Økonomisk Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse Maj 13

2

3 Økonomisk Redegørelse Maj 13

4 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T 7 8 Omslag: Design Dialogue Foto: Trine Søndergaard Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag:. Pris: 15 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

5 Forord Det kan siges ganske kort: Ingen genopretning af dansk økonomi uden en genopretning af den globale økonomi. Vi er på godt og ondt forbundet med dem, vi handler med. Der er imidlertid flere grunde til forsigtig optimisme omkring den økonomiske udvikling. For det første er der kommet mere ro på de finansielle markeder, og det er lykkedes at få mere styr på statsgældskrisen i de sydlige eurolande. Det giver håb om, at usikkerheden er på retur, og at tilliden kan vende tilbage hos forbrugere og virksomheder, både i udlandet og herhjemme. For det andet er Danmark blevet bedre rustet til at hægte sig på opsvinget i udlandet, når det kommer. Med aftalerne om Vækstplan DK har vi taget vigtige initiativer til at styrke danske virksomheders konkurrencedygtighed. Desuden har vi indhentet noget af det tab af lønkonkurrenceevne, som blev opbygget i årene før tilbageslaget i 8-9. For det tredje er det danske arbejdsmarked i god form sammenlignet med andre landes. På trods af svage konjunkturer er der stadig mange jobåbninger, og både langtidsledighed og ungdomsledighed er lavere end i de fleste andre europæiske lande. Det er lykkedes at holde hånden under beskæftigelsen, og ledigheden er ikke steget de sidste par år. Men udviklingen på arbejdsmarkedet har ikke været stærk nok til at give plads til de mange mennesker, som stod til at opbruge deres dagpengeret på samme tid. Vi har derfor i flere omgange styrket indsatsen for langtidsledige. Det har hjulpet nogle, men desværre ikke nok. Derfor har vi senest lavet en aftale om en blidere indfasning af dagpengereformen. Det er det rigtige at gøre, når vi har kunnet se, at konjunkturerne fortsat var svage. Nu er der udsigt til højere vækst og gradvist stigende beskæftigelse. Det vil ikke gå hurtigt men der vil efterhånden blive skabt flere arbejdspladser i dansk økonomi og dermed nye muligheder for dem, der i dag står uden et job. Regeringens økonomiske politik understøtter den gradvise vending på arbejdsmarkedet, og med aftalerne om Vækstplan DK er der lagt klare og ambitiøse spor frem mod. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Robust dansk arbejdsmarked Bilagstabel International økonomi Realøkonomisk status Offentlige finanser Globale risici og ubalancer Appendiks A. Seneste udvikling i de mest udsatte lande Finansielle markeder Rente- og valutaforhold Obligations- og aktiemarkeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervenes investeringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres Produktion Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige udgifter De offentlige indtægter Den offentlige gæld Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 3. maj 13.

8

9 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Den globale økonomi bremsede op sidste år, og der var tilbagegang i mange lande i slutningen af året. Det slog igennem på dansk økonomi, som er meget afhængig af udviklingen på eksportmarkederne. Både herhjemme og i udlandet er udgangspunktet for vækst i 13 derfor svagt. De internationale konjunkturer har rettet sig lidt i starten af året, og væksten ventes at tage til i anden halvdel af 13 og ind i 1 i takt med en genopretning af tilliden i især de europæiske økonomier. Næste år kan eksporten dermed igen blive en væsentlig drivkraft for fremgang i dansk økonomi, jf. figur 1.1. De danske virksomheder er i dag bedre rustet til at hægte sig på et opsving i udlandet, når det kommer. Noget af lønkonkurrenceevnetabet opbygget i årene før tilbageslaget i 8-9 er indhentet de seneste år, og aftalerne om Vækstplan DK indeholder en række initiativer, der styrker danske virksomheders konkurrencedygtighed. Det sker blandt andet gennem nedsættelsen af selskabsskatten og ved afgiftslettelser. Figur 1.1 Drivkræfter for BNP-væksten Figur 1. Privat beskæftigelse,, 1. personer 1. personer ,5 1, , 1,.5.5,5,5..,, ,5 -, , , Eksport Samlet indenlandsk efterspørgsel Anm.: I figur 1.1 er vækstbidragene korrigeret for importindholdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilbagegangen i slutningen af 1 betyder, at dansk økonomi kom ind i 13 på et lavt niveau. Det præger årsvækstraten, der ventes at blive,5 pct. i 13. Der kan ligesom gennem sidste år være udsving undervejs, og genopretningen af produktionen ventes først at Økonomisk Redegørelse Maj 13 7

10 Kapitel 1 Sammenfatning få mere momentum i andet halvår. Efterspørgslen holdes i år oppe af den økonomiske politik, som særligt ventes at give anledning til højere investeringer i virksomhederne. Også offentlige selskabers investeringer bidrager betydeligt til investeringsomfanget. Næste år ventes fremgangen gradvist at blive mere selvbærende. Både eksporten og den indenlandske private efterspørgsel ventes at trække produktionen op i 1, hvor BNPvæksten ventes at udgøre 1,6 pct. Trods den svære konjunktursituation er det samlet set lykkedes at holde hånden under arbejdsmarkedet. Den private beskæftigelse ligger stabilt på et niveau, der er højere end før ophedningen af dansk økonomi i midten af erne, jf. figur 1.. Ledigheden har også været ret uændret de seneste 3 år og er lavere end i de fleste andre lande. Det skal ses i lyset af tidligere reformer, stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og at der har været råderum i den økonomiske politik til at understøtte arbejdsmarkedet i forlængelse af tilbageslaget i 8-9. Selv om der er tale om en forholdsvis moderat stigning i produktionen i år og næste år, vurderes den at være stærk nok til at indebære en gradvis stigende beskæftigelse i løbet af andet halvår af 13. Det afspejler, at der i en række private erhverv med forholdsvis stort beskæftigelsesindhold i produktionen er sket en vis indhentning af et stort konjunkturbetinget fald i produktiviteten i forbindelse med tilbageslaget i 8-9. Beskæftigelsesudviklingen i særligt de konkurrenceudsatte erhverv hæmmes dog stadig af en relativt svag produktivitetsudvikling i årene op til krisen, som har medvirket til opbygningen af et lønkonkurrenceevnetab siden. Konjunkturudsigterne er fortsat præget af betydelig usikkerhed. Der ser dog ud til at være kommet mere ro på de finansielle markeder gennem det seneste års tid, hvilket peger i retning af mere stabilitet om statsgældsudviklingen i de mest udsatte lande. Det kan bidrage til en mere positiv konjunkturudvikling i Europa. Det er lagt til grund, at der sker en bedring i den internationale økonomi gennem 13 herunder i euroområdet og at det vil afføde større tillid til den økonomiske udvikling, også herhjemme. Den fortsatte håndtering af den europæiske statsgældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne vurderes at være afgørende for, hvordan udviklingen kommer til at forløbe. Det er også lagt til grund, at finanspolitikken i Danmark gennemføres som planlagt, inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik, herunder kravene i budgetloven. Troværdighed om de offentlige finanser er en afgørende forudsætning for den økonomiske genopretning. Der er de senere år gennemført en række reformer for at sikre sunde offentlige finanser, som styrker tilliden til dansk økonomi. 1. Prognosen i hovedtræk En genopretning i euroområdet synes langsomt på vej hjulpet af de mange initiativer i både internationalt regi og i de enkelte lande, der er gennemført for at håndtere statsgældskrisen. Styrket tillid til og tro på en gradvis, moderat økonomisk fremgang kan allerede spores på de finansielle markeder. Blandt andet er kapitaludstrømningen fra kriselandene i euroområdet vendt igen, og rentespændene er tilbage på niveauet, fra før statsgældskrisen eskalerede i 8 Økonomisk Redegørelse Maj 13

11 Kapitel 1 Sammenfatning slutningen af 11, jf. figur 1.3. Renten på statsgæld i lande som Italien og Spanien er nu nede omkring pct. fra et niveau på over 7 pct., da renten var på sit højeste. Udsigterne til en bedring kommer også til udtryk ved, at erhvervstilliden i blandt andet euroområdet har rettet sig lidt igen efter en betydelig svækkelse gennem 11 og ind i 1. Erhvervstilliden ligger dog stadig forholdsvis lavt og peger mest i retning af, at fremgangen bliver behersket. ECB s rentenedsættelse i begyndelsen af maj er også et udtryk for, at der stadig er behov for at understøtte konjunkturerne med en ekspansiv pengepolitik. På trods af inddæmningen af den statsfinansielle krise i de sydeuropæiske lande er der fortsat udsigt til, at disse lande vil stå over for et fald i BNP i 13 som helhed. Samtidig ventes væksten i Tyskland kun gradvist at tiltage efter en svag afslutning på 1. Derfor ventes BNP i euroområdet som helhed at falde med ½ pct. i år. Fra anden halvdel af 13 ventes der igen at ske fremgang i euroområdet samlet set, men der bliver efter alt at dømme tale om en forholdsvis langsom stigning i BNP igennem 1 med en skønnet årsvækst på godt 1 pct., jf. figur 1.. Udsigterne for andre EU-lande er lidt mere positive, med Sverige som et af de lande med mest fremgang i økonomien. Også Storbritannien trækker op i vækstgennemsnittet. Figur 1.3 Rentespænd til Tyskland på 1-årige statsobligationer Figur 1. Realt BNP -point -point Indeks (8K1=1) Indeks (8K1=1) Italien Spanien Irland Portugal Euroområdet USA Kilde: EU-Kommissionen, Reuters EcoWin, Bloomberg og egne beregninger. I USA er opsvinget mere tydeligt, og der er allerede sket en vending på bolig- og arbejdsmarkederne. Usikkerheden vedrørende omfanget af finanspolitiske stramninger er aftaget siden slutningen af 1, da nogle af de planlagte stramninger er opgivet. Der vil dog fortsat blive gennemført offentlige budgetforbedringer, men de vurderes ikke at ville svække opsvinget i USA afgørende, blandt andet fordi der er et stort opsparingsoverskud i den private sektor, som giver mulighed for øget privat forbrug. Konsolideringen i den private sektor vurderes at være tilendebragt, og det har blandt andet ført til, at udlån fra bankerne igen er stigende. BNP i USA ventes at vokse med omkring pct. i 13 og ½ pct. i 1. Økonomisk Redegørelse Maj 13 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Efter valget af en ny regering i efteråret er væksten i Japan styrket betydeligt efter en lang periode med lav vækst og tendens til deflation. Det skyldes først og fremmest en meget mere ekspansiv pengepolitik kombineret med lempelser af finanspolitikken primært gennem offentlige investeringer. Japansk BNP steg med,9 pct. i 1. kvartal 13, hovedsageligt drevet af en bedring i privatforbruget og eksporten. Eksportfremgangen skal ses i lyset af, at den japanske yen er faldet kraftigt siden december som en følge af den ekspansive pengepolitik. I vækstøkonomierne var der også en vis afdæmpning sidste år, men fremgangen ventes fortsat at være relativt stærk. Der er dog nogen variation på tværs af lande. Væksten i BNP i Kina ventes i 13 og 1 at være omkring 8 pct. og dermed lige så høj som i 1. Derimod har væksten i Brasilien og Indien mistet styrke siden 1. I Rusland, som er særligt hæmmet af en svag europæisk økonomi, bremsede væksten især op i slutningen af sidste år. For den samlede verdensøkonomi var slutningen af 1 og indgangen til 13 forholdsvis svag, men væksten ventes at tiltage igennem 13 og 1. I takt med fremgang i udlandet vil danske virksomheders afsætningsmuligheder vokse. Eksportmarkedsvæksten vurderes at blive lidt højere i år end sidste år for herefter omtrent at fordobles i 1 under forudsætning af en bedring i særligt europæisk økonomi, jf. figur 1.5. Eksporten ventes på den baggrund kun i meget begrænset omfang at trække produktionen op i år, og væksten i BNP skal derfor overvejende bæres af den indenlandske efterspørgsel. Næste år ventes eksporten at trække omkring halvdelen af væksten i BNP på 1,6 pct. Figur 1.5 Eksportmarkedsvækst og industrieksport Figur 1.6 Lønkvote i Danmark og udlandet Lønkvote Lønkvote 15 15,8,8 1 1,8,8 5 5,7, ,7,7,7,7,7,7,7, ,6, , ,6 Eksportmarkedsvækst Vækst i industrieksport Danmark Udlandet Anm.: Figur 1.6 viser lønkvoten inden for fremstilling (ekskl. energiforsyning), hvilket svarer til OECD s definition. Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens forårsprognose, maj 13 og egne beregninger. Med aftalerne om Vækstplan DK styrkes danske virksomheders konkurrencedygtighed, så de bedre kan hægte sig på et opsving i udlandet. Men Danmarks lønkonkurrenceevne er fortsat påvirket af, at danske lønstigninger i hovedparten af sidste årti var relativt høje og først i de seneste par år har ligget under udlandets. Det afspejles også i en noget kraftigere udvikling i lønkvoten end i udlandet, jf. figur Økonomisk Redegørelse Maj 13

13 Kapitel 1 Sammenfatning Erhvervsinvesteringerne i Danmark vurderes at stige forholdsvis meget i 13. Det skyldes blandt andet investeringsvinduet, der indebærer, at virksomhederne kan foretage afskrivninger på 115 pct. af visse typer af investeringer frem til udgangen af 13. Fra og med 1 vil den gradvise nedsættelse af selskabsskatten medvirke til at fastholde et styrket incitament for virksomheder til at investere i produktionsudstyr. Hertil kommer en række andre tiltag, der løfter de offentlige selskabers erhvervs- og boliginvesteringer. Det private forbrug udviklede sig svagt gennem 1. Det hænger sammen med, at de reale disponible indkomster (korrigeret) faldt sidste år blandt andet i kraft af ret høje forbrugerprisstigninger i forhold til lønudviklingen. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag trak isoleret set i retning af en forøgelse af forbrugsmulighederne, men forbrugslysten er fortsat dæmpet af usikkerhed om den økonomiske udvikling og en konsolidering af husholdningernes økonomi. De danske husholdninger har stadig en betydelig gæld i forhold til indkomsten som følge af gældsopbygningen og et overophedet boligmarked i årene inden krisen og de store formuetab i forbindelse med krisen, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Husholdningernes forbrugs- og gældskvote Figur 1.8 Faktisk og estimeret boligpris af disponibel indkomst 11 af disponibel indkomst 35 Indeks (5=1) Indeks (5=1) 1, 1, , 1, 1, 1, 1 5,8,8 98,6,6 9 15,,,, , , Forbrugskvote Gældskvote (h.akse) Boligpris Estimeret boligpris Anm.: I figur 1.7 angives gæld i form af lån og pantebreve mv. Den estimerede boligpris i figur 1.8 er baseret på egne beregninger på ADAM-modellen, jf. kapitel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Med udsigt til en vending på arbejdsmarkedet i løbet af 13 og væsentligt lavere forbrugerprisinflation styrkes husholdningernes reale indkomstgrundlag, hvilket gennem året gradvist forventes at slå ud i stigende privatforbrug. Højere indkomster vil desuden nedbringe gælden i forhold til indkomsterne, og denne passive konsolidering kan også bidrage til en fremgang i forbruget. Også udviklingen på boligmarkedet vil efterhånden understøtte et stigende privatforbrug. Hjulpet af de ekstraordinært lave renter stabiliserede priserne sig gennem 1, jf. figur 1.8. Boligpriserne ventes igen at stige i 13 og 1, hvor renteniveauet kun forventes at øges lidt. Det lave renteniveau afspejler grundlæggende en meget lempelig international pengepolitik. Danmark har i de seneste år haft en betydelig rentefordel, som nu er begyndt at aftage. Danmarks Nationalbank hævede i januar renten på indskudsbeviser og renten på udlån efter Økonomisk Redegørelse Maj 13 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning flere ensidige rentenedsættelser i de seneste år. Danmarks Nationalbank fulgte også kun delvist ECB s rentenedsættelse i begyndelsen af maj. En begyndende normalisering kommer desuden til udtryk ved, at rentespændet på 1-årige statsobligationer til Tyskland igen er positivt efter i en periode at have været negativt. Trods svage konjunkturer har den private beskæftigelse været meget stabil siden starten af 1. Tilbagegangen i produktionen i slutningen af 1 må dog med en forsinket virkning ventes at føre til et mindre fald i den private beskæftigelse i første halvdel af 13. En vending på arbejdsmarkedet ventes i anden halvdel af i år. Bruttoledigheden er allerede faldet noget i årets første måneder, særligt i januar, jf. figur 1.9. Udviklingen vurderes at knytte sig til særlige forhold, der ikke er tæt knyttet til de overordnede beskæftigelsesmuligheder. Blandt andet er udviklingen i ledigheden påvirket af dagpengereformen og indførelsen af uddannelsesydelsen, der trådte i kraft ved årsskiftet. Figur 1.9 Bruttoledighed 1. personer 1. personer Figur 1.1 Opsparingsbalancer af BNP 1 af BNP Betalingsbalancens løbende poster Offentlig saldo Privat finansiel opsparing -6 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indføres en ny, mere gradvis indfasning af dagpengereformen, således at det undgås, at større grupper af ledige opbruger dagpengeretten på samme tidspunkt. Modtagere af den forlængede uddannelsesstøtte og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil tælle med i den registrerede ledighed. 1 Den nye indfasning sikrer et offentligt forsørgelsesgrundlag for de ledige, som har opbrugt dagpengeretten, men ændrer ikke beskæftigelsesudviklingen og heller ikke den strukturelle ledighed på langt sigt. 1 Aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indgået efter udarbejdelsen af talgrundlaget til prognosen og indgår således ikke i skønnet for brutto- og nettoledigheden. Den nye indfasning af dagpengereformen betyder, at en stor gruppe modtagere af den særlige uddannelsesydelse vil få forlænget ydelsesperioden. I det omfang, de tager imod tilbuddet om henholdsvis uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse, vil det isoleret set trække i retning af en lidt højere registreret ledighed i andet halvår 13 og i 1 i forhold til skønnet i prognosen her. Virkningen af den nye aftale vil blive indarbejdet i Økonomisk Redegørelse, august Økonomisk Redegørelse Maj 13

15 Kapitel 1 Sammenfatning På baggrund af vækstudsigterne ventes beskæftigelsen i 1 at stige med omkring 8. personer i forhold til 1 og bruttoledigheden at falde med omkring 17. personer. Dermed forventes en bruttoledighed på 5, pct. af arbejdsstyrken i 1. Skønnet forudsætter en fortsat afdæmpet lønudvikling i forlængelse af de seneste års fald i lønstigningstakten til et historisk lavt niveau. Danmark har grundlæggende sunde offentlige finanser. Den faktiske offentlige saldo afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen, men også engangsforhold kan have stor betydning. Underskuddet blev i 1 på,1 pct. af BNP, men var ekstraordinært påvirket af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der isoleret set øgede underskuddet med godt 1½ pct. af BNP. Underskuddet vurderes at falde til 1, pct. i 13 og 1,6 pct. i 1, jf. figur 1.1. I begge år er den faktiske offentlige saldo påvirket af et betydeligt provenu fra omlægningen af beskatningen af eksisterende kapitalpensioner. De forudsatte provenuer fra kapitalpensionsomlægningen på mia. kr. i hvert af årene er forbundet med væsentlig usikkerhed, og der er derfor også en særlig usikkerhed knyttet til skønnene for den offentlige saldo i 13 og 1. Den faktiske saldo ventes også uden merprovenuet fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen at holde sig inden for grænsen på 3 pct. af BNP. Udviklingen skal dog også ses i lyset af, at provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL), som historisk har udvist store udsving, ventes at ligge over det strukturelle niveau i 13. Danmark har aktuelt et overskud på betalingsbalancen på knap 5 pct. af BNP. Overskuddet er blandt andet et resultat af, at Danmark siden 1 har haft et nettotilgodehavende i udlandet, hvilket sikrer en betydelig formueindkomst. Samtidig er overskuddet et udtryk for en svag indenlandsk efterspørgsel, ikke mindst som følge af lave investeringer. Den samlede opsparing i Danmark overstiger investeringerne og skaber dermed et placeringsbehov i udlandet, især som følge af virksomhedernes meget store opsparingsoverskud. Udvalgte nøgletal for prognosen fremgår af tabel 1.1, mens der i tabel 1.5 (i bilag til sammenfatningen) er en sammenligning med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 1. I forhold til vurderingen i december er der tale om en nedjustering af vækstskønnet for BNP i 13 fra 1, pct. til,5 pct. Det skyldes overvejende, at BNP i. kvartal 1 på linje med udviklingen i Tyskland faldt med,7 pct., hvor der var lagt en lille stigning til grund i prognosen fra december. Udgangspunktet for aktivitetsstigning igennem 13 er dermed blevet lavere end skønnet i december, og det forklarer en stor del af nedjusteringen af årsvækstraten for BNP fra 1 til 13. Samtidig er forventningen til væksten igennem 13 også sænket lidt. Den lavere årsvækst i BNP i 13 kan henføres til væsentligt lavere vækst i eksporten og privatforbruget. Skønnet for BNP-væksten i 1 er uændret i forhold til prognosen fra december. Prognosen bygger på en forventet vending i euroområdet i løbet af 13. Udebliver denne vending, vil det også få negativ betydning for Danmark, og det kan indebære, at den ventede fremgang i dansk økonomi kommer senere og med mindre styrke. Selvom de negative risici er dominerende, kan der også tænkes et mere positivt forløb, hvor genopretningen i euroområdet sker hurtigere. Sammenlignet med forløbet efter de to oliekriser og den økonomiske krise i begyndelsen af 199 erne er der i denne prognose lagt forholdsvis forsigtige antagelser til grund for konjunkturnormaliseringen. Økonomisk Redegørelse Maj 13 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug -,5,6, 1, Offentligt forbrug -1,5,,9,6 Offentlige investeringer, 7, -7, 1, Boliginvesteringer 1,6-9,5,3 3, Erhvervsinvesteringer -,7,7 7,8 1,1 Lagerændringer (pct. af BNP),5 -,,1, Eksport af varer og tjenester 6,5,9,9 3,7 Import af varer og tjenester 5,6,5, 3,3 BNP 1,1 -,5,5 1,6 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -, -,1-1, -1,6 Betalingsbalancen 5,6 5,,6,9 Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) 1) Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse) -,7-3, 1, 1,5 Forbrugerprisindeks,8, 1,1 1,5 Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik) 1,, 1,7, 1) Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indgået efter udarbejdelsen af talgrundlaget til prognosen og indgår således ikke i skønnet for brutto- og nettoledigheden. 1 Økonomisk Redegørelse Maj 13

17 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser Den økonomiske politik er planlagt med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en sund og ansvarlig finanspolitik, som overholder de finanspolitiske sigtepunkter og målsætninger, der følger af EU-henstillingen og budgetloven. Det bidrager til den høje grad af troværdighed omkring den økonomiske politik og dermed de aktuelt lave renter til gunst for den danske økonomi. Fra 1 til 13 styrkes de offentlige finanser. Der er udsigt til et faktisk offentligt underskud, som ligger under grænsen på 3 pct. af BNP, mens der skønnes et lille strukturelt underskud på ca., pct. af BNP i 13. Dermed efterleves EU-henstillingens stramningskrav om en forbedring af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 1 til 13. Den umiddelbare aktivitetsdæmpende virkning, som isoleret set følger af indfrielsen af EUhenstillingen, modgås af investeringsvinduet samt en række øvrige tiltag, der ikke indgår direkte i de offentlige finanser. Samlet vurderes de økonomisk-politiske tiltag at understøtte vækst og beskæftigelse i 13. De overordnede rammer for finanspolitikken for 1 er bestemt af budgetloven og tiltagene i medfør af Aftaler om Vækstplan DK. Initiativerne i Vækstplan DK, herunder BoligJobordningen og højere investeringsniveau understøtter vækst og beskæftigelse i 1. Det vurderes foreløbigt, at det faktiske offentlige underskud vil være ca. 1,6 pct. af BNP, mens det strukturelle underskud er beregnet til ca.,1 pct. af BNP i 1. Finanspolitikken for 1 fastlægges endeligt i forbindelse med finansloven for 1. Udviklingen i de offentlige finanser i 1-1 Underskuddet på den offentlige saldo i 1 har Danmarks Statistik foreløbig opgjort til ca. 75 mia. kr. (,1 pct. af BNP), jf. figur Det er på linje med det skønnede underskud i Økonomisk Redegørelse, december 1. Det mærkbare faktiske underskud i 1 hænger delvist sammen med, at tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, som var et led i tilbagetrækningsaftalen fra juni 11, indebar en engangsudgift på 8½ mia. kr. svarende til godt 1½ pct. af BNP. På den anden side var de offentlige indtægter fra pensionsafkastskatten større end normalt i 1. Det offentlige underskud i 1 målt som andel af BNP er det største siden 198, hvor det udgjorde godt ½ pct. af BNP. Underskuddet i 1993 var også af nogenlunde samme størrelsesorden på 3,9 pct. af BNP. I 13 ventes underskuddet på den offentlige saldo reduceret til ca. 3 mia. kr. (1, pct. af BNP). Det skal blandt andet ses i lyset af, at der forudsættes midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner på mia. kr. eller godt 1 pct. af BNP både i 13 og 1, jf. tabel 1.. Herudover bidrager pensionsafkastskatten med et forventet provenu på godt mia. kr. i 13, hvilket er betydeligt over det strukturelle niveau. Der er ligesom for provenuerne fra kapitalpensionsomlægningen betydelig usikkerhed omkring indtægterne fra pensionsafkastskatten. Pensionsafkastskatten afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og kan derfor variere meget fra år til år. En anden udvikling i aktiekurser og renter end den, der er lagt til grund for prognosen, kan således give anledning til væsentlige justeringer af Økonomisk Redegørelse Maj 13 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning provenuskønnene. Eksempelvis vil ½ pct.-point højere renteniveau reducere indtægterne fra pensionsafkastskatten med skønsmæssigt omkring 15 mia. kr. i 13. Tabel 1. Faktisk og strukturel saldo i 1-1 af BNP Faktisk offentlig saldo -,7 -, -,1-1, -1,6 Faktisk offentlig saldo ekskl. kapitalpensioner -,7 -, -,1 -,3 -,7 Strukturel offentlig saldo -1,7 -,8 -,7 -, -,1 Kilde: Egne beregninger. For 1 skønnes et faktisk offentligt underskud på ca. 1,6 pct. af BNP inklusive det midlertidige provenu fra omlægningen af kapitalpensioner. Det er et lidt større underskud end i 13, hvilket blandt andet skyldes, at indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes at falde fra et ekstraordinært højt niveau i 13 til tæt på det strukturelle niveau i 1. For at få ophævet Danmarks EU-henstilling er det nødvendigt, at regnskabsbaserede tal fra Danmarks Statistik (verificeret af Eurostat) viser, at det offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 13, og at der ifølge Kommissionens forårsprognose i 1 er udsigt til, at de offentlige underskud forbliver under 3 pct. af BNP i 1 og 15, hvor den faktiske saldo i 15 i øvrigt ikke vil være påvirket af midlertidige indtægter fra kapitalpensionsomlægningen. Figur 1.11 Faktisk og strukturel offentlig saldo Figur 1.1 Offentlig saldo med og uden særlige engangsudgifter og -indtægter af BNP af BNP Offentlig saldo Strukturel saldo af BNP af BNP Faktisk saldo Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige bidrag Anm: I figur 1.1 er den faktiske saldo renset for virkningen af henholdsvis tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 1 og det midlertidige provenu fra omlægning af kapitalpensioner i 13 og 1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 16 Økonomisk Redegørelse Maj 13

19 Kapitel 1 Sammenfatning Afledt af den usikkerhed, som knytter sig til de forudsatte provenuer fra kapitalpensionsomlægningen, er der en særlig usikkerhed forbundet med skønnene for den offentlige saldo i 13 og 1. Når der ses bort fra de midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner, er der aktuelt udsigt til faktiske offentlige underskud på henholdsvis,3 pct. af BNP i 13 og,7 pct. af BNP i 1, jf. figur 1.1. I lyset af den betydelige usikkerhed vedrørende størrelsen på den offentlige saldo er det meget tæt på grænsen på 3 pct. af BNP i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Alene et negativt udsving i pensionsafkastskatten risikerer at påvirke den faktiske saldo i et omfang, der overstiger den aktuelle margin, når der ses bort fra de ekstraordinære indtægter. Det bidrager til, at der er et begrænset manøvrerum i finanspolitikken. Med finansloven for 13 og initiativerne i medfør af Aftaler om Vækstplan DK er der planlagt en finanspolitik, der bringer den offentlige økonomi i nærheden af strukturel balance i 13 og konsoliderer de offentlige finanser i overensstemmelse med EU-henstillingen. Mens det faktiske offentlige underskud skønnes at blive nedbragt til 1, pct. af BNP i 13, skønnes der et strukturelt underskud på ca., pct. af BNP i 13 mod et beregnet strukturelt underskud på ca. 1,7 pct. af BNP i 1. Det indebærer en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13 på linje med Danmarks EU-henstilling, jf. boks 1.1, der redegør for de krav, der skal efterleves for at få henstillingen ophævet. Økonomisk Redegørelse Maj 13 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 Krav til ophævelse af EU-henstillingen Ifølge Danmarks EU-henstilling skal det faktiske underskud bringes holdbart under 3 pct. af BNP senest i 13. Indfrielse af dette hovedkrav er tungtvejende for ophævelsen af EU-henstillingen. Det indebærer, at regnskabsbaserede tal fra Danmarks Statistik (verificeret af Eurostat) viser, at det offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 13, og at der ifølge EU-Kommissionens forårsprognose i 1 er udsigt til, at de offentlige underskud forbliver under 3 pct. af BNP i 1 og 15. Samtidig indeholder henstillingen et krav om en stramning af de offentlige finanser på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13. Finansministeriets (top-down) opgørelse af den strukturelle saldo viser en forbedring på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13 på linje med EU-henstillingen. EU-Kommisionens beregninger af den strukturelle saldo er standardiseret på tværs af lande og tager derfor ikke højde for en række relevante danske forhold som fx midlertidige udsving i de offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten. Ifølge EU-Kommisionens forårsprognose (maj 13) udgør forbedringen af den strukturelle saldo ca., pct. af BNP fra 1 til 13, hvilket er noget mindre end stramningskravet på 1½ pct. af BNP. EU- Kommissionen lægger imidlertid en såkaldt helhedsvurdering til grund, når den skal vurdere om stramningskravet efterleves. Denne helhedsvurdering bygger både på EU s beregninger af den strukturelle saldo og de finanspolitiske tiltags umiddelbare virkning på de offentlige indtægter og udgifter (dvs. en såkaldt bottom-up opgørelse). Dansk dokumentation for de finanspolitiske tiltags effekter på den offentlige saldo vil her være et tungtvejende input til EU-Kommissionen i tilknytning til helhedsvurderingen. Den samlede effekt af finanspolitiske tiltag mv. (bottom-up) er senest opgjort til ca. 1,9 pct. af BNP i 11-13, jf. tabel a. Tabel a Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingen af BNP Konsolidering i alt (direkte provenuer) 1,1,6,5, - afdæmpet vækst i offentligt forbrug,8,1,,8 - offentlige investeringer -,1 -,1,, - indkomstoverførsler,1, -,1,1 - finansieringselementer i Forårspakke.,1,,, - finansieringselementer i Genopretningsaftalen,3,1,1,5 - finansieringselementer i Finansloven for 1,,,1, - øvrige forhold -,1,1 -,1 -,1 Andre faktorer, der påvirker de offentlige finanser strukturelt -,1 -,, -,3 Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up) 1,,,5 1,9 Ændring i strukturel saldo (top-down),9,1,5 1,5 Kilde: Egne beregninger. 18 Økonomisk Redegørelse Maj 13

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 11 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1 Økonomisk Redegørelse December 11 Økonomisk

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Svag økonomisk udvikling i Danmark og euroområdet Den økonomiske situation i såvel Danmark som resten af Europa er præget af betydelig usikkerhed og den manglende

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere