Codes of conduct social responsibility or window-dressing?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Codes of conduct social responsibility or window-dressing?"

Transkript

1 Codes of conduct social responsibility or window-dressing? A case study of DONG Energy s code of conduct: What are the strengths and weaknesses for ensuring social responsible behaviour of coal suppliers? Master s Thesis Master of Arts in International Business Communication Department of Cand.ling.merc Lis-Wenke Mero Thesis advisor: Jette Steen Knudsen Department of Business & Politics December 1st 2011 Pages: 79.4 Number of characters: Copenhagen Business School

2 Acknowledgements I would like to express my deep gratitude to my thesis advisor, Jette Steen Knudsen, for guidance, inspiration and support throughout the process of developing this thesis. I would also like to thank each and every respondent who despite their busy scheduals took the time to share their expertise and experience on the subject with me in a highly obliging manner: Kristian Heydenreich, DONG Energy Sanne Borges, Amnesty International Denmark Linna Palmqvist, PricewaterhouseCoopers Peter Thagesen, Confederation of Danish Industry Jesper Nielsen, 3F Carsten Hansen, 3F Lis-Wenke Mero Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

3 Etiske regelsæt social ansvarlighed eller marketing? - et casestudie af styrker og svagheder ved DONG Energy s etiske regelsæt Siden globaliseringen tog fart i 1980 erne og 90 erne har politiske aktivister afsløret utallige sager, om hvordan virksomheders jagt på billig arbejdskraft og lave produktionsomkostninger i udviklingslande har ført til kritisable arbejdsvilkår og menneskerettighedskrænkelser. Medieskandaler og politisk aktivisme har tvunget virksomheder til at implementere etiske regelsæt, som et konkret forsøg på at regulere egne aktiviteter i områder med svag lovgivning. Etiske regelsæt beskrives teoretisk og af virksomheder selv som social ansvarlighed, hvor virksomheder bidrager til en ansvarlig leverandørkæde ved at stille specifikke krav til sine leverandører om bl.a. arbejdsforhold, helbred og sikkerhed, anti-korruption og miljø. Men på baggrund af det stadigt stigende antal skandaler i leverandørkæder trods etiske regelsæt, kritiseres etiske regelsæt samtidig for at blive brugt som et marketing-værktøj af virksomheder, der forsøger at minimere omdømmerisici, politisk aktivisme og lovgivning. De mange positive og negative vurderinger af etiske regelsæt vækker en række spørgsmål: Hvad er styrker og svagheder ved etiske regelsæt? Kan etiske regelsæt anvendes til at øge leverandørers socialt ansvarlige adfærd? Og hvis ja, hvordan? Baseret på DONG Energy som et casestudie tager denne afhandling udgangspunkt i syv kvalitativt semi-strukturerede interviews kombineret med teori af Professor David Vogel og Virginia Haufler, som fokuserer på virksomheders etiske regelsæt på et samfundsmæssigt plan, samt teori af Professor Richard Locke og Dara O Rourke, som fokuserer på etiske regelsæt på organisatorisk plan, for at udforske styrker og svagheder ved DONG Energy s etiske regelsæt for kulleverandører. Analysen viser, at flere af de teoretisk antagede styrker også gør sig gældende i forhold til DONG s etiske regelsæt. Sammenlignet med andre energivirksomheder i Danmark, har DONG et veludviklet og detaljeret regelsæt, der stiller specifikke krav til leverandørernes socialt ansvarlige adfærd. Gennem et monitoreringssystem bliver leverandørernes efterlevelse af regelsættet kontrolleret af eksterne auditorer, som gennemfører audit hos udvalgte leverandører. Udover at audittenes varighed er 29 dage længere end teoretikere påpeger, undergår DONG s monitoreringssystem desuden en proces af kontinuerlige forbedringer. Analysen viser derudover, Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

4 at DONG s etiske regelsæt sætter i gang en proces af kontinuerlige forbedringer hos udvalgte leverandører samt bidrager til, at leverandører implementerer socialt ansvarlige tiltag. Men samtidig viser analysen, at teoretiske antagelser om svagheder også gør sig gældende for DONG. Idet regelsættet fokuserer på principper fremhævet af politiske aktivister og medier og udelader principper af høj værdi for arbejdere og lokalområder, fremstår regelsættet som værende mere målrettet interessenter i Danmark end interessenter i leverandørkæden hvilket peger i retning af en marketingstrategi. Analyser visen også, at flere af regelsættets principper ikke bliver overholdt. Derudover viser analysen, at selv om regelsættet generelt er accepteret som reguleringsgrundlag, øges presset på Finansministeriet, der er DONG s ejer, i takt med at kritikken om dårlige arbejdsforhold i DONG s leverandørkæde stiger hvilket øger risikoen for yderligere lovgivning på området. Det konkluderes derfor, at DONG s etiske regelsæt tilvejebringer styrker både på det organisatoriske og det samfundsmæssige plan og bidrager til social ansvarlig adfærd hos leverandører. På baggrund af væsentlige svagheder, der har negativ indflydelse på DONG s omdømme og sociale ansvarlighed, bør regelsættet dog optimeres for at opnå størst mulig effekt og for at undgå, at det fremstår som blot et led i en eventuel marketingstrategi. Et løsningsforslag er, at inkludere principper af væsentlig betydning for interessenter i leverandørkæden i regelsættet samt justere fremgangsmåden fra en traditionel model, hvor efterlevelse af regelsættet forsøges opnået med trusler, til en såkaldt engageret-fokuseret strategi, hvor efterlevelse sikres ved at involvere vigtige interessenter i en kontinuerlig proces med dialog, analyse af bagvedliggende årsager til brud på principper, informationsdeling m.m. for at styrke leverandørernes evne og vilje til at efterleve regelsættet. Det foreslås desuden, at DONG gennem det nyetablerede multi-stakeholder initiativ, Better Coal, som fokuserer på social ansvarlighed i kulleverandørkæden, lægger pres på relevante regeringer for at bidrage til øget social ansvarlighed. I sidste ende er social ansvarlighed nemlig et anliggende af national karakter, hvorfor DONG ikke på egen hånd kan sikre overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

5 Table of contents Acknowledgements... 2 Etiske regelsæt social ansvarlighed eller marketing? Introduction Motivation Research Question Investigative questions Clarification of questions Delimitation Disposition and Structure Formalities Case study: DONG Energy Reason for choice of company Relevance Accessability DONG Energy DONG Energy as a CSR forerunner DONG Energy s code of conduct Establishing contact to DONG Energy Methodology and research method Methodology Research approach Research strategy Research choice Time horizon Research techniques and procedures Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

6 3.6.1 Target audience Qualitative interviews Data collection Transcription of interviews Quality assessment Theory Introducing the main theorists by subject area Stakeholder theory Codes of conduct Monitoring Stakeholder theory Beyond governmental regulation Responsibility a notion in stakeholder theory Freeman vs. Friedman The link between stakeholder theory and codes of conduct In sum Codes of conduct Definition Characteristics of codes of conduct Issues addressed (and not) in codes of conduct Four different code of conduct strategies In sum Strengths and weaknesses of codes of conduct Strengths Weaknesses In sum Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

7 4.6 Monitoring Strenghts Weaknesses In sum Traditional compliance model vs. Commitment-oriented approach The traditional compliance model The commitment-oriented approach In sum Analysis Characteristics of DONG s code of conduct DONG s code of conduct strategy In sum Strengths and weaknesses of DONG s code of conduct Improves working conditions Creates a race to the top or compliance with national law and regulations Not necessarily protecting DONG s reputation Vulnerable to stakeholder attention and NGO campaigns Prevents additional regulation Calls for enhanced government responsibility Lack of enforcement mechanisms In sum Strenghts and weaknesses of DONG s monitoring Provides information about compliance Evolves and improves Towards regulated self-regulation Low credibility due to confidentiality Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

8 ,000 hectars and 10,000 employees: What to inspect? Unannounced audits not an option Labour persecution leads to biased information Compliance despite violation of code requirements? In sum Traditional compliance or commitment-oriented approach? A traditional compliance model pointing towards a commitment-oriented approach In sum Discussion Adjust the code Why should the code be adjusted? How can the code be adjusted? Adjust the code approach Is it possible? Pressure on governments to enhance social responsible behaviour In sum Conclusion Perspectivism and future research proposals Bibliography Appendices... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

9 1. Introduction Due to globalisation during the 1980s and 90s, multinational companies (MNCs) economic power increased while developing country governments capabilities to regulate MNCs decreased. Companies were accused of skipping lightly from country to country in search of the most accommodating political environment (Haufler 2001:7). Many MNCs outsourced to countries with low or no governmental regulation where taxes were low and labour cheap, which led to major corporate scandals such as Nike s sweatshops in Vietnam, IKEA s child labour in India, and Shell s operations in Nigeria. In response to heavy negative public criticism and pressure, MNCs have established codes of conduct as a concrete effort to regulate themselves and control working conditions in markets wherein they operate. Codes of conduct are in other words not enforced by any state, but a part of corporate self-regulation, which occurs when companies design and enforce rules that govern their behaviour, either going beyond current regulatory requirements or establishing new standards (Haufler 2001:8). Monitoring mechanisms are developed together with codes of conduct to measure suppliers compliance with the codes (Locke et al. 2009). Today, codes of conduct have grown immensely in number and scope; however, corporate misbehaviour continues to hit the surface. Consequently, academics, businessmen, activists, and theory on codes of conduct discuss whether codes of conduct are a genuine effort to improve working conditions in the supply chain or a marketing ploy to avoid negative public attention and protect reputation, which here is referred to as window-dressing. The Danish energy company DONG Energy (from hereon DONG), which is state-owned, has been heavily criticised in the media in relation to violations of labour and human rights in the coal supply chain. In 2006, DONG was subjected to negative criticism for sourcing coal from the mine company Drummond in Colombia because Drummond was on trial for the killing of three unionists. After negative attention and stakeholder pressure, DONG terminated the business relationship. In 2007, DONG established a code of conduct for suppliers to ensure compliance with labour and human rights principles. However, in January 2010, DONG was heavily criticised for not complying with its own code of conduct due to a report published by the corporate watchdog DanWatch. The report revealed poor working conditions, labour persecution, forcefully relocation and isolation of local inhabitants, and corportate manipulation by DONG s supplier Cerrejón in Colombia. In December 2010, DONG was again frontpage news with accusations about poor working conditions in Russian coal mines where workers got Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

10 disabled and killed while producing coal to Danish consumers (Hvilsom a). Again, DONG was publicly accussed of not living up to its own code of conduct. In other words, DONG has established a code of conduct to respect labour and human rights and ensure proper working conditions in its supply chain, but is yet subjected to negative stakeholder attention in relation to this. Therefore, DONG s code of conduct for coal suppliers sets out the framework for the research set out in this thesis as I wonder: Can DONG s code of conduct really enhance social responsible behaviour of suppliers and thereby improve working conditions and prevent violations of human rights in the supply chain? Or, are critics right when they dismiss DONG s code as a marketing ploy? Why is DONG s code not complied with? Can DONG claim to be socially responsible when the company sources coal from mines in high-risk areas where corruption, threats, persecution, hazardous working conditions, and murder are everyday occurrences? Theory on codes of conduct Theory on codes of conduct highlights theoretical assumptions of strengths and weaknesses. Proponents claim that codes of conduct have become a new dimension of corporate governance which contributes positively to social and environmental issues in developing countries wherein companies operate, as well as gaining competitive advantages for companies. For instance, Professor David Vogel argues that codes of conduct have become a highly visible and increasingly legitimate dimension of global economic governance (2010:68). Vogel states that from a business perspective the adoption of codes of conduct has been effective. Reports of abuses continue to surface periodically, but the improvements companies have made or have assumed responsibility for making appear to have been sufficient to defuse or reduce most public criticism (2005:109). Likewise, Professor Virginia Haufler argues that codes of conduct respond to societal pressure, avoid rigid governmental interference, and balance interests of business and society without expanding government intervention in the economy (2001:3-4). She documents the changing role of business from private towards public due to the growth of codes of conduct as corporate self-regulation, which she refers to as: a new source of global governance, that is, mechanisms to reach collective decisions about transnational problems with or without government participation (Haufler 2001:1). Nevertheless, Haufler is at the same time skeptical towards the Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

11 real effect of codes due to weaknesses; problems addressed in codes of conduct are often problems of national governance wherein most of the responsibility rests (2001:121). She also argues that codes of conduct work best within political systems that encourage it and poorly when political systems work against it (ibid). Professor Dara O Rourke and Professor Richard Locke are much more sceptical towards codes of conduct as they find that results have been limited and monitoring methods significantly flawed. In his report Monitoring the monitors (2000), O Rourke produces evidence of monitoring methods overlooking major violations and codes of conduct not being complied with. As a result, he concludes that; independent monitoring can play a positive role in improving factory conditions, but only if it is much more transparent and accountable, includes workers more fully, and can be verified by local NGOs and workers themselves (ibid:1). Locke et al also argue that codes of conduct and monitoring efforts have produced modest improvements in working conditions in the supply chain due to misguided assumptions about the power of MNCs in supply chains, the role of information from audits, and suitable incentives required to improve the conditions (2009). The United Nation s Special Representative for Business and Human Rights, Professor John Ruggie, has recently set forth a framework that addresses problems in connection with codes of conduct. The Protect, Respect and Remedy Framework proposes measures to strengthen the human rights performance of the business sector around the world (2011). The Framework addresses consequences and issues of the dramatic expansion of the private sector and the challenges of bringing human rights violations to an end in a world with 192 UN Member States, 80,000 MNCs, 10 times as many subsidiaries, and countless millions of national firms (ibid). What is especially interesting in this Framework is the emphasis on states duty to protect human rights, and that additional steps must be taken when companies are controlled or owned by states. Clearly, codes of conduct are of great importance for contemporary business but are called into question as non-compliance and corporate misbehaviour continue to persist. Little is known about the real effect of codes of conduct, and at the same time the aspects of transparency and credibility is questioned. Therefore, the research in this thesis is set out to investigate strengths and weaknesses of DONG s code of conduct through an explorative research in order to gain an in-depth understanding of codes of conduct in the supply chain. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

12 1.1 Motivation The motivation for writing this thesis is based on a theoretical wonder that arose from readings on codes of conduct. Based on theoretical assumptions that codes can improve working conditions in the supply chain, I wonder how this is compatible with reality as scandalous revelations about labour and human rights abuses continue to hit the surface. Theory describes that companies have acknowledged their corporate social responsibility in the supply chain and therefore establish codes of conduct to improve conditions. But since abuses prevail: are companies genuinely interested in improving conditions? Or is it a marketing ploy for glossy CSR reports and window-dressing to prevent external pressure and protect reputation? Or is the real reason behind abuses suppliers lack of willingness to comply with code requirements? How can companies prevent suppliers from covering up poor working conditions and how can they reveal them when they take place? In fact; is it at all social responsible behaviour to source from a country where labour and human rights abuses are everyday occurrences? And what about states; can they continue to hide behind decreased capability to control corporate behaviour? In order to further examine these thoughts about codes of conduct, I had to find a company that has acknowledged the need for a responsible supply chain and is operating with a code of conduct to achieve this. To explore the question of genuinely interested vs. marketing ploy I found it relevant to find a company struggling with this issue. Consequently, I found DONG to be a perfect match for a case study: Despite its good intentions and code of conduct DONG is struggling with public accusations of ignoring poor working conditions in coal mines in Colombia and Russia. My wondering contains many questions; however, in order to study codes in depth, the main focus of this thesis is to explore strengths and weaknesses of DONG s code of conduct in light of theoretical assumptions. Hence, the aim of this thesis is to conduct an analysis of DONG s code of conduct. As the critique of DONG s code has been targeted coal suppliers, the analysis will focus only on DONG s code of conduct for suppliers in the coal supply chain. If relevant, empirical findings may be used to develop a proposal of recommendation. Further details on the reasons for my choice of company will be elaborated on in section 2.1. Next, the research question will be established. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

13 1.2 Research Question The aim of the research set out in this thesis is to explore the following research question: What are the strengths and weaknesses of DONG Energy s code of conduct for ensuring social responsible behaviour of its coal suppliers? Can the code of conduct contribute to improve social responsible behaviour in DONG s coal supply chain 1, and, if so, how? Investigative questions To answer the research question, some underlying factors must be examined. Thus, the following investigative questions have been developed with the purpose of ensuring an answer to the overall research question. 1.) What are the strengths and weaknesses of DONG s: a) Code of conduct? b) Monitoring efforts? 2.) How is DONG Energy practicing its code of conduct: Traditional compliance model or commitment-oriented approach? Clarification of questions Each of the investigative questions seeks to explore different factors emphasised in the chosen theory that influence codes of conduct effectiveness. Sub-question 1a seeks to explore strengths and weaknesses of the code and analyse its characteristics according to theory by Rob van Tulder et al., and Ruth Pearson and Gill Seyfang. In addition, the code s strengths and weaknesses in relation to a societal level will be analysed based on theory by David Vogel and Virginia Haufler. Sub question 1b explores strengths and weaknesses of monitoring for compliance based on theory by Dara O Rourke and Richard Locke. Lastly, sub-question 2 is developed based on theory by Richard Locke with the purpose of exploring how DONG is using information, power, and incentives in relation to compliance. The questions are developed based on theory and seek to explore DONG s code of conduct to achieve a nuanced and in-depth understanding of empirical problems in connection with DONG s code within its reality and context. Thus, the questions seek to reveal contradictory 1 Based on BSR s definition, supplier in this thesis refers to a company that sells goods, including raw materials, to DONG and supply chain refers to the network of suppliers that sells goods to DONG (Sisco et al. 2010). First-tier supplier is a supplier who sells directly to DONG, while second-tier supplier refers to a supplier s sub-supplier, and so on (ibid). This thesis focuses on DONG s coal suppliers, particularly Cerrejón in Colombia and SUEK in Russia. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

14 aspects and perceptions of the code to gain a genuine picture of DONG s code in order to answer the overall research question. Strengths are viewed as factors contributing to enhance social responsible behaviour in the supply chain: compliance, transparency, credibility, information, incentives, and power. Weaknesses are viewed as factors limiting and challenging the effort to enhance social responsible behaviour in the supply chain: non-compliance, lack of transparency and credibility, falsified information, incentives, and power. If relevant, research findings will be used to develop a proposal of recommendation on how DONG s code can contribute to improve social responsible behaviour of its coal suppliers. The empirical findings will be based on qualitative semi-structured interviews and relevant documents. 1.3 Delimitation The subject corporate self-regulation contains a broad range of different voluntary codes, standards, certification, and labelling systems; however, this thesis will only focus on codes of conduct in relation to the research question. DONG has a broad range of business activities in different markets, such as oil, gas, energy, and mining. Nevertheless, this thesis will focus on DONG s code of conduct for suppliers in the coal supply chain, more precisely in Colombia and Russia since revelations about poor working conditions have been found here. It could be relevant to analyse DONG s organisational culture as well as country-specific culture in relation to Colombia and Russia to gain a deeper understanding of human rights violations and how to tackle this. However, this will not be included here. 1.4 Disposition and Structure In order to give the reader an overview of the thesis disposition and structure, this will briefly be described in the following. In the chapter to come, DONG is introduced (chapter 2). The chapter elaborates on the reason for selecting DONG as a case study and on factors relevant for the research, including the code of conduct. Chapter 3, which is centered on methodology and research method, describes considerations in relation to theory of science and the reasons behind the chosen methodology Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

15 and methods used to collect empirical data and answer the research question. The chapter is completed with a quality assessment of the thesis. Chapter 4 outlines the theory that forms the foundation for exploring the empirical data in the analysis in chapter 5. The empirical data consists of semi-structured interviews and relevant documents that are analysed based on theoretical assumptions about codes of conduct to explore strengths and weaknesses of DONG s code of conduct and whether the theoretical assumptions align with reality. Chapter 6, discussion, focuses on whether, and if so, how DONG s code of conduct can contribute to improve social responsible behaviour of its coal suppliers. After the discussion, chapter 7 forms the overall conclusion of the thesis, and in chapter 8 the research is put into perspective together with future research proposals. Chapter 9 consists of a bibliography, while appendices are gathered in chapter Formalities DONG Energy is referred to as DONG in order to lighten the reading and make best possible use of the pages available. In addition, code or codes refers to code(s) of conduct in order to make the text more coherent. All citations taken from DONG s notes of explanation to the Ministry of Finance, the Finance Minister s comments (with the reference Svar på ), and selected quotations by the respondents interviewed (Appendix 5) are translated directly from Danish to English. Consequently, in case of any discrepancy the Danish version prevails. A list of the respondents names is provided in appendix 3, including the different stakeholders interviewed by DR in connection with the two included radio programmes by DR P1 Dokumentar. Each interview is transcribed into Danish text in appendix 5. The transcription of the interviews has been carefully read and marked with specific colours; hence, a description of this coding is provided in appendix 4. The interviews will be available as audio files on the enclosed CD-ROM as well. All references can be found in the bibliography. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

16 2. Case study: DONG Energy In this section I will elaborate on the reasons for selecting DONG as a single case study before I move on to describe DONG as a CSR forerunner, the code of conduct, and how contact to DONG was established. 2.1 Reason for choice of company DONG was chosen as a case study based on the criteria of relevance and accessability Relevance First and foremost I searched for a company engaged in CSR 2 with a code of conduct for suppliers. DONG has a broad CSR strategy that is integrated into its values and overall business operations. In 2007, DONG developed a code of conduct for its suppliers to ensure social responsible behaviour in the supply chain. Even though DONG is concerned with its social and environmental impacts on society and stakeholders (Appenix 6), DONG is struggling with accusations of poor working conditions at suppliers in Colombia and Russia. Danish newspapers accuse DONG of not living up to its own code of conduct and social responsibility with headlines stating: DONG buys coal from Russian death mines 3, Work in explosive mines to make coal to DONG 4, Revelation: You get the heat they get their arms ripped off 5, DONG closed their eyes 6, DONG buys coal from perilously mines 7 just to mention a few. Consequently, despite the code of conduct, DONG is subjected to critisicm and is thereby facing the contradicting aspects that theory on code of conduct and reality shows. Therefore, I find that DONG fulfils the criteria of relevance Accessability Many companies accussed of corporate misbehaviour are multinational companies with headquarters in the US and are therefore difficult for me to access. DONG, on the other hand, is 2 A concept whereby companies integrate social and environmental concerns in their business operations and in their interaction with their stakeholders on a voluntary basis" (Comminucation from ). 3 Ekstra Bladet December 25th, Ekstra Bladet December 27th, Ekstra Bladet December, 26th, Politiken December 26th, TV2 Nyhederne December 26th, 2010 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

17 a Danish company with headquarter in Denmark. Hence, DONG fulfils the criteria of accessibility. Moreover, since DONG is a state-owned company and also aims to be open and transparent, information about the company and its code of conduct is available online. Therefore, I find DONG to provide interesting and contradicting elements necessary to conduct an explorative research on strengths and weaknesses of codes of conduct. 2.2 DONG Energy This section describes elements of DONG that I find relevant for the research. DONG Energy was founded as Dansk Naturgas A/S by the Kingdom of Denmark on March 27 th, It was created as a vehicle to develop Danish energy activities, and as a state-owned company DONG has established Denmark s natural gas infrastructure. The company has expanded significantly through organic growth and acquisitions both in Denmark and throughout Europe, and in 2006 the merger of six Danish energy companies (DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, Copenhagen Energy, and Frederiksberg Forsyning) led to the foundation of DONG Energy. Today, DONG is one of the leading energy groups in Northern Europe and the business is based on procuring, producing, distributing, and trading in energy and related products in Northern Europe DONG Energy as a CSR forerunner CSR is an integrated part of DONG s business strategy as the company endeavours to act responsibly and live up to society s expectations every day by conducting business based on its core values: result-oriented, responsible and responsive (Appendix 5). These values are also evident in DONG s long-term vision: to provide clean and reliable energy while at the same time acting responsibly towards our employees, the local population, the environment, and the markets in which we operate (ibid). During the last couple of years, DONG has engaged in numerous initiatives to conduct and encourage social responsible behaviour. In 2006, DONG signed the UN Global Compact, and the Compact s ten principles form an integral part of DONG s strategy, operations, and culture (ibid). DONG also reports on these principles in their Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

18 annual report using the Global Reporting Initiative 8 (GRI Report 2010 N/A). In 2007, DONG established its code of conduct for its suppliers, and in 2008, DONG won the Petroleum Economist Cleaner Energy Initiative Award in the category Cleaner Energy initiative of the Year 2007 which placed DONG among the world s leading companies in developing clean plant technology (DONG Energy wins N/A). In 2010, The Financial Times nominated DONG for the Environment Award based on having a green vision but for also having gone beyond offsetting its carbon footprint to considering sustainability on a broader front (DONG Energy nominated ). In 2011, DONG established Better Coal consisting of a group of major players in the European energy market seeking to create a common European effort to ensure continuous improvement of social and environmental responsibility in the coal supply chain (Better Coal 2011). The aim is to develop a standard for auditing in collaboration with relevant NGOs and coal producers before the end of 2012 (ibid). In 2009 and 2010, DONG s total import of coal amounted to approximately 4 million tonnes sourced from different countries (Appendix 7). DONG s strategy is to continuously reduce its consumption of coal at Danish power stations to two million tonnes by (ibid) DONG Energy s code of conduct DONG s code of conduct (Appendix 8) forms the motivation behind this thesis and is therefore the target of research. As the code will be analysed in depth in chapter 5, the code s purpose and content will briefly be introduced in this sub-section. As mentioned, DONG established its code of conduct for suppliers in The code is an integrated part of all contractual relations above DKK 50,000 and is currently adopted by approximately 11,000 suppliers (Redegøresle ) wherein suppliers are coal suppliers. The code seeks to encourage dialogue with suppliers in order to promote their commitment to improving their focus on social, environmental and ethical business aspects (Responsible supplier management N/A). Independent, third-party on-site audits are conducted at selected suppliers to assess performance and compliance with the code. In cases of non- 8 Global Reporting Initiative is the organisation behind one of the world s most recognised sustainability reporting frameworks called GRI Sustainability Reporting Guidelines; 9 Denmark s CO 2 emission from coal/peat was 15.7 million tonnes CO2 in 2009 which is higher than Colombia s 11.7 million tonnes and 13.5 million tonnes higer than Norway s emission from coal/peat (Appendix 6). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

19 compliance, DONG enters into a dialogue with the supplier to clarify the circumstances and to demand that the conditions are improved (ibid) this is not stated in the code. The code is made up of three sections: introduction, general requirements and specific requirements. Introduction briefly presents DONG, its values, and its purpose with the code, which is to outline in greater detail the standards we expect our suppliers to adhere to (Appendix 8). It states that DONG is signatory to the UN Global Compact and expects suppliers to share and adhere to the fundamental principles which are an integral part of the business relationship with individual suppliers. If adhered to, both DONG and suppliers may achieve competitive advantage. DONG will promote ethical, social, and environmental standards through continuous engagement and dialogue. However, in cases of gross and repeated violations, DONG reserves the right to terminate the business relationship. General requirements state that suppliers are expected to comply with national laws and regulations as well, and suppliers working in DONG operated areas must meet specific quality, health and safety, and environment requirements as well. Furthermore, suppliers are expected to ensure that sub-suppliers comply with the code. Specific requirements set forth ten specific principles within the area of human rights, labour, environment, and anti-corruption: 1. Remuneration and employment conditions 2. Working hours 3. Freedom of association and the right to collective bargaining 4. Discrimination 5. Harassment and disciplinary measures 6. Child labour 7. Forced labour 8. Health and safety 9. Corruption and bribery 10. Environment Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

20 2.2.3 Establishing contact to DONG Energy The contact to DONG was established through my network wherein an acquaintance working in the financial department forwarded my question for whom to contact regarding my research to one of her colleagues. The colleague advised me to contact Kristian Heydenreich, Manager of Corporate Responsibility, and provided his address. As advised, I sent an to Heydenreich May 25 th (Appendix 9). To gain his attention, I briefly explained that I had received his contact information from one of his colleagues, and that if he was interested I could contribute with information on codes of conduct through my research. I then put forward my enquiry; that I would like to learn about his experience and knowledge on DONG s code of conduct. I described in more detail exactly what the research was set out to explore and why I found DONG to be of great interest. To gain his trust, I stated that a confidentiality agreement could be made and I offered to send an interview guide before the meeting. I did so for two reasons: so he could feel confident that my interest in DONG was genuine and so he could reflect upon the questions in advance. Heydenreich replied five days later and we agreed on a meeting June 9 th at DONG, Nesa Allé 1, Gentofte. Two days before the meeting, I sent the interview guide (Appendix 10) and explained that it was not meant as a list of questions to be strictly followed but rather as a guideline of themes that I wished to explore. He could also talk about other aspects that he found relevant to the research. I also stated that I wished to obtain a genuine picture of reality; therefore, I was not seeking specific answers. The meeting itself will be described in section Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

21 3. Methodology and research method Saunders et al. refers to methodology as the theory of how research should be undertaken and includes theoretical and philosophical assumptions that research is based upon, whereas methods refer to the techniques and procedures used to obtain and analyse data (2009:3). In other words, methodology is the way the researcher views the world (ontology, epistemology, etc.) which underpins the way research is conducted (quantitative or qualitative data collection techniques) and how the collected data is reviewed and utilised. The following model has been adopted from Saunders et al. (2009:108) and modified to give an overview of the research elements and stages this thesis is based upon. Each stage will be elaborated on in the following sections. METHODOLOGY Critical realism & Subjectivism APPROACH Deductive & inductive STRATEGY Single case study CHOICE Mono-method TIME HORIZON Cross-sectional TECHNIQUES & PROCEDURES Semi-structured interviews and document analysis Figure 1: The research stages Adopted from Saunders et al and modified Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

22 3.1 Methodology Saunders et al. argue that methodology is the most important stage in research as it can have an important impact on the research we decide to pursue and the way in which we pursue it (2009:107). Therefore, it is necessary to choose the methodology most appropriate for the research question. As mentioned before, this thesis is based upon a wonder about strengths and weaknesses of codes of conduct that spurred from theory on the subject. The aim of this thesis is to explore DONG s code of conduct by pursuing critical realism in order to find the truth about the code and explore this in light of theoretical assumptions highlighted in the theory chapter. Thus, the aim of this thesis is not to generalise but rather gain an in-depth understanding of this specific code of conduct in this specific company at this specific period of time within the specific context. Critical realism claims that there are two steps to experience the world; the thing itself and the sensations it conveys, and the mental processing that goes on after the sensations meets our senses; thus, our knowledge of reality is a result of social conditioning (ibid:115). It could be argued that codes of conduct exist independent of social actors as an objective entity that states the rules suppliers have to adhere to and that codes are more or less similar in all companies, i.e. an objectivistic worldview (ibid:110). However, as the research set forth in this thesis is based on the perspective that codes of conduct emerged due to perceptions and consequent actions of social actors, a subjectivist worldview will be adopted (ibid:111). The subjectivist methodology makes it possible to study details of the situation, which is necessary to understand the reality or the reality working behind the details (ibid). Thus, it is necessary to explore subjective meanings motivating the actions of social actors, also called social constructivism (ibid, Darmer et al. 2010:142). Through interviews based on subjectivism, the researcher seeks to understand how and what each respondent feels about certain situations, phenomenons, or the alike; consequently, the interviewer must analyse each respondent s interpretation (Kvale and Brinkmann 2009:47). As the interviewer cannot become the respondent and get to know the whole truth, the interviewer must gain an insight into the respondent s worldview (perception of the matter in question) in order to interpret this and analyse it in relation to theory (Darmer et al. 2010:226). Therefore, the interviewer asks the questions and records the answers but does not discuss them during the interview (Kvale 1997). Instead, clarifying and probing questions may be asked to ensure a correct understanding and analysis of the respondent s perception of the matter in question. In this thesis, qualitative interviewes will be conducted to gain an in-depth understanding of perceptions about DONG s code and uncover Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

23 its strengths and weaknesses for ensuring social responsible behaviour of its coal suppliers, and to develop a proposal of recommendation on how DONG s code can contribute to enhance social responsible behaviour of the coal suppliers. Due to the subjectivistic methodology, other researchers conducting a similar research will possibly reach different conclusions as the analysis is based on a subjectivistic and context based interpretation of respondents perceptions. This will be explained further in section Research approach The research approach taken in this thesis is both deductive and inductive. It is deductive in the sense that the research question and the investigative questions are developed based on theory and explore theoretical assumptions in a specific context (Darmer et al. 2010:164). At the same time, an inductive approach is taken to collect empirical data focusing on qualitative aspects in order to gain relevant and in-depth data with reference to explore theory with empirical findings (Darmer et al. 2010:165, Saunders et al. 2009:126). Therefore, the chosen theory has been operationalised in the research question and the interview guides to target the research. To explain the work process in this mixed approach, a model adopted from Darmer et al. (2010) and modified is provided below. Although this model looks somewhat linear, the work process has not been linear, but more of a process where I had to go back and forth and go through some of the steps several times. Choose theory Outline research question Collect data Analyse data Select case study and respondents Theoretical reflections Results & conclusion Adjust research questions Find additional respondents Figure 2: The mixed approach work process Adopted from Darmer et al and modified Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

24 3.3 Research strategy According to Saunders et al. (2009:147) the case study strategy is an effective way to explore existing theory. Likewise, Yin argues that a case study benefits from the prior development of theoretical propositions to guide data collection and analysis (2009:18). The purpose of this research is to explore the strengths and weaknesses of codes of conduct; therefore, a single case study of DONG s code will be conducted to gain a rich understanding of the code. It can be argued that a multiple case study could strengthen the results due to multiple sources of evidence. However, DONG provides a critical case study because DONG is a CSR forerunner and one of the few energy companies in Denmark that has developed a code of conduct for suppliers. In addition, DONG controls supplier compliance with the code. At the same time, DONG is also subjected to critisicm about not complying with its own code of conduct which is an issue often mentioned in the theory as well as reality. Therefore, I argue that a single case study of DONG will provide the information necessary to conduct valid and reliable research. Also, as the purpose of this thesis is not to generalise but gain a rich understanding of the subject in question, this single case study will provide detailed and contradicting information about codes of conduct that can be used to problematise the theory (Darmer et al. 2009:151,153). To collect empirical data, different sources will be used giving a nuanced and clear picture of DONG s code. The code will therefore be analysed based on qualitative interviews and relevant documents. Herein, two radio programmes by DR P1 Dokumentar retrieved online will be included because they both consist of a qualitative interview with a DONG representative and provide highly relevant information for this research. This will be elaborated on in more detail in section In addition, also to gain an in-depth understanding of DONG s code, it will be analysed compared to three other Danish energy companies codes of conduct as well; Vattenfall, Energi Danmark, and Nordjysk Elhandel. The companies are selected based on comparability; they are the only companies among the ten biggest Danish energy companies that have a code of conduct for suppliers, besides DONG. The companies will not be introduced or described in detail since the case study is DONG. 3.4 Research choice In connection with data, qualitative is a synonym for any data collection technique or data analysis procedure that generates or use non-numerical data, like words and pictures, whereas quantitative data collection techniques generate or use numerical data (numbers) (Saunders et al. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

25 2009:151). The research set out in this thesis is based on a mono-method qualitative data collection technique based on qualitative semi-structured interviews. 3.5 Time horizon Like the research question indicates, this research is a cross-sectional study, i.e. it is conducted over a short period of time producing a snapshot of the current state of the subject in question (Saunders et al. 2009:155). This also means that the respondents statements reflect perceptions at this given point in time. The empirical data was retrieved from June 9 th October 11 th, I expected this period to be much shorter, but the summer holiday made it difficult to get in contact with respondents. 3.6 Research techniques and procedures In this sub-section, techniques and procedures in connection with the research will be described Target audience The target audience for this thesis is primarily Copenhagen Business School; however, the analysis and conclusions will be of interest to DONG as well. In addition, DONG s stakeholders and other companies within the coal mining industry may find it interesting Qualitative interviews The empirical data is based on seven semi-structured interviews. The strength of qualitative interviews is their openness (Kvale 1997:92), which provides the opportunity to gain in-depth knowledge about a specific phenomenon in an organisation described through the eyes of the respondents themselves (Darmer et al. 2010:213, Kvale 1997:109). A semi-structured interview with DONG s CR Manager, Heydenreich, was carried out to explore specific aspects and characteristics of DONG s code of conduct in practise and as percepted by Heydenreich. My intention was to interview several individuals across different departments within DONG, and compare their perceptions with Heydenreich s to gain a deeper understanding of the code s reality. Unfortunately, this was not possible, as the respondents contacted were not interested in participating in the research. I also carried out semi-structured interviews with respondents external to DONG in order to explore stakeholders perceptions of codes of conduct and social responsible behaviour in the supply chain. See appendix 3 for a list of respondents. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

26 A quantitative approach could have provided me with the opportunity to investigate additional and broader aspects of DONG s code and stakeholders perceptions. But since my intention is not to gain a broad picture of DONG s code, I find the qualitative approach more suitable. The weakness of the qualitative approach is that results are very much influenced by the interaction between the interviewer and the respondent, and the interviewer s ability to ask good questions and be a good listener at the same time (Darmer et al. 2010:213). Also, the circumstances wherein the interviews take place can influence the interview or the respondent and thereby affect the quality of the reserach Data collection In this sub-section, I will elaborate on different aspects in relation to the interviews and on the individual respondents Respondents Two groups of experts were selected: internal and external. The internal group consists of: Kristian Heydenreich, Manager of Corporate Responsibility, and Louise Münter, (former) Director of Communication and Public Relations. I did however not interview her myself. Heydenreich is responsible for DONG s code and has worked with it since its origin. He developed the code in 2006 and established it in 2007 and has furthermore contributed to develop DONG s monitoring for supplier compliance wherein he has participated in audits. Consequently, his expertise and experience with the code is of immense value to the research set out in this thesis. Two different interviews with Louise Münter carried out in the radio programme DR P1 Dokumentar is included as empirical findings because: 1) She is interviewed about the criticism put forth by the media and DanWatch in January 2010 regarding poor working conditions in Colombia. 2) She describes factors of DONG s code and social responsible behaviour highly relevant for this research. 3) She was responsible for DONG s CSR when the two cases hit the media; thus, she sent the notes of explanation to the Ministry of Finance about DONG s social Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

27 responsibility in relation to Cerrejón and SUEK, which are included as empirical findings as well 10. 4) DR is a valid source of information and the program is based on critical journalism. The second group of experts consists of respondents external to DONG. As I wanted to explore different stakeholders perceptions of and expectations to codes of conduct and companies social responsibility, I selected respondents from diffent sectors. Linna Palmqvist, Senior CSR Consultant at PwC, Sanne Borges, Human Rights Advisor at Amnesty International Danmark and Representative of the 92-Group in the CSR Council, and Jesper Nielsen, International advisor at 3F and board member of Danish Ethical Trading Initiative, were selected based on their expertise. To my advantage, Jesper Nielsen contacted Carsten Hansen, General Secretary at 3F and coordinator for Fagligt Colombia Fokus, and brought him along for the interview. Both Jesper Nielsen and Carsten Hansen have expertise in labour rights and trade union conditions in Colombia. Lastly, I had a meeting with Peter Thagesen, Director of International Market Policy at Confederation of Danish Industry. This group of experts proved to be very interesting as they contribute with different and contradicting perceptions. For instance, Peter Thagesen, and Linna Palmqvist view codes of conduct and CSR from a business perspective. In addition, Palmqvist has personal experience with audits and monitoring. Sanne Borges, Jesper Nielsen, and Carsten Hansen view codes of conduct and CSR from a social perspective, which provides an interesting contrast to the business perspective. The beforementioned radio programmes also include statements by different stakeholders in Colombia, such as mine workers, trade union representatives, and management representatives. These stakeholders are highly interesting as they experience the strengths and weaknesses of DONG s code and therefore provide information and perceptions I would not otherwise have access to. See appendix 3 for a list of these respondents. I also contacted DanWatch, but it was not possible to get an interview. Neither was it possible to get an interview with SUEK. Cerrejón would however like to be of assistance by , but did not respond to my questions after all. 10 See appendix 2 and all Notat and Redegørelse references in the bibliography. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

28 Preparations before interviews The interviews can be regarded as elite interviews (Kvale and Brinkmann 2009:167), i.e. the respondents hold the expert knowledge, thus the power to control the interview. Therefore, I prepared for ways to politely get back to the issues I wished to cover, if the respondents should steer in another direction. However, this turned out not to be necessary at all. Each respondent was very nice and obliging and gave me control of the situation. To prepare for the interviews, I read Kvale and Brinkmann s book InterView (2009). Aspects of particular relevance to the interviews will be elaborated on in the following sub-sections Semi-structured interviews and interview guides Before the interviews took place, interview guides were drawn up: one for Heydenreich (Appendix 10) and one for the external group (Appendix 11). These were developed based on the research question, investigative questions, and the chosen theory to operationalise the theoretical assumptions I wanted to explore. I tried to make the questions short, open, and apprehendable encouraging honest and detailed answers. The interview guides were developed in order to conduct semi-structured interviews, which were chosen to explore specific issues in a less structured way than closed interviews. This way, I was able to ask follow-up questions and let the respondents focus on relevant matters that I might not have included in the interview guide. Thus, the respondents were asked questions about the same issues with some adjustments according to their expertise and the respective situations. I also had the opportunity to ask additional questions and elaborate on questions as well as change the order of the questions when necessary, as suggested by Kvale and Brinkmann (2009:155). Leading questions were avoided to gain a genuine picture of the respondents own perceptions without being influenced by me Conducting the interviews All interviews were held at the respondents choice of location, which were at the company/organisation. This way, the respondents could feel at home. The atmosphere was informal and positive during all the interviews. DONG s impressive building at Nesa Allé gave the feeling of being outside, as the interview was conducted in an open coffee place with spaciousness, brightness, green trees, and people walking by. Before each interview began, a short briefing about background and purpose of the thesis was described as well as the purpose of the interview, like recommended by Kvale and Brinkmann (2009:149). Permission to record Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

29 the interview was asked and given. Each interview began with a question about the respondents background and current position in order to make the respondent feel at ease. The interview guides were followed to some extent, although some questions were asked randomly to make it a more fluent conversation. Additional and probing questions were asked in connection with information I was not aware of in order to learn more about specific issues and/or perceptions. Also, follow-up questions were asked to clarify meanings where these were found unambiguous. A few times, when I was not sure what the respondent meant, I rephrased the answer to gain clarification. Some of the questions from the interview guides were never explicitly asked, as they had already been elaborated on in connection with other questions, which I allowed as this provided a more fluent dialogue and comprehensive answers. I made an effort to listen carefully and not ask leading questions to ensure that respondents gave a genuine description of his/hers subjective perception. To show my interest and encourage further details, I responded to statements with yes, no, a nod with my head, or a pause to stimulate continuing response, as well as keeping eye contact. I was also aware of my body language, as I did not want to appear too eager nor uninterested or offhand. During the interview with Heydenreich, I was also aware that the criticism DONG had been subjected to could be a delicate issue, so I was careful not to appear negative or judging. Each interview ended with a debriefing wherein an open question was asked about whether the respondent would like to add anything or whether I had forgotten to ask about something, like recommended by Kvale and Brinkmann (2009:149). I find that the semi-structured interview was very suitable for the research set out. A lot of information would have been excluded if the interview had been closed, as the respondents described things I did not expect nor had any knowledge of. An open interview might have provided more information, however, it would be more time consuming and much of the information would possibly be irrelevant for answering the research question Transcription of interviews All the interviews were transcribed. This process provided new insight into the empirical data as I got deeper into the conversation and became more aware of the content and was able to find relevant elements and characteristics. The transcriptions made it possible to read through the conversations again and again and discover new relevant elements. The interviews were carried out in Danish for the convenience of the respondents, thus the transcriptions are in Danish as Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

30 well. Small talk, words like ehm and altså and interviewer s responses, like ja, ok and nej, are left out to ease the transcription process and to make the interviews more coherent. Also, I do not consider this important to the analysis, and I still find the transcriptions objective, reliable, and true to the respondents (Kvale & Brinkmann 2009:209). The transcribed material has been read carefully, and common features have been marked with specific colours to indicate which factor or issue respondents are talking about (See appendix 4). The transcription of the interviews is added as appendix 5. Audio files of the interviews can be found on the enclosed CD-ROM Quality assessment It is important to reflect and be aware of the choices that describe the objectivity of the research. In other words, how the knowledge retrieved from the empirical findings can be verified. Here, the knowledge retrieved from the empirical findings is verified by the terms validity and reliability. In relation to research, validity refers to whether the research in fact investigates the research question set forth (Kvale & Brinkmann 2009:272, Saunders et al. 2009:157). The empirical data collection consists of eight qualitative interviews wherein respondents subjective perceptions have been analysed. According to critical realism, phenomenons create sensations that are open to misinterpretation (Saunders et al. 2009:119); therefore, I planned the interviews carefully in order to appear as objective and professional as possible to avoid leading respondents in any direction. When I was uncertain about a respondent s perception of a certain matter, I asked clarifying or probing questions. After having transcribed the interviews, respondents were also given the opportunity to approve or disapprove of their quotations to avoid misinterpretation. I am aware that my presence in the interviews might influence the respondents, and that my interpretation of the theory as well as empirical data is not necessarily the same as other researchers. Consequently, if the research was carried out again it might not yield precisely the same conclusions. I have also strived to ensure validity by reflecting and describing each stage of the research method throughout the thesis. This can also contribute to enhance reliability. Reliabiliy refers to whether the data collection techniques or analysis process yield consistent findings and whether the result can be re-produced at another point in time (Kvale & Brinkmann 2009:271, Saunders et al. 2009:156). The questions were prepared before the interviews in order Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

31 to ensure consistent, open, and non-leading questions. The selected respondents were all experts within their field to ensure data collection of high quality. In addition, respondents were selected to ensure different perceptions and avoid bias. To ensure transparency in how data is interpreted the transcriptions are coded with specific colours. The selected methodology and research methods are decribed in detail to provide the opportunity to carry out the same research or test the results at another point in time. However, as codes of conduct are constantly evolving, and stakeholders perceptions might change, a similar research might not lead to the same conclusions nor is it likely that respondents will answer in the same manner even if asked the same questions. As the data collection technique is qualitative and seeks to gain specific and in-depth knowledge of DONG s code and not to generalise, generalisability is not relevant here. Nevertheless, according to Yin, case studies are generalisable to theoretical propositions and not populations; thus, an analytic generalisation could be relevant (instead of a statistical generalisation) (2009:15). Thus, based on an analytic generalisation the research findings may apply to other companies that either have or plan to establish a code of conduct for suppliers in high-risk countries, especially in Colombia. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

32 4. Theory In this section, I will begin by setting out the theory chosen for this thesis. Thereafter, I will move on to expound on the chosen theory. As stated in the introduction, theory and debates on codes of conduct focus on whether they are ment for self-interesting purposes or a social obligation to society. As DONG states: we endeavour to act responsibly and live up to society s expectations every single day (Appendix 6), the research question is viewed from the normative perspective, i.e. companies seek to do well by doing good driven by an obligation to society (Morsing et al. 2007:88). Nevertheless, in order to conduct a thorough analysis, the instrumental perspective will be included as well, i.e. that companies establish codes of conduct as self-interesting mechanisms to prevent crisis and protect reputation (ibid). The main theorists used in this thesis are David Vogel, Virginia Haufler, Richard Locke, and Dara O Rourke. They are chosen, because they are acknowledged within the field and focus on codes of conduct from different point of views and therefore supplement each other well in relation to this research. The theorists are all Professors and have published several books and/or articles. I will however only focus on those relevant to the research question. As Professor John Ruggie s Framework was recently published and deals with factors relevant to this research, this will be included were relevant. Furthermore, other sources from academic articles on the subject are included where relevant as well. All articles are academic articles retrieved from peerpreviewed journals in order to ensure high quality. To highlight the theorists relevance to this thesis, they will be presented in relation to the subject areas they are used within. 4.1 Introducing the main theorists by subject area Stakeholder theory A brief description of stakeholder theory will be presented based on literature by Professor Richard Edward Freeman as he is the main contributor to this subject and his theory is highly acknowledged. In addition, Freeman s stakeholder theory formed the modern perspective of CSR, which codes of conduct are a part of and, which also challenged Milton Friedman s shareholder perspective. Stakeholder theory is included in this research because stakeholders are Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

33 the essence of DONG s code of conduct as it is created for them, influenced by them, and based on their expectations Codes of conduct Theory on codes of conduct is based on self-regulation and CSR. In 2001, Professor Virginia Haufler published the first book that explored the phenomenon of self-regulation on an international level: A public role for the private sector Industry self-regulation in a global economy. As the title indicates, Haufler describes companies codes of conduct at a societal level. This book has been cited in much of the theory on self-regulation and codes of conduct; therefore, it has contributed to the way codes of conduct are regarded and used by companies and academics. Professor David Vogel is one of the main contributors to theory on codes of conduct in relation to his work on CSR. Vogel s book The Virtue for Markets: the Potential and Limits of Corporate Responsibility (2005) is highly relevant here as it covers different aspects relevant to the research, such as codes of conduct as a risk-minimising strategy. In addition, the academic articles The Private Regulation of Global Corporate Conduct - Achievements and Limitations (2010) and Private Global Business Regulation (2008) are included as these describe codes of conduct in more detail. In order to analyse DONG s code of conduct more in depth, Professor Pearson and Dr. Seyfang s article New Hope or False Dawn? Voluntary Codes of Conduct, Labour Regulation and Social Policy in a Globalizing World (2001) will be used together with the article From Chain Liability to Chain Responsibility (2009) by Professor Rob van Tulder, Professor Jeroen van Wijk, and Professor Ans Kolk, as these two articles describe characteristics of codes of conduct in detail. Thus, this theory will form the foundation for analysing DONG s code of conduct based on theoretical assumptions Monitoring Monitoring is crucial to codes of conduct as monitoring systems are developed together with codes to control and measure suppliers compliance with the codes. To explore this subject, theory by Professor Dara O Rourke and Professor Richard Locke will be used. Locke s theory is based on a critical assessment of codes of conduct effectiveness and monitoring efforts to improve working conditions in global supply chains. Working with leading firms like Nike, Coca Cola, and HP, Locke has shown how corporate profitability and sustainable business practices can be reconciled, which makes him highly relevant for this thesis. Here, theory by Locke Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

34 consists of different articles: The promise and perils of private voluntary regulation: Labor standards and work organisation in two Mexican garment factories (2010), Beyond corporate codes of conduct: Work organisation and labour standards at Nike s suppliers (2007), Improving Work Conditions in a Global Supply Chain (2007), and Does Monitoring Improve Labor Standards?: Lessons from Nike (2006). In addition, the article Virtue out of Necessity? Compliance, Commitment, and the Improvement of Labor Conditions in Global Supply Chains (2009) will be used to analyse how DONG is practicing its code, as Locke argues that this influences code effectiveness and therefore might be the reason for limited improvements in the supply chain. O Rourke also focuses on codes of conduct effectiveness and monitoring efforts in the supply chain. In fact, he was the first to make a systematic analysis of monitoring efforts in the supply chain. His report Monitoring the Monitors: A Critique of PricewaterhouseCoopers (PWC) Labor Monitoring (2000) has been significant in the literature on code of conduct as it reveals major weaknesses in connection with audits. In addition, Outsourcing Regulation: Analyzing Nongovernmental Systems of Labor Standards and Monitoring (2003) about code of conduct effectiveness and monitoring is included since it is highly relevant in connection with analysing DONG s monitoring. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

35 4.2 Stakeholder theory As the term stakeholder is central to this thesis and will be used throughout it, stakeholder theory will briefly be described in order to explain the term and establish its relevance for the research to be conducted. The leading contributor to stakeholder literature, Professor Richard Edward Freeman, states in one of his recent articles: Stakeholder theory, in my view, is not about markets and how they work (at least first and foremost not about that). It's not a theory of the firm. Rather it is a very simple idea about how people create value for each other. It's a theory about what good management is. (2008:166) In other words, stakeholder theory is about managers of a company creating value through its stakeholders. A company s success is dependent on how well it manages its relationship with key stakeholders in order to create value for both parties (Freeman and Phillips 2002:333). Stakeholders can be defined as persons or groups who are affected by or can affect an organisation and its business, such as employees, suppliers, customers, investors, government, local communities, and NGOs (Freeman 2008:164, Freeman and Phillips 2002:333, Donaldson and Preston 1995:69). The manager s job is to maintain support from stakeholders, balancing stakeholders interests, and make the company a place where stakeholder interest can grow over time (ibid). However, all stakeholders do not need to be equally involved in all decisions and processes (Freeman and Phillips 2002:340, Donaldson and Preston 1995:67). Shareholders are important as well, but to maximise shareholder value over time, managers must pay attention to the other stakeholders (Freeman and Phillips 2002:337, Donaldson and Preston 1995:67). Figure 3 shows the relationship between a company and its stakeholders. The arrows go both ways to indicate that the company can influence its stakeholders and vice versa. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

36 Trade Associations Suppliers Governments Communities Company NGOs Employees Investors Customers Figure 3: The Stakeholder model Adopted from Donaldson and Preston (1995) Beyond governmental regulation Stakeholder theory and governmental regulation is also connected. When companies create value globally through stakeholder relationships across countries and among actors who live across multiplicity of state regimes, it is not enough to trust governmental solutions in reaching the company s purpose due to diminished regulatory power of single governments (Freeman and Phillips 2002:340). Again, it is necessary to look outside the firm and influence the external environment (ibid:337), i.e. the stakeholders Responsibility a notion in stakeholder theory Regardless of the purpose of the company, managers need to understand the social effects of their actions (Freeman and Phillips 2002:332) and pay attention to the consequences of their actions on others (ibid:340). Hence, responsibility is a notion in stakeholder theory. The Principle of Stakeholder Responsibility claims that: Parties to an agreement must accept responsibility for the consequences of their action. When third parties are harmed, they must be Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

