Den almene boligsektors fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den almene boligsektors fremtid"

Transkript

1 b o l i g Den almene boligsektors fremtid

2 Den almene boligsektors fremtid Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende fremtidsperspektiver for en mere selvbærende almen sektor Socialministeriet 2006

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Sammenfatning Indledning Den almene sektors formål Beskrivelse af den almene sektors boligbestand, husleje, beboersammensætning og konkurrenceevne Den fremtidige anvendelse af sektorens midler Finansiering og husleje som elementer i en mere selvbærende sektor Ændrede styreformer Kapitel 3. Den almene sektors formål og målgruppe Den boligsociale opgaves historik målgruppe Hovedkarakteristika og samspil med det øvrige boligmarked Målgruppe og opgaver i dag Kapitel 4. Beskrivelse af den almene sektors boliger og husleje primo Indledning Den almene sektors boliger primo Huslejen i almene og private udlejningsboliger Sammenfatning Bilag 4. a. Datagrundlag og metode Bilag 4. b. Fordeling af almene boliger på kommuner Bilag 4. c. Huslejefastsættelsen i lejelovgivningen Kapitel 5. Beboersammensætningen i den almene sektor Indledning Husstande og beboere Fordeling på husstandstyper Børn fordelt efter antal forsørgere Beboernes aldersfordeling i almene boliger Etnisk sammensætning af beboerne Etnisk sammensætning og aldersfordeling Socioøkonomisk fordeling Beboernes indkomstforhold Modtagere af indkomsterstattende ydelser Pensionister fordelt efter alder Variationerne i beboersammensætningen i sektoren Ghettoer udviklingstræk siden Sammenfatning Bilag Kapitel 6. Den almene sektors konkurrenceevne Indledning Hvad bestemmer boligefterspørgslen Ledige almene boliger Udvikling i boligbestand og nybyggeri af almene boliger Udvikling i anskaffelsesudgifter, huslejeudvikling og struktur i almene boliger Priser på ejerboliger Det aktuelle konkurrenceforhold mellem almene boliger og ejerboliger Den økonomiske balance mellem boligformerne Sammenfatning Kapitel 7. Sektorens indtægter og fremtidige råderum Indledning Landsbyggefonden Boligorganisationernes egne midler Boligorganisationernes kapitalgrundlag

5 7.5. Sammenfatning Kapitel 8. Fremtidigt behov for alment nybyggeri Indledning Definitioner Den fremtidige potentielle boligefterspørgsel Ændringer i boligforbruget som ikke er demografisk betinget Ændringer af den eksisterende boligmasse Det fremtidige behov for nybyggeri Det fremtidige behov for almene boliger Sammenfatning Bilag 8.1. Metode Kapitel 9. Det fremtidige behov for ekstern finansiering af renovering, tilgængelighed og ghettoindsats i eksisterende alment byggeri Indledning Den sociale og forebyggende indsats Den hidtidige indsats for renovering af almene boliger Det fremtidige renoveringsbehov Scenarier for Landsbyggefondens fremtidige investeringsramme Sammenfatning Bilag Kapitel 10. Scenarier for den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler Indledning Scenariernes elementer Scenarier Sammenfatning Kapitel 11. Den almene sektors finansiering og selvfinansieringsgrad Indledning Finansiering og støtte til alment byggeri siden boligforliget i Finansiering og støtte med rente- og ydelsessikring Finansierings- og støttemodeller med indekslån Fleksibel finansiering - finansiering og støtte for alment nybyggeri siden Sammenfatning Kapitel 12. Huslejestruktur i den almene sektor og finansiering af nybyggeri Indledning Udgangspunkter for overvejelser af ændringer i huslejefastsættelsen Balanceleje lejefastsættelse i almene boliger Individuel boligstøtte Beboerbetalingen kapitalafkast i husleje En tilpasset finansierings- og støttemodel Overvejelser om yderligere ændringer af finansierings- og støttemodellen Eksisterende modeller for kvalitetsbaseret husleje Model for huslejeudligning i den almene sektor Sammenfatning Kapitel 13. Udenlandske erfaringer Indledning Holland England Sverige Kapitel 14. Styring af det almene byggeri Indledning Styring og bagvedliggende hensyn på en række delområder

