren fagligt gør en forskel, og at kontinuiteten og dermed patientsikkerheden har højeste fokus. Hvad koster en vikar? Der er nu indgået lønaftale med DSR og FOA. Lønaftalerne og løneksempler er lagt på vores hjemmeside. Dertil kommer et administrationsgebyr, hvis størrelse endnu ikke er fastlagt. Hvad nu, hvis en af centrets egne medarbejdere skal på job i Vikarcentret, og centret samtidig har brug for vedkommende? I forbindelse med pålægning af overarbejde er det altid det psykiatriske center, der kommer i første række. 6/18

7 Foto: Tine Juel Kan et center bede vikaren blive på overarbejde? Nej - vikaren kan ikke pålægges overarbejde. I Vikarcentrets åbningstid skal man kontakte Vikarcentret, som enten kan acceptere, at vikaren bliver på ekstratimer, eller vil finde en anden vikar. Opstår der specielle situationer, hvor det er uforsvarligt, at vikaren forlader centret, håndterer vi sagerne fra gang til gang. Hvad er deadline for afbestilling af en vikar? Ifølge lønaftalen med de faglige organisationer er vi forpligtet til at yde vikaren løn i op til 48 timer, når vikaren har fået at vide, hvor vedkommende skal arbejde. Såfremt et center alligevel ikke får brug for vikaren, vil Vikarcentret finde et andet center eller afsnit, hvor vikaren kan arbejde. Såfremt vikaren siger nej tak til dette tilbud, bortfalder lønforpligtelsen. Det er således kun i de tilfælde, hvor vi ikke kan anvise vikaren andet arbejde, at centrene er forpligtet til at betale. Vi forventer, at sådanne situationer kun vil opstå ganske sjældent. Hvad så, hvis medarbejderne i afsnittet vil tage merarbejde i eget afsnit? Vikarcentret har intet med merarbejde og overarbejde i eget afsnit at gøre. Det er centrenes ledelsesråderum. Hvad med tidsbegrænsede stillinger? Medarbejdere, som centrene ansætter i tidsbegrænsede stillinger, skal ikke registreres i Vikarcentret. Hvordan kommer samarbejdet til at foregå? For at kunne leve op til visionen om ikke blot at sende en vikar, men en kompetent, fleksibel og serviceminded fagperson, har vi i ens Vikarcenter valgt en struktur, hvor der er mulighed for at opnå et nærhedsprincip. Vi har ansat fire teamledere, der hver har ansvar for et geografisk og fagligt område. En af deres opgaver er at være bindeled mellem afsnit, vikar og Vikarcenter. De vil komme ud og besøge den enkelte vikar i afsnittene, og tale med afdelingssygeplejerskerne om Vikarcentrets opgaver. Nyhedsbrev Region Hovedstadens ens Vikarcenter Nye vikarvagter skal nu bookes gennem Vikarcentret. Vikarcentret blev oprettet, fordi Region Hovedstaden pr. den 1. juli stopper for brug af sygepleje- og lægesekretærvikarer fra private vikarbureauer. Men allerede nu bliver alle vikarvagter for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, plejere samt pædagoger, der arbejder i Region Hovedstaden, administreret gennem ens Vikarcenter. Vikarcentret kan kontaktes på tlf (administration) eller (call-center), eller på ensvikarcenter@psv.regionh.dk På finder du åbningstider og yderligere information om Vikarcentret. 7/18

8 Det er os, der skal opsøge de pårørende ikke omvendt Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Tine Juel Behandlere og plejepersonale skal være mere opsøgende i deres information til de pårørende, som bør inddrages systematisk i behandlingen af psykisk syge patienter. Idékatalog med konkrete ideer og værktøjer kan hentes på PsykIntra. Af Anita Santarelli En konkret oplevelse blev afgørende for, at Anne Lindhardt, centerchef på sk Center Rigshospitalet, forstod i hvor høj grad, det er nødvendigt at inddrage pårørende i behandlingen af psykisk syge: Jeg fik skærpet min opmærksomhed i forbindelse med en patients selvmord for mange år siden. Ved en efterfølgende samtale med moderen indså jeg, hvor megen viden vi som behandlere var gået glip af på grund af manglende dialog med patientens pårørende. Der var aspekter af patientens livsudvikling, vi intet kendte til, fortæller Anne Lindhardt. Inddragelsen kan have afgørende betydning, når en patient skal udredes og behandles. De pårørende kender patientens livsforløb, udvikling, ressourcer, traumer og kriser i