37 compensated, or a new agreement must be negotiated with all of those parties who are affected (ibid:342). In other words, responsibility goes both ways, it is not only companies that carry responsibility (ibid). For instance, employees have a responsibility to act in accordance with business values and goals while the company is responsible for paying the employees and ensure safe working conditions. Therefore, the arrows in figure 3 could also indicate the responsibility each party holds towards each other Freeman vs. Friedman Contradictory to Freeman s stakeholder perspective is Milton Friedman s shareholder perspective; the business of business is business (Friedman 1960). Friedman argues that social responsibility is not corporate, but governmental. If a manager contributes to social and environmental issues and creates value for anybody else but shareholders, the manager steals money from the shareholders because the only responsibility of managers is to increase shareholder profit (ibid). Theory on CSR is based upon Freeman and Friedman s contradicting perspectives; however, Freeman s point of view have become more widespread and forms the modern perspective on CSR; that companies must act as good corporate citizens by taking responsibility for their impacts on stakeholders, including local communities and the environment The link between stakeholder theory and codes of conduct Both stakeholder theory and theory on codes of conduct focus on creating value for stakeholders by managing relationships with stakeholders and take responsibility for impacts on stakeholders; thus, these theories share the similar perspective on companies role in society. Freeman s stakeholder theory is relevant for this thesis as it shares the stakeholder perspective wherein companies strive to create value for its stakeholders while minimising negative impact, i.e. the normative perspective In sum Stakeholder theory is about creating value. In order to be successful, companies need to balance interests of stakeholders, accept responsibility for the consequences of their actions, and involve stakeholders in processes and decision-making perspectives shared by multiple theorists on codes of conduct and therefore relevant in this thesis. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

38 4.3 Codes of conduct In the following sections, I will elaborate on codes of conduct by using the chosen theory. The main sections will each be based on elaborating theory relevant to the investigative questions with the aim of exploring the thruth about DONG s code of conduct in the analysis Definition OECD 11 defines codes of conducts as: expressions of commitments to ethical values in such areas as environment, human rights, labour standards, consumer protection, or taxation (2011:30). However, I find this definition rather vague in relation to the research set out here; therefore, for the purpose of this thesis: Codes of conduct refer to the set of rules addressing labour and human rights and environmental standards established by a company for its suppliers to comply with in order to control and enhance social responsible behaviour in the supply chain. It could be argued that voluntary should be included since codes are not enforced by any state. However, since companies are pressured by stakeholders to develop and comply with rules and principles, and, since companies have a social obligation, codes of conduct are not as such voluntarily and therefore not included A new dimension of corporate regulation Regulations that govern the social and environmental impacts of global firms and markets without state enforcement are a relatively new dimension of global business regulation. (Vogel 2008:261) Like the citation states, codes of conduct are regulations for social and environmental impacts of companies. In other words, they are a part of CSR wherein companies act on their social and 11 The Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) was estblished in 1960 to create an organisation dedicated to global development. Today, OECD has 34 member countries, including Denmark. (www.oecd.org) Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

39 environmental responsibility by setting forth rules and requirements to be complied with both internally and externally: A formal code of conduct is a common CSR tool employed by companies to establish and communicate responsible practices and an ethical organisational culture (Erwin 2011:535). Like described in the introduction, codes of conduct emerged due to developing country governments lacking ability to enforce regulation and MNCs economic power increased. Consequently, revelations of corporate misbehavior spurred and NGOs put pressure on companies to act socially responsible (O Rourke 2003:4). States turned to marketbased and private voluntary strategies as an alternative or a supplement to traditional regulation (Haufler 2001), and companies supported this trend as enlightened corporate self-regulation (O Rourke 2003:4). In other words, codes of conduct has emerged as a concrete effort to supplement government regulation where this is lacking; thus, to narrow the governance gap that exists particularly when companies operate across regulatory, moral, and cultural borders (van Tulder et al. 2009:399, Vogel 2008:264). This change in businesses role and the growth of selfregulation has been characterised as a shift from state-centric regulation toward new multilateral and non-territorial modes of regulation which includes the participation of private, public and non-governmental actors, what Abott and Snidal, according to Vogel, term a governance triangle (2008:264). Likewise, Haufler states that codes of conduct are a way for non-state actors to reach collective decisions about transnational problems without governmental intervention in areas that previously were the responsibility of governments (2001:1). This way, by stating rules and principles of corporate behaviour in codes, companies can control themselves and their suppliers, while NGOs and other stakeholders gain political leverage over companies to hold them accountable for the promises they set forth in the codes. Thus, NGOs pressure companies to make expenditures and commitments they would not otherwise have made (Vogel 2008:263). Critics, however, claim that companies adopt codes for self-interesting purposes; to prevent negative media exposure and NGO attention and pressure. Hence, as a tool to protect brand image and avoid additional governmental regulation by giving governments the impression that they can control themselves (Vogel 2010:76-77), which is referred to as windowdressing in this thesis. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

40 4.4 Characteristics of codes of conduct The number of codes of conduct has increased immensly during the last two decades and several different sectors are now governed by codes especially the sectors of energy, minerals and mining, forestry, chemicals, textiles, apparel, footwear, sporting goods, and coffee and cocoa (Vogel 2008:262). This has led to a great development in the characteristics and content of codes of conduct (Pearson & Seyfang 2001:55). In order to analyse strenghts and weaknesses of DONG s code of conduct, I find it relevant to explore characteristics of codes set forth in the theory as these provide strengths and weaknesses as well Issues addressed (and not) in codes of conduct Codes of conduct may consist of general principles of good business conduct or more specific rules depending on the purpose of the codes. Codes related to labour standards are often based on the International Labour Organisation s (ILO) 12 core standards (O Rourke 2003:7, Pearson & Seyfang 2001:61). Issues highlighted in the media are almost always included, such as child labor/minimum age of workers (Pearson & Seyfang 2001:55-56, Haufler 2001:76-77, Vogel 2008:269). Traditional labour concerns are becoming more commonplace: freedom of association, collective bargaining, health and safety, no forced labour, and no discrimination, while independent monitoring, information on standards, and no physical abuse receive less attention (Pearson & Seyfang 2001:62-63). Proper employment contracts, no sexual harassment, and non-wage benefits legally due receive minor attention, whereas other non-wage benefits, reproductive rights, indigenous peoples rights, and topics of particular relevance to women are rarely mentioned (ibid, Haufler 2001:76-77, Vogel 2008:269). According to Pearson and Seyfang, this difference in the degree of attention is based on the fact that codes are adopted as a response to NGO campaigns and aim at developed country stakeholders rather than tackling the problems faced by workers in the supply chain (2001:56). This means that companies adopt codes as a defense mechanism against adverse publicity (ibid:64). Furthermore, Pearson and Seyfang argue that issues most likely to be included in codes instigated by NGOs are independent monitoring and payment of minimum wages and/or living wages (ibid), while workers organisations prioritise no discrimination, equal remuneration, health and safety, 12 The ILO is the international organisation responsible for drawing up and overseeing international labour standards which are set in Conventions and Recommendations. The ILO has 183 Member States. (www.ilo.org) Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

41 reproductive rights, provision of information on standards, no physical abuse, non-wage benefits, and health service provision (ibid). Both NGOs and workers organisations protect the right to freedom of association, the right to organise, and collective bargaining (ibid). Some codes go beyond the ILO conventions and include security of proper employment contracts (Pearson & Seyfang 2001:64) Four different code of conduct strategies According to Bondy et al. codes of conduct are often developed by top-management or a company representative with little or no external input (2008:437). On the contrary, van Tulder et al. divide codes of conduct into four different categories where external input varies from no external input to involving stakeholders (2009). Codes are viewed as an operationalisation of CSR strategies (ibid:399); therefore, four different CSR strategies each forms each their code of conduct strategy. This is relevant for this thesis in order to analyse which code of conduct strategy DONG uses because this may influence the effect. Figure 4 provides an overview of the four different CSR and code of conduct strategies: Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

42 In-active Re-active Active Pro-active Reflects the classical notion of CSR based on Friedman; that companies only have a responsibility to generate profit, in other words corporate self responsibility. Companies look inward (inside-in) and are concerned with doing things right according to the law. Focus is on the end result. what is required Economic responsibility Narrow CSR Monitors the environment and manage primary stakeholders to keep mounting issues in check, i.e. corporate social responsiveness with an outside-in orientation. Motivation of CSR is based on negative duties wherein companies are compelled to conform to informal stakeholderdefined norms of appropriate behaviour which they cannot be held legally liable for if violated. CSR Strategy Inspired by ethical values and positive duties that are realized socially responsible regardless of actual or potential stakeholder pressures. Strongly inside-out oriented set on doing the right thing, i.e. corporate social responsibility. Involves external stakeholders when an issue arises. Business practices are interactive with an inside-outoutside-in orientation. Focus on long-term sustainability for company, sector, and supply chain, i.e. corporate societal responsibility, and longterm relationships. what is desired Social responsibility Broad CSR In-active Re-active Active Pro-active Internal codes that imply low specificity and low compliance measures, thus the implementation likelihood is low. Specific supplier codes with more specificity, but rather vague compliance. Implementation likelihood is medium to low. Code of conduct strategy General supplier codes which are much more detailed in compliance mechanisms even though the specificity does not need to be high since it may be coupled with adherence to more general standards, like international standards, or a limited number of issues. Implementation likelihood is medium to high. Joint codification initiatives based on dialogues to operationalise chain responsibilities. Specificity and compliance is high with the highest implementation likelihood. Chain liability Chain responsibility Figure 4: Four different code of conduct strategies Adopted from van Tulder et al and modified As figure 4 shows, the four CSR strategies forms each their type of code of conduct strategy. Van Tulder et al. classify codes by their specificity and compliance (2009:402). Specificity indicates how elaborated a code is on several dimensions; how many issues it covers, how focused it is, the extent to which it refers to international standards and guidelines, and to what Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

43 extent aspects of the code are measured (ibid). Compliance is generally enhanced by clear monitoring systems in place combined with a more independent position of the monitoring agency and the possibility of these organisations to formulate and implement sanctions (ibid). The degree of specificity and compliance influences implementation likelihood (ibid:399). The first two code strategies, in-active and re-active, are formed due to a narrow CSR strategy which focuses on Friedman s perspective of economic responsibility which implies low specificity and low compliance of the code strategy, although the second has more specificity than the first. These two strategies represents a liability regarding supply chain management, and interaction with stakeholders is low and usually one of confrontation and/or evasion (ibid:402). The next two strategies are formed in the light of a broad CSR strategy based on Freeman s stakeholder perspective, which focuses on social responsibility. An active code strategy is much more detailed in compliance mechanisms, but specificity does not need to be high. Pro-active code strategy requires active involvement with stakeholders, as they try to operationalise chain responsibilities much more; consequently, pro-active codes score high on both specificity and compliance and have the highest implementation likelihood (ibid). In other words, in order to enhance code of conduct effectiveness companies must implement a pro-active CSR strategy that forms a pro-active code of conduct strategy due to involvement of external stakeholders In sum Although codes of conduct vary greatly in content, initiatives highlighted in the media are most often included. Codes developed under influence of NGOs often include issues companies so far have avoided while initiatives important for workers are still widely ignored. Code characteristics indicate whether the code was established for risk-aversive reasons or to actually improve social responsible behaviour in the supply chain. Therefore, the code strategy, formed by the CSR strategy, is important because the in-active and re-active strategy focus on companies self-interest wherein the supply chain is a liability, while the active and pro-active strategy go beyond legal obligations and focus on social responsibility as a mean to improve social responsible behaviour in the supply chain, i.e. the supply chain is a responsibility. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

44 4.5 Strengths and weaknesses of codes of conduct According to theory, codes of conduct can to some extent contribute to improve social responsible behaviour and working conditions in supply chains and create positive changes for stakeholders (Vogel 2005:99, Locke et al. 2009:319, Jenkins 2001:28), but continuous corporate scandals and monitoring show that the effect is uneven and limited. This section focuses on expounding theory on strengths and weaknesses of codes of conduct. According to theory, codes of conduct offer several strengths and weaknesses. Figure 5 gives an overview of the strengths and weaknesses explored in this thesis. Strengths Improve working conditions in the supply chain. Protect reputation and enhance brand value. Relatively cheap and easy to develop. Avoid additional governmental regulation. Provide a viable alternative to government regulation. Create long-term relationships with stakeholders through multi-stakeholder codes. Provide NGOs with leverage. Create a 'race to the top'. Enhance government responsibility Weaknesses Lack enforcement mechanisms. Vulnerable to NGO and media attention. Low credibility Lack of transparency due to major gap between codes and real working conditions. Low compliance and limited effect. Often unknown to workers. Figure 5: Strengths and weaknesses of codes of conduct Own construction Strengths I will begin with elaborating on the strengths of codes, highlighted in figure 5, before I move on to elaborate on the weaknesses Protect reputation and avoid additional governmental regulation One of the main arguments in the theory on codes of conduct is that companies can enhance their brand value and protect reputation (Haufler 2001:78, Locke and Romis 2010:48, 2007:54, Kaptein and Schwartz 2008:111, Erwin 2011:536, Vogel 2008:261, van Tulder et al. 2009:400). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

45 Companies with a strong reputation minimise reputational risks and avoid additional government regulation by making governments more accepting of self-regulation as an alternative to traditional regulation as companies take up some of the demands placed on governments (Haufler 2001:27, Vogel 2008:268, O Rourke 2003:4). Also, when companies behave responsibly, governments are less pressured to act against the private sector and might rather delegate authority to the industry (Haufler 2001:27). According to O Rourke, governments can also increase compliance without increasing state budgets or staff as NGOs monitor labour conditions in the supply chain (2003:4). According to Vogel, public pressure on companies to establish and comply with codes in addition to companies increasing willingness to assume responsibility for negative impacts proves that codes of conduct are viewed as a viable alternative to government regulation (2008:262, 265). However, at the same time it is argued that corporate self-regulation cannot substitute government regulation, but only complement it because many issues lie within national regulation (Vogel 2005:170, Haufler 2001:29, Jenkins 2001:30) Multi-stakeholder codes and long-term relationships Codes of conduct are flexible and relatively cheap and easy to develop; therefore, they can be tailored to individual companies (Bondy et al. 2008:441) and easily adopted globally across operations, which reduces costs, increases efficiency and provides competitive advantage (Haufler 2001:4). In addition, companies can involve external stakeholders in developing codes and engage in negotiation to develop multi-stakeholder codes (Vogel 2008:270). Multistakeholder codes are: regulatory arrangements, wherein at least one actor is not a profitmaking entity and therefore conflicts of interest and conflicts of values have to be bridged in order to institutionalize the cooperation and reap joint gains (Pattberg 2001:244). Multistakeholder codes are more genuine and credible than company codes as they are developed by negotiation between different parties, and companies have to go beyond self-interest and be amenable to advice of best business practice in regard to suppliers and their workers. Thus, NGOs gain leverage outside the state system and makes business rule making more democratic (Vogel 2008:267, O Rourke 2003:5). This kind of interactive business can furthermore create long-term and positive relationships and partnerships with stakeholders (Haufler 2001:78, van Tulder et al. 2009:402). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

46 Create a race to the top When companies realise the benefits of being socially responsible and struggle to gain competitive advantage within their industry, many companies go beyond what is required by law when developing codes; thereby they spur a race to the top which creates a level playing field when competitors follow suit (Haufler 2001:29, Jenkins 2001:9, Vogel 2010:78). On the other hand, suppliers competing with each other to attract foreign buyers have led to a race to the bottom due to cheap labour and low prices (Haufler 2001:117), which contribute to poor working conditions and human rights abuse. However, suppliers in developing countries are increasingly regarding compliance with codes as access to global supply chains (O Rourke 2003:5). Suppliers who meet with standards on quality and price together with labour and environmental standards can gain greater market access, closer ties to buyers, and even price premiums (ibid). If companies in developed countries are pressured to be socially responsible, they need their suppliers to behave socially responsible as well. Hence, suppliers known for meeting new standards will be more attractive, which reverse the competition towards a race to the top among suppliers as well. Improvements have especially been evident in connection with eliminating child labour and improving working conditions (Vogel 2005:162, Jenkins 2001:28) Enhance government responsibility As developing country governments capabilities to control MNCs decreased while MNCs power increased, states have more or less left the responsibility of labour and human rights to companies. Locke and Romis argue that even though many developing countries already possess stringent labour and health and safety laws on their books, these regulations are seldom enforced due to inability or unwillingness of host governments to enforce their own laws (2010:46). Consequently, principles stated in national laws are included in codes to ensure compliance with laws and regulations, but compliance has nevertheless been low. Therefore, the UN s Special Representative, Professor Ruggie, calls for more state control: States must protect against human rights abuse [...] through effective policies, legislation, regulations and adjudication (2011:6) which is in line with Haufler s argument: Governments that want to promote industry self-regulation can do so leveraging their power to threaten to regulate. They can also facilitate transnational activism by ensuring that information about corporate actions is available to the public (2001:30). However, Haufler focuses on the threat of enforcing new regulation while Ruggie emphasises the act of actually enforcing new regulation. Hence, their subjective Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

47 perceptions on corporate regulation differ; Haufler s statement was 10 years ago when corporate self-regulation was a new phenomenon to control corporate behaviour while Ruggie has witnessed the limited effect of corporate self-regulation and therefore believes that states have a responsibility to engage and pressure companies to respect labour and human rights to end poor working conditions. Ruggie goes even futher as he argues that states need to do more than that: States are not per se responsible for human rights abuse by private actors. However, States breach their international human rights law obligations where such abuse can be attributed to them, or where they fail to take appropriate steps to prevent, investigate, punish and redress private actors abuse (2011:7). This way, states that have ratified international standards, like ILO conventions, are indirectly responsible for companies violation of human rights if they fail to address it. According to Ruggie, depending on the circumstances, companies may need to consider additional standards to respect human rights (2011:14) Weaknesses From the above, it is evident that codes of conduct provide different strengths for companies and stakeholders. They do however provide several weaknesses as well Lack enforcement mechanisms One major weakness of codes of conduct is the lack of legitimacy and enforcement mechanisms of hard law (Vogel 2008:264), which means that there are no direct sanctions for noncompliance. According to Vogel, companies are unwilling to make costly changes in their business practices to obey more stringent standards (Vogel 2008:270); consequently, even though companies establish codes they may not necessarily spend resources on implementing them since they are not legally forced to do so and violation of moral obligation is usually not sanctioned. Lack of enforcement mechanisms also imposes a great challenge for companies to enhance suppliers compliance with their codes as it again depends very much on willingness to comply (Locke et al. 2009). UN Special representative, John Ruggie, calls for states to ensure social responsible behaviour: States are not per se responsible for human rights abuse by private actors. However, States breach their international human rights law obligations where such abuse can be attributed to them, or where they fail to take appropriate steps to prevent, investigate, punish and redress private actors abuse (2011:7). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

48 Attract negative media attention Although not legally enforced, the risk of consequences for companies not complying with their own code requirements exists through so-called name and shame campaigns. In such cases companies are pressured by NGOs to behave socially responsible and comply with codes and regulations or otherwise be subjected to heavy criticism in media exposés, demonstrations and boycotts (Vogel 2008:268, 2005:52) like DanWatch did with DONG in 2010 due to the situation in the Cerrejón-mine in Colombia and Ekstra Bladet did later the same year due to working conditions in Russian coal mines. This way, NGOs use the threat of name and shame campaigns to narrow the gap between the promises in codes and actual working conditions. This strategy imposes great risks for companies, as a one time exposé in the media can ruin years of building brand reputation (Haufler 2001:70) and make brand names vulnerable (Vogel 2008:268). Many big companies are risk-aversive and anxious to protect reputation; therefore, it is in their self-interest to be responsive to NGO and media criticism (Vogel 2005:52, van Tulder et al. 2009:400). Consequently, many companies agree to change corporate behavior (Vogel 2008:268). Hence, NGOs gain leverage over companies, which they use to influence corporate behaviour. Companies that try to enhance their reputations often set high standards, but companies that claim to be socially responsible often attract NGO attention and make them even more vulnerable to NGO campaigns (Haufler 2001:27) Low credibility The credibility of codes is yet another weakness. Since codes are often developed by topmanagement and in the home country with no or low local input (Haufler 2001:79), they usually focus on issues of self-interest rather than workers priorities (ibid:3, Jenkins 2001:17). In addition, workers often know little or nothing about the codes they are committed to (Haufler 2001:60, Bondy et al. 2008:445); consequently, codes appear to be empty statements used by companies for self-interesting purposes and window-dressing. Furthermore, rather than empowering workers, companies provide developed country NGOs with leverage when negotiating on working conditions in developing countries, but as workers there remain silent, NGOs and workers priorities often conflict (Vogel 2008:274) (ibid). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

49 Lack of information transparency The transparency gap also presents a major weakness. Companies rarely make the location of specific suppliers publicly available, nor audit reports, which prevents NGOs from conducting their own inspections (Vogel 2005:75, 84). Despite the tremendous growth in CSR reporting, lack of uniformity, standardisation and comparability still pertains (Recent Policy Developments 2011:114). In addition, companies can choose to only include positive achievements in their reports and exclude poor achievements, risks, challenges, etc. Selective and incomplete information raises transparency issues that make it difficult for stakeholders to evaluate and compare performance of different companies and initiatives (ibid). According to Haufler, information about violations of acceptable behaviour must be widely available because information transparency and reputation are linked (2001:44). She also argues that reporting is a key element to upgrade code effectiveness because it allows the public to make judgements about the degree to which companies are in fact meeting standards and improving their performance (ibid:48) In sum Codes of conduct provide many different strengths and weaknesses for companies in connection with a responsible behaviour. It is emphasised that codes can contribute to improve suppliers social behaviour and working conditions in the supply chain and create a race to the top. In addition, codes protect brand reputation, improve brand value, and avoid additional regulation as codes are viewed as a viable alternative to governmental regulation. Moreover, NGOs gain leverage to pressure companies to narrow the gap between promises set forth in codes and real working conditions due to the threat of name and shame campaigns. Multi-stakeholder codes make business decision-making more democratic as NGOs participate on behalf of developing country workers. However, improvements in the supply chain have been limited due to low compliance as codes lack the enforcement mechanisms of hard law. Codes also make companies vulnerable to NGO and media attention as they hold companies accountable. Due to the major transparency gap between information provided by companies and real conditions, codes receive low credibility. Also, codes are typically established by companies in developed countries without input from host-country stakeholders; thus, code requirements are are often priorities of companies instead of host-country stakeholders. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

50 4.6 Monitoring Monitoring is central to codes of conduct as various monitoring systems are developed together with codes to control suppliers compliance (Locke et al. 2006:1, Locke and Romis 2010:46, 2007:54, O Rourke 2003:6). The debate on monitoring revolves very much around the issue of whether or not monitoring for compliance with codes actually leads to improvements in the supply chain and around who should conduct audits for them to be credible (Locke and Romis 2010:46, Locke et al. 2009:320, 2006:i). Thus, in the following theory on strengths and weaknesses of monitoring will be elaborated on Strenghts A description of strengths of monitoring for code compliance will be described before moving on to weaknesses Provide information and leverage Monitoring is currently the principal way companies and NGOs address poor working conditions in the supply chain (Locke et al. 2006:1, Locke sand Romis 2007:54). Without monitoring codes of conduct would simply be a marketing ploy, as the effect would not be measured (Locke et al. 2009:324). The logic behind monitoring is that internal, external, or third party auditors carry out audits to investigate facilities and conditions at selected suppliers to provide information about suppliers compliance with codes of conduct (Locke et al. 2006:2). This information can be used by 1) companies to pressure suppliers to improve working conditions according to code requirements otherwise the business relationship is terminated (Locke et al. 2006:1, Locke et al. 2007:22), 2) NGOs to hold companies accountable otherwise name and shame campaigns may damage reputation (ibid 2009:324), and 3) consumers to send market signals through their purchasing power about improving performance otherwise products are boycotted (O Rourke 2003:5). Likewise, Haufler claims that if codes are to have any effect at all, monitoring must be a critical element to provide information for stakeholders to assess progress on improvements from year to year (2001:78) Regulated self-regulation Companies applying to internal monitoring either add processes and programs for monitoring supplier compliance as an additional task for one of its existing departments or create new Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

51 systems and hire dedicated staff to conduct audits and ongoing assessment of supplier compliance (O Rourke 2003:7). This type of monitoring has been criticised for its vulnerability to corporate manipulation (ibid:10). Therefore, external monitoring emerged, which is monitoring conducted by external and independent auditors (ibid:10). This way, audits become more trustworthy. Nevertheless, external monitoring is subjected to criticism as well as companies can select and pay auditors directly which means that companies can control and influence external auditors by deciding which suppliers to be audited and make them disclose only parts of the results (ibid:11). To avoid this problem, independent, third-party monitoring emerged (ibid:16). This type of monitoring is conducted by accounting firms, professional service firms, or NGOs who monitor performance without direct payment from those with a stake in the results (ibid:11, Locke et al. 2010:49, 2006:5, 2007:23), like the Ethical Trading Initiative (ETI) which are all meant to bolster the credibility of auditors (ibid 2010:49, 2007:23). According to Locke et al., this type of audit is the best way to create credible information (2009:324). The evolvement of these different types of monitoring shows a change in corporate self-regulation as it has grown from privatised internal monitoring to collaborative external monititoring and now to socialised regulation, which O Rourke calls regulated self-regulation as it involves multiple stakeholders and depends on top-level commitment from the company, internal and external monitoring of suppliers, and participation of NGOs in providing legitimacy (2003:19-20) Weaknesses Locke and O Rourke are critical towards the effect of monitoring since their studies have documented major weaknesses in monitoring methods (Locke and Romis 2010, Locke et al. 2009, 2007, 2006, O Rourke 2000, 2003). Some of these weaknesses will be described next Falsified snapshots of conditions Audits are typically based on written policies, on-site interviews with managers or workers, and snapshots of labour practices that often are misleading (Vogel 2005:90). The typical short duration of audits does not give enough time for proper inspection; violations are therefore often overlooked (Vogel 2008:274, O Rourke 2003:21, 2000:6, Locke et al. 2009:332). Much of the time is spent on paperwork, which gives little time for careful and thorough examination of work processes and conditions and interviews with workers (O Rourke 2000:6, Locke et al. 2009: Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

52 332). As auditors often depend on data provided by management (O Rourke 2003:23, 2000:1), information is often misleading because what is written in the official books is often different than real wages and working hours (O Rourke 2000:6). Also, since audits are often announced beforehand suppliers have time to fabricate documents, remove hazardous chemicals, etc. (Locke et al. 2009:327, 328, Vogel 2005:90). Information is usually based on a one-day audit (O Rourke 2003:15), and the credibility of audit reports are questioned: The reports are so condensed that they miss major issues and paint a false impression of a factory s compliance with local laws (2000:1) Biased interviews Interviews with workers are problematic because they are often short and conducted on-site, sometimes even in the manager s office (O Rourke 2000:4). In addition, managers often select workers to be interviewed which means that managers know who is interviewed, for how long, and on what issues (ibid:1). Consequently, workers willingness and courage to speak freely is influenced (ibid 2003:23) and many workers remain silent in fear of reprisals or losing their job (ibid 2000:4). Furthermore, workers are often not informed beforehand about the auditing process, how the information will be handled, and the auditing results (ibid). As most companies have limited resources to devote to audits, many auditors do not talk to workers off-site because it is too expensive (Vogel 2005:90), although this is considered the best way to uncover abuses (ibid:92) In sum Monitoring is currently the principal way companies and NGOs address working conditions in the supply chain, and without monitoring codes would be pure marketing. Monitoring can contribute to enhance effectiveness of codes as it provides information on compliance, which can be used for leverage by different stakeholders. Monitoring methods have evolved from internal to external monitoring and currently independent, third-party monitoring is widely used. However, monitoring has different weaknesses; information is very often incomplete, biased, or falsified, the relationship between auditors and suppliers can be compared with cops and robbers, and auditors often miss major violations and paint a false picture of reality in the audit reports. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

53 4.7 Traditional compliance model vs. Commitment-oriented approach According to Locke et al., the current approach of practising codes of conduct is the traditional compliance model, which is used by a majority of companies and NGOs and the reason behind the limited improvements in supply chains (2009:320). Therefore, companies should adopt a commitment-oriented approach instead to enhance code effectiveness and increase improvements in the supply chain (ibid:319). Next, these two approaches will be elaborated on The traditional compliance model The traditional compliance model is based on three different elements that combined form the basis of the model (ibid): Information Power Incentives The compliance model Figure 6: The compliance model Based on theory from Locke et al. (2009) Own construction Power refers to the power of companies in supply chains while information refers to the role information derived from audits plays in shaping the behavior of companies and suppliers (Locke et al. 2009:320). Incentives refer to the appropriate incentives required to change behaviour and promote social responsible behaviour in the supply chain (ibid). According to the compliance-focused model, companies use their bargaining power to threaten suppliers with sanctions of terminating contracts based on information retrieved from audits (Locke et al. 2009:321). The information, if available, is also used by NGOs to pressure companies to reform their sourcing practices (ibid:320, 324). Locke et al. argue that these assumptions are an inaccurate understanding of how today s global supply chains work; thus, Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

54 these faulty assumptions, shared by both critics and defenders of corporate self-regulation, have shaped compliance throughout the world and is therefore the reason for the limited effectiveness of codes (2009:321). Locke et al. state that assumptions are faulty because sometimes companies cannot enforce compliance as the power relations are far from asymmetrical as many suppliers deal with several buyers and therefore hold the power (ibid:324). Therefore, very few companies terminate contracts with suppliers when they are found not complying with code requirements (ibid). Companies are especially unlikely to leave the supplier if the supplier is tied to a specific location, like in the mining industry, where buyers cannot easily move to a new source (Haufler 2001:25). In addition, root causes of problems are sometimes not identifiable through the standard audit process (Locke et al. 2009:327). Also, aggressive, rule-based enforcement practices may discourage rather than encourage responsible behaviour (ibid). The traditional compliance model is therefore the reason for continuous poor working conditions (ibid:321) The commitment-oriented approach An alternative approach coexists: the commitment-oriented approach, which complements the compliance approach and has led to social responsible behaviour and improvements in working conditions in supply chains, according to Locke et al. (2009:321). This model is also formed by power, information, and incentives; however, these are utilised differently: Power Engage in behavioral change and diffuse best practices Incentives Joint problem solving Information Root-cause analysis & Information sharing Figure 7: The commitment-oriented approach Based on theory from Locke et al. (2009) Own construction In the commitment-oriented approach companies engage in a process of joint problem solving, information sharing, root-cause analysis, and diffusion of best practices that is in the mutual self- Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

55 interest of supplier, auditor, and company (Locke et al. 2009:321). This way, supplier, auditor, and company work together to find solutions the supplier is more able and willing to comply with; thus, instead of going through a lengthy checklist, auditors involve suppliers and avoid a cop and robber relationship to reveal conditions because suppliers have no longer any reason to be dishonest (ibid:328). Finding root causes for poor working conditions and non-compliance is consequently a more sustainable solution as companies can provide suppliers with technical and organisational assistance for them to be able to tackle some of the root causes of poor working conditions in their facilities (ibid 2010:67) In sum A majority of companies and NGOs deal with poor working conditions in the supply chain based on the traditional compliance model wherein information from audits is used to pressure suppliers to comply with codes in fear of losing contract as the buying company hold the bargaining power. The effectiveness of this approach is limited; therefore, an alternative and better way to ensure compliance and improvements is provided: the commitment-oriented approach which yields greater and more sustainable results by focusing on a process of information-sharing, joint problem-solving, and diffusion of best practices. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

56 5. Analysis This chapter focuses on analysing the theoretical assumptions set forth with empirical findings to explore strengths and weaknesses of DONG s code of conduct for ensuring social responsible behaviour of the coal suppliers. As mentioned, the empirical findings consist of eight semistructured interviews and relevant documents, including DONG s code of conduct, DONG s notes of explanation to the Ministry of Finance, DanWatch s report The curse of coal, a letter from Cerrejón s trade union to DanWatch, and the Minister of Finance s answer to fellow politicians official questions about DONG s social responsible behaviour in the supply chain. The first section consists of an analysis of the characteristics of DONG s code of conduct. Then, an analysis of strengths and weaknesses of DONG s code will be conducted before moving on to an analysis of strengths and weaknesses of DONG s monitoring for compliance. Finally, DONG s code approach will be explored. Combined, the analysis will form the basis for discussion in chapter Characteristics of DONG s code of conduct This section explores the characteristics of DONG s code by analysing the theoretical assumptions by van Tulder et al. (2009) combined with the theory by Pearson and Seyfang (2001). In addition, DONG s code will be compared with three other Danish energy companies codes: Vattenfall, Energi Danmark, and Nordjysk Elhandel DONG s code of conduct strategy Based on theoretical assumptions by van Tulder et al., DONG s CSR strategy is active as it is broad and inspired by ethical values and positive duties of doing the right thing with an insideout perspective. However, with the newly established Better Coal initiative, the CSR strategy is currently evolving to pro-active as it focuses on longer-term relationships with a strategic network that involves external stakeholders to prevent corporate misbehaviour and enhance socially responsible practices (2009:402). Consequently, the code of conduct strategy should be pro-active as well, however, as the Better Coal initiative has just been established and is still under process, the code strategy might not align with the CSR strategy. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

57 According to van Tulder et al., compliance of codes is generally enhanced by clear monitoring systems in place combined with an independent position of the monitoring agency and the agency s possibility to formulate and implement sanctions (2009:402). Other than; in cases of gross or repeated violations we reserve the right to consider the termination of the business relationship DONG s code does not mention monitoring or sanctions, thus it appears uncertain whether compliance is measured or not, by whom, and how. Therefore, both compliance and implementation likelihood is low, which is in line with a re-active strategy (ibid:399). However, based on the interview with Heydenreich (pp ) and the explanatory notes (Appendix 2, Notat ) it is obvious that DONG does have a monitoring system in place wherein the monitoring agency Specialized Technology Resources (STR) conducts on-site audits with DONG employees as observers (ibid). Therefore, based on O Rourke s theoretical assumption (2003:11), the monitoring agency does not have an independent position and STR is therefore vulnerable to manipulation by DONG 13. Neither do the auditors implement sanctions; instead, the auditors make corrective action plans that DONG presents to the relevant supplier who then agrees or set forth a proposal of other possible corrective actions (p.109). Nevertheless, according to the statement by Heyedenreich, compliance is high: In the audits we carry out [ ] it is evident that the continuous improvements we seek are in fact implemented (ibid). In other words, the code and the monitoring system point towards low compliance while Heydenreich s statement, on the other hand, points towards high compliance. This could indicate that DONG describes the monitoring system to the suppliers individually when they sign the code. Nevertheless, compliance and implementation are higher than first anticipated, but before the code strategy is established specificity must be analysed. As mentioned, specificity indicates how elaborated a code is; how many issues it covers, how focused it is, the extent to which it refers to international standards, and to what extent aspects of the code are measured (van Tulder et al. 2009:402). This is analysed combined with the theory by Pearson and Seyfang. Figure 8 lists the principles described by Pearson and Seyfang and whether or not each principle is included in DONG s code, marked with + for yes and for no. In addition, Vattenfall, Energi Danmark, and Nordjysk Elhandel are included to gain an in-depth understanding of DONG s code. A reference to each of these companies code can be found in the bibliography. 13 This will be elaborated on in section Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

58 Principles DONG Vattenfall Energi Nordjysk Energy Danmark Elhandel Refers to ILO/UN Global Compact -/+ +/+ +/+ -/+ Child labour/minimum age +/+ +/- +/+ +/- Freedom of association and collective bargaining Health and safety No forced labour Minimum wages Living wages No discrimination Equal remuneration Hours of work Independent monitoring Information on standards No physical abuse Proper employment contracts No sexual harassment Non-wage benefits legally due Reproductive rights Other non-wage benefits Maternity leave Sick leave Health services Parental leave Other principles Protect the environment Obey national law and regulations Corruption and bribery Indigenous peoples rights Business relationship terminated if non-compliance Security forces Number of principles included Figure 8: Codes of conduct principles Adopted from Pearson and Seyfang 2001 and modified The media friendly issue child labour is included in all four codes, which is in accordance with theory (Pearson & Seyfang 2001:55-56, Haufler 2001:76-77, Vogel 2008:269). However, Vattenfall and Nordjysk Elhandel do not state a minimum age. DONG and Energi Danmark are very specific on age, and DONG states that if the supplier is found having a child working, the supplier must act in the best interest of the child while Energi Danmark is even more specific and states that the child must be enrolled in a relevant support programme instead of being Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

59 discharged. All companies include issues which have recently received more attention from NGOs and workers organisations: freedom of association, right to collective bargaining, no forced labour, and no discrimination. Sanne Borges at Amnesty International confirms this tendency: [...] the fundamental labour rights companies understand that they have to address: child labour, discrimination, freedom of association, forced labour etc. that they need to relate to it (p.120). The three largest companies (DONG, Vattenfall, and Energi Danmark) also include health and safety, minimum wages, and working hours. They also include some issues which, according to Pearson and Seyfang (2001:62-63), receive less attention: no physical abuse, no sexual harassment, and non-wage benefits legally due wherein DONG specifically mentions overtime wages, sick leave, piece rates, and other elements of compensation. DONG does not mention: paid holiday, parental leave, proper employment contracts, suitable living standard that allow suitable disposable income, and wages paid regularly and in legal tender like Energi Danmark does. Nor does DONG explicitly address workers rights if they are injured, disabled, ill, etc. from working in the mines although this is relevant within mining. Carlos Hernández, a former mine worker who got ill from working in the Cerrejón-mine, confirms the relevance: At the moment I have to take medication that worsen my immune defence system and I risk getting addtional illnesses because I don t get the treatment I need in time (p.143). However, Heranández and other workers might never get the treatment they need based on the statement by Igor Diaz, President of Cerrejón s trade union, Sintracarbon: [Cerrejón] does everything it can to prevent workers from getting injuries or illnesses acknowledged as caused by working in the mine [ ] (p.154). According to the Head of Cerrejón s Medical Clinic, there has only been one case diagnosed as black lungs in Cerrejón and that case is still questioned (p.147). However, a study carried out by Sintracarbon in 2002 showed that 150 out of 600 workers, every fourth worker, have problems with their lungs (p.146). Contrary to Energi Danmark, DONG s code does not require that suppliers must not be dependent on casual labourers to reduce labour expenses, and that these workers must not be worse off than workers directly employed. This is a major issue in the Cerrejón-mine because approximately 4,000 workers employed by 300 different subcontractors are not employed on the same conditions as permanent workers since they, among other things, receive up to 70% less in wages (p.145, The curse ). Igor Diaz, President of Sintracarbon, states: Trade unions are not accepted, [subcontractors workers] are not supplied with personal safety equipment, and all Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

60 their rights are violated with [Cerrejón s] silent consent. They work over 25 day shifts and they receive Colombian minimum wages. In other words, major violations of these workers rights are taking place [...]. The conditions will never change. (p.156). In relation to employment methods in Colombia, 3F s International advisor, Jesper Nielsen, with expertise in labour conditions in Latin America, states: In the big companies fewer and fewer are employed and fewer and fewer [workers] they have a legal responsibility for, and more and more [workers] are outsourced and contracted as casual labourers which end up in informalities (p.138). In other words, this type of employment is common and increasing in Colombia and therefore necessary to address to ensure social responsible behaviour. Other requirements included in all four codes that are not mentioned by Pearson and Seyfang are: protect environment, corruption and bribery, and obey national law and regulations. Contrary to Vattenfall and Energi Danmark, DONG does not mention independent monitoring or how the requirements are measured (like described above). Neither DONG nor Vattenfall mention security forces or rights of indigenous peoples, although both are highly relevant in relation to mining, and both companies source coal from Cerrejón (p.143) which has forcefully relocated and isolated local population, including indigenous Wayüu Indians, and left them in poverty without compensation for deprived land, livelihood, and possessions with assistance from security forces (p.148,149, The curse 2010). Women s rights are not included in any of the codes, which is most likely due to the lack of women within mining. However, Cerrejón states: In recent years, the presence of women has grown 14, not only in administrative areas, but also in operational areas and in all levels (Sustainability Report 2008:55). The lack of requirements highly relevant within mining and high-risk countries in DONG s code gives an impression of targeting stakeholders in home-country rather than host-countries and therefore appears as window-dressing. This is however rejected by Heydenreich: No, it s not window-dressing when we go out and make audits and continuous improvements. Hence, we actually follow up on it (p.111). Based on the number of requirements in DONG s code compared to the other companies codes, Heydenreich s statement about high compliance (despite violations), and that the code refers to 14 The number of women was 284 (5.6%) in 2008 and 291 (5.7%) in 2009 (Sustainability Report 2009:18). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

61 the UN Global Compact, it can be concluded that both specificity and compliance is medium. Therefore, the code strategy is active with medium to high implementation likelihood (van Tulder et al. 2009:403). However, if Better Coal establishes a joint codification initiative, like the intention is (Better Coal 2011), this will lead to a pro-active strategy because it will be developed in dialogue with different stakeholders, including NGOs, which will better ensure high specificity, high compliance and the highest implementation likelihood (van Tulder et al. 2009:403). Another relevant dimension to specificity that van Tulder et al. do not include is the depth of the code of conduct, i.e. how far down the supply chain does the code require compliance? Which also means: how far down the supply chain does the company undertake responsibility? Specificity increases the further down the tiers of suppliers it goes which of course decreases implementation likelihood, but high compliance enhanced with clear monitoring systems in place combined with sanctions could possibly reverse that In sum As few companies within the energy sector in Denmark have established a code of conduct, DONG s code can be viewed as a forerunner. Based on the UN Global Compact s ten principles, the code addresses important issues to ensure social responsible behaviour which is set forth as specific requirements that suppliers must comply with. However, the code fails to address important and highly relevant issues. Compared to Nordjysk Elhandel, DONG s code is very specific and includes numerous requirements (18 vs. 7). DONG and Vattenfall have fairly similar codes and each focuses on 18 requirements. However, compared to Energi Danmark s code, which is highly specific and includes 27 requirements, both DONG and Vattenfall s code appear unspecific and vague. In addition, DONG s code does not state independent monitoring and it addresses issues of interest to home-country stakeholders and ignores issues of interest to workers and local community in host-countries, which point towards window-dressing. Currently, DONG s pro-active CSR strategy is not in line with the active code strategy, but if a joint codification initiative is established due to Better Coal, it will provide DONG will a proactive code strategy as well as DONG will involve and collaborate with NGOs, among others, to operationalise chain responsibilities. This will also remove the impression of window-dressing. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

62 5.2 Strengths and weaknesses of DONG s code of conduct This section focuses on exploring strengths and weaknesses of DONG s code of conduct in the light of the theoretical assumptions emphasised in section 4.5 combined with empirical findings Improves working conditions The greatest strength of DONG s code is that it contributes to improve working conditions in the supply chain: It is evident that we make a difference because the corrective actions we suggest are implemented [...]. This way, we know that our code of conduct has an effect directly (p.109). Igor Diaz, President of Sintracarbon, confirms one of these improvements as he explains that Cerrejón is working on protective measures in relation to hazardous chemicals that DONG found in its audit in 2010 (p.153). Linna Palmqvist also believes that codes of conduct have a positive effect although she does not believe that codes alone are sufficient: Yes, I actually believe so. However, it depends on how you work with the supplier. I don t think a code of conduct alone necessarily has a sufficient effect, but if you combine it with capacity building or build relations with suppliers in different ways, I believe codes of conduct can have a major part of [the effect] (p.125). According to Heydenreich, improvements in working conditions will continue as long as DONG carries out audits: [...] we always find something, which means that every time we make an audit, we will have a process of continuous improvements (p.114). Evidently, DONG s code is improving working conditions in the supply chain in accordance with the theory (Vogel 2005:99, 162, Locke et al. 2009:319, Jenkins 2001:28) Creates a race to the top or compliance with national law and regulations It can be argued that poor working conditions, low wages, forcible removal of local communities, and persecution and murder of unionists (The curse ) have created a race to the bottom in Colombia. In Russia, poor working conditions, poor wage systems, and great health and safety risks (Hvilsom a,b, Hedegaard , Pimonov et al ) are also taking place. However, despite issues, it can be argued that Cerrejón and SUEK are reversing this race by implementing responsible initaitives. For instance, from 2005 to 2010 SUEK spent 190 million dollars on industry safety in the Kuzbass mine and plans to spend an additional 33 million dollars in the same mine in 2011 (Redegørelse til ). Cerrejón has achieved different certifications, fx the ISO 14001, and better working conditions for the workers Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

63 employed directly by Cerrejón (Appendix 2). Both mine companies have agreed on corrective action plans with DONG, which will lead to further improvements (Appendix 2, Redegørelse ). This could be ascribed to the theoretical assumption that codes spur a race to the top (Haufler 2001:29). In addition, Cerrejón is praised for being the mine in Colombia that has made the greatest effort in relation to safety, environment, climate and dialogue with stakeholders and neighbours (Notat ). Heydenreich explains improvements in the supply chain with suppliers increasing awareness of buyers demands for social responsible behaviour of suppliers: The corrective action plans, or the findings, [coal suppliers] have regarded them seriously because they understand that it is something that will develop (p.110). This indicates that suppliers also are aware that compliance with codes will provide access to developed country supply chains like O Rourke argues (2003:5). Linna Palmqvist confirms this tendency: Some companies only want to collaborate with suppliers who have a minimum standard (p.126), which DONG does, as suppliers must comply with the UN Global Compact s principles to conduct business with DONG (p.149). However, is Cerrejón really creating a race to the top when the company was accessary to the race to the bottom in the first place? Is Cerrejón not just mending wounds it is responsible for causing? Can Cerrejón s effort be regarded as social responsible behaviour when Cerrejón in fact is forced by the Colombian Supreme Court to implement improvements? (The curse ). Sanne Borges argues that it is strange when companies claim to undertake a voluntary responsibility to address human rights when this is already enforced by national laws and regulations (p.117). Although Cerrejón s efforts and initiatives seem to have spurred a race to the top, in light of Borges argument, Cerrejón is not undertaking a voluntary social responsibility; but complying with requirements already enforced by law Not necessarily protecting DONG s reputation According to theoretical assumptions, codes protect reputation and enhance brand value (Haufler 2001:78, Locke and Romis 2010:48, Kaptein and Schwartz 2008:111, Erwin 2011:536, Vogel 2008:261, van Tulder et al. 2009:400). Heydenreich states that one of the strengths of DONG s code is the reduction of risks in relation to DONG s reputation (p.107). Nevertheless, DONG has attracted much negative public attention when being accused of not complying with its own code (The curse of coal 2010, Hvilsom b, Pimonov et al , Hedegaard , Nye løfter ). Although the code surely has contributed to DONG s positive CSR reputation, Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

64 the code has definitely caused harm to the reputation as well. According to PR-Barometeret , DONG made the largest drop in rankings with 28 positions from 7 th last year to 35 th this year (1 being the best) (Boutrup ). DONG s Head of Communication, Jakob Askou Bøss, ascribes the drop to criticism in the media due to DONG s strategy and investments (ibid). Although it is not clear whether this criticism includes the criticism in relation to SUEK and Cerrejón, there can be no doubt that DONG s code has created reputational risks. This is probably also because stakeholder expectations of state-owned companies social responsible behaviour are higher: state-owned companies have a higher moral and ethical responsibility than other companies (p.118) Vulnerable to stakeholder attention and NGO campaigns The theoretical assumption that codes attract stakeholder attention (Haufler 2001:27,70, Vogel 2008:268, 2005:52) applies to DONG s code. As soon as DanWatch s report The curse of coal hit the media, the Ministry of Finance requested a statement on the matter which led to an extraordinary audit (Notat ). Louise Münter published explanatory notes to the Ministry along the process and expressed to the media: This is shocking news and If this information is correct, it is completely unacceptable (Hvilsom a). Likewise, when confronted by Danish newspapers about the situation in the Russian coal mines, DONG s Executive Vice President, Niels Bergh-Hansen, stated: These circumstances [...] don t live up to the requirements we wish to put forth. Therefore, I want to go back to our supplier and ask: what is this? (Pimonov et al ). In both cases, DONG has been pressured to publicly explain the circumstances as well as carry out extraordinary audits, which have led to corrective action plans and follow-up audits. In other words, the name and shame campaigns have been just as effective in DONG s reality as in theory (Vogel 2008:268, 2005:52). This also aligns with the theoretical assumption about companies being anxious to protect brand and are therefore responsive to criticism (Vogel 2005:52, van Tulder et al. 2009:400). In addition, it has provided the media with leverage to hold DONG accountable as Louise Münter on behalf of DONG has promised to narrow the gap between the requirements set forth in the code and the actual conditions like the theory argues (Vogel 2008:267, O Rourke s 2003:5, Locke et al. 2006:1). 15 Based on an analysis by Berlingske Nyhedsmagasin wherein 866 journalists assess 53 Danish companies public relations based on 24 different parameters (Boutrup ). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

65 5.2.5 Prevents additional regulation As a state-owned company, DONG has to live up to governmental regulation and international standards. If it does not, pressure on the government will increase. This happened in 2006, when the Minister of Finance at the time had to explain DONG s relationship with Drummond because the coal company was on trail for the murder of three unionists (Svar på ), and in June 2010, when fellow politicians demanded an explanation from the Minister of Finance about DONG s import of coal from Cerrejón due to DanWatch s report (Samrådsspørgsmål I ), and again in December 2010, when the Minister had to explain DONG s import of coal from what the media called death mines in Russia (Hvilsom b). Consequently, in DONG s case, the Ministry of Finance is put under pressure by fellow politicians, the media, and NGOs every time DONG is criticised for unethical behaviour. Hence, DONG s self-regulation is attractive to the government in accordance with O Rourke (2003:4) especially since the state owns 75 % of DONG. Also, in accordance with Vogel (2008:268), DONG can avoid additional regulation by investigating and correcting the accusations like DONG has done in these three cases. On the one side, the government could impose more regulation to show the public it takes the accusations seriously and wants to prevent further unethical behaviour. But, on the other hand, if DONG has to comply with additional regulation it will attract corporate watchdogs, which will lead to more pressure and demands on the government. As stakeholders hold DONG accountable for its own code and the government has not imposed additional regulation, one could assume that DONG s code is viewed as a viable alternative to governemental regulation (Vogel 2008:265, 2005:170, Haufler 2001:29, Jenkins 2001:30) Calls for enhanced government responsibility Denmark, Colombia and Russia have ratified ILO conventions on labour and human rights (ILOLEX 2011), but none of the states, as far as I can tell, are taking steps to prevent, investigate, punish, or redress DONG, Cerrejón, or SUEK s violations of human and labour rights like recommended by Ruggie (2011:7). Especially the Danish state has a strong policy rationale for doing this: the closer a business enterprise is to the State [...], the stronger the State s policy rationale becomes for ensuring that the enterprise respects human rights (Ruggie 2011:9). On the one hand, it can be argued that the Danish government is taking steps to investigate DONG s social responsible behaviour in the supply chain since DONG has been requested by the Ministry of Finance to explain its business relationship with Cerrejón and Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

66 SUEK where violations of labour and human rights were revealed. However, on the other hand, this appears like an empty concern as the Ministry of Finance without protest accepts DONG s non-disclosure agreement with suppliers, which prevents the government, the public, and any other stakeholder from reading the audit reports (Appendix 12). The media criticises this secrecy (Er offentlighedsloven ) while the Minister of Finance remains as good as silent in his non-committed statement: The Ministry of Finance has not received the audit report, but does not have any reason to doubt that the note was sufficient (Appendix 12). The Minister was asked directly about the conditions in Cerrejón: Does the Minister assess DONG Energy A/S to be responsible for ensuring proper working conditions in the whole supply chain, including subsuppliers in the Cerrejón-mine? (Svar på ) and even here his answer was bland and non-committal: It is expected by DONG Energy that the company s suppliers and sub-suppliers have a responsible behaviour, including ensuring proper working conditions (ibid). To the question about whether or not the Minister himself found it satisfactory that DONG does not include indigenous peoples rights and forcefully relocation in its code, the Minister did not give an answer to the question. Instead he stated that DONG states that indigenous peoples rights are included in Colombia s national law (Appendix 13). Of course, as DONG s owner and a political and public figure, the Minister must be careful with his statements, however, as he is the Finance Minister and DONG s owner, he is responsible for enjoining DONG to ensure compliance with labour and human rights in the supply chain. The Minister was in other words acting contrary to the UN Guiding Principles even though the Ministry of Finance owns 75 % of DONG and therefore is clearly involved in or supports DONG s business and therefore holds a greater responsibility to promote social responsible behaviour (2011:7). This supports Sanne Borges argument that additional governmental regulation is preferable (p.117), especially because companies often do not go beyond legal requirements in their codes, and the requirements put forth in codes are often not complied with due to the lack of enforcement mechanisms Lack of enforcement mechanisms One of the major weaknesses of DONG s code of conduct is, like Vogel argues, a lack of enforcement mechanisms as this may contribute to non-compliance with the code (2008:264). As DONG is not terminating contracts or putting forth consequences for non-compliance, the willingness to comply with the principles seems to be low based on the violations going on in Cerrejón, and to some extent in the Kuzbass mine. Sanne Borges argues that NGOs would prefer Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

67 more regulation in relation to CSR: We are in particular many NGOs that would like to settle the concept of CSR where you can chose it as a voluntary add-on. We find it a bit strange that human rights that are implemented by law are regarded as a voluntary add-on [...]. We think that additional regulation on the matter would be appropriate (p.117). Peter Thagesen emphasises on the contrary that the voluntary aspect of CSR is important: Fundamentally, I strongly believe that the voluntary principle must be the leading element and the leading motivating factor (p.142). These different points of views show that perceptions of CSR are subjective and related to the respondents positions and role in society: Borges view is normative with concern for workers interest and companies social obligation in society whereas Thagesen s view is instrumental with concern for companies self-interest. Jesper Nielsen also regards the lack of enforcement mechanisms as a weakness: Critique of the CSR invension is that companies for years have freed themselves from a legally binding responsibility. However, they claim before consumers that they have undertaken a voluntary social responsibility (p.137). This quotation is consistent with Borges perception, which can be ascribed to Nielsen s position in a trade union, and that he is therefore also concerned with normative values In sum Some of the strengths and weaknesses of DONG s code of conduct align with theoretical assumptions while others do not. Like the theory argues, the code has led to (some) improved working conditions in the coal supply chain. It can be argued that DONG s code has created a race to the top in accordance with theory, as Cerrejón and SUEK have acknowledged the need for social responsible behaviour and are implementing DONG s corrective actions and planning further improvements. However, at the same time, the suppliers have not gone beyond code requirements and are therefore implementing improvements already required by national laws and regulations. It can also be questioned whether the code has protected DONG s reputation like the theory argues or rather created additional risks due to heavy negative media and NGO attention which also have caused scepticism from politicians. The lack of enforcement mechanisms is yet another weakness, in line with theory as well, as it may contribute to suppliers non-compliance with DONG s code. Thus, non-compliance inceases demand on government to participate in ensuring social responsible behaviour. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

68 5.3 Strenghts and weaknesses of DONG s monitoring This section focuses on analysing the strengths and weaknesses of DONG s monitoring for compliance with the code based on the theory in section 4.6 and empirical findings Provides information about compliance One of the major strengths of DONG s monitoring is that it provides information about suppliers compliance with DONG s code and suppliers social responsible behaviour, which is in line with the theory (Locke et al. 2006:1). Heydenreich states that: We can see from the audits we carry out that the findings, which we follow up on to see if they are corrected, they actually are implemented (p.109). Also in accordance with the theory (Locke at al. 2006:1, 2007:22), DONG uses information from audits to pressure suppliers to improve conditions: We say that within 60 days we must receive a corrective action plan [...] and a date for implementation (p.109), and If they don t show continuous improvements [...] we possibly have to cut them off (p.108), a consequence made clear in the code: in cases of gross or repeated violations we reserve the right to consider the termination of the business relationship (Appendix 7). Thus, information about non-compliance provides DONG with leverage as the suppliers risk losing DONG as a buyer. However, since DONG buys a very small amount of Cerrejón and SUEK s total coal production, DONG s leverage shrinks (Appendix 6) Evolves and improves DONG has built its own monitoring system to control code compliance: We were the first in Europe to carry out a coal mine audit [...] so we had to invent it ourselves (p.113). Due to the large number of suppliers, DONG performs on-site audits at selected coal suppliers in high-risk areas where the risk for non-compliance is high (p.109). Before a contract is signed, the supplier has to go through a self-assessment process wherein over 100 questions must be answered and evaluated by DONG (p.112). This way, DONG makes a risk-assessment of each supplier based on country and performance among other things, and if the supplier does not live up to DONG s standards, DONG will not enter into a business relationship with the supplier (p.114). Another strength is that DONG s monitoring evolves and improves: the first audits we carried out looks ridiculously amateurish compared to the audits we carry out today (p.111). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

69 5.3.3 Towards regulated self-regulation On the one side, it can be argued that one weakness of DONG s monitoring methods is the risk of corporate manipulation as DONG: tells the auditors what to look for because the auditors don t do anything themselves as such (p.112). According to O Rourke, auditors are subjected to corporate manipulation when companies have the opportunity to influence them by deciding which sites to be audited and which results to be disclosed (2003:11). Based on this, DONG s audits are not very credible as DONG selects and hires the auditing company, points out specific scopes for inspection, and participates in the audits (Notat ). In addition, what DONG calls independent, third-party monitoring should rather be called external monitoring as the theory states that independent, third-party monitoring is performed by parties who monitor performance without direct payment from those with a stake in the results, i.e. there is no connection between auditor and company (O Rourke 2003:11, Locke and Romis 2010:49, Locke et al. 2006:5, 2007:23). External audits, however, are performed by an auditor hired by the company, like DONG does (O Rourke 2003:10). Nevertheless, it is unlikely that DONG has struggled to build a monitoring system and then compromises its own efforts by manipulating auditors. Moreover, DONG s monitoring system has evolved from privatised internal monitoring (O Rourke 2003:7, 20), wherein DONG s own employees made monitoring visits (Notat ), to collaborative external monitoring, wherein on-site audits are conducted by external auditors (O Rourke 2003:20). Furthermore, DONG s monitoring system is currently evolving towards socialised independent monitoring (O Rourke 2003:20) as Better Coal is supposed to involve different stakeholders to collaborate on creating a new common standard for audits in coal mines (Better Coal 2011). O Rourke calls this regulated self-regulation because it involves multiple stakeholders and depends on top-level commitment, internal and external monitoring, and participation of NGOs (2003:19). This development of DONG s monitoring shows that DONG is in fact striving to obtain an effective monitoring system to monitor compliance. Consequently, it can be argued that DONG s monitoring methods do not necessarily contain a weakness based on the risk of corporate manipulation even though there is a connection between DONG and the auditors. Linna Palmqvist confirms this, as she states that one way of conducting third-party audits is that company representatives participate in audits as observers (p.118). This will enable the company to carry out an ongoing dialogue with the suppliers on continuous improvements after the audit has been conducted (ibid). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

70 5.3.4 Low credibility due to confidentiality As the auditors who performed the extraordinary audits in Colombia and Russia gained access to sensible information of commercial character, DONG has made a non-disclosure agreement with the suppliers. Consequently, the audit reports cannot be disclosed: We don t make the audit report public. That s because audits are done in great detail and that means that we consider it like a commercial relationship and we know that if we begin to make audit reports public we will not be allowed to carry out audits no more (p.115). Louise Münter confirms this explanation and add that DONG fears suppliers will terminate the business relationship if the information is disclosed (p.160). Jesper Nielsen, argues that the trade union movement in Colombia, and perhaps in Denmark, should have contributed in the audit for it to be credible (p.143). Even though Ruggie promotes publicly available reporting, he also states that all communication should not pose risks to affected stakeholders, personnel or to legitimate requirements of commercial confidentiality (2011:20). Consequently, this supports DONG s argument. Nevertheless, the information cannot be used by NGOs to hold DONG accountable 16, like Locke et al. argues (2009:324) and consumers cannot use the information to send market signals through purchasing power like O Rourke argues (2003:5). This is a weakness of DONG s monitoring as this selective and incomplete information raises transparency issues and limits the effectiveness of the code based on Haufler s argument that for codes to have any effect at all, information about audits must be available to stakeholders on a regular basis (2001:44,48,78) ,000 hectars and 10,000 employees: What to inspect? Contrary to the problem with monitoring long supply chains (O Rourke 2003:21-22), DONG has an advantage since it is much more straightforward to monitor coal mines as locations are known. This advantage is however short-lived: It s a huge machinery. And what are we actually looking for? You cannot inspect everything in an audit (p.111), which indicates that the theoretical assumptions that auditors miss major violations (Vogel 2008:274, O Rourke 2001:1, 2003:21, 2006:6, Locke et al. 2009:332) and that it is difficult for auditors to know what exactly to monitor (Vogel 2005:76, Bondy et al. 2008:441) apply to DONG s reality as well. DONG s audit in the Cerrejón-mine in March 2010 amounted to 30 working days (Appendix 2) 16 Information retrieved in audits must not be confused with the information that NGOs discover, like the information published in DanWatch s report The curse of coal (2010). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

71 which is much more time (29 days) than O Rourke claims that audits typically last (2003:15). Nevertheless, it would likely take years to inspect the Cerrejón-mine as it covers 69,000 hectars with 10,000 workers (Sustainability Report 2009 N/A): In the Cerrejón-mine in Colombia [...] there are 10,000 workers and it stretches over an area of the size of Copenhagen. What should we look for? And that is inside the fence then there is all the problems that occur outside the fence which also relate to human rights and human rights violations (p.112). SUEK has twelve mines in eight different regions in Russia and employs about 30,000 workers (SUEK Annual Report 2010). DONG sources coal from three of SUEK s mines in the Kuzbass region (Notat ) Unannounced audits not an option Another weakness of DONG s monitoring, also in line with the theory (Locke et al. 2009: , Vogel 2005:90), is that DONG s audits are announced beforehand: We cannot get inside a mine. To get inside a mine you need safety instructions for several hours and that need to be scheduled. So it is not possible to carry out an unannounced audit (p.113). Therefore, Heydenreich emphasises the importance of auditors competences to uncover any prepared or falsified conditions (ibid). Linna Palmqvist participates in unannounced audits of factories wherein she has discovered minor differences between announced and unannounced audits, but she has not experienced or revealed major violations (p.124). This can, however, be due to other reasons than whether the audit is announced beforehand or not. Contrary, Jesper Nielsen argues that unannounced audits are usually not thorough enough, and based on many years of experience, he knows that to really get to know the real conditions it is necessary to have a trade union present with a shop steward protected by the law, otherwise people will not dare to tell the truth (p.132) Labour persecution leads to biased information One of the major issues in relation to Cerrejón is that subcontractors workers receive up to 70 % less in wages than permanent workers. This was inspected in the audit in 2010 by interviewing selected workers: It was noticed that the selected (indirect) workers employed by sub-suppliers had markedly different wage rates than the directly employed workers. There was however no sign of discriminating or illegal practice in this context (Appendix 2). This conclusion gives the impression that none of the workers interviewed complained about their wage rates to the Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

72 auditors. The issue about subcontractors workers not being allowed to associate in unions was inspected as well. Here, the conclusion was: Some of the workers employed by sub-suppliers informed that they wished to join a trade union but they did not know how to do it. Representatives from Sintracarbon stated that subcontractors do not allow their workers to unionise. It was however noticed that one of the sub-suppliers that was included in the audit has established a trade union and is in process of negotiating a collective agreement (ibid). The subcontractor referred to is Chaneme, and the trade union is Sintrachaneme (p.155, Appendix 12). First, this citation confirms the theoretical assumption that the workers do not have enough knowledge about the code, which complies with theoretical assumptions (Haufler 2001:60, Bondy et al. 2008:445). Second, Louise Münter states that this conclusion confirms that contrary to the accusations it is possible for workers to unionise (p.156). However, out of Cerrejón s 300 subcontractors, which have approximately 4,000 workers in total (Notat ), one has established a trade union which succeeded due to secret meetings on a farm outside the city with private security guards to protect the union directors (Appendix 14). However, soon after, Chaneme unleashed a labour persecution against the unionists with sudden dismissals, violation of due process, and empeeding the free exercise of the right to association and collective bargaining (ibid). For instance, on June 26 th, 2010, Chaneme staged a robbery of gloves inside Cerrejón s facilities with support from Cerrejón officials (ibid). Gloves, handed out to workers, were reported stolen the next day and found on the workers when they returned from the night shift. 18 workers were subjected to disciplinary hearings, including the secretary of the union, and five workers got their identity card retained for seven days (ibid). Three of the workers were fired (ibid). This is a direct violation of DONG s 5 th code requirement, Harassment and disciplinary measures. In December 2010, DR P1 Dokumentar revealed evidence of Chaneme bribing its trade union s members with wage increases and loans for houses to make them disaffiliate from the union in order to shut it down (p.156) which is a direct violation of the 9 th code requirement, Corruption and bribery, which states that: The supplier shall not engage in any form of corrupt practices, including extortion, fraud, or bribery whether direct or indirect (Appendix 8). Workers of another subcontractor, Sotrans, tried to establish a trade union, Sintran, but were threatened, intimidated, and harassed, and in the middle of negotiations the president of the union together with 15 other members had their contracts terminated to finish off the union with the approval of Cerrejón (Appendix 14). Thus, Cerrejón is violating the 3 rd code requirement that states: We expect that the supplier does not prevent employees and other Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

73 workers from associating freely with any lawful workers association [...] (Appendix 8). In addition, this is a violation of the 4 th code requirement, Discrimination, due to discrimination of personal characteristics (trade union membership). In 2008, Adolfo Gonzalez Montes, the regional leader of Cerrejón s own trade union, Sintracarbon, was tortured and killed in front of his four children (p.145). He was killed on March 22 nd as number 20 in the killings of unionists in Colombia so far that year (38 trade unionists ). After the murder, Sintracarbon requested Cerrejón to increase the safety of unionists, but until January 2010 that had not happened (p.145). In other words, contrary to Louise Münter s argument, it is not possible for subcontractors workers to unionise. In addition, this indicates that the circumstances are likely influencing the workers willingness and curage to speak freely in accordance with theoretical assumption (O Rourke 2003:23, 2000:4). Moreover, it shows that not only is Cerrejón using unethical and illegal methods to prevent unionisation, Cerrejón is also violating DONG s 3 rd, 4 th, 5 th and 9 th specific code requirement. Nevertheless, based on the audit in March 2010, the auditors concluded that Cerrejón complies with national and international regulations as well as DONG s code of conduct (Appendix 2) Compliance despite violation of code requirements? Another weakness of DONG s code is the challenge of ensuring compliance as Heydenreich states: To ensure ; we can only do that with audits. We can only do that by being out there (p.115). However, at the same time he states: In a way we cannot be sure because as soon as we leave the site, as soon as the audit is completed, suppliers can bring in all the children they wish. We cannot control that (ibid) and: from the moment you carry out an audit and you leave, things may change. An audit is a snapshot (p.113). The latter two quotations confirm Vogel s theoretical assumption about audits being snapshots of current labour practices and conditions at that particular point in time when the audit is performed (2005:90). Peter Thagesen is aware of companies lack of control in supply chains: It can be difficult to ensure anything at all, truly (p.130) a perception which probably is based on experience: we also hear stories about people who actually make [audits] and are presented to other production facilities than those they actually source from (p.137). Like Heydenreich, Linna Palmqvist also does not believe that companies ever can be completely sure that suppliers comply with their codes (p.130). Louise Münter, on the contrary, argues that DONG can ensure compliance by performing on-site audits, keep in touch with the mines management, and follow up on corrective actions (p.156). Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

74 Louise Münter states on January 28 th, 2010, that Cerrejón is not complying with DONG s standards in light of the information presented by DanWatch and DR (p.152). However, in the note to the Minister of Finance on April 19 th, 2011, she states that Cerrejón does comply with DONG s code of conduct based on the March 2010 audit (Appendix 2), i.e. a complete opposite conclusion than the one given to DR. As the situation did not change much during this time spand, based on the empirical findings (especially Appendix 14), this conclusion is likely based on DONG s perception of its responsibility in the supply chain which is limited to first-tier suppliers (p.113,161) which applies to the theoretical assumption by Vogel (2009:274, 2005:76) and Pearson and Seyfang (2001:56). Nevertheless, the conclusion is not quite comprehendable due to the violations described above In sum DONG s monitoring for compliance with the code has been built from nothing as DONG was the first European company to conduct coal mine audits; thus, DONG s monitoring appears to be targeted and built on experience. Another strength is that DONG s monitoring provides information about suppliers performance in meeting the code requirements and that the two extraordinary audits conducted in Cerrejón and Kuzbass amounted to 30 working days, which is 29 days more than theoretical assumptions. Also, in pace with DONG s increasing experience with audits, DONG s monitoring is likewise continuously developing and improving. It can be argued that one weakness of DONG s monitoring is that it lacks credibility because DONG may influence and manipulate auditors as DONG selects and pay the auditing company directly, and participates in audits as observers. However, it is argued that it is unlikely that DONG compromises its own efforts and years of building the monitoring system, and that it is actually preferable that DONG participates in audits because this provides DONG with an opportunity to enter into dialogue and relationship with the suppliers to improve responsible behaviour. DONG s explanatory notes to the Ministry of Finance state that Cerrejón complies with the code, but the empirical findings show that Cerrejón violates several of the code requirements. Another weakness is that the mine sites are huge with thousands of workers and therefore difficult for DONG to monitor. In addition, it is impossible to conduct unannounced audits. Another major weakness is DONG s non-disclosure agreement with suppliers that prevents stakeholders from gaining information about performance and social responsible behaviour, increases the transparency issue, and lowers DONG s credibility. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

75 5.4 Traditional compliance or commitment-oriented approach? In this section an analysis of how DONG is practising its code of conduct in the coal supply chain will be conducted based on the theory in section 4.7 and empirical findings A traditional compliance model... Several different aspects in relation to how DONG is practising its code of conduct point toward the traditional compliance model. Information from audits is used as threat to terminate the business relationship in cases of repeated violation of the code as DONG tells its suppliers: We might not sign a contract with you again if you don t reverse these things. We cannot accept it as a customer (p.110). This is in line with the traditional compliance model by Locke et al. (2009). However, in the code and Responsibility Policy DONG emphasises dialogue with suppliers, which points toward the commitment-oriented approach (ibid). Even so, several examples show that this is not an ongoing dialogue of shared problem solving it is rather a one-way dialogue wherein DONG places corrective action plans upon the suppliers. For instance, in relation to the issue with freedom of association, Louise Münter states: I will contact Cerrejón and demand that they talk not only to [Cerrejón s] trade union but also the smaller unions about how they will solve this (p.158). This quotation clearly sets forth a DONG versus Cerrejón rather than a we feeling with a shared interest in solving the problem. And that DONG does not contribute with any form of expertise or assistance either (p.109). In accordance with the argument put forth by Locke et al. (2009:324), DONG s bargaining power is quite low because DONG only sources 0.5% of SUEK s total production of coal and 4.15% of Cerrejón s production (Appendix 7). Consequently, the suppliers can easily terminate the business relationship if DONG gets too demanding: [...] they can tell us: You know what, there is too much bother with you, we do not want you to come and carry out an audit. We do not want to do business with you any longer. Goodbye and thank you, we will find another buyer (p.115). Also, in accordance with Locke et al. (2009:324), DONG has not terminated the contract with Cerrejón even though Cerrejón is not complying with the code. According to Heydenreich, the reason is that DONG wants to encourage a process of improvements rather than terminating business relationships (p.114). Therefore, as a starting point, DONG does not leave its suppliers: it might be that conditions do not improve to a code of conduct -level the first time, but then we have to try again and make it better (ibid). This statement appears contradictive to the Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

76 abovementioned statement about not signing new contracts if conditions are not corrected. However, these statements are in fact not contradicting because suppliers have a few attempts to reverse the conditions before the threat about termination is put forth: What s not so clearly stated in the code of conduct is that [suppliers] get a couple of attempts to do it [...] If there are no improvements, then we have to stop (p.114). Nevertheless, it is contradictive to the requirements set forth in DONG s code stating that suppliers must comply with the UN Global Compact s ten principles to conduct business with DONG. But then again, how does DONG define gross violations, and exactly how many times are repeated violations? Sanne Borges states that companies should set forth a zero-tolerance standard to make clear what is unacceptable behaviour (p.118). Sanne Borges, Peter Thagesen, and Jesper Nielsen all emphasise that instead of terminating the relationship instantly, companies must engage and improve suppliers conditions, but if there is no sign of improvements, companies must withdraw from the supplier (p.117,131,136). Borges is even more explicit, as she states that it depends on the possibilities in relation to country, context and violations, but under no circumstances can companies stay put and let poor conditions continue to occur (p.119). If they do, they are taking advantage of the situation and thereby become an accessary in the violations (ibid). All the respondents emphasise dialogue with suppliers under all circumstances. Linna Palmqvist is more specific as she emphasises that a relationship is two-way and therefore companies cannot make demands without having a dialogue with suppliers, involve them in the process of achieving a responsible supply chain and keeping an ongoing dialogue about the process (p.124). This perception is in line with the theoretical assumptions put forth by Locke et al. regarding the commitment-oriented approach (2009) pointing towards a commitment-oriented approach In spite of the very small amount of coal DONG buys from Cerrejón and SUEK s total production, and the associated low bargaining power, DONG has achieved great results in relation to social responsible behaviour at these suppliers which is mentioned throughout the thesis. Yet an additional strength is that DONG is continuously enhancing its efforts to achieve a responsible supply chain. Although DONG is currently using a traditional compliance approach to ensure compliance with its code, DONG is moving towards the commitment-oriented approach. In accordance with the suggestion put forth by Locke et al. (2009:324) and Ruggie (2011:19), DONG will increase its bargaining power through the Better Coal initiative: We are Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

77 seven European utilities who collaborate on this, and we consume approximately 60% of the coal imported to Europe, which means we have a relatively large bargaining power in proportion to the supplier. [...] This way, we may gain great influence on creating continuous improvements in the supply chain (p.110). Since the companies within the initiative will collaborate with NGOs (Better Coal 2011) to ensure conflicts of interests and conflicts of values are bridged, Better Coal can be regarded as a multi-stakeholder initiative (Vogel 2008:270, Locke et al. 2009:324, Pattberg 2001:244). According to Vogel (2008:267) and O Rourke (2003:5), this also provides NGOs with leverage and makes business rule making more democratic. Therefore, with this multi-stakeholder initiative DONG s code approach will point toward a commitment-oriented approach (Locke et al. 2009:321). Furthermore, this will create a relationship of mutual interest that ends low-trust relationships, enhance compliance and provides DONG, the other coal buyers, and the suppliers a with competitive advantage (ibid:328, Haufler 2001:78) In sum Even though DONG highlights dialogue with its suppliers in its code and Responsibility Policy, different factors clearly show that DONG s code is practised according to the traditional compliance model since information from audits is used as power to threaten suppliers with the incentive of terminating business relationship if conditions are not improved. In addition, the dialogue is more one-way than two-way as DONG tells suppliers to correct conditions but does not engage in root-cause analysis or joint problem solving. However, this approach is about to change as Better Coal will involve different key actors, including NGOs, to ensure a responsible coal supply chain. In other words, DONG s code approach is moving from a traditional compliance approach towards a commitment-oriented approach if Better Coal succeeds. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

78 6. Discussion DONG has made great efforts in ensuring a responsible supply chain, and despite DONG s size as a minor coal buyer, DONG has achieved both influence and improvements in its coal supply chain. Moreover, DONG seems to have caught the suppliers interest in improving working conditions at least Cerrejón and SUEK. Nevertheless, as the analysis above shows, violations of the code still occur. Based on the analysis, it is my subjective assessment that DONG s code is not complied with but that the code can nevertheless contribute to improve social responsible behaviour of the coal suppliers. Therefore, this section focuses on the second part of the research question; how DONG s code of conduct can contribute to improve social responsible behaviour in the coal supply chain. 6.1 Adjust the code In light of the analysis above, there are several strengths and weaknesses of DONG s code in relation to ensuring social responsible behaviour of its coal suppliers. These are summarised in detail in appendix 13, while figure 9 gives an overview over the most relevant strengths and weaknesses that I will pay attention to here. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

79 Code of conduct Monitoring Traditional compliance vs. Commitmentoriented Strengths - Improves working conditions in the coal supply chain even though effect is limited. - Contributes to a process of continuous improvements and a race to the top. - Increases suppliers awareness of social responsible behaviour. - Instrumental and normative. - Encourages state participation due to ownership. - Continuously evolving and improving. - Corrective actions are implemented. - Provides information about specific suppliers compliance with code requirements. - Great influence despite low bargaining power. - Risk- and self-assessment to select suppliers. - Moving towards regulated selfregulation as different stakeholders are involved in developing a common auditing system. - Minimising monitoring fatigue. - Moving towards commitmentoriented approach due to Better Coal initiative that involves different key stakeholders to enhance social responsible practices. Weaknesses - Independent monitoring not stated. - Critical issues within mining are not addressed: indigenous peoples rights, forcefully relocation and security forces. - Does not address rights of subcontractors workers and casual labourers such as proper remuneration and employment conditions. - Gives the impression of being targeted stakeholders in home-country rather than stakeholders in host-countries. - Lack enforcement mechanisms. - External monitoring agency vulnerable to corporate manipulation. - Non-disclosure agreement spur scepticism, criticism, lack of credibility and transparency. - Currently no collaboration with local NGOs or trade unions. - Difficult to monitor and measure compliance due to huge mine sites and thousands of workers. - Practically impossible to conduct unannounced audits. - Labour persecution and disciplinary measures in the Cerrejón-mine influence workers willingness to speak freely and lead to biased information. - Code requirements violated: Freedom of association and the right to collective bargaining; Harassment and disciplinary measures; Discrimination; and Corruption and bribery. - Does not contribute with expertise or assistance regarding compliance with the code and in implementing corrective actions. - Dialogue with suppliers is barely two-way as demands of corrective actions are placed upon suppliers without joint problem solving or capacity building Why should the code be adjusted? Figure 9: Strenghts and weaknesses of DONG's code Own construction Although corrective action plans are implemented and DONG has managed to improve some conditions in the supply chain, the results are limited and there are obvious issues that need to be addressed. By reversing weaknesses into strengths, the code may contribute to improve the coal suppliers social responsible behaviour even further. Currently, the code of conduct strategy is active and practised according to the traditional compliance model, which has produced limited results. At first sight, the code appears to be instrumental as it is risk-aversive and targeted Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

80 stakeholders in Denmark; however, due to DONG s efforts to achieve a responsible supply chain, the normative perspective is included as well, especially in regard to Better Coal. It could be argued that DONG should focus solely on the normative perspective; however, this would not be very realistic. Therefore, with a mixed perspective DONG may achieve both strenghts of selfinterest as well as target its social obligation to society. By adjusting the code, some of the weaknesses may be reversed to strengths and thereby improve instrumental and normative factors. Five issues in particular call for an adjustment of the code: 1. Continuous public criticism about DONG not living up to its own code. 2. Politicians are questioning the code. 3. Suppliers violate code requirements and host-country stakeholders plea for better conditions. 4. DONG strives to achieve a social responsible supply chain but the results are currently limited. 5. As a state-owned company DONG is likely to be targeted future NGO campaigns and stakeholder attention when the UN Guiding Principles have become more known and common together with the new OECD Guidelines for MNCs (OECD 2011), and the European Commission's renewed CSR strategy (Communication from ) How can the code be adjusted? UN Special Representative, Professor Ruggie, argues that some human rights may be at greater risk than others in certain contexts and should therefore be focus of heightened attention (2011:13); thus, companies may need to consider additional standards (ibid:14). Due to the violations of DONG s code requirements in relation to Cerrejón, Ruggie s argument applies to DONG s context. Consequently, DONG s code should include independent monitoring and principles highly relevant to DONG s stakeholders in host-countries as this has proven to be an issue. Independent monitoring should be included to clearly state that compliance is monitored, and, why and how, especially since DONG already has a monitoring system in place and is monitoring compliance. Due to the situation in Cerrejón, and since DONG is operating in highrisk areas and within mining it is imperative that the code addresses indigenous peoples rights, forcefully relocation and security forces. Also, even though freedom of association is already Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

81 included, this principle must receive more attention since Cerrejón is not complying with this principle. It could also be suspected that other high-risk countries may ignore this matter as well. Louise Münter states that freedom of association is very important to DONG (p.158); then why does DONG not emphasise this by encouraging suppliers and sub-suppliers to improve conditions in connection with this principle? As long as DONG does not indicate dissatisfaction with suppliers who do not ensure workers possibilities and rights to associate, the conditions will not change like the previous quotation by Igor Diaz argued. According to Jesper Nielsen, one of the most important indicators of whether or not labour and human rights are enforced is the presence of trade unions together with a safe environment without persecution or threats (p.135). He also argues that requirements of compliance with freedom of association should be more stringent, especially in Colombia as some of the most violent methods are used there (p.141). An incentive to encourage Cerrejón s compliance with this code requirement could be like Jesper Nielsen suggests (p.138) that sub-contractors workers who want to associate but are not allowed to must be employed directly by Cerrejón and accepted as a member of Sintracarbon. Another incentive could be to provide training and expertise for Cerrejón, the subsuppliers, and workers. Denmark and Colombia has ratified the ILO Convension C87 which among other things states: Each Member of the International Labour Organisation for which this Convention is in force undertakes to take all necessary and appropriate measures to ensure that workers and employers may exercise freely the right to organise (C87 Freedom of...n/a). Nevertheless, as violations of this convention still prevail in Colombia and the state seems to be unable or unwilling to reverse this trend, DONG must take an active position on this matter to ensure compliance. Clearly, it is not sufficient to state that Cerrejón is already enforced to comply with this principle due to national law and regulations. In relation to the problems with sub-contractors workers in the Cerrejón-mine, which suspectedly could occur elsewhere too, DONG s code should specifically address remuneration and employment for subcontractors workers and casual workers as well, especially since this type of employement is increasing in Colombia (p.137) and is causing violations of labour and human rights. These workers must be ensured the same rights and working conditions as directly employed workers. This could possibly be included in the code s first specific code requirement, Remuneration and Employment conditions. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

82 A practical example of these suggestions is provided in figure 10: Independent monitoring In order to promote these code requirements through continuous engagement and dialogue, DONG will participate in third party audits on-site to assess the supplier's performance in meeting these standards together with self-assessment evaluations. Subsuppliers' performance may be included in the audits as well. Relevant documentation may be requested for inspection, such as list of workers, timecards, payroll, overtime payments, chemical use, statistics of accidents, etc. Indigenous peoples' rights and relocation The supplier and sub-suppliers must ensure that no form of coercion is used in violations of human rights and fundamental freedom of indigenous peoples and other members of the local community. The rights of ownership and possession over lands shall be recognised. Indigenous peoples and other members of local community shall not be removed from the lands they occupy. Relocation shall take place only with free and informed consent and persons relocated shall be fully compensated for any resulting loss or injury. Whenever possible, these persons shall have the right to return to their traditional lands, as soon as the grounds for relocation cease to exist. Security forces The supplier and sub-suppliers must ensure that private security forces do not lay violent hands on any individual's freedom or safety. Security forces must not contribute to or participate in violations of human rights or national law and regulations. Private security forces shall receive training to ensure they act in accordance with human rights standards. Freedom of association and the right to collective bargaining The supplier must actively ensure that all workers and sub-suppliers workers have the opportunity to associate freely and bargain with any lawful workers association or collective bargaining association of workers choice. The supplier must ensure that no worker faces any kind of discrimination or persecution in relation to association and collective bargaining. Likewise, the supplier commits to contribute to a safe environment wherein association can take place. (Added to) Remuneration and employment conditions The supplier must not be dependent on part-time workers, casual labourers or day labourers to reduce expenditure on wages. Casual labourers must not be worse off than permanent workers. All workers must receive proper employment contracts and be informed about about the hazards and health risks associated with the work, as well as preventive and protective measures prior to employment. Figure 10: A proposal of initiatives to be included in DONG's code Based on ILO Conventions Own construction Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

83 6.2 Adjust the code approach In addition to adjusting the code, it is suggested that the code approach is adjusted as well. Although DONG has a dialogue with suppliers about corrective action plans (p.114), the current approach points very much towards the traditional compliance model: Information Power Incentive Risk assessment and supplier selfassessment On-site audit Corrective action plan Follow-up audit New corrective action plan If no improvement: termination of contract Figure 11: DONG's code of conduct approach Own construction In fugure 11, information from audits is used to enforce improvements that are controlled by follow-up audits. If there is no sign of improvement after approximately three follow-up audits (p.110), DONG holds the right to terminate the business relationship, which is used as incentive for compliance. This approach has led some to improvements, like exemplified in the analysis. However, these improvements are limited. Consequently, DONG could preferably consider adjusting this approach and utilise information, power and incentives differently: Due diligence Followup audit Dialogue Power Incentive Joint problem solving & Capacity building Independent monitoring Rootcause analysis Information Figure 12: Proposal of adjusted approach Own construction Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

84 In figure 12, it is suggested that DONG continues its risk-assessment, however, here it is termed due diligence in accordance with the UN Guiding Principles, which means that in order to meet its code requirements and responsibility to respect labour and human rights, a due diligence process is established to identify, prevent, mitigate, and account for how DONG addresses its direct and indirect impacts on the supply chain (2011:15-16). In addition, DONG could follow Sanne Borges advice and set forth zero-tolerance standards. Due diligence is included in the process itself as it is a continuous assessment since risks may change, and DONG s operations and the operating context evolve (ibid). According to Jesper Nielsen, companies should contact local NGOs and trade unions before signing contracts with suppliers in order to investigate risks of violations to human and labour rights in the specific country and to gain knowledge about the supplier s social performance (p.135). Sanne Borges, Jesper Nielsen, and Carsten Hansen emphasise an ongoing collaboration with local NGOs and trade unions because this ensures more genuine information on compliance and conditions (p.120,135,141, 143). In addition, these stakeholders can keep an eye on things, as DONG cannot be present at all times (ibid). Likewise, van Tulder et al. argue that dialogue and engagement with different stakeholders ensure high implementation likelihood (2009). Local trade unions and NGOs could furthermore contribute with workshops on code requirements and labour and human rights as incentive. Moreover, NGOs and trade unions could contribute with establishing grievance mechanisms for the local stakeholders in accordance with the UN Guiding Principles (2011:24). In order to enhance social responsible behaviour of suppliers, DONG could collaborate with suppliers, trade unions and local NGOs when performing on-site audits in order to develop a process of improvements and a trusting and mutual relationship, together with transparency and credibility. This way, key actors engage in root-cause analysis and joint problem solving to enhance supplier s ability to implement and maintain changes and improve conditions that are monitored by follow-up audits. Thus, information from audits is used as an incentive to encourage supplier s social responsible behaviour and ensure compliance rather than as a threat to ensure compliance. Consequently, the code s lack of enforcement mechanism becomes less important, as the supplier will be more able and willing to comply with the code. The threat of termination of business relationship still prevails, but since it is likely not that pressing any longer, it has been removed from the model. Most suppliers will likely be striving for a social Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

85 responsible behaviour as they may gain competitive advantages that come with an inter-active business relationship. In other words, DONG must engage in an ongoing dialogue and create a relationship with the supplier and go beyond corrective action plans to create capacity building in order to enhance suppliers social responsible behaviour, which is supported by Linna Palmqvist s statement: It s not enough to perform audits again and again. If you don t combine it with some kind of engagement with the supplier or some kind of capacity building with the supplier, it s difficult to implement some positive changes based on the audit alone (p ) Is it possible? One argument against the adjustment could be that DONG holds limited resources to spend on social responsibility. The expenses do however not necessarily have to be high. The code is relatively easy and cheap to adjust. And, the initiatives suggested are already included in DONG s monitoring efforts, except from security forces (Appendix 2). Second, according to Heydenreich, DONG has about coal suppliers and that lightens the possibility to engage in dialogues (p.112). Appendix 7 shows which countries DONG imports coal from it has however not been possible to find information about the number of suppliers in each country. Nevertheless, if DONG continues to focus on coal suppliers in high-risk countries, there are not many high-risk countries left since DONG already is engaged with Cerrejón and SUEK. The next high-risk country to focus on would therefore be South Africa where DONG conducted an audit in 2009 (Notat ). Third, if DONG collaborates with local trade unions and NGOs they will likely contribute to dialogues, workshops, and credible information on conditions. If DONG collaborates and joins forces with other coal buyers, the expenses will be shared. Lastly, if conditions are improved and DONG is transparent about conditions and performance, future crises and risks may be prevented. Hence, expenses in relation to being responsive to criticism can be avoided Pressure on governments to enhance social responsible behaviour Ruggie argues that states should support companies social responsible behaviour in hostcountries and therefore also put pressure on, or collaborate with, host-countries to enhance willingness and ability to enforce national laws and regulations (2011:11). The UN, the OECD, Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

86 and the European Commission are promoting higher social responsibility from both companies and states, so it will probably not be long before this is a mandatory, in the voluntary sense, requirement of self-regulation and CSR. Consequently, DONG may use its increasing bargaining power to take an active stance and put pressure on home- and host-country states to focus attention on social responsible behaviour In sum It is argued that DONG s code can contribute to social responsible behaviour of its coal suppliers by adjusting the code on two dimenstion. First, it is suggested that the code is adjusted by including independent montoring and important principles that are not yet included: indigenous peoples rights and forcefully relocation, security forces, and employment conditions for subcontractors workers, as the lack of these initiatives have led to heavy criticism. As freedom of association is causing much concern and is not complied with, it is suggested that this initative receive more attention. Second, it is suggested that the code approach is adjusted from traditional compliance to commitment-oriented by collaborating with suppliers, local NGOs, and trade unions. This way, an ongoing process of due diligence, dialogue, information sharing, and rootcause analysis may contribute to capacity building whereby suppliers ability and willingness to comply with code requirements increase. Furthermore, it is suggested that in line with the increasing demands on companies to behave socially responsible, DONG takes an active stance and contributes to put pressure on home- and host-country states to increase attention on social responsible behaviour. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

87 7. Conclusion In order to answer the research question set forth in the thesis an explorative analysis of DONG s code of conduct has been conducted by operationalising theoretical assumptions set forth by chosen theorists, and by performing semi-structured interviews with different respondents to explore subjective perceptions on the matter. Based on the empirical findings, it can be concluded that DONG s code of conduct offers several strengths for ensuring social responsible behaviour of its coal suppliers. However, at the same time, there are weaknesses related to this as well. One of the major strengths of DONG s code is that the code is an integrated part of DONG s corporate values and business operations, and that it is a contractual part of every contract above DKK 50,000. So far 11,000 suppliers have signed the code wherein approximately of these suppliers are coal suppliers. Another strength is that the code is targeted and clearly sets forth general and specific requirements to suppliers social responsible behaviour. In addition to referring to national laws and regulations, the code is based on the UN Global Compact s ten principles and includes 18 principles that address important issues within the area of human and labour rights, anti-corruption and environment. Due to the code, the coal suppliers awareness on social responsible behaviour has incread as the empirical findings show that the suppliers analysed here have accepted on-site audits and are implementing corrective action plans set forth by DONG. This change in suppliers social responsible behaviour and willingness to comply with the code is also contributing to a race to the top. DONG has built a monitoring system that is targeted coal suppliers and involves external auditors from an external monitoring agency. Although it can be argued that the auditors are vulnerable to corporate manipulation, as DONG hires the agency directly and participates in onsite audits as observers, it is concluded that by participating in the audits, DONG achieves important and in-depth knowledge about the suppliers social responsible behaviour that can be used for dialogue and capacity building. In other words, DONG s participation in on-site audits is a strength to ensure social responsible behaviour of the suppliers. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

88 DONG s monitoring system is found to be yet another strength. DONG s monitoring is continuously improving and has evolved from privatised internal monitoring to collaborative external monitoring and is currently pointing towards regulated self-regulation as the Better Coal initiative will establish a common auditing system for major European coal buyers in collaboration with different stakeholders, including NGOs. Compared with other energy companies in Denmark, DONG s code appears as a genuine and serious effort to enhance social responsible behaviour of its coal suppliers, and the code has contributed to improved social responsible behaviour in the coal supply chain. However, the effect has been limited, and compared to Energi Danmark s code of conduct DONG s code appears less specific and genuine. One of the major weaknesses of DONG s code is that it does not refer to independent monitoring, which makes it uncertain for suppliers, workers, and other stakeholders whether or not compliance is monitored, and if it is, to what extent, and how. Consequently, this may lead to non-compliance with the code. In addition, the code does not address forcefully relocation, indigenous (and local) peoples rights, management of security forces, and employment conditions for subcontractors workers which are crucial within mining and in relation to the criticism DONG has been subjected to. Consequently, DONG s code appears to be more concerned with instrumental factors; to minimise reputational risk, avoid negative stakeholder attention, and prevent additional government regulation, rather than normative factors; to protect human and labour rights, prevent negative impact on local community, etc. Therefore, another weakness of the code is that at first hand, it may appear as window-dressing and marketing, which also make the code vulnerable to NGO and media attention. Nevertheless, it is concluded that this combined with DONG s efforts to behave socially responsible and improve the coal suppliers social responsible behaviour show that DONG s code is both instrumental and normative. Another weakness is that DONG signs non-disclosure agreements in relation to the information retrieved from on-site audits. This influences DONG s credibility and transparency negatively because stakeholders cannot evaluate information about responsible behaviour themselves. Negative stakeholder attention in relation to DONG s supply chain has also put pressure on the Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

89 government since DONG is state-owned. Although DONG seems to have avoided additional governmental regulation so far, the risk of additional governmental regulation increases in line with increasing stakeholder critisism. It can also be concluded that yet another major weakness, that led to the criticism of DONG in the first place, is that DONG s coal supplier in Colombia, Cerrejón, is violating several of the code requirements: Disciplinary measures, discrimination, corruption and bribery, and freedom of association and the right to collective bargaining. This imposes a great weakness both for normative and instrumental reasons, as it becomes more difficult for DONG to enhance social responsible behaviour in the supply chain as well as it poses a threat to DONG s reputation. It is further concluded that DONG s code may contribute to improve social responsible behaviour of the coal suppliers. Therefore, a proposal of recommendation is discussed wherein two adjustments are suggested. First; that the code is adjusted by including independent monitoring and issues of major importance to stakeholders in the supply chain: indigenous (and local) peoples rights and forcefully relocation, security forces, and employment conditions of subcontractors workers. Furthermore, it is suggested that freedom of association and the right to collective bargaining is adjusted since this requirement is not complied with. Second; that the code approach is adjusted from a compliance-focused approach to a commitment-oriented approach. Thus, different stakeholders, including local NGOs and trade unions, engage in an ongoing process of dialogue, root-cause analysis, information sharing, and diffuse of best practices to provide suppliers with capacity building so they become better able and more willing to comply with DONG s code. Furthermore, it is suggested that DONG put pressure on homeand host-country governments to focus attention on social responsible behaviour since many issues still lay within national concern and regulation. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

90 8. Perspectivism and future research proposals The empirical analysis conducted in this thesis explores strengths and weaknesses of DONG s code of conduct for ensuring social responsible behaviour of its coal suppliers. Next, the research findings are put into perspective and future research is proposed. Before collecting the empirical data, the research question was operationalised in interview guides in order to collect data about DONG s code in light of theoretical assumptions. As the research is based on a single case study, the research is limited to DONG s code. Another research strategy could have yielded different results as the qualitative approach adopted here limits the generalisability of the research result. Also, as the research consists of a snapshop of reality in this specific context at this specific period in time, the research must be tested regularly to be valid. Furthermore, a different choice of respondents could provide a different result. Likewise, a different researcher could have yielded different conclusions, as this is based on the reseracher s subjective interpretation of respondents statements. The research conducted in this thesis focuses on a specific problem, however, other interesting issues beyond this thesis has come to my attention: It could be interesting to explore DONG s social responsibility as a state-owned company in depth, possibly in regard to DONG s (future) role in connection with the newly selected government. This could be explored based on Ruggie s Framework and the Euorpean Commission s renewed CSR strategy wherein states are enjoined to develop plans of priorities to promote social responsible behaviour. Another research proposal is the EU free trade agreement (FTA) with Colombia. Two of the respondents argued that Danish companies sourceing from Colombia must take an active stance and prevent the FTA from being realised as long as Colombia is not respecting labour and human rights. The purpose would be to explore how the FTA affects DONG s social responsibility in Colombia, and how DONG could play an active role, or not, in relation to the FTA. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

91 9. Bibliography 38 trade unionists assassinated in Colombia ( ) Justice for Colombia. Retrieved September 21st, 2011 from Bondy, K., Matten, D. and Moon, J. (2008) Codes of Conduct as a tool for sustainable Governance in MNCs. In Crane, A., Matten, D., and Spence, L. (eds.) Corporate Social Responsibility. Readings and cases in a global context, New York: Routledge. Boutrup, C. ( ) Danmarkes bedste medietække, Berlingske Nyhedsmagasin, Nr. 31, Sek. 3: C87 Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Convention 1948 (N/A) ILOLEX. Database of Labour Standards. Retrieved November 27 th, 2011 from Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: A renewed EU strategy for Corporate Social Responsibility ( ) European Commission. Retrieved November 1 st, 2011 from Darmer, P., Jordansen, B., Madsen, J. A., & Thomsen, J. (red.) (2010) Paradigmer i praksis. Anvendelse af metoder til studier af organiserings- og ledelsesprocesser. København Ø: Handelshøjskolens Forlag. Donaldson, T. and Preston, L. E. (1995) The stakeholder theory of the corporation: Concepts, evidence, and implications, Academy of Management Review, Vol. 20(1): DONG Energy nominated as one of the world s most innovative companies ( ) DONG Energy. Retrieved May 25 th, 2010 from ases_content.aspx?cisionid= DONG Energy wins prestigious energy award (N/A) Ministry of Foreign Affairs of Denmark. Retrieved May 25, 2011 from nergywinsprestigiousenergyaward.htm?printmode=true Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

92 Energi Danmark Corporate Social Responsibility (N/A) Energi Danmark. Retrieved October 24 th, 2011 from Er offentlighedsloven suspendered i Danmark? ( ) DR P1 Dokumentar. Retrieved October 10 th, 2011 from Erwin, P. (2011) Corporate Codes of Conduct: The Effects of Code Content and Quality on Ethical Performance, Journal of Business Ethics, 99: Freeman, R.E. (2008) Ending the so-called Friedman-Freeman debate. In: Dialogue: Toward superior stakeholder theory by Bradley R. Agle, Thomas Donaldson, R. Edward Freeman, Michael C. Jensen, Ronald K. Mitchell, and Donna J. Wood, Business Ethics Quarterly, Vol. 18(2): Freeman, R. E. and Phillips, R. A. (2002) Stakeholder Theory: A Libertarian Defense, Business Ethics Quarterly, Vol. 12(3): Friedman, M. (1970) A Friedman Doctrine: The Social Responsibility of Business is to increase its profits, The New York Time Magazine, September 13. GRI Report 2010 (N/A) DONG Energy. Retrieved October 11 th, 2011 from Guld 1000 ( ) Berlingske Nyhedsmagasin. Nr. 32, Sek. 3. Haufler, V. (2001) A public role for the private sector: Industry self-regulation in a global economy, Washington, D.C.: Carnegie Endowment for International Peace. Hedegaard, K. ( ) Dong køber kul fra farlige miner, TV 2 Nyhederne. Retrieved September 21 st, 2011 from Hvilsom, F. ( a) Dong: Det er rystende oplysninger, Politiken. Retrieved September 21 st, 2011 from Hvilsom, F. ( b) Dong lukkede øjnene for russiske dødsminer, Politiken. Retrieved May 1 st, 2011 from Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

93 IEA CO 2 Emissions from fuel combustion - Highlights (2011) International Energy Agency Statistics. Retrieved November 3 rd, 2011 from ILOLEX (2011) ILOLEX. Database on International Labour Standards. Retrieved October 11 th, 2011 from Jenkins, R. (2001) Corporate Codes of Conduct: Self-Regulation in a global economy, Technology, Business and Society Paper no. 2, Geneva: United Nations Research Institute for Social Development. Kaptein, M. and Schwartz, M. S. (2008) The Effectiveness of Business Codes: A Critical Examination of Existing Studies and the Development of an Integrated Research Model, Journal of Business Ethics, 77: Journal of Business Ethics 50: Kvale, S. and Brinkmann, S. (2009) InterView. Introduktion til et håndværk, 2. udgave, 1. oplag, København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (1997) 2009: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, København: Hans Reitzels Forlag. Locke, R. and Romis, M. (2010) The promise and perils of private voluntary regulation: Labor standards and work organisation in two Mexican garment factories, Review of International Political Economy, 17(1): Locke, R., Amengual, M., and Mangla, A. (2009) Virtue out of Necessity? Compliance, Commitment, and the Improvement of Labor Conditions in Global Supply Chains, Politics & Society, Vol. 37(3): Locke, R., Kochan, T., Romis, M., and Qin, F. (2007) Beyond corporate codes of conduct: Work organisation and labour standards at Nike s suppliers, International Labour Review, Vol. 146(1-2): Locke, R. and Romis, M. (2007) Improving Work Conditions in a Global Supply Chain, MIT Sloan Management Review, pp Locke, R., Qin, F., and Brause, A. (2006) Does Monitoring Improve Labor Standards?: Lessons from Nike, Harvard University, Working Paper no. 24, pp Retrieved September 2 nd, 2011 from Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

94 Morsing, M., Midttun, A., and Palmås, K. (2007) Corporate Social Responsibility in Scandinavia. A Turn Toward the Business Case? (2007) in May, S., Cheney, G. and Roper, J. (eds.) The Debate over Corporate Social Responsibility. New York: Oxford University Press. Nordjysk Elhandel Global Compact (N/A) Nordjysk Elhandel. Retrieved October 24 th, 2011 from Notat vedr. Cerrejón ( ) DONG Energy. Retrieved September 11 th, 2011 from Notat vedr. DONG Energy s leverandørstyring ( ) DONG Energy. Retrieved September 11 th, 2011 from Notat til Finansministeriet ( ) DONG Energy. Retrieved September 11 th, 2011 from OECD (2011) OECD Guidelines for Multinational Enterprises, OECD Publishing. Retrieved October 11 th, 2011 from O Rourke, D. (2003) Outsourcing Regulation: Analyzing Nongovernmental Systems of Labor Standards and Monitoring, The Policy Studies Journal, Vol. 31(1):1-29. O Rourke, D. (2000) Monitoring the Monitors: A Critique of PricewaterhouseCoopers (PWC) Labor Monitoring. Massachusetts Institute of Technology. Retrieved May 25, 2010 from Pattberg, P. (2006) The Influence of Global Business Regulation: Beyond Good Corporate Conduct, Business and Society Review 111(3): Pearson, R. and Seyfang, G. (2001) New Hope or False Dawn? Voluntary Codes of Conduct, Labour Regulation and Social Policy in a Globalizing World, Global Social Policy, vol. 1(1): Pimonov, V., Rebouh, D., and Bremer, S. ( ) DONG køber kul fra russiske dødsfælder, Ekstra Bladet. Retrieved May 1 st, 2011 from Pimonov, V., Rebouh, D., and Bremer, S. ( ) DONG: Det har vi det rigtig dårligt med, Ekstra Bladet. Retrieved May 1 st, 2011 from Recent Policy Developments (2011) UNCTAD. Retrieved Octorber 11 th, 2011 from Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

95 Redegørelse til Finansminister Claus Hjort Frederiksen. Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Svar på Spørgsmål 79. Offentligt ( ) DONG Energy. Retrieved September 11 th, 2011 from Responsible supplier management (N/A) DONG Energy. Retrieved June 24, 2011 from _supplier_management.aspx Samrådsspørgsmål I ( ) Det Energipolitiske Udvalg. Folketinget. Retrieved October 31th, 2011 from Saunders, M., Lewis, P. & Thornhill, A. (2009) Research methods for business students, 5 th ed., England: Pearson Education Limited. Sisco, C., Chorn, B., Pruzan-Jorgensen, P. M., Prepscius J., and Booth, V. (2010) Supply Chains and the OECD Guidelines for Multinational Enterprises BSR Discussion paper on Responsible Supply Chain Management, Business for Social Responsibility (BSR). Retrieved October 11 th, 2011 from Statutory requirements on reporting CSR (N/A) CSRgov.dk. Retrieved September 5 th, 2011 from SUEK Annual Report 2010 (N/A) SUEK Siberian Coal Energy Company. Retrieved October 10 th, 2011 from Sustainability Report (2009) Cerrejón. Retrieved September 21 st, 2011 from Sustainability Report (2008) Cerrejón. Retrieved September, 21 st, 2011 from Svar på spørgsmål S 6547 af 16. august 2006 stillet af Frank Aaen (EL) ( ) Folketinget S 6547, endeligt svar på offentligt. Retrieved October 11 th, 2011 from Svar på Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål nr. 187 af 29. juni 2010 stillet efter ønske af Frank Aaen (EL) ( ) Finansministeren, Finansministeriet. Retrieved Octorber 11 th, 2011 from The curse of coal (2010) DanWatch. Retrieved September 1 st, 2010 from Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

96 Tulder van, R., Wijk van, J., and Kolk, A. (2009) From Chain Liability to Chain Responsibility, Journal of Business Ethics, 85: Vattenfall s Code of Conduct for Suppliers (N/A) Vattenfall. Retrieved September 14 th, 2011 from Vogel, D. (2010) The Private Regulation of Global Corporate Conduct. Achievements and Limitations, Business & Society, Vol. 49(1): Vogel, D. (2008) Private Global Business Regulation, Annu. Rev. Polit. Sci. (11): Vogel, D. (2005) The Market for Virtue. The potential and limits of Corporate Social Responsibility. Washington D.C.: Brookings Institution Press. What is GRI? (N/A) Global Reporting Initiative TM, retrieved August 31 st, 2011 from Yin, R. K. (2009) Case study research design and methods, 4 th ed. London: Sage. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

97 10. Appendices Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

98 10.1 Appendix 1: List of appendices 10.2 Appendix 2: Note of explanation to the Ministry of Finance 10.3 Appendix 3: List of respondents 10.4 Appendix 4: Coding of interviews 10.5 Appendix 5: Transcription of interviews in Danish Interview with DONG Energy Interview med Amnesty International Danmark Interview with PricewaterhouseCoopers (PwC) Interview with Confederation of Danish Industry Interview with 3F, Danish Ethical Trading Initiative, and Fagligt Colombia Fokus DR P1 Dokumentar: DONG vil nu undersøge om minearbejdere bliver syge DR P1 Dokumentar: Nye løfter fra DONG om forbedringer i kulmine 10.6 Appendix 6: DONG Energy's Responsibility Policy 10.7 Appendix 7: DONG Energy s import of coal 10.8 Appendix 8: DONG Energy's code of conduct for suppliers 10.9 Appendix 9: to DONG Energy s CR Manager Appendix 10: Interviewguide, DONG Energy, 9. Juni Appendix 11: Interview guide to the external group of respondents Appendix 12: The Finance Minister s answer to question about DONG s audit report Appendix 13: The Finance Minister s answer to question about DONG s code Appendix 14: Letter from Sintrachaneme, Colombia Appendix 15: Strenghts and weaknesses of DONG s code of conduct Appendix 16: CD-ROM with audio files of interviews Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

99 10.2 Appendix 2: Note of explanation to the Ministry of Finance Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

100 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

101 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

102 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

103 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

104 10.3 Appendix 3: List of respondents Following respondents were interviewed in connection with this thesis. The respondents are listed in the sequence they were interviewed. Kristian Heydenreich, Manager of Corporate Responsibility, DONG Energy. Sanne Borges, Business and Human Rights advisor, Amnesty International Denmark, and Representative of the 92-Group in the Danish Council on Corporate Social Responsibility. Linna Palmqvist, Senior CSR Consultant, PricewaterhouseCoopers. Peter Thagesen, Director of International Market Policy, Confederation of Danish Industry. Jesper Nielsen, International advisor, 3F and board member of Danish Ethical Trading Initiative. Carsten Hansen, General Secretary, 3F and coordinator for Fagligt Colombia Fokus. DR P1 Dokumentar s two interviews with DONG s Director of Communication and Public Relations, Louise Münter, and different stakeholders in Colombia have been included as well. DR P1 Dokumentar : DONG vil nu undersøge om minearbejdere bliver syge. Interviewed during the programme: Louise Münter, Director of Communication and Public Relations, DONG Energy at the time. Interviewed in Colombia prior to the programme: Abraham Korman, Environmental Manager, Cerrejón. Carlos Hernández, former mine worker, Cerrejón. Jose Luis Morales Vega, former mine worker, Cerrejón. Edgardo Viñeta, former mine worker, Cerrejón. Eduardo Puche, former mine worker, Cerrejón. Orlando Cuello, trade union President, Sintrachaneme. Anonymous, local doctor. Emilio Ramón Peréz Diaz, local inhabitant, Tabaco. Philip Potdevin, Human Capital Manager, Cerrejón. Dr. Rodrigo Daza, Chief Medical Practitioner, Cerrejón. Hugo [?], Head of Medical Clinic, Cerrejón. Julio Gonzalez, Social Responsibility Manager, Cerrejón. Edgar Sarmiento, Mediator for local communities and Cerrejón. Alirio Uribe, Lawyer, Tabaco community. DR P1 Dokumentar : Nye løfter fra DONG om forbedringer i kulmine. Interviewed during the programme: Louise Münter, Director of Communication and Public Relations, DONG Energy at the time. Interviewed in Colombia prior to the programme: Carlos Hernández, former mine worker, Cerrejón. Eduardo Puche, former mine worker, Cerrejón. Igor Diaz, trade union President, Sintracarbon. Jairo Solano, trade union President, Sintrachaneme. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

105 10.4 Appendix 4: Coding of interviews Each interview conducted has been transcribed in appendix 5. The transcribed material has been read carefully and common subjects and issues have been marked with specific colours. The table below shows the subjects and related colour in the left column, and the right column refers to respondents and page numbers. Characteristics and principles CODE OF CONDUCT Normative Heydenreich, p.107, 108, 114, 115 Borges, p. 117, 119, 122 Heydenreich, p. 107, 108, 114 Borges, p. 119, 120, 121, 122 Thagesen, p. 128, 131 Instrumental Nielsen, p. 138, 141, 142 Hansen, p. 141 Münter, p. 155, 158 DRP1, p. 145, 148, 156, 159 Heydenreich, p. 108, 114, 115 Borges, p. 117, 118, 119, 120 Stakeholder expectations and influence Thagesen, p. 128, 129, 130, 132 Nielsen, p. 135, 141 Hansen, p.136, 137 DRP1, p. 152 Strengths and weaknesses Strengths Heydenreich, p. 108, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 116 Palmqvist, p. 125, 126 Nielsen, p. 138 Münter, p. 119, 147, 158 DRP1, p. 147, 148, 149, 153 Weaknesses Heydenreich, p. 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116 Borges, p. 120 Palmqvist, p. 125 Thagesen, p. 128 Nielsen, p. 137 Hansen, p. 137 Münter, p. 147, 158 DRP1, p. 145, 148, 149, 155, 156, 157, 159 Effectiveness Heydenreich, p. 109 Palmqvist, p. 125 DRP1, p. 147, 148, 149, 157 Information and transparency Heydenreich, p. 115 Borges, p. 118, 120, 121, 122 Nielsen, p. 137, 138 Hansen, p. 137 DRP1, p. 152, 159 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

106 Audits and monitoring Strengths Heydenreich, p. 109, 110, 111, 112, 113, 115 Palmqvist, p. 123,124, 125 DRP1, p. 147, 156 Weaknesses Heydenreich, p. 111, 112, 113, 114 Palmqvist, p. 123, 124 Thagesen, p. 131 Nielsen, p. 138 Münter, p. 150 DRP1:145, 146, 154 Compliance/Non-compliance Heydenreich, p. 110, 111, 114, 115 Thagesen, p. 130, 131 Nielsen, p. 135, 138 Münter, p. 146, 150 DRP1: 147, 148, 153, 156 Consequences for non-compliance Heydenreich, p. 108, 110 Borges, p. 118, 119 Thagesen, p. 131 Nielsen, p. 137 Approach Traditional compliance model, including power Heydenreich, p. 109, 110, 112, 115 Thagesen, p. 131 Münter, p. 150, 155, 156, 158, 159,160, 161 Commitment-oriented approach Heydenreich, p. 109, 110, 114 Palmqvist, p. 124, 126 Thagesen, p. 131 Nielsen, p. 138 Münter, p. 150 Discussion Collaboration with local NGOs and trade unions Heydenreich, p. 116 Borges, p. 117, 118, 119 Nielsen, p. 135, 137, 138 Hansen, p. 141 Better Coal Heydenreich, p. 110 Dialouge and capacity building Borges, p. 119 Palmqvist, p. 123, 124 Thagesen, p. 131 Nielsen, p. 136 Pressure on governments Borges, p. 119 Nielsen, p. 136 Hansen, p. 135 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

107 10.5 Appendix 5: Transcription of interviews in Danish The interviews conducted in connection with the research set out in this thesis are all transcribed below. In addition, the two radio programmes by DR P1 Dokumentar dealing with DONG s social responsibility in the Cerrejón-mine are included since Louise Münter and relevant stakeholders are interviewed, like described in chapter 3 on methodology. The interviews are transcribed in Danish since they were carried out in Danish. The interviewer s questions are written in italic and the respondents answers are written in normal script. Each interview is introduced with a heading stating company or organisation and the date the interview took place. Then, respondent s name and position is stated. Parts of the transcriptions are marked with certain colours in connection with coding the text, like described in appendix 4. Codes used in the text: (/) the sentence is not completed (a) interrupted ( afbrudt ) [s] noice ( støj ) [?] not possible to hear the word Interview with DONG Energy, Respondent [KH]: Kristian Heydenreich, Manager of Corporate Responsibility. [Interviewer starter med at fortælle om baggrund og formål med afhandling samt interview.] Jeg vil gerne starte med at høre om din baggrund, og hvad din funktion i Dong Energy er? KH: Jeg er uddannet kulturgeograf fra Københavns Universitet, så har jeg en HDO, og så har jeg haft nogle studier i udlandet omkring CSR. Så har jeg arbejdet 5 ½ år i Brødrene Hartmann, det var tilbage i... omkring år 2000, og i starten der dengang var det meget miljøfikseret det hele, eller miljøorienteret, så det var implementeringen af ISO Men ret hurtigt begyndte den sociale agenda at komme ind, og der overtog jeg så det, et eller andet sted, og lavede den første code of conduct i virksomheden. Før vi lavede den, lavede vi en intern kortlægning for at se, hvordan det egentlig så ud i vores virksomhed globalt. Derefter stillede vi så kravene overfor leverandørerne. Så det arbejdede jeg med i 5 ½ år der. Så var jeg konsulent i 2 år ved PricewaterhouseCoopers, hvor mit ansvar var ansvarlig leverandørstyring og bistå virksomheden med at lave deres code of conduct og strategier for ansvarlig leverandørstyring, samt andet konsulentarbejde inden for CSR og revision - ikke finansielle data. Så har jeg været i Dong Energy i snart 4 år, hvor jeg har arbejdet bredt med CSR, men hvor en af mine hovedopgaver hele tiden også har været code of conduct. Ok, så du har nået at oparbejde en vis ekspertise inden for området? KH: Jeg har arbejdet med det i mange år efterhånden. Så ja, det synes jeg. Hvordan forstår du begrebet code of conduct? KH: Det er jo dels det sociale, etiske krav i leverandørkæden for at opnå kontinuerlige forbedringer. Det er jo den definition, vi bruger her, vil jeg sige, at vi har på baggrund af vores code of conduct og på baggrund af vores politik, vores CSR politik, og det vi sådan ellers har af værdier og sådant noget. Der har vi jo lavet vores code of conduct tilbage i 2007, og det er jo ligesom de regler, vi selv forstår med det, og det er jo så igen kontinuerlige forbedringer af leverandørkæden, fordi afhængig af ens virksomheds størrelse og leverandøren: hvad er så forhandlingsmulighederne? Derfor kommer det så ned til kontinuerlige forbedringer i leverandørkæden. Det er primært det, i leverandørkæden. Vurderer du, at der er en business case for codes of conduct? Altså, tror du p,å at man rent faktisk kan skabe forbedringer, kontinuerlige forbedringer? Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

108 KH: Ja, selvfølgelig kan man skabe forbedringer. Men når du siger business case, hvordan mener du så? Fordi man kan godt skabe forbedringer, og man kan jo sagtens også skabe en god dialog med vores interessenter, og business casen ligger jo et eller andet sted i den reduktion af risici, vi har. Den reduktion af omdømmerisici, vi har. For leverandøren afhængigt af, hvem leverandøren er, og hvilken branche, det er så kan det jo være, at de kan bruge det til at differentiere sig fra andre, hvor der måske ikke bliver stillet de samme krav. Så på den måde kan det godt være en business case i det både for leverandører og købere som os. Det er så det, jeg forstår med business case i hvert fald. Hvis vi går over til selve Dong Energy s code of conduct: Hvorfor valgte Dong Energy at udarbejde sin egen code of conduct tilbage i 2007? KH: Nu siger du sin egen skulle der være en branche code of conduct? Nej, men jeg ved, at I også er medlem i UN Global Compact, hvor I bruger det som retningslinjer, og man kan jo også anvende ILO og de forskellige andre koder, som er mere på sektor basis, men I har lavet en, som virker til at være mere specifikt til jeres leverandører. KH: Man kan sige, på daværende tidspunkt var der ikke noget specifikt for industrien, og alle kiggede rundt. Den der [DONG Energy s] code of conduct var ret tidstypisk, vil jeg sige, og man kigget på ILO, og man kigget på menneskerettigheder, og man kigget på Global Compact, og der var ikke noget af det som sådan, der var operationelt på daværende tidspunkt, synes jeg ikke i hvert fald, og derfor gik vi så ind og lavede vores egen, hvor det gav mening, og hvor det passede med de ambitioner, som Dong Energy har på det område. Det, tror jeg egentlig, er meget tidstypisk. Altså, vores egen. Var der noget med stakeholder pressure? KH: Ja, man kan sige, samtidig med (/) Arbejdet med det her startede i 2006, og den blev godkendt og implementeret i I 2006 kom der en stor sag om Dong Energy omkring en kulleverandør i USA, som kørte på forsiden af Jyllandsposten og mange medier som i øvrigt netop gik på hele leverandørstyringsområdet. Initiativet til at lave en code of conduct var taget, og så kom den dér, som man jo egentlig forsøger at [?] ved at have en code of conduct. Den kom samtidig med, at vi var ved at udarbejde. Så Dong Energy var i gang med at lave en code of conduct, før sagen kom. Fik den sag så indflydelse på jeres arbejde med at udarbejde jeres code of conduct? KH: Ja, i den henseende at vi vægtede kontinuerlige forbedringer. Fordi vi er en statsejet virksomhed, var der et meget kraftigt pres på os, om at vi skulle droppe den leverandør indtil den sag den retssag, der kørte omkring menneskerettighedskrænkelser var afsluttet. Den er faktisk ikke afsluttet endnu. Så der blevet taget den beslutning, at vi ikke vil handle med leverandøren, førhen at sagen var afsluttet. I og med at den retssag ikke er afsluttet, har vi ikke begyndt at handle med den leverandør endnu. Det kunne vi jo godt se, kunne ikke holde, fordi kul (/) Der er kun et begrænset antal leverandører af kul, og hver gang er vi nødt til at skære en fra, på grund af eksternt pres for eksempel, så stiger prisen for os, fordi der bliver færre og færre leverandører, og markedet ved det godt, og når der er færre leverandører at vælge mellem, stiger prisen. Derfor siger vi, at vi kan jo et eller andet sted godt samarbejde med alle leverandører, bare de viser kontinuerlige forbedringer, og det er det, vi følger op på. Hvis de ikke viser kontinuerlige forbedringer, så er historien en anden, og så bliver vi eventuelt nødt til at cutte dem, eller også er der nogen, der er så dårlige, at vi overhovedet ikke begynder at handle med dem. Så det er ligesom på den måde. Hvad ønsker I at opnå? KH: Kontinuerlige forbedringer. Nej, det er jo ikke kun det, det er jo lige så meget en del af Dong Energy s værdisæt. Vi har jo også nogle interne, hvad kan man sige, målsætninger, omkring at man som medarbejder i Dong Energy skal være stolt over sin virksomhed. Der er jo det hér en del af det, fordi vi kan ikke blive ved med at have alle mulige dårlige historier i pressen, for eksempel, som vi ikke kan reagere på og sige: Vi er faktisk ved at tage hånd om det, vi er begyndt at arbejde, selv om det er meget. Så på den måde er det jo ikke kun kontinuerlige forbedringer i kæden, men der er også nogle interne ting, som vi tager hånd om. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

109 Hvordan vurderer I effekten af regelsættet? Vurderer I, det har været effektivt så langt? KH: Ja, men det kan vi jo se. [Pause pga. støj fra boremaskine.] KH: Hvordan jeg vurderer effekten af regelsættet? Man kan sige, vi har den politik, at vores code of conduct er implementeret i alle kontrakter over i Dong Energy. Dong Energy opererer jo umiddelbart i Nordeuropa. Selvfølgelig har vi også leverandører uden for Nordeuropa. Men det vi har gjort, i og med, at vi har mere end jeg tror det er mere end leverandører så har vi lavet en eller anden form for risikovurdering af de enkelte leverandører baseret på lande og alle de her ting, som du nu bruger. Der har vi så udvalgt nogle til audits inden for højrisiko-områderne for at starte der, selvfølgelig. Der kan vi jo se på de audits, vi laver, at de findings, vi har, der følger vi op på, om de er blevet rettet, så der kan vi jo se, at de her kontinuerlige forbedringer, som vi søger, de bliver jo rent faktisk også implementeret. Det vil sige, at der, hvor vi har de højeste risici, hvor vi laver audits, så kan vi se, at vi gør en forskel, fordi vi får implementeret de her corrective actions, som vi foreslår, eller som vi laver sammen med leverandøren. Så på den måde kan vi jo se, at regelsættet har en effekt - direkte. Hvis man skal sige, om vi kan se, om den har andre effekter på den måde og sige fordi vi stiller Når jeg siger Nordeuropa, kan der jo sagtens være nogle, der overtræder lovgivningen i Nordeuropa stadigvæk og sådan nogle ting. Om vi kan se, at det har en effekt på, om der er færre, der overtræder lovgivningen, fordi vi stiller de her krav, det kan vi jo ikke måle. Men det er jo lige så meget at sige, at når vi som virksomhed stiller de her, eller sætter sådan et regelsæt sammen med alle de andre regler for kvalitet og miljø, og hvad vi ellers har, så er det jo en del af den, vi er, og dermed har vi jo en påvirkning. Alt andet lige, så når folk, eller leverandører, skriver under på den her kontrakt, som det her indgår i, så må de jo også gøre sig nogle tanker omkring det. Nu siger du, at leverandøren så laver en handlingsplan, hvor de implementerer nogle forbedringer, som I så går ind og undersøger, om de har fået implementeret (a) KH: Ja. Vi laver handlingsplanen sammen. I samarbejde? KH: Ja. Typisk så sker der det, at auditorerne, de har en finding, og så giver de et forslag til en corrective action. Fordi de, auditorerne, er jo nede i deres system, så de kan jo sige: Hvis I ændrer systemerne sådan og sådan, så vil det være hensigtsmæssigt. Det, vi så går ind og siger, det er så: Synes I, det hér er en hensigtsmæssig måde at gøre det på? Eller har I nogen bedre forslag til det? For det kan jo godt være, at (/) Auditorerne kender jo ikke forretningen eller leverandørerne, så godt som de selv gør, så hvis de så siger: Det kommer om et halvt år, når vi ændrer IT-systemerne det vil sige, investeringerne bliver foretaget her og her, og derefter kan I komme og tjekke op på det. Så siger vi: Fint, ikke også. Bare det bliver implementeret på den bedst mulige måde. Vi vil ikke komme og sige, for eksempel det er altid det hér med: Hvor højt skal brandslukkeren hænge og Hvor langt skal der være mellem brandslukkerne og sådan noget. Det er vi egentlig, overordnet set, ligeglade med. De skal bare have det antal brandslukkere, der skal være, og så er det jo op til lovgivningen. Så må de sådan set sætte dem, som de selv mener, er de rigtige steder. Det går vi ikke ind og blander os i. Det er mere, at vi ser, at det rent faktisk sker. Så hvis der ikke er det antal, der skal være, jamen, så skal vi sætte det antal op, ikke. Så det vil sige, at de må lave de der corrective actions, dem må de lave i deres egen hastighed, og så det passer med deres investeringsplaner. For nogle af tingene kan faktisk være ret store, at tingene skal ændres. Det kan være noget omkring deres lønsystemer, hvor de måske ikke har helt styr på, hvordan timeantallet er afgjort eller sådan noget, og det kan være en ret omfattende ændring. Så det kan kræve noget tid, og derfor går vi heller ikke ind og siger, at alle ændringer skal være implementeret i løbet af 3 måneder eller 6 måneder. Vi siger, at vi inden for 60 dage skal have den her corrective action plan, hvor der skal være en ansvarlig på, ogs å skal der være et tidspunkt for implementeringen. Og så kan man så forhandle det dér implementeringstidspunkt. Fordi, hvis det er sådan noget med, at hvis vi skal sætte et nødudgangskilt op, så skal de jo ikke tage 3 måneder, det kan man gøre rimelig hurtigt. Men er det ændringer i it-systemerne, så er det fair nok, de får et halvt år eller et år. Og ud fra det, så går vi så ind og siger: Hvornår er det så hensigtsmæssigt, at vi ligger vores re-audit af den her virksomhed? Skal det være, når alt er implementeret? Eller kan vi godt sige, hvis vi kan se, at ændringen af it-systemet er i Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

110 gang, så godtager vi egentlig det og siger: Det er fint nok, så laver vi en re-audit efter 8 måneder i stedet for 12 eller 15 måneder. Ressourcemæssigt set, bidrager I med noget know-how, eller betaler I noget af omkostningerne, hvis det skulle blive dyrt? 0:14:08.2 KH: Nej. Det står leverandøren selv for? KH: Ja. Hvad nu, hvis leverandøren ikke lever op til de forbedringer, som de selv siger, de vil implementere? KH: Det kommer an på, hvordan det sker, fordi man kan sige, at hvis de laver 80% af forbedringerne, så har vi opnået nogle kontinuerlige forbedringer. Så går vi så tilbage og siger: Prøv at høre her, venner. I sagde, I ville gøre det her, og I har kun gjort det hér. Hvad med de sidste 20%? Så må vi have en ny handlingsplan. Og så må de lave en ny handlingsplan, og så følger vi op på den igen. Og hvis de så for tredje gang stadig ikke lever op til den, så må vi ind i en mere seriøs diskussion og sige: Hvorfor er det, I ikke gør det her? Det er ikke sikkert, vi laver en kontrakt med jer igen næste gang, hvis ikke I ser at få bragt de her ting i orden. Det kan vi ikke leve med som kunde. Så man kan sige, de får noget tid, og de får nogle forsøg til at gøre det. Det er også derfor, vi må sige, at vi kan godt afbryde et leverandørsamarbejde på baggrund af, at de ikke overholder vores code of conduct. Det, der så bare ikke så tydeligt står i code of conduct en, det er, at de får nogle forsøg til at gøre det. Det er klart, hvis de overhovedet ikke har gjort noget, når man kommer ud første gang, så må vi se dem i øjnene og sige: Hvad er det, som sker her? Og så sige: Nu får I 6 måneder mere, for eksempel, til at gøre det. Hvis der stadig ikke er sket noget, så er vi nødt til at stoppe. Sådan er det. I hvor stor grad kan Dong Energy tillade sig at gå ind og lave nogle krav til leverandøren, hvis nu Dong Energy er en af de mindre købere hos leverandøren? 0:15:27.5 KH: Det er det, som hele tiden er spillet i det. Fordi, specielt på brændselsområdet og kulindkøbere og sådan nogle ting, der er vi jo ekstremt små i forhold til de virksomheder, vi handler med, og vi indgår meget lidt i produktion, det vil sige, vores bargaining power er meget lille over for dem. Det, der rent historisk er sket for Dong Energy, det er, at vi var nok den første europæiske energivirksomhed, som gik ud og lavede eksterne audits hos kulleverandører. Så de har aldrig prøvet det før, og det vil sige, de så det som en mulighed for at lære, for de kunne godt se, det var noget, som kom, og det vil sige, at selv om vi købte en meget meget lille andel af deres produktion, så har vi faktisk haft en ret stor indflydelse, fordi vi har fået lov til at lave nogle audits. De handlingsplaner, eller de findings der har været, har de faktisk haft meget seriøst med for at de kunne se, at der er noget, som kommer. Da vi begyndte at lave audits, kunne du måske se, at de næste tre, fire, fem virksomheder ville komme i løbet af de næste seks til tolv måneder. Så på den måde har vi haft en ret stor indflydelse. Det kan man så sige, at det begynder et eller andet sted at aftage nu, fordi nu kommer alle de andre også. Da havde vi jo det her med, for eksempel SUEK, som jeg kan se, du nævner længere nede også, hvor vi aftager 0.5% af deres produktion. Men igen, vi er de første, der har været ude og lave audits, eller ekstern audit. Så igen, vi har et godt samarbejde med dem, vi får noget andet igennem, men det bliver nok sværere og sværere. Det, vi så har gjort, specielt på kulområdet, er, at vi er gået sammen i (/). Vi forsøgte i 2008 at etablere et fælles auditsystem for utilities i Europa til kulleverandører. Det initiativ tog DONG i 2008, men det faldt til jorden igen, fordi i starten var der ti virksomheder, der godt ville deltage, og så efterhånden svandt det ind til, at vi kun var fire, og så mente vi, at den kritiske masse ikke var stor nok. Så her i 2010, der blev der taget initiativ til et lignende samarbejde igen, og som faktisk kører nu. Hvor ideen er, at det er et industridrevet initiativ, som kommer til at hedde Better Coal, som laver en international standard for en code of conduct-agtig ting for producenter af kul. Vi er syv europæiske utilities, som er gået sammen om det her, og vi står for ca. 60% af den importerede kul til i Europa, så det vil sige, at vi har relativt stor bargaining power i forhold til leverandøren. Initiativet bliver ordnet globalt for alle brugere af kul, kan du sige, og det vil så sige primært cementindustrien og stålindustrien, som også bruger rigtig meget kul. Det vil være en auditerbar standard, som vil komme ud af det, og det vil komme i eller i 2012 vil den blive færdig. Om en af de her dage, der starter vi en hjemmeside, der hedder bettercoal.org, hvor der vil stå en Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

111 lille smule mere om det. Så det den måde, vi prøver at [?] det der med, at vi siger: Vi har ikke noget bargaining power - nej, men så går vi sammen med de andre store, og dermed får vi faktisk en ret stor indflydelse, eller kan få en ret stor indflydelse på at skabe de her kontinuerlige forbedringer i leverandørkæden. Skal det forstås som, at I ud fra den samme code of conduct, som bliver overført til (a) 0:19:17.7 KH: Nej. Nej? KH: Nej. Det skal forstås på den måde, at vi bygger en ny standard, simpelthen. Elektronikindustrien har deres fælles standard og auditsamarbejde. BSI har en fælles standard og audit. Idéen er, at i stedet for at vi går ud og laver audits efter vores egen code of conduct, så bygger vi en fælles standard, så får vi lavet fælles audits. Så de kun skal audites én gang i stedet for syv gange. Og alt efter hvor mange medlemmer, så bliver det jo færre og færre gange. Så det er idéen i det. Er det også dét, som I kalder for Responsible Coal Initiative? 0:19:55.4 KH: Ja, det har bare ændret navn til Better Coal. Hvad, vurderer du, er regelsættets umiddelbare styrker og svagheder? 0:20:07.3 KH: Vores der? [Respondenten peger på Dong Energy s code of conduct]. Ja. KH: Styrken er selvfølgelig at vi sætter de krav, og at vi kommer bredt rundt. Vi dækker de forventninger, der er, vil jeg sige. Vi er ikke på forkant af udviklingen, men vi er dér, hvor vi skal være som virksomhed. Svagheden i det er nok, at det for mange virker, altså for mange leverandører, som ikke arbejder med CSR måske, at det virker det lidt fluffy, luftigt. Altså: Hvad er det i regelsættet, vi bliver målt på. Det er nok svagheden. Hvordan har du det med, at det kan fremstå som ren window-dressing i forhold til stakeholdere måske i forbindelse med medierne, der går ud og siger, I vender ryggen til arbejdere i kulminerne. Der er nogle, der siger, I ikke lever op til det. 0:20:47.0 KH: Nej, men altså, det er jo ikke window-dressing, i og med at vi går ud og laver audits og kontinuerlige forbedringer. Så vi følger jo rent faktisk op på det. Og de mediesager, der har været for eksempel SUEK, der var vi ude og lave en audit i Men på daværende tidspunkt var der ikke, altså, vi var de første i Europa, der var ude og lave kulmineaudit. Det vil sige, vi kunne ikke få nogle auditører, der var specialiserede i kulminer og de forhold, der gør sig gældende for kulminer, så vi skulle opfinde det selv, vi skulle selv skabe den know-how ved en eksternt audit som firma. I starten brugte vi ét firma, og det var PwC, men de var ikke dygtige nok, synes vi ikke. Så skiftede vi til en anden virksomhed, og så skulle vi ligesom til at bygge know-how op derfra. Og det er sådan set det, vi har gjort nu. Og sidste audit har så været SUEK, hvor vi brugte de samme, hvor vi er ved at have et eller andet, som, vi føler, er en standard. Og nu skal det hele så over og ligge i Better Coal. Så man skal også se den kontekst, at der har faktisk ikke været noget, og vi har været de første til at være ude og lave de her audits, så det er ret svært at sige. I bagklogskabens lys kunne vi sagtens godt se, at den audit, vi lavede i 2009 i SUEK, var dårlig i forhold til, hvad vi gør i dag. Men det var altså de muligheder der var på daværende tidspunkt. Har du nogensinde været ude i en kulmine? [Nej, en kobbermine.] Det er jo et kæmpe apparat. Og hvad er det så, man egentlig skal kigge efter? Du kan jo ikke undersøge alt i en audit. Du er nødt til at lave et scope for en audit. Altså; hvad er det, den skal omhandle den hér audit? Hele den der metodeudvikling har ikke eksisteret, og det er en, vi har lavet sammen med vores auditorer, og som vi viderefører til Better Coal nu. Er det så noget, der bliver bygget på tidligere erfaringer? 0:22:41.8 KH: Ja, men det er jo de erfaringer, vi har bygget. Altså, det er jo det, vi har gjort. Ja, og det er dét, I bygger den nye standard på? KH: Blandt andet, altså sammen med de andre virksomheder, som så efterfølende også har været ude og lavet audits. Men du kan sige, i og med at man starter fra scratch, de første audits man laver kommer jo til Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

112 at se latterlig amatøragtige ud, i forhold til de audits vi laver i dag. Altså, dengang brugte vi 2 dage ude i minen. I dag, den sidste vi lavede ude i SUEK, der har vi brugt 2 konsulenter ude i minen, så der har vi brugt 30 konsulentdage ude i minen. Altså, det siger bare noget om det spænd, der er. Det, vi fandt i 2009, er selvfølgelig ikke særlig meget i forhold til det, vi finder i dag. Det er hele tiden om at finde balancen, fordi du kan ikke undersøge det hele. I Cerrejón-minen i Colombia, hvor vi var ude, der er der medarbejdere, og det strækker sig over et område på størrelse med Storkøbenhavn. Hvad skal man kigge efter? Det er jo så inden for hegnet, så er der alle de problemer, der opstår uden for hegnet som også relaterer sig til menneskerettigheder og menneskerettighedskrænkelser. Hvem er det, vi skal snakke med? Hvordan får du identificeret de folk, du skal snakke med? Hvorfra ved du, at det er de rigtige folk, du snakker med? Kan du bare stole på at snakke med fagforeningen? De har også deres egne politiske interesser, når du står i Colombia. Minen har sine egne interesser. Lokalbefolkningen har sine egne interesser, de vil bare have så megen kompensation som muligt. Så det er hele tiden at balancere det dér med; hvem skal man snakke med, og hvordan får man fat i det? Og opbygge hele den der metode, så vi som virksomhed får et eller andet grundlag at vurdere ud fra, og forklare auditorerne, hvad det er, de skal kigge efter. Fordi auditorerne gør som sådan ikke noget, altså selv. De går ind og er med til, at vi definerer det scope, vi vil have undersøgt, og så kan de gå ind og sige: Inden for det scope, så vil vi gøre sådan, at vi kigger efter [?]system, eller medarbejderinterview, vi kigger på systemer og strukturer, vi taler med contractors ude i minerne og tralalalala. Men alt det der eksisterede ikke tilbage i 2009, det er noget, vi har bygget. Hvordan bliver regelsættet præsenteret for leverandørerne? 0:24:31.7 KH: Hvordan det bliver implementeret hos leverandøren? Ja, eller, hvordan det bliver præsenteret for dem. For eksempel, går I ud og siger: Det hér skal I underskrive for at samarbejde med os, eller laver I nogle undersøgelser om, hvordan leverandøren implementerer de regler som I stiller op? Om de bliver hængt op, så medarbejderne kan se det, og på hvilke sprog? KH: Min erfaring er, at det ikke har nogen virkning alligevel at hænge det op, og det er fordi, så skal der hænge, altså, 45 forskellige codes of conduct, fordi de har jo masser af kunder. Så: Hvem er det så, der kommer i dag? - Jamen, så er det så den, vi hænger op i dag. Så rykker vi den brandhane op eller ned. Så det er ikke der, effekten ligger. Effekten ligger i, at man går ud og stiller kravene. Det, vi så har gjort, er, at vi er startet med højrisiko-områderne, der hvor vi ved, der er størst risiko for, at vores code of conduct bliver overtrådt. Det har så været eksemplificeret med kul. Det vil sige, vores indkøbere går ud og har en dialog, inden vi overhovedet begynder at tegne en kontrakt med en leverandør. Så får de at vide, vi har den her code of conduct. Vi har implementeret et system omkring self-assessment, så inden vi underskriver en kontrakt, så laver vi en self-assessment på hundrede og et eller andet tyve spørgsmål omkring, hvordan de performer på en masse områder, og sådan nogle ting, og så tager vi den derfra. Og så kan det være, vi senere kommer ud og laver en audit, som bygger på denne self-assessment, eller det der svarer til. Så på den måde har vi en dialog, men vi går ikke ind og har et fast system for, hvem vi går i dialog med som sådan. Fordi igen, som jeg siger, vi har over leverandører. Altså, i Danmark får vi leveret halm til mange af vores værker. Det vil sige, vi får måske halm fra 600 landmænd eller deromkring. Alene dét, hvis vi skulle gå ud og tage en dialog med dem eller indkalde til stormøde omkring vores code of conduct, for det første vil de ikke komme, fordi for dem handler det her om pris, så de er ligeglade med de der krav, de skriver bare under. Og det er et eller andet sted også fair nok, fordi vi har et godt implementeret system, der bliver enforced godt af vores myndigheder her i Danmark, så risikoen for overtrædelse er ikke særlig stor. Derfor bruger vi vores ressourcer dér, hvor, vi mener, der er den største risiko og det er den vægtning, vi lægger ned. Så vil jeg også sige, på den måde har vi et pragmatisk forhold til det, fordi jeg ved godt, procedurerne siger, eller bøger siger, alle de her ting om det, man bør gøre, er at sætte sig ned og gå i dialog med leverandøren omkring de her ting og snakke om det og fortælle dem, hvad vi forventer, og hvad de forventer, så man kan udvikle det sammen, men det er ikke muligt at gøre det i det store. Det er derfor, det er nødvendigt at lave den her segmentering af leverandører, og så på den måde komme ned til et antal. Kulleverandører har vi måske stykker, så dem kan vi have en meget bedre dialog med. Det er så dér, som jeg siger, vi bruger vores ressourcer, fordi Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

113 det er dér, vi mener, der er de største risici for, at vores code of conduct bliver overtrådt. Det er den prioritering, vi laver. Det kan godt være, at i morgen eller overmorgen, Ekstra Bladet går ud til en af vores andre leverandører et andet sted og siger: Der er jo forfærdelige forhold her. Ja, men altså, vi kan bare ikke være alle steder. Den anden ting er; i det øjeblik man laver en audit og går ud derfra, kan tingene ændre sig. En audit er et øjebliksbillede. Det vi så selvfølgelig forsøger at gøre ved at lave opfølgende audits på dem, vi har lavet, det er så at holde dem i ørerne og se, om der sker en forandring. Bliver de forandringer faktisk implementeret, og vi kan se det, jamen, så hjælper det jo også noget, så har vi jo faktisk også gjort noget bedre. Er jeres audits anmeldt på forhånd? 0:28:12.0 KH: Ja. Det er igen af den helt simple årsag, at hvis vi går ud til en mine de har så høje sikkerhedsforanstaltninger så vi kan ikke bare stå ude ved porten og sige: Dav, vi kommer fra Dong Energy. Vi vil gerne ind. Vi kan ikke komme ned i en mine. For at komme ned i en mine, så skal du have en sikkerhedsundervisning på flere timer, som bliver nødt til at blive sat op. Så du kan ikke gå ud og lave en uanmeldt audit. Det er de færreste miner, der ligger ved siden byer, de ligger jo langt pokker i vold ude et eller andet sted. Så alene dét at komme derud I Colombia, der bliver man jo kidnappet, bare man bevæger sig ud af byerne. Det giver ikke nogen meningen at lave en uanmeldt audit. Det gør det på fabrikker i Kina eller Indien, hvor det er et relativt lille område, så du kan stille dig hele vejen rundt og banke på, og du hedder H&M, og du køber 60% af det, som bliver lavet derinde, og du skal egentlig bare ind og lave en visual tour. Nu var jeg i Sibirien for 1 ½ måned siden. Sibirien er langt væk fra alting, og så er der måske et kontor der ude ved siden af minen, hvor de måske har noget information, nogle dokumenter, og hvor resten ligger på hovedkontoret i Moskva. Hvad hjælper det så, at vi sidder derude, hvis vi vil se lønningssystemet, som ligger i Moskva? Så kan du stå derude og ofre en masse ressourcer og penge, og du får intet du af det. Downsiden ved at lave anmeldte audits er jo selvfølgelig, de ved, at vi kommer. Så er jo så op til auditorerne at være så professionelle at kunne afdække, om det er noget, der er indstuderet eller ej, det vi kommer ud og får at vide. Det gør de ved hjælp af triangulering, det vil sige, de skal have verificeret nogle ting tre steder for at kunne se, at det rent faktisk forholder sig, som det gør. Det er blandt andet gennem interviews, dokumenter og andre ting. Så de kan se: Ja, men vi kan se, proceduren er sådan her, hvis er man i tvivl, spørger man medarbejdere, om de kan genkende det. Så kigger vi faktisk også på arbejdspladsen og ser om det rent faktisk forholder sig, som proceduren siger. Hvis vi kan se, at alle tre ting stemmer overens, så må det jo med overvejende sandsynlighed sige, at det er implementeret, og det fungerer. Hvor langt tilbage i leverandørkæden, mener I, at I har et ansvar? Er det kun leverandøren eller leverandørens underleverandører og så videre? 0:30:18.0 KH: Vi har som udgangspunkt et ansvar ned i første led. Med kul er det meget nemt, fordi vi køber kun, det, som hedder branded kul. Det vil sige, vi ved, hvilken mine det kommer fra, det vil sige, vi kan gå ud i kulminen. Nogle steder køber du jo mixed kul, hvor det kommer ind til en havn, og så bliver det blandet fra alle mulige miner og sendt af sted. Det vil sige, du ved ikke præcis hvilke miner, det kommer fra. Så vi siger som udgangspunkt ned i første led. Hvis vi stiller nogle krav længere nede i kæden, fx ved produktion af en vindmølle, at de har en skrue, som skal produceres, og det bliver længere nede i kæden, og det skal producers på en bestemt måde på en bestemt maskine, så må vi også der ned og kigge, hvis det er. Men ellers er det umiddelbart kun, hvis vi stiller krav længere nede i kæden, at vi går længere ned end første led. Men det vi gør, er, at vi går ind og siger: Vi har de her krav, hvad for nogle krav stiller I i forhold til jeres leverandører? Så går vi ind og ser, om de har procedurer til at gå ind, for eksempel når de går ind og hyrer en ny contractor, så kigger vi så på; hvad det er for nogle ting, medarbejdere er ansat under hos leverandøren, om de får det, de skal have i løn, sundheds- og sikkerhedstilstande ved leverandøren... Vi vil meget gerne se ved vores leverandører, at de har nogle systemer til at tjekke det. Det ser vi typisk i kulminerne, at det har de. Fordi, igen, det er så store forhold ude i kulminer, det er så dyrt et materiale, de arbejder med, så de skal være uddannet til det så det er som regel ikke noget problem. Det samme med kulminerne, der finder vi heller ikke børnearbejde og alle sådan nogle ting, fordi det er så stort der ude, så det vil du aldrig finde. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

114 Har det måske også noget at gøre med, at det er i Nordeuropa? Så det er (a) KH: Kullene? [Ja]. 0:31:56.3 Det kommer ikke fra Nordeuropa, det kommer fra Colombia, Sydafrika og Rusland, og sådan noget. Så det har ikke noget med det at gøre Nu er det jo primært kullet, jeg taler ud fra, men det er jo klart, på andre områder, som fabriksarbejde for eksempel, leverandører af vindmøller eller et eller andet, det er klart, at når det bliver produceret i Nordeuropa, så har vi en vis sikkerhed for, at der er nogle standarder, som bliver opfyldt. Igen, som jeg siger, håndhævelse af loven i Europa er bedre end mange andre steder i verden. Vi har ikke ressourcer til at skulle gå ud og tjekke alle. Noget helt andet; i forhold til at codes of conduct er et frivilligt initiativ, ville det have nogen betydning, hvis nu det blev gjort lovpligtigt? 0:32:33.4 KH: Nej, det ville det ikke. Grunden til at vi har lavet vores code of conduct Nu skriver jeg, men det kan du ikke se på telefonen [lydoptageren]. Det er, fordi vi ved, at der er noget legal, altså, der er noget lovgivning, som vi skal opfylde, og så er vi i dialog med vores omverden, og de har nogle forventninger til, hvordan Dong Energy skal opføre sig som statsejet virksomhed, som Danmarks største energiproducent, som alle mulige ting, så min opgave et eller andet sted, også i forhold til code of conduct, ligger i at sige: Hvor er det, vi skal ligge imellem det lovgivningsmæssige og forventningerne til os? Der ligger vi code of conduct en så højt og siger: Selvfølgelig skal vi have en code of conduct, det siger vores værdier også, at vi skal, så selvfølgelig skal vi det. Det, der i hele taget er spørgsmålet, det er: Hvor højt skal vi ligge barren for den her code of conduct? Altså, i hvor høj grad skal vi imødekomme samfundets forventninger i forhold til dét, der er lovgivningen, og i forhold til omkostningerne ved det. Det er klart, at vi er en statsejet virksomhed, som opererer på private vilkår, det vil sige, vi skal tjene penge, og det vil sige, vi skal finde det optimale punkt for det, som virker for os, og det er et eller andet sted det, vi har hér på nuværende tidspunkt. Så man kan sige, det vil ikke ændre noget for os, hvis der kom en lovgivning, altså der kom et lovgivningsmæssigt pres på det. Det vil formentlig, altså lovgivningen ville formentlig ligge under dét, som vi har formuleret i vores code of conduct, og de initiativer, vi har taget. Så det vil ikke betyde noget for os. Kan det have noget at gøre med, at den måske er for højt sat? At leverandøren så ikke kan leve op til den? 0:34:18.0 KH: Nej, det vil jeg ikke sige. Der er ingen leverandører, der lever op til den, et eller andet sted, fordi hver gang vi laver en audit, så vil vi altid kunne finde noget, og det ville vi også i Dong Energy, hvis vi lavede en audit her. Vi vil altid kunne finde nogle kemikalier, der ikke er mærket, eller nogle kemikalier, som måske ikke er registreret, fordi de blev indkøbt nede i butikken i stedet for gennem det centrale indkøbssystem eller et eller andet. Så vi vil altid kunne finde noget. Så det er måske mere sådan en vejviser, til hvad man gerne vil opnå? 0:34:56.1 KH: Jamen, det er jo hér kontinuerlige forbedringer kommer ind. Vi vil gerne blive ved med at skubbe den proces, der gør, at tingene bliver bedre der ude. Og det vil sige, at hvis vi indgår en aftale med en leverandør, som ikke lever op til vores code of conduct, jamen, så skipper vi ikke leverandøren, så går vi ind og arbejder med leverandøren og gør leverandøren bedre. Dengang vi forlod en leverandør og blev tvunget til at forlade en leverandør i Colombia, en kulleverandør tilbage i 2006, der kan du sige, vi forlod dem, og nu ved vi intet, om tingene er blevet bedre der ude. De kan sejle sin egen sø nu, fordi nu har vi ingen indflydelse, det havde vi så trods alt en lille smule før. Der kan man jo sige, at der kunne vi måske have blevet og blive ved med at skubbe til en eller anden proces, som ville gøre, at der vil komme nogle forbedringer for de medarbejdere, der var derude. Når man bare forlader stedet, så har du jo ikke noget ansvar mere, så er du færdig med det. Det er også derfor, vi som udgangspunkt siger, at vi som udgangspunkt ikke forlader leverandøren. Som udgangspunkt vil vi prøve at bringe dem er sted hen, hvor det er bedre. Det kan godt være i første omgang, at vi ikke kommer helt op på code of conduct-niveau, men så må vi køre en runde mere, og så gøre det bedre igen. Det er måske også sådan, I sikrer jer, at leverandøren prøver at efterleve regelsættet? KH: Hvad for noget, siger du? 0:35:58.5 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

115 Det er måske sådan, I prøver at sikre jer, at leverandøren prøver at efterleve regelsættet? KH: Sikre os, det kan man kun gøre gennem audits. Det kan man kun gøre ved at være derude. Der har vi jo så den her faste proces for, hvordan vi laver de her audits, og som sagt, vi finder altid noget, og det vil sige, hver gang vi har lavet en audit, vil der altid være en proces med kontinuerlige forbedringer. Så du kan sige, et eller andet sted kan vi ikke sikre noget, fordi lige så snart vi har forladt stedet, lige så snart den her audit er slut, så kan de hente alle de børn ind, de vil. Det har vi ikke noget som helst styr på. Så kan det være, Ekstra Bladet står ved døren næste dag, så kan de tage alle billederne af det og sige: Hvorfor har Dong Energy ikke styr på det? Ja, men vi kan ikke være alle steder altid, hele tiden. I forhold til SUEK, hvad har I så gjort nu efterfølgende? 0:36:46.7 KH: Den sag, som Ekstra Bladet har kørt, bygger på en hel masse beskyldninger om, at ting ikke er, som det skal være. Det er klart, at det tager vi seriøst, og det eneste vi i den situation et eller andet sted kan gøre, er at sige: Så må vi tage ud og snakke med SUEK igen om det her. Det vi så gjorde, var at lave en audit derude, i de tre eksportminer, som SUEK har. Vi forsøgte at komme i en dialog med Ekstra Bladet om hvilke miner, de havde været i, hvorhenne, og hvad det var specifikt, de fandt, så vi havde nogle flere ting, som kunne underbygge det, de havde på artiklen, så vi kunne lave scope et for vores audit endnu bedre. Men Ekstra Bladet har ikke ville samarbejde. Det er et typisk problem med de historier, der kommer fra NGO er og aviser. Der er en masse påstande, men de vil ikke hjælpe os til at få lavet de forbedringer, så vi faktisk kan gøre det så godt som muligt i de audits, vi laver. Men det er jo sådan, som det er. Derfor har vi så taget ud og lavet en audit derude og fået en auditrapport. Den auditrapport har jeg lige siddet og arbejdet på nu og er et eller andet sted færdig med den. Vi skal så indgive et notat til Finansministeriet, hvor der vil komme et executive summary for den her auditrapport sammen med. Så har vi lavet en corrective action plan, som er begyndt at køre, og det vil sige, de er begyndt at implementere de her forbedringer på de findings, vi har haft. Vi offentliggør ikke auditrapporten. Det er fordi, audits er temmelig dybdegående, og det vil sige, vi anser det som et kommercielt forhold - og vi ved, at hvis vi begynder at offentliggøre auditrapporter, får vi ikke lov til at lave audits mere. Igen, fordi vi er sådan en lille spiller, som jeg siger, vi aftager 0,5% af SUEK s produktion, så de kan bare sige til os: Ved I hvad, der er så meget bøvl med jer, vi gider ikke have jer ud og lave den her audit. Vi gider ikke handle mere med jer. Farvel og tak. Vi finder en anden. Så det kan også være konsekvensen og det ønsker vi jo heller ikke. Så proceduren er, at nu indgiver vi det her. Vi har fået lov til at lave det hér executive summary, og det gør vi så og offentliggør dét sammen med et notat omkring, hvad der sker,og hvad vi har fundet og sådan nogle ting. Har det nogen betydnin,g at Dong Energy er statsejet? 0:39:05.0 KH: Ja, det har stor betydning. På den måde at forventningerne til os er større. Hvis du ser på sådan noget, som kommer John Ruggie s framework, der kommer på human rights der er statsejede virksomheder adresseret specifikt, om at de har et højere ansvar end andre virksomheder. Det er også statens egen mening, det har Claus Hjort også udtalt flere gange, at statsejet virksomheder har et højere moralsk og etisk ansvar end andre virksomheder. Så jo, det har klart en betydning. Jeg tror faktisk, du har dækket det, som jeg gerne ville spørge om Er alle leverandører underlagt jeres code of conduct? 0:39:37.1 KH: Ja. Vi har sat den her beløbsgrænse på , og altså, , du må ikke hænge mig op på det, det er måske 25 eller 15, jeg ved det ikke [mere eller mindre?] Ja, altså, det er i det lag. Så har vi jo så dét krav, som siger, at alle over skal underskrive vores code of conduct, og det er fordi, at hver lokation (/). Når der kommer nogle nye medarbejdere, og de køber blomster nede i blomsterhandleren, hvis de køber blomster for 500 kroner, så skal de skal ikke underskrive code of conduct en. Det giver ikke rigtigt mening. Så vi har sådan en beløbsgrænse. Ja, men så bare afslutningsvis Jeg synes ogs,å du har talt om fremtiden med Better Coal [ja]. Er der noget, du vil tilføje, eller er der noget, jeg har glemt at spørge om? 0:40:25.0 KH: Ja, men altså, igen, hvis man ser på teorien i forhold til praksis, de her versioner, 2.0 og 3.0, BSR s, hvad det hedder, Beyond monitoring, jeg ved ikke, om du kender det framework? [nej ]. Men det er Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

116 igen det hér med at sige, at egentlig i alle lande er lovgivningen til stede. Så det man bør gøre, det er at gå ud og samarbejde med lovgiverne, så de bliver bedre til at enforce lovgivningen i stedet. Fordi, så er man rent faktisk fri for at lave audits, så vil vi opnå det samme, som vi har i Nordeuropa, for eksempel at lovgivningen bliver håndhævet rigtigt godt, og derfor er der ikke det store at bekymre sig om. Altså, det er dér, hvor man siger det er så version 2.0 og 3.0, Sune Skadegaard s Global CSR har også en vision, jeg kan ikke huske, hvad han kalder den, 3.0 eller 2.0 eller leverandørstyring det er rigtigt nok, at det er den ideelle vej at gå, men fra det ideelle og så til rent faktisk at udføre det, der er det altså rimelig lang vej. Og når man har den her meget meget store leverandørgruppe, og man har ekstremt diversificeret leverandørbase, så er det meget meget svært at gøre de her ting. Og det kan godt være, hvis du har en stor gruppe af leverandører, der leverer én ting, at det så er muligt at gå ind og gøre nogle ting med dem, men det er bare meget svært, når man har nogle meget meget store leverandører på nogle enkelte områder. Det er lidt dét, som er kendetegnet for os, blandt andet at de højrisiko-leverandører,vi har, er væsentlig større, end vi selv er. Det vil sige, vores bargaining power er meget lille, og hvad er det så rent faktisk, vi kan gøre? Vi kan sagtens stille os ud og have en dialog, og som jeg sagde før også, vi har rent faktisk, fordi vi har været tidlig ude, så har vi haft en væsentlig større indflydelse, end det man egentlig kan tilskrive en virksomhed som vores som er meget lille i en global kontekst. Der må man så bare sige, at det er dér, hvor (/). Det er måske dét, som er teori og praksis, hvor det er sådan lidt, synes jeg, at der er en masse gode ting, og man kan gøre det ved nogle enkelte leverandører, altså de teoretiske forslag, men i praksis så er det ret svært at gøre. Det lyder meget nemt, et eller andet sted, men praktisk talt, så er det meget svært. Så tror jeg også, at der vil komme til at ske nogle ting omkring hele code of conduct systemet, når John Ruggie s framework kommer, hvor der er lagt op til noget omkring due dilligence, og hvor der er lagt op til noget omkring, eller, jeg ved ikke lige, om det er John Ruggie s framework, men hele traceability agendaen omkring de ting, man køber. Altså, conflict minerals, hvor der er kommet en lovgivning i USA omkring konflikt mineraler, som indgår i mobiltelefoner og alle andre mulige steder, hvor man skal kunne dokumentere (/), hvis det kommer fra Congo, så skal man kunne dokumentere, hvorfra det kommer og sådan noget. Den type lovgivning kommer der formentlig flere af. Det vil også betyde, at man skal ud og lave de her traceability audits, som så igen vil ændre landskabet for codes of conduct, fordi igen: Hvor langt strækker ens ansvar sig i kæden i forhold til de her mineraler? Det vil være ekstremt svært at gøre. Ruggie s framework får nok også en betydning for, hvordan det bliver formet i fremtiden, altså hele menneskerettighedsagendaen bliver en helt anden fremadrettet, end hvad den har været, tror jeg. Så det er lidt sådan, som jeg ser fremtiden. Ja, men så vil jeg bare sige mange tak. Jeg er rigtig rigtig glad for at du kunne tage dig tid til at mødes med mig. KH: Velbekomme. 0:44: Interview with Amnesty International, September 27 th 2011 Respondent [SB]: Sanne Borges, International rådgiver i Menneskerettigheder og Erhverv. [Interviewer starter med at fortælle om baggrund og formål med afhandling samt interview.] SB: Er du bekendt med John Ruggie s arbejde med menneskerettighedsområdet? Fordi det vil være rimelig vigtigt i den her sammenhæng, fordi FN er kommet med, eller, en Special Representative fra Business and Human Rights, han hedder John Ruggie, han har arbejdet i 6 år med at undersøge hele business and human rights området; hvordan det står til med codes of conduct, menneskerettighedskrænkelser, hvad stater har gjort, og hvad virksomheder har gjort og så kommet med nogle anbefalinger i forhold til de gaps, han har set, og de problemer, han har set, i forhold til at både stater og virksomheder håndterer det her område på en ordentlig måde. Der har han en inddeling både af sin analyse, men også af sine anbefalinger, som handler om state duty to protect human rights, altså; hvad skal stater gøre for at forebygge og sikre ansvarlighed blandt virksomheder i forhold til Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

117 menneskerettighederne? Så er der corporate duty to respect all human rights, som er noget med due diligence, altså; at de udvikler et ordentlig beredskab på området det er den anden pillar af hans arbejde. Og så er der access to remedy for ofre af menneskerettighedskrænkelser begået af virksomheder. Så du har altså tre pillars, altså dele, af hans arbejde, som er: state duty to protect, corporate duty to respect, og access to remedy. Og det er simpelthen noget med, at når man snakker om state duty to protect, så er det primært stater, som skriver under på at ratificere menneskerettighedskonventionerne, og det er selvfølgelig også staterne, der har det primære ansvar for at beskytte menneskerettighederne for sine egne borgere. Det er også i forhold til menneskerettighedskrænkelser begået af virksomheder. Så, hvad skal stater gøre for at forebygge, at virksomheder bliver involveret i menneskerettighedskrænkelser, og hvad skal man gøre, hvis de bliver det; skal man så sætte ind med flere sanktioner, skal det være frivilligt alt sammen? Vi er især mange NGO er, der gerne vil gøre lidt op med begrebet CSR, hvor man kan vælge det til som sådant et frivilligt ekstra - der synes vi, det er lidt mærkeligt med menneskerettigheder, som sådan set er funderet i lov - at det skal være et frivilligt ekstra som: Hvis jeg ikke er involveret i børnearbejde fedt! Vi synes, det skal være lidt mere lovgivning på området. Og så har du derudover, ligegyldigt om stater gør det, de skal eller ej med lovgivningen, så har virksomheder et grundlæggende ansvar for at respect, altså, do no harm i forhold til menneskerettighederne, og der opstiller John Ruggie så nogle punkter i forhold til, hvad er det, virksomheder skal gøre for at undgå at blive involveret i menneskerettighedskrænkelser og det er det hér med due diligence. Altså, rettidig omhu, som A.P. Møller-Mærsk ville sige, i forhold til at have det beredskab, der sikrer, at man så vidt som overhovedet muligt ikke er involveret i det, og hvis man bliver, at man hurtigt får gjort noget ved det. Så har du så hans sidste del af hans arbejde, som handler om det her med, at dér, hvor der er ofre for menneskerettighedskrænkelser begået af virksomheder; hvordan får de genoprejsning, hvordan får de kompensation for de ting, de bliver udsat for? Han har lavet et set guiding principles, som blev godkendt af Menneskerettighedsrådet her i juni, som kan være gode at læse fordi, jeg tror, at hvis dit speciale også omhandler anbefalinger, som tager udgangspunkt i Ruggie s guided principles, så er du cutting edge i forhold til de internationale diskussioner, der foregår omkring, hvad virksomheder bør gøre. Men alt det, jeg forklarer dig nu, det er jo tilfældigt, fordi det omhandler også den second pillar, der handler om corporate duty to respect. Den handler jo også meget om netop leverandørkæder. Netop det her med, at virksomheder har, som Amnesty ser det, principielt set et ansvar for hele sin leverandørkæde. Og man skal sætte ind så godt som overhovedet muligt for at forebygge, at man bliver involveret i menneskerettighedskrænkelser gennem hele sin leverandørkæde. Jeg ved godt, det er krævende, når man står som virksomhed, og man måske har leverandører i 100 lande og ned i 5. led, osv. Men det er klart, at det som John Ruggie så lægger vægt på i forhold til netop det hér med beredskabet, det er noget med, at du skal respektere alle menneskerettigheder, du skal gøre det i hele din forsyningskæde, fordi det er jo stadig en del af din business. Men så for at gøre det så godt som muligt, så er det vigtigt med det her beredskab. Og hvad består beredskabet i? Det består selvfølgelig af den politik, som du så har set, så mange folk har men det er så ikke det eneste, man skal. Fordi for at have en god politik, så er det vigtigt, at virksomheder laver en ordentlig risikovurdering på menneskerettighedsområdet for at kunne sætte ind på en ordentlig måde. Det er vigtigt, at arbejdet bliver forankret på ledelsesplan, at man får det ressourceallokeret i organisationen, at du får nogen line managers, som arbejder med CSR og menneskerettigheder som en integreret del af de projekter, man har gang i i virksomheden. Altså, noget med, at CSR ikke bare er en deltidsmedarbejder ude i en kommunikationsafdeling, som bare sådan: Nåh, nu er der noget i pressen om børnearbejde, nu må vi heller et eller andet og svare nogle gode ting i pressen, om at vi vil gerne alt muligt. Så det handler om et strategisk forankret arbejde for at forebygge, at man bliver involveret i nogle menneskerettighedskrænkelser. Og når man så har fået det, altså; du har din politik, du har lavet dine risikovurderinger, du har fået det forankret i ledelsen, du har fået det ud integreret i hele din business, så handler det om, i forlængelse af det at overvåge dine aktiviteter. Du har gjort, hvad du kan for at forebygge, men så skal du så overvåge løbende dine aktiviteter, det handler også om leverandørkæden - at du overvåger aktiviteterne, at du har en ordentlig dialog med dine leverandører for at prøve at forebygge det hér, at du foretager besøg - både anmeldte og uanmeldte. Dér, hvor der er stor risiko for, at dine leverandører er involveret i krænkelser, dér er det godt at samarbejde med andre NGO er, det er godt at have tredjeparts audits, og lignende. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

118 Men altså, du kan se, at vi tænker sådan meget kronologisk og systematisk. Hvad skal du gøre som punkt nul for at få CSR ordentlig integreret i din business, hvad skal du så gøre for at forebygge og få det ud i din organisation, hvad gør du for at overvåge dine aktiviteter? Det gør du ved dialog, det gør du ved anmeldte og uanmeldte besøg, det gør du dér, hvor der er særlig risici, fordi det har du jo været inde og vurdere - fordi du har jo lavet en risikovurdering: Jeg befinder mig i den sektor, jeg befinder mig i Kina, det er nok de hér ting, jeg står over for af risici, primært. Dér, hvor det er de største risici, dér prøver man at få noget samarbejde med lokale NGO er, man prøver måske at få en tredjeparts audit ind også, altså noget med, at du kan jo ikke selv være til stede hver dag, så da er det altså godt at have den lokale forankring enten gennem et salgskontor, men det kan også være NGO er, der hjælper dig med at holde øjne og ører åbne, når du ikke selv kan være til stede. Så det er alt det, som due diligence i virkeligheden handler om. Og så handler det om også ikke mindst om at rapportere, og her er vi meget kritiske, også ovenfor den lovgivning der er i Danmark om rapportering på CSR området, hvis du har hørt om den. Der kan man jo, hvis man gerne vil, sige det her er ikke relevant for min business, ergo; gider jeg ikke at forholde mig til CSR. Det er det, vi kalder for comply or explain. Det er vi jo lidt kritiske overfor, fordi hvis man er en virksomhed (/). Det er jo sådan set ligegyldigt, om din virksomhed opererer i meget problematiske lande, eller om man opererer i Danmark, så er CSR jo, det handler om arbejdstagerrettigheder, det handler om menneskerettigheder, og det handler om miljø, det handler i virkeligheden om ting, som du alt andet lige bør forholde dig til, ligegyldigt hvor du er. Så vi mener, at det er noget, du skal forholde dig til, du skal, sådan som vi ser det, lave en due diligence på området. Så det går fra at være et add-on og noget branding og lidt filantropi og lidt støt det lokale fodboldhold, til at være en integreret del af din business. Og i forlængelse af det; netop at du rapporter åbent om det, du rapporterer åbent om din risikovurdering, du rapporterer åbent om, hvordan du har integreret det i virksomheden, du rapporter åbent om, hvordan du prøver at overvåge dine aktiviteter, og hvilke risici du står overfor, hvordan du håndterer problemerne, og hvad du kan gøre fremadrettet. Og det er dét, som er så stort et problem i virksomhedernes CSR rapportering i dag. Det, man kan forvente, er, at hvis der har været en sag i pressen: Så må vi hellere forholde os til den brandslukning, men der er ingen systematik, der er ikke noget beredskab, der er ikke andet end: Vores medarbejdere i Danmark synes vi er søde. Nu overdriver jeg, men bare for at sætte det op i forhold til hvor virksomheder er kommet. Der vender vi igen tilbage til det dér med, der hvor der er lovgivning, der er rapporteringen faktisk god, der hvor der ikke er lovgivning, der er mere: Hvad har vi lyst til i dag?. Og det er ikke med til at skabe, synes jeg, offentlighedens tillid til virksomheden. Jeg tror faktisk også i de her finanskrisetider, der vil offentligheden også begynde at have fokus på andre ting end kun økonomi og vækst, der vil også være fokus på andre ting. Netop: er det bæredygtigt det, vi gør? Opfører vi os ordentligt i forhold til vores medarbejdere og lokalsamfund, der hvor vi opererer? og sådant noget. Nu når du siger, at virksomheder går ud og laver en risikovurdering, og går ud og sørger for, at det bliver implementeret, og overvåger hvad nu, hvis det viser sig, at det ikke bliver efterlevet? SB: Det kommer an på, hvilken krænkelse det er, du taler om. Fordi, hvis vi er nede i småtingsafdelingen, er det måske ikke lige så vigtigt og nu skal jeg ikke snakke om, hvad småtingsafdelingen er men det er klart, at man som virksomhed går ind og definerer, netop fordi man har lavet en risikovurdering, hvor er der nultolerance. Hvad er grove krænkelser, som vi ikke kan leve med? Og der, hvor der opstår krænkelser, nu har børnearbejde været rigtigt meget diskuteret i Danmark, der er det klart, at der vil det være ønskeligt, at man kan gå ind sammen med sin leverandør og have en dialog om: Hvordan undgår vi det her? Hvordan sikrer vi, at børn kan gå i skole, samtidig med at de måske arbejder, fordi der ikke er et alternativ, fordi familien er afhængig af de indtægter, som kommer fra barnets arbejde? Men, hvordan kan vi sikre, at barnet får den nødvendige uddannelse? Altså, noget med, så skal barnet gå i skole i de ni år, som man skal gå i skole, eller hvad det er, og man er sikret, at man så får lov til at arbejde og tjene penge efterfølgende. Inden for forskellige menneskerettighedsområder er der forskellige metoder til hvad, man kan gå ind og gøre sammen med leverandøren for at skabe en ordentlig situation for barnet eller kvinder - eller den der bliver diskrimineret eller hvad det er. Så det ønskelige er selvfølgelig, at man går ind i et samarbejde, men det er klart, at der skal også være den her nultolerance i forhold til fx skadeligt børnearbejde. Hvis du ser børn vade rundt i syre eller et eller andet, så skal det stoppe NU. Og der kan man sige, det er ikke kun et spørgsmål om, at det vil leverandøren ikke gøre noget Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

119 ved, så forsvinder jeg. Selvfølgelig skal man gøre alt, hvad man kan for at lægge pres på lokale myndigheder, gå sammen med virksomheder og lægge pres på den pågældende leverandør for at det her hører op - det er klart. Fordi det er så forfærdelige omstændigheder, det er tvangsarbejde, det er hvor folk falder ned fra hullede stilladser og dør. Det skal stoppe nu. Der må man gøre alt i sin magt for at bidrage til en løsning på det. I sidste ende må man, hvis intet lykkes, så må man droppe leverandøren. Hvad med noget lidt mindre krænkende som at blive hindret i at associere sig i trade unions? SB: Det er svært, fordi det igen er kontekstafhængigt. Men det er også et alvorligt problem, som man skal gøre noget ved, for ellers lever man ikke op til sin code of conduct. Og det er klart, at der bør man, fordi det er komplicerede forhold, og i nogle lande er regeringen heller ikke så god til det selv, der må man så prøve både i samarbejde med leverandøren, men også i samarbejde med andre virksomheder, at sikre at medarbejderne har muligheder for at organiserer sig, og at organisere sig i fagforeninger efter eget valg, og sådan nogle ting. I nogle lande bliver det gjort meget svært, især i et land som Kina, hvor uafhængige fagforeninger slet ikke er mulige. Der mener jeg stadigvæk, at det må være et kontekstafhængigt spørgsmål hvordan du håndterer det i det enkelte tilfældet, fordi, selvfølgelig er det svært der hvor virksomheden går ind og bryder national lovgivning. Det, vi prøver at gøre dér, det er at sige, hvordan kan du opstille parallel means? Altså, der hvor de kinesiske myndigheder ikke tillader, at man organiserer sig gennem andet end ACFTU, som er den nationale fagforening, så ved vi, at det er det kommunistiske styrets forlænget arm, så der er ingen vej udenom. Men man bør nok sideløbende med det, og sideløbende med at man prøver at få et samarbejde med ACFTU om, hvad der er den bedste vej frem, kan man så opsætte nogle medarbejderrepræsentationsgrupper eller et eller andet. Så det, vi er ude i her, er meget afhængig af landet, og hvad mulighederne er der, så det er klart, at, igen lægger vi op til at man ikke bare forlader leverandøren. Der, hvor det kan lade sige gøre, der bør man blive der for at forbedre forholdene. Men det der under alle omstændigheder ikke er tilladt, det er, at man bare bliver og lader situationen køre lige så dårligt, som den altid har gjort, fordi så bliver man jo på en eller anden måde meddelagtig i menneskerettighedskrænkelser, ved at man på en eller anden måde udnytter de krænkelser, som foregår. Så det vil altid være kontekstafhængigt, hvad man skal gøre i forhold til forholdene til landene, og hvad man kan og sådan noget. Men i sidste ende, i sær ved grove krænkelser, så skal man indstille samarbejdet med leverandøren, hvis ikke der er nogen udsigt til ændring i forholdene. Ja, men dét er vel også et paradoks i CSR? SB: Ja, det er et paradoks. Så han man ikke kontrol med hvad der sker overhovedet, og hvis der så kommer en anden leverandør? SB: Ja, men det er klart, når vi tænker i det med virksomheder Virksomheder er jo sat til i verden for at få en indtjening og tjene nogle penge til aktionærerne og sådan noget, og der må man sige: Gennem vores virke kan vi vel sagtens bidrage til det gode, ikke kun til vores aktionærer, men også for de mennesker, vi påvirker gennem vores aktiviteter, dvs. medarbejdere, lokalsamfund, miljø, osv. Og: Dér, hvor vores business ender med at ikke gøre det, så man vi se os om efter nogle andre løsninger. Fordi dét der med: Så er der nok bare en anden, der kommer ind og gøre det lige så slemt, men two wrongs don t make a right vil så være vores holdning til det. At; ja, du er sat i verden til at tjene nogle penge til dine aktionærer, men du er også sat i verden for at gøre det på en ordentlig måde, så må du finde de løsninger, der sikrer, at du gør det på en ordentlig måde i forhold til de mennesker og det miljø, du påvirker. Hvad med virksomheder, der sourcer fra meget korrupte lande såsom Rusland og Colombia? SB: Amnesty blander sig ikke så meget i korruption, med mindre det er sager, der har direkte konsekvenser for menneskerettighederne. Nogle gange står vi foran det groteske forhold, at folk der bliver dømt for korruption, de faktisk får dødsstraf, og så står vi lige pludselig med et dilemma, fordi så er det krænkelsen dødsstraf, som bliver mere vigtig for os end handlingen korruption. Så for Amnesty bliver det lidt mere komplekst end bare: Korruption er grimt hvad gør vi? Der vil jeg nok henvise dig til Transparency International for at få nogle ordentlige svar, tror jeg. Men det er klart, at korruption er ikke med til at forbedre forholdene for menneskerettighederne overhovedet, det er det ikke. Det er klart, at politikker bør så sandelig også omhandle korruption, og der er i øvrigt også international lovgivning på området. Så der er det måske i virkeligheden nemmere at operere, fordi du har mere klare regler for, hvad Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

120 der er ok og ikke ok for dig som virksomhed at gøre og ikke gøre, hvor at menneskerettighederne er meget mere komplekse, fordi du har lande, som måske har en god lovgivning, men som så ikke håndhæver den lovgivning, og så står du så i et politisk morads hvordan skal du så agere? Du vil gerne overholde menneskerettighederne, men samtidigt vil du gerne investere i landet det bliver mere komplekst på den måde, fordi du ikke har et internationalt regelsæt, der går ind og overtager. Du har nogle frivillige kodekser, men selvfølgelig tit nogle, som du skal lave et ordentligt stykke arbejde for helt at forstå, hvordan det relaterer sig til din virksomhed. Og det er selvfølgelig en kompleksitet, som vi anerkender, men det må bare ikke, og det er tit det, som det ender med, det bliver en undskyldning for, at du ikke gør noget. Fordi efterhånden, selvom det er komplekst, så er der værktøjer derude. Det er måske et svært spørgsmål at svare på, men hvordan synes du generelt, at danske virksomheder efterlever menneskerettigheder ude i leverandørkæden? SB: Det er svært at forholde sig til generelt. Vi kan nok se på de statistikker, som kommer frem i forhold til den lovgivning, der nu er kommet, at de grundlæggende arbejdstagerrettigheder forstår virksomhederne godt, at det skal man gøre noget ved, børnearbejde, diskrimination, fagforeningsforhold, tvangsarbejde, osv., at det er noget, man bliver nødt til at forhold sig til. Men ser du på menneskerettighederne generelt, så er der for lidt viden, måske også interesse, for at forholde sig til det. Måske fordi vi er tilbage til, at det er lidt for komplekst nogle gange. Men altså, igen, for Amnesty at se hænger det sammen med manglende lovgivning, fordi der, hvor der er lovgivning, forholder du dig som virksomhed til det, men der, hvor der ikke er lovgivning, så bliver det et add-on. Jeg kan stadig blive overrasket over, hvor mange konsulenter jeg bliver ringet op af, som gerne vil have mig til at deltage i noget med noget filantropi og CSR. Amnesty er så lang væk fra den agenda selvom, al ære værd, det er godt, I støtter det lokale fodboldhold i Herning og sådan noget, men det er jo ikke dér, hvor Amnesty er, vi er verdens største menneskerettighedsorganisation og skal sikre efterlevelse af internationale menneskerettighedsstandarder, både hvad angår Joint Venture partnerne, deres datterselskaber og kunder og leverandører. Så er det morsomt, at det er dét, man stadig bliver ringet op om. Og hvordan det kan blive forretningsdrevet, og hvordan man kan sælge sig selv på socialt og grøn innovation. Al ære værd men det duer ikke, at du kun bidrager til noget do good, som du tjener en masse på, hvis det samtidigt ikke er styr på din do no harm. Det holder ikke. Det er nede i do no harm, at Amnesty primært arbejder. CSR rapportering; ser du det generelt som værende troværdigt? SB: At man gør det? Det som virksomheder rapporterer på. SB: Det er dér, vi synes, det ikke er godt nok. Virksomhederne har det med, at når de rapporterer, så lever de i den der verden med at give aktionærerne et godt indtryk af virksomheden. Så det vil sige, med mindre der har været en sag i pressen, som man så føler, at det må vi nok lige forholde os til, så er det de færreste virksomheder, som rapporterer på dét, som vi gerne vil have, de rapporterer om, netop deres due diligence : Hvordan ser risici ud for os? Hvordan overvåger vi vores aktiviteter i forhold til dem? Hvordan foregår dialogen med vores leverandører? Hvilke NGO er har vi ind over til at hjælpe os med det og identificere risici for os? Hvilke problemer er det, vi oplever, og hvordan prøver vi at håndtere dem? Det er de færreste virksomheder, der forholder sig til de ting i deres rapportering. Det handler om det paradigme i virksomheders rapportering, som handler om at give aktionærer et godt indtryk, så er du ikke ude og erkende at ops, det ser ikke så godt ud i leverandørkæden her. Det er få virksomheder, der gør det, og de skal have stor cadeau for, at de gør det. Men det er de færreste, sådan som jeg oplever det i hvert fald. Er det blevet meget udbredt, at NGO er og danske virksomheder samarbejder for at kunne gøre det bedre i leverandørkæden og opretholde menneskerettigheder? SB: Det kan du igen ikke sige, der er ikke et generelt billede. Du har organisationer som Red Barnet, som har en meget direkte agenda om at samarbejde med virksomheder ude på projekterne i forhold til børnearbejde og det er al ære værd. Så er vi nogle NGO ere, som nok mere fungerer som watchdogs og påpeger problemstillinger mere end at have et samarbejde. Og så er der de NGO er, som simpelthen Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

121 ikke har ressourcer til det. Så det er nok stadigvæk ikke så udbredt, men det skal du nok spørge andre NGO er om, fordi det er ikke primært det, som er vores arbejde. Det er også noget, som NGO ere er lidt nervøse for at gå ind i, fordi man ved godt hvilke risici, der følger med. Altså, det, der nok er sværest for os ved at samarbejde med virksomheder, det kan være den manglende gennemsigtighed i forhold til, hvad det er, de rent faktisk render rundt og laver. Lige pludselig kommer der en journalist og siger: I har et samarbejde med den og den virksomhed, nu skal du høre, hvad der foregår i det og det land. Det er et skrækscenarie for mange NGO ere. Det er igen tilbage til den manglende gennemsigtighed i, hvad det virkelig er, virksomhederne gør. Det er også et problem i forhold til bankerne. De fortæller os, at de fører aktivt ejerskab i forhold til de virksomheder, som de investerer i, men vi får intet at vide om, hvordan de gøre det. Så er det ikke så troværdigt. Vi er ikke tilfredse med at få at vide, det gør vi, og vi synes, menneskerettigheder er godt. Vi vender igen tilbage til, at der er mange flotte politikker. Jeg vil ikke nævne navne på virksomheder her, fordi Amnesty har ikke været ude og følge op på de virksomheder, så vi kan ikke udtale os om det baseret på research, men jeg kan da sige, at jeg har set eksempler på danske virksomheder, som er blevet omtalt negativt i pressen for nogle sager i nogle problematiske lande, og så kigger man på deres årsrapport, og så ser man forhold Danmark, og hvor glade folk er på dét og dét kontor i den og den by i Danmark for virksomheden. Så sidder man og siger: Hmm, hvad var det nu lige med jeres engagement i de og de tredjeverdens lande. Det, synes jeg, er problematisk. Hvis man siger, at man gerne vil følge Global Compact, og man gerne vil det ene og det andet, og det er dét, der står i årsrapporten not good enough. Der er stadigvæk et stykke vej at gå. Når jeg så har sagt det, så vil jeg så også selvfølgelig rose dansk erhvervsliv så langt, at vi heldigvis ikke har set dansk erhvervsliv være involveret i nogle af de rigtig store grimme sager, som vi ser internationalt og jeg håber heller ikke, vi gør det. Det er forhåbentlig noget med, som der er nogle CSR-konsulenter, der siger, at danske virksomheder faktisk gør meget på menneskerettighedsområdet uden at kalde det menneskerettigheder, fordi man heldigvis har en god tradition for en dialog mellem faglige organisationer, erhvervslivet, kollektive forhandlinger og grundlæggende gode forhold omkring health and safety og gode miljøordninger, som alt andet lige gør, at man tager nogle gode traditioner med sig til udlandet. Det er godt. Men det, som jeg tror, desværre kommer til at ske, det er, at man tager det lidt for givet og sidder og hviler på laurbærbladene uden at erkende eller forholde sig ordentlig til, at når man kommer til Kina og andre lande, så er der en anden virkelighed, man står overfor, som kræver en meget mere systematisk indsats end bare lave en brandslukning, når en eller anden avis skriver om en sag. Det er dér, hvor vi vender tilbage til John Ruggie s anbefalinger. Hvis man som virksomhed begynder at arbejde mere systematisk med dét, så kan man komme rigtig langt. Og alt andet lige, så tror jeg, at man vil møde mere forståelse fra Amnesty og andre organisationer, fordi man faktisk prøver at gøre noget. I det øjeblik man prøver at gøre noget, og man gør et reelt stykke arbejde, så er vi åbne ovenfor kompleksiteten, og ok, det her var så ude i femte led i Colombia, vi kan godt se, at det er komplekst. Men at man har de beredskaber, som gør, at når der opstår et eller andet grimt, så kan man håndtere det med det samme frem for: Hvad var det? Jeg har fået svar på det, jeg søgte, og meget mere. Er der noget, du synes, jeg mangler at spørge om? SB: Nej, men jeg synes netop det dér med at kigge på de guiding principles, netop også anbefalinger i relation til det. Så er der Kodekset for etisk leverandørstyring, som det, der hedder Rådet for Samfundsansvar, har lavet. Fordi jeg repræsenterer faktisk en NGO-koalition her i Danmark, som hedder 92-gruppen i Rådet for Samfundsansvar. Så jeg har siddet i en arbejdsgruppe under Rådet og udarbejdet det kodeks. Rådet er et multi-stakeholder råd, så selvfølgelig er noget af det baseret på kompromisser mellem Dansk Erhverv, Dansk Industri, LO, og hvem det nu ellers måtte være, men jeg synes faktisk, at det er et rigtig godt kodeks. Mange af de centrale ting er fældet ned i dét papir. Så der kan du se mange af de ting, kompleksiteterne, nuancerne beskrevet, og kan små virksomheder kræve lige så meget som de store, og alle de der ting. Også CSR-lovgivningen at forholde sig til den i forhold til due diligence, og om loven er dækkende i forhold til ambitionen fra den danske regerings side, om at vi faktisk vil have virksomheder til at forholde sig reelt til det her. Jeg synes, hvordan man som virksomhed påvirker mennesker og miljø, det er for vigtigt et område til bare at være et frivilligt ekstra. Det er dér, vi skal hen, det er ikke filantropi, det er ikke støt det lokale fodboldhold, med al ære det er al ære værd men det er Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

122 et andet sted, vi er. Det er ude i do no harm, i forhold til hvad det er, man som virksomhed gør, og det bør aktionærerne også være stolte over, at man operer på den bæredygtige måde. Ser man ikke en udvikling ved aktionærerne, at de selv søger (a) SB: Ser man ikke en udvikling ved aktionærerne, at de selv søger (a) SB: Jeg synes, hele området er ugennemsigtigt. Jeg må indrømme, jeg synes, jeg hører meget lidt fra aktionærer, i og for sig og fra investorer lidt mere efterhånden, men meget meget lidt fra aktionærerne i forhold til, at det også er en agenda, vi vil have virksomhederne til at forholde sig til. Det handler også om, at man især i disse tider med finanskriser og alt muligt så handler det meget om overskud og vækst og ting og sager. Men som aktionær så må man da også være interesseret i, at man er stolt over den virksomhed man har med at gøre, og at virksomheden gør det på en ordentlige måde det bør spille ind. Et eller andet sted, tror jeg også, at det gør det lidt, det er bare så ugennemsigtigt, man får ikke noget at vide om det. Det kan jo i virkeligheden også godt være, at vi NGO er nogle gange får et lidt mere negativt billede af, hvad det er, danske virksomheder reelt gør. Men så er det fordi, vi ikke hører noget. Så sidder vi bare der og tænker: Nåh, der er meget få virksomheder, der overhovedet gør det, og når de gør det, får vi ingenting at vide om, hvad de gør andet end Ihh, hvor er vi gode. Så er det klart, så bliver man negativ. Hvis ikke der er ordentlig gennemsigtighed i,hvad det er de render rundt og laver - så får man en politik smidt i hovedet, altså lidt qua dét, som du starter med at sige. Men det ville være til virksomhedernes fordel? SB: Er du sindssyg, ja. Så meget! Det er jo: hold da op! I forhold til offentlighedens tillid og NGO erne. Jeg kan kun se fordele i det. Alt andet lige, det kan godt være, at man på den korte bane får nogle tæsk, og pressen elsker at kaste sig over problemer, og så ser de en rapport, hvor der faktisk er rapporteret om problemer juhu men alt andet lige, så har man jo taget brodden af den kritik, der kommer, fordi man er åben omkring det. Om man siger: Det er ikke nemt det hér, men vi prøver at håndtere det på den og den måde. Men det er nok noget med, at åbenhed forpligter, og så noget med penge, og noget med ressourcer, omkostninger. Men på den anden side, så må man jo også sige, at man sparer også penge ved det. Det skaber også problemer for virksomheder, når der ikke er styr på arbejdsmiljø, og hvad der ellers måtte være. Det kunne måske være interessant for dig at tale med fagbevægelsen og få dem med ind over. Der har været en meget interessant (/) noget, der hedder OECD Guidelines for Multinational Enterprises, som er blevet revideret, og som har fået nogle af de her due diligence krav med. Det der bliver interessant er, at den danske regering er altså, retningslinjerne er frivillige for virksomheder men det, der er interessant, er, at den danske regering gennem sit OECD medlemskab faktisk er forpligtet til at fremme retningslinjerne, men det der er endnu mere spændende, det er, at de er forpligtiget til at have en klageinstans, hvor ofre, NGO er og andre kan klage over en dansk virksomhed, der gør noget grimt i et andet land. Så skal sagen så tages op fra nej, det er for kompliceret til at forklare, men det er interessant, fordi selvom retningslinjerne og alle de her due diligence krav er frivillige, så går de hen og bliver lidt soft-floor -agtige, fordi der faktisk skal være en klageinstans, som skal tage imod klager, når man ikke gør det, som de guidelines lægger op til. Der har vi så siddet i Rådet i et helt år nu og prøvet at komme med forslag til det var sådan, at Brian Mikkelsen blev meget kritiseret for blandt anden en sag om kakao i Elfenbenskysten, og hvordan man håndtere de problemstillinger der, og der var nogen, der talte om, at man skulle forbyde børnearbejde, og det var jo lidt nemmere sagt end gjort men det som blandt andet kom ud af hele den presseomtale, det var, at Brian Mikkelsen lagde op til, at Rådet for Samfundsansvar skulle prøve at kigge på en revidering af den, der hedder det danske OECD kontaktpunkt, som er den her klagemekanisme. Fordi klagemekanismen har på 10 år dels overhovedet ikke været kendt, det ligger som en del af Beskæftigelsesministeriet, haft tre sager på ti år, hvor at de to blev umiddelbart afvist, og den tredje kunne man ikke finde nogen løsning på. Nu er det så lagt op til det har Rådet siddet og arbejdet med i et års tid hvordan man kunne forbedre den her klagemekanisme. Så det er jo også en interessant del af det her, hvordan man så ad bagvejen får nogle øgede krav til virksomheder ind, fordi man har den her klageinstans hvis den fungerer ordentlig. Det er en klageinstans, som primært prøver at løse konflikter ved mægling, men hvis mægling ikke fungerer, eller hvis virksomheder er for kyniske, i forhold til at ikke ville anerkende de problemer, der er, jamen, så kan Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

123 det her nævn, som vi ligger op til, at det skal være, vurdere sagen og komme med en kritisk udtalelse overfor virksomheden. 0:40: Interview with PricewaterhouseCoopers (PwC), Respondent [LP]: Linna Palmqvist, Senior CSR Konsulent. [Interviewer starter med at fortælle om baggrund og formål med afhandling samt interview.] LP: Jeg har været her i PwC i tre år nu. Jeg arbejder blandt andet med ansvarlig leverandørstyring. Vi arbejder primært med en kunde, som vi laver audits for, som også laver sine egne audits. Det er en kunde inden for retail, så de har rigtig mange forskellige typer leverandører. De laver sine egne audits, men de har også indbygget en kontrolfunktion i virksomheden, som skal være en objektiv part, som undersøger, at alle de audits, virksomheden selv laver, bliver lavet på en ensrettet måde, og så der er det samme niveau på audittene og udvide værktøjerne og drive arbejdet for dem, kan man sige. Så vi hjælper dem med at lave uanmeldte audits rundt i Europa, Nordafrika og Nordamerika så det er rigtigt spændende. Er der nogen specifikke udfordringer ved audits i udviklingslande i forhold til Europa? LP: Jeg har ikke været med til at lave audits i for eksempel Sydøstasien, eller hvor der findes rigtig mange retail leverandører. Men ja, der findes nogle særlige udfordringer, som man oplever oftere i udviklingslande, såsom det her med børnearbejde, det oplever vi ikke så meget i Europa. Det findes selvfølgelig også nogle udfordringer, som også er tilknyttet den kontekst, som de opererer i. Hvor langt ned i leverandørkæden, mener du, eller I, at virksomheder har et ansvar? LP: Det er et rigtigt svært spørgsmål. Jeg tror ikke rigtigt, man kan drage en specifik grænse for, hvornår ansvaret stopper. Det kommer meget an på, hvilken type virksomhed, hvilken type underleverandører, og Hvis man ser for eksempel nogle elektronikvirksomheder, de har fået rigtig meget kritik for miner i Congo for eksempel, hvor man udvinder mineraler, som findes i mobiltelefoner for eksempel, på en ikke så god måde med slavearbejde, og der er også mange konflikter i det område, som gør, at arbejderne bliver brugt som et middel i konflikten. Der har de fået meget kritik for, at de sourcer sine mineraler derfra. Og der mener man, som for eksempel DanWatch mener, at så går ansvaret hele vejen ned til kilden og giver Siemens, for eksempel, eller Apple, kritikken. Men hvis du spørger virksomhederne selv, så er det nok mange virksomheder, som siger, at de kan have kontrol over det først led, men det er rigtig svært for os at have kontrol i andet led også. Det gør det svært for mange virksomheder at have kontrol længere ned i kilden. Jeg tror, der er rigtig mange virksomheder nu, som arbejder på en måde at forsøge at få bedre kontrol over deres underleverandører. Men at det er rigtig rigtig svært. Hvis man ser for eksempel bomuld, som er en råvare, der er det i princippet umuligt at følge det ned til bomuldsfeltet, fordi bomulden bliver plukket og kørt til et bomuldslager. Og, det er mange landmænd, som giver sin bomuld til dette lager, hvor alt bliver blandet, og det er helt umuligt at vide, om det her bomuld kommer fra den eller den landmand. Nogle gange er det rigtigt svært at have kontrol hele vejen ned, eller, det er næsten altid svært at have kontrol hele vejen ned hvis man ikke selv ejer leverandørkæden, men det er der jo netop ingen, der gør. Så det er et rigtigt svært spørgsmål, og det er nok forskellige svar, hvis man ser moralsk eller rent praktisk på det. Hvad, vil du sige, er umiddelbare styrker og svagheder ved audits? LP: Ved audits er styrkerne, at man får et rimelig godt øjebliksbillede af, hvad der sker i virksomheden på det tidspunkt. Svagheden er, hvis der findes mange leverandører, der har rigtig mange kunder, og alle kunderne skal lave audits, og de laver audits en gang om ugen. Så der findes mange leverandører, som bliver ramt af audit fatigue, altså, at de kommer hele tiden og laver audits. Det er ikke rigtigt holdbart at bare komme og lave audit på audit på audit. Hvis man ikke kombinerer det med en anden form for Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

124 engagement med leverandøren, eller en form for capacity building med leverandøren, så er det også svært bare på baggrund af auditten at implementere nogle positive forandringer. For det skal også ske ved auditten. Auditten viser, det her er billedet i dag, men hvordan kommer vi fra billedet i dag til vores ideelle situation. Hvis man ikke samtidig arbejder med capacity building med leverandørerne, så er det svært at komme fra her til der, og rigtig svært at få nogle langsigtede løsninger med leverandørerne, og at man som leverandør gør det nemt og hurtigt, men det virker ikke på lang sigt. Når I laver uanmeldte audits, oplever I så, at forholdene er ægte? Teorien forklarer, at når man laver anmeldte audits, så har leverandører mulighed for at pynte lidt på tingene og fabrikere dokumenter. Hvordan oplever I øjebliksbilledet, når I laver uanmeldte audits? Er det ægte? LP: Ja, det håber vi i hvert fald. Vi har ikke oplevet noget, hvor det har følt som om, something fishy is going on. Det har vi aldrig oplevet. Men vi kommer derud, og der vil vi gerne ud i fabrikken så hurtigt som muligt, netop fordi ledelsen ikke skal have mulighed for at sige til sine arbejdere: Nu skal I bruge høreværn eller lignende. Så ja, det vil jeg nok sige. Vi oplever, at de ikke har ryddet ordentligt op det er vores plan, at vi skal gøre det i næste uge, eller at det er mange, der ikke bruger sine protective equipments, som de måske have gjort, hvis auditten var annonceret. Vi oplever også, at når vi kigger på auditrapporten fra tidligere audits, som har været anmeldte audits, så kommer vi frem til flere findings, end hvad de gør, netop måske fordi man har haft mulighed for at pynte lidt. Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, men måske. Hvordan kan virksomheder være sikre på, at de forhold, som de gerne vil have hvis man implementerer nogle værktøjer for en ansvarlig leverandørstyring hvordan kan virksomheden være sikker på, at de blive overholdt ude hos leverandøren? LP: Jeg tror, man aldrig kan være helt sikker. Men jeg tror, det er vigtigt at have en god dialog med leverandøren og ikke bare komme med hvert andet ord fra en audit og sige: Her skal I have vagthegn, for eksempel, og: Vi ses om to år igen implementer dette, uden at man også har en ongoing dialog med leverandøren. Vi ser også nogle gange, at for eksempel indkøberne, eller den som er kvalitetsansvarlig, har meget mere tæt samarbejde med leverandøren, end hvad den, som er ansvarlig for leverandørstyring, har, for eksempel. Kvalitetskontrolløren har måske en dialog med dem hver uge, eller indkøberen har en dialog hver uge, og der kan det være en risiko i at involvere dem i arbejdet med ansvarlig leverandørstyring, så de også får en viden om, hvad det er, så de også kan tale med leverandøren om: Hvordan går det med det værktøj, som vi vil, at I implementerer? Har I nogen spørgsmål til det? Kan vi lægge en plan og følge den sammen til implementeringen? Det er også rigtig vigtigt, at de værktøjer, man vil give dem, giver mening for leverandøren, og at leverandøren kan se en styrke i at arbejde med det her værktøj, så det ikke bliver noget med: Ok, Wal-Mart, vil vi skal have dette værktøj, Proctor & Gamble vil vi skal have dette værktøj. Så det giver ikke rigtigt mening for leverandørens daglige forretning. Når I rådgiver virksomhederne, bør de så på en eller anden måde gå ind og støtte med ressourcer i form af know-how, teknisk ekspertise, penge, eller noget andet for at få leverandørerne til at implementere de her værktøjer? Hvis nu det er i udviklingslande, og de måske ikke har så mange penge eller ikke har den ekspertise, man skal bruge - er det noget, virksomheder kan gå ud og tilbyde? LP: Ja, nogle virksomheder gør jo det. I hvert fald til nogle af sine største leverandører. Hvis man er rigtig mange leverandører, så kan man måske ikke gøre det med alle. Men nogle virksomheder gør det med for eksempel know-how, hvis man har et værktøj, man skal bruge til at reducere energiforbrug, at man faktisk kan komme og hjælpe med at vise: Sådan her kan I faktisk gøre det. Men jeg tror ikke, at alle gør det. Det er nemt nok at give nogle krav til sine leverandører: Du skal overholde det her og det her, hvis man ikke selv hjælper til. En relation er to-vejs. Jeg tror, der er mange virksomheder, som måske giver nogle krav til leverandører, men ikke gør så meget selv, for at leverandøren skal kunne leve op til det. Kan leverandøren sige hvis de får mange forskellige værktøjer, som forskellige virksomheder gerne vil have at de implementerer kan leverandøren så på et eller andet tidspunkt tænke: Det går ikke, og du Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

125 er en lille kunde, så vi stopper samarbejdet med dig og fokuserer i stedet på nogle af dem, der er større købere, fordi de har større bargaining power? LP: Ja. Når man taler med nogle virksomheder og deres leverandører, som måske er en kæmpe stor elektronikproducent i Kina for eksempel, og den danske virksomhed, som skal bruge den her leverandør og udgør kun en lille del af leverandørens omsætning, så er det ikke så nemt for den danske virksomhed at komme med sine krav, fordi leverandøren siger: Fuck that. Eller hvis vi i PwC, i det her lille hus, skulle sige: Hvis vi skal bruge Unilever s vaskepulver, som vi køber for måske kroner hver år, så skal I overholde vores code of conduct, så siger Unilever bare: You can go somewhere else. Men det er selvfølgelig nemmere for virksomheden at få gennemført sine krav, hvis de er en virkelig vigtig kunde. Hvis de har en vis størrelse? LP: Ja. Third party audits, eksterne audits, er det noget, der foregår i samarbejde med den virksomhed, som hyrer jer ind til at lave audits? Kommer der en repræsentant fra virksomheden med ud, eller hvordan fungerer det? LP: Det er nok rigtig meget forskel på forskellige audits. Men i vores tilfælde kommer der en repræsentant fra virksomheden med ud bare som observatør. Så vi kommer ud sammen med virksomheden, men det er os, der laver auditten, og den repræsentant fra virksomheden er kun med. Hvorfor vil I gerne have en med? LP: Det er den måde, vi er blevet enige om. Men det er også fordi, det er virksomheden, som skal bruge det i den sidste ende og fortsætte med det med sine leverandører. Og hvis den person, som skal fortsætte samarbejdet bagefter, kommer og ser, hvordan auditten foregår, så er det nemmere at følge op på den action senere. For den finding, som vi giver dem, skal helst implementeres, eller de skal gøre noget ved de findings, og det gør de i samarbejde med vores virksomhed, og derfor er det rigtig godt, hvis den person faktisk er til stede. Men det er også for, at det skal være en god relation mellem virksomheden og leverandøren, så der ikke kommer nogle helt ukendte mennesker derud. Men der findes nok andre, som gør det helt anderledes. Det er også, hvis man bruger et helt eksternt firma, som laver audits for mange forskellige virksomheder, og hvis mange forskellige virksomheder har den samme leverandør i sin branche, kan der findes tilfælde, hvor man hyrer ind en audit, kan man sige, så deler man det resultat. Når I laver audits, måler I ud fra virksomhedernes codes of conduct? Om de lever op til de principper, der bliver stillet i det etiske regelsæt med human rights, working hours, the right to association og alle de der ting måler I også på det, når I laver audits? LP: Når vi laver audits, så har vi den virksomhed, som er vores kunde, sin code of conduct og går ud fra den. Men vi måler ikke ud fra leverandørens egen code of conduct. Nej, jeg tænker også på virksomhedens code of conduct, som hyrer jer ind til det. Generelt set er det noget som bliver overholdt? Altså, codes of conduct? LP: De audits, som vi laver, de laver vi helt på codes of conduct, så vi auditerer ikke noget, som ikke står i den code of conduct. Også for at sammenligne med hvad leverandøren faktisk har underskrevet, de vil overholde, og hvad vi faktisk tjekker dem for. Hvis man skal sige helt generelt om codes of conduct bliver overholdt Codes of conduct generelt er jo det meste, som også står i lokal lovgivning. Ja, jeg kan måske spørge på en anden måde. Synes du codes of conduct har en effekt? LP: Ja, det tror jeg faktisk. Det kommer nok rigtig meget an på, hvordan man arbejder med leverandøren. Jeg tror ikke code of conduct i sig selv har en effekt, men hvis man kombinerer det med capacity building, eller at man opbygger relationer med leverandører på forskellige måder, så tror jeg, codes of conduct kan have en rigtig god del i det. Men jeg tror ikke, codes of conduct er så virkningsfuldt, hvis man sender den ud til leverandøren, og så hører de ikke mere fra dig før to år senere. Hvad bør man gøre, når man sender den ud? Er der nogen specifikke tiltag? Bør man sende med en repræsentant fra virksomheden til at præsentere code of conducten? Eller nogle retningslinjer for Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

126 hvordan den kan implementeres? Altså, hvordan kan man præsentere den til leverandøren på en fornuftig måde, andet end bare sende den ud? Er der en bedre måde at gøre det på? LP: Det kommer an på, hvordan man arbejder med sine leverandører. Når man har en mere personlig relation til sine leverandører, er det en god idé at komme ud og præsentere den, når man præsenterer kontrakten. Og lave nogle forslag til hvordan man kan arbejde videre med den. Nogle virksomheder har også audit, inden man skriver under på kontrakten. Nogle virksomheder vil kun arbejde med de leverandører, som har en minimum standard, og man laver derfor en social audit, før man underskriver kontrakten. Så det er forskelligt, ud fra hvordan man arbejder som virksomhed. Jeg tror faktisk, jeg har fået svar på mine spørgsmål. Lige til sidst, er der noget, du synes, jeg har glemt at spørge, om eller noget du vil tilføje? LP: Nej, ikke hvad jeg kan komme i tanke om. 0:22: Interview with Confederation of Danish Industry, Respondent: Peter Thagesen, Afsætningspolitisk Chef. [Interviewer starter med at fortælle om baggrund og formål med afhandling samt interview.] Indledningsvis vil jeg starte med at høre, om du vil uddybe Afsætningspolitisk Chef hvad går din stilling ud på? PT: Nu ved jeg ikke, hvor meget du kender til DI i hele taget. DI er den største erhvervsorganisation, du har i Danmark. Vi har over virksomheder, som er medlem. Så vi er en medlemsorganisation. Det er nogle, som tror, at vi er et halv-offentligt foretagende, men det er vi ikke, vi er en 100% privat organisation. Medlemsvirksomhederne betaler et kontingent for at få være medlem. Til gengæld får de en masse serviceydelser. Vi har langt de fleste virksomheder i Danmark, som opererer internationalt, og i min afdeling tager vi os af det, som hedder afsætningspolitik, som er sådan lidt: hvad er det lige præcis? Det er dybest set, hvad der vedrører vores medlemsvirksomheders interesse uden for Europa, eller uden for EU det prøver vi at varetage, så godt som vi kan. Men det er mest på den politiske front, at vi gør det, så det vil sige, vi arbejder meget med handelspolitik, udviklingspolitik Nu har vi fået ny regering, og som du nok har set, er der: udenrigsminister, eksport- og udenrigshandelsminister, Europaminister og en udviklingsminister. Europaministeren ligger i en anden afdeling her, men de tre andre, de fagområder, som de dækker, det er også dem, vi dækker her i DI. Så er der også over i Økonomi- og Erhvervsministeriet en række områder, som vi også dækker. Jeg plejer at sige, det er virksomhedernes internationale rammebetingelser, som vi beskæftiger os med. Det favner meget bredt, det er også eksportkontrol: hvad er det for nogle regler, der er for, hvad man må handle med for nogle varer, og med hvilke lande. Men det er selvfølgelig også CSR. Der er rigtig mange i DI, som arbejder med CSR, fordi det er blevet et stort område, men som du sikkert også har fundet ud af med CSR: kært barn har mage navne. Så hvis du går ned i vores arbejdsmarkedspolitiske afdeling, så vil de også sige, at de arbejder med CSR, men det er så noget med fleksjobs og skånejobs, men det er for dem også CSR. Så man kan sige, at den del af CSR-porteføljen, som vi arbejder med i afsætningspolitikken, det er dét, som jeg plejer at kalde international CSR. Så det vil sige, det er primært korruption, eller anti-korruption, og ansvarlig underleverandørstyring. Det er de to hovedområder, som vi har fokus på. Jeg kan i øvrigt sige, at jeg startet her i DI i Der blev jeg egentlig hyret ind for at beskæftige mig med handelspolitik som det største fagområder, også fik jeg så også nogle andre små områder, som jeg skulle have ansvar for. Ét af dem, kunne jeg se i min jobbeskrivelse, var CSR, så var det: Hvad var det nu, det der CSR stod for? Var det ikke noget med corporate social responsibility?. Det kunne jeg så godt huske, da jeg havde tænkt mig lidt om, men jeg havde troet, at det var noget, jeg skulle bruge 10% af min arbejdstid på den gang, og inden jeg fik set mig om, så var det dét, jeg beskæftiget mig med primært nærmest. Man kan sige, det var ikke fordi, jeg prioriterede at sådan skulle det være, det var simpelthen fordi, det var så mange i medlemskredsen, som havde fokus på det, og som stillede spørgsmål, og som ringede ind og havde brug for rådgivning: hvad skulle man, hvad sagde lovgivningen, hvad gjorde andre. Det var virkelig noget, der Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

127 voksede eksplosivt. Efter et halvt års tid, gjorde vi det, at vi fik lov til at ansætte en ekstra medarbejder, som ikke lavede andet end CSR. Inden for et år efter at jeg startede, der havde vi faktisk to mand på fuldtid, som beskæftigede sig med CSR så det fortæller noget om, hvor stærkt det gik. Den ene af de medarbejdere er stadig i min afdeling, hun er så på barsel, det var egentlig hende, du skulle have talt med i dag. Den anden er blevet sat over og arbejder i en anden afdeling, men hun er så status [?], og vi arbejder tæt sammen. Men det er bare for at fortælle lidt om historien. Men man kan sige, hvis man skal sige det lidt forenklet, så kan man sige, som vi også lige snakket kort om før, den gang var det noget, som mange virksomheder skulle i gang med, og derfor famlet man sig meget frem i blinde, og der var meget fokus på erfaringsudveksling, og meget fokus på, at man havde brug for at udvikle værktøjer, som man kunne bruge. Et af dem, og det kan vi komme tilbage til senere, det er dét, der hedder CSR Kompasset, som du sikkert kender. Det var meget dét, der var fokus på. Så skete der dét, for et par år tilbage, at man besluttet fra regeringens side, at man skulle afrapportere omkring CSR, når man lavede sit årsregnskab. Det var, jeg kan ikke helt huske det, men virksomheder med over 500 ansatte, for hvem det blev obligatorisk. Så blev det lige pludseligt ting, som blev inkluderet i de almindelige bedriftsprocesser, og derfor kan man så sige, at det er blevet lidt en slags bedrifts ting. Dengang man begyndte at arbejde meget med miljø i Danmark, der var det jo også et helt nyt felt, som man skulle opdyrke. Så fik man så de her forskellige miljøafdelinger op og stå, og man blev god til at leve op til de krav, der var sat fra politisk side, og sørge for at afrapportere på disse i regnskabet. Og det er så lidt den samme proces, man har været igennem med CSR, og det var man også, vil du kunne se, mange steder, så blev CSR faktisk meget ofte forankret de samme steder, i samme afdeling som man sat og arbejdet med arbejdsmiljø, miljø og sådan nogle ting. Så man kan sige, der hvor vi står i dag, som jeg ser det, det er, at der er rigtig mange små virksomheder, som måske endnu ikke er kommet helt med på vognen, men som gerne vil, men som også har en udfordring ved ressource situationen: hvor mange ressourcer kan man bruge på det, fordi så kan man ikke bare hyre én ekstra medarbejder til at lave CSR 100%, det kan være en kæmpe udfordring. På den anden side, og det er måske også det, du har fokus på i din opgave, så er selv små virksomheder meget internationale, og de handler også globalt, også på de fjernøstlige markeder, og hvem er det så lige, de handler med? Selvom de forsøger at dække sig ind og formulere fornuftige codes of conduct hvor meget garanti har de så reelt for, at de kriterier, de stiller op i deres code of conduct, også bliver efterlevet? Men det er i hvert fald et område, som har været i meget stærk udvikling gennem de sidste mange år. Nu nævner du faktisk rigtigt mange af de ting, som jeg gerne vil spørge ind til, så jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte, men PT: Vi kan gå lidt mere i detaljer om det så. Ja, bare lige for at starte et sted, nu nævner du dét med, at selv små virksomheder handler fra fjernøsten hvor langt ned i leverandørkæden har virksomheder et ansvar? Er det første led? Eller er det endnu længere ned i kæden? PT: Det sådan et spørgsmål, som man oftest støder på. Hver gang du begiver dig ud til et eller andet CSRarrangement, en debat på CBS, eller hvor du nu går hen, så er det lige præcis dét der, man spørger sig selv: hvad kan man kræve af virksomhederne? Der er lavet mange film, jeg ved ikke, om du har set filmen Blod i mobilen? Nej Er det den, som DR lavede? PT: Nej, Blod i mobilen gik i biografen. Den vil jeg anbefale dig at se. Jeg har desværre givet den sidste kopi, jeg havde af den, væk. Men den handler om en dansk frilandsjournalist, som faktisk tager til Congo. Nogle af de mineraler, man bruger, når man producerer mobiltelefoner, blandt andet, de bliver udvundet i nogle af de miner i Congo. Nogle af de miner bliver simpelthen kontrolleret af paramilitære styrker. Så i og med at man bruger de mineraler fra de miner, mener han, at man er med til at sponsorere krigen i Congo. Så det vil sige, når du går ned og køber din iphone, så burde du kræve det er dét, som er hans tese så burde du kræve: Jeg vil kun have en mobiltelefon, hvis I kan garantere, at den ikke er produceret med mineraler, hvor man er med til at finansiere borgerkrigen. Man ser i øvrigt, fordi det lykkes ham at komme ud til én af de miner, så man ser de arbejdsvilkår, de arbejder under, det er jo forfærdelige vilkår, og de formodentligt på stoffer de drenge der, og det er jo nærmest sådan nogle lejre, fordi de ikke kan slippe ud af det igen, og de bliver groft udnyttet. Da der var Danmarkspremiere i Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

128 biografen, var jeg med i en debat efterfølgende, hvor vi sat og diskuterede med ham, der havde produceret filmen. Det, han så sagde, var, at man skulle kunne kræve, når man køber telefon, at den ikke er produceret af de mineraler. Men det, som er pointen, er, at fra minen og til dér, hvor du kommer ud til telefonen, der skal du, når nu de udvinder de mineraler i minen, så smider de det op i nogle sække, så bliver det transporteret væk, og allerede der bliver det lidt uklart, hvor det forsvinder hen. Noget forsvinder ind over grænsen til Rwanda, for eksempel, og der har man så slet ikke styr på, hvad der sker med det. Andre bliver måske transporteret til nogle offentlige steder, hvor de bliver certificeret, men der ved jeg også, ud fra ting jeg har kunnet læse mig til, at det bliver også snydt meget med det, så selv om du får et stempel på, at det er fra en mine, som er under statskontrollerede forhold, så kan du sagtens forhandle dig til at få godkendelserne i orden. Så bliver det så solgt videre, og det ender typisk ude hos nogle firmaer, der kan bearbejde mineralerne, som smelter det om og sådan nogle ting. Og de får mineraler mange steder fra, så lige pludseligt bliver de samlet sammen, og så bliver der produceret underkomponenter, som blandt andet bliver brugt i mobiltelefoner, men de bliver også brugt alle mulige andre steder. Det, der er min pointe, er, at når du først begynder at se på hele leverandørkæden, så er det enormt svært selvom du som mobiltelefonproducent vil kræve, at din leverandør, selvom du går tilbage til dér, hvor din underleverandør køber underkomponenter fra, så er det ikke engang sikkert, at han kan finde ud af det, og sådan bliver det meget usikkert des længere ned i kæden, du kommer. Du skal faktisk ud i minen og have styr på minen. Selv de miner i Congo, som sagt, som var under myndighedernes kontrol, selv der var det lidt uklart, fordi der blev svindlet så meget med godkendelser. Så det han, der producerede Blod i mobilen, sagde: Det kan man godt, det kan godt lade sig gøre. Det, jeg prøvede at skitsere dengang, var, at alle de led, der var, for at illustrere, hvor utroligt svært det er, det handler også om at være realistisk, synes jeg, i hele den her CSR-debat. Hvad er realistisk, og hvad kan lade sig gøre? Hvis du tager en virksomhed som Danisco, en stor dansk virksomhed som Danisco, de får sukker i titusindvis fra underleverandører, de kan jo ikke have folk, der tager rundt og tilser alle de leverandører. Det, der sker, hvis du får sukker fra Indien, er jo, at der er familielandbrug, og de leverer til nogle, som leverer til nogle, som Så der er igen en lang kæde, og spørgsmålet er, hvor langt skal du gå tilbage? Og selv om Danisco går tilbage til først hovedleverandøren i Indien, og så går tilbage til han, som får fra en eller anden agent, som køber fra et centralt bureau, som køber fra nogle andre. Altså, der kan du godt gå tilbage nogle gange, tre-fire gange, tilbage i leverandørkæden, men det er stadigvæk ikke nogen garanti, fordi så skal de nærmest stort set ud til hvert enkelt familielandbrug. Så igen, det er utroligt svært. Hvis du tager nogle som B&O, for eksempel, de har måske syv otte leverandører i Asien, så der vil det være nemmere at styre det. Men for Danisco, for eksempel, vil det ikke kunne lade sig gøre. Så det handler om at have tillid til dem, man samarbejder med, og selvfølgelig også at gøre klart ens virksomheds CSRpolitik. Og selvfølgelig også at forsøge kontraktmæssigt at gøre det klart, blandt andet via codes of conduct, hvad det er, man forventer. Men igen, hvis man som dansk virksomhed handler hos en kinesisk leverandør, og man aftager 2% af den kinesiske virksomheds produktion, så kan du ikke komme og puste dig op og sige: Vi vil have sådan og sådan. Det kan man måske gøre, hvis man kommer fra Apple og aftager 80% af deres samlet produktion, så kan man gå ind og sige: Vi vil have det sådan og sådan. Så makker de ret. Men hvis man er en dansk virksomhed, som aftager måske 1-2%, som typisk er tilfældet, så kan man ikke komme og diktere. Så handler det nogle gange om at indgå i en respektfuld dialog og forsøge at få en fornuftig forventningsafstemning i forhold til, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Så det var et meget langt og upræcist svar på dit i udgangspunktet meget simple spørgsmål: hvor langt tilbage i kæden er det, ansvaret går? Jeg vil sige, det afhænger meget af, hvilken branche du er i. Det handler også meget om at være realistisk og selvfølgelig at få indarbejdet nogle processer og rutiner i virksomheden, som går, at man har nogenlunde styr på det. Men det er også vigtigt at hele tiden have fokus på, hvad er realistisk, og hvad er ikke realistisk. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man engagerer sig, går ind og laver forretning, starter med at sige: Vi vil have 100% garanti, for det vil rigtig ofte ikke kunne lade sig gøre, og hvad er så alternativet? Alternativer er, at man holder sig væk og hvad er det så, der sker? Så det er meget bedre og nemmere at øge ens indflydelse, hvis man tør at engagere sig, og man tør tage et ansvar. Det, som det så handler om, er, at man går ind og ikke kræver eller forventer, at man kan få danske forhold fra day one, men at man går ind og er med til at bidrage konstruktivt til, at der kommer gang i udviklingen det pågældende sted, ikke? Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

129 Mere som en proces? PT: Ja, det vil det jo være. Jeg kan huske en sag for mange år tilbage, som var i Vietnam, hvor man fra dansk side gav støtte til en fabrik, som lavet kartofler, tror jeg, det var. Man gik ind og vurderede projektet og så på, hvem var leverandør til den her fabrik, og det var en masse familielandbrug, hvor man kørte rundt og indsamlet de her kartofler jeg tror, det var kartofler. Der fandt man ud af, at i de her familielandbrug arbejdede børn også, og de gik ikke i skole. Hvad gør man så? Skal man stoppe projektet eller hvad? Det valgte man ikke at gøre. Man valgte at køre videre med projektet, men at sætte fokus på: hvad kan man gøre for at hjælpe de hér familielandbrug med at, om ikke alle børnene, men så i hvert fald nogle af børnene kom i skole? Og det, som så er interessant ved den her historie, er, at efter nogle år lykkedes det faktisk ved hjælp af de penge, som de tjente, fordi de blev jo rigere, at betale for en skolebus, som kørte rundt og hentet nogle af børnene, ikke alle børnene, nogle af børnene, og kørte dem hen til en skole, som lå lidt længere væk, fordi der var ikke nogen skole der. Det, synes jeg, er et meget godt eksempel på, at det er meget bedre at gå ind og tage et ansvar, og selvfølgelig at opføre sig ansvarligt. Men samtidigt, man skal ikke bare komme og tro, at fordi alle børnene i Danmark har mulighed for at gå i skole til og med niende klasse, fordi mange andre steder er det er urealistisk præmis. Så må man må være lidt pragmatisk, men også forsøge at være med til at løfte overlæggeren. Hvad hvis man har en leverandørkæde, hvor man for eksempel køber kul fra en mine, hvor man ved, der er én leverandør, og den er her. Men den leverandør har en underleverandør, som også arbejder i samme mine. Vil man så have ansvar for, at der er ordentlige forhold både for leverandørens ansatte og underleverandørens ansatte? Eller vil man sige, så er det leverandøren, og så må leverandøren sørge for, at underleverandøren lever op til nogle krav? PT: Du kan sige, at hvis nu DONG, for eksempel, har en kunde, der ligger i Colombia jeg ved ikke, om du kan huske den sag? Jo. PT: Så det du spørger om, er: hvis DONG køber hos det hér mineselskab, og det mineselskab udvinder selv kul, men får også kul andre steder fra og sender det videre til DONG altså, hvem der rent juridisk har et ansvar eller mere moralsk ansvar? Er det dét, du spørger om? Begge dele. Det er faktisk den sag, jeg tænker på. Juridisk set, er det vel leverandøren, fordi det er ham, der underskriver en kontrakt (a). PT: Uden at være helt sikker, vil jeg sige, at det afhænger formentligt af, hvad det er, man kræver. Når DONG går ud og køber kul, så kan de kræve, at i den mine, hvor vi får vores leverance fra, der kræver vi, at de og de forhold være overholdt. Der vil jeg umiddelbart også tænke, at hvis jeg sat som DONG s CSR Compliance Officer, så vil jeg også skrive, at i de tilfælde, de får kul andre steder fra, så skal de samme krav være gældende. For underleverandørens arbejdere? PT: Ja. Men rent juridisk, kan det godt være, man udformer kontrakterne anderledes, så man ikke har noget ansvar. Men rent moralsk, vil jeg sige, at så synes jeg, det ville være det rigtige at gøre moralsk/etisk, så ville det være mest naturligt, at man krævede det samme. Men lige præcis den sag i Colombia, synes jeg, var lidt unfair. Nu har jeg ikke sat mig ind i den, det var min medarbejder Kristine, som fulgte den sag. Men sådan som jeg forstod det, så noget af det, som der var meget kritik af, var, at DONG fik leveret kul fra den her mine i Colombia, hvor minearbejderne var meget syge, fordi arbejdsforholdene var rigtig rigtig dårlige. Man så nogle billeder af de her folk, som var i en forfærdelig tilstand, og det var selvfølgelig meget synd for dem. Men det, man ikke fik fortalt særlig godt, synes jeg, var, at mange af de her folk havde arbejdet i minen i 50 år, måske. Og arbejdsforholdene er blevet meget bedre med tiden, og DONG har kun været i et kommercielt forhold til minen i, nu kan jeg ikke huske, hvor mange år det var, men i hvert fald slet ikke i hele den der periode, kun i nogle år. Så egentlig gik man ind og bebrejdet DONG nogle arbejdsforhold, som lå langt tilbage i tiden, og det, synes jeg, var lidt misforstået. Fordi der burde man netop gå ind og give en virksomhed credit for, at man går ind og engagerer sig og er med til at løfte overlæggeren. Så kan man altid diskutere, om man har løftet overlæggeren nok. Men jeg mener, det var DanWatch, som kørte den sag. Jeg synes, de historier jeg kender, som de har dækket, der, synes jeg det er en meget bunden dagsorden, de går ud med. Det er noget med vi skal ud og finde en historie, hvor vi virkelig kan få vist, hvor slemt det er. Og så synes jeg slet Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

130 ikke, de får alle nuancerne med, og det, synes jeg ikke, er noget, der fremmer en god CSR, jeg synes, det er med til at forenkle tingene fuldstændig unødvendigt. Fordi det er jo ikke sådan, at virksomheder ikke går ind og påtager sig et ansvar overhovedet, tvært i mod synes jeg, de går ind og påtager sig et stort ansvar, typisk. Men selvfølgelig kan man altid gå ind og diskutere: Har man håndteret sagen rigtigt? Har man gjort nok? Men den der sort/hvide tilgangen til det, som DanWatch har, synes jeg, er forkert. Hvis vi holder fast i Colombia; når der er så meget korruption, som der er, hvad kan en virksomhed som DONG Energy gøre for at sørge for, eller prøve at sikre sig, at de ikke er meddelagtig i korruption? PT: Vi har en korruptionspublikation på vores hjemmeside, som er ret god, hvis du skulle være interesseret. Den er her [tager publikationen ned fra hylden], den er der også på dansk. Du kan downloade den fra vores hjemmeside i pdf. Korruptionsområdet er et område, som vi bruger rigtigt meget tid på og forsøger at hjælpe vores medlemsvirksomheder med at håndtere. Jeg vil sige, som udgangspunkt, er det vigtigt at forstå, at korruption er ulovlig. Det er det ikke kun i Danmark, selvom vi er et af de mindst korrupte lande i verden, det er der faktisk også i de fleste andre lande. At korruption så alligevel er udbredt, det er så noget andet, men som udgangspunkt er det ulovlig. Det, jeg plejer at sige, og det mener jeg virkelig, også af erfaring, der er, at det kan godt være, du kan høste nogle fordele på kort sigt ved hjælp af korruption, eller betale korruption, men erfaring viser også, at har du først betalt én gang, så skal du betale igen og igen, og du kan være sikker på en ting: du skal altid betale mere næste gang. Så hvis du vil have en bæredygtig forretning, ikke kun på kort sigt, men også på lang sigt, så skal du holde dig fra korruption. Det er også det, danske virksomheder gør. Det kan være, du går glip af nogle forretninger, og det er selvfølgelig altid ærgerligt, men det kan ikke betale sig. Nu nævner du Colombia, jeg har selv boet i Brasilien, og der må jeg bare konstatere, at de har en anden tilgang til det, og det er nemlig udbredt, og det betyder også, at nogle gange kan man komme i nogle situationer, hvor det er enormt fristende at betale. Det har jeg selv gjort i et meget beskedent omfang, forstået på den måde, at hvis der har været noget med, at man skulle have en speciel tilladelse, og man skulle betale 3 dollars, ellers ville der gå tre uger, så har jeg gjort det på privat basis hvis jeg skulle have klaret noget privat. Men det vil jeg ikke kalde bestikkelse, det er det, som man vil kalde facilitation payment, hvor du betaler for noget, som du egentlig har krav på, det er ikke noget, du får på bekostning af nogle andre. Men jeg vil sige, facilitation payment er også noget, der er meget fokus på, fordi der har været en tilgang til det med: Ehh, men det er ok at betale facilitating payment?, men der er også forskellige skredretninger, og der er flere og flere virksomheder, der virkelig forsøger, alt de kan, på at heller ikke at betale facilitation payments og det er helt klar trenden. Men det, vi skriver i den der publikation, er også, at derfra man gør det, for der kan være situationer, hvor man siger: Der er det så ok, der skal man bare sørge for at skrive det ned, skrive det ned i sine regnskaber og sådan nogle ting, så det er synligt, så man er åben om det. Det er klart, hvis du står på grænsen med en lastbil med varer for ti millioner kroner, det kan være ferske kødprodukter, og du skal ind over den russiske grænse, og tolderen står og beder om at få ti dollars, og de her 70 andre lastbiler foran dig i køen har også betalt 10 dollars, så bliver du nødt til at gøre det. Der er det ikke sådan, at du gør noget, som går ud over nogle andre. Så der er nogle dilemmaer og nogle grå zoner rundt omkring, men jeg vil sige, korruption er virkelig noget, man skal undgå også selv om det er udbredt i mange lande. I forhold til codes of conduct; hvordan kan virksomheder sikre, at de bliver efterlevet? Altså, en ting er, at leverandøren skriver under på det, men hvordan kan virksomheder vid,e at de rent faktisk lever op til det? PT: Ja, det er jo et rigtig godt spørgsmål. Hvad har du for garanti for, at en kontrakt bliver overholdt? Når du går ned til mekanikeren eller autoværkstedet og indleverer bilen og kommer tilbage dagen efter og henter den, så siger han, det bliver 7.000, og han har lavet det og det. Ehh, det passer nok meget godt Pointen er, at rigtig tit indgår du i en eller anden relation, det kan også være en form for kontrakt, men der er jo en grad af tillid i den relation, og det vil der jo være ofte i hvert fald. Dermed kan man sige Det kan være svært at garantere noget som helst, det kan det virkelig. Jeg ved ikke, om du har set en anden film, som også er rigtig spændende, som du også kunne overveje at se. Den hedder Den bitre smag af te, tror jeg. Der følger du Fairtrade og ser alle de leverandører, de får te fra, som også er nogle af de steder, hvor der bliver brugt familier og børn, og der er nogle af dem, som bor i nogle ejendomme, som koster en (/). Altså, så selv om du har virkelig fokus på det, og du gør alt, hvad du kan, og selv om du er den reneste Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

131 rene i klassen, nærmest sagt, som Fairtrade jo er, selv de viste sig jo så at være engageret i forhold, hvor der er nogle brodne kar. Så selv det der med at give en garanti grund til at der var en sag ud af det der, var jo fordi, folk troede, de have en garanti for, at de fik Fairtrade, og det havde de ikke, men de havde virkelig, virkelig minimeret risikoen. Så jeg vil slet ikke klandre Fairtrade for det der, fordi, jeg synes, de har gjort rigtig mange rigtig gode ting. Men bare for at sige, at du har ikke nogen garanti for det, men afhængig af hvilken branche du er i, så kan man sige, har du de her codes of conduct, så bliver du nødt til at stole på, at folk overholder dem. Men det er klart, at det vil også være en god idé at følge op på noget monitoring, hvis du har mulighed for det. Men igen, det er jo ressourcekrævende, og afhængig af hvor stor du er, og hvilken branche du er i, så kan det være en rigtig god måde at følge op på det på. Men ellers vil jeg sige, hvis man kontraktlig gør det klart, at her er altså en relation, og hvis man ikke overholder de og de kriterier, så mister man så den danske kunde. Så har man så også det stærkeste incitament til at overholde den code of conduct, som man indgår i. Og det er også meget dét, som det handler om, det handler jo om at gøre det attraktivt, at indgå nogle økonomiske incitamenter, som gør det til en god business case at leve op til de CSR-krav. Sagt lidt forsimplet, hvis du har en kinesisk underleverandør, og han er glad for at have fået en god dansk pengestærk kunde, og den danske kunde så siger: Vi går meget op i sådan og sådan, så vil han formodentlig i hvert fald et stykke hen ad vejen have et økonomisk incitament for at efterleve det. Men man hører jo også historier om, at folk så rent faktisk går ud og lever stikprøver, hvor de bliver vist rundt og ser nogle andre produktionsfaciliteter, end dem de rent faktisk bliver produceret på. Man hører jo alt muligt. I forhold til det; hvis de laver monitoring og audits, og de finder ud af, at leverandøren overhovedet ikke lever op til de her krav, og de går ind og prøver at opfordre dem til at forbedre de her krav og arbejdsforhold, laver en ny audit, hvor det viser sig, at det bliver der stadig ikke gjort noget ved hvornår skal virksomheden overveje, om de skal trække sig ud, eller om de overhovedet skal trække sig ud? PT: Min personlige holdning er Jeg synes, det er meget ansvarlig, hvis man har en relation, og man finder ud af, at der er noget galt, at man så går ind i en dialog og opfordrer og måske lige frem hjælper med at få udbedre de problemer, der er. Det, vil jeg synes, er den helt rigtige måde at gøre det på. Men hvis man oplever, at der ikke sker noget, så vil jeg selvfølgelig mene, at så bør man trække sig ud af det pågældende samarbejde. Hvordan kan virksomheder hjælpe med at gøre det bedre? PT: Det kommer meget an på, hvad der er tale om. For eksempel kender jeg en virksomhed, som har startet en produktion op i Vietnam. Og det er klart, når de starter en produktion op på deres egen lokalitet, så har de virkelig mulighed for at gøre rigtig rigtig meget. For eksempel kan jeg huske, det stod noget med, at de ikke overholdt de sikkerhedsforskrifter, som de egentlig havde, i Ekstra Bladet, og de sikkerhedssko, som de skulle bruge, brugte de ikke, og alle de der ting. Der har de så gået ind og gjort et kæmpe stykke arbejde med at informere og undervise dem i, hvor vigtig det er, og hvilke fordele det har. Men det er jo klart, at det er, når man selv har en produktion, kan man selv styr det. Hvis du som dansk virksomhed er en stor kunde, men din leverandør er fra Kina, Afrika eller hvor det nu er, så har du måske mulighed for at gå ind og tage ansvar. Fordi hvis du aftager 80% af det, du skal bruge fra en leverandør, så vil du være meget afhængig af den pågældende leverandør. Så synes jeg kan se erfaringsmæssigt, at man går ind og engagerer sig meget. Det er også her under krisen. Hvis man er i en underleverandørrelation, hvor man er meget afhængig af den pågældende leverandør, så har jeg også set her under krisen, at man har gået ind finansielt og støttet dem. Men igen, det er utrolig forskelligt og individuelt fra sag til sag, fra land til land, fra branche til branche. Fordi det er klart, der er sindssygt mange danske virksomheder, som er meget små, og som kun aftager en uendelig lille del af det, der bliver produceret hos den pågældende producent i de tredjeverdenslande. Der er det måske ret begrænset, hvad du reelt kan gå ind og gøre. Men det er klart, hvis man er en større spiller, så kan man gå ind og gøre ganske meget. Så kan man gå ind og tilbyde hjælp til at få de ting på plads, men ofte, i hvert fald i nogle af de grelle sager, er det mere spørgsmål om vilje. Hvis vi nu tager det mest fortærsket eksempel med børnearbejde, så er det bare et spørgsmål om: vil man som kinesisk producent betale lidt mere og ikke bruge børnearbejde, men kun bruge voksenarbejde? Det er også lidt hvor der er vilje. Og så er det bare Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

132 vigtig som dansk virksomhed, at man virkelig gør det klart hvilke etiske retningslinjer, man ønsker at drive forretning på. Kender du John Ruggie s Framework? PT: Ja. Han skriver noget med, at staten i et hjemland også kan være ansvarlig. Hvis vi for eksempel tager en dansk virksomhed, som er meddelagtig i grove menneskerettighedskrænkelser i udlandet, så mener han, at staten også kan være ansvarlig. Hvad synes du om det? PT: Hvilken stat er ansvarlig? Den danske stat. Og specielt, hvis virksomheden er statsejet. PT: Så du mener, hvis det er en statsejet virksomhed i Danmark? Ja. Det er hans second pillar : The state s PT: Jeg vil sige, vi har jo ikke så mange statsejede virksomheder i Danmark. DONG Energy. PT: Den er jo ikke 75% statsejet. PT: Er det så meget? Ja. PT: Jeg kan godt huske, at jeg har læst det Det er en forholdsvis ny tankegang PT: Ja, men uanset hvad, som virksomhed kan du sige (/). Jeg kunne vise dig en slide [Respondenten rejser sig og henter sin computer frem.] Jeg mener, han kalder den State responsibility to protect human right. PT: Ja. Jeg prøver lige at finde en slide her, som er meget god. [ smalltalk ] PT: Nåh, nu fandt jeg noget andet i stedet for, det er bare ikke en slide. Det jeg bare vil sige Det jeg bare ville have sagt med den slide, som jeg ikke kan finde, er, jeg kan godt forstå pointen, og vi har meget stort problem i øjeblikket, konkurrencemæssigt i hvert fald, at der er kinesiske virksomheder, som opererer i EU, som er statsfondet, og det skaber en helt speciel situation. Men som udgangspunkt vil jeg sige, der er nogle lovgivningsmæssige krav, som skal overholdes, om du opererer i Kina, eller hvor det er. Der er lokalt nogle lovmæssige krav. Dem skal du overholde, og hvis du gør det, så er du på den rigtige side af loven, kan du sige. Og det skal du altid gøre, uanset hvilken virksomhed du er. Så kan man sige, så er der internationale konventioner, som ligger over det niveau, end dem som ligger lokalt, og i og med at vi har skrevet under på traktater fra dansk side og sådan nogle ting, så vil det være naturligt, at man gør det, og det vil også i praksis være det, som de fleste virksomheder gør. Så er der også måske nogle OECD guidelines, som ligger yderligere over FN, som typisk også er nogle, man efterlever fra dansk side. Vi er jo også medlem af OECD, og der er nogle guidelines der også, som man typisk vil efterleve. Så har virksomheden måske også nogle andre guidelines, som ligger endnu højere, men formelt er det svært at komme efter en virksomhed, hvis de overholder de krav, der er lokalt. Men det, der er dilemmaet, er, at så er de lovmæssige krav så lave, at man siger, det kan simpelthen ikke være rigtigt, det er noget svineri. Så etisk og moralsk er måske forkert kun at efterleve dem, men at komme efter dem juridisk, det vil være svært at gøre. Så grundlæggende tror jeg meget på, at man skal lade frivillighedsprincippet være det bærende element og den bærende motivationsfaktor i den proces. Men det, jeg kan huske med Ruggie, er det dér med de klagemekanismer, han har skrevet om. Og enten man kan lide dem eller ej, synes jeg det er et forsøg på at stramme op, og det, synes jeg sådan set, er fornuftigt nok. Det er sådan lidt med CSR, lige som når man snakker klima, det nytter ikke noget, man i Danmark kører en klimapolitik, som er vildt restriktiv og pålægger virksomhederne tonsvis af afgifter. For hvad sker der så? Så rykker de bare deres aktiviteter til et andet land. Det, som er den helt store udfordring, synes jeg, når vi snakker CSR, det er ikke så meget det der med at stramme endnu mere i Danmark, det der virkelig er en stor udfordring, er at få for eksempel Kina med, og få Indien med, og sådan nogle lande, til at overholde de mest basale konventioner. Det er i hvert fald min holdning til det. Ok, alder sidste spørgsmål. Er der noget du vil tilføje, eller noget jeg har glemt at spørge om? Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

133 PT: Nej, jeg synes du bruger nogle meget centrale emner. John Ruggie, jeg må indrømme, jeg har ikke sat mig særlig grundigt ind i det. Det har Kristine, som er på barsel, gjort. Jeg ved, det er noget, der har været meget fokus på i CSR-kredser, så jeg kan forestille mig, hvis du skal have nogle af de nyeste trends med, så er det meget godt at sætte fokus på. Ja, det er noget, jeg vil kigge nærmere på. PT: Ja. Så vil jeg bare sige tusinde tak for din tid. Det blev vist meget mere end aftalt PT: Det gør ikke spor. 0:48: Interview with 3F (and Danish Ethical Trading Initiative and Fagligt Colombia Fokus), Respondent [JN]: Respondent [CH]: Jesper Nielsen, International rådgiver i 3F Solidaritets- og bistandsteam og bestyrelsesmedlem i Dansk Initiativ for Etisk Handel. Carsten Hansen, Faglig sekretær i 3F Bygge, Jord og Miljø samt koordinator i netværket Fagligt Colombia Fokus. [Interviewer starter med at fortælle om baggrund og formål for afhandling og interview.] Jeg vil gerne starte med at spørge ind til jeres baggrund og stillinger? CH: Mit navn er Carsten Hansen, og jeg er faglig sekretær inden for byggeriet lokalt her i fagforeningen i København. Jeg har en gang for mange år siden besøgt Colombia og rejst rundt i Latinamerika og solidariseret mig meget med det, der sker, og ser det som en af de få appelsiner i turbanen. Nogle få af de positive udviklinger, der sker i de forskellige samfund rundt om i verden, sker i Latinamerika. Nogle af de største forbrydelser, der sker, sker også i Latinamerika, og der er Colombia et af eksemplerne. Så det er en stor opgave for fagbevægelsen at gøre noget i forhold til at bakke op om faglige kollegaer, hvis rettigheder bliver trådt under fode, i Latinamerika. Så det er både følelsesmæssigt en forpligtigelse, men også en af faglig værdi. JN: Jeg er international rådgiver ansat i det team, der arbejder med solidaritet og udviklingsbistand i 3F, og jeg har en fortid i en lokal afdeling i det, som engang hed ACD, hvorfra jeg blev hentet ud som arbejdsmiljøspecialist til Latinamerika og boede der i seks og et halvt år i Nicaragua, men med afstikkere til forskellige egne i forskellige andre lande. Jeg har blandt andet været i Colombia, men ikke ret meget. Samarbejdspartnerne på det område var plantage- og landarbejdere, specielt bananarbejdere, og de er forholdsvis stærkt organiseret i Colombia, men alligevel var det sådan, at de arbejdsmæssige diskurser, de skulle holde, var ude i nogle egne, hvor den danske ambassade anså det som uforsvarligt at tage ned. Så nogle af de arrangementer, jeg skulle have været til i Colombia, kom jeg ikke til. En af de første faglige ledere fra Colombia, jeg nåede at hilse på, han blev dræbt umiddelbart efter, at han kom hjem til sit kontor. Fordi han var med i en fagforening? [JN]: Vi havde hjulpet ham, og ambassaden havde hjulpet ham, med at komme ud af landet, da han havde fået et vist antal trusler og begyndte at tage de ting alvorligt, men han vurderede selv, at det var efter noget tid uden for landets grænser trygt at komme tilbage igen. Da han kom tilbage, går der ikke særlig lang tid, før der kommer tungt bevæbnede mænd ind ad hans dør på kontoret og skyder ham. Det kan jo ikke undgå at mane til eftertanke, når man lige har lært ham at kende. Det er i hvert fald ikke en venstreorienteret fagforening den der, den som har med bananarbejdere at gøre, den er blevet beskyldt af venstrefløjen for at være højrehøjreorienteret og samarbejde med både militæret og nogle gange også de paramilitære. Jeg oplevede også en konference, de holdt, hvor de havde militærbeskyttelse. De havde militær alle vegne i området, og inde på selve konferencen sad der også en oberst eller general, og han Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

134 skulle havde de indledende ord selvom det var en fagforeningskonference. Det var meget specielt for en dansker at opleve. Colombia er ikke en del af vores ulandsbistand, fordi Colombia ligger for højt i bruttonationalindkomst per indbygger til at modtage dansk ulandsbistand med mindre man specifikt arbejder med indianske oprindelige folk. Vi har nogle gange sagt, om det ikke er godt nok at sige, at fagforeningsfolk er en særligt forfulgt race, men den går ikke. Så vi har ingen ulandsbistand indblandet, så vi har ingen penge til det. Vi har et frivilligt netværk, som Carsten er en af de mest aktive i, og som mest består af 3F ere det har du vist støt på? Ja, Fagligt Colombia Fokus. Hvordan kan det være, I valgte at oprette Fagligt Colombia Fokus? Hvad var baggrunden? CH: Baggrunden var, at der ikke rigtigt var nogen i Danmark, som gjorde noget, men når vi kiggede ud over grænsen, kunne vi se, at andre steder var der nogle der, faktisk med stor succes, havde oprettet netværk eller kampagner, som gjorde noget og rykket noget. Og vi kunne konstatere, at der faktisk er danske interesser, det er lidt svært at dokumentere helt præcist hvorledes, og hvor store de er, men vi ved, at Mærsk og DONG er i Colombia. [Ja, det er også DONG, jeg fokuserer på.] Der er også grobund for at sige, der er en dansk vinkel på det her, som også kan slå igennem medierne eller et eller andet. Så er det, som vi har angivet på visitkortet, som vi har lavet på Fagligt Fokus, hvor vi beskriver, hvordan vi startet, og hvorfor vi startet og nogle citater fra nogen. Det var ikke tænkt som andet end et visitkort om, hvem vi er, og det er ikke gennem den side, vi laver vores arbejde. Men det var for at få samlet nogle folk, som gerne ville gøre noget, og for at få det op i et højere tempo. Har I nogen konkrete ting eller aktiviteter? CH: Ja, det, vi har haft gjort i en periode, er at sende forskellige fordømmelser. Det virker umiddelbart ikke altid, som at det har den største effekt her i landet, men vores kollegaer i fagbevægelsen i Colombia siger, det har meget stor betydning, og de føler, at det er en opbakning, at de får en henvendelse, og at der er andre, der ved, at der foregår de her overgreb i deres land. Så det er jo fint den vejen rundt, og det er jo en form for solidaritetserklæring. Men det rykker jo ikke det helt store. Det, som vi så ellers har gang i, er et større analysearbejde med frihandelsaftalen med Colombia hvad den har af betydning i Colombia rent politisk, og hvad den har af betydning i Danmark. Den konklusion, vi har haft indtil nu, er, at den skal stoppes, fordi Colombia ikke har brug for et politisk klap på ryggen, de har måske snarere i modsat fald brug for forringelser i forhold til andre lande, som gør det godt og ikke begår overgreb på menneskerettigheder. Så i den forbindelse ser vi det faktisk som, at man får et hædersbevis, en politisk aftale i stand, som medfører, at man kan tiltrække yderligere udenlandskapital, som betyder, at man får bedre priser, når man samhandler med EU f.eks., og det, vi kan se, er, at de faglige aktiviteter er lavere i Colombia end f.eks. i nabolandene, fordi de mangler erfaringer, og når der er færre faglige aktiviteter, og styrken på de enkelte fagforeninger er svagere, bliver udviklingen også ringere. Og så kommer der yderligere udenlandsk kapital eller egenkapital som kan lave noget industri, eller som kan undereliminere regionens andre industrier. Der er masser af eksempler på, at nabolandene ikke kan konkurrere med Colombia, fordi de kan lave ting billigere. Hvorfor foregår de her overgreb i Colombia? Hvorfor er det så vigtigt, at arbejdere ikke melder sig ind i fagforeninger? JN: Dels ligger der en fortid i hele det amerikanske kontinent fra den kolde krigs tid, hvor man begyndte at udvikle metoder, som handlede om kampen USA s CIA s kamp mod humanistiske organisationer, folkelige organisationer dels er det tæt knyttet til forbryderverdenen, som er meget meget stærk i Colombia og har at gøre med produktion af narkotika. Men det har også med andre ting at gøre. Hele den udvikling, der var, en væbnet kamp for at vælte det højreorienterede styre tilbage fra militærdiktaturets tid, har aldrig fået en ende i Colombia. Det er det eneste sted i Latinamerika, det ikke har fået en ende. Der er en lille bitte smule, der popper op i et bureau en gang imellem, men ellers er det kun Colombia, der ikke er endt med indgåelse af nogen fredsaftale. Men jeg vil sige, det har langt større betydning med den enorme forbryderverden, der er, og som har rødder i Colombia, Mexico og USA. Og måske som endda har de største rødder i USA. Hele den region der, fra Colombia og opad, er inficeret af mafia. Det at man ikke har kunnet reagere uden de paramilitære, som har været forbundet med organiseret kriminalitet, man har ikke kunnet reagere, virksomheder har ikke kunne operere har du læst om sagen Chiquita, hvor de Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

135 selv gjorde opmærksom på, at de har gået og betalt til (/) hvis man taler om CSR, så har jeg selv studeret netop Chiquitas meget høje profil på det område og pludselig opdager de, at de har betalt beskyttelsespenge til forbrydere, som er med på terrorlisten i USA. Det sagde de så til USA s regering, og: Hvad skal vi nu gøre? Så fik de besked på, at: Det bliver vi nødt til at dømme jer for. De fik så en ret stor bøde, som de også har betalt. Det er formentlig en normal praksis, at sådan gør man, og man har også gjort det det har man bare ikke indrømmet men der er også meget store virksomheder, der har betalt den organiserede kriminalitet for at skaffe fagforeninger af vejen. Det har Chiquita ikke indrømmet, men det er der flere store virksomheder, der tyder på, at det har de gjort. Men der er andre store virksomheder, f.eks. Dole, som konkurrerer med Chiquita og opererer lige så meget i Colombia, men som har holdt kæft med, hvordan de har opereret uden at begå samme forbrydelser. Man har stort set betalt beskyttelsespenge, fordi det har været vejen, fordi hæren har været infiltreret i den organiseret kriminalitet, og de paramilitære har været udtryk for organiseret kriminalitet, og så har der været områder i landet, hvor der har været guerillaer, som har kontrolleret det. Så er der det, som hedder straffrihed, som når det bliver begået mord, når man får skaffet besværlige mennesker af vejen, så bliver mordene stort set aldrig opklaret. Jeg tror, det er 97%, som ikke bliver opklaret. Det betyder, at der er totalt fravær af retssikkerhed, som gør, at virksomhederne opererer i et vakuum, hvor nok så meget god vilje og CSR vil have meget meget svært ved at kompensere for, at der ikke er nogen retsstat, som fungerer. Det kender man i øvrigt i flere lande, men Colombia har over halvdelen af de mord på faglige aktive i verden. Var det 49 i 2010? Ja, 49 sidste år, det siger ITUC, vores internationale fagbevægelse. Der er en amerikansk organisation, der bruger et tal fra Colombia, som hedder 51, men det er så kun to mere. Det kan godt være, det ligger højere. CH: Hvis du kigger på advokaterne, forsvarsadvokaterne, så ligger det også højt, og hvis du kigger på journalister, så er det også højt. Jeg tror, Colombia bliver slået af Afghanistan, men det ligger rigtigt højt på næsten alle parametre. Det, hvor der ligger kritik indbygget i erhvervet, er der en betydelig forøgelse af den fare og risiko, som jobbet indebærer. Det lyder som, Colombia er en lost cause er det ansvarligt af virksomheder at have leverandører i Colombia? Selvom virksomheder har CSR, hvordan kan de vide, det bliver overholdt i Colombia? JN: Jeg kan sige, at 3F blev konsulteret af Coop. De sagde: Vi kunne godt tænke os at skifte leverandør og begynde at importere bananer det er så mit speciale fra Colombia. Til det sagde vi, vi synes, det var en dårlig idé og et dårligt signal lige i den her situation og i øvrigt kører vi en kampagne om, at vi ikke skal indgå frihandelsaftalen med Colombia. Men de har gjort det alligevel. Vi har anbefalet dem først at tage kontakt til fagbevægelsen i landet, det er det første, en virksomhed kan gøre at prøve at undersøge hvordan og hvorledes. Hvordan ser fagbevægelsen på det? Er der en mulighed for at overholde arbejdstagerrettigheder i området, de importerer fra? Og hos de specifikke leverandører, som de køber fra? Det kan man gøre. Det er ikke tilstrækkeligt til, at vi er beroliget her, og til at vi synes, det er en god idé at gøre det. Vi synes faktisk, det ville være en rigtig god idé at importere fra der, hvor vi kan være sikre, fordi vores kilder fortæller os, at der er arbejdstagerrettighederne i orden. Og det har vi altså ikke kunne opnå i det her tilfælde. Men i det mindste gjorde de det, at de konsulteret os og spurgte fagbevægelsen i landet. Og Colombia er selvfølgelig forskellig. Der findes selvfølgelig områder i Colombia, og virksomheder i Colombia, hvor det er bedre end i andre. Det er ikke alt, der er sort i sort. Men den vigtigste indikator for, om der er rettigheder, det er, om der er en faglig organisering og om de kan gå i fred uden trusler. Og det kan de ikke? JN: Nej, hvis de kan det, så er det lidt bedre end alle de andre steder. Lige i øjeblikket er det oliearbejderne, der mest er i skudlinjen. Der er lige blevet myrdet en for nogle få dage siden. Sådan er det, det skifter lidt. Nogle gange er det lærere, nogle gange fagligt organiserede, som bliver skudt mest på, nogle gange landarbejdere, osv. Generelt er det svært at sige, at virksomhederne skal påtage sig det ansvar. For mig at se kunne de godt gå udenom Colombia af de her grunde. Men dem, der skal rykke mest i Colombia, det er regeringen og staten, de skal sikre borgernes rettigheder. Private danske virksomheder kan måske godt bilde forbrugerne ind, at de bidrager til det, men de kan ikke sikre rettighederne. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

136 Kan danske virksomheder på nogen måde have en indflydelse på regeringen i Colombia? JN: Ja, hvis de ville blande sig i politik. Men det siger de fleste virksomheder, at de ikke vil. De kunne jo gå ud i offentligheden og støtte ved at sige: Nej, vi skal ikke have frihandelsaftale med Colombia, så længe Colombia ikke kan sikre menneskerettigheder. Hvis virksomhederne sagde det, så ville jeg virkelig tage hatten af for dem, men det siger de jo ikke. De går ikke ud og blander sig i politik. De siger, handel er en ting og politik noget andet. Sådan ser vi ikke på det. CH: Colombia er et attraktivt land, fordi der er muligheder for at lave eksportproduktionszoner. De er uhyrlig effektive, fordi man kan have folk arbejdende under hemmelige forhold, og du kan have børn arbejdende, eksempelvis. Der er ikke nødvendigvis med mindre de laver decideret aftaler om det, så kan du måske komme ind og tjekke de forhold, de arbejdende har men som udgangspunkt kan man ikke tjekke de forhold, der er. Nu tjekket jeg lige, fordi jeg har noteret det fra tidligere, den , og den , der er der tre store, lange indslag på P1. P1 Dokumentar? Ja, blandt andet. Ja, dem har jeg også lyttet til. Der er blandt andet noget af det her, som vi er inde på, med aftalerne om at minen lægger nogle rapporter på bordet, og ikke engang medlemmerne i Folketinget, ikke engang ejerne, der ejer 20-25% af aktierne i DONG, altså Folketingets medlemmer, kan få lov til at se den rapport, som Cerrejón-minen har lagt på bordet. Det tillader man simpelthen ikke fra DONG s side. Det er faktisk DONG Energy, som har lavet sin egen audit i minen, som de ikke må se. DONG Energy er 75% statsejet, men finansministeren, Claus Hjort Frederiksen, må ikke se den, fordi det er kommercielle forhold. JN: Hvem siger det? DONG Energy. JN: Deres direktør? Jeg ved ikke, om det fremgår, men det må vel være DONG Energy s CSR ansvarlig dengang, Louise Münter. JN: Som siger, at man ikke må se rapporten? Ja. Det må man ikke. Det er fordi, de går ind og kigger på så mange forskellige forhold i minen, at de vil afsløre forretningsinformationer, og derfor siger de, det må man ikke. CH: Deres argumentation er, at i og med at DONG repræsenterer måske max 5% af det salg, som Cerrejón står for, så vil de bare blive skiftet ud, hvis de gør det. JN: Med en anden kunde? CH: Ja. Så de vil hellere arbejde indefra. Hvad synes du om det? Er det overhovedet ansvarligt at have en leverandør i Colombia, når der sker på mange forfærdelige ting? Men på den anden side; skal de så trække sig ud og sige: Det vil vi ikke have noget med at gøre og derved make a statement, men samtidigt miste sin indflydelse til at gøre noget positivt? CH: Jeg synes, man skal se på de ting, der har ligget forud. Der har været kritik fra blandt andet bondebevægelser, som har boet i de områder, og oprindelige folk, som har boet i de områder, som er blevet tvangsflyttet. Og det er altid svært; skal man tvangsflytte folk, en lille befolkningsgruppe, til gavn for den større gruppe? Men det, der så blandt andet også er sket, er, at de er open-mining, og det involverer nogle giftige kemikalier, som blandt andet løber ud i floder og sådan noget. En ting er, at man siger: Vi vil stadig aftage kullet, men hvis man gjorde, som Jesper siger, Nu er vi klar over forholdene, og det her kan vi ikke acceptere som branche, så nu går vi aktivt ind i EU og sikrer, at der ikke er nogle brancher, der er ikke nogle europæiske aftaler til det her kul og være med til at sætte fokus på de her ting. Så er man virkelig ansvarlig og tager stilling man er også med til at sætte kæp i hjulet for de andre. Men det er kun den måde, det kan ske på. Det andet er lidt hyklerisk. Hvad kan DONG Energy gøre lokalt for at sørge for at arbejderne har bedre forhold og har lov til at associere sig og være medlem i fagforeninger udover at stoppe frihandelsaftalen? Eller, kan de gøre noget overhovedet? JN: Generelt set, når virksomheder prøver at forbedre forhold, synes vi det er (/). Hvis vi starter et andet sted og siger: Er Colombia værdig til at være med i det her internationale handelssamarbejde hvor man åbner op for friheden? Så vil vi, i lighed med Burma og andre områder, sige nej. Og hvis vores Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

137 fagbevægelses indflydelse havde magt som den har agt, så ville vi sige at arbejdstagerrettighederne i ILO s grundkonventioner skal være grundlaget for frihandelen. Og der vil man vælge Colombia fra, så længe de ikke kan administrere det. Men når virksomheder er inde og ser dårlige forhold hos den konkrete leverandør, så må de stille krav til at forholdene bliver forbedret inden for en frist og den må gerne være meget kort hvis det er dårlige forhold. Hvis det så ikke bliver overholdt, så må man trække sig ud. Kan en virksomhed, der stille nogle krav, være sikker på, at de krav bliver implementeret? JN: Vores opfattelse er, at man skal alliere sig med lokale kræfter. Såsom? JN: Bondebevægelsen, fagbevægelsen, menneskerettighedsorganisationer typisk. Dem, der reelt er repræsentativ inden for de grupper, det går ud over. Det kunne også være miljøbevægelsen i forbindelse med miljøforureningen fra minen. Hvad er konsekvenserne? Få lavet en impact assessment. Det burde virksomhederne betale for at få lavet og ikke hemmeligholde den, men offentliggøre den. I det hele taget gøre det gennemsigtigt for forbrugeren i Danmark: Her har vi nogle dårlige forhold, og I kan vælge det fra, men det gør man heller ikke. Fordi, når det ikke er offentligt tilgængeligt, så er det ikke muligt for forbrugere herhjemme eller andre steder at tage stilling til. Vores krav må primært være, at dem, der skaffer billige varer udefra, må tage sig sammen, og så må vi andre være med til at kontrollere det. Forbrugerne må have en tryghed ved det både offentligt, og at virksomhederne betaler kontrol af de der forhold. Men det kan de ikke stole på, som det er nu. CH: Vi er i den situation nu er det så 75%, jeg troede kun, det var 25% af DONG, som den danske stat ejer så vi kan som land stille krav til, at vi får nogle informationer at vide. Det er jo kommet informationer ud i de her tre udsendelser om, at det ikke er godt nok. Der er jo masser af andre aftagere af det her kul i resten af verden, hvor de ikke er statsligt ejet, hvor det er private selskaber, og hvor der ikke er en bekymret befolkning eller bekymrede aktionerer for, om profitten er høj nok. De kan jo begå sig, så længe der ikke er nogen, der lægger en rygende pistol på bordet eller på anden vis kan dokumentere, hvor galt det egentlig er. Det er blandt andet noget af det, som DONG er med til at forhindre, i og med at de ikke vil smides ud af minen, hvis de afslører nogle ting, som er kommet til deres kendskab. Kan det også have noget at gøre med, at det er kul, så det er vanskeligere at finde en leverandør et andet sted? At det er nemmere for dem, der køber fra fabrikker, at skifte leverandør, men det er ikke lige så nemt, når man køber kul? JN: Det er noget med, at kullene er gode derfra, det er kvaliteten sammenlignet med prisen, der gør, at de er særligt eftertragtet. CH: Det er lige som olien i Libyen [griner]. JN: Noget andet, som jeg ikke ved med det her med DONG, det er, om arbejderne i de her miner reelt har en faglig organisation, som kan repræsentere dem for at forbedre deres forhold. Det ved jeg ikke. Det er faktisk sådan, at der hvor DONG Energy gik ud og lavet den audit rapport i Colombia, på baggrund af de ting som DR og DanWatch kom frem med, lavede de en meget grundig audit-rapport, hvor de kom frem til, at der ikke var nogen dårlige forhold, der gav grund til at afslutte forholdet, fordi DONG Energy s leverandør, selve minen, sine ansatte, som er ca arbejdere, 80% af dem er medlem i en fagforening. Men minen har 300 underleverandører, som tilsammen har ca. det samme antal arbejdere, 5.000, som ikke har lov til at melde sig ind i fagforeninger. Så i og med at selve minen er DONG Energy s direkte leverandør, så er DONG Energy ikke juridisk set ansvarlig for de andre arbejdere. JN: Nej, DONG har slet ikke noget juridisk ansvar. Det er en af de ting, vi vender tilbage til. Kritikken af CSR opfindelsen er jo, at virksomhederne i mange år har befriet sig fra et juridisk ansvar. Til gengæld erklærer de overfor forbrugere, at de har påtaget sig frivilligt et socialt ansvar. CN: Moralsk. JN: Moralsk, etisk ansvar. Det siger de, men hvis nu vi skulle sige som fagbevægelse, hvad vi mener om sådan en audit-rapport, så burde fagbevægelsen i landet, og måske fagbevægelsen fra Danmark, have været med til at lave den og til at kontrollere den. Hele Latinamerika er gennemsyret af det her med underleverandører at man simpelthen også helt ind til det fiktive har lavet små virksomheder som i Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

138 mange af de der lande pga. arbejdsmarkedsloven forhindrer folk i at organisere sig fagligt. Det er helt utilstedeligt. Der burde en leverandør selvfølgelig straks kunne gennemskue det og sige: Hold op med den svindel. Hvis ikke de kan organisere sig hos underleverandøren, så må de fastansætte dem. Så svært kan det ikke være. Men det er ved at gå den anden vej. I de store virksomheder bliver der færre og færre ansatte, og færre og færre, de har et juridisk ansvar for efter lovgivning, og flere og flere, der er outsourcet og udliciteret, som er løsansatte, og som ryger over i uformalitet i ulandene. Det er en bevægelse i Colombia, men det er det alle mulige andre steder også. Så det er klart, at vi ville være kritisk over for sådan et synspunkt. Og de siger, at 80%... Sagde du, der var i moderselskabet? Ja. Det er ca arbejdere, hvor ca. halvdelen er ansat af minen selv JN: Det er en forholdsvis høj procentdel, der er fastansat. Fordi mange selskaber har så også en todeling af deres egen stab, hvor der er en lille stab, der er fastansat, det er dem, der er med i en fagforening, og en hel masse løsansatte på midlertidige kontrakter, etårige kontrakter, eller seksmåneders kontrakter, og sådan noget. Det ser man rigtigt mange steder. 3F er med i et multi-stakeholder-initiativ, Dansk Initiativ for Etisk Handel, og der snakker vi meget om, hvor godt det er med multi-stakeholdere. Men for nogle virksomheder er det så frit valg på alle hylder, de kan selv vælge deres NGO eller auditing, eller hvad de vil. For os at se burde det være et forpligtende samarbejde, sådan at alle interessenter i den her sag var med i samarbejdet, dvs. fagbevægelsen, bondebevægelsen, menneskeretsorganisationer og miljøorganisationer plus regeringen osv. Det ser man meget sjældent, at de laver en reel involvering af parterne i sagen. CN: Resultatet bliver ikke altid helt til at kontrollere. JN: Nej. Netop det der med at dele informationen, synes jeg, er noget, vi vurderer meget meget højt, men det man gør mange steder, er at skjule den. Hvad med CSR rapportering, er det troværdigt? Det har den danske stat jo gjort lovpligtigt for de største virksomheder. JN: Jeg mener, så længe interessenterne ikke er involveret, så er det ikke. Vi har en skala hvor vi siger, at virksomheder, der kun vil diskutere med sig selv og sig selv, er mindre troværdig end virksomheder, der vil samarbejde med andre og lade sig kontrollere af andre. En ting er, at de vil nedskrive, hvad deres politik er i en eller anden CSR-politik, det er bedre, end at de ikke skriver noget, så man kan holde dem fast på noget. Så kan fagforeningerne få det papir og holde dem fast på det. Det er bedre endda, at de har en ekstern audit. Men som regel er det jo varslede besøg, som ikke er grundige nok, og vi ved af meget lang historisk erfaring, at hvis du vil vide, hvad der foregår i en virksomhed dag ud og dag ind, så skal der være en faglig organisation med en valgt tillidsrepræsentant, som er beskyttet af loven eller overenskomsten, fordi det er den eneste mulighed for at nogen tør sige, hvad det er, der reelt foregår. En audit, der kommer udefra og skal se 100 virksomheder på en måned, har ikke en chance for at vide, hvad der forgår, når der er mørkt, og man smider kemikalier i floden, for eksempel. Den fagforening, der så tager med ud og kigger i Colombia, vil den person så ikke blive endnu mere truet på livet, hvis der er nogen, der ved, at på den dato skal han med ud en dansk virksomhed og lave en audit? JN: En ordentlig faglig organisering har også en faglig organisering i selve virksomheden fordi det er den eneste mulighed i hverdagen at holde overvågning af, hvad det er, der foregår. Jeg ved det fra min fortid i Køge, hvor Greenpeace kom og lusket rundt omkring kemisk værk, det var da kun dem inde i virksomheden, der vidste, hvornår man lukkede det ulovlige ud. Men det er så en ting af det. Om risikoen bliver større af, at fagforeningerne får mere at skulle sagt, det tvivler jeg på. Det er selvfølgelig rigtigt, at man bringer sig selv i stor risiko. I Danmark bliver man som regel ikke skudt CH: Hvis man bliver skudt, så har det i hvert fald høje konsekvenser. JN: men man bliver ofte fyret. Derfor har vi regler arbejdsmarkedsregler i Danmark. I de fleste andre lande er det en lov, der giver en tillidsrepræsentant beskyttelse. Det bliver man nødt til at håndhæve, og stater der ikke er i stand til det det er faktisk de fleste ulande, jeg kender, de er ikke i stand til det. Jeg kan se, at USA har krævet så og så mange inspektører i Colombia som betingelse af frihandelsaftalen i Colombia, og så kræver de, at Arbejdsministeriet skal være stærkere, der skal være flere ressourcer og flere inspektører fra Arbejdsministeriet og sådan noget. De skal også have viljen til det udover at have Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

139 ressourcerne. Det ved jeg ikke, om de får med den der, men det skal der jo til, hvis det skal håndhæves, at arbejdstagerrepræsentanter, som prøver at forsvare arbejdstagernes rettigheder, er beskyttet på en eller anden måde, så skal der noget statslig til, som både har vilje og evne til at beskytte rettigheder. Det er det, som mangler i Colombia. CH: Ja, og den konsekvens, som ikke er til stede. En virksomhed, der opretter et vagtværn et vagtværn, som så begår overgreb på de ansatte det har jo ikke konsekvenser. Jo, det har konsekvenser for de 2,5 eller 3,5%, men for de resterende er der straffrihed. Det er ofte mord, man snakker om her. Det er ikke det, som også bliver straffet her; trusler på liv og helbred eller noget andet det er jo også strafbart. Men det er jo ikke det, vi snakker om. Vi snakker om de alvorlige forbrydelser. Så er der nogle gange, de finder ud af, at dem, der har begået, de har været døde et stykke tid eller noget andet, men de går med i den her statistik. Det er sådant et mafiaregime, som på en eller anden måde bliver ved med at holde fast i den her linje. Nu har den engelske, store bevægelse, som hedder Justice for Colombia, lavet en opgørelse over, hvad der er sket, efter den nye præsident er trådt til, fordi han har et ry, han har brugt masser af penge på blandt andet i EU at slå fast, at han ikke er som den tidligere præsident, men alligevel er der begået en række overgreb, som ikke er blevet retsforfulgt. Det, som vi har haft en diskussion med det officielle Colombia om, er, at: Det er også rigtigt, men det er blevet meget bedre. Men det bliver jo meget bedre, bare fordi man kun slår fem ihjel og sidste måned slog ti ihjel. Så det jo ikke blevet meget bedre og de så stadigvæk ikke bliver retsforfulgt. Det er svært at måle på sådan en målestok. Hvorfor bliver de ikke retsforfulgt? JN: Jeg kan sammenligne med andre lande, jeg kender, som er infiltreret af mafia. Man slog til mod et kartel i Colombia og i Mexico, men man har fået flere karteller, som sloges indbyrdes. Det var en viceanklagemyndighed, en vicechef, i Guatemala, som blev henrettet og udstillet af de der folk, fordi han tillod sig at rejse anklage mod nogle af de mafiafolk. Det er penge eller pistol langt ind i statsapparatet i Colombia og Guatemala og nu også Honduras i stigende grad. Alternativet for politikerne er penge eller pistol. De skriver eller ringer og siger: Vi ved, hvor din datter går i skole, og du ser hende ikke igen, hvis du ikke sådan og sådan. Til gengæld tilbyder de også fine goder, hvis man opfører sig anderledes. Det er på den måde, de opererer. Det går til anklagemyndighed, det går til dommerstand, til de konkrete lokale politimænd, som ofte bliver fanget ind i det der, og det er tydeligt i hæren også i Colombia. CH: For noget tid siden har man konstateret, at chefen for det hemmelige sikkerhedspoliti, det som hedder DAS i Colombia, at han havde overrakt en række hemmeligstemplet oplysninger om fagforeningsfolk, politiske modstandere, til paramilitære styrker, som efterfølgende gør, hvad de gør bedst. Det samme med var det 37 parlamentsmedlemmer, som havde plejet omgang med de paramilitære? Det kommer frem, i og med at man forsøger et pseudoretsopgør med de paramilitære, hvor man giver dem amnesti i et eller andet omfang, de bliver dømt for nogle forbrydelser, men får en voldsom strafnedsættelse. Så kan der være eksempler på husarrest for højerestående. Der var en meget berømt paramilitær leder, Mancuso, han udtalte sig offentligt i pressen, at man nu kontrollerede 37 af parlamentet det sagde han offentligt. Det kan selvfølgelig have været en boasting, men efterfølgende er der i hvert fald 35 eller 37 parlamentsmedlemmer, som har måttet gå af, fordi nogle af de stadigvæk kritiske medier har dokumenteret, at de har været involveret i paramilitær aktivitet. Det sker ved de her offentlige høringer, der skal være, når paramilitære afleverer våben, eller hvordan det nu fungerer med den amnestiordning som også er meget kritiseret af stort set alle menneskerettighedsorganisationer, fordi den ikke betragtes som et rigtigt opgør, fordi alt for mange går fri, og alt for mange fortæller ikke det hele af, hvad de har gjort. Hvad kan man gøre? CH: EU, USA og Canada kunne stoppe med at betragte Colombia som en økonomisk allieret, så længe det er et regime, som på ingen måde respekterer nogen af de indgåede konventioner eller nogle af de ganske almindelige menneskerettigheder. Du kan sammenligne Colombia med nogle af de værste lande i verden, men de har bare den her åbne økonomi. Nu er jeg meget kritisk, fordi jeg simpelthen ikke kan begribe, hvorfor man er så hjertelige over for Colombia. Det eneste, jeg kan se, de gør rigtigt, hvis man skal sige det, det er, at de har valgt den økonomiske model, som USA og EU har valgt. Men hvis man tager politikken ved siden af; det forstår jeg ikke, at man kan acceptere. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

140 JN: Men det er også storpolitik netop det der med; hvad kan man som allieret? Fordi, det er ved at splitte ILO s årlige konferencer flere gange at hele fagbevægelsen mener, de skal stå forrest i behandlingen i det, der hedder Applikationskomiteen dernede hver juni måned er der en verdenskonference for ILO i Geneve. Arbejdsgiverne sammen med USA, nogle gange EU, nogle gange ikke, de står og siger: Nej, Colombia skal ikke behandles, fordi det ikke er en alvorlig sag, så siger fagbevægelsen, med nogle regeringsrepræsentanter, på den anden side: Jo, Colombia er et af de værste steder i verden med de mest systematiske krænkelser. Men det har været ved at resultere i arbejdsgivernes udvandring [griner]. Men USA vil nu presse på for deres frihandelsaftale, som har været suspenderet af kongressen pga. overtrædelser af menneskerettigheder, at den kommer igennem. Som udgangspunkt for det har de forhandlet den her handlingsplan, underskrevet 7. april 2011, hvor de peger på det gør EU ikke engang hvad der skal forbedres; det der jeg sagde med, at der skal ansættes nogle flere inspektører, 480 arbejdsinspektører har man lavet aftale om, skal ansættes. Kriminalloven skal reformeres, kooperativer man har brugt kooperativer til at forhindre folk i at organisere sig fagligt, en slags vikarbureauer og så kollektiv overenskomst og nogle flere punkter. Men de sætter fingeren på nogle af de ømme punkter, som USA har taget op, og der har været folk i USA, som har arbejdet med det og har peget på de svagheder, og det har man taget forholdsvis alvorligt for at få frihandelsaftalen igennem, det er ikke for etikkens skyld. Det er for, at kongressen skal vedtage frihandelsaftalen. Så har man indgået den her aftale. Er handlingsplanen realistisk? JN: Det ved jeg ikke. Det er formentlig sandsynligt når storebror USA siger, de skal, så skal de. Men der står, at der skal ansættes 100 nye inspektører i år og 100 næste år, at man skal finde budget til det, osv. USA vil formodentlig med ulandsbistanden i den ene hånd og stokken i den anden tvinge det igennem, men om de inspektører laver det, som de skal, det er et helt andet spørgsmål. Eller om de bliver købt? JN: Ja, korruptionen på den måde er jo også slem. Er der en tidsplan eller en tidsfrist? JN: Jeg havde ikke forestillet mig, at et andet land skulle blande sig så meget. Hvis vi skulle lave rådgivning til EU, ville jeg nok sige, at det er klart, der skal stilles nogle ressourcer til rådighed på de områder med retssikkerhed osv., men vi vil se resultater i marken, vi vil se resultater af det, før vi kan gå ind og anbefale, at: Nu kan vi godt gå ind og give grønt lys. Vi vil se, at antallet af mord falder, vi vil se, at antallet af trusler falder, vi vil se, at forbryderne bliver dømt. Det i sig selv at ansætte flere i et korrupt statsapparat er jo ikke målestok nok for, om der sker noget. Men jeg ved ikke, om det er realistisk, at de gør det, men jeg tror næsten, det er det. CH: Det er jeg også bange for. Colombia er godkendt til handel med EU igennem et GXG+ program, hvor der er stillet krav om, hvordan man etisk skal opføre sig, og man har vel ikke opfyldt et eneste af de krav. Man har bare handlet. Så er spørgsmålet: Når man får en handelsaftale, vil man så i de krav, der er skrevet ind i det (/), hvorfor skulle man følge de krav? Man skal selvfølgelig se nogle konsekvenser. JN: Selvom jeg ikke tror, at det USA gør, er på nær nok, og deres hensigter ikke er de samme som fagbevægelsens hensigter, så interesseret det mig lidt, fordi jeg synes faktisk, at EU er faldet ned på et niveau, hvor vi ligger under USA s niveau i aktivisme for at forsvare rettigheder, arbejdstagerrettigheder. Jeg synes, det er pinligt. Vi har altid gået og bildet os selv ind, at det gamle Europa og menneskerettighederne var i højsædet, men som jeg ser det lige i øjeblikket, så er EU (/). Det hér [peger på USA s handlingsplan] er en plan for, at de skal forbedre sig, for at frihandelen kan træde i kraft. EU, de siger bare i teksten også hvis du læser Ole Christensens redegørelse der må ikke ske forringelser i forhold til det bestående niveau. Hvis du kigger på miljøstyringen, hvis du kigger på etisk politik i virksomheder; man snakker løbende forbedringer. Det gør EU s krav til Colombia for frihandelsaftalen ikke, den snakker ikke om forbedringer, den siger bare, at man ikke må bruge en forringelse til at vinde yderligere konkurrencefordele. Det er jo en aftale, der lukker op for, at Colombianske virksomheder skal kunne operere på det europæiske marked, alle de offentlige institutioner i Europa, dem der hedder EU institutioner, der skal Colombianske virksomheder kunne komme ind og byde det er nogle af de privilegier, de får, bare for at nævne noget. Og derfor synes jeg, at vores krav til overholdelse af arbejdstagerettigheder er alt for svag. Dit felt er selvfølgelig, om virksomheder kan gøre noget ja, det Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

141 kunne de. De er frihandelsliderlige, undskyld mig, men de kunne jo godt have en etisk politik, som også ude i det offentlige rum sagde: Vi bakker op om, at der skal stilles hårdere krav. Fordi, når man ser på, hvad det også betyder, så betyder det også, at virksomheder fra de pågældende lande, vi laver frihandelsaftaler med det har været Sydkorea, Indien, og alle de her lande, som faktisk har et meget betændt forhold til arbejdstagerrettigheder. Vi er ved at indgå en frihandelsaftale med Indien, og de er nogle af de mest ihærdige til at undgå arbejdstagerrettigheder på verdensplan de kunne da godt gå ud en gang imellem og støtte os andre, fordi de får også hård konkurrence også på det hjemlige EU marked fra firmaer, som er vant til at gebærde sig under forhold i Colombia, for eksempel, hvor man ikke skal opfylde kravene. Men kortsigtet interesse spænder ben for, at virksomheder kan se den politiske rolle, som de også kan spille så vidt jeg kan se. De vil gerne stå godt med alle regeringer i verden, fordi de skal operere. Mærsk, for eksempel, hvis man forestiller sig de kræfter i deres etiske politik, de går ud og kritiserer i Colombias regering, så vil jo den Mærsk-kontrollerede del af havnen lukke og de konstellationer, de har på olieudvinding, og jeg ved ikke hvad [griner]. Det er jo et politisk spil. CH: Hvis Colombia kan blive ved med at være et attraktivt sted, hvor man kan investere og få ret relativt højt udbytte og stadig producere nogle varer, så bliver det produktionslandet, og så udgår al produktion fra Colombia til Venezuela, Peru, Ecuador, Bolivia, og der nedad, imens der ikke bliver lavet produktion heller ikke egenproduktion i Venezuela eller Ecuador, fordi det ikke kan betale sig du kan producere billigere. Fordi, i de to lande er der eksempelvis en mere stærk fagbevægelse, som har mulighed for at gennemføre nogle helt basale, rimelige krav. På den måde spiller Colombia en destabiliserende rolle for hele regionen, og det, er jeg bare bange for, er det, som den også bliver brugt til. Og det er jo også storpolitik. JN: Fra EU s forhandlingers side var det Ecuador og Bolivia, man ikke kunne imødekomme krav, så det blev på daværende tidspunkt de mest reaktionære regimer, Colombia og Peru nu har Peru så til dels skiftet farve i mellemtiden, heldigvis. Men i sådan nogle spørgsmål, som kunstige måder at undgå faglig organisering på ved at splitte firmaerne op og udlicitere til små underleverandører, der var Ecuador lige så slem, eller værre end Colombia, men der har de simpelthen gennem lovgivning fået standset den trafik, så retten til at organisere sig blev meget mere alment accepteret. Men det bliver ikke præmieret herfra. CH: Nej, det gør det ikke. Det var dem, som skulle have en politisk aftale og en toldnedsættelse, når man levet op til nogle af ILO s basale rettigheder, sætte procenten ned på tolden. Nu sker det jo faktisk over for Colombia. Nu får vi en bedre mulighed for at sælge nogle af deres råprodukter, men også nogle af deres forarbejdede produkter. Så det, danske virksomheder kan gøre, hvis de skal have en leverandør i Colombia, det er for det første at kritisere frihandelsaftalen og for det andet gå i dialog med nogle lokale magter, som kan holde øjne og øre åbne? CH: Ja, og fagbevægelser, socialbevægelser, og gå ind i arbejderforhold, at de får lov til at operere frit og sætte ind på det. Man bliver nødt til at lade være med at tænke så kortsigtet, fordi en hurtig gevinst er at fortsætte med tingene, som de er, men på længere sigt så er det den diskussion, som også sker her i øjeblikket; det er for dyrt her, en arbejdstime er for dyr her i forhold til Tyskland, og i Tyskland er det for dyrt i forhold til Polen og Ukraine osv. Hvis ikke der sker et løft på verdensplan men det er den anden spiral, der foregår så er der ikke nogen mennesker, som kommer til at (/), så er det ikke en positiv spiral. Det er det måske for aktionærerne, men det er for en kort stund. Det er også et spørgsmål om at kigge på det på en anden måde fra virksomhedens side. Jeg har fået svar på mine spørgsmå og mere end det. Er der noget I vil tilføje her til sidst? JN: Jeg synes, det er et meget spændende emne at se på, hvordan virksomheder skal forholde sig til lande, der har et dårligt regime, korruption, manglende overholdelse af rettigheder. Det bliver relevant i flere andre steder end i Colombia, men for fagbevægelsen er Colombia det værste, fordi det er der, de mest voldelige metoder bliver brugt. Men jeg kan også pege på Honduras, hvor der har været statskup, og vores analyser af det kup, der foregik, var, at det foregik under kup-vilkår, det var ikke demokratiske vilkår. Skal virksomhederne forholde sig til det? Lige i øjeblikket er der et voldsomt overgreb et helt andet sted i verden mod fagbevægelsen på Fiji-øerne i Stillehavet. Derfra importerer man sukker, og det bliver solgt som Fairtrade sukker. Skal Fairtrade-mærknings-organisationen interessere sig for med Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

142 deres code of conduct osv. hvordan staten begår overgreb på arbejdstagernes rettigheder, fysisk tramper på tillidsmændene nede i sølen, forbyder dem at fungere som tillidsmænd og fungere kollektivt. Det synes jeg, man skal. Jeg kan ikke se, at virksomhederne kan leve i en verden, hvor man er afskåret fra at kræve, at staterne påtager sig sin del af ansvaret for håndehævelse af arbejdsrettigheder og menneskerettigheder, det kan jeg ikke. Og derfor bliver virksomhedernes diskurs lidt hul, når de snakker om at påtage sig et etisk ansvar, men når man nøjes med mikroniveauet og ikke vil gå op i en lidt større ramme og så vil de ikke engang gøre det på mikroniveau. De ligger røgslør ud, fordi de skjuler, hvad de har fundet ud af i den audit-rapport der, for eksempel. 1:04: DR P1 Dokumentar: DONG vil nu undersøge om minearbejdere bliver syge, I studiet: I Colombia: Tomas Buch Andersen [TBA], journalist og interviewer, DR P1 Dokumentar. Louise Münter [LM], pressechef og CSR ansvarlig, DONG Energy. Niels Lindvig [NL], reporter, DR P1 Dokumentar. Abraham Korman, miljøchef. Carlos Hernández, tidligere minearbejder, Cerrejón. Jose Luis Morales Vega, tidligere minearbejder, Cerrejón. Edgardo Viñeta, tidligere minearbejder, Cerrejón. Eduardo Puche, tidligere minearbejder, Cerrejón. Orlando Cuello, fagforeningsformand, Sintrachaneme. Anonym, lokal læge. Emilio Ramón Peréz Diaz, lokal indbygger, Tabaco. Philip Potdevin, chef for menneskelige relationer, Cerrejón. Dr. Rodrigo Daza, medicinsk chef, Cerrejón. Hugo [?], chef for arbejdsmedicinsk klinik, Cerrejón. Julio Gonzalez, chef for socialt ansvar, Cerrejón. Edgar Sarmiento, mægler mellem lokalsamfundene og Cerrejón. Alirio Uribe, advokat for Tabaco-samfundet. TBA: Mere end ¼ af den kul, der brænder for at give os strøm og varme i Danmark, kommer fra én og samme mine i Colombia. De folk, der har arbejdet i minen i årevis, klager over dårlige lunger af kulstøvet, nogle ligefrem over lungekræft, over ledsmerter efter arbejdet med rystende maskiner, og over forgiftninger efter arbejdet med kemikalier. Halvdelen af minens arbejdere er ansat af underleverandører, og de nyder endnu mindre beskyttelse end de fastansatte. Og minens naboer, dem der er tilbage efter, man ryddet jorden, de klager over en hverdag med ødelæggende kulstøv og forurening. TBA: Sådan lyder anklagerne mod Cerrejón minen, verdens største åbne af slagsen. Men selv om DONG Energy og Vattenfall, der køber kullerne til Danmark, nok er klar over problemerne, synes de at læne sig tilbage i tillid til, at mineselskabets egne flotte rapporter giver hele sandheden. De foretager ingen grundig kontrol eller tjek. P1 Dokumentar fortæller i dag, i samarbejde med DanWatch, for første gang, hvordan arbejderne lider, fagforeningerne kæmper, og omgivelserne håber på bedre tider. Derefter har vores mand i Colombia konfronteret minens ledelse med anklagerne og spurgt i FN, hvad de synes om forholdene. Og her i studiet sidder DONG Energy s CSR chef for at give sit svar. [TBA fortæller kort om anden del af programmet] Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

143 TBA: I 2005 kom det frem, at tre fagforeningsfolk var blevet henrettet i forbindelse med kulminedrift i Colombia. Beskyldninger om tætte bånd til kulminen Drummond skabte bølger også i Danmark, for Drummond var leverandør til DONG. På Folketingets talerstol sagde daværende finansminister, Thor Pedersen, at det ikke måtte ske, og at det ikke måtte ske igen. Og så trak DONG sig ud. Men de fik en ny samarbejdspartner. Den nye samarbejdspartner er minen Cerrejón. Den står for mere end ¼ af kul til Danmark, men heller ikke den holder man i ørerne. Niels Lindvig har besøgt den. NL: Det er svært at se det for sig, det lille samfund, som engang lå dernede, hvor et kæmpemæssigt gråt hul nu breder sig dybt under besøgsplatformen. Men lige her lå den lille ørkenby Tabaco. Elendige lerklinede huse, javel, men alligevel et samfund med kirke og skole. De sorte striber, der lige som lagkagefyld løber på skrå gennem hullet, afslører hvorfor Tabaco måtte lade livet og blev fjernet. Det er kul. Eftertragtet kul med lavt svovlindhold og som kun efterlader lidt ask. Kullagene ligger tæt på overfladen, derfor denne åbne mine, verdens største, her i ørkenlandskabet i Guajira, i det allernordligste Colombia. Heden er intens, og det er støjen også fra de helt grotesk store lastbiler og gravemaskiner, som arbejder langs siderne med at bryde op sten og kul og køre det væk ad den spiralvej, der går fra bunden og op til toppen af bruddet. Selvom vejen og området uafladeligt vandes af tankbiler med sprinklere, er luften sløret af gråt støv. Miljøchef, Abraham Korman, forklarer at det ikke kan undgås at området indimellem, især i den tørre sommervind El Niño, som vi har lige nu, bliver generet af støv, og også af støj. [Abraham Korman udtaler sig på spansk] NL: Abraham Korman har opstillet ti målestationer i minen og uden for i de små bysamfund, som ligger tættest på. De fortæller om de internationale grænser for småpartikler, det er de farlige, bliver overskredet. Sker det og det er kun sket én gang, forsikrer han bliver både lokale og statslige myndigheder involveret på stedet. Her er kul til mange år endnu, men en gang bliver det almindelig ørken igen. Planen ligger klar for at fylde ud og lægge vækstjord på og sand og plante ørkentræer og græsser, som kan tåle heden og holde på jorden under de få, men intense, regnskyl. Den proces er allerede i gang i andre dele af mineområdet, hvor bruddet er lukket ned. Man planter og genskaber naturen, så godt man kan. Så med tiden gror også dette store åbne gråsorte sår til, men det samfund som var, Tabaco, er for altid væk. TBA: Ja, et forsvundet samfund, dér hvor Colombias mest moderne mine producerer kul blandt andet til danske DONG og Vattenfall. Som vi har nævnt, har DanWatch, en organisation hvis primære formål er at sætte fokus på udnyttelse af arbejdskræfter og naturressourcer i udlandet, i efteråret undersøgte netop arbejdstager og -miljøforhold omkring minen. Undersøgelsen er finansieret af Danida, og P1 Dokumentar har som de første fået adgang til de mange interviews med ansatte, fagforeningsfolk, læger, antropologer og advokater. På baggrund af det omfattende materiale kan vi her fortælle og dokumentere arbejdstagersidens og naboernes version af arbejdet og konsekvenserne af dét i Cerrejón. [Mænd, der taler spansk.] TBA: Det er så varmt i lokalet på Fata Mar Hotellet i Colombia en eftermiddag i oktober sidste år, at airconditionen er ved at brænde sammen. Stemningen er på kogepunktet, nogle af de mere end 50 fremmødte støtter sig på krykker, én har en plastikhalskrave på. De kæmper om at få ordet, ord, som skal være spydspidsen i den strøm af vrede, som har hobet sig op. Mødedeltagerne er nuværende og tidligere arbejdere i Cerrejón-minen, og de har dét til fælles, at de alle er blevne syge af arbejdet i minen. Carlos Hernández vrider sit ansigts folder, da han på krykker stavrer sig ind i rummet ved siden af for grædende at fortælle sin historie. [Carlos Hernández fortæller på spansk. Oversat af reporter:] I øjeblikket er jeg nødt til at tage medicin, der forringer mit immunforsvar, og jeg kan risikere at få flere sygdomme, fordi jeg ikke får den behandling i tide, som jeg bør få. TBA: Efter mere end 20 års arbejde med udgravningsmaskiner, bæltetraktorer og nivellører i minen, er Carlos Hernández krop og knogler rystet, og det er ikke bare rygsøjle, nakkehvirvler, knæ og skuldre, der smerter, nu venter han også på en ny hofte. Havde Carlos Hernández udført det samme arbejde med bæltekøretøjer, trucks og entreprenørmaskiner i Danmark i seks til otte år, bare seks til otte timer om dagen, ville Arbejdsskadestyrelsen have anerkendt hans skader som arbejdsbetinget. I Cerrejón har han arbejdet i 27 år, 12 timer om dagen, altså mere end dobbelt, dobbelt så meget, men minens læger holder fast i, at Carlos Hernández skader intet har at gøre med hans arbejde. Ifølge minearbejdernes fagforening, Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

144 Sintracarbon, var der i Cerrejón-arbejdere med lidelser i bevægeapparatet. Det overrasker ikke Carlos Hernández, der måtte trække sig tilbage på pension før tid. [Carlos Hernández fortæller på spansk. Reporter oversætter:] Det udstyr, jeg opererede, var udstyr, der var i for dårlig stand. Flere gange var jeg på værksted med det og måtte flere gange stoppe med at arbejde med det. Fra værkstedet kom det tilbage, uden at de havde gjort noget ved det, fordi der ikke var reservedele. TBA: Når de store maskiner bliver renset for støvet fra minens kul, har man i mange år brugt benzen og dichlormethan. I den del af mineoperationen har Jose Luis Morales Vega arbejdet i mere end 20 år. Der har han stået og indåndet dampe fra de to stoffer. Stoffer som, ifølge det danske Arbejdstilsyn, begge er kræftfremkaldende. Ifølge selskabets egne målinger er mængden i renseområdet mere end dobbelt så stor, end hvad både danske og colombianske grænseværdier tillader. En stikprøveundersøgelse, som mineselskabet foretog sidste år, udtog 40 personer som arbejdede med at rense maskinerne. Af dem viste 21 tegn på forgiftning, altså mere end hver anden. Det gælder for eksempel Jose Luis Morales Vega, som har svært ved at sove, lider af hukommelsestab og af hovedpine. [Jose Luis Morales Vega taler spansk. Reporter oversætter:] Det er klar, at det giver mig kraftig hovedpine, søvnløshed, tab af korttidshukommelse. Det gør mig rasende, rigtig vred. Hidsig. Også overfor min egen familie. Min kone. For nylig var jeg irriteret, og jeg ønsker ikke at være irriteret. Men det er produktets skyld, det der er i min krop. Derfor reagerede jeg på den måde. NL: Men Cerrejón anerkender ikke Jose Luis Morales Vegas sygdom som arbejdsrelateret. Heller ikke de symptomer, som Edgardo Viñeta fremviser, skyldes, ifølge selskabet, arbejdet i minen. Viñeta er også med på mødet på Fata Mar Hotel. Han har arbejdet med rensekemikalierne, han lider af det, vi på dansk kalder kronisk obstruktiv lungesygdom, og den sygdom bliver oprindelig diagnosticeret som en arbejdsskade, men det ændrede selskabet senere, så hans udbetalte pension i dag er væsentligt lavere, end hvad den ellers ville have været. [Edgardo Viñeta fortæller på spansk. Reporter oversætter:] Her i området, hvor jeg arbejder, er der dampe. Kemiske, som benzen, vasol samt andre kemiske stoffer, der har givet mig min åndedrætssygdom. Kronisk obstruktiv lungesygdom. I starten blev den diagnosticeret som arbejdsrelateret, men det ville firmaet ikke acceptere, og efter at selskabet havde bestukket den myndighedsperso,n der vurderede min tilstand, blev grunddelen i min sygdom ændret. Så fremstod den som en almindelig sygdom. Det påvirket så udbetalingen af min pension. Hvis det havde været en arbejdsrelateret sygdom, ville jeg få udbetalt 100% af min løn, som jeg fik fra firmaet, men nu får jeg næsten, hvad der svarer til minimumsløn, svarende til små kroner. For dét kan man ikke føre et værdigt liv her i Colombia, eller forsørge en familie, eller uddanne dem. TBA: I Cerrejón minen er man holdt op med at bruge benzenholdige produkter til at rense maskinerne. Men ifølge fagforeningen Sintracarbon bliver folk stadig syge af at indånde bly og kulbrinter. Mineselskabet vil stadig ikke anerkende dem som arbejdsrelateret, de symptomer fra tidligere tider som arbejderne stadig lever med. TBA: Den store åbne minegrav er, som vi hørte Niels Lindvig fortælle, omgivet af en ørken af støv. I luften hvirvler kvartstøv og kulstøv. Ifølge WHO kan kvartstøv være kræftfremkaldende, og årtiers eksponering for kvartstøv uden tilstrækkelig beskyttelse kan udvikle sig til den uhelbredelige og i nogle tilfælde dødelige lungesygdom silikose. En undersøgelse af 600 ansatte foretaget af fagforeningen Sintracarbon i 2002 viste, at 150 af dem, altså hver fjerde, havde problemer med lungerne. Eduardo Puche har i mere en 20 år kørt de store maskiner. De første mange år uden maske eller sikkerhedsudstyr. I dag hiver han efter vejret, når han fortæller sin historie. I seks år i træk undersøgte mineselskabets læger ham jævnligt, men hver eneste gang fik han besked om, at han var rask. Derfor ofrede han til sidst selv penge på at se medicinske specialister, og nu har han for nyligt fået konstateret lungekræft. Han mener, den lage ventetid kun har gjort hans lidelser værre, og at selskabet bevidst har skjult testresultater for ham, som vil påvise, at han var syg. [Eduardo Puche fortæller på spansk. Reporter oversætter:] Vi kan ikke se os fri for, at firmaet manipulerer med lægerne efter deres forgodtbefindende. De manipulerer med størstedelen af myndighederne i området, og firmaet giver dem penge, da vi lever i et Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

145 meget korrupt land. Og det kan vi ikke dække over. Men firmaet manipulerer med næsten alle de eksperter, de vil. TBA: Selv om nogle af arbejderne udsættes for de farlige stoffer, så er Cerrejón ikke en højrisiko arbejdsplads. Og det har Cerrejón-minen heller ingen interesse i at blive. For i så fald vil mineselskabet være forpligtet til at lade sine ansatte pensionere tidligere og derfor også forpligtet til at betale et højere pensionsbidrag til staten. Det er altså ifølge fagforeningen Sintracarbon og de sygdomsramtes forening ikke en selvfølge, at man kommer sund og rask gennem et arbejdsliv i Cerrejón-minen. Og heller ikke at minen tager ansvaret, hvis man ikke gør det. Det er mere end folk, der arbejder i minen. Ca. halvdelen er direkte ansat af mineselskabet, den anden halvdel er ikke ansat hos mineselskabet, men hos en af de ca. 300 underleverandører, der er købt til at udføre opgaver for selskabet. Og hvad angår de ca arbejdere, er det underleverandørerne, der har ansvaret for, at deres arbejdstagerrettigheder overholdes. De arbejdere, der er ansat af underleverandørfirmaer, får i nogle tilfælde op til 70% mindre i løn, nogle ikke engang mindstelønnen. Og hvor mineselskabet mange steder har forbedret sikkerheden for sine egne ansatte, er fagforeningen og fagforeningsmanden Orlando Cuello, som er ansvarlig for dem, der er ansatte af underleverandørerne, noget mere kritisk over for de mange små private leverandører. [Orlando Cuello fortæller på spansk. Reporter oversætter:] Problemer med at outsource er de ringe arbejdsforhold, den begrænset leverance af sikkerhedsudstyr, dårlig sikkerhed, manglende udbetaling af løn i nogle tilfælde, manglende sygeforsikring, manglende [?] for overarbejde til trods for, at det er lovpligtigt. Firmaet bøjer ikke bare reglerne, de bryder dem. På den måde har vi ikke medarbejdere, men slaver, der arbejder for at få mad. TBA: I juridisk forstand er mineselskabet ikke ansvarlig for forholdene for underleverandørernes ansatte. Men for Orlando Cuello er det falsk varebetegnelse, når mineselskabet udadtil viser, at man tager sig af sine ansatte, og halvdelen af arbejderne så reelt virker under meget ringere forhold. Orlando Cuello s kamp for bedre vilkår for underleverandørernes ansatte har ifølge ham selv en høj pris. Som flere andre fagforeningsledere blev han en dag ringet op af en ukendt stemme, der i klare vendinger fortalte ham, at man ikke brød sig om hans engagement i arbejdstagernes rettigheder. De anbefalede ham kort at stoppe sin kamp og nævnte, at han jo var glad for sine to døtre. Dage senere blev det alvor. [Orlando Cuello fortæller på spansk. Reporter oversætter:] De forsøgte klokken 1 om natten at bryde ind i huset. Men min kone så det og råbte til naboen, og så løb de. På præcis den måde dræbte de en kollega i en lederstilling. Adolfo Gonzalez Montes. De brød ind i hans hus tidligt om morgenen og skar halsen over på ham. TBA: Drabet på Adolfo Gonzalez Montes sidder dybt i Cuello. Fagforeningschef Montes fra Sintracarbon blev mishandlet foran sine 4 børn i sit hjem og derpå likvideret i Efter den begivenhed har fagforeningen bedt mineselskabet om at højne sikkerheden for fagforeningsfolk i Cerrejón, som for eksempel for Orlando Cuello. Men det er ikke sket. TBA: Selv om de sprinklere, som selskabets miljøchef har sat op ved mineområdet, har deres effekt, så spredes kulstøv og stenstøv i luften. Og partiklernes udflugt er noget, man kan mærke i de mange små landsbyer og samfund i udkanten af mineområdet. Det gælder for eksempel den lille landsby Tamaquito med dens 185 indbyggere godt 5 km. derfra. På et hospital i nærheden fortæller en læge, som har bedt om anonymitet af frygt for både sin sikkerhed og sit job, hvad han ser af helbredsmæssige konsekvenser. [Læge fortæller på spansk. Reporter oversætter:] Astma er dét, vi ser mest af, især i regntiden. Efter to-tre timers regn begynder patienterne at komme her. Patienter med astmatiske tilstande, som efter min vurdering kan føres tilbage til kulstøvet, som er her hele tiden. Om morgenen, når jeg møder på klinikken, kan jeg i morgenlyset se det som en sort fortætning på himlen, solens lysende cirkel omgivet af en krans af kulstøv. Alligevel er der ingen, som anmelder noget, fordi det drejer sig om et multinationalt selskab, som ingen vil komme på tværs af. Men befolkningen her, de døjer med følgerne af kulstøvet. TBA: Det oprindelige folk, der har boet i Tamaquito i generationer, fik i 2006 løfte fra mineselskabet om, at man ville finde ny jord til de berørte indbyggere. Siden da har man forhandlet om det. En næsten lignende skæbne ramte landsbyen Tabaco i Det var den landsby, der lå dér, hvor det store åbne brud er i dag. Beboerne husker stadig, hvordan bulldozere efterfulgt af lastbiler bragte lerhuse i knæ og grus, Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

146 hvordan politi og hær tævede indbyggerne, og hvordan eksistensgrundlaget for ca. 100 familier forsvandt. Et samfund forsvandt. Men de ca mennesker er stadig i live, de blev spredt for vinden i egnene omkring minen. Året efter rydningen, i 2002, dømte den Colombianske højesteret, at mineselskabet inden for højst 48 timer var forpligtet til at begynde med at genopbygge samfundet. De ord tog mineselskabet til sig, men indbyggerne i Tabaco er, som Emilio Ramón Peréz Diaz, stadig uden jord. [Emilio Ramón Peréz Diaz fortæller på spansk. Reporter oversætter:] Al den lidelse, vi har været udsat for, skyldtes kullet. Det er deri, det hele bunder. Fordi vi ved godt, at kullet er meget værd, vi ved det, fordi vi er født ind i kulbranchen. Det er kullet, der er skyld i vores lidelser. Nogle af os er døde på grund af kullet. Kullet har slået folk ihjel, er blevet dræbt af det salige kul det forbandede kul, mener jeg, fordi det har ikke givet os nogen udvikling, som de sagde. Udvikling til Colombia, som reklameskiltene sagde. Det har kun gavnet ejerne af kulminerne. [Tilbage til studiet] TBA: Velkommen til Louise Münter, som er pressechef og ansvarlig for CSR, altså corporate social responsibility, det vil sige de etiske aspekter af forretningsførelsen i DONG Energy. Velkommen til. LM: Tak, tak skal du have. TBA: I får 27%, eller I fik i % af al den kul, som I bearbejder fra Cerrejón-minen her i Colombia, og det er den største enkeltleverandør i DONG Energy s foretagende. Er det i orden, at der er arbejdere i jeres forsyningskæde, som skal døje med de sygdomme, som vi her har hørt? LM: Nej, det er absolut ikke i orden. Når man hører sådanne historier, kan jeg ikke undgå, selvfølgelig, at blive berørt af at høre. Jeg synes, det er nogle frygtelige historier. Jeg kender ikke de konkrete sager og kan ikke tage stilling til dem på den måde. TBA: Hvor alvorligt er det for DONG, at de her historier bliver fortalt og eksisterer? LM: I DONG Energy der har vi den holdning, at folk skal gå raske på arbejde og gå rask hjem, og derfor har vi selv meget, meget høje sikkerheds- og sundhedsstandarder i koncernen. Og det er jo også en forventning, vi har til vores leverandører. Vi forventer som udgangspunkt, selvfølgelig at man overholder national lovgivning om sundhed og sikkerhed og arbejdsmiljø, og vi forventer, at [afbrudt] TBA: Lever Cerrejón op til jeres standarder, med dét vi her har hørt fra fagforeningen, og som DanWatch har gravet frem og har undersøgt i Colombia? LM: Med dét jeg hører her; nej, så lever de ikke op til standarder. Der bliver jo også nævnt, at der ikke er nationale standarder for hjælp til medarbejderne, så det gør ikke. Og igen, jeg kender ikke de konkrete sager, så jeg kan jo ikke bedømme, hvad der er op og ned i dem. Men det er klart, at det skal [afbrudt] TBA: Det er jeg med på, at du ikke rigtig kan bedømme. Det vil jeg også lige sige, at vi aftalt på forhånd, at du ikke skal stå til regnskab for hver enkelt oplysning, men hvis det her er sandt, hvilket vi har god grund til at tro det er, er det så i orden? LM: Nej, det er ikke i orden. TBA: Hvad er det specifikt, der ikke er i orden? LM: Det er ikke i orden, hvis det er korrekt, at medarbejdere ikke får den nødvendige hjælp og ikke har det nødvendige udstyr til at beskytte sig imod arbejdsskader. Det er så ikke den erfaring, vi har, nu har vi jo selv været på besøg i minen [afbrudt] TBA: Det kan vi snakke om, men hvis vi lige kan blive ved, hvad det er, du hæfter dig ved, som ikke er i orden. Hvad vil du gerne anmærke overfor Cerrejón på baggrund af det her? LM: Jeg vil gerne anmærke sikkerhedsregler og sundhedsregler. Altså, at medarbejdere er beskyttet mod for eksempel kulstøv, at de er beskyttet mod arbejdsskader, som vi hører, mod vibrationsarbejdsskader fra maskineri. Det skal de selvfølgelig være. De skal have den nødvendige hjælp. Og det skal anerkendes, selvfølgelig hvis det er arbejdsskader, så er det arbejdsskader, og det skal anerkendes. TBA: Og det gælder også for folk, som har fået de her skader eller lidelser, før eventuelle nye sikkerhedsforhold blev bragt ind, altså gamle skader så at sige, fra minens historie? LM: Nu har der jo været et ejerskifte i minen, så hvordan det juridisk hænger sammen i Colombia, det kan jeg ikke udtale mig om, hvad reglerne er der. Så det kan jeg ikke bedømme, men det ville jo være normalt i Danmark, at man anerkender fortidens synder. Men jeg kender ikke de specifikke regler for Colombia. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

147 TBA: Ok. Du siger så, at I har været på et besøg dernede i efteråret Der var I nede og besøge minen for at se på forholdene. Hvem talte I med, da I var der? LM: Der talte vi blandt andet med læger. Vi talte med den ansvarlige for sikkerhed og direktør for Cerrejón minen, og var på rundvisning. Det var repræsentanter fra vores indkøbsafdeling, der køber kullet og handler med Cerrejón-minen direkte, og det var en medarbejder fra CSR, som har lang erfaring med at tage ud og se på internationale virksomheder og leverandører. TBA: Så I har talt med, hvad kan man sige, alle dem der bliver anklaget, som vi har hørt det her i det hér indslag? LM: Ja. TBA: Men I har ikke talt med fagforeninger, og I har ikke talt med nogle af de nabofolk og lokale, som retter kritik mod selskabet? LM: Nej, det har vi ikke. TBA: Ok. Da vi præsenterede mineselskabet for de her oplysninger, så inviterede de vores reporter Niels Lindvig op til minen på en tur lidt svarende til den, som DONG Energy har været på, som jeg forstår det på rundtur og møde en række chefer og repræsentanter for Cerrejón-minen. Vi vender tilbage til dig, Louise Münter, efter Niels Lindvigs reportage her fra Cerrejón. Hans tur gik derop sidste weekend. NL: Hvis ikke det var religiøs blasfemi, kunne man næsten sige, at i Colombias Guajira-provins falder der ikke et blad til jorden, med mindre mineselskabet Cerrejón har bestemt det. Selskabets logo er overalt: på skoler, klinikker, i lufthavnen der er en flyveplads, der bare hedder La Mina, Minen. Ørkenprovinsens relative velstand kommer fra dét kul, som mineselskaber bryder. Cerrejón er kongen, der leverer arbejdspladser og indkomst til arbejdere og deres familier. Som vi har hørt, har kritikken af Cerrejón været hård, især i relation til tvangsflytninger af små samfund for at skabe plads til minedrift, og også for den måde Cerrejón har behandlet sine ansatte i tidens løb. Et af de udtryk, man hører allermest i forbindelse med Cerrejón, er: Pasivo Sociales, Sociale Passiver eller Social Gæld. En uafhængig rapport, men bestilt af virksomheden selv, siger klart og tydeligt: Cerrejón kunne gøre mere for at bidrage til et bedre liv for de folk i de berørte samfund. Rapporten er fra 2008, altså 2 år gammel, den nævner også, at det halter med at tage arbejdsskader alvorligt, når for eksempel fagforeninger klager over, at virksomheden bagatelliserer antallet af støvrelaterede sygdomme. Siden rapporten kom, er der kommet mere skub i udviklingen omkring Cerrejóns sociale gæld. Nye [?] er bragt ind i ledelsen, og forhandlinger med beboerne i området om genhusning har taget fart. Der er også ansat nye læger, eksperter i arbejdsmedicin. Arbejdsprocesser er blevet ændret, og nyt maskinelt indkøb, som mindsker omfanget af støv og rysteskader, men ikke eliminerer dem. Der er altså sket en udvikling, men fortidens synder kniber det fortsat med. Hvad med dem, der er blevet syge? Da jeg nævner navnene på de forhenværende ansatte, P1 Dokumentar har sager på, genkender Cerrejóns chef for menneskelige relationer, Philip Potdevin, umiddelbart. [Mænd taler spansk.] To af Cerrejóns cheflæger er også til stede sammen med den ansvarlige for samarbejdet med fagforeningerne. Cerrejóns mangeårige medicinske chef, Dr. Rodrigo Daza, kan i de tre sager kun erindre tilfældet Carlos Hernándes, hvis sygdom ifølge ham ikke er arbejdsbetinget. [Mand taler spansk.] Hvad angår Eduardo Puche og hans luftvejssygdom, som kan være støvlunger eller silikose, så tvivler Hugo [?], der er chef for Cerrejóns arbejdsmedicinske klinik med uddannelse i blandt andet Sverige og Danmark, på, at det har noget på sig. I hele Cerrejóns historie har vi kun haft ét enkelt tilfæld,e som er blevet defineret som støvlunger, og det tilfælde er stadigvæk til diskussion, siger han. [Mand taler spansk.] Men selvfølgelig optræder andre arbejdsbetingede sygdomme; allergier, hudsygdomme, andre luftvejssygdomme og muskelskader. [Philip Potdevin taler spansk.] Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

148 Chef for Cerrejóns Human Capital, Philip Potdevin, føjer til, at en virksomhed af Cerrejóns type og størrelse selvfølgelig render ind i arbejdsskader og sygdomme: Vi benægter ikke, vi har den slags problemer, men det er altså langt færre tilfælde, end fagforeningen påstår overfor hele verden. [Philip Potdevin taler spansk. Reporter oversætter:] Det er ikke os, der bestemmer, om en sygdom eller skade er arbejdsbetinget. Det bestemmer Colombias nationale råd til fastsættelse af invaliditet. [Philip Potdevin taler igen spansk.] Selvom han er træt af fagforeningerne, som strammer den, som han ser det, overdriver problemerne, fastholder Philip Potdevin, at Cerrejóns forhold til fagforeningerne er rigtigt godt: Her har ikke været en ulovlig strejke i 21 år. [Mand taler på spansk.] Alvaro Lopez er ansvarlig for Cerrejóns samarbejde med fagforeningerne. Han er arg over påstande, om at arbejdere sortlistes og fyres. Jeg nævner, at 185 arbejdere inden for kort tid, ifølge fagforeninger og advokater i hovedstaden Bogota, er blevet fyret for at melde sig ind i fagforeninger. [Mænd taler på spansk.] Philip Potdevin bryder ind og forklarer, at: Man må skelne mellem de arbejdere, som er fastansatte af Cerrejón, og dem, som arbejder for underleverandører. Så længe underleverandørerne overholder Colombias love, respekterer vi deres frihed til at drive virksomhed, som de vil. Og selvfølgelig er der forskel på den løn, som deres ansatte får, og vores fastansatte. Sådan er virkeligheden. Men så længe loven overholdes, respekterer vi det, det vedkommer ikke os. Men Cerrejón har et revisionskontor, som hele tiden overvåger, at underleverandørerne som minimum overholder loven. Bliver der problemer med én, får han besked om at rette ind, og sker det ikke, hæver vi kontrakten. Ellers blander vi os ikke. Når det gælder minearbejderne sikkerhed til gengæld, så stiller vi krav, som er større end dét, som lovgivningen foreskriver. Her følger vi ikke Colombianske standarder, men internationale, og det skal underleverandørerne også gøre. Chefen for den arbejdsmedicinske klinik, Hugo [?], indskyder, at historier om at underleverandørers ansatte har dårligere sikkerhedsudstyr end de fastansatte, er vås. Sikkerhedsstandarderne er de samme for alle. Fastansat eller ej, hvis man arbejder, hvor der er dampe, støv eller støj, skal udstyret opfylde præcis de samme betingelser, og Cerrejón har det bedste udstyr til minedrift, som kan købes for penge i verden, siger han. [Mand taler på spansk. Reporter oversætter:] NL: Når man bevæger sig rundt i minen, er det svært at tvivle på, at sikkerheden bliver taget alvorligt og ligger højt over andre Colombianske miner, men virksomheden har fortsat et regnskab med fortiden, et stort regnskab, som den ikke kan løbe fra. Og underleverandørerne som beviseligt fyrer og i enkelte tilfælde forfølger ansatte, som søger ind i fagforeninger, får ikke noget modspil dér fra Cerrejón. På den ene side er der altså en positiv udvikling igang på miljø- og sikkerhedsområderne i Cerrejón-minen, på den anden side er den svære erkendelse af de grove overtrædelser, som er begået. [Musik fra reklamefilm.] NL: Cerrejón bruger mange kræfter og penge på at fortælle omverdenen, hvor betydningsfuld og vidunderlig en virksomhed den er for Colombia i almindelighed og Guajira-provisen i særdeleshed. Og det er ikke usandt. Når det gælder genskabelse af naturen, for eksempel, er Cerrejón blevet et mønstereksempel til efterfølgelse, det samme gælder for så vidt arbejdsmiljøet i minen. Men mens forruden mod fremtiden er pusset, så er bakspejlet fortsat sløret. [Reklamefilm forsætter] Julio Gonzalez har kun været ansat i Cerrejóns ledelse i 3 år. Det seneste som direktør for socialt ansvar, som det hedder. Han siger, at han indså, at selskabet kunne producere hundredevis af reklamefilm om dets egen fortræffelighed, og lige lidt ville det hjælpe, hvis ikke især spørgsmålet om erstatning til indbyggerne fra den bulldozede by Tabaco blev løst. Og det samme gælder for så vidt genhusningen af andre berørte samfund: Roche, Chancleta, Patilla og Tamaquito. Colombias regering sagde, ifølge Gonzalez, at det ikke var nødvendigt at genhuse Tabacos beboere, Tabacos eliminering var foregået efter bogen, og alt var skudsikkert også selvom en Colombiansk højesterets afgørelse fra 2002 fastslår, at der skal bygges et nyt Tabaco øjeblikkeligt. Det er så 8 år siden. I modsætning til dele af den gamle ledelse, har Gonzales ingen problemer med at erkende, at der bliver begået fejl løbende. Cerrejón ønsker at undgå dem og derfor vil nyde godt af, at hele tiden blive holdt i nakkehårene af såvel lokal som internationale Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

149 grupper og kunder som for eksempel danske DONG. I maj i år skal 25 familier fra Roche efter planen flytte ind i nye huse i San Francisco eller Nuevo Roche. Husene er lige nu under opførelse, ligesom en kirke, en skole, et vandtårn, og et rensningsanlæg. Der er tale om en helt ny lille by. Det har kostet kræfter at komme hertil, men når det går skævt, så er det ikke altid kun Cerrejóns skyld. Processen foreskriver, at alle berørte familier skal høres, dvs., de skal være enige om, hvordan deres huse skal være og se ud, hvor stor haven skal være, hvor fodboldbanen skal ligge, og kirkegården og parken. Det er også en proces, som i sin natur kan friste til at kræve mere, end rimeligt er måske. Aben for sammenbrud vil næsten altid havne hos mineselskabet. Det kan ifølge Edgar Sarmiento, som selv er lokal og står for minens kontakt til lokalsamfundene, være lidt af et mareridt at forhandle de her ting på plads. Et endnu større problem er, at de penge, som minen skal betale i kompensationer og royalties, ifølge Colombiansk lov, skal afleveres til de lokale myndigheder. Borgmestre og byråd. Og det vil være synd at sige, at korruption ikke har fundet vej til Guajira faktisk forsvinder mange af pengene lige netop der. Politikere og embedsfolk stjæler dem. Der er mange hensyn at tage, men det største problem er, at Cerrejón har været så langsom til at erkende sit ansvar og handle, at nogle familier er flyttet. Vil de flytte tilbage? Hvis nej, skal de så have en anden erstatning? Og hvad med de døde? Og hvilke af børnene skal have hvad? [Mand taler på spansk.] Men miseren skyldes udelukkende, at Cerrejón ikke erstattet den gang skaderne skete, men forsøgte at trække ud og lade glemslen sænke sig hvad den ikke gjorde. Når det drejer sig om Wayüu-indianerne omkring Tamaquito, så har Cerrejóns behandling af dem været genstand for hård international kritik. Deres muligheder for traditionel fiskeri og jagt er blevet ødelagt gradvist, og Wayüu samfundet er langsom blevet omringet og kvalt af minens vækst. Også her forhandles kompensation, men da Wayüu aldrig har haft en samfundsstruktur med en leder, så skal der forhandles med alle familier enkeltvis. Det tager tid, men også det er resultatet af, at Cerrejón i årevis ikke har forsøgt at løse problemerne. Edgar Sarmiento er ellers tilfreds med, at det også har lykkedes for Cerrejón at forhandle en aftale på plads med de tidligere indbyggere i Tabaco. Det er snart 10 år siden, at den by blev jævnet med jorden. Familierne bor nu spredt over hele halvøen, men har en organisation til at forhandle deres genhusning. Den ansete internationale menneskerettighedsadvokat, Alirio Uribe, tvivler imidlertid på, at Tabaco bliver genskabt. [Mand taler på spansk. Reporter oversætter:] Jo, jo, Cerrejón har et styk papir at vise frem, men jeg vil se en by planlagt af beboerne selv med en kirke og med en skole, og det hele fungerer før jeg tror på et nyt Tabaco, siger Uribe. Cerrejóns ledelse fastholder, at virksomheden er indstillet på at løse problemerne, men at det kræver hjælp fra kunder og internationale organisationer. Cerrejón har for eksempel oprettet en afdeling for menneskerettigheder. Her skal man undervise i menneskerettigheder og bistå med at overholde dem. FN deltager i det projekt, men da P1 Dokumentar forsøgte at få en vurdering fra FN om Cerrejón og menneskerettighederne, ja, så var FN, som man sagde; ikke klar til at beskrive det. [Tilbage til studiet] TBA: Så vidt Niels Lindvig, der altså har været i Colombia for at tale med folk bag Cerrejón-minen, den som fagforeningerne anklager for ikke ville anerkende sygdomme, og som lokale anklager for at se stort på jordrettigheder og delvist også miljøet. Og du er her stadig, Louise Münter, som er pressechef og CSR ansvarlig i DONG Energy, og du er her, fordi I får 27% af det kul, som I fyrer af, eller brænder af, fra Cerrejón-minen, det er den største enkeltleverandør i DONG Energy s virke. LM: Ja. TBA: I skriver på jeres hjemmeside, at I arbejder kun sammen med firmaer, som har tilsluttet sig FN s Global Compact, som er et sæt regler for, hvordan virksomheder skal opføre sig. LM: Ja. TBA: Men vi hører her om, at FN i Bogota intet har at sige om Cerrejón. Hvad kan I så reelt bruge det FN stempel til i DONG? LM: Ja, men Global Compact under FN er jo et internationalt og globalt anerkendt initiativ, hvor virksomheder indberetter om sundheds- og sikkerhedsvilkår og om arbejdsrettigheder. Og det er korrekt, at der ikke er et opfølgningssystem på det. TBA: Der er ikke noget kontrol- eller tjeksystem? Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

150 LM: Nej, der er det tjeksystem, at man hvert år skal melde ind, det gælder samtlige virksomheder, om eventuelt de forbedringer, man har foretaget i forhold til sidst. Men det er rigtigt, der kører ikke noget auditsystem. Det er det system, at hvis man ikke melder ind efter 2 år, så kommer der sådan en anmærkning. Det er lavet til at skabe åbenhed og gennemsigtighed, så blandt andet NGOer og folk som dig kan følge med i, hvad der foregår. TBA: Journalister? LM: Ja. TBA: Men hvad kan I så reelt bruge det til, når I sidder her i DONG i Danmark og skal kigge på, om det egentlig forholder sig sådan i Cerrejón, som ledelsen siger og fortæller jer, i dét, som I betegner som en glimrende dialog. Hvordan kan I være sikre på, at de rent faktisk lever op til det, hvis der ikke er noget tjek i FN-systemet? LM: Det kan vi gøre ved at selv at tage derned til minen, eller over til minen, og tjekke og være i kontakt med minens ledelse og følge op på de ting, der er blevet anmærket. TBA: Så bare for at slutte af med FN Global Compact; det kan være et signal fra mineselskabet, om at de er villige til dialog, men der er ikke et tjek- eller kontrolsystem? I kan ikke som sådan verificere, at det, de siger, er sandt? LM: Nej, men vi kan De viser initiativ til åbenhed og forbedringer, og det er dét, som vi synes, er vigtigst. At i stedet for at påtvinge folk ting, at de selv viser initiativ, og selv er med til at skabe en forandring. Og det er jo en af måderne, de viser initiativ til det, det er at være med i Global Compact. TBA: Så har jeg lyst til at spørge, fordi du sagde tidligere, vi snakkede tidligere om, hvorvidt det er sandt, det vi hører fra fagforeningens kilder hér om de sygdomsramte i området Hvis det er sandt, så var det bekymrende, sagde du, og meget alvorligt. Hvordan ved I, i DONG at det ikke er sandt? LM: Vi ved jo ikke, om det er sandt eller ikke er sandt, de her sager. TBA: Men er det ikke væsentligt at vide for DONG? LM: Jo, det er det. Og vi var jo, som du selv nævnte, vi var på besøg i 2008 i efteråret og se på minen og møde ledelsen. Der var intet dér, som gav indtryk af, at regler ikke blev overholdt. Nærmere tværtimod. TBA: Men hvad forventer du, ledelsen vil sige til sine kunder, andet end at det går godt? LM: Som vi selv hører, som de også nævner her, er de selv åbne for det faktum, at der er udfordringer. Der er udfordringer ikke kun for dem, men på nationalt plan om hele regelsættet, om hvordan man skal agere i de her sammenhænge. Så de har aldrig lagt skjul på, at der er udfordringer i forhold til både sikkerhed og genhusning. TBA: Hvorfor taler I ikke med fagforeninger og andre kritiske stemmer i Colombia, som måske har et andet syn på det end ledelsen selv? LM: Det er korrekt, at vi ikke taler med dem, men vi følger jo med i, hvad der ligesom fx en organisation som DanWatch gør eller danske fagforeninger gør. Vi følger jo med i, hvad der bliver skrevet og rapporteret. Det er jo også ting, vi løbende vender med ledelsen, når vi nu taler med dem i forbindelse med indkøb, hvad er det, der foregår her, hvad er det, de her sager går ud på? Vi taler ikke med fagforeninger, det er korrekt. TBA: Hvorfor? LM: Vi handler med, altså vi stiller nogle krav til Cerrejón, om hvordan de skal gøre. TBA: Kunne det være relevant at tale med fagforeningen i lyset af det, vi hører her? Det lyder som om, det er to forskellige verdensopfattelser, altså Cerrejón-minens ledelses opfattelse, og så er der fagforeningernes. Og I vælger i DONG alene at læne jer op ad den ene, jeres kunde eller samarbejdspartner, selvfølgelig må I høre dem, men der er en også anden virkelighed. Hvilke overvejelser gør I jer om det i DONG? LM: Men vi gør os den overvejelse, at vi taler med vores leverandør og stiller krav til vores leverandører, om at de som udgangspunkt skal overholde nationale regler. Det forventer vi, de gør. Vi har ikke fået nogle anmærkninger på, eller der har ikke været nogle tegn på, at de ikke overholder nationale regler. Man kunne diskutere, om vi skulle tale med fagforeninger, og det er jo altid et spørgsmål, det vil jo også være et spørgsmål, hvis der er en virksomhed, der vil tjekke os som leverandør; skal de så tale med vores fagforeninger? Vi skal have et tillidsfuldt og åbent forhold med virksomheden, og det er den vi kommunikerer med. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

151 TBA: Og så kommer vi til det, som vi har været rundt om et par gange: Hvordan tjekker I så? Hvordan kan I vide, at det, mineselskabet siger til jer, er sandt? De har en meget fin hjemmeside, som også er oversat til engelsk og et flot stykke værktøj. De er meget åbne for dialog, det kan vi godt se, de skynder sig at invitere Niels Lindvig op til minen, og det gav så et fint indblik i det. Men hvordan kan I vide, at der er mere end en dialog, at der også er handling? Hvordan kan I kontrollere det? LM: Der er flere ting. For det første er det det faktum, at man besøger og ser minen. TBA: I har været der én gang. LM: Ja, vi har faktisk været der i 2008, og vi har været der, vores kulindkøbere, ikke CSR afdelingen, men kulindkøb har været der i 2006 i forbindelse med nogle andre forhandlinger og følge op på nogle ting, der har været diskuteret. TBA: I har købt fra dem i årtier? LM: Ja. DONG Energy har som selskab købt fra dem i 4 år, så der kan jeg i hvert fald stå til ansvar. Så vi er på besøg og følger op, og det er der blandt andet, vi får bekræftet i hvert fald arbejds- og sikkerhedsregler og talt med læger og set på genopretning af skovområder og lignende. TBA: De samme læger, som her siger, at der er et, højst ét, dokumenteret tilfælde af støvlunger. LM: Ja. TBA: Og fagforeningen siger, at der er 473. Vi har set dokumenter på, her på P1 Dokumentar, at nogle af dem har lungekræft. LM: Ja. Som de også siger i interviewet, bliver det bemærket, at der også er nogle nationale regler, som er i konflikt med det, som fagforeningen siger. Det kan vi jo ikke som selskab ikke gå ind og dømme på nationale regler, hvordan de definerer arbejdsskader. TBA: Men hvis det er, hvis arbejdere får lungekræft af at arbejde i den mine. Hvor alvorligt et problem for DONG er det? LM: Det er da et alvorligt problem, det er da et meget, meget alvorligt problem, lige som det vil være alvorligt problem, hvis vores medarbejde i DONG Energy i Danmark fik arbejdsskader af den art. TBA: Lad mig spørge her til sidst. For vi skal til at runde af. I lyset af det der er kommet frem her, hvordan vil I i DONG forholde jer til det? LM: Vi har været i kontakt med minen så sent som i går, og det vil igen være for at følge op på de her sager. Og så må vi tage stilling til [Afbrudt] TBA: Hvad vil det sige? LM: Vi bliver jo nødt til at have svar på de anklager, som bliver fremlagt her i programmet, og så må vi tage stilling til, hvad vi skal gøre fremover. TBA: Vi kender svaret fra minen, det har vi jo hørt her, man kan håbe, at de kommer med et udbygget svar. Hvis svaret er det samme, hvad tænker du som CSR chef i DONG så? LM: Jeg tænker, vi vil se kontinuerlige forbedringer konstant fra Cerrejón for at forsætte vores samarbejde. Det har vi set. Jeg kan ikke afgøre, hvordan de skal forholde sig i forhold til fortiden, det er ikke i orden, at folk ikke får hjælp, men det er jo også dét, vi skal have undersøgt; hvad er de nationale regler for fx arbejdsskader, der er sket i fortiden hvad er reglerne for dem? Bliver de overholdt? Og det skal vi have tjekket op på. TBA: Mange tak fordi du kom. LM: Selv tak. 0:45:26 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

152 DR P1 Dokumentar: Nye løfter fra DONG om forbedringer i kulmine, I studiet: I klip: Tanja Nyrup Madsen [TNM], journalist og interviewer, DR P1 Dokumentar. Louise Münter [LM], CSR og kommunikationschef, DONG Energy. Thomas Buck Andersen [TBA], journalist, DR P1 Dokumentar. Jakob Schultz [JS], journalist. Carlos Hernández, tidligere minearbejder i Cerrejón. Eduardo Puche, tidligere minearbejder i Cerrejón. Igor Diaz, fagforeningsformand, Sintracarbon. Jairo Solano, fagforeningsformand, Sintrachaneme. Aura Esther Toro Fince, kommunikationsmedarbejder, Chaneme. Ramón Machuca, minearbejder og medlem i Sintrachaneme. Claus Hjort Frederiksen, Finansminister. TNM: Billige kul til danske kraftværker koster Colombianske minearbejdere dyrt. Hvor dyrt må hverken Folketinget eller den ansvarlige minister få at vide. Den statsejede energigigant DONG Energy holder nemlig sine auditrapporter hemmelige. Det er de rapporter, der går bag om de flotte ord om samfundsansvar og fortæller den virkelige historie om dét kul, der holder danskernes stuer varme. P1 Dokumentar afslørede i januar i år elendige arbejdsvilkår hos DONGs største kulleverandør. I dag vender vi tilbage for at høre, om det danske selskab har ret, når de siger, at forholdene er blevet bedre. Vi spørger kommunikationschefen i DONG om, hvad der står i de hemmelige rapporter, og hvorfor DONG intet har gjort for at sikre minearbejdere, som arbejder hos underleverandørerne. De arbejder nemlig under helt andre vilkår end dem, som selskabet bryster sig af udadtil. Vi skal også høre på hemmelige optagelser, om hvordan ledende medarbejdere hos minens underleverandør lokker med lønforhøjelse, men kun til dem, der melder sig ud af fagforeningen. [Fortæller om anden del af udsendelsen.] TNM: Cerrejón-minen er kendt i Colombia for sine gode arbejdsforhold og ansvarlige omgang med det lokale miljø. I et land, hvor drab og mishandling af fagforeningsfolk er hverdag, har denne mine en usædvanlig høj organiseringsgrad. 80% af dem, der er ansat direkte ved minen, er medlem af fagforeningen Sintracarbon. Minen er 100% ejet af internationale selskaber, og de betaler en løn, der er op til 10 gange højere end mindstelønnen i Colombia. Det er, hvad der står på den glitrede forside af historien om den største leverandør af kul til de danske kraftvarme-værker. Og indtil januar sidste år var det også alt, hvad den statsejede energigigant DONG fortalte os her hjemme. Men i P1 Dokumentar kunne vi fortælle en lidt anden historie. En historie om hundredvis af syge arbejdere, der ikke fik den nødvendige lægehjælp. De blev syge af kulstøvet, af rystelserne efter 12 timers dagligt arbejde med gamle maskiner og af mange års arbejde med giftige kemikalier. Optagelserne med minearbejderne dengang fik vi af DanWatch, en græsrodsorganisation som arbejder på at få internationale virksomheder til at tage samfundsansvar, og vi havde også vores egen mand i Colombia for at få mineselskabets version af historien. Resultatet af det hele blev, at DONG lovede at undersøge forholdene og rette op på eventuelle overtrædelser af de krav, som DONG stiller til sine leverandører. Hvordan det er gået med den proces, det vender vi tilbage til lige om lidt. Først skal vi have et kort genhør med nogle af de ansatte fra minen, som vi talte med tilbage i januar. Det var Tomas Buck Andersen, som fortalte historien dengang. [Mand taler på spansk.] TBA: Det er så varmt i lokalet på Fata Mar Hotellet i Colombia en eftermiddag i oktober sidste år, at airconditionen er ved at brænde sammen. Stemningen er på kogepunktet, nogle af de mere end 50 fremmødte støtter sig på krykker, én har en plastikhalskrave på. De kæmper om at få ordet, ord, som skal være spydspidsen i den strøm af vrede, som har hobet sig op. Mødedeltagerne er nuværende og tidligere Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

153 arbejdere i Cerrejón-minen, og de har dét til fælles, at de alle er blevne syge af arbejdet i minen. Carlos Hernández vrider sit ansigts folder, da han på krykker stavrer sig ind i rummet ved siden af for grædende at fortælle sin historie. [Carlos Hernández fortæller på spansk. Oversat af reporter:] I øjeblikket er jeg nødt til at tage medicin, der forringer mit immunforsvar, og jeg kan risikere at få flere sygdomme, fordi jeg ikke får den behandling i tide, som jeg bør få. TBA: Når de store maskiner bliver renset for støvet fra minens kul, har man i mange år brugt benzen og dichlormethan. I den del af mineoperationen har Jose Luis Morales Vega arbejdet i mere end 20 år. Der har han stået og indåndet dampe fra de to stoffer. Stoffer som, ifølge det danske Arbejdstilsyn, begge er kræftfremkaldende. Ifølge selskabets egne målinger er mængden i renseområdet mere end dobbelt så stor, end hvad både danske og colombianske grænseværdier tillader. En stikprøveundersøgelse, som mineselskabet foretog sidste år, udtog 40 personer, som arbejdede med at rense maskinerne. Af dem viste 21 tegn på forgiftning, altså mere end hver anden. 0:04:58 TNM: Historien hér fik det statsejede energiselskab DONG, som altså får en stor del af sit kul fra Cerrejón-minen, til at bede om en uvildig undersøgelse af minen. Og i marts måned rejste et hold af auditører fra et internationalt auditørfirma, Specialized Technology Resources, til Cerrejón sammen med repræsentanter fra DONG. Den såkaldte auditrapport, som det internationale firma skrev til DONG efter besøget, er aldrig blevet offentliggjort. Da de kommer hjem til Danmark, skriver DONGs kommunikationschef i stedet et resumé af sine egne og auditørerne oplevelser til sine ejere, Finansministeriet. Her lyder konklusionen, og jeg citerer: DONG Energy finder ikke, at der er forhold i den eksterne rapport, som påvirker det fremadrettet samarbejde med Cerrejón-minen. Længere nede i teksten anerkender DONG dog, at der stadig er alvorlige problemer, blandt andet med håndteringen af kemikalier, og at der er tegn på, at en række medarbejdere har været udsatte for blyforgiftning og andre kemiske stoffer. DONG ser alvorligt på dette, skriver selskabets kommunikationschef, Louise Münter. Hun oplyser også, at minen allerede i februar måned aftalte en plan for bedre kemikaliehåndtering med den lokale fagforening. Om den plan er gennemført, har DONG ikke valgt at undersøge. Det vides ikke, om programmet forløber som planlagt, som det hedder i kommunikationschefens brev til Finansministeren. P1 Dokumentars undersøgelse af sagen tyder dog foreløbigt på, at der er blevet ved løfterne. Her er, hvad den lokale fagforeningsmand siger om den sag. Det er Jakob Schultz, der fortæller. JS: Igor Diaz er formand for foreningen Sintracarbon med godt medlemmer. [Igor Diaz taler på spansk.] Han fortæller, at minen har gjort noget ved den side af sagen, der handler om arbejde med de farlige kemikalier. De har lukket de farlige områder og er ved at udarbejde de nye beskyttelsesforanstaltninger, som træder i kraft til januar. TNM: Mineselskaber lover altså forbedringer, så minearbejderne fremover udsættes for færre farlige kemikalier. Spørgsmålet er, hvad der sker med de arbejdere, der er blevet syge, eller som bliver syge af de mange års giftige arbejde i minen. Sådan her lød det for et par år siden, da vi besøgte minen: [Carlos Hernández taler på spansk. Reporter oversætter til dansk:] Det udstyr, jeg opererede, var udstyr, der var i for dårlig stand. Flere gange var jeg på værksted med det og måtte flere gange stoppe med at arbejde med det. Fra værkstedet kom det tilbag,e uden at de havde gjort noget ved det, fordi der ikke var reservedele. TBA: Efter mere end 20 års arbejde med udgravningsmaskiner, bæltetraktorer og nivellører i minen, er Carlos Hernández krop og knogler rystet, og det er ikke bare rygsøjle, nakkehvirvler, knæ og skuldre, der smerter, nu venter han også på en ny hofte. Havde Carlos Hernández udført det samme arbejde med bæltekøretøjer, trucks og entreprenørmaskiner i Danmark i seks til otte år, bare seks til otte timer om dagen, ville Arbejdsskadestyrelsen anerkendt hans skader som arbejdsbetinget. I Cerrejón har han arbejdet i 27 år, 12 timer om dagen, altså mere end dobbelt, dobbelt så meget, men minens læger holder fast i, at Carlos Hernández skader intet har at gøre med hans arbejde. Den store åbne minegrav er omgivet af en ørken af støv. I luften hvirvler kvartstøv og kulstøv. Ifølge WHO kan kvartstøv være kræftfremkaldende, og årtiers eksponering for kvartstøv uden tilstrækkelig beskyttelse kan udvikle sig til den uhelbredelige og i nogle tilfælde dødelige lungesygdom silikose. En undersøgelse af 600 ansatte foretaget af fagforeningen Sintracarbon i 2002, viste, at 150 af dem, altså hver fjerde, havde problemer Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

154 med lungerne. Eduardo Puche har i mere en 20 år kørt de store maskiner. De første mange år uden maske eller sikkerhedsudstyr. I dag hiver han efter vejret, når han fortæller sin historie. [Eduardo Puche fortæller på spansk. Reporter oversætter:] Vi kan ikke se os fri for, at firmaet manipulerer med lægerne efter deres forgodtbefindende. De manipulerer med størstedelen af myndighederne i området, og firmaet giver dem penge, da vi lever i et meget korrupt land. Og det kan vi ikke dække over. Men firmaet manipulerer med næsten alle de eksperter, de vil. 0:09:25 TBA: I seks år i træk undersøgte mineselskabets læger ham jævnligt, men hver eneste gang fik han besked om, at han var rask. Derfor ofrede han til sidst selv penge på at se medicinske specialister, og nu har han for nyligt fået konstateret lungekræft. Han mener, den lange ventetid kun har gjort hans lidelser værre, og at selskabet bevidst har skjult testresultater for ham, som vil påvise, at han var syg. Selv om nogle af arbejderne udsættes for de farlige stoffer, så er Cerrejón ikke en højrisiko arbejdsplads. Og det har Cerrejón-minen heller ingen interesse i at blive. For i så fald vil mineselskabet være forpligtet til at lade sine ansatte pensionere tidligere og derfor også forpligtet til at betale et højere pensionsbidrag til staten. [Tilbage i studiet.] TNM: Efter at have hørt disse optagelser, sagde DONGs kommunikationschef her i studiet, at hun ville indskærpe over for mineselskabet, at syge arbejdere skulle have hjælp, og at arbejdere naturligvis skal anerkendes. [Klip med Louise Münter:] De skal have den nødvendige hjælp. Og det skal anerkendes, selvfølgelig hvis det er arbejdsskader, så er det arbejdsskader, og det skal anerkendes. TNM: Men hér, knapt et år efter, er der dog intet, der tyder på, at Cerrejón-minen er blevet bedre til at tage ansvar for de arbejdere, der bukker under efter mange års arbejde i kulstøv og kemikalier. Den lokale fagforening ryster da også på hovedet af, at nogle skulle være i tvivl om, at minen er højrisikabel at arbejde i. Der har faktisk været forskellige dødsulykker i det år, der er gået. I august døde fire arbejdere, og 12 blev såret, da de reparerede en kulsilo. Og når det kommer til anerkendelse af arbejdsskader, ja, så er der desværre ingen forbedringer, fortæller fagforeningsmanden her til P1 Dokumentar. 0:11:12 [Fagforeningsformanden Igor Diaz taler spansk. Reporter oversætter til dansk:] Cerrejón-minen er højrisiko mine, og der sker ofte ulykker, fortæller Igor Diaz. Han forklarer, at fagforeningen har krævet pension til syge arbejdere i seks sager det seneste år, men at det har krævet store anstrengelser. [Igor fortsætter på spansk. Reporter oversætter:] Virksomheden gør nemlig alt for, at arbejderne ikke skal få anerkendt, at skaden eller sygdommen kommer fra arbejdet i minen. Og de konsulenter, som tager sig af arbejdsmiljøet i minen, er ansatte af arbejdsgiveren og er på deres side. TBA: Igor Diaz fortæller, at virksomheden gør, hvad den kan for at benægte, at sygdommene skyldes arbejdet i minen. På den måde forhindrer den arbejderne i at gøre brug af deres rettigheder, mener fagforeningsmanden. Han vurderer, at arbejderne taber flere sager, end de vinder. TNM: Og her siger jeg velkommen til Louise Münter. Tak, fordi du ville komme med ind hér i studiet igen. Du er kommunikationschef i DONG, og det er også dig, der har ansvaret for virksomhedens CSRpolitik, som det hedder, altså; virksomhedens sociale samfundsansvar. Hvor alvorligt er det, hvis minen på denne måde kunstigt holder deres statistik på arbejdsskader nede? LM: Det er alvorligt, hvis minen holder deres statistikker kunstigt nede. Det er også en af de ting, vi undersøgte i forbindelse med den uvildige undersøgelse, vi lavede i marts i år, og det er også en af de ting, der følges op på i de kommende undersøgelser. TNM: Hvordan har I undersøgt, om hvorvidt det er tilfælde? LM: Det har de eksterne auditører, eller det uvildige korps, der har været afsted, har specifikt kigget på lægeerklæringer og talt med læger. TNM: Og hvad viser deres undersøgelser? LM: Deres undersøgelser Vi tjekket blandt andet nogle af de sager, som I havde op, og der er forskellige udlægninger af det. Vi må ikke kommentere på helbredsundersøgelser hos medarbejdere, men Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

155 der er forskellige konklusioner, som har gjort, at vi kigger nærmere på det her, og har bedt minen om at følge op på det. TNM: Har de så gjort det? LM: Det er de i gang med. Og de er også i gang med forhandlinger med fagforeninger om fremtidige anerkendelser af arbejdsskader. TNM: Der er jo det, vi roligt kan kalde et tillidskløft mellem minens egne læger og fagforeningerne. Vi hørte også tidligere minens egen cheflæge fortælle, at der kun én gang i hele minens historie er blevet et anerkendt et tilfælde af støvlunger, det er en lidelse som velkendt skade for kulminearbejdere i hele verden. Hvad siger det dig og DONG om troværdigheden i de vurderinger, som minearbejderne udsættes for? LM: Det er klart, det kan man med den forhistorie, minen har haft, også før minens ejere, der har den i dag, har ejet minen, godt undre sig over. Og det er også noget, vi har valgt at kigge nærmere på. Og noget vi følger op på. TNM: Men lige præcis det, der hedder anerkendelse af arbejdsskader, hvordan følger I op på det? LM: Der har vi jo et specielt team, eller vores tredjeparts auditører, den uvildige gruppe, de vil igen gå igennem lægeerklæringer og tale med medarbejdere og læger. Det er jo den måde, vi kan undersøge, om der er sket forandringer. Og vi taler også med medarbejderne der i den anledning. TNM: Da de sidste gang var på besøg, de her auditører, der dukket de ned i de tre sager, som vi og DanWatch påpegede dengang. Eller det vil sige, to af dem var ikke ansat i minen længere, fordi de var for syge til at være det. Og netop de to talte de aldrig med. LM: For det første vil jeg godt sige, at vi kan jo ikke påtvinge nogle at deltage i en undersøgelse, som vi kommer med. TNM: De er jo aldrig blevet spurgt de her mennesker. LM: Det er ikke korrekt, det ved jeg, for jeg var med i minen, da vi lavede undersøgelserne. Man har prøvet at komme i kontakt med alle, der var omtalt i den her rapport. TNM: Så de har simpelthen afvist at tale med jer. LM: Så vidt jeg husker, og det vil jeg helst ikke hænges op på, så var der en, der ikke kunne deltage på grund af sygdom. Derudover har man talt med lægen, og man har set de helbredsundersøgelser, som man har kunnet få adgang til i den her sag. TNM: Kan du stå her og kigge mig i øjnene og sige, at du er tryg ved, at de arbejdsskader, som skal anerkendes, bliver anerkendt i den mine her? LM: Jeg kan sige, at jeg er tryg ved, at det kommer til at ske fremadrettet, at der bliver sat fokus på det. TNM: Det er næsten et år siden, du stod her sidst og faktisk sagde det samme. Hvad er der sket i mellemtiden? LM: I mellemtiden er der startet forhandlinger om, hvor det niveau skal ligge, for hvad en skade er, og hvad en helbreds., altså, hvilke sager der er omkring helbred, og hvordan de kan lave et niveau for, hvornår noget, der er en arbejdsskade, kan anerkendes som en arbejdsskade. Som I selv sammenligner med her, så er der noget, der hedder Arbejdsskadestyrelsen i Danmark, sådan nogle myndigheder er der også i Colombia, og de er jo også med til at sætte et regelniveau. Og der kan vi jo ikke som virksomhed gå ind og bestemme, hvad regler er i Colombia. Vi kan have en positiv indflydelse på, hvor vi synes, niveauet skal ligge for en mine, vi handler med. TNM: Ja, for minen her, den er jo udelukkende ejet af vesteuropæiske selskaber. Hele ledelsen kommer fra England og andre, jeg vil sige, civiliserede steder, men hvor arbejdsskader som de hér vil få en helt anden behandling, end det vi oplever her. Hvad forhindrer egentlig, at I kræver, at minen sætter højere standard end den minimumslovgivning, der findes i det her meget fattige land? LM: Som udgangspunkt vil jeg sige, at Cerrejón-minen på rigtigt rigtig mange områder sætter langt højere standarder, end der er lovkrav for fra Colombiansk side [Afbrudt] TNM: Så det er rent faktisk muligt? LM: Det er muligt. Men det er også nogle ting, hvor man kan sige, at vi kan ikke gå ind som et dansk selskab og kræve, at nogle har strammere regler, end hvad der er national og international lovgivning. TNM: Hvorfor ikke? LM: Fordi det ville være interessan,t hvis alle virksomheder i verden gik rundt og stillede specielle krav til andre virksomheder i andre lande [Afbrudt] Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

156 TNM: Ja, er det ikke det, CSR går ud på? LM: CSR går ud på, at virksomhederne skal opføre sig ansvarligt og stille høje krav, og de skal som minimum leve op til national og internationale standarder. Der, hvor der kunne være brud på det, der skal det rettes op. TNM: Cerrejón har jo, som vi har fortalt tidligere, en udsædvanlig stærk fagforening, og den er i høj grad med til at hæve lønningerne og arbejdsmiljøet i minerne, som du fortæller her. Men det gælder jo kun fagforeningens egne medlemmer, og der er dét problem i Cerrejón, at fagforeningen kun dækker godt halvdelen af dem, der arbejder i minen. Resten, omkring minearbejdere, er ansat hos et udtag af små underleverandører, og de tillader ikke, at deres ansatte er organiserede og melder sig ind i den store fagforening. Det har I også fået at vide i jeres audit, og det har I faktisk også givet det danske folketing og finansminister Claus Hjort besked på. I fremhæver dog i jeres orientering til Folketinget, at én af de tre underleverandører faktisk har en fagforening, nemlig Sintrachaneme. LM: Hvilket må bekræfte, at det er en mulighed at melde sig ind i en fagforening. TNM: Ja, det er det, vi har kigget lidt nærmere på i P1 Dokumentar. Jacob Schultz har kontaktet formanden for den lille colombianske fagforening for at finde ud af,,om det også i praksis er muligt for de minearbejdere, som arbejder på underkontrakter, at få lov til at organisere sig og altså også presse de samme goder igennem som den store fagforening er med til at skaffe. Det viser sig, at den hér eneste fagforening, som altså findes blandt de 300 underleverandører, kæmper lige nu temmelig voldsomt for livet. 0:18:38 JS: Jairo Solano er formand for fagforeningen Sintrachaneme, der forsøger at organisere de mekanikere og chauffører, der arbejder for virksomheden Chaneme, som er underleverandør i Cerrejón-minen. [Jairo Solano taler på spansk. JS gengiver på dansk:] Han fortæller, at den virksomhed, han er ansat ved, på forskellige måder forsøger at forhindre arbejderne i at organisere sig. Det gør de på trods af, at Cerrejón-minen har tilsluttet sig FN s Global Compact, og på trods af, at arbejderne har national og international organisationsret på sin side. JS: Vi har ringet til Jairo Solano i Colombia for at høre hans version af arbejdsvilkårene for underleverandørerne i én af verdens største kulminer. Ifølge fagforeningsmanden er der stor forskel på at arbejde for selve Cerrejón-minen og at være ansat hos en af de mange underleverandører. Jairo Solano fortæller, at dem der arbejder for Cerrejón-minen, er mere privilegerede. De har et særligt sundhedsprogram med gratis ydelser, han mener, at dem, der arbejder for underleverandørerne, burde have de samme ydelser. Han fortæller, at mens dem, der arbejder direkte for Cerrejón-minen, for eksempel har skift på 4 dagvagter og 4 dages fri, så arbejder Jairo og hans kollegaer gerne 5 dage og 5 nætter, altså 10 dage i træk med vagter på 12 timer, hvorefter de så har 5 fridage. [Jairo Solano taler på spansk. JS oversætter:] 0:20.25 Vi får ikke de ekstra penge, som vi har ret til, for de søndag og helligedage vi arbejder ekstra, fortæller han. De minearbejdere i hovedselskabet Cerrejón, hvis arbejdsforhold Jairo Solano og ansatte ved underleverandører kun kan skelne misundeligt til, er for en stor dels vedkommende organiseret i fagforeningen Sintracarbon. Her er Igor Diaz formand, og han er langt fra tilfreds med de forhold, der er hos underleverandørerne. [Igor Diaz taler på spansk. JS gengiver:] Fagforeningsformanden fortæller, at alle dem, der arbejder for underleverandører, oplever problemer med at få lov til at stå i forening. Fagforeninger bliver ikke godkendt, de får ikke udleveret personligt sikkerhedsudstyr, alle deres rettigheder bliver krænket med mineselskabets stiltiende samtykke. De arbejder skift på mere end 25 dage, og de arbejder til colombiansk mindsteløn. Der foregår altså store overtrædelser af de hér arbejderes rettigheder, siger han. Forholdene ændrer sig aldrig. Der er permanente krænkelser, siger Igor Diaz. JS: Da Jairo Solano og 69 andre ansatte hos Chaneme startede fagforeningen i juni sidste år, var det med håb om at blive hørt og få indflydelse på arbejdsforholdene og få en bedre løn. Det håb blev hurtigt slukket, fortæller fagforeningsformanden, der har mødt massiv modstand fra firmaet. Jairo Solano forklarer, hvordan underleverandøren blandt andet har tilbudt medlemmer lån til boligkøb, mod at de melder sig ud af fagforeningen. Funktionerer fra Chaneme har kontaktet arbejdernes koner, uden at deres mænd vidste det, og Cerrejón-minen bakker stiltiende op om alle de overtrædelser, som underleverandøren fortager. Han fortæller også, hvordan Chaneme har tilbudt en lønstigning til alle de Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

157 organiserede arbejdere, til gengæld skulle arbejderne give afkald på deres fagforeningsmedlemskab for på den måde at reducere fagforeningens medlemstal. Underleverandøren Chaneme har benægtet at bruge den slags metoder, men det lykkedes for fagforeningen at dokumentere et af besøgene ved at lave skjulte optagelser med en mobiltelefon. De optagelser, kan P1 Dokumentar, som første, nu offentliggøre. På optagelsen hører vi Aura Toro Fince, der er ansat ved kommunikationsafdelingen ved Chaneme, der er på besøg hos en af Jairo Solanos medlemmer. [Klip med kvindestemme, Aura, der udspørger mand, Ramón, på spansk. Reporter oversætter direkte til dansk:] A: Hvor meget tjener du? R: En million firehundrede tusinde pesos. A: Ramón, hvis jeg nu siger til dig, med al respekt, hvis jeg siger til dig, Ramón jeg skaffer dig en lønstigning, den højeste, den højeste løn. R: Hvad er den højeste løn? A: Hvad nu hvis jeg siger, Ramón jeg kan skaffe dig Hvilken dato har vi i dag? Den 3. juni. Jeg kan sørge for, at du fra den 15. juni får en million ottehundrede og trestusinde pesos i løn, hvis du lever op til dine forpligtelser. R: Du beder mig altså om at opsige mit medlemskab? A: Ja, jeg siger til dig: Ramón, fra den 15. giver jeg dig en anden løn. [Reporter:] Ramón Machuca er ikke den eneste Aura Toro Fince har været på besøg hos. Mindst fem andre medarbejdere har fortalt fagforeningen og formand Jairo Solano om besøg og opringninger. Fagforeningsformanden fortæller, at kvinden på optagelsen blev ansat i Chaneme, efter at fagforeningen blev dannet. Hendes opgave er at opsøge arbejderne hjemme hos dem selv for at så fordomme om fagforeningen og tilbyde dem lønstigninger for at forlade fagforeningen. Det har givet resultater, fortæller han. Til at begynde med var der 70 medlemmer, men i dag er der kun 34 tilbage, den sidste udmeldelse fandt sted for få dage siden. Chanemes mål er at få presset eller overtalt yderligere 10 medlemmer til at melde sig ud af fagforeningen, så der er under 25 medlemmer. I Colombia skal en fagforening have minimum 25 medlemmer for at være et gyldigt med alle de beskyttende fordel, det giver. Det ligger firmaets repræsentanter heller ikke skjul på på optagelserne. [Klippet med Aura og Ramón fortsætter:] A: Hør her, min ven. Jeg kan fortælle dig, hvorfor jeg gør det. Fagforeningen har i øjeblikket 30 medlemmer. 30 medlemmer. Og hvis det fortsætter som nu, hvor folk forlader den hver eneste dag, eller rettere hver uge, så kommer den til at dø ud. Jeg har ikke de nøjagtige tal, men den har ca. 29 medlemmer. For en fagforening kan være gyldig, skal den have mindst 25 medlemmer. Og hvorfor kommer den til at dø ud? Hvorfor tror du? Fordi de ikke har kørt den ordentligt. Det er en dårlig formand, som ikke tænker på jer, som har snydt jer. Ja, han har faktisk snydt jer og lovet noget, som han ikke kan holde. JS: Fagforeningen har meldt Chaneme til myndighederne. Men kvinden på optagelserne, Aura Toro Fince, benægter besøget hos Ramón Machuca. Men hun har i afhøringer indrømmet at have været på besøg hos andre familier for, som hun siger, at lære familierne bedre at kende og undersøge deres hvileforhold. Tilbage hos Ramón Machuca er det ikke ligefrem hvile, snakken går på. 0:25:49 [Klippet med Aura og Ramon fortsætter:] R: Hvad kan jeg gøre for at få sikkerhed? For lønnen skal du nok give mig, men jeg kan jo ikke vide, om du efter tre eller fire måneder bare fyrer mig, og så er det sket. Du kan fyre mig, og så har jeg ikke noget papir, hvor der står: Ramón, du tror, du er ude af fagforeningen, men vi vil ikke fyre dig. I kan give en underskrift, eller noget på et stykke papir, som bekræfter, at jeg bliver forlænget et år. A: Sådan et papir kan jeg jo ikke give dig. Jeg kan ikke give dig et papir, hvor der står: Ramón Machuca har forladt fagforeningen, men vi vil ikke Sådan et papir skal du ikke have liggende, fordi det er ulovligt med sådan en underskrift. Det, som vi to er i gang med, Ramón, det er ikke lovligt, og det er derfor jeg siger til dig: Det er ikke lovligt, men alligevel er det noget, man gør. Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

158 [Tilbage i studiet] 0:26:43 TNM: Ja, Louise Münter, kommunikationschef i DONG, du er stadig med mig her i studiet. Gælder de krav I stiller til jeres leverandører ikke også for underleverandørerne? LM: Det er sådan, at når man stiller krav til sine leverandører, så har man en kontraktlig relation. Det vil sige, vi kan pålægge vores direkte leverandør nogle ting, fordi vi har en kontrakt. Det kontraktforhold har vi ikke med underleverandørerne. Men det betyder jo ikke, at vi ikke stiller nogle krav til, hvordan vores leverandør skal behandle deres underleverandører, og det har vi også gjort i forhold til Cerrejón-minen. Blandt andet har vi sikret, at de arbejder videre med, som de var startet på, da vi kom der i marts, et monitoreringssystem, hvor de holder øje med underleverandørernes løn og arbejdsvilkår. Sådan at de kan følge op på, om reglerne bliver overholdt. TNM: Hvordan synes du, det lyder, som om det monitoreringssystem virker? LM: Jeg kan jo ikke på det her kommentere på, om det virker på løn og arbejdsforhold, men jeg kan høre, at der i hvert fald er et issue i forhold til foreningsfrihed. Og det vil vi tage op med minen. Jeg har kontaktet minen i går, da jeg blev forlagt det hér, og minen er bevidst om, det foregår, og har taget til efterretning, at sagen bliver behandlet af myndighederne i øjeblikket, som I også selv fortalte. TNM: Det her, det er jo ikke noget nyt problem, og det handler ikke kun om den hér ene fagforening, men om 300 underleverandører, hvor der ikke er fagforeningsfrihed. Hvad er dine, eller DONGs, muligheder for at presse fagforeningsfrihed igennem helt ud til det yderste led hvor altså halvdelen af arbejderne er ansat? LM: Desværre må vi konkludere, at det ikke kun er et problem i minen, det er et problem i Colombia. Det er et langt større og langt mere omfangsrigt problem, end det er i den hér mine. Og derfor synes jeg, det er vigtigt at først konstatere, at den fagforeningsånd, der er i minen, for minens egne arbejdere. Som I selv sagde, det er et stort antal medlemmer af fagforeningen, der er god kommunikation mellem Cerrejóns ledelse og fagforeningerne. Nu kommer vi så til underleverandørerne og deres muligheder for fagforeningen, og det er klart, det er vigtigt for os, at folk har de samme rettigheder, når de arbejder i minen, og det vil vi igen pointere, og kan vi jo igen bede dem om at følge op på i den næste rapport, de skal aflevere til os i januar. TNM: Jeg tænkte, jeg lige ville spille et lille klip for dig. Det kan man godt sige, er en direkte bøn til jer, til DONG, for at hjælpe de her mennesker, der er sådan set arbejder med at slæbe kul op for os, selvom det nu teknisk set foregår hos en underleverandør. [Klip med spansktalende mand. JS oversætter til dansk:] Ved at give jer optagelserne, håber vi på, der sker noget i sagen, for vi har angivet administrative klager til socialministeriet og til landsretten, men det har ikke givet noget resultat. TNM: Er det godt nok for jer at læne jer tilbage og sige, det må de klare nede i Colombia det hér? LM: Altså, nu tror jeg, vi skal se tingene i et vist perspektiv. Vi er ikke den største køber af kul i Colombia og heller ikke i minen. Det spiller en rolle, hvilken størrelse vi har, og hvilken indflydelse vi her kan gøre gældende. Og på sager som det her, der må vi nok indrømme, at der er vi udfordret som en mindre dansk virksomhed. Jeg ved godt, vi er store i danske forhold, men på verdensmarkedet er vi ikke større. TNM: Vi vender tilbage til det der med jeres styrkeforhold lige lidt senere, men hvis vi lige skal runde det her af, så er det jo, det hér handler om næsten halvdelen af de ansatte i minen. Har I, føler I, at I har ansvaret for dem også? LM: Vi har et ansvar for, vores direkte leverandør lever op til kravene. Deri ligger selvfølgelig også, at vi holder øje med, at kravene bliver igennem systemet. Men vi har jo ikke nogle kontraktlige muligheder i forhold til underleverandørerne. Det ændrer så igen ikke på, at vi ikke kan stille nogle forventninger til, hvordan det foregår der. TNM: Måske hørte jeg ikke godt nok efter, men hvis jeg nu skal ringe tilbage til de her mennesker, der sendte deres bøn, og svare dem på, om DONG føler et ansvar for deres arbejdsmiljø også, hvad skal jeg så svare? Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

159 LM: Vi føler et ansvar for alles arbejdsforhold i den mine, og jeg vil vende tilbage til Cerrejón-minen og beder dem om at tale ikke kun med fagforeningen for minen, men også de mindre fagforeninger, om hvordan de vil forholde sig til at få løst det her. TNM: Godt. Der er jo ikke så meget af det, som vi kan fortælle i den her udsendelse, som også står at læse i jeres egen rapport om forholdene i Cerrejón-minen. Ikke så vidt vi ved i hvert fald, fordi faktisk har vi aldrig fået lov til at læse selve den auditrapport, som den hedder, som er kommet om minen, som altså er den største leverandør af kul til de danske kraftvarme-værker. Det notat, som både vi og det danske Folketing har fået fra DONG, viser sig nemlig at være en sammenskrivning af dine oplevelser og dine kollegaer fra DONG sine oplevelser og de oplevelser, som de uvildige rapportører har haft, i Cerrejón. Ingen uden for DONG har til dato set den uvildige undersøgelse, der blev lavet af minen. Vi skal kort til et samråd i Folketingets Energipolitiske udvalg. [Optagelse fra samrådet:] Velkommen til ministre og stab og tilhørere JS: Allerede efter DanWatch s rapport og P1 Dokumentar udsendelsen i januar kom Cerrejón-minen på dagsordenen i Folketinget. [Optagelse fra samråd fortsætter:] og samrådsspørgsmålet i dag er til Finansministeren. Ministeren bedes oplyse, efter hvilke principper DONG Energy indkøber kul fra 3. verdenslande, samt i hvilket omfang DONG Energy i ministerens opfattelse lever op til disse principper ved køb af kul fra Cerrejón-minen i Colombia, herindunder om DONG Energy kontrollerer forholdene i denne mine. JS: I et samråd i Energipolitisk udvalg svarede Finansministeren, Claus Hjort Frederiksen, på spørgsmål fra oppositionen om forholdene i minen. På samrådet lover Finansministeren at forfølge sagen. [Finansministeren udtaler:] 0:32:39 Jeg bliver også nødt til at spørge selskabet om, hvad er deres konkrete kontakter til det omliggende samfund og herindunder jo også fagforeningerne i minen. Der er jo en rigtig beskrivelse, som Per Clausen giver, det er formentlig ikke verdens letteste sag at være fagforeningsleder i Colombia. JS: Det munder ud i det notat, som er sammenskrevet af DONGs egne undersøgelser og er rapporten fra det eksterne auditfirma. I juni beder Frank Aaen fra Enhedslisten om at få udleveret den eksterne rapport til Folketinget og spørger desuden, om ministeren selv har set rapporten. Svaret er ikke til at tage fejl af, udvalget må ikke se den fulde rapport, og heller ikke ministeren har set den. I sit svar skriver ministeren: Af forretningsmæssige hensyn er denne auditrapport fortrolig og intern for DONG Energy, idet auditørerne blandt andet har fået adgang til en række forretningsfølsomme oplysninger. Finansministeriet har således heller ikke modtaget auditrapporten, men har i øvrigt heller ikke haft grund til at betvivle, at ovennævnte redegørelse var dækkende. DONG har i anledning af ministerens svar til udvalget lavet endnu et resumerende notat, der uddyber nogle af de ting, der står i det tidligere notat. Og i stedet for at lade Folketinget se den eksterne rapport, har DONG ladet et revisorfirma, PricewaterhouseCoopers, sætte sin revisorfortrolighed ind på, at sammenfatningen af Cerrejón-notatet er, citat: Korrekt uddraget og gengivet. Frank Aaen spørger også ministeren, om han mener, DONG er ansvarlig for, at underleverandøren har ordentlige arbejdsforhold. Den 7. september svarer finansminister Claus Hjort Frederiksen til det Energipolitiske Udvalg at, citat: Det forventes, at DONG Energy A/S og at selskabets underleverandør har en ansvarlig adfærd, herunder sikre ordentlige arbejdsforhold. I sit notat fra Cerrejón-minen skriver DONG, at 3 ud af 4 underleverandører er omfattet af den eksterne undersøgelse, og at det ikke er normal praksis at lave specifikke audits hos underleverandøren. Vi har en forventning om at man opfører sig ordentlig, at man tilstræber, at ting skal foregå ordentlig, at vi ikke udnytter børnearbejdskraft, slavearbejdere eller hvad det nu måtte være, eller at vi medvirker til at ødelægge natur og landsbyer, at vi overholder de spilleregler, der er. TNM: Sådan sagde altså Finansminister, Claus Hjort Frederiksen, på baggrund af de notater, som DONGs kommunikationschef har udarbejdet fra den uvildige audit i Cerrejón-minen. Og notaterne, de er jo produceret af dig, Louise Münter, kommunikationschef i DONG. Kunne du ikke starte med at fortælle mig, hvorfor må vi ikke se hele den uvildige rapport? Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

160 LM: Den rapport, der er lavet af de uvildige undersøgelsesfirmaer, den indeholder fortrolige oplysninger af forskellig slags, der vedrører virksomheden. Vi har været rundt alle steder i den virksomhed, det er en meget omfattende audit, hvor vi har set fortrolige papirer på alt fra ansættelsesforhold til helbredsundersøgelser. Vi kan ikke, hvis vi skal have lov til at lave audits i andre miner. Vi er nogle af de første, faktisk, til at komme ud sådan nogle steder, hvor vi kommer ind og laver tredjepartaudits både i Colombia og i Rusland. Vi kan ikke få den adgang til at lave de her audits, hvis de her virksomheder føler, at det første vi gør, når vi kommer hjem, er at lægge alle deres virksomhedsfortrolige oplysninger ud på nettet, eller hvor vi nu gør det. TNM: Hvad er det, der er så hemmeligt, at selv ikke finansministeren, der jo er jeres formelle ejer, må se indholdet i den? LM: Nu synes jeg ikke, man kan sige, at han ikke må se den. Eller rapporterne. TNM: Vi får at vide, at han ikke har set den i hvert fald. LM: Ministeren har i forbindelse med sagen bedt om en redegørelse, og det er det, jeg har sendt til ham, som I selv nævner. Jeg vil godt pointere én ting: Jeg blander ikke nogle undersøgelser sammen. I det notat er det en meget, meget specifik del af notatet, der omhandler den audit, og det er den PricewaterhouseCoopers har godkendt som rigtig. Der sker også det, når vi har det ejerforhold, som vi har, når vi sender en rapport ud af huset, så sker der det, at der kommer aktindsigt i den, hvis vi sender den til ministeriet, og dermed så ophører fortroligheden af rapporten. Og det prøver vi så selvfølgelig at opretholde, så vi fremadrettet kan fortsætte med at lave audits. TNM: Ja, for det er jo ikke kun folketingets Energipolitiske udvalg, der gerne vil se den. Vi har også her på programmet søgt aktindsigt i den rapport. Der skriver I i afslaget til os, som begrundelse for at vi ikke må se rapporten, at DONG ikke er et forsyningsvirksomhed fordi sådan nogle har vi nemlig lov til at se i kortene. LM: CSR-afdelingen, som varetager auditeringsrapporterne her, er en del af DONG Energy koncernen, men er ikke et energiforsyningsselskab. TNM: Den lader vi så lige hænge lidt i luften. Når I gør jer så store anstrengelser for, at vi ikke skal se denne her rapport, så er det fordi, der er meget på spil. Og der kunne vi måske komme tilbage til det, du selv nævnte før, nemlig jeres styrkeforhold i forhold til Cerrejón-minen. Fordi det er jo sådan, at selv om I modtager en fjerdedel af jeres kul fra Cerrejón, så er I faktisk ikke en særlig stor kunde derover. Derover udgør jeres kundeforhold kun 3% af Cerrejón-minens salg af kul. Hvad betyder det for jeres muligheder for at skubbe til minen? LM: Jeg vil helst ikke have siddende på mig, at jeg prøver at omgå lovgivningen. Når det så er sagt, så er det korrekt, at vi har siden 2008 arbejdet med at blive nogle flere, der kan stå sammen i den her branche om at stille krav til mineindustrien, og det har vi gjort, som du siger, fordi vi ikke nogen stor butik på det større marked. Hvis man skal have indflydelse, så skal man være mange, og så skal man have en stor købekraft. Siden 2006 har vi halveret vores kulforbrug fra 6 millioner til 4 millioner ton, og det regner vi med at gøre en gang til, i 2015, så det er ikke fordi, vores købekraft eller vores magtforhold bliver større. TNM: Så I har brug for at stå sammen med andre virksomheder som jeres egen for at kunne vise muskler overfor sådan nogle selskaber som Cerrejón. LM: Ja. Vi har siden 2008 arbejdet på det her. Det er et stort arbejde at få samlet virksomheder, fordi det handler også om, at man skal have fælles forventninger om, hvad man kan stille som krav, når man går ud. Alle skal ligesom have de samme tanker om, hvad man gerne vil opnå. Men det glædelige er, at vi er ved at have nået et stykke, hvor vi har fået samlet nogle efterhånden af de store i Europa. Jeg tror, det er til januar, hvor vi har næste møde, hvor vi prøver at lægge en samlet dagsorden for, hvordan kan vi komme videre herfra. TNM: I nogle af de afslag, jeg står med her på bordet, der fandt jeg allerbagerst noget, der måske lidt tydeligere sætter ord på, hvad det egentlig er, I frygter, kan ske, hvis I offentliggør alle de her detaljer om arbejdsforhold i den her mine, som I handler med og her citerer jeg. Der står: Der er en nærliggende risiko for offentliggørelse af rapporten uden minens samtykke vil medføre, at minen opsiger samarbejdet med DONG Energy. Frygter I simpelthen at miste retten til at købe kul hos den her mine, hvis I stiller for skrappe krav? LM: Vi frygter to ting. Det er en ting, vi kan frygte, fordi vi har en fortrolighedserklæring i forbindelse med en rapport, hvor vi har lovet, at vi ikke vil offentliggøre den, hvis vi offentliggør den, så bryder vi en Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

161 fortrolighed med vores leverandør. Den anden ting er, at hvis vi stiller krav om, at fremadrettet skal de offentliggøres, så kan vi ikke få lov til at lave audits, og hvis vi ikke kan lave audits, så kan vi ikke leve op til vores egne leverandørkrav og dermed miste leverandører. Og det kan påvirke forsyningsvirksomheden. TNM: Og det, som så er det andet punkt, som I skriver her bagerst i jeres afslag, henholder I jer også, at der er nogle hensyn til forsyningssikkerheden. Vi kan simpelthen løbe tør for kul i vores varmekraftværker, hvis P1 Dokumentar får udleveret den her rapport? LM: Nu skal der nok mere end én rapport til, men det er klart, hvis vi bryder et fortrolighedsforhold med en leverandør, så er det jo nok noget, der vil sprede sig forholdsvis hurtigt i branchen, og det vil vi gerne undgå, at der kunne komme den tanke, at vi ikke lever op til vore aftaler med vores leverandører. Ligesom vi jo forventer, at vores leverandører lever op til vores aftaler, blandt andet om at forbedre deres arbejdsvilkår, så forventer de også en fortrolighed fra os. TNM: Så er der lige en sidste ting, jeg skal høre dig om, fordi i alt det her papirmateriale, som den forrige dokumentar den genererede, der skriver I faktisk et sted, at inden årsskiftet, det årsskifte vi står inden for nu, vil I lave en genaudit, altså der vil I besøge minen igen. Har I gjort det? LM: Nej, det har vi ikke gjort, og det har vi ikke gjort, fordi den audit, vi lavede i marts, den var så omfattende. Og de ting, vi godt vil have forbedringer ved, de vil tage noget længere tid. Man kan desværre ikke bygge Rom på en dag, som de sagde. Og hvis det her skal være ordentlig, og et forløb hvor minen kan gøre noget fornuftigt ved de ting, vi har bedt dem om, så har vi givet dem til udgangen af TNM: Så de har fået et år mere til at rette op på det, eller hvad? LM: Ja. Altså, vi tror ikke på, at vi kan komme i et andet land i et andet selskab og pådutte dem hurtige løsninger. Vi vil hellere have, at vi hjælper dem med at få gode løsninger. Undervejs skal de lave nogle handlingsplaner og rapportere til os, og vi har en mellemdato på her i midten af året, og vi skal også til møde med dem i januar, og de har været her hos os i oktober. Så vi følger løbende med for at sikr,e at så er tingene også på plads. TNM: Kunne det ikke være en meget god idé at komme midtvejs, lige at se efter selv, såsom I lovet her, I ville gøre? LM: Jeg synes, det er målet, der er det vigtigste, og det er, at minen forbedrer arbejdsforhold for deres medarbejdere, og at de lever op til de krav, vi stiller. Det er det vigtigste for mig, ikke så meget hvad datoen bliver, bare det bliver inden for en fornuftig tidshorisont. Og det synes jeg bestemt, slutningen af 2011 er. TNM: Vi hørte jo her tidligere i programmet, at der faktisk lå en plan tilbage fra februar for, hvordan man skulle behandle nogle af de her kemikalier, som har gjort arbejdere syge. Det er en plan, som stadig ikke er ført ud i livet. Hvad er jeres sikkerhed for, at alle de her fine planer, som de sender til jer det er noget, der tyder på, at de er meget gode til at lave papirer på det at de faktisk bliver ført ud i livet, hvis I ikke kommer og ser efter? LM: Jeg tror Ikke ført ud i livet, altså, den er ikke fuldstændig færdig. Der er jo sket forbedringer, som vi også hørte i starten af programmet. Nogle gange så kræver forandringer tid. TNM: Når I kommer om et år. Hvad forventer du så, at der er sket i Cerrejón-minen? LM: Jeg forventer, der er sket forbedringer med arbejdsvilkår. Jeg forventer, der er sket forbedringer og redegjort for de ting, vi har fundet i forbindelse med forurening og forgiftninger. Og jeg forventer at der er kommet et endnu bedre samarbejde med fagforeninger, til trods for at det er i Colombia, til trods for at det er et historisk problematisk forhold mellem fagforeninger og virksomheder. TNM: Og hvordan med underleverandørerne? LM: Det er det samme. For medarbejderne i minen: bedre forhold. TNM: Godt. Så vil jeg sige tak for, at du kom denne gang. Og så vil jeg godt med det samme invitere dig her i studiet i december til P1 Dokumentar, hvor vi vil med nysgerrighed læse en ny auditrapport eller et resumé af det fra din hånd. LM: Det vil jeg glæde mig til. Jeg håber, jeg må tage en repræsentant fra minen med. 0:43:56 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

162 10.6 Appendix 6: DONG Energy's Responsibility Policy Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

163 Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

164 Per cent of total import Codes of conduct Social responsibility or window-dressing? 10.7 Appendix 7: DONG Energy s import of coal Internationally, coal is the most widely used energy source in electricity generation and an essential input to most steel production; consequently, it is of great importance for many countries (OECD 2006). Coal extraction, transport and processing can involve an array of health and safety hazards that can result in injury, illness and death, if not properly controlled (ibid). Denmark consumes over 7 million tons coal annually (The curse of the coal 2010). In 2009 and 2010 DONG s total import of coal amounted to approximately 4 million tons sourced from different countries: DONG Energy's import of coal Australia Colombia Norway Poland Russia South Africa USA Figure 13: DONG Energy's total import of coal Own construction Source: Notat , Redegørelse , DONG Energy DONG sources a majority of its coal from Russia and Colombia. In 2009 Russia was the largest supplier with 37% and Colombia second with 27%. In 2010 the roles changed as Colombia provided 35% of DONG s total import and Russia 29%. According to Heydenreich, DONG has about coal suppliers who all have signed the code of conduct (p.123). DONG s strategy is to continuously reduce its consumption of coal at Danish power stations; DONG reduced its coal consumption from six million tonnes in 2006 to four million tons in The aim is to halve the consumption to two million tons by 2015 (Better Coal 2011). Denmark s CO 2 emission from coal in 2009 According to the table Denmark s CO 2 emission from coal/peat in 2009 was higer than Colombia s CO 2 emission from the same and 13.5 million tonnes higer than in Norway. CO 2 emission from coal/peat in Population Denmark 15.7 million tonnes of CO2 5,529,888 Norway 2.2 4,691,849 Sweden 6.1 9,088,728 Colombia ,725,543 Russia ,739,892 Figure 14: CO 2 emission from coal in 2009 Source: IEA CO2 emissions... (Nov.2011) 17 According to the CIA World Factbook Master of Arts in International Business Communication Copenhagen Business School

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

LEGO og C-TPAT CUSTOMS-TRADE PARTNERSHIP AGAINST TERRORISM. TØF GODSKONFERENCE 2005 Jørgen Eeg Sørensen

LEGO og C-TPAT CUSTOMS-TRADE PARTNERSHIP AGAINST TERRORISM. TØF GODSKONFERENCE 2005 Jørgen Eeg Sørensen LEGO og C-TPAT CUSTOMS-TRADE PARTNERSHIP AGAINST TERRORISM LEGO og C-TPAT Baggrunden 11. september 2001 Homeland Security US Customs & Border Protection C-TPAT Hvordan vi har gjort i LEGO Gruppen Baggrunden

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Report on the 1 st National Workshop in Denmark

Report on the 1 st National Workshop in Denmark : Development of sustainable heat markets for biogas plants in Europe Project No: IEE/11/025/SI2.616366 Report on the 1 st National Workshop in Denmark Forbedret udnyttelse af varme fra Biogasanlæg Tirsdag

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Recycling with care we think about the future

Recycling with care we think about the future Recycling with care we think about the future At RC Plastic, we recycle everything and have been doing so for 30 years RC Plast A/S was founded in 1984 with the aim of collecting factory waste from the

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness First Horse Nytorv 3 1450 København K Skadeanmeldelse Claims form Hesteforsikring Equine Insurance Accident/Illness Det er vigtigt, at De udfylder anmeldelse så udførligt som muligt. Er anmeldelsen udfyldt

Læs mere

CSR Rapport / Communication on progress. Christensen & Co. Arkitekter 2015

CSR Rapport / Communication on progress. Christensen & Co. Arkitekter 2015 CSR Rapport / Communication on progress. Arkitekter 2015 Executive Statement of Continuing Commitment Vi bekræfter hermed vore fortsatte engagement og opbakning til Global Compact og de 10 principper.

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 Marts 2014 Forventningen til renteniveauet om 1

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

MANCHESTER OG LIVERPOOL

MANCHESTER OG LIVERPOOL STUDIETUR FOR ØKONOMI UDVALGET TIL MANCHESTER OG LIVERPOOL 1.-5. OKTOBER 2014 FORMÅL, TEMA, PARALELLER OG FORELØBIGT PROGRAM http://manchestergazette.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/city_dusk_landscape.jpg

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

German Services for Danish Investors

German Services for Danish Investors wwwpwcde wwwpwcdk German Services for Danish Investors Our Services Your Benefits Your Situation Din Situation You are a Danish entrepreneur planning to expand to Germany? Or you are already operating

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen New Standards eller Best Practice? Hvordan kommunikerer danske virksomheder om implementering af bæredygtighed og ansvarlighed

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Baggrund og valg af metode: TEK har valgt at gennemføre den internationale evaluering som en løbende,

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 12. august 2014. Dealer Pernille Linnerup Kristensen

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Fra: Michael Prehn [mailto:mip@danskemaritime.dk] Sendt: 24. august 2012 09:37 Til: Thea

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments. 3 Budget 2013 15.15 16.00 03 Will be forwarded Friday 7 th. 16.00 18.00 Strategic discussion/ Decision

Agenda Subject Time Status Annex Comments. 3 Budget 2013 15.15 16.00 03 Will be forwarded Friday 7 th. 16.00 18.00 Strategic discussion/ Decision Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, December 12 th From 15.00 to 20.00 20.00: Dinner together with participants in LRP workshop Agenda 1, Annex 1 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 Microsoft Dynamics C5 Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendelse af aktionslister... 3 Kopiering af aktionslister... 4 Aktionsliste oversigt... 4 XML Udbakke... 5 Microsoft

Læs mere

Healthcare Information Suite. oktober 2010

Healthcare Information Suite. oktober 2010 Healthcare Information Suite oktober 2010 Agenda -Hvad er tanken bag en Suite? -Hvad indeholder den typisk i dag? -Hvor udvikler den sig? -Hvilke fordele kan fremhæves (med demo fra Cosmic Suiten)? -Hvorfor

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet Microsoft Dynamics C5 2010 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn...

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Rapportering Rapport udarbejdet den 9. januar 2014 Dealer Pernille Linnerup Kristensen Indhold Ordforklaring side 3 Kommentarer til risiko side 4 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet d. 3 marts 2015. Lars Kruse Brixler Indhold Ordforklaring

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere