Den almene boligsektors fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den almene boligsektors fremtid"

Transkript

1 b o l i g Den almene boligsektors fremtid

2 Den almene boligsektors fremtid Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende fremtidsperspektiver for en mere selvbærende almen sektor Socialministeriet 2006

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Sammenfatning Indledning Den almene sektors formål Beskrivelse af den almene sektors boligbestand, husleje, beboersammensætning og konkurrenceevne Den fremtidige anvendelse af sektorens midler Finansiering og husleje som elementer i en mere selvbærende sektor Ændrede styreformer Kapitel 3. Den almene sektors formål og målgruppe Den boligsociale opgaves historik målgruppe Hovedkarakteristika og samspil med det øvrige boligmarked Målgruppe og opgaver i dag Kapitel 4. Beskrivelse af den almene sektors boliger og husleje primo Indledning Den almene sektors boliger primo Huslejen i almene og private udlejningsboliger Sammenfatning Bilag 4. a. Datagrundlag og metode Bilag 4. b. Fordeling af almene boliger på kommuner Bilag 4. c. Huslejefastsættelsen i lejelovgivningen Kapitel 5. Beboersammensætningen i den almene sektor Indledning Husstande og beboere Fordeling på husstandstyper Børn fordelt efter antal forsørgere Beboernes aldersfordeling i almene boliger Etnisk sammensætning af beboerne Etnisk sammensætning og aldersfordeling Socioøkonomisk fordeling Beboernes indkomstforhold Modtagere af indkomsterstattende ydelser Pensionister fordelt efter alder Variationerne i beboersammensætningen i sektoren Ghettoer udviklingstræk siden Sammenfatning Bilag Kapitel 6. Den almene sektors konkurrenceevne Indledning Hvad bestemmer boligefterspørgslen Ledige almene boliger Udvikling i boligbestand og nybyggeri af almene boliger Udvikling i anskaffelsesudgifter, huslejeudvikling og struktur i almene boliger Priser på ejerboliger Det aktuelle konkurrenceforhold mellem almene boliger og ejerboliger Den økonomiske balance mellem boligformerne Sammenfatning Kapitel 7. Sektorens indtægter og fremtidige råderum Indledning Landsbyggefonden Boligorganisationernes egne midler Boligorganisationernes kapitalgrundlag

5 7.5. Sammenfatning Kapitel 8. Fremtidigt behov for alment nybyggeri Indledning Definitioner Den fremtidige potentielle boligefterspørgsel Ændringer i boligforbruget som ikke er demografisk betinget Ændringer af den eksisterende boligmasse Det fremtidige behov for nybyggeri Det fremtidige behov for almene boliger Sammenfatning Bilag 8.1. Metode Kapitel 9. Det fremtidige behov for ekstern finansiering af renovering, tilgængelighed og ghettoindsats i eksisterende alment byggeri Indledning Den sociale og forebyggende indsats Den hidtidige indsats for renovering af almene boliger Det fremtidige renoveringsbehov Scenarier for Landsbyggefondens fremtidige investeringsramme Sammenfatning Bilag Kapitel 10. Scenarier for den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler Indledning Scenariernes elementer Scenarier Sammenfatning Kapitel 11. Den almene sektors finansiering og selvfinansieringsgrad Indledning Finansiering og støtte til alment byggeri siden boligforliget i Finansiering og støtte med rente- og ydelsessikring Finansierings- og støttemodeller med indekslån Fleksibel finansiering - finansiering og støtte for alment nybyggeri siden Sammenfatning Kapitel 12. Huslejestruktur i den almene sektor og finansiering af nybyggeri Indledning Udgangspunkter for overvejelser af ændringer i huslejefastsættelsen Balanceleje lejefastsættelse i almene boliger Individuel boligstøtte Beboerbetalingen kapitalafkast i husleje En tilpasset finansierings- og støttemodel Overvejelser om yderligere ændringer af finansierings- og støttemodellen Eksisterende modeller for kvalitetsbaseret husleje Model for huslejeudligning i den almene sektor Sammenfatning Kapitel 13. Udenlandske erfaringer Indledning Holland England Sverige Kapitel 14. Styring af det almene byggeri Indledning Styring og bagvedliggende hensyn på en række delområder

6 14.3. Sammenfatning Kapitel 15. Ændrede styreformer Indledning Modeller for styring af den almene boligsektor Model 1 - en regelstyret almen sektor Model 2 - en frisat almen sektor Model 3 - en mål- og aftalestyret almen sektor Sammenfatning og oplæg til overvejelser om valg af styreform

7

8 Kapitel 1. Indledning Som led i boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering blev det aftalt, at der skal gennemføres et udredningsarbejde med henblik på at skabe et grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige anvendelse og styring af den almene sektors midler. Af aftalen fremgår, at formålet med udredningsarbejdet er at analysere mulighederne for fortsat at øge den almene sektors selvfinansiering, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over i en mere økonomisk selvbærende konstruktion. Endvidere skal udredningsarbejdet skabe et grundlag for en principiel fastlæggelse af de fremtidige styreformer på området. Det indgik endvidere i aftalen, at der skulle etableres en følgegruppe med repræsentanter for boligorganisationerne, kommunerne, lejerne og faglig ekspertise, som løbende inddrages i arbejdsgruppens arbejde. På den baggrund nedsattes i januar 2006 en arbejdsgruppe vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvbærende almen sektor. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: Som led i boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering er det aftalt, at der skal gennemføres et udredningsarbejde med henblik på at skabe et grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige anvendelse og styring af den almene sektors midler. Formålet med udredningsarbejdet er at analysere mulighederne for fortsat at øge den almene sektors selvfinansiering, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over i en økonomisk mere selvbærende konstruktion. I udredningsarbejdet skal udenlandske, herunder svenske og hollandske, erfaringer inddrages og den fremtidige balance mellem anvendelsen af sektorens midler til nybyggeri, renovering og andre indsatser i det eksisterende byggeri skal belyses. Analysearbejdet vil blandt andet skulle omfatte følgende elementer: Analysere udviklingen i beboersammensætningen i den almene sektor. Analyse af det aktuelle og det fremtidige økonomiske råderum i den almene sektor lokalt og centralt, herunder fordelingen af midler i dispositionsfondene på tværs af boligorganisationer. Analysere det fremtidige behov for nybyggeri, renovering og sociale foranstaltninger mv. samt udgifterne hertil. 7

9 Opstille modeller for en økonomisk mere selvbærende almen sektor, herunder forskellige modeller for finansiering og huslejefastsættelse i det almene nybyggeri. Opstille modeller hvor beboerbetalingen på de bagvedliggende lån i nybyggeriet i højere grad kan påvirkes af ændringer i renteniveauet. Overveje behovet og mulighederne for en målretning af det støttede byggeri. Overveje forenkling af pengestrømmene i den almene sektor. Analysere de økonomiske konsekvenser af de opstillede modeller mv. Udvalget skal skitsere modeller for en modernisering af den almene sektor som blandt andet understøtter gennemsigtighed i og forenkling af pengestrømmene i sektoren. Et hovedformål er at fremme tilgængeligheden og styrke muligheden for en øget andel af ressourcestærke lejere. Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Socialministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formandskab og sekretariat varetages af Socialministeriet. Udvalget aflægger rapport inden den 1. juli Der etableres en følgegruppe med repræsentanter for boligorganisationerne, kommunerne, lejerne og faglig ekspertise. Følgegruppen inddrages løbende i udvalgets arbejde. Udvalget gennemfører en ekstern høring før færdiggørelse af den endelige rapport. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Afdelingschef Frank Bundgaard, Socialministeriet (formand) Chefkonsulent Søren Lindemann Aagesen, Finansministeriet Fuldmægtig Mickey Jan Petersen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Specialkonsulent Henrik Thorning, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontorchef Lise Nielsen, Socialministeriet Kontorchef Pia Mørch, Socialministeriet, indtil 1. maj 2006 Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen, Socialministeriet, efter 1. maj 2006 Sekretariat: Boligpolitisk koordinator Per Larsen, Socialministeriet Specialkonsulent Karsten Gullach, Socialministeriet Specialkonsulent Klaus Lundsager, Socialministeriet Fuldmægtig Birgitte Fæster, Socialministeriet Fuldmægtig Jacob Østlund Jacobsen, Socialministeriet Herudover har følgende bidraget til rapporten: Specialkonsulent Ole Kjærgaard, Socialministeriet Fuldmægtig Allis Ougaard, Socialministeriet Fuldmægtig Ejnar Andersen, Socialministeriet Fuldmægtig Anders Valdbjørn Rasmussen, Socialministeriet Afdelingsleder Michael Kaadtmann, Socialministeriet Overassistent Katarina Saczek, Socialministeriet 8

