Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smagens Dag 2013 Mærk Smagen"

Transkript

1 Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser, som eleverne skal forholde sig til ud fra deres viden og oplevelser og erfaringer med smagens 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Smagsoplevelsen påvirkes af alle sanser syns-, lugte-, føle- og høresansen. Smagssansen er individuel og kulturelt forankret. At smage på andre end allerede kendte råvarer kan være grænseoverskridende for den enkelte og kræve mod, opfordring og oprigtig anerkendelse og accept af den enkelte elevs reaktion. En undersøgende og analytisk tilgang til det at smage, giver den enkelte elev mulighed for at vurdere smagsoplevelserne og sætte faglige ord og begreber på det, eleven smager. Et klassefællesskab og en anerkendende tilgang til det at smage er en faglig udfordring i forhold til madområdet, hvor målet er, at eleverne bliver nysgerrige efter at kende og smage flere fødevarer og tilberede dem ud fra ny tilegnet viden og nye færdigheder. I 2013 er temaet for Smagens Dag: Mærk Smagen. Fokus er på konsistens og dermed på den mundfølelse, vi oplever, når vi får en fødevare i munden og smager på den: Er fødevaren sprød? Klistret? Hård? Cremet? Fødevarens temperatur opleves også straks i munden og er en del af mundfølelsen. Både konsistens og temperatur har stor betydning for, hvordan vi erfarer fødevarers smag. Målet med Smagens Dag 2013 er, at eleverne tilegner sig viden om konsistens og temperatur og mundfølelsens betydning for smagsoplevelsen. Eleverne skal arbejde med de 5 grundsmage og udvikle et fagsprog til at beskrive deres smagsoplevelse. Fagsproget udvikler eleverne gennem det undersøgende og analyserende arbejde med sæsonens råvarer. Gennem refleksioner i praktiske øvelser og dialogisk undervisning fokuseres på elevernes vurderinger og konklusioner i forhold til råvarernes konsistens, temperatur og de 5 grundsmage og dermed den totale smagsoplevelse. 1

2 Årets materiale Målgruppen for materialet er folkeskolens elever i klasse med særligt fokus på faget hjemkundskab fra 2014 kaldet madkundskab. Materialet består af: Elevmateriale - 10 workshops med en introduktion og mål for årets tema. Til de 10 workshops er der udformet læringsmål for eleven. Lærervejledning inkl. bilag med smagemodellen: Smage-5-kanten og Konsistenskortet. Alt materiale ligger på under menupunktet: Materiale Læreren kan på baggrund af elevforudsætninger, rammefaktorer og de specifikke undervisningsmål i lærerens årsplan og Fælles Mål 2009, Hjemkundskab, Faghæfte 11, udvælge de workshops fra materialet: Mærk Smagen, som eleverne skal arbejde med. De 3 første workshops er basisworkshops om de 5 grundsmage, konsistens og temperatur, hvor eleverne tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder, der er forudsætninger for arbejdet med de øvrige workshops. I flere workshops er der angivet råvarer og opskrifter på retter, som indgår i elevernes praktiske og undersøgende arbejde. Det er op til underviseren at vurdere, hvor mange råvarer der skal anvendes, eller hvor meget der skal fremstilles af hver ret. 2

3 Smagemodel: Smage-5-kant I workshop 1 introduceres smagemodellen: Smage-5-kanten. Smage-5-kanten hjælper eleverne til at vurdere grundsmagene i en råvare eller ret mad. Eleverne markerer den enkelte grundsmags styrke ved at farve et eller flere felter under hver grundsmag. Opleves grundsmagen svag, farves kun det inderste felt. Opleves grundsmagen middel, farves to felter osv. Smage-5-kanten viser den enkelte elevs smagsvurdering, gør smagsoplevelsen tydelig for eleven og giver et grundlag for at diskutere oplevelsen med kammeraterne. Smage-5-kanten medvirker også til at udvikle elevens fagsprog og faglige begreber om smagsoplevelsen. Eksempel på udfyldt Smage-5-kant. 3

4 Konsistenskort I workshop 2 introduceres konsistenskortet, som indeholder ord, der kan beskrive en fødevares konsistens. Når eleverne skal støttes i at erkende fødevares forskellige konsistenser og udtrykke faglige begreber for konsistens sprogligt, kan det være en hjælp at arbejde med modsætninger, fx hård/blød, tør/saftig, grynet/ cremet. Måske finder elever eller underviser flere ord for konsistens, og konsistenskortet kan udbygges. De fleste ord i konsistenskortet dækker følelser i munden, som eleverne kender, men begrebet viskositet, der anvendes i workshop 8, bør forklares. Viskositet er et udtryk for, hvor tykt- eller tyndtflydende en væske er. Jo tykkere en væske er, jo større er viskositeten. Vi anbefaler at forstørre konsistenskortet til A3-format og hænge det op i lokalet, så eleverne kan bruge det i arbejdet med de forskellige workshops. Se bilag. Vejledning til hver workshop Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Workshop 6 Workshop 7 Workshop 8 Workshop 9 Workshop 10 De 5 grundsmage Mærk konsistensen Hvad betyder temperaturen? Smoothie og konsistens Æblemuffin konsistens og smag En kartoffel forskellig konsistens Kød og konsistens Sovs skal der til Fisk tilberedning og konsistens Overraskelser 4

5 Workshop 1 De 5 grundsmage Målet med denne workshop er, at eleverne oplever og bliver bevidste om smagens 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami ved at smage på råvarer, der kun indeholder en af smagens 5 grundsmage. Eleverne skal blive opmærksomme på, at smagen erkendes på tungen og i mundhulen. Eleverne skal sætte ord på og vurdere deres oplevelse af de 5 grundsmage, som fastholdes i et skema. Underviseren støtter eleverne med at sætte ord på selve smagsanalysen af de fem grundsmage. Eleverne skal derefter anvende deres erfaringer med smagens 5 grundsmage, når de skal analysere fødevarer, der indeholder mere end en grundsmag. Til opgaven kan eleverne bruge smagemodellen: Smage-5-kant, som underviseren har introduceret inden elevernes selvstændige arbejde med fødevarerne. Elevernes arbejde med workshop 1 er en forudsætning for at arbejde med materialets andre workshops. 5

6 Workshop 2 Mærk konsistensen Det er målet med denne workshop, at eleverne oplever og bliver bevidste om fødevarers forskellig konsistens. Eleverne skal sætte ord på fødevarers forskellige konsistenser og erfare, at konsistens er et fagligt begreb, når de vurderer fødevarer i et smagsmæssigt perspektiv. Årets tema er Mærk Smagen, der henviser til mundfølelsen - dvs. hvordan forskellige fødevarer mærkes i munden. Desuden skal eleverne blive opmærksomme på, at fødevarers konsistens påvirker deres smags-oplevelse. Til workshoppen er udformet et Konsistenskort. I kortet er angivet ord, der beskriver forskellig konsistens som fx melet, grynet, sprødt, cremet, hårdt eller blødt. De fleste begreber vil være velkendte for eleverne, men læreren må i det undersøgende og analytiske arbejde understøtte elevernes beskrivelse af konsistens, når de bider i forskellige fødevarer. Eleverne kan, inden de bider i fødevaren, gætte på dens konsistens ud fra deres forventninger. Konsistenskort Blød Cremet Fast Fedtet Geleret Grynet Hårdt Klistret Knasende Klumpet Lu8ig Melet Mørt Sa8ig Sej Slimet Snerpende Sprødt Svampet Trævlet Tør Vandet Viskositet tyndt- eller tyk+lydende Mærk Smagen Læreren bør være opmærksom på begrebet viskositet, der beskriver hvor tykt- eller tyndtflydende en væske er. Dette er interessant i forhold til flere retter, fx supper og sovser. En sovs rette tykkelse kan øge smagsoplevelsen. Jo tykkere en væske, jo større er viskositeten. Læreren kan tale med eleverne om, hvilke tyktflydende og tyndtflydende supper og sovser de kender, og klassen kan diskutére og begrunde, hvad de foretrækker. Under hele arbejdet med materialet: Mærk Smagen er Konsistenskortet centralt. Derfor bør læreren kopiere konsistenskortet i en A3-udgave og sætte det op i fag-lokalet, så eleverne kan hente ord fra kortet, når de arbejder med de forskellige workshops. Indholdet i workshop 2 er en forudsætning for arbejdet med workshop Se bilag. 6

7 Workshop 3 Hvad betyder temperaturen? Vi taler om det kolde og det varme køkken og om kolde retter og varme retter. Mundfølelse omhandler også følelsen af en fødevare eller rets temperatur. I denne workshop er det målet, at eleverne skal erfare, at fødevarer og retters temperatur har betydning for deres smagsoplevelse. Eleverne skal diskutere, hvilke varme og kolde retter de kender og undersøge forskellen på varm og kold kakaodrik. Til beskrivelse af temperaturen kan eleverne anvende begreberne: skoldhed, varm, lun, lunken, kold og iskold. I vurderingen af den varme og den kolde kakao, skal eleverne også vurdere drikkenes konsistens. Her bør læreren være opmærksom på, at en købt kakaodrik ofte indeholder fortykningsmiddel. Klassen kan også diskutere, hvilke drikke der skal være kolde, og hvilke drikke der skal være varme og evt. sætte fokus på kold, lun og varm mælk. 7

8 Workshop 4 Smoothie og konsistens Smoothie henviser til, at noget er glat. I løbet af de sidste ti år er den kolde drik smoothie, der er lavet af frisk frugt og mælk, blevet populær i Danmark. Målet med denne workshop er, at eleverne undersøger konsistens og smag i tre forskellige smoothies lavet af efterårets frugter og grøntsager æble, blåbær og agurk. De tre smoothies har minimælk, isterninger og citron som basis. Læreren kan tale med eleverne om, hvilke frugter og grøntsager der er i sæson om efteråret, inden eleverne begynder at fremstille de tre forskellige smoothies. Til analysen skal eleverne anvende Konsistenskortet samt smagens 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Læreren kan have sat plakater af Konsistenskortet og illustrationen af Smage-5-kanten op i faglokalet, så eleverne kan anvende dem i deres analyse. Eleverne kan evt. vurdere, hvilken smoothie der er mest glat, og hvilke ingredienser der er med til at gøre den glat. Klassen kan også diskutere, hvilken temperatur en smoothie skal have, samt om duft og udseende påvirker smagsoplevelsen. Læreren må være opmærksom på, at eleverne kun må anvende blendere, der er børnesikret. 8

9 Workshop 5 Æblemuffin konsistens og smag I workshop 1, 2 og 3 har eleverne arbejdet med henholdsvis smag, konsistens og temperatur. I denne workshop er det målet, at eleverne anvender deres erfaringer og viden og undersøger, hvordan konsistens og temperatur påvirker smagen i en æblemuffin ved at tilsætte forskelligt tilbehør til den. Eleverne anvender en fødevare i sæson æblet og tilbereder æblemuffins, æblekompot og is med lakrids. I denne workshop arbejder eleverne praktisk ved tilberedningen samt undersøgende og analyserende, når de først vurderer de tre retter enkeltvis og bagefter i en kombination. Eleverne skal både vurdere, smag, konsistens og temperatur. Ved vurderingerne skal eleverne anvende Smage-5-kant, Konsistenskort og de ord, der beskriver temperaturen. Læreren må understøtte forløbets struktur og elevernes analyser. Eleverne bør i analysen arbejde sammen i mindre grupper. Klassen kan også diskutére om en portionsanretning af en æblemuffin med is med lakrids og æblekompot har betydning for smagen og lysten til at spise. Læreren skal være opmærksom på, at lakridsisen skal fryse i 6 timer, hvis der ikke anvendes en ismaskine. 9

10 Workshop 6 En kartoffel forskellig konsistens I workshoppen skal eleverne arbejde med kartoflen både som tilbehør og som en fødevare i en selvstændig ret. Eleverne skal tilberede kartoflen på forskellige måder og undersøge, hvad tilberedningsmetoden betyder for kartoflens konsistens og smag. Eleverne tilbereder fire kartoffeltilbehør: - Kogte kartofler - Kartoffelfritter - Kartoffelmos og - Kartoffelrøsti. I disse fire tilbehør har kartoflen meget forskellig konsistens, som eleverne efter smagning beskriver i workshoppens skema. Lad eleverne dvæle ved mundfølelsen konsistens af de fire kartoffeltilbehør og støt eleverne i at finde ord, der passer til deres oplevelse af retten i munden. Henvis til Konsistenskortet. Eleverne skal også smagsvurdere de fire kartoffeltilbehør ved at markere deres oplevelse af de 5 grundsmage i Smage-5-kanten. Når eleverne efterfølgende skal diskutere, hvad de kunne tænke sig at spise sammen med de fire kartoffeltilbehør, er det underviserens opgave at holde fokus på, hvordan forskellig konsistens og smag spiller sammen, og hvordan det giver en god smagsoplevelse, når en ret indeholder alle grundsmage. Underviseren kan også vælge at få eleverne til at finde flere tilbehør med kartofler og evt. fremstille disse. Fx kold og varm kartoffelsalat, brasede kartofler, råstegte kartofler, bagte kartofler osv. Anden del af workshoppen sætter fokus på kartoflen som en selvstændig ret. Kartoffelsuppen er valgt som et eksempel. Kartoffelsuppe har i sig selv en cremet og glat konsistens, som kan opleves meget forskelligt alt efter hvilket fyld, der tilsættes. Eleverne skal tilberede fire slags fyld, hvoraf de tre er med opskrift i materialet. Det fjerde fyld skal eleverne selv komponere i forhold til, hvad de tror vil give en god konsistens og smag sammen med kartoffelsuppen. Kartoffelsuppe kan også spises kold. Lad elevernes smage på kold kartoffelsuppe, vurdére dens konsistens og sætte ord på deres smagsoplevelse. Drøft med eleverne, hvad temperaturen betyder for oplevelse af konsistens og smag. 10

11 Workshop 7 Kød og konsistens Målet med workshoppen er, at eleverne skal erfare, at korrekt tilberedning af kød giver kød en god spisekvalitet og at der er forskel på, hvorledes køds konsistens opleves, alt efter om kødet er stegt helt, i strimler eller som hakket kød i en krebinet. Eleverne skal stege en hel skinkeschnitzel, skinkekød i strimler og hakket skinkekød. Opskrifterne guider eleverne igennem en korrekt stegeproces, så kødet kan blive saftigt og mørt og ikke tørt. Husk fligtesten, hvor eleverne skærer i kødet for at se om det er gennemstegt: I workshoppen er valgt skinkekød af svinekød. I stedet for svinekød kan bruges kalkun eller kyllingekød. Stegte kødretter spises sammen med forskelligt tilbehør. Lad eleverne komme med forslag til tilbehør med kartofler og forskellige sovse se workshop 6 og 8. Drøft med eleverne, hvordan viden om konsistens og smag medvirker til sammensætning af smagfulde retter. Inddrag fx betydningen af hvordan konsistens fra kød spiller sammen med konsistens fra et kartoffeltilbehør, og hvilken betydning det har, at flere grundsmage er tydelige i kombinationen. Smage-5-kanten kan medvirke til at belyse dette. 11

12 Workshop 8 Sovs skal der til Sovs og dens konsistens har stor betydning for smagsoplevelsen af en ret. Ofte binder sovsen en rets mange smage og konsistens sammen og er det, der først mærkes i munden. Sovsens betydning kan også aflæses i retters navne, da sovsen indgår i mange retters navn. Det bliver ofte diskuteret, om der er meget eller lidt sovs og hvilken slags sovs, der er bedst til hvilken ret og ikke mindst hvor tyk eller tynd en sovs skal være. I workshoppen er fokus sat på sovsens viskositet, som er et mål for, hvor tykt- eller tyndtflydende en væske er. Se mere under workshop 2. Eleverne fremstiller tomatsovs, sovs med æblemost, persillesovs og en kold sovs. Eleverne beskriver sovsenes konsistens, udseende og viskositet i workshoppens skema. I workshoppens Smage-5-kant markerer eleverne deres oplevelse af de 5 grundsmage. Derefter skal eleverne diskutere, hvilke retter sovsene passer til, samt hvilken betydning en sovs konsistens og smag har for den samlede smagsoplevelse. Sovsene er valgt ud fra: at de repræsenterer forskellige madlavningsteknikker at de har forskellig viskositet at de kan medvirke til, at forskellige fiske- og kødretter samt kartoffeltilbehør giver forskellig mundfølelse. Dermed er sovsen med til at give forskellige oplevelser af konsistens, smag, udseende og duft. 12

13 Workshop 9 Fisk tilberedning og konsistens Målet er, at eleverne erfarer, at tilberedningsmetoden har betydning for oplevelsen af den tilberedte fisks konsistens. Eleverne skal tilberede sejfilet på tre forskellige måder: bagning i ovn paneret og stegt på en pande dampet i en gryde. Fisks spisekvalitet og konsistens afhænger af flere ting, blandt andet af fiskens friskhed og tilberedningstid og -metode. Fokus i workshoppen er derfor også på friskhed og på vigtigheden af, at fisk ikke tilberedes for længe, da fiskekødet så bliver tørt og falder fra hinanden. I stedet for sejfilet kan anvendes torsk eller laks, som alle er i handlen det meste af året. Eleverne kan i grupper tilberede de tre retter, præsentere retterne for hinanden og derefter smage på alle tre retter. Eleverne noterer deres oplevelse af de tre fiskeretters konsistens, smag, duft og udseende i skemaet i workshoppen. Ord til at beskrive konsistensen kan hentes i Konsistenskortet. Underviseren støtter eleverne i beskrivelsen af smag ud fra grundsmagene og kommer med forslag og opmuntring til at anvende fagsprog om duft og udseende. En oversigt over fisk og deres sæson kan ses på Eleverne bliver bedt om at komme med forslag til tilbehør til fiskeretterne. Eleverne kan hente inspiration fra workshop 6: En kartoffel forskellig konsistens og workshop 8: Sovs skal der til. Få eleverne til at reflektere over, hvordan man kan vælge tilbehør, hvis man ønsker en smagfuld ret, hvor mere end en konsistens er i spil. 13

14 Workshop 10 Overraskelser Når vi ser en fødevare eller en ret mad, har vi en forestilling om, hvordan fødevaren eller retten vil opleves i munden. Vi refererer til tidligere erfaringer både gode og dårlige erfaringer. Når vi ser en tomat, har vi en forventning om, at når vi bider i den, så vil vi straks mærke tomatkødet og tomatkernerne, mens vi tygger i den lidt seje tomathinde. I denne workshop er målet at overraske eleverne og dermed gøre eleverne nysgerrige og give dem lyst til at smage på noget, som man måske tror, man ved, hvad er, men som viser sig at være noget helt andet. Overraskelserne har til mål at give eleverne lyst til at eksperimentere med konsistens i råvarer og retter, der kan overraske på en spændende måde. Eleverne skal tilberede: Baked Alaska indbagt is, hvor overraskelsen er, at den kolde is fortsat kan være kold, når den har været en tur i ovnen indpakket i marengs. Snacks Fyldte tomater Fyldte svampe Dadel med bacon hvor overraskelsen er, at tomaten, svampen og baconen indeholder noget helt andet end forventet. Når eleverne har tilberedt retterne, skal eleverne hurtigt gætte på de fire retters konsistens og temperatur, inden de smager og beskriver deres smagsoplevelse. Efterfølgende opfordres eleverne til at komponere en Salat med overraskelse, hvor opgaven er at sammensætte en salat, så den overrasker og indeholder flere slags konsistens og smage, der får andre til at sige: Spændende uhm, må jeg få opskriften! Underviseren kan inspirere eleverne ved at foreslå råvarer, som der almindeligvis ikke anvendes i en salat, fx lakridspulver, blommer, stegt varmt kød, ost osv. 14

15 Litteratur og links Kemien bag gastronomien: Thorvald Pedersen. Nyt nordisk Forlag Arnold Busck Æbler. Sorter der smager: Maren Korsgaard. Kaustrup & Co aspx?alttemplate=printtemplate Smageplakaten: Smagskompasset fra Københavns Madhus. 15

16 Sponsorer Smagens Dag 2013 støttes af: Dansukker Landbrug og Fødevarer Foreningen af Frie Fagskoler Fiskebranchen Kartoffelafgiftsfonden Lakrids by Johan Bülow Københavns Madhus Denne side er sidst redigeret 15. september 2013 Har du spørgsmål eller kommentarer til Smagens Dag eller materialet, kan du se mere på - eller henvende dig til sekretariatet på eller telefon Rigtig god fornøjelse med Smagens Dag

17 Smagens Dag 2013 Mærk Smagen - Smage-5-kant Bilag Råvare/ret: Råvare/ret: Råvare/ret: Råvare/ret: 17

18 Bilag Konsistenskort Blød Cremet Fast Fedtet Geleret Grynet Hårdt Klistret Knasende Klumpet Lu8ig Melet Mørt Sa8ig Sej Slimet Snerpende Sprødt Svampet Trævlet Tør Vandet Viskositet tyndt- eller tyk+lydende - Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 2013 Mærk Smagen 18

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Indhold Workshop 1 - Intro 3 - De 5 grundsmage 3 Workshop 2 - Mærk konsistensen 5 Workshop 3 - Hvad betyder temperaturen?

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Den første skemad Dansk

Den første skemad Dansk Den første skemad Dansk Egedal Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt: At vælge friske råvarer At skære renset frugt i mindre stykker At

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

4 KLASSISKE SUPPER DER SÆTTER NYE STANDARDER

4 KLASSISKE SUPPER DER SÆTTER NYE STANDARDER 4 KLASSISKE SUPPER DER SÆTTER NYE ER SUPPER DER SÆTTER HELT NYE ER Vi har spurgt vore kunder til råds om suppe, og vi har fået klar besked tilbage: Det må kunne gøres bedre... Derfor besluttede vi at vende

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Der er taget udgangspunkt i at man har basisvarer derhjemme i denne uge såsom, hvedemel, eddike, sukker, salt, peber og olie.

Der er taget udgangspunkt i at man har basisvarer derhjemme i denne uge såsom, hvedemel, eddike, sukker, salt, peber og olie. MADPLANEN - Uge 14 INFO: Der er taget udgangspunkt i at man har basisvarer derhjemme i denne uge såsom, hvedemel, eddike, sukker, salt, peber og olie. DOWNLOAD indkøbsliste og opskrifter i bunden af siden.

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2007 Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indholdsfortegnelse.. 2 Del 1:

Læs mere

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED GEORGE TSALIS, TRINE MØRK, SUSANNE KOLLE, RELATIONS IN THE FOOD SECTOR AARHUS UNIVERSITY præsen TATION UNDERSØGELSEN Spørgeskema-data fra

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDEN VÆKST BALANCE SUND MED KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere hver dag.

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... 2 Inspiration til mere fisk på menuen fra Royal Greenland... Hvordan kan vi hjælpe dig med at få mere fisk på menuen? Vi har et meget spændende sortiment

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Workshops Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indhold....

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Kartoflen i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE 1 2 PØLSER ER ET MUST HUSK HYGGEN Er der dømt grill, så er der også dømt pølser. Sådan ér det bare. Kig ind i din REMA 1000 og tjek vores aktuelle udvalg af

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton

Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton Mikkel Marschall er kok på Restaurant Herman Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton 4 Bornholmerhane bryster 1 stk. romaine salat 2 stk. hjertesalat 2 skalotteløg 1 dl mayonnaise

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

Mandag: Panerede oksekødsboller i polenta, hurtig humus, tomatjums og rå kål 4 personer

Mandag: Panerede oksekødsboller i polenta, hurtig humus, tomatjums og rå kål 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 15 Mandag: Panerede oksekødsboller i polenta, hurtig humus, tomatjums og rå kål Oksekøds boller 800 g økologisk hakket oksekød 2 skalotteløg, finthakket 1 stykker frisk

Læs mere

Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken

Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken Guide til madlavning på dit Aduro udekøkken På de følgende sider kan du finde forskellige tips og opskrifter til madlavning på din Aduro kuglegasgrill. Grillens patenterede tragtsystem muliggør, at du

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Hvor var kartoflen i renæssancen? Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen Mad og mænd Tre opskrifter til lommen Find flere opskrifter! NØGLEHULSMÆRKET OPSKRIFT Ristet laks med revet parmesan og rå blomkål ARBEJDSTID: 30 MIN. TILBEREDNINGSTID: 45 MIN. ANTAL: 4 PERS. DET SKAL

Læs mere

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen Mad og mænd Tre opskrifter til lommen Find flere opskrifter! Nøglehulsmærket opskrift Ristet laks med revet parmesan og rå blomkål Arbejdstid: 30 min. Tilberedningstid: 45 min. Antal: 4 pers. Det skal

Læs mere