detaljer, som fremmer muligheden for at kunne stille den rigtige diagnose, og således at den rette behandling kan sættes ind langt hurtigere, end det ellers ville have været tilfældet. Og ikke sjældent kender de pårørende de diskrete signaler på, at noget er under udvikling, som man skal tage vare på. Men de pårørende har også ofte har stået alene med ansvaret, indtil behandlingssystemet går ind og medvirker og de - såvel som vi - har stor nytte af, at de bliver inddraget i behandlingsprocessen. Først og fremmest fordi det bør være et samarbejde. De pårørende er der altid, både når patienten er indlagt og når patienten er udskrevet. Konkrete ideer til inddragelse Graden af, hvor meget pårørende er blevet inddraget, informeret og vejledt, har svinget gennem tiderne, og været afhængig af bl.a. tidernes forskellige sociologiske forklaringer på årsagerne til psykisk sygdom, siger Anne Lindhardt. Hvor man tidligere var tilbøjelig til at fokusere på samspillet i familien som en medvirkende årsag til udbruddet af psykisk sygdom, ses de pårørende i dag overvejende som en ressource. Gennem de senere år er sundhedspersonalet i stadig stigende grad blevet klar over vigtigheden af at inddrage de pårørende. Men trods den øgede bevågenhed har det ind imellem vist sig vanskeligt at etablere et frugtbart samarbejde mellem pårørende, personale og patient. Resultater af pårørendetilfredshedsundersøgelser i landets psykiatrier viser, at kun 38 % af de pårørende fra den ambulante psykiatri og 34 % fra 8/18

9 sengeafsnittene er tilfredse med deres kontakt til psykiatrien. Et andet succesfuldt tiltag er inddragelse af både patienter og pårørende i behandlingskonferencer, en ordning som nu har kørt i godt et år med gode resultater. Et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt skal derfor give medarbejderne i psykiatrien nogle bud på, hvordan pårørende i højere grad kan medinddrages som kompetente samarbejdsparter. Med udgangspunkt i resultaterne af tilfredshedsundersøgelserne har tværfaglige team fra hele landet siden august sidste år afprøvet og evalueret en række forbedringstiltag. Erfaringerne herfra er nu samlet i et idékatalog, som frit kan hentes på internettet og benyttes på de psykiatriske centre. I idékataloget kan man høste frugterne af andres erfaringer. Hvis man fx på ét center har gode erfaringer med en bestemt form for skriftligt velkomstmateriale, kan andre centre kopiere ideen og man slipper for at opfinde den dybe tallerken flere gange, siger Helle Høgh, som leder det nationale projekt. Familien kan ikke selv bede om information På en temadag i maj præsenterede team fra Region Hovedstadens nogle af de konkrete værktøjer, som er blevet afprøvet på flere af de psykiatriske centre. Erfaringerne på tværs af teamene peger på, at det vigtigste er, at personalet er opsøgende i deres samarbejde med de pårørende. Det er os, der skal kontakte de pårørende ikke omvendt, siger Lis Zabinski, ledende socialrådgiver på sk Center Hvidovre og deltager i udviklingsprojektet. De pårørende er ofte i en form for krise, når de er i kontakt med os første gang. De er ikke selv i stand til at spørge ind til de ting, de har brug for at vide og kan ofte heller ikke få fortalt personalet alt det vigtige i første omgang. Som en del af projektet indførte Lis Zabinski og hendes kolleger på afsnit 805 derfor forsøgsvis en række tiltag for at øge samarbejdet og personalets tilgængelighed i forhold til de pårørende. Blandt tiltagene er systematisk kontakt til pårørende inden for 24 timer, hvor der informeres om patientens kontaktperson, den behandlingsansvarlige overlæge, tilbud om fremsendelse af informationsmateriale mv. Derudover benytter personalet en dialogguide, de informerer om centrets tilbud om psykoedukation og tilbyder samtaler med personalet. Et andet succesfuldt tiltag er inddragelse af både patienter og pårørende i behandlingskonferencer, en ordning som nu har kørt i godt et år med gode resultater. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Colourbox Vi er meget tilfredse med indsatsen. Både patienter, pårørende og personale synes, at det fungerer godt, og vi fortsætter tiltagene efter projektets afslutning, siger Lis Zabinski. Stærk fremgang i tilfredshedsmålinger Afsnit 805 på PC Hvidovre er ikke ene om at mærke fremgang. Projektdeltagerne er blevet evalueret på et spørgsmål om pårørendes samlede oplevelse af kontakt med behandlingsstedet. Her viser projektet, at der er sket markante forbedringer i forhold til baselinedata fra landsundersøgelserne for pårørende i Samlet set har de projektdeltagere, der har fået respondenter nok i undersøgelsen, skabt et fremskridt på 64 % for sengeafsnittene og 34% for de ambulante enheder set i forhold til Så det viser, at en koncentreret indsats giver gode resultater. Også deltagerne blandt behandlings- og plejepersonalet oplever, at de giver de pårørende bedre vilkår. 9/18

10 Der er altså sammenhæng mellem personalets og de pårørendes oplevelse af samarbejdets fordele, siger Helle Høgh. Så der er ingen undskyldning for ikke at gå i gang med kvalitetsudviklingen på dette område. Samarbejdet med de pårørende skal være en naturlig del af plejen og behandlingen af patienterne. Jeg opfordrer stærkt centre og afsnit til at lade sig inspirere af idékataloget - det kan være med til at give inspiration til den systematik, der skal implementeres i forhold til samarbejdet og medinddragelsen af de pårørende. - Eva Borg, vicedirektør, en I Region Hovedstadens ser vicedirektør Eva Borg øget inddragelse af de pårørende som et must: Samarbejdet med de pårørende skal være en naturlig del af plejen og behandlingen af patienterne. Jeg opfordrer stærkt centre og afsnit til at lade sig inspirere af idékataloget - det kan være med til at give inspiration til den systematik, der skal implementeres i forhold til samarbejde og medinddragelse af de pårørende. Hent inspiration til samarbejdet med de pårørende På PsykIntra kan du downloade idékataloget og læse mere om Videnscenter Gennembrud, som har styret det nationale kvalitetsudviklingsprojekt om inddragelse af pårørende. Gennembrudsprojektet Pårørende i en - det nationale kvalitetsudviklingsprojekt til udvikling af pårørende arbejde i psykiatrien forsøger at give medarbejderne i psykiatrien nogle konkrete bud på, hvorledes pårørende til sindslidende i højere grad kan medinddrages i psykiatrien, som kompetente samarbejdspartnere. I projektet er der fokus på at forbedre eksisterende praksis og udvikle pårørendearbejdet i en positiv retning, så flere pårørende giver udtryk for tilfredshed med indsatsen. Dialogforum For at sikre et nært og udviklende samarbejde med patienter og pårørende har Region Hovedstaens etableret et samarbejde med foreningernes Fællesråd - Dialogforum. Der afholdes møder mellem ledelserne i de to organisationer og mellem repræsentanter fra Fællesrådet og de enkelte psykiatriske centre. Læs mere om Dialogforum på Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Colourbox 10/18

11 Patienternes sikkerhed Det var en helt ny måde at formidle instrukser på. Filmene er jo sjove, og tager udgangspunkt i den del af sikkerhedsprocedurerne, som personalet af og til anser for overflødigt.... Kirsten Abdalla, kvalitetskoordinator, PC Gentofte Indsatsen for at højne patientsikkerheden på de psykiatriske centre fortsætter. Film og humor skal hjælpe behandlere og plejere med at huske sikkerhedsprocedurerne. Af Anita Santarelli Sidste år blev der rapporteret ca utilsigtede hændelser i Region Hovedstadens. Langt de fleste omhandlede medicineringsfejl og patientfald. For at sikre patienternes sikkerhed, og for at forberede sig til den fælles akkreditering, har en valgt at sætte fokus på de seks internationale patientsikkerhedsmål. De seks internationale patientsikkerhedsmål Korrekt patientidentifikation Sikker kommunikation Sikker lægemiddelanvendelse Time-out ved ECT Undgå hospitalsinfektioner Undgå patientfald Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Tine Juel Hvert sikkerhedsmål er blevet fulgt af en ny instruks, som nu implementeres på de psykiatriske centre. Men hvordan sikrer man, at personalet tager sikkerhedsprocedurerne til sig i en hverdag, hvor det kan forekomme absurd at skulle bede en patient om at identificere sig, hver gang vedkommende skal have sin medicin også efter flere ugers indlæggelse? Et godt grin kan hjælpe sikkerheden på vej På sk Center Gentofte har man gennem flere år holdt Tirsdags-VIP, hvor nye vejledninger og instrukser i VIP-portalen gennemgås. Møderne havde med tiden tabt pusten og var, med kvalitetskoordinator Kirsten Abdallas ord, blevet lidt kedelige. Da de nye patientsikkerhedsinstrukser skulle drøftes på Tirsdags-VIP, besluttede man på PC Gentofte at tage udgangspunkt i de seks små film, der som en del af en større kampagne skulle hjælpe centrene til at sætte fokus på patientsikkerheden. Vi brugte spot-kampagnen seks uger i træk på Tirsdags-VIP, fortæller Kirsten Abdalla. Og det var en helt ny måde at formidle instrukser på. Filmene er jo sjove, og tager udgangspunkt i den del af sikkerhedsprocedurerne, som personalet af og til anser for overflødigt fx at man skal være opmærksom på håndhygiejne, selvom vi ikke har somatisk syge patienter. Det betød, at vi faktisk fik os et godt grin, og fik skabt et rum, hvor de dumme spørgsmål var tilladt. Og det er min oplevelse, at personalet har taget budskaberne om sikkerhedsprocedurer til sig. 11/18

12 Det skal give mening for personalet Også på sk Center Glostrup har man brugt filmene til at understøtte budskabet om, at sikkerhedsprocedurerne skal overholdes. Og udviklingschef Karin Højen Johannesen mener, at filmenens skæve humor kan have lettere ved at ramme nogle medarbejdere end en tør instruks. Men hvordan sikrer ledelserne på de enkelte centre, tilbud og afsnit, at budskabet ikke drukner i de mange andre vigtige og tidskrævende budskaber, initiativer og projekter, som organisationen sætter i gang i disse år? Udviklingschef på PC Glostrup, Karin Højen Johannesen, er ikke i tvivl: Det vigtigste er, at personalet kan se formålet med et tiltag - det være sig kampagnen for patientsikkerhed eller et af de mange andre projekter, som sættes i søen i øjeblikket. Dér har vi som ledere, både ude lokalt på centre og afsnit men også centralt på Kristineberg, en vigtig opgave i at skabe mening for den enkelte medarbejder det er ganske enkelt afgørende for, at vedkommende tager en ny instruks og dermed en ny procedure til sig. For at gøre de seks internationale patientsikkerhedsmål nærværende for den enkelte medarbejder, har man på PC Glostrup bl.a. valgt at fokusere på målene i forbindelse med revideringen af den lokale dresscode. Tingene skal hænge sammen og netop i reglerne for, hvordan personalet må eller skal klæde sig, gør både sikkerhedshensyn, arbejdsværdier og arbejdsmiljø sig gældende på en meget håndgribelig måde, som personalet har en direkte interesse i - fx må man af hygiejnehensyn ikke bære lange ærmer, når personalet varetager opgaver i køkkenet, fortæller Karin Højen Johannesen. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Colourbox Film der formidler Kampagnen for patientsikkerhed løb over seks uger i foråret. Som en del af kampagnen sætter seks spots med humor fokus på vigtigheden af sikkerhedsprocedurerne. Filmene, som med fordel kan benyttes i introduktion af nye medarbejdere i en, har deltagelse af bl.a. skuespillerne Dick Kaysø og Ditte Gråbøl, og kan ses på 12/18

13 10 skarpe til IT-chefen Det er godt et halvt år siden, de psykiatriske centre gennemgik store omlægninger, der samlede ens it-platforme. Nogle systemer fungerer godt, mens nogle centre fortsat døjer med ustabilitet. Nyt har bedt it-chef Niels Jespersen besvare ti skarpe spørgsmål. Single sign-on og hurtig sign-on er ønsker, der har stor bevågenhed, og som det desværre er svært og dyrt at opfylde. I 2009 er det kommer højt på dagsordenen i regionens EPJ-styregruppe, og der er forskellige projekter i gang Niels Jespersen, it-chef, en 1. Kan I ikke få min PC til at arbejde hurtigere? Jo, og fordi der er en lang række årsager til, at det går langsomt, arbejder vi samtidigt på en lang række fronter: Flere centre er i gang med at udskifte ældre pc ere, gamle it-netværk er ved at blive udskiftet, serverne bliver optimeret for f.eks. at forbedre logon-tider. Det er en omfattende proces, og vi har stort fokus på at finde årsager til langsommeligheden og eliminere dem (og heldigvis er der også mange i en, der ikke har hastighedsproblemer). 2. Jeg vil have single sign-on Det vil jeg også. Ligesom resten af regionens medarbejdere. Single sign-on og hurtig sign-on er ønsker, der har stor bevågenhed, og som det desværre er svært og dyrt at opfylde. I 2009 er det kommet højt på dagsordenen i regionens EPJ-styregruppe, og der er forskellige projekter i gang med bl.a. smart-cards og portaler, som fastholder patientens CPR-nummer på tværs af systemerne. 3. Min nevø har en netbook og bruger Openoffice, kan vi ikke bare skifte til det? Jo, det kan vi godt i princippet. Et skift forudsætter, at vi overbeviser resten af regionen om, at det giver værdi for os at skifte til små, lette bærbare med små skærme (netbooks) og til et konkurrerende og billigere kontorprogram (Openoffice). Der er gode eksempler ude i verden på, at den slags skift kan lade sig gøre. 4. Men kan jeg så ikke bare selv få netbook og bruge Openoffice? Først når regionen og/eller en tager det med i viften af tilbud. Vi opnår kun fordelene af fælles it-systemer og support, når vi rent faktisk benytter det samme grundlag. Derfor må vi begrænse, hvor mange slags pc ere og programmer, vi understøtter. Nyhedsbrev Region Hovedstadens 5. Hvad ser du som det største it-fremskridt i en? At vi nu benytter en fælles platform på mange kliniske og administrative områder. De fælles systemer gør samarbejdet og mobiliteten (f.eks. for vikarer) markant lettere, og indsamling og overblik af data og sammenligninger på tværs i en lettes. Med samme GS!åben i hele en kan vi nu f.eks. meget lettere følge patienter, som får behandling på forskellige af vore psykiatriske centre. 6. Hvad ser du som den største it-mæssige udfordring for en? Langsomme systemer. Det er et helt grundlæggende problem, når vore brugere oplever forsinkelser i arbejdet med it. Vi får svært ved at bygge ovenpå og øge udnyttelsen og kompleksiteten af it, så længe der er et betydeligt antal brugere, som er ramt af helt grundlæggende hastighedsproblemer. 13/18

14 7. Hvad er ens it-afdelings største udfordring? At vi har store afhængigheder til Koncern IT og til de somatiske hospitaler. Vi har ansvaret for at løse it-problemerne, og for at en har god, velfungerende it. Det er derfor en udfordring, når vi er afhængige af andre for at kunne løse problemerne, og ikke selv kan prioritere problemernes vigtighed....it giver nogle klare gevinster inden for fx patientsikkerhed og sammenhæng i informationer og pleje. It har hævet niveauet i en, og der er et stort potentiale for at hæve niveauet yderligere. - Niels Jespersen, it-chef, en 8. Er it i en kommet for at blive? Nej, vi afskaffer al it i Spøg til side: Ja, it giver nogle klare gevinster inden for f.eks. patientsikkerhed og sammenhæng i informationer og pleje. It har hævet niveauet i en, og der er et stort potentiale for at hæve niveauet yderligere. Det kræver naturligvis en indsats over hele linjen, fra bedre og tilpassede systemer til veluddannede og it-erfarne brugere. 9. Er det ikke hårdt at være it-medarbejder med alle de problemer, I skal løse hver dag? Nej, vi har travlt som de fleste andre i en, og naturligvis kan det være hårdt på dage, hvor vi f.eks. får flere opgaver ind, end vi kan nå at løse. De fleste af vore kolleger i en kan godt håndtere at være frustrerede over it-problemer (hvem er ikke det?), uden at det går ud over os, som udfører itprojekter eller hjælper brugerne. 10. Hvordan ser fremtiden for ens it ud? Den ser lys ud. Vi vil i højere grad få samme kliniske systemer i hele Region Hovedstaden, og dermed nyde endnu flere af den type fordele, som vi allerede har opnået ved at køre fælles i en. Det bliver hurtigere og bedre integreret med færre indlogninger og f.eks. fastholdelse af CPR-nummer på tværs af systemer. Vi kommer til at anvende it meget mere i klinikken til hverdag, end vi gør nu. Der tegner sig et billede af en samlet Elektronisk Patientjournal (EPJ) om nogle år. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Colourbox 14/18

15 Udvidelse forpligter fagligt og organisatorisk Centerchef Jan Toftholm Andersen Foto: Tine Juel planen betyder, at sk Center Ballerup får udvidet sit optageområde med 28 %, og får både OPUS og OP-team. Centret ruster sig med en gennemtænkt plan of action. Af centerchef Jan Toftholm Andersen, sk Center Ballerup. På sk Center Ballerup har der blandt personalet i flere år været en agtpågivenhed og naturlig skepsis overfor forandringer i kapaciteten, idet centret som en del af Københavns Amt i årene lukkede både sengeafsnit og daghospitalsfunktioner. Med den nye plan for en og udvidelsen med såvel OPUS og OP-team, er optimismen nu ikke blot tilstede i centerledelsen også medarbejdere på PC Ballerup er begyndt at tro på, at centret og deres indsats kommer til at spille en væsentlig rolle i Region Hovedstadens. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Centerledelsen har sammen med stab og mellemledere, og med involvering af MED-udvalg, sat sig for at skabe en plan for de kommende 3½ år. Opgaven bliver at skabe sammenhæng mellem den organisatoriske udvidelse, de strukturelle og faglige beslutninger... Strategiprocessen skal være involverende på alle planer Centerledelsen har sammen med stab og mellemledere, og med involvering af MED-udvalg, sat sig for at skabe en plan for de kommende 3½ år. Opgaven bliver at skabe sammenhæng mellem den organisatoriske udvidelse, de strukturelle og faglige beslutninger, samt den kvalitet og de kompetencer, der skal videreudvikles og sikres. Planen, som centret har arbejdet på siden marts måned, bliver vores plan of action. Den skal sikre, at intentionerne fra planen gennemføres, og at målsætninger for centret nås gennem resultataftaler med direktionen. Planlægningsprocessen løber fra marts til september Vi startede med indledende møder i den udvidede centerledelse (dvs. med administrationschef), i Dialogfora, i MED-udvalg, i den samlede ledergruppe, samt med stab og forskningsenhed. Dermed var rammen sat for den videre strategiplanlægning, som foregår på fremtidsværksteds-lignende møder, faciliteret af centerledelsen. Værkstedsmøderne foregår i samme fora som de indledende møder. Vi holdt de første værkstedsmøder i april, og er nu midt i processen. Når den endelige plan foreligger i september, vil den samlede ledergruppe indlede det implementerende arbejde. Plan of action Strategiplanen vil i sin endelige form indeholde en konkret plan of action, der inden for alle faglige, strukturelle og organisatoriske områder vil sikre: En konkret beskrivelse af, hvad der skal ske En konkret angivelse af særligt ansvar og ledelsesindsats En konkret beskrivelse af, hvorledes hvert enkelt område bliver monitoreret. 15/18

16 Centerledelsen har lagt stor vægt på, at planen involverer såvel ledere og medarbejdere som patienter og pårørende. Vi lægger også stor vægt på, at vi som center vil bidrage til Region Hovedstadens med en opgaveløsning, der er tæt på patienten og af høj, faglig kvalitet. Centerledelsen har lagt stor vægt på, at planen involverer såvel ledere og medarbejdere som patienter og pårørende. Vi lægger også stor vægt på, at vi som center vil bidrage til Region Hovedstadens med en opgaveløsning, der er tæt på patienten og af høj, faglig kvalitet. Med dette fokus vil vi beskrive centrets opgaver, patientforløb og kompetencer, og sørge for, at de nødvendige strukturelle og organisatoriske forandringer gennemføres. Allerede nu får vi feedback fra ledere, forskere, MED-udvalg og Dialogfora, som synes, processen er spændende, og som ser frem til en udfordrende og forpligtende fremtid som et af de større centre i Region Hovedstadens. Det fagprofessionelle fokus og patienten i centrum Den indsats, som centrets engagerede og ansvarsfulde personale leverer dagligt, er god. Men vi må også erkende, at vi har et stykke vej endnu, når det kommer til at sikre, at patienter involveres i alle de beslutninger, der vedrører deres forhold. Vi har derfor valgt at give vores nye strategiplan arbejdstitlen Patienten har ordet. I planen indgår yderligere faglig integration af Rehabilitering og Mindfulness som væsentlige målsætninger i mødet med patienten. Et af de store faglige initiativer, som skal binde den kliniske meningsfuldhed sammen med patientens mål, bliver udviklingen og implementeringen af en dansk model af IMR (Ilness Management and Recovery). Centret satser bl.a. på at skabe en uddannelsesenhed for patienter og pårørende, således at de hurtigere bliver i stand til at mestre et liv med netop deres mentale sårbarhed som et præmis, der kan håndteres i samarbejde med netværk, egen læge (shared care) og behandlingsindsatsen fra PC Ballerup. Vi er på centret fulde af håb, og ser meget lyst på en udfordrende fremtid med både udvidelser og besparelser (må formodes), men frem for alt et øget fagligt og etisk samarbejde med patienten og de pårørende. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Tine Juel 16/18

17 PS Kort Nyt Foto: Colourbox Tegning: Claes Movin Fælles Platform i børne- og ungdomspsykiatrien Fælles Platform er en samlet betegnelse for en række projekter, der er ved at blive igangsat inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I alt lanceres seks projekter, som drives og ledes af personale fra de børne- og ungdomspsykiatriske centre og fra administrationen. Projekterne har bl.a. til formål at sikre, at flest mulige patienter udredes og behandles inden for to måneder, at behandlingen er af samme høje kvalitet i hele regionen, at kapacitet og ressourcer udnyttes optimalt, at korrekt visitation til centrene bliver så let som muligt, og at de børne- og ungdomspsykiatriske centre fremstår som attraktive arbejdspladser, som er i stand til at fastholde og rekruttere personale. Mere information om Fælles Platform i børne- og ungdomspsykiatrien kan findes på PsykIntra. Spændende undervisningsmateriale for børn og unge om psykotiske tilstande Region Hovedstadens udgiver nu Manualiseret psykoedukation: Undervisningsmateriale for børn og unge om psykotiske tilstande. Materialet kan bruges til psykoedukation af unge i alderen år og er et undervisningsprogram om psykotiske tilstande. Det består af 126 powerpoint-sider og dækker bl.a. emnerne sårbarhed, stress, psykose og medicin. Materialet kan frit downloades på og suppleres med undervisernes egne erfaringer og tilpasses deltagernes behov. Materialet udspringer af NIP audit, det er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri, som organisatorisk hører under Region Hovedstaden, og er godkendt af ens Kvalitetsråd. Kvalitetsarbejde på de sociale tilbud Seks nationale kvalitetsstandarder for det sociale område er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem regionerne, Center for Kvalitetsudvikling og relevante interesseorganisationer. Standarderne skal danne udgangspunkt for kvalitetsudvikling på botilbud for såvel børn som voksne, handicappede som sindslidende. Standarderne omhandler brugerinddragelse, individuelle planer, kommunikation, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Tine Juel Foto: Tine Juel Nu går Region Hovedstadens sammen med Region Hovedstaden Handicap i gang med at udarbejde fælles vejledninger, som med udgangspunkt i standarderne skal angive en overordnet retning for tilbuddenes praksis. De fælles vejledninger kommer i høring og derefter til godkendelse i Kvalitetsforum, hvorefter de enkelte tilbud kan tilpasse deres lokale retningsgivende dokumenter. De endelige vejledninger forventes at foreligge ved årsskiftet. Fokus på specialiseringen på socialpsykiatriske tilbud I august igangsættes udarbejdelsen af en ny udviklingsstrategi, der skal beskrive specialiseringen i behandling og pleje af beboerne på de socialpsykiatriske tilbud i Region Hovedstadens. Hensigten er at gøre metoderne, der anvendes, tydeligere for såvel tilbuddene som kommunerne. En bevidstgørelse om evidensbaserede metoder forventes at højne kvaliteten af beboernes rehabilitering. Udviklingsstrategiens principper vil skulle medtænkes i implementeringen af de nationale kvalitetsstandarder for sociale tilbud, som er under udarbejdelse. Målgrupperne på ens fem socialpsykiatriske tilbud er meget forskellige. Hovedparten af beboerne har en diagnose inden for det skizofrene område, som kompliceres ved social funktionsnedsættelse. Botilbuddene spænder fra tilbud til unge ikke-misbrugere (Skibbyhøj), over en stor gruppe uden massive misbrugsproblemer (Klintegården og Skovvænget) til sindslidene med misbrugsproblemer og dom til behandling (Lunden og Orion). 17/18

18 Nyhedsbrev Region Hovedstadens Foto: Colourbox Foto: Colourbox Foto: en Foto: Colourbox E-learning skal styrke handleplaner på sociale tilbud Et nyt E-learningprogram skal gøre det lettere for medarbejdere i socialpsykiatrien at udarbejde pædagogiske handleplaner, som opfylder de formelle krav og samtidig har et rehabiliteringsperspektiv. Botilbuddet Klintegården deltager i et pilotforsøg, og skal afprøve e-learningsprogrammet fra september 2009 til og med februar Klintegården har i øjeblikket fokus på kvalitetsudvikling af den skriftlige dokumentation, og arbejder målrettet på et handleplansarbejde, som tager udgangspunkt i rehabilitering og recovery. Personalet lægger sammen med beboerne handleplaner, som tager udgangspunkt i betydningen af at finde en mening med tilværelsen, en tro på bedring, vilje til handling, adgang til et netværk og behovet for nødvendige materielle ressourcer. Klintegården ser e-learningsprogrammet som en oplagt mulighed for at styrke planlægningen af handleplaner. Det er forventningen, at e-learningsprogrammet vil være med til at sikre fastholdelse af fokus, struktur og kvalitet. Seks social- og sundhedsassistenter vil sammen med tre teamledere være deltagere og tovholdere på pilotprojektet, og vil efterfølgende sikre videndeling med samtlige medarbejdere på Klintegården. E-learningprogrammet er udviklet af Videnscenter for Socialpsykiatri i samarbejde med eksterne konsulenter. Træningssurvey som forberedelse til akkreditering I juni gennemfører et team bestående af folk fra Region Hovedstaden i samarbejde med en konsulent fra Joint Commission International et træningssurvey på hospitalerne i Glostrup, Gentofte og Nordsjælland. De psykiatriske centre vil blive gennemgået som en del af værtshospitalerne. Formålet med træningssurveyet er at træne regionens egne folk, så de kan lave tilsvarende øvelser inden akkrediteringen i en uddanner fem medarbejdere til surveyorer. Foruden træningssurveys vil der senere blive gennemført såkaldte minimocks, som er en minigeneralprøve, hvor ens egne uddannede medarbejdere laver træningsforløb med klinikerne. Sidst men ikke mindst vil der blive gennemført egentlige generalprøver mocksurveys -, hvor JCI konsulenter gennemgår regionens hospitaler, herunder en. Ved træningssurveyet vil teamet bruge tracermetoden, som tager udgangspunkt i et udvalgt patientforløb, som følges gennem organisationen. Der er således ikke tale om et fast besøgsprogram, og afsnittene ved ikke i forvejen, om de vil blive gennemgået. Det er primært det kliniske personale, der vil blive stillet spørgsmål omhandlende sikkerhedsforhold, arbejdsforhold, patientforhold mv. Tiltrædelsesforelæsninger Overlæge Merete Nordentoft, sk Center Bispebjerg, tiltrådte den 1. september 2008 et ordinært klinisk professorat med særligt fokus på socialpsykiatri, epidemiologi og forebyggelse. Ved sin tiltrædelsesforelæsning d. 27. maj 2009 holdt Merete Nordentoft et oplæg med titlen: Indlysende interventioner og forjættende fremtidsvisioner. Oplægget kan læses på PsykIntra. Ved samme lejlighed blev OPUS-projektets 10 års jubilæum fejret med oplæg af teamleder, socialrådgiver Tina Iversen samt pårørende Knud Kristensen. Overlæge Birte Glenthøj, sk Center Glostrup, tiltrådte den 1. december 2008 et ordinært klinisk professorat i neuropsykiatri. Den 3. juni holdt Birte Glenthøj tiltrædelsesforelæsningen: Chasing tools for optimizing the treatment of schizophrenia: Focus on neurochemical explanations. Efterfølgende blev der afholdt åbningssymposium for CINS. Læs mere på PsykIntra. God ledelse i en Nu har lederudviklingprojektet også fået sit eget sted på intranettet. På PsykIntra ligger centrale dokumenter omkring projektet, og man kan læse mere om den afholdte workshop om god ledelse i en og se resultaterne fra dagen. Man kan også se eller gense fremtidsforsker Jesper Bo Jensen s materiale fra workshoppen. 18/18