10 Afsnittet om Holland i kapitel 13 er affattet af seniorforsker Lars A. Engberg, SBi. Arbejdsgruppen har afholdt 7 møder. Følgegruppen fik følgende sammensætning: Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening Vicedirektør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening Økonom Jesper Larsen, Lejernes LO Landsformand Bodil Kjærum, Danmarks Lejerforeninger Kontorchef Eske Groes, Kommunernes Landsforening Chefkonsulent Maj Green, Kommunernes Landsforening Lektor Lotte Jensen Professor Nils Groes Følgegruppen har afholdt 3 møder. 9

11

12 Kapitel 2. Sammenfatning 2.1. Indledning Som det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, er formålet med udredningsarbejdet for det første at skabe grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler, for det andet analysere mulighederne for fortsat at øge den almene sektors selvfinansiering, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over i en økonomisk mere selvbærende konstruktion, og endelig for det tredje at levere et grundlag for en principiel diskussion af sektorens fremtidige styringsformer. I overensstemmelse hermed har arbejdsgruppen bestræbt sig på at beskrive grundlaget for eventuelle beslutninger om de forhold, der er nævnt i kommissoriet og i forlængelse heraf skitsere mulige initiativer til nærmere overvejelse. Det forudsættes generelt, at de initiativer, der foreslås overvejet i rapporten, kan implementeres på en sådan måde, at det ikke indebærer øgede udgifter for det offentlige samt at beboerne gennemsnitligt set bliver holdt skadesløse, bortset fra når der er tale om initiativer, der som led i en renoveringsindsats resulterer i forbedringer af boligerne. Nedenfor gives en sammenfattende gennemgang af rapportens enkelte kapitler. Rapporten falder i fem afsnit. Første del er et indledende afsnit, der omhandler den almene sektors formål (kapitel 3). Andet afsnit beskriver den almene sektors boligbestand, husleje, beboersammensætning og konkurrenceevne (kapitel 4-6). Dernæst følger tre centrale hovedafsnit, som på baggrund af belysningen af sektorens formål og aktuelle situation lægger op til overvejelser om ændringer i sektorens fremtidige rammer og vilkår. Det drejer sig om et afsnit vedrørende den fremtidige anvendelse af sektorens midler (kapitel 7-10), et afsnit om finansiering og husleje som elementer i en mere selvbærende sektor (kapitel 11-12) og endelig et afsnit om ændrede styreformer (kapitel 13-15) Den almene sektors formål Det er en grundlæggende forudsætning for udredningsarbejdet, at den almene sektor forsat skal være i stand til at leve op til sit formål og dermed fortsat være i stand til at løse et bredt spektrum af boligsociale opgaver. I kapitel 3 gives derfor en beskrivelse af den boligsociale opgave og den almene sektors formål og målgruppe, hvoraf det fremgår, at den almene sektors boligsociale opgaver både skal ses snævert i relation til grupper med særlige behov, og bredt som led i et varieret og afbalanceret boligmarked. 11

13 Den almene sektor løser således boligsociale opgaver for den mindre ressourcestærke del af befolkningen, som har et akut boligbehov, og for boligsøgende med særlige behov, f.eks. unge uddannelsessøgende, ældre eller handicappede. For at undgå, at der i løsningen af denne opgave sker en social (og etnisk) ghettodannelse, der isolerer de svageste, herunder ikke mindst den opvoksende generation, fra kontakt med det øvrige samfundsliv, er det samtidig vigtigt, at beboersammensætningen i den enkelte bebyggelse bliver blandet og dermed også omfatter mere ressourcestærke husstande. Modvirkning af tendenser til segregering og ghettoisering er dermed også en væsentlig del af den boligsociale opgave. Hertil kommer, at sektorens boligsociale hovedformål også må ses som en del af et varieret boligmarked i sammenhæng med de øvrige boligformer. Den almene bolig har en selvstændig rolle på boligmarkedet som et tilbud til boligsøgende, hvis behov og økonomiske situation ikke matcher de øvrige boligtyper. Herudover ligger der det væsentlige hensyn, at et lejeboligmarked med rimelig husleje skal understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet. Endelig bør det nævnes, at nybyggeri af den almene sektor gennem årene har spillet en vigtig rolle i udviklingen af byggeriet såvel som i reguleringen af konjunkturen i bygge- og anlægssektoren. Staten har således som et led i tilsagnsgivningen kunnet stille krav om f.eks. kvalitetssikring, logistikplanlægning, totaløkonomi, tilgængelighed og handicapvenlighed mv. Med henblik på at kunne løse denne brede boligsociale opgave, skal betingelserne for den almene sektor jf. kapitel 15 lægges til rette, således at det sikres: at der i passende omfang opføres nybyggeri, som er målrettet ressourcesvage befolkningsgrupper og som kan medvirke til en integration af de forskellige befolkningsgrupper. at tendenser til social og etnisk ghettoisering i det eksisterende byggeri modvirkes ved at forbedre de udsatte boligområder fysisk, økonomisk og socialt. at lejen er tilpasset et boligsocialt niveau, og at lejen er sikret mod pludselige stigninger. Dette hindrer ikke, at der kan ske en udligning af konstaterede huslejespænd inden for sektoren. at udlejningen er gennemskuelig, objektiv og tilgodeser grupper med særligt behov for de pågældende boliger. at der sker en forsvarlig, effektiv og moderne drift med henblik på at muliggøre et højt serviceniveau for alle grupper til en rimelig udgift. Boligerne skal løbende vedligeholdes, renoveres og forbedres, således at de fortsat matcher nutidige krav til boligen og dermed er attraktive for de boligsøgende. 12

14 at beboerne inddrages i driften i så høj grad som muligt, herunder især på områder, der direkte berører dem. at konkurrenceforvridning over for andre sektorer undgås, og at konkurrencen inden for sektoren bliver styrket for at sikre optimal opgavevaretagelse, samt at boligorganisationerne på passende og fleksibel måde kan indgå i et samspil med det omgivende samfund Beskrivelse af den almene sektors boligbestand, husleje, beboersammensætning og konkurrenceevne Boligbestand og husleje I kapitel 4 beskrives den almene sektors boligbestand og husleje primo Den almene sektor består af 771 boligorganisationer, fordelt på afdelinger med i alt boliger. Størrelsesmæssigt er der stor spredning imellem boligorganisationerne. Således repræsenterer 1 / 5 af organisationerne over halvdelen af afdelingerne og 70 pct. af boligerne. Den almene sektor udgør over 1 / 5 af den samlede boligbestand. De almene boliger er relativ nye, idet under 2 pct. af boligerne er opført før Størrelsesmæssigt er der tale om en lille spredning mellem sektorens boliger, idet 2 / 3 af boligerne er mellem m² og kun 4 pct. af boligerne er over 110 m². Geografisk er sektoren kraftigt overrepræsenteret i de sydlige forstadskommuner til København og underrepræsenteret i de mindre kommuner i provinsen, jf. figur

15 Figur 2.1. Andelen af almene boliger i pct. af boligmassen fordelt på kommuner primo 2005 før kommunalreform Hirtshals Skagen Bornholm Hjørring Sindal Frederikshavn Løkken-Vrå Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Hanstholm Fjerritslev Brovst Aabybro Dronninglund Hals Aalborg Thisted Nibe Løgstør Sejlflod Støvring Morsø Aars Skørping Sydthy Farsø Hadsund Sallingsund Nørager Arden Sundsøre Aalestrup Thyholm Mariager Thyborøn-Harboøre Hobro Spøttrup Møldrup Skive Nørhald Purhus Tjele Rougsø Lemvig Randers Nørre-Djurs Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Midt-Djurs Grenaa Holstebro Hvorslev Rosenholm Karup Hadsten Aulum-Haderup Rønde Ulfborg-Vemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Trehøje Silkeborg Ebeltoft Ikast Århus Galten Ringkøbing Herning Ry Hørning Videbæk Them Holmsland Blaabjerg Blåvandshuk Varde Esbjerg Fanø Skjern Egvad Ølgod Helle Bramming Ribe Skærbæk Bredebro Højer Aaskov Grindsted Rødding Gram Nørre-Rangstrup Løgumkloster Tønder Brande Billund Holsted Brørup Give Fredericia Vejen Kolding Lunderskov Middelfart Vojens Tinglev Nørre-Snede Egtved Jelling Vamdrup Christiansfeld Rødekro Aabenraa Brædstrup Tørring-Uldum Vejle Børkop Haderslev Skanderborg Gedved Horsens Hedensted Juelsminde Nørre Aaby Nordborg Odder Bogense Søndersø Faaborg Otterup Munkebo Kerteminde Ejby Vissenbjerg Langeskov Aarup Odense Ullerslev Nyborg Assens Tommerup Årslev Glamsbjerg Ringe Ørbæk Broby Haarby Ryslinge Sundeved Lundtoft Augustenborg Sønderborg Gråsten Sydals Ærøskøbing Broager Bov Samsø Gudme Egebjerg Svendborg Tranekær Marstal Rudkøbing Sydlangeland Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Frederiksværk Hundested Fredensborg-Humlebæk Nykøbing-Rørvig Hillerød Skævinge Karlebo Trundholm Hørsholm Slangerup Allerød Jægerspris Birkerød Frederikssund Farum Ølstykke Dragsholm Skibby Stenløse Gundsø Svinninge Holbæk Kalundborg Bjergsted Bramsnæs Jernløse Roskilde Hvidebæk Tornved Lejre Hvalsø Greve Tølløse Ramsø Gørlev Stenlille Solrød Dianalund Høng Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Vallø Korsør Hashøj Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Nakskov Ravnsborg Rudbjerg Skælskør Højreby Maribo Holmegaard Næstved Fladså Vordingborg Præstø Fakse Langebæk Nørre-Alslev Stubbekøbing Sakskøbing Nykøbing Falster Møn Rødby Holeby Nysted Sydfalster ANDEL - 5 pct pct pct pct pct. 40 pct. + Primo 2005 var den årlige gennemsnitsleje for almene boliger 595 kr. pr. m², svarende til en årlig husleje på i gennemsnit kr. pr. bolig. Det er knap 3 pct. lavere end den gennemsnitlige m²-leje i private udlejningsboliger. For både almene og private udlejningsboliger gælder, at huslejen afhænger af boligernes opførelsesår. Således var huslejen i det almene nybyggeri (2005) i gennemsnit 46 pct. højere end lejen i 1960 er-byggeriet, jf. figur

16 Figur 2.2. Huslejeprofilen for almene boliger fordelt på Hovedstadsregionen og øvrige land, samt opførelsesår, Hovedstadsregionen Øvrige land Kr./m² pr. år Kr./m² pr. år 0 0 Fø r Huslejerne varierer ligeledes geografisk: Den gennemsnitlige husleje i almene boliger i Hovedstadsregionen var således 65 kr. pr. m² højere end i det øvrige land. Dette skyldes blandt andet større udgifter til ejendomsskatter og vandafgifter. De store forskelle i den årgangsbestemte huslejestruktur beror især på forskelle i beboernes udgifter til renter og afdrag på optagne lån ved byggeriets finansiering Beboersammensætning I forlængelse af beskrivelsen af boligbestand og husleje følger i kapitel 5 en gennemgang af beboersammensætningen i den almene sektor. Der er over en årrække sket en stigende social og etnisk opdeling af det danske samfund, som særligt har medført en koncentration af ressourcesvage personer med sociale problemer og personer med anden etnisk baggrund end dansk i den almene sektor. I 1970 havde den almene sektor en beboersammensætning, der med hensyn til beboernes arbejdsmarkedstilknytning svarede til de øvrige sektorer på boligmarkedet. Dette mønster er siden ændret markant. I perioden er andelen af husstande uden for arbejdsmarkedet således steget fra 20 til 51 pct. Andelen i privat udlejningsbyggeri er samtidig steget fra 28 pct. til 41 pct., mens andelen i ejerboliger er steget fra 18 pct. til 21 pct. Det er således den almene sektor, der i særlig grad har opsuget den generelle stigning i andelen af husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er en betydelig spredning i afdelingernes andele af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. Andelen af beboerne, der er uden for arbejdsmarkedet (ekskl. efterlønsmodtagere og folkepensionister), varierer således fra 13 pct. i den tiendedel, der har den laveste andel, til 54 pct. i den tiendedel, der har den højeste andel. 15

17 I 2004 er næsten 2 / 3 af de i alt husstande i den almene sektor enlige. 54 pct. af husstandene er enlige uden børn og knap 11 pct. er enlige med børn. På landsplan er det ca. 43 pct. af husstandene, der er enlige m/u børn. Andelen af indvandrere og efterkommere i landet som helhed er fra 1981 til 2004 steget fra 3 pct. til 8 pct. I den almene sektor er andelen i samme periode steget fra 5 pct. til 23 pct. Denne gruppe er således overrepræsenteret i den almene sektor med ca. 180 pct. 47 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark (inklusive indvandrere fra vestlige lande) bor i den almene sektor. 2 / 3 af samtlige børn af indvandrere og efterkommere bor i sektoren. Også med hensyn til andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kan der konstateres en betydelig spredning mellem afdelingerne. I den tiendedel af afdelingerne, der har den laveste andel, udgør denne gruppe 2 pct. I den tiendedel af afdelinger, der har den højeste andel, er 63 pct. af beboerne indvandrere eller efterkommere heraf, jf. figur 2.3. Figur 2.3. Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på deciler (2005) Procent dec. 2. dec. 3. dec. 4. dec. 5. dec. 6. dec. 7. dec. 8. dec. 9. dec. 10. dec. Anm.: I figuren er de almene boliger opdelt i 10 lige store deciler efter andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Første decil angiver de afdelinger, der tilsammen repræsenterer de 10 pct. af sektorens boliger, der har den laveste andel af indvandrere mv. Andet decil angiver de følgende 10 pct. af sektorens boliger efter andel af indvandrere mv., osv. Søjlernes højde angiver den gennemsnitlige andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de enkelte deciler. Der er ghettoområder i København, Københavns forstadskommuner, i alle de 8 største bykommuner i provinsen samt i flere mindre bykommuner i provinsen. Derudover er der ghettolignende afdelinger i stort set alle øvrige bykommuner i provinsen. Disse områder er karakteriseret både af en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet og en høj andel af indvandrere og efterkommere fra 16

18 ikke-vestlige lande. Andelen af beboere, der modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser, er stort set uændret i disse områder siden Til gengæld er der sket en betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Der er dog store forskelle på udviklingen i de enkelte ghettoområder. Beboerne i den almene sektor har en lavere gennemsnitsindkomst end beboerne i de øvrige 3 hovedsegmenter på boligmarkedet og afstanden mellem de højeste og de laveste indkomster er mindre end i de øvrige sektorer. 39 pct. af de voksne beboere i sektoren er modtagere af førtidspension, efterløn eller folkepension. Godt 30 pct. af de voksne har modtaget midlertidige indkomsterstattende ydelser (a-dagpenge, syge- og barselsdagpenge, kontanthjælp mv.) i løbet af opgørelsesåret. Netto er ca. 70 pct. af beboerne modtagere af varige eller midlertidige indkomsterstattende ydelser. På landsplan er det tilsvarende tal 52 pct. Samlet fremgår det, at den almene sektor i overensstemmelse med sit boligsociale formål stiller boliger til rådighed for socialt og/eller økonomisk vanskeligt stillede grupper, især grupper uden for arbejdsmarkedet eller med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og grupper med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig må det konstateres, at den brede beboersammensætning, som prægede sektoren for 30 år siden, og som er nødvendig, hvis den sociale og etniske integration af ressourcesvage og indvandrere skal lykkes, er blevet mere skæv, og at nogle afdelinger har en meget kraftig underrepræsentation af personer med en regulær og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Konkurrenceevne Udviklingen i beboersammensætningen afspejler den almene sektors konkurrencesituation. I kapitel 6 analyseres derfor den almene sektors konkurrenceevne. De senere år har været kendetegnet ved en meget lav rente, fortsat kraftigt stigende ejerboligpriser og et voksende antal ledige almene boliger. Der er ingen tvivl om, at den lave rente i kombination med indførslen af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån har styrket ejerboligens konkurrenceevne. Det må imidlertid vurderes at være tale om en effekt, som vil aftage i takt med den rentestigning, der nu er sat ind, samt en forventet stabilisering af andelen af afdragsfrie lån. I modsætning til situationen i 1970 erne og 1980 erne er realrenten efter skat positiv, men dog forholdsvis lav. Da boligtagernes valg af boligform normalt sker indenfor et større eller mindre lokalt marked, er det grundlæggende ikke meningsfuldt at tale i helt generelle vendinger om den almene sektors konkurrenceevne på landsplan. Vurderingen må tage højde for geografiske forskelle. Tilsvarende er der selvfølgelig forskel på konkurrencesituationen for eksisterende og nybyggede almene boliger. Endelig må det antages, at der løbende sker en udvikling i konkurrenceevnen for 17

19 en given bolig, således at der vil være forskel på konkurrenceevnen på kort henholdsvist langt sigt. Geografiske forskelle Pris-lejeforholdet 1 peger umiddelbart på, at der geografisk er meget store forskelle i den almene sektors konkurrenceevne overfor ejerboliger. På den ene side synes konkurrenceevnen lav i store dele af Jylland, og på den anden side synes den at være relativ god i Hovedstadsregionen. Der er dog en række forhold, der nuancerer dette billede. Hvis man blot tager udgangspunkt i geografiske forskelle i førsteårsboligudgifter eller forskelle i pris-lejeforhold, ville der være grund til at forvente, at antallet af ledige boliger var langt højere i det meste af Jylland og i visse andre udkantsområder, end det faktisk er. Sammenlignes antallet af det aktuelle antal ledige almene boliger med niveauet i tidligere ledighedsperioder ses f.eks., at antallet aktuelt kun udgør 1 / 3 af antallet af ledige boliger i midten af 1970 erne, jf. figur 2.4, og at den samlede almene boligbestand dengang var langt mindre. Endvidere er boligledigheden i dag i høj grad koncentreret til udkantsområder i Jylland og rammer også lidt ældre boliger. Der kan således være tale om et konkurrenceevneproblem for almene boliger i disse områder, men boligledighedsomfanget tyder ikke umiddelbart på, at der generelt er tale om et stort konkurrenceevneproblem. Figur 2.4. Ledige almene boliger fordelt på landsdele ( ) Antal ledige boliger Andel ledige almene boliger (højre akse) Hovedstadsregionen Jylland Hele landet De øvrige øer Anm.: En almen bolig betragtes som ledig, hvis den påfører en boligafdeling økonomisk tab. Lejligheder, der midlertidig står tomme, fordi de er under istandsættelse eller hvis lejen dækkes af fraflytter, anses ikke for ledig. Kilde: Landsbyggefonden og Socialministeriets beregninger 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Pct.-vis andel af ledige boliger 1 Pris-lejeforholdet er defineret som forholdet mellem kontantprisen pr. m 2 for enfamiliehuse (1. halvår 2005) og m 2 -lejen for almene boliger opført efter

20 Til yderligere belysning af konkurrencesituationen er foretaget en opgørelse af boligomkostningerne i forskellige boligtyper. Opgørelserne tegner et billede af en generelt skarp konkurrencesituation mellem ejerboligen og den almene bolig. Endvidere fremgår det, at den potentielle købers forventninger til udviklingen i priserne på ejerboliger spiller en væsentlig rolle. Alt andet lige udsættes den almene bolig således for en endnu større konkurrence, hvis ejeren forventer at opnå reale kapitalgevinster i forbindelse med salg, og mindre konkurrence, hvis ejeren forventer at lide et tab ved salget af ejendommen. Dette indikerer, at de almene boligers konkurrencesituation ikke er helt så vanskelig i udkantsområder, som den statistiske analyse af pris-lejeforholdet umiddelbart peger på. Det kan nemlig netop være i områder med relativt lavt prisleje-forhold, at der kan være forventninger om stagnerende eller faldende ejerboligpriser. Alt andet lige vil dette virke dæmpende på efterspørgslen efter ejerboliger og kan dermed være med til at forklare, at antallet af ledige almene boliger i disse områder trods en svagere konkurrencesituation er forholdsvis begrænset. Den faldende efterspørgsel efter almene familieboliger i udkantsområder i Jylland kan derfor ikke alene fortolkes som et konkurrenceevneproblem i forhold til ejerboliger, men er antagelig også udtryk for en generel faldende boligefterspørgsel, som er normal for stagnationsområder, og som derfor også rammer ejerboligerne. Den meget afdæmpede prisudvikling i disse områder synes at bekræfte dette, jf. tabel 6.7 og figur Omvendt indikerer inddragelse af forventninger til prisudviklingen på ejerboliger, at almene boligers konkurrencesituation aktuelt ikke er helt så gunstig i vækstområder, især Hovedstadsregionen, som den statistiske analyse umiddelbart tilsiger, fordi der netop her kan være forventninger om kraftigt stigende ejerboligpriser. I Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport Prisstigninger på boligmarkedet (august 2005) er der foretaget en analyse af stigningen i boligpriserne. Analysen peger på, at dette er/har været tilfældet. Der er imidlertid ikke tvivl om, at de almene familieboligers konkurrencesituation i disse områder alt andet lige er gunstig, også fordi flere fra mellemgruppen i den nuværende situation ikke har råd til at købe en ejerbolig, og at der derfor reelt ikke findes ledige almene boliger her. Nybyggeri og eksisterende byggeri Nybyggeriets konkurrenceevne overfor eksisterende ejerboliger synes i udkantsområder i Jylland at være svag, mens den for nybyggeriet i Hovedstadsregionen er forholdsvis gunstig - dog ikke så gunstig som for de eksisterende familieboliger generelt. Tilsagnsgivningen i den forløbne del af 2006 tyder på, at kommunerne allerede har taget højde for denne udvikling. Der forventes således givet et meget lavt antal tilsagn til familieboliger i Heraf forventes godt 25 pct. givet i Jylland, ekskl. Århus Amt, hvilket er en lav andel i forhold til de foregående år. Som nævnt peger opgørelsen af boligomkostningerne på, at der generelt er en skarp konkurrencesituation mellem en nybygget ejerbolig og en nybygget al- 19

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Den almene boligsektors fremtid

Den almene boligsektors fremtid Den almene boligsektors fremtid Socialministeriet Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 112 Offentligt Den almene boligsektors fremtid Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende fremtidsperspektiver for en mere

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

Tilsagn om drøftelse i efteråret 2005

Tilsagn om drøftelse i efteråret 2005 Albertslund Kommune ja ja Kommunen oplyser, at den eksisterende personalepolitik opfylder intentioner ved kommunalreformen. Kommunen forventer, at implementeringen af kommunalreformen kan ske ved naturlig

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Borgmesteren. Kære borgmester

Borgmesteren. Kære borgmester Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Medarbejdere pr. 31. Dec. 1999 Direktion Gert Nielsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Jura Gorm

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Kommunestatistik 2003

Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Kommuner svigter unge arbejdsløse

Kommuner svigter unge arbejdsløse ---------------------------------------------------------- 12. SEPTEMBER 2002 LEDIGHED Det sociale system har spillet fallit. De unge får for mange penge mellem hænderne, lyder kommentaren fra en kommunal

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fredskovspligt - hvad er det?

Fredskovspligt - hvad er det? Fredskovspligt - hvad er det? Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND-

HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- 13. december 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 og Peter Spliid Resumé: HVILKE KOMMUNER HAR ØGET/MINDSKET DE REGIONALE IND- KOMSTFORSKELLE? Hensigten med denne analyse er at give et

Læs mere

Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge

Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge 8. maj 2013/OJ Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge I foråret 2010 indgik VKO et forlig om ændringer i dagpengesystemet, som blandt andet indebar en reduktion

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 650 1. oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 684 1. juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Digitale biografer i Danmark

Digitale biografer i Danmark Digitale biografer i Danmark Bemærk venligst at nedenstående oplysninger udelukkende beror på information fra den enkelte biograf i hhv. Danmark, Grønland og på Færøerne og at DFI s støtteordning kun omfatter

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

DRIFTSTILSKUD 2004 - JYLLAND

DRIFTSTILSKUD 2004 - JYLLAND DRIFTSTILSKUD 2004 - JYLLAND Det Fælles Radio og Fjernsynsnævn for Horsens, Juelsminde, Gedved og Brædstrup Horsens Lokal TV TV 52.000 Det Fælles TV-nævn Fredericia Det lille Fjernsyn TV 31.200 TV-Kolding

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: august 2015 Dato: 30. juli 2015 BRK/ENI/RKP/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: august 2015 Dato: 30. juli 2015 BRK/ENI/RKP/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 685 1. august 2015 Dato: 30. juli 2015 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2000 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Aps Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere