Økonomisk Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse Maj 13

2

3 Økonomisk Redegørelse Maj 13

4 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T 7 8 Omslag: Design Dialogue Foto: Trine Søndergaard Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag:. Pris: 15 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

5 Forord Det kan siges ganske kort: Ingen genopretning af dansk økonomi uden en genopretning af den globale økonomi. Vi er på godt og ondt forbundet med dem, vi handler med. Der er imidlertid flere grunde til forsigtig optimisme omkring den økonomiske udvikling. For det første er der kommet mere ro på de finansielle markeder, og det er lykkedes at få mere styr på statsgældskrisen i de sydlige eurolande. Det giver håb om, at usikkerheden er på retur, og at tilliden kan vende tilbage hos forbrugere og virksomheder, både i udlandet og herhjemme. For det andet er Danmark blevet bedre rustet til at hægte sig på opsvinget i udlandet, når det kommer. Med aftalerne om Vækstplan DK har vi taget vigtige initiativer til at styrke danske virksomheders konkurrencedygtighed. Desuden har vi indhentet noget af det tab af lønkonkurrenceevne, som blev opbygget i årene før tilbageslaget i 8-9. For det tredje er det danske arbejdsmarked i god form sammenlignet med andre landes. På trods af svage konjunkturer er der stadig mange jobåbninger, og både langtidsledighed og ungdomsledighed er lavere end i de fleste andre europæiske lande. Det er lykkedes at holde hånden under beskæftigelsen, og ledigheden er ikke steget de sidste par år. Men udviklingen på arbejdsmarkedet har ikke været stærk nok til at give plads til de mange mennesker, som stod til at opbruge deres dagpengeret på samme tid. Vi har derfor i flere omgange styrket indsatsen for langtidsledige. Det har hjulpet nogle, men desværre ikke nok. Derfor har vi senest lavet en aftale om en blidere indfasning af dagpengereformen. Det er det rigtige at gøre, når vi har kunnet se, at konjunkturerne fortsat var svage. Nu er der udsigt til højere vækst og gradvist stigende beskæftigelse. Det vil ikke gå hurtigt men der vil efterhånden blive skabt flere arbejdspladser i dansk økonomi og dermed nye muligheder for dem, der i dag står uden et job. Regeringens økonomiske politik understøtter den gradvise vending på arbejdsmarkedet, og med aftalerne om Vækstplan DK er der lagt klare og ambitiøse spor frem mod. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Robust dansk arbejdsmarked Bilagstabel International økonomi Realøkonomisk status Offentlige finanser Globale risici og ubalancer Appendiks A. Seneste udvikling i de mest udsatte lande Finansielle markeder Rente- og valutaforhold Obligations- og aktiemarkeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervenes investeringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres Produktion Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige udgifter De offentlige indtægter Den offentlige gæld Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 3. maj 13.

8

9 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Den globale økonomi bremsede op sidste år, og der var tilbagegang i mange lande i slutningen af året. Det slog igennem på dansk økonomi, som er meget afhængig af udviklingen på eksportmarkederne. Både herhjemme og i udlandet er udgangspunktet for vækst i 13 derfor svagt. De internationale konjunkturer har rettet sig lidt i starten af året, og væksten ventes at tage til i anden halvdel af 13 og ind i 1 i takt med en genopretning af tilliden i især de europæiske økonomier. Næste år kan eksporten dermed igen blive en væsentlig drivkraft for fremgang i dansk økonomi, jf. figur 1.1. De danske virksomheder er i dag bedre rustet til at hægte sig på et opsving i udlandet, når det kommer. Noget af lønkonkurrenceevnetabet opbygget i årene før tilbageslaget i 8-9 er indhentet de seneste år, og aftalerne om Vækstplan DK indeholder en række initiativer, der styrker danske virksomheders konkurrencedygtighed. Det sker blandt andet gennem nedsættelsen af selskabsskatten og ved afgiftslettelser. Figur 1.1 Drivkræfter for BNP-væksten Figur 1. Privat beskæftigelse,, 1. personer 1. personer ,5 1, , 1,.5.5,5,5..,, ,5 -, , , Eksport Samlet indenlandsk efterspørgsel Anm.: I figur 1.1 er vækstbidragene korrigeret for importindholdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilbagegangen i slutningen af 1 betyder, at dansk økonomi kom ind i 13 på et lavt niveau. Det præger årsvækstraten, der ventes at blive,5 pct. i 13. Der kan ligesom gennem sidste år være udsving undervejs, og genopretningen af produktionen ventes først at Økonomisk Redegørelse Maj 13 7

10 Kapitel 1 Sammenfatning få mere momentum i andet halvår. Efterspørgslen holdes i år oppe af den økonomiske politik, som særligt ventes at give anledning til højere investeringer i virksomhederne. Også offentlige selskabers investeringer bidrager betydeligt til investeringsomfanget. Næste år ventes fremgangen gradvist at blive mere selvbærende. Både eksporten og den indenlandske private efterspørgsel ventes at trække produktionen op i 1, hvor BNPvæksten ventes at udgøre 1,6 pct. Trods den svære konjunktursituation er det samlet set lykkedes at holde hånden under arbejdsmarkedet. Den private beskæftigelse ligger stabilt på et niveau, der er højere end før ophedningen af dansk økonomi i midten af erne, jf. figur 1.. Ledigheden har også været ret uændret de seneste 3 år og er lavere end i de fleste andre lande. Det skal ses i lyset af tidligere reformer, stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og at der har været råderum i den økonomiske politik til at understøtte arbejdsmarkedet i forlængelse af tilbageslaget i 8-9. Selv om der er tale om en forholdsvis moderat stigning i produktionen i år og næste år, vurderes den at være stærk nok til at indebære en gradvis stigende beskæftigelse i løbet af andet halvår af 13. Det afspejler, at der i en række private erhverv med forholdsvis stort beskæftigelsesindhold i produktionen er sket en vis indhentning af et stort konjunkturbetinget fald i produktiviteten i forbindelse med tilbageslaget i 8-9. Beskæftigelsesudviklingen i særligt de konkurrenceudsatte erhverv hæmmes dog stadig af en relativt svag produktivitetsudvikling i årene op til krisen, som har medvirket til opbygningen af et lønkonkurrenceevnetab siden. Konjunkturudsigterne er fortsat præget af betydelig usikkerhed. Der ser dog ud til at være kommet mere ro på de finansielle markeder gennem det seneste års tid, hvilket peger i retning af mere stabilitet om statsgældsudviklingen i de mest udsatte lande. Det kan bidrage til en mere positiv konjunkturudvikling i Europa. Det er lagt til grund, at der sker en bedring i den internationale økonomi gennem 13 herunder i euroområdet og at det vil afføde større tillid til den økonomiske udvikling, også herhjemme. Den fortsatte håndtering af den europæiske statsgældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne vurderes at være afgørende for, hvordan udviklingen kommer til at forløbe. Det er også lagt til grund, at finanspolitikken i Danmark gennemføres som planlagt, inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik, herunder kravene i budgetloven. Troværdighed om de offentlige finanser er en afgørende forudsætning for den økonomiske genopretning. Der er de senere år gennemført en række reformer for at sikre sunde offentlige finanser, som styrker tilliden til dansk økonomi. 1. Prognosen i hovedtræk En genopretning i euroområdet synes langsomt på vej hjulpet af de mange initiativer i både internationalt regi og i de enkelte lande, der er gennemført for at håndtere statsgældskrisen. Styrket tillid til og tro på en gradvis, moderat økonomisk fremgang kan allerede spores på de finansielle markeder. Blandt andet er kapitaludstrømningen fra kriselandene i euroområdet vendt igen, og rentespændene er tilbage på niveauet, fra før statsgældskrisen eskalerede i 8 Økonomisk Redegørelse Maj 13

11 Kapitel 1 Sammenfatning slutningen af 11, jf. figur 1.3. Renten på statsgæld i lande som Italien og Spanien er nu nede omkring pct. fra et niveau på over 7 pct., da renten var på sit højeste. Udsigterne til en bedring kommer også til udtryk ved, at erhvervstilliden i blandt andet euroområdet har rettet sig lidt igen efter en betydelig svækkelse gennem 11 og ind i 1. Erhvervstilliden ligger dog stadig forholdsvis lavt og peger mest i retning af, at fremgangen bliver behersket. ECB s rentenedsættelse i begyndelsen af maj er også et udtryk for, at der stadig er behov for at understøtte konjunkturerne med en ekspansiv pengepolitik. På trods af inddæmningen af den statsfinansielle krise i de sydeuropæiske lande er der fortsat udsigt til, at disse lande vil stå over for et fald i BNP i 13 som helhed. Samtidig ventes væksten i Tyskland kun gradvist at tiltage efter en svag afslutning på 1. Derfor ventes BNP i euroområdet som helhed at falde med ½ pct. i år. Fra anden halvdel af 13 ventes der igen at ske fremgang i euroområdet samlet set, men der bliver efter alt at dømme tale om en forholdsvis langsom stigning i BNP igennem 1 med en skønnet årsvækst på godt 1 pct., jf. figur 1.. Udsigterne for andre EU-lande er lidt mere positive, med Sverige som et af de lande med mest fremgang i økonomien. Også Storbritannien trækker op i vækstgennemsnittet. Figur 1.3 Rentespænd til Tyskland på 1-årige statsobligationer Figur 1. Realt BNP -point -point Indeks (8K1=1) Indeks (8K1=1) Italien Spanien Irland Portugal Euroområdet USA Kilde: EU-Kommissionen, Reuters EcoWin, Bloomberg og egne beregninger. I USA er opsvinget mere tydeligt, og der er allerede sket en vending på bolig- og arbejdsmarkederne. Usikkerheden vedrørende omfanget af finanspolitiske stramninger er aftaget siden slutningen af 1, da nogle af de planlagte stramninger er opgivet. Der vil dog fortsat blive gennemført offentlige budgetforbedringer, men de vurderes ikke at ville svække opsvinget i USA afgørende, blandt andet fordi der er et stort opsparingsoverskud i den private sektor, som giver mulighed for øget privat forbrug. Konsolideringen i den private sektor vurderes at være tilendebragt, og det har blandt andet ført til, at udlån fra bankerne igen er stigende. BNP i USA ventes at vokse med omkring pct. i 13 og ½ pct. i 1. Økonomisk Redegørelse Maj 13 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Efter valget af en ny regering i efteråret er væksten i Japan styrket betydeligt efter en lang periode med lav vækst og tendens til deflation. Det skyldes først og fremmest en meget mere ekspansiv pengepolitik kombineret med lempelser af finanspolitikken primært gennem offentlige investeringer. Japansk BNP steg med,9 pct. i 1. kvartal 13, hovedsageligt drevet af en bedring i privatforbruget og eksporten. Eksportfremgangen skal ses i lyset af, at den japanske yen er faldet kraftigt siden december som en følge af den ekspansive pengepolitik. I vækstøkonomierne var der også en vis afdæmpning sidste år, men fremgangen ventes fortsat at være relativt stærk. Der er dog nogen variation på tværs af lande. Væksten i BNP i Kina ventes i 13 og 1 at være omkring 8 pct. og dermed lige så høj som i 1. Derimod har væksten i Brasilien og Indien mistet styrke siden 1. I Rusland, som er særligt hæmmet af en svag europæisk økonomi, bremsede væksten især op i slutningen af sidste år. For den samlede verdensøkonomi var slutningen af 1 og indgangen til 13 forholdsvis svag, men væksten ventes at tiltage igennem 13 og 1. I takt med fremgang i udlandet vil danske virksomheders afsætningsmuligheder vokse. Eksportmarkedsvæksten vurderes at blive lidt højere i år end sidste år for herefter omtrent at fordobles i 1 under forudsætning af en bedring i særligt europæisk økonomi, jf. figur 1.5. Eksporten ventes på den baggrund kun i meget begrænset omfang at trække produktionen op i år, og væksten i BNP skal derfor overvejende bæres af den indenlandske efterspørgsel. Næste år ventes eksporten at trække omkring halvdelen af væksten i BNP på 1,6 pct. Figur 1.5 Eksportmarkedsvækst og industrieksport Figur 1.6 Lønkvote i Danmark og udlandet Lønkvote Lønkvote 15 15,8,8 1 1,8,8 5 5,7, ,7,7,7,7,7,7,7, ,6, , ,6 Eksportmarkedsvækst Vækst i industrieksport Danmark Udlandet Anm.: Figur 1.6 viser lønkvoten inden for fremstilling (ekskl. energiforsyning), hvilket svarer til OECD s definition. Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens forårsprognose, maj 13 og egne beregninger. Med aftalerne om Vækstplan DK styrkes danske virksomheders konkurrencedygtighed, så de bedre kan hægte sig på et opsving i udlandet. Men Danmarks lønkonkurrenceevne er fortsat påvirket af, at danske lønstigninger i hovedparten af sidste årti var relativt høje og først i de seneste par år har ligget under udlandets. Det afspejles også i en noget kraftigere udvikling i lønkvoten end i udlandet, jf. figur Økonomisk Redegørelse Maj 13

13 Kapitel 1 Sammenfatning Erhvervsinvesteringerne i Danmark vurderes at stige forholdsvis meget i 13. Det skyldes blandt andet investeringsvinduet, der indebærer, at virksomhederne kan foretage afskrivninger på 115 pct. af visse typer af investeringer frem til udgangen af 13. Fra og med 1 vil den gradvise nedsættelse af selskabsskatten medvirke til at fastholde et styrket incitament for virksomheder til at investere i produktionsudstyr. Hertil kommer en række andre tiltag, der løfter de offentlige selskabers erhvervs- og boliginvesteringer. Det private forbrug udviklede sig svagt gennem 1. Det hænger sammen med, at de reale disponible indkomster (korrigeret) faldt sidste år blandt andet i kraft af ret høje forbrugerprisstigninger i forhold til lønudviklingen. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag trak isoleret set i retning af en forøgelse af forbrugsmulighederne, men forbrugslysten er fortsat dæmpet af usikkerhed om den økonomiske udvikling og en konsolidering af husholdningernes økonomi. De danske husholdninger har stadig en betydelig gæld i forhold til indkomsten som følge af gældsopbygningen og et overophedet boligmarked i årene inden krisen og de store formuetab i forbindelse med krisen, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Husholdningernes forbrugs- og gældskvote Figur 1.8 Faktisk og estimeret boligpris af disponibel indkomst 11 af disponibel indkomst 35 Indeks (5=1) Indeks (5=1) 1, 1, , 1, 1, 1, 1 5,8,8 98,6,6 9 15,,,, , , Forbrugskvote Gældskvote (h.akse) Boligpris Estimeret boligpris Anm.: I figur 1.7 angives gæld i form af lån og pantebreve mv. Den estimerede boligpris i figur 1.8 er baseret på egne beregninger på ADAM-modellen, jf. kapitel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Med udsigt til en vending på arbejdsmarkedet i løbet af 13 og væsentligt lavere forbrugerprisinflation styrkes husholdningernes reale indkomstgrundlag, hvilket gennem året gradvist forventes at slå ud i stigende privatforbrug. Højere indkomster vil desuden nedbringe gælden i forhold til indkomsterne, og denne passive konsolidering kan også bidrage til en fremgang i forbruget. Også udviklingen på boligmarkedet vil efterhånden understøtte et stigende privatforbrug. Hjulpet af de ekstraordinært lave renter stabiliserede priserne sig gennem 1, jf. figur 1.8. Boligpriserne ventes igen at stige i 13 og 1, hvor renteniveauet kun forventes at øges lidt. Det lave renteniveau afspejler grundlæggende en meget lempelig international pengepolitik. Danmark har i de seneste år haft en betydelig rentefordel, som nu er begyndt at aftage. Danmarks Nationalbank hævede i januar renten på indskudsbeviser og renten på udlån efter Økonomisk Redegørelse Maj 13 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning flere ensidige rentenedsættelser i de seneste år. Danmarks Nationalbank fulgte også kun delvist ECB s rentenedsættelse i begyndelsen af maj. En begyndende normalisering kommer desuden til udtryk ved, at rentespændet på 1-årige statsobligationer til Tyskland igen er positivt efter i en periode at have været negativt. Trods svage konjunkturer har den private beskæftigelse været meget stabil siden starten af 1. Tilbagegangen i produktionen i slutningen af 1 må dog med en forsinket virkning ventes at føre til et mindre fald i den private beskæftigelse i første halvdel af 13. En vending på arbejdsmarkedet ventes i anden halvdel af i år. Bruttoledigheden er allerede faldet noget i årets første måneder, særligt i januar, jf. figur 1.9. Udviklingen vurderes at knytte sig til særlige forhold, der ikke er tæt knyttet til de overordnede beskæftigelsesmuligheder. Blandt andet er udviklingen i ledigheden påvirket af dagpengereformen og indførelsen af uddannelsesydelsen, der trådte i kraft ved årsskiftet. Figur 1.9 Bruttoledighed 1. personer 1. personer Figur 1.1 Opsparingsbalancer af BNP 1 af BNP Betalingsbalancens løbende poster Offentlig saldo Privat finansiel opsparing -6 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indføres en ny, mere gradvis indfasning af dagpengereformen, således at det undgås, at større grupper af ledige opbruger dagpengeretten på samme tidspunkt. Modtagere af den forlængede uddannelsesstøtte og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil tælle med i den registrerede ledighed. 1 Den nye indfasning sikrer et offentligt forsørgelsesgrundlag for de ledige, som har opbrugt dagpengeretten, men ændrer ikke beskæftigelsesudviklingen og heller ikke den strukturelle ledighed på langt sigt. 1 Aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indgået efter udarbejdelsen af talgrundlaget til prognosen og indgår således ikke i skønnet for brutto- og nettoledigheden. Den nye indfasning af dagpengereformen betyder, at en stor gruppe modtagere af den særlige uddannelsesydelse vil få forlænget ydelsesperioden. I det omfang, de tager imod tilbuddet om henholdsvis uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse, vil det isoleret set trække i retning af en lidt højere registreret ledighed i andet halvår 13 og i 1 i forhold til skønnet i prognosen her. Virkningen af den nye aftale vil blive indarbejdet i Økonomisk Redegørelse, august Økonomisk Redegørelse Maj 13

15 Kapitel 1 Sammenfatning På baggrund af vækstudsigterne ventes beskæftigelsen i 1 at stige med omkring 8. personer i forhold til 1 og bruttoledigheden at falde med omkring 17. personer. Dermed forventes en bruttoledighed på 5, pct. af arbejdsstyrken i 1. Skønnet forudsætter en fortsat afdæmpet lønudvikling i forlængelse af de seneste års fald i lønstigningstakten til et historisk lavt niveau. Danmark har grundlæggende sunde offentlige finanser. Den faktiske offentlige saldo afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen, men også engangsforhold kan have stor betydning. Underskuddet blev i 1 på,1 pct. af BNP, men var ekstraordinært påvirket af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der isoleret set øgede underskuddet med godt 1½ pct. af BNP. Underskuddet vurderes at falde til 1, pct. i 13 og 1,6 pct. i 1, jf. figur 1.1. I begge år er den faktiske offentlige saldo påvirket af et betydeligt provenu fra omlægningen af beskatningen af eksisterende kapitalpensioner. De forudsatte provenuer fra kapitalpensionsomlægningen på mia. kr. i hvert af årene er forbundet med væsentlig usikkerhed, og der er derfor også en særlig usikkerhed knyttet til skønnene for den offentlige saldo i 13 og 1. Den faktiske saldo ventes også uden merprovenuet fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen at holde sig inden for grænsen på 3 pct. af BNP. Udviklingen skal dog også ses i lyset af, at provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL), som historisk har udvist store udsving, ventes at ligge over det strukturelle niveau i 13. Danmark har aktuelt et overskud på betalingsbalancen på knap 5 pct. af BNP. Overskuddet er blandt andet et resultat af, at Danmark siden 1 har haft et nettotilgodehavende i udlandet, hvilket sikrer en betydelig formueindkomst. Samtidig er overskuddet et udtryk for en svag indenlandsk efterspørgsel, ikke mindst som følge af lave investeringer. Den samlede opsparing i Danmark overstiger investeringerne og skaber dermed et placeringsbehov i udlandet, især som følge af virksomhedernes meget store opsparingsoverskud. Udvalgte nøgletal for prognosen fremgår af tabel 1.1, mens der i tabel 1.5 (i bilag til sammenfatningen) er en sammenligning med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 1. I forhold til vurderingen i december er der tale om en nedjustering af vækstskønnet for BNP i 13 fra 1, pct. til,5 pct. Det skyldes overvejende, at BNP i. kvartal 1 på linje med udviklingen i Tyskland faldt med,7 pct., hvor der var lagt en lille stigning til grund i prognosen fra december. Udgangspunktet for aktivitetsstigning igennem 13 er dermed blevet lavere end skønnet i december, og det forklarer en stor del af nedjusteringen af årsvækstraten for BNP fra 1 til 13. Samtidig er forventningen til væksten igennem 13 også sænket lidt. Den lavere årsvækst i BNP i 13 kan henføres til væsentligt lavere vækst i eksporten og privatforbruget. Skønnet for BNP-væksten i 1 er uændret i forhold til prognosen fra december. Prognosen bygger på en forventet vending i euroområdet i løbet af 13. Udebliver denne vending, vil det også få negativ betydning for Danmark, og det kan indebære, at den ventede fremgang i dansk økonomi kommer senere og med mindre styrke. Selvom de negative risici er dominerende, kan der også tænkes et mere positivt forløb, hvor genopretningen i euroområdet sker hurtigere. Sammenlignet med forløbet efter de to oliekriser og den økonomiske krise i begyndelsen af 199 erne er der i denne prognose lagt forholdsvis forsigtige antagelser til grund for konjunkturnormaliseringen. Økonomisk Redegørelse Maj 13 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug -,5,6, 1, Offentligt forbrug -1,5,,9,6 Offentlige investeringer, 7, -7, 1, Boliginvesteringer 1,6-9,5,3 3, Erhvervsinvesteringer -,7,7 7,8 1,1 Lagerændringer (pct. af BNP),5 -,,1, Eksport af varer og tjenester 6,5,9,9 3,7 Import af varer og tjenester 5,6,5, 3,3 BNP 1,1 -,5,5 1,6 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -, -,1-1, -1,6 Betalingsbalancen 5,6 5,,6,9 Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) 1) Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse) -,7-3, 1, 1,5 Forbrugerprisindeks,8, 1,1 1,5 Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik) 1,, 1,7, 1) Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indgået efter udarbejdelsen af talgrundlaget til prognosen og indgår således ikke i skønnet for brutto- og nettoledigheden. 1 Økonomisk Redegørelse Maj 13

17 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser Den økonomiske politik er planlagt med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en sund og ansvarlig finanspolitik, som overholder de finanspolitiske sigtepunkter og målsætninger, der følger af EU-henstillingen og budgetloven. Det bidrager til den høje grad af troværdighed omkring den økonomiske politik og dermed de aktuelt lave renter til gunst for den danske økonomi. Fra 1 til 13 styrkes de offentlige finanser. Der er udsigt til et faktisk offentligt underskud, som ligger under grænsen på 3 pct. af BNP, mens der skønnes et lille strukturelt underskud på ca., pct. af BNP i 13. Dermed efterleves EU-henstillingens stramningskrav om en forbedring af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 1 til 13. Den umiddelbare aktivitetsdæmpende virkning, som isoleret set følger af indfrielsen af EUhenstillingen, modgås af investeringsvinduet samt en række øvrige tiltag, der ikke indgår direkte i de offentlige finanser. Samlet vurderes de økonomisk-politiske tiltag at understøtte vækst og beskæftigelse i 13. De overordnede rammer for finanspolitikken for 1 er bestemt af budgetloven og tiltagene i medfør af Aftaler om Vækstplan DK. Initiativerne i Vækstplan DK, herunder BoligJobordningen og højere investeringsniveau understøtter vækst og beskæftigelse i 1. Det vurderes foreløbigt, at det faktiske offentlige underskud vil være ca. 1,6 pct. af BNP, mens det strukturelle underskud er beregnet til ca.,1 pct. af BNP i 1. Finanspolitikken for 1 fastlægges endeligt i forbindelse med finansloven for 1. Udviklingen i de offentlige finanser i 1-1 Underskuddet på den offentlige saldo i 1 har Danmarks Statistik foreløbig opgjort til ca. 75 mia. kr. (,1 pct. af BNP), jf. figur Det er på linje med det skønnede underskud i Økonomisk Redegørelse, december 1. Det mærkbare faktiske underskud i 1 hænger delvist sammen med, at tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, som var et led i tilbagetrækningsaftalen fra juni 11, indebar en engangsudgift på 8½ mia. kr. svarende til godt 1½ pct. af BNP. På den anden side var de offentlige indtægter fra pensionsafkastskatten større end normalt i 1. Det offentlige underskud i 1 målt som andel af BNP er det største siden 198, hvor det udgjorde godt ½ pct. af BNP. Underskuddet i 1993 var også af nogenlunde samme størrelsesorden på 3,9 pct. af BNP. I 13 ventes underskuddet på den offentlige saldo reduceret til ca. 3 mia. kr. (1, pct. af BNP). Det skal blandt andet ses i lyset af, at der forudsættes midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner på mia. kr. eller godt 1 pct. af BNP både i 13 og 1, jf. tabel 1.. Herudover bidrager pensionsafkastskatten med et forventet provenu på godt mia. kr. i 13, hvilket er betydeligt over det strukturelle niveau. Der er ligesom for provenuerne fra kapitalpensionsomlægningen betydelig usikkerhed omkring indtægterne fra pensionsafkastskatten. Pensionsafkastskatten afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og kan derfor variere meget fra år til år. En anden udvikling i aktiekurser og renter end den, der er lagt til grund for prognosen, kan således give anledning til væsentlige justeringer af Økonomisk Redegørelse Maj 13 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning provenuskønnene. Eksempelvis vil ½ pct.-point højere renteniveau reducere indtægterne fra pensionsafkastskatten med skønsmæssigt omkring 15 mia. kr. i 13. Tabel 1. Faktisk og strukturel saldo i 1-1 af BNP Faktisk offentlig saldo -,7 -, -,1-1, -1,6 Faktisk offentlig saldo ekskl. kapitalpensioner -,7 -, -,1 -,3 -,7 Strukturel offentlig saldo -1,7 -,8 -,7 -, -,1 Kilde: Egne beregninger. For 1 skønnes et faktisk offentligt underskud på ca. 1,6 pct. af BNP inklusive det midlertidige provenu fra omlægningen af kapitalpensioner. Det er et lidt større underskud end i 13, hvilket blandt andet skyldes, at indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes at falde fra et ekstraordinært højt niveau i 13 til tæt på det strukturelle niveau i 1. For at få ophævet Danmarks EU-henstilling er det nødvendigt, at regnskabsbaserede tal fra Danmarks Statistik (verificeret af Eurostat) viser, at det offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 13, og at der ifølge Kommissionens forårsprognose i 1 er udsigt til, at de offentlige underskud forbliver under 3 pct. af BNP i 1 og 15, hvor den faktiske saldo i 15 i øvrigt ikke vil være påvirket af midlertidige indtægter fra kapitalpensionsomlægningen. Figur 1.11 Faktisk og strukturel offentlig saldo Figur 1.1 Offentlig saldo med og uden særlige engangsudgifter og -indtægter af BNP af BNP Offentlig saldo Strukturel saldo af BNP af BNP Faktisk saldo Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige bidrag Anm: I figur 1.1 er den faktiske saldo renset for virkningen af henholdsvis tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 1 og det midlertidige provenu fra omlægning af kapitalpensioner i 13 og 1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 16 Økonomisk Redegørelse Maj 13

19 Kapitel 1 Sammenfatning Afledt af den usikkerhed, som knytter sig til de forudsatte provenuer fra kapitalpensionsomlægningen, er der en særlig usikkerhed forbundet med skønnene for den offentlige saldo i 13 og 1. Når der ses bort fra de midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner, er der aktuelt udsigt til faktiske offentlige underskud på henholdsvis,3 pct. af BNP i 13 og,7 pct. af BNP i 1, jf. figur 1.1. I lyset af den betydelige usikkerhed vedrørende størrelsen på den offentlige saldo er det meget tæt på grænsen på 3 pct. af BNP i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Alene et negativt udsving i pensionsafkastskatten risikerer at påvirke den faktiske saldo i et omfang, der overstiger den aktuelle margin, når der ses bort fra de ekstraordinære indtægter. Det bidrager til, at der er et begrænset manøvrerum i finanspolitikken. Med finansloven for 13 og initiativerne i medfør af Aftaler om Vækstplan DK er der planlagt en finanspolitik, der bringer den offentlige økonomi i nærheden af strukturel balance i 13 og konsoliderer de offentlige finanser i overensstemmelse med EU-henstillingen. Mens det faktiske offentlige underskud skønnes at blive nedbragt til 1, pct. af BNP i 13, skønnes der et strukturelt underskud på ca., pct. af BNP i 13 mod et beregnet strukturelt underskud på ca. 1,7 pct. af BNP i 1. Det indebærer en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13 på linje med Danmarks EU-henstilling, jf. boks 1.1, der redegør for de krav, der skal efterleves for at få henstillingen ophævet. Økonomisk Redegørelse Maj 13 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 Krav til ophævelse af EU-henstillingen Ifølge Danmarks EU-henstilling skal det faktiske underskud bringes holdbart under 3 pct. af BNP senest i 13. Indfrielse af dette hovedkrav er tungtvejende for ophævelsen af EU-henstillingen. Det indebærer, at regnskabsbaserede tal fra Danmarks Statistik (verificeret af Eurostat) viser, at det offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 13, og at der ifølge EU-Kommissionens forårsprognose i 1 er udsigt til, at de offentlige underskud forbliver under 3 pct. af BNP i 1 og 15. Samtidig indeholder henstillingen et krav om en stramning af de offentlige finanser på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13. Finansministeriets (top-down) opgørelse af den strukturelle saldo viser en forbedring på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13 på linje med EU-henstillingen. EU-Kommisionens beregninger af den strukturelle saldo er standardiseret på tværs af lande og tager derfor ikke højde for en række relevante danske forhold som fx midlertidige udsving i de offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten. Ifølge EU-Kommisionens forårsprognose (maj 13) udgør forbedringen af den strukturelle saldo ca., pct. af BNP fra 1 til 13, hvilket er noget mindre end stramningskravet på 1½ pct. af BNP. EU- Kommissionen lægger imidlertid en såkaldt helhedsvurdering til grund, når den skal vurdere om stramningskravet efterleves. Denne helhedsvurdering bygger både på EU s beregninger af den strukturelle saldo og de finanspolitiske tiltags umiddelbare virkning på de offentlige indtægter og udgifter (dvs. en såkaldt bottom-up opgørelse). Dansk dokumentation for de finanspolitiske tiltags effekter på den offentlige saldo vil her være et tungtvejende input til EU-Kommissionen i tilknytning til helhedsvurderingen. Den samlede effekt af finanspolitiske tiltag mv. (bottom-up) er senest opgjort til ca. 1,9 pct. af BNP i 11-13, jf. tabel a. Tabel a Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingen af BNP Konsolidering i alt (direkte provenuer) 1,1,6,5, - afdæmpet vækst i offentligt forbrug,8,1,,8 - offentlige investeringer -,1 -,1,, - indkomstoverførsler,1, -,1,1 - finansieringselementer i Forårspakke.,1,,, - finansieringselementer i Genopretningsaftalen,3,1,1,5 - finansieringselementer i Finansloven for 1,,,1, - øvrige forhold -,1,1 -,1 -,1 Andre faktorer, der påvirker de offentlige finanser strukturelt -,1 -,, -,3 Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up) 1,,,5 1,9 Ændring i strukturel saldo (top-down),9,1,5 1,5 Kilde: Egne beregninger. 18 Økonomisk Redegørelse Maj 13

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 13 Økonomisk Redegørelse August 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013 Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt Konvergensprogram Danmark 2013 April 2013 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020...

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere