Etiske retningslinjer for ambulancepersonale
|
|
- Karl Holmberg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etiske retningslinjer for ambulancepersonale Udarbejdet af Paramediciner Peter Bech Jacobsen i samarbejde med ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler og Reddernes Udviklingssekretariat (3F).
2 Indhold Grundlag og formål...3 Ambulancepersonalets relation til patienten...4 Ambulancepersonalets relation til de pårørende...5 Ambulancepersonalets relation til andre faggrupper...6 Ambulancepersonalets relation til samfundet...7 Henvisninger...8 Vejledende litteratur...8 Etiske retningslinjer for ambulancepersonale 2017 Reddernes Udviklingssekretariat (3F) Grafisk tilrettelæggelse: Camilla Pedersen Forsidebillede: Karen Leth Illustrations 1. udgave Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse er kun tilladt med angivelse af kilde. Følgende organisationer er blevet hørt i forbindelse med udfærdigelsen af Etiske retningslinjer for ambulancepersonale: Danske Regioner, FOA, DAR, DSAP, Reddernes Landsklub, SOSU Nord, UCN, Rybners Rescue Center, ESNORD, CAMES, Falck, Hovedstadens Beredskab, Ambulance Syd samt Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. 2 Etiske retningslinjer for ambulancepersonale
3 Grundlag og formål De etiske retningslinjer for ambulancepersonale er en beskrivelse af professionens etik. Grundlaget for de etiske retningslinjer for ambulancepersonale er, at vi arbejder med relationer til- og mellem mennesker. Udgangspunktet for dette relationsarbejde er, at vi anser mennesker som personlige individer, der skal mødes med respekt og forståelse for deres givne situation uanset alder, køn, nationalitet, politisk overbevisning, religion, handicap, seksuel orientering og sociale forhold. Retningslinjernes formål er at skærpe vores generelle bevidsthed og opmærksomhed på det ansvar, der følger med at behandle patienter. De etiske retningslinjer er således ikke en manual for, hvordan vi skal agere i enhver etisk vanskelig situation. De er derimod tænkt som et bidrag til refleksion, når tvivlen opstår, og det er svært at træffe et valg. Samtidig kan de etiske retningslinjer fungere som et redskab til diskussion og retning før, under og efter etisk vanskelige situationer. Retningslinjerne skal desuden være medvirkende til at sikre professionen et fortsat troværdigt og tillidsvækkende omdømme. Retningslinjerne er formuleret inden for den gældende juridiske ramme. Der opstår imidlertid situationer, hvor vi som ambulancepersonale oplever en uoverensstemmelse mellem det, vi kan gøre (praktisk og teknisk), det vi skal gøre (juridisk), og det vi bør gøre (værdimæssigt). Det er ofte her, etikken bliver synlig som en vanskelig balanceakt. For ambulancepersonalet handler etik som nævnt om relationsarbejde. Derfor tager retningslinjerne udgangspunkt i vores relation til henholdsvis patient, pårørende, andre faggrupper og samfundet. Disse relationer vil blive beskrevet i hver sit kommende afsnit. Etiske retningslinjer for ambulancepersonale 3
4 Ambulancepersonalets relation til patienten Som udgangspunkt er det den enkelte patient, der bedst kender sin situation og bedst kan vurdere om patientforløbet er tilfredsstillende. Det er afgørende, at vi skaber en respektfuld og tillidsbaseret relation til patienten, hvor vi videregiver tilstrækkelig information og sørger for en klar forventningsafstemning af behandlingsforløbet. Der vil dog være tilfælde, hvor vi må fravige dette grundlæggende princip - for eksempel ved den inhabile patient eller patienten, der er til fare for sig selv eller andre. I relationen mellem ambulancepersonalet og patient gælder det, at Vi yder hjælp og udviser omsorg og empati for alle patienter uanset alder, køn, race, nationalitet, politisk overbevisning, religion, handicap, seksuel orientering og sociale forhold. Vi er opmærksomme på og tager hensyn til, at patienter kan have forskellig opfattelse af sundhed og sygdom samt forskellige grænser for blufærdighed. Vi udviser en professionel og hensigtsfuld adfærd, så vi minimerer risikoen for, at patienten føler sig verbalt eller kropsligt krænket i mødet med os. Vi fremmer patientens selvbestemmelse og - såfremt det er muligt - indgår i en tillidsbaseret dialog med patienten om behandlingsmulighederne, så patienten selvstændigt kan træffe beslutning om, hvordan eller hvorvidt han/hun ønsker at modtage behandling. Vi indgår i dialog og bestræber os på at forstå og så vidt muligt deeskalere en eventuel konflikt, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem os og patienten. Vi er opmærksomme på, hvis patienten er alene, at der kan være pårørende, som skal underrettes og/eller inddrages, hvis patienten ønsker det. 4 Etiske retningslinjer for ambulancepersonale
5 Ambulancepersonalets relation til de pårørende Det er ikke altid kun patienten, der har behov for vores opmærksomhed. Pårørende kan også være berørt af situationen. Mødet med ambulancepersonalet er måske den pårørendes første møde med sundhedsvæsnet i forbindelse med livstruende eller akut opstået sygdom eller tilskadekomst. I sådanne tilfælde har pårørende ingen erfaring med situationen og vil derfor være afhængig af vores hjælp. I relationen mellem ambulancepersonalet og pårørende gælder det, at Vi involverer pårørende i behandlingsforløbet, hvis patienten ønsker det. Vi er opmærksomme på, at pårørende kan gå fra at være berørt af- og rystet over patientens situation til selv at blive patient pga. den krisesituation, pårørende befinder sig i. Vi vurderer, om pårørende kan klare sig selv, når patienten transporteres til hospitalet. Det er eksempelvis relevant, hvis den pårørende er dement, sengeliggende, mindreårig eller psykisk påvirket af situationen i en sådan grad, at han/hun måske ikke kan tage vare på sig selv. Etiske retningslinjer for ambulancepersonale 5
6 Ambulancepersonalets relation til andre faggrupper Det kræver et team at drage omsorg og tage professionelt hånd om en patient. For at patientforløbet fungerer bedst muligt, kræver det derfor, at alle involverede yder deres bedste. Det er derfor afgørende for patientens vel og ve, at samarbejdet med andre faggrupper og sundhedsprofessionelle, såsom politi, brandvæsen, hjemmesygepleje, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, sygeplejersker, læger m.m., har høj prioritet. I relationen mellem ambulancepersonalet og andre faggrupper gælder det, at Vi holder en respektfuld og saglig tone i mødet med andre faggrupper og indgår aktivt og selvstændigt i den tværsektorielle overlevering. Vi har respekt for andre faggruppers vurdering af patientens tilstand og overlevering af det forudgående forløb. Vi er bevidste om vores kompetenceområde og rådfører os med andre relevante sundhedsfaglige grupper, hvis det bliver nødvendigt i forhold til patientens behandling og tilkalder eventuelt yderligere assistance fra andre faggrupper. Vi dokumenterer nøje og videregiver den nødvendige information til og fra andre faggrupper og sundhedsprofessionelle, så den relevante viden følger patienten i det videre forløb. Videreformidling af informationer bør så vidt muligt være baseret på patientens samtykke. Der vil dog være situationer, hvor vi har en juridisk forpligtelse til at videregive information imod patientens ønske, eksempelvis ved omsorgssvigt 1. 1 ambulancepersonalet skal altid overlevere given information til andre faggrupper og sundhedsprofessionelle inden for rammerne om tavshedspligt. Læs mere om reglerne for tavshedspligt i LBK nr 1188 af 24/09/2016 (Sundhedsloven) kapitel 9, VEJ nr af 17/04/2008 samt VEJ nr af 04/07/ Etiske retningslinjer for ambulancepersonale
7 Ambulancepersonalets relation til samfundet Vi repræsenterer en afgørende samfundsfunktion. Både i og udenfor tjenesten har vores ageren betydning for fagets legitimitet og omdømme hos befolkningen. I relationen mellem ambulancepersonalet og samfundet gælder det, at Vi agerer professionelt, hensynsfuldt og fordomsfrit i det offentlige rum for at sikre et fortsat troværdigt omdømme. Vi færdes og deltager i den generelle offentlige debat på en saglig måde, som bidrager til at opretholde fagets- og vores eget professionelle og positive omdømme. Vi tager del i samfundet med reflekterende holdninger, selvindsigt og fokus på at perspektivere vores egen rolle og fag til resten af samfundet. Etiske retningslinjer for ambulancepersonale 7
8 Henvisninger BEK nr. 665 af 14/09/1998. Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (gældende december 2016) LBK nr af 24/09/2016 (Sundhedsloven), kapitel 9: Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. (gældende december 2016) VEJ nr 9962 af 17/04/2008. Vejledning om godkendelse af videregivelse af oplysninger fra patientjournaler mv. til brug for konkrete forskningsprojekter (gældende december 2016) VEJ nr 9494 af 04/07/2002. Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende (gældende december 2016) Vejledende litteratur Arendt, R. (1999). Det byder sig selv. Bibliotek for Læger. 191: Bastholm, T., Dalsgaard, K., Lübcke, K., Nørtved, J. og Petersen, A. (red) (2016). Den præhospitale patient, 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard: Kapitel 3: Etik v. J. Nørtved (s ) Kapitel 5: Patientsikkerhed og kvalitet v. J. Nielsen og M. Cassøe (s ) Kapitel 6: Sundhed og sygepleje v. L. Fock (s ) Beauchamp, T.L., Childress, J.F. (2012). Principles of Biomedical Ethics. (7 ed.). New York: Oxford University Press. Birkler, J. (2006). Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark Birkler, J. (2011). Nærhedsetik - når etikken byder sig selv. Månedsskrift for Almen Praksis 8, August. Birkler, J. (2015). Døden i et professionelt perspektiv de svære valg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Birkler, J. (2016). Overvågning i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark. Christensen, A. M. S (2011). Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Hartlev et al. (2013). Sundhed og Jura. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. WHO (1994). A DECLARATION ON THE PROMOTION OF PATIENTS' RIGHTS IN EUROPE. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe. ISBN:
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA
ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA 9.10. 2013 ETIK Refleksion Hvordan præsenteres telemedicin? 2 Karen er helt fortrolig med teknologien Hyppigere kontakt mellem patient
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereETIK TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK ANDERSEN
TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY 26.6. 2012 ETIK Teleskejby Gravide Tidlig vandafgang Forgiftning Hjertepatienter Hjertesvigt Telemedicin som Hjemmemonitorering (hospital
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereKvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag
Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt
Læs mereKonference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereJACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mere112-førstehjælper i Region Midtjylland
112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereBeskrivelse af sygepleje
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg, Beskrivelse af sygepleje i en børne- og ungdomspsykiatrisk, 2. udgave 2016 Ved Elisabeth Bille-Brahe, udviklingschef Den 9. juni 2016 Rapporten
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
Læs mereREDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag
REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013
Læs mereRevideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien
Psykiatri VELKOMMEN i distriktspsykiatrien 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN I distriktspsykiatrien tilbyder vi ambulant behandling af psykiske sygdomme. Ambulant betyder, at man
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereVejledninger / Instrukser
Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereEtisk regelsæt for leverandører
Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag
Læs mere2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed
Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereIndhold. Illustrationer af Steen Greve Schak.
Etik for radiografer i Danmark -- etiiske retniingslliinjjer,, der sætter mennesket ii centrum Dett enkeltte menneske harr aldrri ig med ett andett menneske att gørre uden han holderr nogett aff detts
Læs mereVISIONER FOR FREMTIDENS LIGGENDE- SYGETRANSPORUDDANNELSE
VISIONER FOR FREMTIDENS LIGGENDE- SYGETRANSPORUDDANNELSE Udarbejdet af Reddernes Udviklingssekretariat i samarbejde med sekretariatets Referencegruppe for Sygetransport (ST) REDDERNES UDVIKLINGSSEKRETARIATS
Læs merePræhospitalet. Kommunikation i patientovergange.
Præhospitalet Kommunikation i patientovergange www.regionmidtjylland.dk Hvad er Præhospitalet? Præhospitalet har ansvaret for patienterne fra 112- opkald eller overdragelse fra praktiserende læge/vagtlæge
Læs mereDemenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014
Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereForhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:
Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:
Læs mereBRUG AF SOCIALE MEDIER. - at handle med etisk omtanke i sygepleje
BRUG AF SOCIALE MEDIER - at handle med etisk omtanke i sygepleje BRUG AF SOCIALE MEDIER - at handle med etisk omtanke i sygepleje Copyright Sygeplejeetisk Råd juni 2019. Alle rettigheder forbeholdes. Layout:
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereDen gode omgangstone Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Svendborg
Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Svendborg Kort og godt om intern 1 i Afdeling V De seneste MTU`er har vist, at er vigtig for medarbejderne i Afdeling V, og at den interne kan professionaliseres. Vi
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereVÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER
BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.
Læs mereMødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...
Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer...
Læs mereKompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereRapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Get Care. Dato og tidspunkt for tilsyn: 12.december Hvidovre kommune. Børn og Velfærd
Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og ældreafdelingen Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Get Care Dato og tidspunkt for tilsyn: 12.december 2016 1. Baggrund, mål og metode for at gennemføre
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-
Læs merePalliativ omsorg for mennesker med demens
Palliativ omsorg for mennesker med demens Udarbejdet af Irene Enggaard Lise Gerd Larsen Palliativ omsorg for personer med demens AMU uddannelse på 4 dage. Udarbejdet på baggrund af et øget behov for viden
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereEtiske principper for nordiske psykologer
Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs merePATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING
PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata
INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...
Læs mereBørn og unges rettigheder i sundhedsregi
Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereAlle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.
Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereBILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs merePrivatlivspolitik for patienter
Privatlivspolitik for patienter Behandling af oplysninger I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Lægerne Brøndt og Rasmussen som dataansvarlig
Læs mereRetningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter
Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereSundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning
Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af
Læs mereÆldre Sagens Sygehusudvalg
Ældre Sagens Sygehusudvalg - INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Indhold 3 Udfordringer for ældre patienter 3 Ældre Sagens lokale indsats på sundhedsområdet 4 Hvordan har vi organiseret indsatsen? 8
Læs mereRelevante love & regler i forbindelse med vaccination
1 Relevante love & regler i forbindelse med vaccination Af homøopat Mette Mitchell, Bsc (hons), LCHE, RAB, MDSKH Et lille udvalg af relevenate love og regler i spørgsmålet om vaccination. Alt her er taget
Læs mereUDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Læs merePolitisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.
Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereBogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Efterår 2018
Bogliste Sygeplejerske i Holstebro Efterår 2018 Boglisten indeholder bøger, der anvendes gennem. Listen er opbygget i forhold til s videnskabelige fagområder. Rev. 29. juni 2018 Fag/Forfatter Titel Forlag
Læs mereEtisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af
Etisk dilemma Etisk refleksion Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 1 Er det et etisk dilemma at mennesker med demens frasiger sig pleje og behandling? Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 2 Hr. Olsen vil
Læs mereErhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :
Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose
Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:
Læs mere