6 14.3. Sammenfatning Kapitel 15. Ændrede styreformer Indledning Modeller for styring af den almene boligsektor Model 1 - en regelstyret almen sektor Model 2 - en frisat almen sektor Model 3 - en mål- og aftalestyret almen sektor Sammenfatning og oplæg til overvejelser om valg af styreform

7

8 Kapitel 1. Indledning Som led i boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering blev det aftalt, at der skal gennemføres et udredningsarbejde med henblik på at skabe et grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige anvendelse og styring af den almene sektors midler. Af aftalen fremgår, at formålet med udredningsarbejdet er at analysere mulighederne for fortsat at øge den almene sektors selvfinansiering, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over i en mere økonomisk selvbærende konstruktion. Endvidere skal udredningsarbejdet skabe et grundlag for en principiel fastlæggelse af de fremtidige styreformer på området. Det indgik endvidere i aftalen, at der skulle etableres en følgegruppe med repræsentanter for boligorganisationerne, kommunerne, lejerne og faglig ekspertise, som løbende inddrages i arbejdsgruppens arbejde. På den baggrund nedsattes i januar 2006 en arbejdsgruppe vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvbærende almen sektor. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: Som led i boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering er det aftalt, at der skal gennemføres et udredningsarbejde med henblik på at skabe et grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige anvendelse og styring af den almene sektors midler. Formålet med udredningsarbejdet er at analysere mulighederne for fortsat at øge den almene sektors selvfinansiering, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over i en økonomisk mere selvbærende konstruktion. I udredningsarbejdet skal udenlandske, herunder svenske og hollandske, erfaringer inddrages og den fremtidige balance mellem anvendelsen af sektorens midler til nybyggeri, renovering og andre indsatser i det eksisterende byggeri skal belyses. Analysearbejdet vil blandt andet skulle omfatte følgende elementer: Analysere udviklingen i beboersammensætningen i den almene sektor. Analyse af det aktuelle og det fremtidige økonomiske råderum i den almene sektor lokalt og centralt, herunder fordelingen af midler i dispositionsfondene på tværs af boligorganisationer. Analysere det fremtidige behov for nybyggeri, renovering og sociale foranstaltninger mv. samt udgifterne hertil. 7

9 Opstille modeller for en økonomisk mere selvbærende almen sektor, herunder forskellige modeller for finansiering og huslejefastsættelse i det almene nybyggeri. Opstille modeller hvor beboerbetalingen på de bagvedliggende lån i nybyggeriet i højere grad kan påvirkes af ændringer i renteniveauet. Overveje behovet og mulighederne for en målretning af det støttede byggeri. Overveje forenkling af pengestrømmene i den almene sektor. Analysere de økonomiske konsekvenser af de opstillede modeller mv. Udvalget skal skitsere modeller for en modernisering af den almene sektor som blandt andet understøtter gennemsigtighed i og forenkling af pengestrømmene i sektoren. Et hovedformål er at fremme tilgængeligheden og styrke muligheden for en øget andel af ressourcestærke lejere. Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Socialministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formandskab og sekretariat varetages af Socialministeriet. Udvalget aflægger rapport inden den 1. juli Der etableres en følgegruppe med repræsentanter for boligorganisationerne, kommunerne, lejerne og faglig ekspertise. Følgegruppen inddrages løbende i udvalgets arbejde. Udvalget gennemfører en ekstern høring før færdiggørelse af den endelige rapport. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Afdelingschef Frank Bundgaard, Socialministeriet (formand) Chefkonsulent Søren Lindemann Aagesen, Finansministeriet Fuldmægtig Mickey Jan Petersen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Specialkonsulent Henrik Thorning, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontorchef Lise Nielsen, Socialministeriet Kontorchef Pia Mørch, Socialministeriet, indtil 1. maj 2006 Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen, Socialministeriet, efter 1. maj 2006 Sekretariat: Boligpolitisk koordinator Per Larsen, Socialministeriet Specialkonsulent Karsten Gullach, Socialministeriet Specialkonsulent Klaus Lundsager, Socialministeriet Fuldmægtig Birgitte Fæster, Socialministeriet Fuldmægtig Jacob Østlund Jacobsen, Socialministeriet Herudover har følgende bidraget til rapporten: Specialkonsulent Ole Kjærgaard, Socialministeriet Fuldmægtig Allis Ougaard, Socialministeriet Fuldmægtig Ejnar Andersen, Socialministeriet Fuldmægtig Anders Valdbjørn Rasmussen, Socialministeriet Afdelingsleder Michael Kaadtmann, Socialministeriet Overassistent Katarina Saczek, Socialministeriet 8

10 Afsnittet om Holland i kapitel 13 er affattet af seniorforsker Lars A. Engberg, SBi. Arbejdsgruppen har afholdt 7 møder. Følgegruppen fik følgende sammensætning: Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening Vicedirektør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening Økonom Jesper Larsen, Lejernes LO Landsformand Bodil Kjærum, Danmarks Lejerforeninger Kontorchef Eske Groes, Kommunernes Landsforening Chefkonsulent Maj Green, Kommunernes Landsforening Lektor Lotte Jensen Professor Nils Groes Følgegruppen har afholdt 3 møder. 9

11

12 Kapitel 2. Sammenfatning 2.1. Indledning Som det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, er formålet med udredningsarbejdet for det første at skabe grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler, for det andet analysere mulighederne for fortsat at øge den almene sektors selvfinansiering, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over i en økonomisk mere selvbærende konstruktion, og endelig for det tredje at levere et grundlag for en principiel diskussion af sektorens fremtidige styringsformer. I overensstemmelse hermed har arbejdsgruppen bestræbt sig på at beskrive grundlaget for eventuelle beslutninger om de forhold, der er nævnt i kommissoriet og i forlængelse heraf skitsere mulige initiativer til nærmere overvejelse. Det forudsættes generelt, at de initiativer, der foreslås overvejet i rapporten, kan implementeres på en sådan måde, at det ikke indebærer øgede udgifter for det offentlige samt at beboerne gennemsnitligt set bliver holdt skadesløse, bortset fra når der er tale om initiativer, der som led i en renoveringsindsats resulterer i forbedringer af boligerne. Nedenfor gives en sammenfattende gennemgang af rapportens enkelte kapitler. Rapporten falder i fem afsnit. Første del er et indledende afsnit, der omhandler den almene sektors formål (kapitel 3). Andet afsnit beskriver den almene sektors boligbestand, husleje, beboersammensætning og konkurrenceevne (kapitel 4-6). Dernæst følger tre centrale hovedafsnit, som på baggrund af belysningen af sektorens formål og aktuelle situation lægger op til overvejelser om ændringer i sektorens fremtidige rammer og vilkår. Det drejer sig om et afsnit vedrørende den fremtidige anvendelse af sektorens midler (kapitel 7-10), et afsnit om finansiering og husleje som elementer i en mere selvbærende sektor (kapitel 11-12) og endelig et afsnit om ændrede styreformer (kapitel 13-15) Den almene sektors formål Det er en grundlæggende forudsætning for udredningsarbejdet, at den almene sektor forsat skal være i stand til at leve op til sit formål og dermed fortsat være i stand til at løse et bredt spektrum af boligsociale opgaver. I kapitel 3 gives derfor en beskrivelse af den boligsociale opgave og den almene sektors formål og målgruppe, hvoraf det fremgår, at den almene sektors boligsociale opgaver både skal ses snævert i relation til grupper med særlige behov, og bredt som led i et varieret og afbalanceret boligmarked. 11

13 Den almene sektor løser således boligsociale opgaver for den mindre ressourcestærke del af befolkningen, som har et akut boligbehov, og for boligsøgende med særlige behov, f.eks. unge uddannelsessøgende, ældre eller handicappede. For at undgå, at der i løsningen af denne opgave sker en social (og etnisk) ghettodannelse, der isolerer de svageste, herunder ikke mindst den opvoksende generation, fra kontakt med det øvrige samfundsliv, er det samtidig vigtigt, at beboersammensætningen i den enkelte bebyggelse bliver blandet og dermed også omfatter mere ressourcestærke husstande. Modvirkning af tendenser til segregering og ghettoisering er dermed også en væsentlig del af den boligsociale opgave. Hertil kommer, at sektorens boligsociale hovedformål også må ses som en del af et varieret boligmarked i sammenhæng med de øvrige boligformer. Den almene bolig har en selvstændig rolle på boligmarkedet som et tilbud til boligsøgende, hvis behov og økonomiske situation ikke matcher de øvrige boligtyper. Herudover ligger der det væsentlige hensyn, at et lejeboligmarked med rimelig husleje skal understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet. Endelig bør det nævnes, at nybyggeri af den almene sektor gennem årene har spillet en vigtig rolle i udviklingen af byggeriet såvel som i reguleringen af konjunkturen i bygge- og anlægssektoren. Staten har således som et led i tilsagnsgivningen kunnet stille krav om f.eks. kvalitetssikring, logistikplanlægning, totaløkonomi, tilgængelighed og handicapvenlighed mv. Med henblik på at kunne løse denne brede boligsociale opgave, skal betingelserne for den almene sektor jf. kapitel 15 lægges til rette, således at det sikres: at der i passende omfang opføres nybyggeri, som er målrettet ressourcesvage befolkningsgrupper og som kan medvirke til en integration af de forskellige befolkningsgrupper. at tendenser til social og etnisk ghettoisering i det eksisterende byggeri modvirkes ved at forbedre de udsatte boligområder fysisk, økonomisk og socialt. at lejen er tilpasset et boligsocialt niveau, og at lejen er sikret mod pludselige stigninger. Dette hindrer ikke, at der kan ske en udligning af konstaterede huslejespænd inden for sektoren. at udlejningen er gennemskuelig, objektiv og tilgodeser grupper med særligt behov for de pågældende boliger. at der sker en forsvarlig, effektiv og moderne drift med henblik på at muliggøre et højt serviceniveau for alle grupper til en rimelig udgift. Boligerne skal løbende vedligeholdes, renoveres og forbedres, således at de fortsat matcher nutidige krav til boligen og dermed er attraktive for de boligsøgende. 12

14 at beboerne inddrages i driften i så høj grad som muligt, herunder især på områder, der direkte berører dem. at konkurrenceforvridning over for andre sektorer undgås, og at konkurrencen inden for sektoren bliver styrket for at sikre optimal opgavevaretagelse, samt at boligorganisationerne på passende og fleksibel måde kan indgå i et samspil med det omgivende samfund Beskrivelse af den almene sektors boligbestand, husleje, beboersammensætning og konkurrenceevne Boligbestand og husleje I kapitel 4 beskrives den almene sektors boligbestand og husleje primo Den almene sektor består af 771 boligorganisationer, fordelt på afdelinger med i alt boliger. Størrelsesmæssigt er der stor spredning imellem boligorganisationerne. Således repræsenterer 1 / 5 af organisationerne over halvdelen af afdelingerne og 70 pct. af boligerne. Den almene sektor udgør over 1 / 5 af den samlede boligbestand. De almene boliger er relativ nye, idet under 2 pct. af boligerne er opført før Størrelsesmæssigt er der tale om en lille spredning mellem sektorens boliger, idet 2 / 3 af boligerne er mellem m² og kun 4 pct. af boligerne er over 110 m². Geografisk er sektoren kraftigt overrepræsenteret i de sydlige forstadskommuner til København og underrepræsenteret i de mindre kommuner i provinsen, jf. figur

15 Figur 2.1. Andelen af almene boliger i pct. af boligmassen fordelt på kommuner primo 2005 før kommunalreform Hirtshals Skagen Bornholm Hjørring Sindal Frederikshavn Løkken-Vrå Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Hanstholm Fjerritslev Brovst Aabybro Dronninglund Hals Aalborg Thisted Nibe Løgstør Sejlflod Støvring Morsø Aars Skørping Sydthy Farsø Hadsund Sallingsund Nørager Arden Sundsøre Aalestrup Thyholm Mariager Thyborøn-Harboøre Hobro Spøttrup Møldrup Skive Nørhald Purhus Tjele Rougsø Lemvig Randers Nørre-Djurs Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Midt-Djurs Grenaa Holstebro Hvorslev Rosenholm Karup Hadsten Aulum-Haderup Rønde Ulfborg-Vemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Trehøje Silkeborg Ebeltoft Ikast Århus Galten Ringkøbing Herning Ry Hørning Videbæk Them Holmsland Blaabjerg Blåvandshuk Varde Esbjerg Fanø Skjern Egvad Ølgod Helle Bramming Ribe Skærbæk Bredebro Højer Aaskov Grindsted Rødding Gram Nørre-Rangstrup Løgumkloster Tønder Brande Billund Holsted Brørup Give Fredericia Vejen Kolding Lunderskov Middelfart Vojens Tinglev Nørre-Snede Egtved Jelling Vamdrup Christiansfeld Rødekro Aabenraa Brædstrup Tørring-Uldum Vejle Børkop Haderslev Skanderborg Gedved Horsens Hedensted Juelsminde Nørre Aaby Nordborg Odder Bogense Søndersø Faaborg Otterup Munkebo Kerteminde Ejby Vissenbjerg Langeskov Aarup Odense Ullerslev Nyborg Assens Tommerup Årslev Glamsbjerg Ringe Ørbæk Broby Haarby Ryslinge Sundeved Lundtoft Augustenborg Sønderborg Gråsten Sydals Ærøskøbing Broager Bov Samsø Gudme Egebjerg Svendborg Tranekær Marstal Rudkøbing Sydlangeland Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Frederiksværk Hundested Fredensborg-Humlebæk Nykøbing-Rørvig Hillerød Skævinge Karlebo Trundholm Hørsholm Slangerup Allerød Jægerspris Birkerød Frederikssund Farum Ølstykke Dragsholm Skibby Stenløse Gundsø Svinninge Holbæk Kalundborg Bjergsted Bramsnæs Jernløse Roskilde Hvidebæk Tornved Lejre Hvalsø Greve Tølløse Ramsø Gørlev Stenlille Solrød Dianalund Høng Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Vallø Korsør Hashøj Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Nakskov Ravnsborg Rudbjerg Skælskør Højreby Maribo Holmegaard Næstved Fladså Vordingborg Præstø Fakse Langebæk Nørre-Alslev Stubbekøbing Sakskøbing Nykøbing Falster Møn Rødby Holeby Nysted Sydfalster ANDEL - 5 pct pct pct pct pct. 40 pct. + Primo 2005 var den årlige gennemsnitsleje for almene boliger 595 kr. pr. m², svarende til en årlig husleje på i gennemsnit kr. pr. bolig. Det er knap 3 pct. lavere end den gennemsnitlige m²-leje i private udlejningsboliger. For både almene og private udlejningsboliger gælder, at huslejen afhænger af boligernes opførelsesår. Således var huslejen i det almene nybyggeri (2005) i gennemsnit 46 pct. højere end lejen i 1960 er-byggeriet, jf. figur

16 Figur 2.2. Huslejeprofilen for almene boliger fordelt på Hovedstadsregionen og øvrige land, samt opførelsesår, Hovedstadsregionen Øvrige land Kr./m² pr. år Kr./m² pr. år 0 0 Fø r Huslejerne varierer ligeledes geografisk: Den gennemsnitlige husleje i almene boliger i Hovedstadsregionen var således 65 kr. pr. m² højere end i det øvrige land. Dette skyldes blandt andet større udgifter til ejendomsskatter og vandafgifter. De store forskelle i den årgangsbestemte huslejestruktur beror især på forskelle i beboernes udgifter til renter og afdrag på optagne lån ved byggeriets finansiering Beboersammensætning I forlængelse af beskrivelsen af boligbestand og husleje følger i kapitel 5 en gennemgang af beboersammensætningen i den almene sektor. Der er over en årrække sket en stigende social og etnisk opdeling af det danske samfund, som særligt har medført en koncentration af ressourcesvage personer med sociale problemer og personer med anden etnisk baggrund end dansk i den almene sektor. I 1970 havde den almene sektor en beboersammensætning, der med hensyn til beboernes arbejdsmarkedstilknytning svarede til de øvrige sektorer på boligmarkedet. Dette mønster er siden ændret markant. I perioden er andelen af husstande uden for arbejdsmarkedet således steget fra 20 til 51 pct. Andelen i privat udlejningsbyggeri er samtidig steget fra 28 pct. til 41 pct., mens andelen i ejerboliger er steget fra 18 pct. til 21 pct. Det er således den almene sektor, der i særlig grad har opsuget den generelle stigning i andelen af husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er en betydelig spredning i afdelingernes andele af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. Andelen af beboerne, der er uden for arbejdsmarkedet (ekskl. efterlønsmodtagere og folkepensionister), varierer således fra 13 pct. i den tiendedel, der har den laveste andel, til 54 pct. i den tiendedel, der har den højeste andel. 15

17 I 2004 er næsten 2 / 3 af de i alt husstande i den almene sektor enlige. 54 pct. af husstandene er enlige uden børn og knap 11 pct. er enlige med børn. På landsplan er det ca. 43 pct. af husstandene, der er enlige m/u børn. Andelen af indvandrere og efterkommere i landet som helhed er fra 1981 til 2004 steget fra 3 pct. til 8 pct. I den almene sektor er andelen i samme periode steget fra 5 pct. til 23 pct. Denne gruppe er således overrepræsenteret i den almene sektor med ca. 180 pct. 47 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark (inklusive indvandrere fra vestlige lande) bor i den almene sektor. 2 / 3 af samtlige børn af indvandrere og efterkommere bor i sektoren. Også med hensyn til andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kan der konstateres en betydelig spredning mellem afdelingerne. I den tiendedel af afdelingerne, der har den laveste andel, udgør denne gruppe 2 pct. I den tiendedel af afdelinger, der har den højeste andel, er 63 pct. af beboerne indvandrere eller efterkommere heraf, jf. figur 2.3. Figur 2.3. Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på deciler (2005) Procent dec. 2. dec. 3. dec. 4. dec. 5. dec. 6. dec. 7. dec. 8. dec. 9. dec. 10. dec. Anm.: I figuren er de almene boliger opdelt i 10 lige store deciler efter andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Første decil angiver de afdelinger, der tilsammen repræsenterer de 10 pct. af sektorens boliger, der har den laveste andel af indvandrere mv. Andet decil angiver de følgende 10 pct. af sektorens boliger efter andel af indvandrere mv., osv. Søjlernes højde angiver den gennemsnitlige andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de enkelte deciler. Der er ghettoområder i København, Københavns forstadskommuner, i alle de 8 største bykommuner i provinsen samt i flere mindre bykommuner i provinsen. Derudover er der ghettolignende afdelinger i stort set alle øvrige bykommuner i provinsen. Disse områder er karakteriseret både af en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet og en høj andel af indvandrere og efterkommere fra 16

18 ikke-vestlige lande. Andelen af beboere, der modtager midlertidige indkomsterstattende ydelser, er stort set uændret i disse områder siden Til gengæld er der sket en betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Der er dog store forskelle på udviklingen i de enkelte ghettoområder. Beboerne i den almene sektor har en lavere gennemsnitsindkomst end beboerne i de øvrige 3 hovedsegmenter på boligmarkedet og afstanden mellem de højeste og de laveste indkomster er mindre end i de øvrige sektorer. 39 pct. af de voksne beboere i sektoren er modtagere af førtidspension, efterløn eller folkepension. Godt 30 pct. af de voksne har modtaget midlertidige indkomsterstattende ydelser (a-dagpenge, syge- og barselsdagpenge, kontanthjælp mv.) i løbet af opgørelsesåret. Netto er ca. 70 pct. af beboerne modtagere af varige eller midlertidige indkomsterstattende ydelser. På landsplan er det tilsvarende tal 52 pct. Samlet fremgår det, at den almene sektor i overensstemmelse med sit boligsociale formål stiller boliger til rådighed for socialt og/eller økonomisk vanskeligt stillede grupper, især grupper uden for arbejdsmarkedet eller med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og grupper med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig må det konstateres, at den brede beboersammensætning, som prægede sektoren for 30 år siden, og som er nødvendig, hvis den sociale og etniske integration af ressourcesvage og indvandrere skal lykkes, er blevet mere skæv, og at nogle afdelinger har en meget kraftig underrepræsentation af personer med en regulær og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Konkurrenceevne Udviklingen i beboersammensætningen afspejler den almene sektors konkurrencesituation. I kapitel 6 analyseres derfor den almene sektors konkurrenceevne. De senere år har været kendetegnet ved en meget lav rente, fortsat kraftigt stigende ejerboligpriser og et voksende antal ledige almene boliger. Der er ingen tvivl om, at den lave rente i kombination med indførslen af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån har styrket ejerboligens konkurrenceevne. Det må imidlertid vurderes at være tale om en effekt, som vil aftage i takt med den rentestigning, der nu er sat ind, samt en forventet stabilisering af andelen af afdragsfrie lån. I modsætning til situationen i 1970 erne og 1980 erne er realrenten efter skat positiv, men dog forholdsvis lav. Da boligtagernes valg af boligform normalt sker indenfor et større eller mindre lokalt marked, er det grundlæggende ikke meningsfuldt at tale i helt generelle vendinger om den almene sektors konkurrenceevne på landsplan. Vurderingen må tage højde for geografiske forskelle. Tilsvarende er der selvfølgelig forskel på konkurrencesituationen for eksisterende og nybyggede almene boliger. Endelig må det antages, at der løbende sker en udvikling i konkurrenceevnen for 17

19 en given bolig, således at der vil være forskel på konkurrenceevnen på kort henholdsvist langt sigt. Geografiske forskelle Pris-lejeforholdet 1 peger umiddelbart på, at der geografisk er meget store forskelle i den almene sektors konkurrenceevne overfor ejerboliger. På den ene side synes konkurrenceevnen lav i store dele af Jylland, og på den anden side synes den at være relativ god i Hovedstadsregionen. Der er dog en række forhold, der nuancerer dette billede. Hvis man blot tager udgangspunkt i geografiske forskelle i førsteårsboligudgifter eller forskelle i pris-lejeforhold, ville der være grund til at forvente, at antallet af ledige boliger var langt højere i det meste af Jylland og i visse andre udkantsområder, end det faktisk er. Sammenlignes antallet af det aktuelle antal ledige almene boliger med niveauet i tidligere ledighedsperioder ses f.eks., at antallet aktuelt kun udgør 1 / 3 af antallet af ledige boliger i midten af 1970 erne, jf. figur 2.4, og at den samlede almene boligbestand dengang var langt mindre. Endvidere er boligledigheden i dag i høj grad koncentreret til udkantsområder i Jylland og rammer også lidt ældre boliger. Der kan således være tale om et konkurrenceevneproblem for almene boliger i disse områder, men boligledighedsomfanget tyder ikke umiddelbart på, at der generelt er tale om et stort konkurrenceevneproblem. Figur 2.4. Ledige almene boliger fordelt på landsdele ( ) Antal ledige boliger Andel ledige almene boliger (højre akse) Hovedstadsregionen Jylland Hele landet De øvrige øer Anm.: En almen bolig betragtes som ledig, hvis den påfører en boligafdeling økonomisk tab. Lejligheder, der midlertidig står tomme, fordi de er under istandsættelse eller hvis lejen dækkes af fraflytter, anses ikke for ledig. Kilde: Landsbyggefonden og Socialministeriets beregninger 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Pct.-vis andel af ledige boliger 1 Pris-lejeforholdet er defineret som forholdet mellem kontantprisen pr. m 2 for enfamiliehuse (1. halvår 2005) og m 2 -lejen for almene boliger opført efter

20 Til yderligere belysning af konkurrencesituationen er foretaget en opgørelse af boligomkostningerne i forskellige boligtyper. Opgørelserne tegner et billede af en generelt skarp konkurrencesituation mellem ejerboligen og den almene bolig. Endvidere fremgår det, at den potentielle købers forventninger til udviklingen i priserne på ejerboliger spiller en væsentlig rolle. Alt andet lige udsættes den almene bolig således for en endnu større konkurrence, hvis ejeren forventer at opnå reale kapitalgevinster i forbindelse med salg, og mindre konkurrence, hvis ejeren forventer at lide et tab ved salget af ejendommen. Dette indikerer, at de almene boligers konkurrencesituation ikke er helt så vanskelig i udkantsområder, som den statistiske analyse af pris-lejeforholdet umiddelbart peger på. Det kan nemlig netop være i områder med relativt lavt prisleje-forhold, at der kan være forventninger om stagnerende eller faldende ejerboligpriser. Alt andet lige vil dette virke dæmpende på efterspørgslen efter ejerboliger og kan dermed være med til at forklare, at antallet af ledige almene boliger i disse områder trods en svagere konkurrencesituation er forholdsvis begrænset. Den faldende efterspørgsel efter almene familieboliger i udkantsområder i Jylland kan derfor ikke alene fortolkes som et konkurrenceevneproblem i forhold til ejerboliger, men er antagelig også udtryk for en generel faldende boligefterspørgsel, som er normal for stagnationsområder, og som derfor også rammer ejerboligerne. Den meget afdæmpede prisudvikling i disse områder synes at bekræfte dette, jf. tabel 6.7 og figur Omvendt indikerer inddragelse af forventninger til prisudviklingen på ejerboliger, at almene boligers konkurrencesituation aktuelt ikke er helt så gunstig i vækstområder, især Hovedstadsregionen, som den statistiske analyse umiddelbart tilsiger, fordi der netop her kan være forventninger om kraftigt stigende ejerboligpriser. I Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport Prisstigninger på boligmarkedet (august 2005) er der foretaget en analyse af stigningen i boligpriserne. Analysen peger på, at dette er/har været tilfældet. Der er imidlertid ikke tvivl om, at de almene familieboligers konkurrencesituation i disse områder alt andet lige er gunstig, også fordi flere fra mellemgruppen i den nuværende situation ikke har råd til at købe en ejerbolig, og at der derfor reelt ikke findes ledige almene boliger her. Nybyggeri og eksisterende byggeri Nybyggeriets konkurrenceevne overfor eksisterende ejerboliger synes i udkantsområder i Jylland at være svag, mens den for nybyggeriet i Hovedstadsregionen er forholdsvis gunstig - dog ikke så gunstig som for de eksisterende familieboliger generelt. Tilsagnsgivningen i den forløbne del af 2006 tyder på, at kommunerne allerede har taget højde for denne udvikling. Der forventes således givet et meget lavt antal tilsagn til familieboliger i Heraf forventes godt 25 pct. givet i Jylland, ekskl. Århus Amt, hvilket er en lav andel i forhold til de foregående år. Som nævnt peger opgørelsen af boligomkostningerne på, at der generelt er en skarp konkurrencesituation mellem en nybygget ejerbolig og en nybygget al- 19

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Marginalskatterne efter Pinsepakken

Marginalskatterne efter Pinsepakken Marginalskatterne efter Pinsepakken Peter Guldager lektor, cand.polit. Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Resumé Et væsentligt element i pinsepakken var en nedsættelse af bundskatteprocenten

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Strukturreform. Udmøntningsplan

Strukturreform. Udmøntningsplan Strukturreform Udmøntningsplan September 2004 Aftale om struktur- og opgavereform Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform.

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid.

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid. Til: Socialministeriet. Boligfagligt Center Holmens Kanal 22 1060 København udredning@sm.dk Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup Socialcentret Vesterbro Matthæusgade 37 1666 København V 12538 Privat Børnepasning Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V Dagplejekontoret Svendborggade 5 2100 København Ø 12734 13833 Birgit Jørgensen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014 1977 Serie 2 1978 Serie 2 Løgstrup u 1-2 h 3-2 Mønsted u 2-0 h 1-1 Herning KFUM h - - - u 2-6 Feldborg h 1-1 u 1-1 KKIK h - - - u 2-4 VFF u 0-3 h 2-0 Borup u 0-0 h 3-3 Bjerringbro h 2-1 u 3-0 Ravnsbjerg

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk

Adresse Postnr By tlf. E-mail www. Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Autoriserede turistbureauer og bemandede turistinformationer 2014 Adresse Postnr By tlf. E-mail www Sjælland: Faxe Turistbureau Jernbanegade 62 4690 Haslev 56716034 turist@visitfaxe.dk visitfaxe.dk Frederikssund

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere