Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2012 J.nr.: NMK Ref.: Bibi Søgaard-Bauditz AFGØRELSE i sag om etablering af søvarmeanlæg i Skanderborg Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Skanderborg Kommunes afgørelse af 27. juni 2012 om afslag på etablering af søvarmeanlæg på ejendommen matr.nr. 21p Gl. Rye By, Gl. Rye, Gl. Saltenvej 7, 8680 Ry. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger. Klager har navnlig anført, at han bestrider, at det ansøgte søvarmeanlæg skulle ændre naturtilstanden af søen, således at der kræves en dispensation. Argumentet om, at udlægning af søslanger lokalt omkring slangerne vil sænke temperaturen, hvilket vil påvirke udviklingen af insektlarver og fiskeyngel, er et standardargument, som genfindes i en del andre kommunale sagsakter om søvarme. Der er ikke taget hensyn til de konkrete beregninger vedlagt ansøgningen, som viser, at der er en god gennemstrømning i søen, at den berørte vandmængde ligger i et område, hvor søens tværsnitareal kun er 150 m 2, at arealerne, hvor slangerne udlægges, ligger lige efter og bag Hestehovedtangen, hvor der vil være god strømturbulens og derfor god varmekonvektion over hele arealet, og at temperatursænkningen i den berørte vandmængde i januar, hvis der trækkes maks. varme, vil udgøre under en promille af en grad, hvilket i øvrigt er mindre end 10 % af den naturlige temperaturvariation. Til det af kommunen anførte om, at anlægget kan placeres på et ikke beskyttet areal på land, bemærkes, at området omkring ejendommen består af rent sand i stor dybde. Et konventionelt jordvarmeanlæg her vil have en % ringere effektivitet end søvarme. Klager henviser til, at Køge Kommune i 2009 gav tilladelse til et søvarmeanlæg i Kimmerslev Mølledam. Endelig henvises til Ans Kraftvarmeværk, som lige har fået tilskud fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP til et meget stort kollektivt søvarmeanlæg i Tange Sø, Silkeborg Kommune. Tange Sø hører ligesom Salten Langsø til Gudenå-systemet. Sagens oplysninger Salten Langsø er en smal, langstrakt, cirka 6 km lang sø på ca. 3 km 2. Søen har en gennemsnitsdybde på 4,5 meter og en maksimumdybde på 12 meter. Den gennemløbes af Salten Å og er dermed en del af Gudenå-systemet. Søen ligger næsten gemt i skovområdet mellem Gammel Rye, Addit og Salten. Ejendommen er i BBR registreret med et enfamiliehus på 147 m 2 opført i Ejendommen ligger 25 m fra søbredden, og arealet ligger i Natura 2000-område nr. 52, Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå. Der er ansøgt om etablering af et søvarmeanlæg ved udlægning af 400 m slanger med en 25 % IPA frostsikringsblanding i Salten Langsø ud for ejendommen. Ansøgningen vedrører en prøveperiode på 5 år. Slangerne når ca. 100 m ud i søen og vurderes at ligge inden for kommunegrænsen. Arealet vurderes til ca. 100 X 40 m, og det er oplyst, at søbunden består af ca. 50 cm organisk dynd. Ansøgningen er begrundet i, at søvarmeanlægget skal kunne holde huset, der ifølge ansøger kun anvendes sporadisk, rimeligt opvarmet også om vinteren. Skanderborg Kommune har vurderet, at etablering af tekniske anlæg som søvarmeanlæg medfører en ændring af tilstanden i søen, og at det ansøgte derfor kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 2

3 Kommunen har begrundet det meddelte afslag med, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i sagen, som kan begrunde en dispensation. Kommunen har endvidere vurderet, at det er muligt at etablere anlægget på ikke beskyttet areal på land. Udlægning af jordslanger i søbunden vil lokalt omkring slangerne sænke temperaturen og dermed kunne forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet på bunden af søen. F.eks. afhænger udviklingen af insektlarver og fiskeyngel bl.a. af temperaturen, og en temperatursænkning kan således få konsekvenser for dyrenes timing i forhold til livscyklus og fødeudbud. Etablering af søvarmeanlæg kan derfor ikke betragtes som værende af underordnet karakter eller give anledning til forbedringer af naturtilstanden i Salten Langsø. Etablering af søvarmeanlæg vil således heller ikke være i overensstemmelse med målsætningen om at opnå eller sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Skanderborg Kommune har endvidere henvist til præcedensvirkningen som begrundelse for afslaget. Endelig har kommunen oplyst, at etablering af et søvarmeanlæg i Salten Sø kræver tilladelse efter vandløbsloven. På baggrund af det meddelte afslag har kommunen ikke behandlet ansøgningen efter vandløbsloven. Kommunens bemærkninger til sagen Skanderborg Kommune har til klagen bemærket, at kommunen fastholder, at det ansøgte kræver dispensation, idet kun indgreb af bagatelagtig karakter er undtaget fra dispensationskravet. Udlægning af ca. 400 m jordslanger fastholdt med betonvægte i søbunden er ikke bagatelagtig. Hertil kommer, at anlægget må forventes at skulle udskiftes efter en årrække, hvorved indgrebet må forventes gentaget. En udskiftning vil betyde en endnu større påvirkning, da fjernelsen af slangerne vil forstyrre søbunden. Udskiftning er ikke omtalt i ansøgningen. Natur og Miljø kender ikke de konkrete strømforhold på stedet, man da anlægget placeres lige efter og bag Hesteved Tange, vurderer kommunen, at i det mindste en del af området med stor sandsynlighed ligger i strømlæ og er med lille vandudskiftning. Det bemærkes, at der ikke alene sker en påvirkning af vandsøjlens temperatur over søbunden, men også lokalt af selve søbunden omkring jordslangerne. Søbunden er også omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. På det areal, jordslangerne udlægges, vil vandudskiftningen i vandfasen ikke kunne forhindre et temperaturfald nede i søbunden. Søvarmeanlægget vil derfor som minimum give anledning til et temperaturfald nede i søbunden, som kan påvirke både vegetation med rodfæste og dyreliv, der lever nede i søbunden. Den usikkerhed, der er omkring både data og påvirkning, betyder, at det er meget vanskeligt at vurdere konsekvenserne af anlægget, og da der samtidig er tale om et Natura 2000-område, vurderer kommunen, at der bør meddeles afslag. Afslutningsvist bemærkes, at kommunen hverken har materiel eller ressourcer til at udføre overvågning af naturtilstanden i søer, som efter kommunalreformen er en statslig opgave. Kommunen har derfor ingen mulighed for at efterprøve, om der sker ændringer i naturtilstanden inden for den ansøgte 5 års prøveperiode og derfor ringe mulighed for på et dokumenteret grundlag at kræve slangerne fjernet igen efter prøveperioden. Forsøgsprojekter, der skal tilvejebringe data omkring naturpåvirkning ved søvarmeanlæg må derfor gennemføres på videnskabeligt grundlag af en anerkendt forskningsinstitution. Det omtalte projekt ved Ans er et projekt i en forsøgsperiode i større skala og af samfundsmæssig betydning. Ansøgningen er i øvrigt ikke modtaget i Silkeborg Kommune endnu. 3

4 Klagers supplerende bemærkninger Klager har til det af kommunen anførte bemærket, at de slanger, som påtænkes anvendt, har en levetid på langt over 100 år, så slangeudskiftning er ikke et problem indenfor normal planlægningsperiode. Klager er ikke enig i, at en del af det ansøgte område vil ligge i strømlæ, idet slangefeltet netop er anbragt i et område, hvor strømmen løber stærkt og uforstyrret. På grund af vanddrejningen omkring Hestehoved Næsset vil der ydermere være god turbulens. Hver meter af vandslangen vil maks. optage 6 watt, hvilket er et forsvindende bidrag i forhold til den massive temperaturpåvirkning og temperaturvariation, som overføres til søbunden af det gennemstrømmende vand. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ifølge naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m². Der skal være tale om søer, damme eller vandhuller, det vil sige vandområder, hvor der har udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv. Bestemmelserne omfatter både naturligt forekommende søer og søer, vandhuller og damme, som helt eller delvis er blevet til ved menneskelig indsats. Det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og andre opstemningsanlæg, færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, vandingshuller, vildtdamme, andedamme og visse regnvandsbassiner mv. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i 3. Søvarmeanlægget, der omfatter udlægning af 400 m slanger med en 25 % IPA frostsikringsblanding for en prøveperiode på 5 år i Salten Langsø ud for ejendommen, er en ændring af søens tilstand, der forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale interesser, f.eks. i alternative energiformer såsom vindmøller, i den konkrete sag vil kunne medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestemmelserne tilsigter at varetage. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er det ikke tilstrækkeligt, at ansøger har en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i at foretage et indgreb i naturområdet. Forudsætningen for, at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, er normalt, at der er tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Natur- og Miljøklagenævnets praksis er - i overensstemmelse hermed - restriktiv. 4

5 Natur- og Miljøklagenævnet lægger til grund, at etablering af søvarmeanlæg vil kunne medføre en om end beskeden ændring af vandtemperaturen lokalt omkring anlægget, der efter omstændighederne vil kunne have en negativ indvirkning på udviklingen af blandt andet insektlarver, fiskeyngel og padder. For at kunne vurdere om søvarmeanlæg medfører en afgørende forrykning af naturtilstanden er det en forudsætning, at der tilvejebringes viden om omfanget af temperaturpåvirkningen, og hvornår denne bliver kritisk for blandt andet padders ynglesucces. Natur- og Miljøklagenævnet har tidligere behandlet sager om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af varmeanlæg i søer. Nævnet har meddelt afslag på dispensation navnlig under henvisning til, at der ikke er gennemført undersøgelser eller forsøg, som generelt belyser konsekvenserne for naturtilstanden i søer ved etablering af disse anlæg. Den naturfaglige viden på området er, efter nævnets vurdering, på nuværende tidspunkt fortsat begrænset. På baggrund heraf og efter en samlet vurdering finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at der i denne sag foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra 3. Der er endvidere indgået, at en dispensation vil kunne få betydning for fremtidige lignende ansøgninger i området. Til det af klager anførte, hvorefter Køge Kommune i 2009 meddelte tilladelse til et søvarmeanlæg i Kimmerslev Mølledam, bemærkes, at denne sag ikke blev påklaget til det daværende Naturklagenævn, hvorfor nævnet ikke dengang fik lejlighed til at tage stilling til denne sag. Det bemærkes i øvrigt, at der ved vurderingen af, om sager er sammenlignelige, udover en sammenligning af selve det ansøgte projekt endvidere bliver lagt vægt på øvrige forhold som eksempelvis de enkelte søers beliggenhed, størrelse, karakter og naturtilstand. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Skanderborg Kommunes afgørelse af 27. juni 2012 om afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. 65, stk. 3, til etablering af søvarmeanlæg på ejendommen matr.nr. 21p Gl. Rye By, Gl. Rye, Gl. Saltenvej 7, 8680 Ry, stadfæstes. Mikkel Schaldemose Næstformand / Bibi Søgaard-Bauditz Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. til: Jens Stephensen; jens@stephensen.dk Skanderborg Kommune, skanderborg.kommune@skanderborg.dk 5