Dansk Økonomi Efterår 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Efterår 2005"

Transkript

1 Dansk Økonomi Efterår 2005 Konjunkturvurdering Konkurrenceproblemer og konkurrencepolitik Danish Economy Autumn 2005 English summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

2 Pris 140 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag 2000 Tryk: Salogruppen Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 21 Indledning 21 International baggrund 33 Indenlandsk efterspørgsel 52 Udenrigshandel og betalingsbalance 58 Beskæftigelse, løn og priser 67 De offentlige finanser 81 Boligmarkedet og boligbeskatning 86 Aktuel økonomisk politik 107 Litteraturliste 113 Bilagstabeller 114 Kapitel II Konkurrenceproblemer og konkurrencepolitik 125 Indledning 125 Aspekter af konkurrence 128 Konkurrencen i dansk erhvervsliv 142 Samfundsøkonomiske gevinster ved øget konkurrence 152 International konkurrence 163 Offentlig regulering og konkurrence 169 Elmarkedet under stadig udvikling 183 Konkurrencestrategier 201 Opsummering og politikanbefalinger 216 Litteraturliste 223 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 233 English Summary 267

4 TIL REGERINGEN Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 24. november Det følgende resume af drøftelserne er delt i to dele. Det første afsnit omhandler konjunktursituationen, ejerboligbeskatning og den aktuelle økonomiske politik. Andet afsnit omhandler konkurrenceproblemer og konkurrencepolitik. Ud over bemærkninger på mødet er der på siderne skriftlige indlæg fra en række rådsmedlemmer. Formandskabet meddelte indledningsvist, at Folketingets Finansudvalg har besluttet at mødes to gange årligt med Det Økonomiske Råds formandskab med henblik på en orientering om og en drøftelse af vismandsrapporter. Mødet afholdes så hurtigt som muligt efter offentliggørelsen af rapporterne. I foråret annoncerede formandskabet, at rapporten i efteråret ville indeholde to specialkapitler, nemlig et om konkurrence og et om transport. De ressourcemæssige rammer for Det Økonomiske Råd er siden sidste møde blevet ændret, og sekretariatet har derfor ikke kunne genbesætte ledige stillinger i det omfang, det var forventet, hvilket har gjort det nødvendigt at udskyde kapitlet om transport til foråret Formandskabet har, i lyset af de ændrede rammer, fundet det nødvendigt fremover at reducere antallet af specialkapitler fra normalt fire til tre pr. år. Konjunktursituationen, ejerboligbeskatning og den aktuelle økonomiske politik Formanden for Landsorganisationen var overordnet enig i formandskabets vurdering af den økonomiske situation, men mente, at skønnet for lønstigningen er for højt. Han kvitterede for analysen af ejerboligmarkedet og var enig i, at højere beskatning af boliger kan sænke skatten på arbejdskraft. Han var dog uenig i, at de almene boliger skal beskattes. Formanden mente ikke, der er behov for at stramme rådighedsreglerne yderligere, og han kritiserede formand- V

5 skabets forslag om reduktion i dagpengene. Det, der er brug for, er opkvalificering af arbejdsstyrken. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening var generelt enig i formandskabets prognose for dansk økonomi. Han fandt, at den danske konkurrenceevne er under pres af lave lønstigninger i udlandet, og var overrasket over, at de danske lønninger ventes at stige med ca. 4 pct. i prognoseperioden, når globaliseringen lægger et tiltagende nedadgående lønpres. Han bemærkede endvidere, at den demografiske udvikling stiller krav til udviklingen i arbejdsudbuddet med henblik på at opretholde finanspolitisk holdbarhed, og at velfærdsreformer bør gennemføres nu frem for senere, mens konjunktursituationen er gunstig. Formanden var enig i, at dagpengene bør sættes ned som tilskyndelse til at arbejde og tilføjede, at man også bør kigge nærmere på bl.a. kontanthjælpen og integrationspolitikken med henblik på at forøge arbejdsstyrken. Finansministeriets departementschef fandt, at konjunkturvurderingen tegner et realistisk og positivt billede med en historisk lav ledighed. Han var enig i, at tiltagende pres på arbejdsmarkedet vil virke løndrivende, og at det er nødvendigt med tilbageholdenhed i finanspolitikken i den aktuelle situation. Departementschefen fandt, at de centrale målsætninger i 2010-planen at sikre strukturelle overskud og gældsnedbringelse ser ud til at blive realiseret, selv om de oprindeligt fastsatte mål for instrumenterne øget beskæftigelse og begrænset vækst i det offentlige forbrug måske ikke opfyldes præcist. Han nævnte, at formandskabets skøn for væksten i det offentlige forbrug i 2005 er højere end Finansministeriets skøn. De kommunale budgetter peger på et højere udgiftsniveau end oprindeligt aftalt, men han understregede, at det er regeringens klare mål, at de kommunale udgifter bliver på det aftalte niveau. Departementschefen for Økonomi- og Erhvervsministeriet var enig i, at der er en risiko for, at der kan opstå flaskehalse på arbejdsmarkedet, og at der på denne baggrund bør føres en tilpas stram finanspolitik. Han fandt dog, at formandskabets opfattelse af, at der ikke kan disponeres fremadrettet, før de nødvendige reformer har vist deres virkning, er VI

6 for restriktiv. Formandskabets forslag vil eksempelvis vanskeliggøre en satsning på forskning og uddannelse som led i at styrke Danmark i globaliseringen. Departementschefen var enig i, at en stor del af husprisstigningerne de senere år kan forklares af lavere rente og højere indkomster. Han konstaterede, at formandskabets forslag om kapitalgevinstbeskatning naturligvis ikke harmonerer med skattestoppet. Hertil kommer, at provenuet fra en sådan beskatning sandsynligvis er overvurderet af formandskabet, og at man under alle omstændigheder skal være varsom med at introducere øgede boligskatter, når væksten i huspriserne forventes at aftage. Formanden for Finansrådet kunne tilslutte sig formandskabets prognose for dansk og international økonomi, men var dog mere optimistisk end formandskabet med hensyn til udviklingen i den danske eksport. Han var desuden enig i vurderingen af situationen på arbejdsmarkedet og fandt, at strukturreformer er vigtige med henblik på at lette presset på arbejdsmarkedet. Han understregede, at bevæggrunden for at øge boligbeskatningen bør være muligheden for at nedsætte skatten på arbejdsindkomst. Han tog forbehold overfor kapitalgevinstbeskatning af boliger, bl.a. fordi der er risiko for, at der ved salg af boligen opstår to priser som følge af penge under bordet, og han tog konkret afstand fra saldometoden, da den synes meget kompliceret. Formanden for Dansk Handel og Service var enig i den overordnede vurdering af den økonomiske situation. Flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet kan bremse opsvinget, hvorfor han understregede, at der skal ske initiativer for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Formanden erklærede sig enig i anbefalingerne vedrørende stramninger på arbejdsmarkedsområdet og opfordringen til, at indfasningen af strukturreformer bør påbegyndes nu. Endvidere opfordrede han til større konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor for at øge den offentlige effektivitet, herunder at udliciteringsgraden bør stige ved kommunesammenlægningerne. Formanden for Danske Andelsselskaber var enig med formandskabet i, at den fremtidige vækst vil blive begrænset af mangel på kvalificeret arbejdskraft og stigende lønninger. VII

7 Han fandt, at et øget jobfradrag kan være et middel til at øge beskæftigelsen. Han vurderede, at Østaftalens begrænsninger for at importere arbejdskraft fra de nye EU-lande er uhensigtsmæssig og konkurrenceforvridende. Med hensyn til forslagene om beskatning af ejerboliger støttede han det princip, at der først betales skat, når pengene er tjent. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd var enig i formandskabets positive syn på dansk økonomi og i, at offentlige overskud primært skal bruges til at nedbringe den offentlige gæld for at sikre den finanspolitiske holdbarhed. Hun påpegede dog, at en del af overskuddet på de offentlige finanser i bør anvendes til udgifter i forbindelse med kommunalreformen. Hvad angår formandskabets forslag om beskatning af kapitalgevinster på boliger, støttede formanden for FTF, at de immobile skattekilder i højere grad end de mobile skattekilder beskattes. Hun var derimod stærkt uenig i, at de lediges rådighedsbeløb skal reduceres ved at stramme op på dagpengenes niveau eller varighed. Man bør i stedet forbedre de lediges kvalifikationer, hvis man ønsker at øge beskæftigelsen. En yderligere forringelse af dagpengesystemet sætter den danske arbejdsmarkedsmodel under pres og skaber et mere stift arbejdsmarked. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, vurderede, at bekymringen for flaskehalse som følge af de seneste års ledighedsfald i høj grad skyldes erindringerne fra flaskehalsproblemerne i 1980 erne og kun i mindre omfang bygger på egentlige facts. Han var desuden i tvivl om rigtigheden af beregningerne foretaget på modellen HEIMDAL. Han fandt det bl.a. utroværdigt, når modelberegningerne viser, at virkningen af en ændret global rente på dansk økonomi er større end virkningen på den amerikanske økonomi. Han påpegede også, at beregningsgrundlaget for en neutral beskatning af ejerboliger i formandskabets rapport er diskutabelt, da beregningerne ikke tager højde for, at en stor del af danskernes opsparing er placeret hos pensionskasserne, hvor skatteprocenten er relativt lav. Endeligt vurderede han, at man bør beskatte den reale og ikke den nominelle - kapitalgevinst ved boligsalg, idet boligejerens skattebetaling VIII

8 ikke bør stige udelukkende som følge af højere generelle priser. Repræsentanten for Dansk Industri kunne tilslutte sig formandskabets konjunkturvurdering og var enig i, at der er behov for reformer på arbejdsmarkedet. Han understregede vigtigheden af, at disse reformer har virkning både på kort, mellemlang og lang sigt. Han konstaterede, at udgifterne til offentligt forbrug systematisk overstiger det planlagte, og at der er derfor et klart behov for strammere styring. Nationalbankdirektøren bemærkede, at formandskabets prognose indebærer en blød landing frem mod 2008 fra de nuværende høje vækstrater. Han skønnede, at den forventede udvikling i efterspørgslen vil medføre et stadigt større pres på arbejdsmarkedet, og mente, at formandskabet burde have diskuteret risikoen for overophedning på arbejdsmarkedet mere indgående. Finanspolitikken bør på denne baggrund ikke være ekspansiv, og reformer er vigtige med henblik på at øge kapaciteten og reducere presset på arbejdsmarkedet. Vedrørende boligbeskatning bemærkede direktøren, at boligskatter både påvirker boligejernes disponible indkomster og deres formuer via boligpriserne. Derfor påvirker boligskatter i højere grad end andre skatter forbruget. Han vurderede, at den af formandskabet foreslåede saldometode i forbindelse med kapitalgevinstbeskatning er kompliceret. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiserede dels, at der mangler tiltag på erhvervsuddannelsesområdet, f.eks. sikring af tilstrækkelige praktikpladser, dels at aktiveringsindsatsen er reduceret. Han var enig i, at beskatningen bør flyttes fra arbejdskraft til boliger, men mente, at den foreslåede saldometode er kompliceret. Endelig foreslog formanden, at de store offentlige overskud, der følger af den høje oliepris, overføres til en oliefond, hvis midler f.eks. kan anvendes til forskning. Formanden for Håndværksrådet glædede sig over fremgangen i dansk økonomi, men frygtede på længere sigt mangel på kvalificeret arbejdskraft. En mulighed kan i den forbindelse være øget anvendelse af arbejdskraft fra nabolandene. IX

9 Formanden fandt saldometoden spændende, men grundet de administrative problemer foretrak han i stedet en højere løbende beskatning og understregede vigtigheden af, at øget boligbeskatning skal følges af massive skattelettelser på arbejdskraft. Han fandt, at formandskabets anbefaling af, at en 2015-plan bør indeholde konkrete politiktiltag, kan risikere at fastlåse den økonomiske politik i mange år frem. Han understregede dog nødvendigheden af at forfølge de langsigtede mål. Forbundsformanden for Dansk Metal tilsluttede sig Landsorganisationens kritik af forslaget om opstramning af rådighedskrav og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds udtalelse om nødvendigheden af flere lærepladser. Han fandt det bedre at skabe en trækeffekt, hvor uddannelsesniveauet generelt løftes, i stedet for nedskæringer i dagpengesystemet, som vil stride mod flexicurity-modellen. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, roste Sekretariatet for håndteringen af overgang til det reviderede nationalregnskab. Hun var enig i, at reformer skal indføres i en højkonjunktur, men fandt det vanskeligt at pege på, hvornår det vil være passende at indføre øget boligbeskatning. En af de særligt sagkyndige, Niels Thygesen, efterlyste en diskussion af effekten af de finanspolitiske lempelser sidste år, som han fandt overflødige, men åbenbart ikke så skadelige som forventet. Han understregede, at kapacitetsudvidende tiltag er nødvendige, men anerkendte, at det kan være vanskeligt at ændre i den internationalt roste flexicuritymodel. Han værdsatte beregningerne, der belyste, at boligbeskatningen er for lav, men savnede en diskussion af effekten af progressionen i beskatningen. Han fandt saldometoden for kompliceret og foretrak i stedet, at ejendomsværdiskatten hæves. Formanden for Det Økonomiske Råd konkluderede, at der synes at være udbredt enighed om konjunkturvurderingen og om, at arbejdsmarkedsreformer er vigtige med henblik på at lette presset på arbejdsmarkedet. I forbindelse med kritikken af formandskabets forslag om at reducere dagpengene, præciserede formanden, at formandskabet fremlægger X

10 to alternativer et hvor dagpengeperioden nedsættes fra fire til tre år og et andet, hvor dagpengeniveauet nedtrappes. I begge tilfælde er det vigtigt, at AF-systemet leverer hurtig og effektiv rådgivning og jobsøgningshjælp til de ledige. Han noterede sig, at der blandt flere af rådsmedlemmerne findes støtte til i højere grad at beskatte immobile skattekilder frem for mobile kilder og påpegede, at formandskabet foreslår to modeller til fjernelse af den nuværende subsidiering af ejerboliger. Enten kan ejendomsværdiskatten hæves til godt 1½ pct., eller alternativt kan ejendomsværdiskatten hæves til 1 pct. kombineret med en kapitalgevinstbeskatning, der bygger på saldometoden. Han understregede, at saldometoden ikke giver de uheldige indlåsningseffekter, der knytter sig til traditionelle former for kapitalgevinstbeskatning, men sagde samtidig, at han er opmærksom på, at saldometoden er kompliceret. Han var enig i, at de præcise forudsætninger bag beregningen for den neutrale ejendomsværdiskat kan diskuteres, men mente ikke, at der kunne være tvivl om, at den nuværende beskatning er meget lempelig. Konkurrenceproblemer og konkurrencepolitik Formanden for Landsorganisationen fandt, at analyserne i konkurrencekapitlet var interessante og kunne støtte de fleste forslag. Han henviste til den igangværende debat om straffritagelse for kartelbrydere og støttede ordningen, hvis den virker. Han mente, at analysen af servicedirektivet er for snævert økonomisk. Han mente, at oprindelseslandsprincippet ville kunne undergrave den danske aftalemodel, og at lavere lønninger ikke vil gavne velfærden. Han var derfor uenig i formandskabets støtte til direktivforslaget i dets nuværende form. Finansministeriets departementschef ville ikke kommentere DONG fusionen, da den er under behandling af EUs konkurrencemyndigheder. Han var enig i vigtigheden af at skabe konkurrence på elmarkedet og sagde, at et ønske om bedre konkurrence ligger bag regeringens beslutninger på energiområdet. Han var således enig i behovet for tilstrækkelig international transmissionskapacitet og mente, at Energinet.dk skal følge udviklingen i behovet. DONG fusi- XI

11 onen skal ses i dette perspektiv: Med fusionen skabes et stærkt selskab, der kan tage konkurrencen op med store udenlandske selskaber og opnå stordriftsfordele. En opsplitning ville skabe små selskaber, der ikke kan klare sig i konkurrencen, og resultatet vil være dårligere for forbrugerne. I øvrigt mente han, at alternativet til fusionen var, at selskaberne ville blive overtaget af udenlandske selskaber, hvilket ville være værre. Departementschefen for Økonomi- og Erhvervsministeriet fandt analyserne gode og spændende og var enig i vurderingen af vigtigheden af konkurrence. Han var generelt positiv over for de konkrete anbefalinger, herunder var han enig i behovet for en mere effektiv konkurrencelov med bøderabat og oplyste, at muligheden for en særdomstol indgår i regeringens overvejelser. Han var enig i behovet for en kortere sagsbehandlingstid og havde noteret sig forslaget om at sammenlægge dele af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) og Konkurrencestyrelsen. Han mente ikke, at der er behov for at ændre sammensætningen af Konkurrencerådet, da erhvervsrepræsentanterne medvirker til at skabe en god konkurrencekultur og bidrager med nyttig information. Han ville ikke kommentere DONG fusionen, men mente, at konkurrencen er det centrale, og at integrerede selskaber ikke er noget særsyn. Han mente, at analysen af servicedirektivet er ensidig og ikke fokuseret på problemområderne. Oprindelseslandsprincippet giver forskellige regler og skaber ulige konkurrence, og desuden kan det have konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel. Han mente, at direktivforslaget er uklart, og at det vigtigste er adgangen til markederne, ikke oprindelseslandsprincippet. Han var dog enig i de overordnede mål og i behovet for styrkelsen af det indre marked for serviceydelser. Formanden for Finansrådet mente, at konkurrence er et vigtigt område. Han mente dog, at analyserne er tvivlsomme ikke i mindst i forhold til den finansielle sektor. Markupberegningen er ikke dækkende, da det anvendte kapitalapparat ikke indeholder finansielle aktiver, og lønpræmien er problematisk, da den f.eks. ikke indeholder intern efteruddannelse. Årsagen til den høje indtjening i den finansielle XII

12 sektor er en stigende volumen. Han var enig med formandskabet i behovet for international konkurrence og fri markedsadgang. Han mente, at der er små adgangsbarrierer i den danske finansielle sektor, og at der er betydelig international konkurrence. Han fandt, at den nuværende sammensætning af Konkurrencerådet fungerer udmærket, og at der ikke er behov for ændringer. Han fandt ikke, at der er påvist behov for kollektive søgsmål, men kunne til en vis grad tilslutte sig tankerne om strafrabat for kartelvirksomheder. Formanden for Dansk Handel og Service var enig i vigtigheden af en effektiv konkurrence og mente, at analyserne indikerer, at konkurrenceniveauet er højt i Danmark. Han mente dog, at analyserne ligger for tæt op ad Konkurrencestyrelsens analyser, der fortsat er for unuancerede. Han roste konklusionerne om betydningen af offentlig regulering og servicedirektivet. Han fandt det problematisk, at offentlig produktion stort set står uden for konkurrence, og at der er behov for et væsentligt udbygget samspil mellem det offentlige og den private sektor. Han mente, at analyserne af elmarkedet illustrerer problemerne, hvis der ikke liberaliseres på en hensigtsmæssig måde. Han fandt endvidere, at en realisering af det indre marked for tjenesteydelser er en forudsætning for at opfylde Lissabon-målsætningerne, og han støttede derfor formandskabets anbefaling af servicedirektivet i den oprindelige form. Han mente, at debatten om servicedirektivet har været præget af skrækscenarier. Formanden for Danske Andelsselskaber fandt beskrivelsen af konkurrenceloven unuanceret. De seneste ændringer af konkurrenceloven skal have tid til at virke, og hyppige lovændringer er problematiske. Han mente, at de foreslåede ændringer af Konkurrencerådet vil svække det. Yderligere frygtede han, at en sammenlægning af Konkurrencestyrelsen og SØK vil reducere retssikkerheden, men at det muligvis ville kunne medvirke til en mere kompetent sagsbehandling. Han støttede oprettelsen af en specialdomstol. Han mente, at retssikkerheden kunne være truet, hvis der indføres strafrabatordninger for kartelvirksomheder, men mente også, at problemets størrelse vil afhænge af den konkrete udformning af ordningen. Han mente, at det er dybt betænkeligt at foreslå højere bødeniveauer, og at kollektive søgs- XIII

13 mål kun bør gennemføres med stor forsigtighed. Han fandt det fornuftigt, at der udarbejdes økonomiske og statistiske analyser, men at det af hensyn til retssikkerheden er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af den juridiske behandling i den konkrete sag. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd så positivt på at mindske barriererne for serviceydelser i det indre marked, men var betænkelig ved udformningen af servicedirektivet. Hun var betænkelig ved, om kvalitetsniveauet på serviceydelser kan opretholdes, hvis oprindelseslandsprincippet anvendes. Hun frygtede, at kombinationen af servicedirektiv og udstationeringsdirektiv kan lede til social dumping og få negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Hun var yderligere uenig med formandskabets fortolkning af udstationeringsdirektivet, da hun fandt, at kollektive overenskomster er ligeså bindende som lovgivning for udenlandske servicearbejdere. Dermed skal udenlandske servicearbejdere have samme løn og ansættelsesvilkår som danske. Hun var enig i analyserne af konkurrencesitutionen og i anbefalingerne af sanktioner mv., men havde ingen holdning til sammensætningen af Konkurrencerådet. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, mente, at der er særlige tekniske forhold på elmarkedet, men at det er vigtigt at tage emnet op. Han mente, at konkurrencesituationen er forbedret, men at der stadig er problemer. Han mente ikke, at økonomers syn på konkurrence havde udviklet sig tilstrækkelig i de seneste 100 år og henledte opmærksomheden på, at også lovlig brug af ufuldstændig konkurrence kan give samfundsøkonomiske omkostninger. F.eks. mente han, at værdien af et brand i virkeligheden afspejler den værdi, der følger af ufuldkommen konkurrence. Repræsentanten for Dansk Industri mente, at dele af analyserne i kapitel II er gode. Da den danske konkurrencelov er tilpasset EU-retten, mente han, at der kun er mulighed for mindre ændringer, som ikke vil medføre store gevinster. Man bør til gengæld se på andre former for regulering. Han var enig i anbefalingen om en særlig konkurrencedomstol, men mente, at de øvrige forslag om konkurrenceloven står XIV

14 løsrevet fra analyserne. Dette gælder også forslaget om sammenlægning af SØK og Konkurrencestyrelsen, der desuden strider mod grundlæggende retsprincipper. Mht. afsnittet om elmarkedet var han enig i vigtigheden af transmissionsforbindelser. Desuden mente han, at det er bedst med store, effektive aktører på elmarkedet, som kan konkurrere på tværs af landegrænser. Det er Energinet.dk s opgave at sikre tilstrækkelige internationale transmissionsforbindelser. Han fandt regulatorrisikoen vigtig, også internationalt. På lang sigt ved investorerne intet om rammevilkårene efter Kyoto-aftalens udløb efter 2012, og de kortsigtede investeringsbetingelser kendes heller ikke pga. CO 2 -kvoter, der ikke er delt ud. Han støttede betragtningerne om, at servicedirektivet vil bidrage til forbedret konkurrence, men påpegede, at det i den endelige version af servicedirektivet bør fastslås, at direktivet ikke ødelægger konfliktretten. Nationalbankdirektøren fandt det vigtigt at analysere konkurrencesituationen. Han fremførte, at konkurrencen ikke kun er et nationalt problem, og at det er svært at konkurrere over landegrænser med f.eks. software. Han påpegede desuden, at en betingelse for konkurrence er, at forbrugerne reagerer på prissignaler, hvilket ikke altid er tilfældet. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mente, at diskussionsoplægget fremstiller konkurrencen alt for idealiseret. Der er brug for virksomheder, der kan drive forskning og udvikling, hvilket de små virksomheder ikke kan. Han mente, at servicedirektivet burde have været analyseret grundigere. Desuden påpegede han, at det er farligt at lade være med at analysere den finansielle sektor og nærings- og nydelsesindustrien, blot fordi andre analyserer de områder. Dette bør der følges op på, og han tilføjede, at også transportsektoren bør analyseres. Desuden fandt han ikke, at energiudvinding er et risikofyldt erhverv, hvorfor dette ikke kan bruges som argument for en høj forrentning af egenkapitalen i dette erhverv. Endelig mente han, at de hyppige ændringer af konkurrenceloven kan være nødvendige for at sikre konkurrencen. Direktøren for Forbrugerrådet mente også, at en løbende ændring af konkurrenceloven er nødvendig. Generelt støtte- XV

15 de han anbefalingerne i diskussionsoplægget. Mht. sammensætningen af Konkurrencerådet lagde han vægt på, at også interesseorganisationer er repræsenteret, men at antallet kan skæres ned. Han påpegede, at lovgivningen kan være svær at håndhæve, og at konkurrencemyndighedernes muligheder for at efterforske ved mistanke om eksempelvis karteller skal forbedres. Derfor mente han, at ransagning også bør kunne foretages i private hjem. Han var enig i, at adgang til kollektive søgsmål er vigtig, da det også vil kunne få en præventiv effekt, fordi større erstatningskrav giver større incitament til overholdelse af lovgivningen. Han fandt det ikke overraskende, at de største problemer findes i den finansielle sektor, og han efterlyste en mere effektiv regulering af denne. Derudover fandt han det også nødvendigt at undersøge, hvordan man kan regulere områder, hvor lovgivningen ikke overtrædes, men hvor stor markedskoncentration alligevel er årsag til manglende konkurrence. Direktøren var positiv over for servicedirektivet, men påpegede, at oprindelseslandsprincippet kan give problemer, fordi forbrugerne ikke vil være klar over, hvilke regler der gælder, og at der er behov for en nærmere analyse af servicedirektivet. Formanden for Håndværksrådet mente, at det var væsentligt, at arbejdskraft fra udlandet arbejder i Danmark under rimelige forhold, men at der er behov for udenlandsk arbejdskraft. Han pegede på, at årsagen til, at bygge- og anlægsområdet fremstår som en sektor med konkurrenceproblemer, er, at forrentningen af egenkapital bliver relativt større, fordi egenkapitalen er lille i mange byggevirksomheder, og fordi mester oftest aflønnes af driftsresultatet. Derimod var han mere bekymret for andre brancher og over, at Håndværksrådets medlemmer betaler overpris for energi og låntagning. Han erklærede sig helt enig i formandskabets betragtninger vedrørende DONG-fusionen. Han delte opfattelsen af, at der er brug for et servicedirektiv, men mente, at de lokale regler selvfølgelig skal overholdes. Visse krav om autorisation skal opretholdes, i øvrigt også på vvs- og elområdet. Han erklærede sig uenig i forslaget om omdannelse af Konkurrencerådet, som efter hans mening har fungeret godt. Formanden sagde, at der allerede i dag kan gives bøderabat i forbindelse med kartelsager og tilsluttede sig for- XVI

16 mandskabets forslag på området. Han kunne også tilslutte sig forslaget om sammenlægning af Konkurrencestyrelsen og SØK. Han mente, at også offentlige opgaver bør konkurrenceudsættes og nævnte, at man kunne overveje at gøre som i USA, hvor en del af de offentlige kontrakter reserveres til iværksættere. En af de særligt sagkyndige, Niels Thygesen, mente, at analyserne i diskussionsoplægget afspejler, at konkurrencesituationen i Danmark ikke er specielt dårlig. Han mente, at et servicedirektiv tæt på det fremlagte vil give klare gevinster. Han fandt, at man i diskussionsoplægget kunne have gjort mere ud af detailhandlen pga. dens lave produktivitetsvækst, og af den finansielle sektor. Han støttede forslaget om en sammenlægning af Konkurrencestyrelsen og SØK, ligesom han påpegede, at strafrabatordninger er et effektivt instrument mod karteller andre steder. En af de særligt sagkyndige, Finn R. Førsund, var enig med formandskabet i behovet for en effektiv elektricitetssektor, også ud fra et miljøhensyn. F.eks. kan samspillet mellem dansk vindkraft og norsk vandkraft give gevinster på et integreret marked. Med hensyn til privatiseringen af DONG gjorde han opmærksom på, at det ikke er oplagt, at privat produktion er mere effektiv end offentlig, da det væsentlige er incitamentstrukturen. Han mente, at der kan være problemer med incitamenter til investeringer i ny kapacitet, fordi det kan være vanskeligt for en investor at forudse effekten på prisen, som påvirkes ved en stor investering i elproduktion. Han mente ikke, at det er afklaret, om markedet selv formår at foretage de nødvendige investeringer, eller om den offentlige sektor må tage et ansvar. Han påpegede desuden, at der kan være stor forskel på konkurrencesituationen, alt efter om der er en eller to elproducenter, og at det kan være svært at se, om markedsmagt bliver udnyttet. Formanden for Det Økonomiske Råd påpegede, at forrentningen af egenkapital er høj i den finansielle sektor, og at dette indikerer et konkurrenceproblem. Han bemærkede, at oprindelseslandsprincippet i servicedirektivet er det princip, der svarer mest til princippet for varehandlen i det indre XVII

17 marked, og at der ligesom på varemarkedet er mulighed for at supplere udstationeringsdirektivet med harmonisering og standarder, ligesom man har gjort det på varemarkedet. Han gjorde opmærksom på, at en række elementer i servicedirektivet er rettet mod at forbedre forbrugersikkerheden og informationen til forbrugerne. Formanden fremhævede endvidere, at det danske konkurrenceråd er usædvanligt stort i international sammenhæng, og at der ikke er særlige danske forhold, der taler for den særegne opbygning, hvilket også er påpeget af OECD. Han fastholdt sin fortolkning af udstationeringsdirektivet, men påpegede, at hvis FTF s fortolkning, at de danske kollektive aftaler også omfatter udenlandske servicearbejdere, var rigtig, så kunne bekymringen for social dumping bortmanes. Han fastslog i forbindelse med analyserne på elmarkedet, at anbefalingen ville have været den samme, hvis der havde været tale om, at udenlandske selskaber havde fusioneret med de danske selskaber. Et væsentligt problem er den vertikale integration, der skyldes, at DONG leverer gas til elproducenterne. Herudover påpegede han, at også den store koncentration på elmarkederne i andre lande har vakt international kritik. København den 6. december 2005 Jørgen Birk Mortensen Jan Rose Skaksen Peter Birch Sørensen XVIII

18 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering, boligbeskatning og aktuel økonomisk politik, kapitel I - Konkurrenceproblemer og konkurrencepolitik, kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Høj vækst i dansk økonomi Opsvinget drives både af forbrug og eksport Høj international vækst Opsvinget i dansk økonomi, der gradvist tog til igennem 2004, fortsætter med uformindsket styrke. I år ventes en vækstrate på 2¾ pct. Næste år ventes væksten at blive lidt lavere, men vækstraten vil fortsat ligge betydeligt over udviklingen ved en neutral konjunktursituation. I 2007 forventes opsvinget at miste styrke, og i 2008 vurderes aktivitetsstigningen at blive omkring 1¾ pct. Ledigheden ventes på den baggrund i hele prognoseperioden at ligge på et meget lavt niveau. Den høje danske vækst er primært drevet af en kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel, herunder ikke mindst det private forbrug, men eksportudviklingen bidrager som følge af en generelt positiv international udvikling også mærkbart til væksten. Den internationale vækst er høj i øjeblikket med bl.a. USA og Kina som drivkraft, mens udviklingen i Europa og Japan er mere moderat. Også i de kommende år ventes væksten i verdensøkonomien at blive relativt høj, om end en række usikkerhedsmomenter knytter sig til den internationale økonomi, herunder de globale ubalancer og udviklingen i olieprisen. Resumeet er færdigredigeret den 7. november

19 Hidtil beskeden effekt af olieprisstigninger Fortsat væsentlige globale ubalancer Den globale lange rente er lav Den kraftige stigning i olieprisen har indtil videre haft overraskende beskeden betydning for væksten og inflationen i Europa og til dels i USA. Det er normalt, at der er en vis træghed i gennemslaget fra olieprisstigningerne til den generelle inflation, og oliepriserne er endnu kun i begrænset omfang slået igennem på de europæiske forbrugerpriser. Den fremtidige udvikling i olieprisen og vurderingen af effekterne af olieprisudviklingen på verdensøkonomien er væsentlige usikkerhedsmomenter i forhold til prognosen. Der er fortsat væsentlige ubalancer i den globale økonomi. Disse ubalancer kommer primært til udtryk ved et stort underskud på den amerikanske betalingsbalance, som bl.a. modsvares af betalingsbalanceoverskud i flere asiatiske økonomier. Det eksterne underskud i USA, der især er drevet af et stort amerikansk privat forbrug og en lempelig penge- og finanspolitik, har kunnet opretholdes, da resten af verden er villig til at finansiere underskuddet. En reduktion af ubalancerne kan fremkomme på forskellig vis, f.eks. ved et fald i det amerikanske forbrug, ved et fald i dollarens værdi og ved en højere amerikansk rente. I prognosen antages reduktionen af ubalancerne at ske gradvist, men hvor hurtigt og på hvilke områder, tilpasningen viser sig, er uvist. Ubalancerne i verdensøkonomien skal ses i sammenhæng med den globale lange rente, der har været overraskende lav de senere år. Et stort opsparingsoverskud i Asien, især Kina, samt den demografiske udvikling i de vestlige økonomier og i dele af Asien har presset renten ned. Hertil kommer reducerede inflationsforventninger som følge af de senere års stabilitetsorienterede pengepolitiske målsætninger. Foruden disse forhold, der også forventes at reducere renten i en årrække fremefter, påvirkes den lange rente for tiden af midlertidige faktorer, herunder stor likviditet på de finansielle markeder som følge af de senere års lempelige pengepolitik. Usikkerheden om renteudviklingen de kommende år er årsag til usikkerhed om udviklingen i den internationale økonomi, bl.a. fordi renten er afgørende for udviklingen i de internationale huspriser. 2

20 Kraftig stigning i huspriserne ventes dæmpet Det private forbrug og investeringer bidrager til væksten Overskuddet på betalingsbalancen falder lidt Beskæftigelsen stiger og ledigheden falder Det lave renteniveau har også bidraget til en kraftig stigning i de danske huspriser. Væksten i kontantpriserne ventes således at blive ca. 15 pct. i år. Forventningen om stigende renter i løbet af næste år betyder dog, at der lægges et nedadgående pres på huspriserne, hvilket ventes at give sig udslag i stadig mere dæmpede stigninger fra Der forventes dog ikke at ske et fald i huspriserne i løbet af prognoseperioden. Det private forbrug i Danmark skønnes at stige med ca. 4¼ pct. i 2005, og forbruget bliver således den væsentligste drivkraft bag væksten i den indenlandske efterspørgsel. Den høje forbrugsvækst skal ses på baggrund af såvel stigende indkomster som stigende huspriser. Samtidig bevirker det høje niveau for huspriserne, at boliginvesteringerne vil blive fastholdt på et højt niveau. Erhvervsinvesteringerne ventes på baggrund af den gunstige konjunktursituation og lave rente at stige pænt i 2005, og der forventes et endnu større bidrag til væksten herfra i Den markante vækst i forbruget ventes at give anledning til en stor stigning i importen. Eksporten forventes dog også at stige kraftigt, så der sker kun en mindre forværring af betalingsbalancen i 2005 og Overskuddet på betalingsbalancen ventes således at falde fra ca. 35 mia. kr. i 2004 til ca. 30 mia. kr. i I løbet af ventes eksporten atter at stige lidt mere end importen, og betalingsbalanceoverskuddet ventes derfor igen at stige lidt. Efter en beskeden stigning i beskæftigelsen i løbet af 2004 har opsvinget for alvor ført til stigende beskæftigelse i løbet af Beskæftigelsesfremgangen ventes at fortsætte i resten af 2005 og i I takt med, at opsvinget aftager i styrke, og den demografiske udvikling så småt begynder at vise sig i form af et svagt fald i arbejdsstyrken, forudses et lille fald i beskæftigelsen i 2007 og Stigningen i beskæftigelsen har trods en konjunkturbetinget stigning i arbejdsstyrken også vist sig i form at et kraftigt ledighedsfald, som ventes at fortsætte i resten af På denne baggrund ventes antallet af ledige at være omkring personer ved udgangen af året, og faldet i ledighe- 3

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december 2006. Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2005. Konjunktursituationen, ejerboligbeskatning og den aktuelle økonomiske politik

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2005. Konjunktursituationen, ejerboligbeskatning og den aktuelle økonomiske politik TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2005 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 24. november 2005. Det følgende resume af drøftelserne er delt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere