Overvågning af Øresund 2002

Transkript

1 Overvågning af Øresund 22 Roskilde Amt Københavns kommune

2 Titel: Udgivert af: Udgivelsesår: Tekst: Forside: ISBN: Overvågning af Øresund 22 Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Roskilde Amt og Københavns Kommunes Miljøkontrol 23 Mette Hein, Roskilde Amt Jane Brøns Hansen og Gitte Holm Ditlevsen, Københavns Amt, Jan B. Nielsen, Jan Rasmussen og Karin Sørensen, Miljøkontrollen Lars Anker Angantyr, Frederiksborg Amt Iltsvind i Øresund 22. Gitte Holm Ditlevsen, Københavns Amt Kan downloades fra

3 Indhold 1. Indledning 1.1 Undersøgelsesområdet (geografi, opland og hydrografi) 1.2 Måleprogram og stationernes placeringer Kort 1.1. Oversigt over prøvetagnings-stationer for vandkemi m.m. Kort 1.2 Oversigt over vegetations-transekter m.m. 2. Fysiske forhold 2.1 Klimatiske forhold Temperatur, salinitet og sigtdybde 2.3 Samlet belastning af hele Øresund 3. Resultater for Centrale Øresund og Øresundstragten 3.1 Kvælstof- og fosforbelastning 3.2 Næringsstoffer i vandet 3.3 Iltforhold og svovlbrintebufferkapacitet 3.4 Plante- og dyreplankton 3.5 Bundvegetation: Blomsterplanter 3.6 Bundfauna 3.7 Miljøtilstanden og tidslig udvikling 3.8 Målsætninger 4. Miljøskadelige stoffer i Centrale Øresund og Øresundstragten 4.1 Indledning og undersøgelsesområdet 4.2 Resultater 4.3 Diskussion 5. Resultater for Køge Bugt 5.1 Temperatur, salinitet og sigtdybde 5.2 Kvælstof- og fosforbelastning 5.3 Næringsstoffer i vandet 5.4 Iltforhold 5.5 Planteplankton 5.6 Bundvegetation: Ålegræs og makroalger 5.7 Bundfauna 5.8 Miljøtilstanden og tidslig udvikling 5.9 Målsætninger 6. Sammenfatning og konklusioner 6.1 Sammenfatning 6.2 Konklusioner 7. Referencer

4 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet i fællesskab af Frederiksborg Amt, Københavns Amt og Roskilde Amt samt Københavns Kommunes Miljøkontrol. I rapporten præsenteres resultater fra NOVA23- programmet (Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet) samt resultater fra de regionale stationer i Øresund og Køge Bugt. Der er en lang tradition for biologiske undersøgelser i Øresund. De første forureningsundersøgelser blev foretaget i 193 erne, men først med Vandmiljøplanens vedtagelse (1987) er der siden 1989 foretaget en intensiv og koordineret overvågning af Øresund og de øvrige danske farvande. Vandmiljøplanen blev revideret i 1993 og i 1998 blev VMP-programmet afløst af NOVA23, som ud over kvælstof og fosfor også fokuserer på miljøfremmede stoffer. Det overordnede formål med overvågningen har siden 1987 været, at belyse vandmiljøets tilstand og vurdere udviklingen i tilstanden i forhold til de vedtagne reduktionsmål for belastningen af de danske farvande (8% for fosfor og 5% for kvælstof). Rapportens opbygning Under Vandmiljøplanens overvågningsprogram fra blev der udarbejdet selvstændige rapporter for henholdsvis Øresund og Køge Bugt. Siden 1998 er der udarbejdet én samlet rapport, men den tidligere opdeling i Øresund og Køge Bugt er, efter aftale med DMU, bevaret i rapportens disposition. I den foreliggende rapport præsenteres resultater af overvågningen derfor i henholdsvis Centrale Øresund, Øresundstragten og Køge Bugt. I det Sydlige Øresund er der kun en station ved Drogden og 3 vegetationstransekter. Resultaterne fra disse omtales derfor sammen med resultater for det Centrale Øresund. Farvandsområder: Øresundstragten er området mellem Gilleleje-Kullen og Helsingør-Helsingborg Centrale Øresund er området mellem Helsingør-Helsingborg og Amager-Malmø (Drogden) Sydlige Øresund er området syd for Drogden - dvs Amager-Malmø til Falstebo-Stevns Køge Bugt er vest for linien Aflandshage-Køge Sønakke (Amagers sydspids - nordsiden af Stevns. Så vidt muligt er rapporten struktureret efter Paradigma 22. Afsnit 1.1 er en generel præsentation af Øresund, dvs. området mellem Gilleleje og Stevns. Undersøgelsernes indhold og omfang i 22 er sammenfattet i tabeller i afsnit 1.2. Prøvetagningsstationer og transekter er vist i figur og De klimatiske forhold, hydrografi og den samlede belastning af Øresund, som er beskrevet i afsnit 2. Resultater af undersøgelserne af næringsstoffer, iltforhold, plankton, bundvegetation og bundfauna samt en vurdering af tilstanden og udviklingen i forhold til vedtagne målsætninger er beskrevet i afsnit 3 for det Centrale Øresund og Øresundstragten, og i afsnit 5 for Køge Bugt. Afsnit 4 præsenterer analyser af miljøfremmede stoffer og vurdering af effekter i det Centrale Øresund. Sammenfatning og konklusioner findes i afsnit 6 og referencer i afsnit 7. Bilag er nummereret efter tekstafsnit og indeholder de væsentligste resultater og afbildninger. Kap. 1 -, side 1

5 1.1 Undersøgelsesområdet Topografi og hydrografi Øresund forbinder Kattegat og Østersøen. I nord er Øresund afgrænset af en linie mellem Gilleleje og Kullen. I syd er Øresund afgrænset af en linie mellem Stevns og Falsterbo, se figur Topografisk har Øresund nord for Drogden meget varierede dybde- og bundforhold. Der er både udstrakte lavvandede områder domineret af sandbund med ålegræs langs kysterne og centralt fortsætter dybe render fra Kattegat langt ind i Øresund. Disse render ender i store aflejringsområder med blød bund - især på den svenske side. Mellem Amager og Malmø findes Drogden-tærsklen, som delvist lukker af mellem Kattegat og Østersøen. Syd for Drogden er vanddybderne moderate og mere ensartede. Bunden er domineret af sand. Øresunds topografi og beliggenhed har afgørende indflydelse på strømningsforholdene og lagdelingen i området. Som følge af ferskvandsoverskuddet i Østersøens afstrømningsområde, er der en nordgående nettotransport af brakt overfladevand gennem Øresund. I de dybere dele af Øresund er der en sydgående indstrømning af salt bundvand fra Kattegat. Indstrømningen af salt bundvand standser normalt ved Drogden tærsklen, hvor der er en opblanding af overfladevand og bundvand. I de dybere områder nord for Drogden er vandmassen oftest lagdelt med brakt Østersøvand øverst og mere salt bundvand fra Kattegat. Vandmassen syd for Drogden er oftere ensartet fra overflade til bund. I perioder med langvarig sydgående strøm i Øresund og kraftige vinde kan der foregå en indstrømning af salt bundvand over Drogden tærsklen. Herved kan der opstå lommer af tungt saltvand i de dybere dele af Køge Bugt. Dette kan lokalt påvirke iltforholdene ved bunden. Udover de naturgivne forhold knyttet til topografi og hydrografi er den fysiske, kemiske og biologiske tilstand i Øresund påvirket af et dynamisk og komplekst samspil mellem belastningen af Øresund og tilstanden i de tilstødende farvandsområder. Opland og belastning Det samlede opland til Øresund er 4.5 km 2 fordelt med godt 6% på den svenske side og næsten 4% på den danske side af Øresund. I oplandet til Øresund er der en samlet befolkning på ca. 2,5 millioner. Af disse bor ca. 1,8 millioner i Danmark og ca. 7. i Sverige. Det danske oplandsareal på ca. 1.7 km 2 fordeler sig på følgende amter og kommuner: Frederiksborg Amt: 26% Københavns Amt: 24% Københavns og Frederiksberg Kommuner: 6% Roskilde Amt: 4% Storstrøms Amt: 4% Påvirkning fra tilstanden i tilstødende farvande Indstrømningen af salt bundvand og variationen i bundtyper danner basis for en mangfoldighed af marine bundsamfund i Øresund. Samtidig indebærer den stabile lagdeling nord for Drogden, at bundsamfund på større dybde er følsomme overfor udvikling af iltsvind i det sydlige Kattegat og indstrømning af iltfattigt bundvand. Langs kysterne og syd for Drogden er saltholdigheden ofte kun 8-1 o oo. Derfor er bundsamfundets diversitet begrænset og væksthastigheden og størrelsen af en række planter og dyr er mindre end nord for Drogden. Koncentrationerne af næringsstoffer i vandet fra Østersøen er generelt lidt lavere end i Øresund. Kap. 1-1, side 1

6 1.2 Undersøgelsesprogram 22 Undersøgelsesprogrammet har i 22 omfattet følgende aktiviteter: Opgørelse af kvælstof- og fosforbelastningen for Øresund og Køge Bugt In situ profilmålinger i Øresund og Køge Bugt af salinitet, temperatur, fluorescens og ilt samt udtagning af vandprøver til analyse af næringsstoffer, klorofyl, plankton og primærproduktion, se tabel og figur Kortlægning af bundvegetation langs transekter, se tabel og figur Desuden blev der gennemført en arealundersøgelse over udbredelsen af blomsterplanter (ålegræs), løstliggende trådalger og blåmuslinger i Nivå Bugt i juli og i Køge Bugt i august. Undersøgelse af bundfauna, se tabel og figur Undersøgelse af miljøfremmede stoffer, se tabel samt sulfidbuffer i sedimentet, se tabel og figur Kap. 1-2, side 1

7 STATIONER: Kullen Regionale stationer NOVA-stationer Regional bundfauna Øresundstragten NOVA bundfauna 194 NOVA miljøfremmede stoffer i vand, sediment eller biota Gilleleje 9 Sulfidbuffer i sediment 213 Nivå 1877 Ven 431 Vedbæk Centrale Øresund Middelgrunden Saltholm Mosede 1723 Køge Køge Bugt Sydlige Øresund Falsterbo Stevns Figur Målestationer for profilmålinger (salt, temp. m.m.), vandkemi, plankton, bundfauna og miljøfremmede stoffer i 22, jf. tabel 1.2.1, 1.2.3, og Kap. 1-2, side 2

8 Øresundstragten Vegetationsundersøgelser 22 Kullen Bundvegetations-transekter Arealdækning af ålegræs Snekkersten Tibberup Sletten Nivå TR 96-1 TR 2 TR 6 TR 5 Kokkedal N Kokkedal S TR 1B TR 1A Skodsborg TR 1 TR 2 Centrale Øresund Klampenborg Charlottenlund TR 2A TR 3 TR 1 Amager St. Kastrup 1A TR 9 TR 11 TR 4 Saltholm Mosede Hundige Brøndby TR 8 Avedøre TR 7 Dragør Søvang TR 5 TR 6 TR 12 KB7 KB6 KB1 KB8 Køge Bugt Sydlige Øresund Tryggevælde Strøby Egede Falsterbo Stevns Figur Vegetations-transekter og arealundersøgelser i 22, se også tabel Kap. 1-2, side 3

9 Tabel Oversigt over målestationer for salinitet, temperatur, fluorescens, ilt, vandkemi og plankton med angivelse af det antal målinger, som er gennemført og planlagt (i parentes) i 22. Stationernes placering fremgår af figur Stationsnr, navn Ansvarligt amt 9, Hornbæk Frb. Amt 213, Espergærde Frb. Amt 1877, Nivå Bugt Frb. Amt 431, Ven Kbh. Amt 1942, Strandmøllen Kbh. Amt 35, Hollænderdybet Kbh. Amt og Kommune 32, Nordhavnen Kbh. Kommune 1728, Drogden Kbh. Amt og Kommune 1723, Strandparken Kbh. Amt 1727, Køge Bugt midt Rosk. Amt 1726, Sønakke Rosk. Amt 81, Juels Grund syd Rosk. Amt NOVA Regional Dybde (m) Position WGS84 Regional 28 56º 6,53 N 12º 29,67 Ø Regional 21 55º 58,55 N 12º 37,22 Ø NOVA 8 55º 56,15 N 12º 33,72 Ø NOVA 52 55º 52, N 12º 45, Ø Regional 1 55º 49,51 N 12º 37,7 Ø Regional 18 55º 42,1 N 12º 41,16 Ø Regional 9 55º 41,8 N 12º 36,14 Ø NOVA 1 55º 32,2 N 12º 42,85 Ø NOVA 6 55º 35,68 N 12º 24,77 Ø NOVA 13 55º 29,6 N 12º 25,4 Ø Regional 8 55º 24,4 N 12º 19,44 Ø Regional 12 55º 25,6 N 12º 2,7 Ø CTDprofil Vandkemi Planteplankton Prim. Prod. Dyreplankton 2 (22) 23 1 (22) * 18** (22) (22) (12) (18) (47) (47) (26) (26) (26) (47) (47) (47) 26 (22) 23 (22) 12 (12) 6 (6) 44 (47) 26 (22) (22) (regional) 12 * Plankton indsamles hele året. Derefter udvælges sidst på året 12 prøver til analyse. ** Af disse prøver er der 11 gange desuden lavet bioassay (næringssaltbegænsning). Kap. 1-2, side 4

10 Tabel Oversigt over transekter til undersøgelse af bundvegetation (alger og ålegræs) i 22. Transekternes placering fremgår af figur Transektnr., navn Ansvarligt amt Centrale Øresund, Nivå TR 96-1, Snekkersten Frb. Amt TR 2, Tibberup Frb. Amt TR 6, Sletten Frb. Amt TR 5, Nivå Bugt Frb. Amt TR 1B, Kokkedal Nord Frb. Amt TR 1A, Kokkedal Syd Frb. Amt Centrale Øresund, Kbh. A KA TR 1, Skodsborg Kbh. Amt TR 2, Tårbæk Kbh. Amt TR 2A, Klampenborg Kbh. Amt TR 3, Charlottenlund Kbh. Amt KK TR 1a, Amager Strand Kbh. Kommune TR 4, Kastrup Kbh. Amt TR 5, Dragør Kbh. Amt TR 6, Søvang Kbh. Amt TR 9, Saltholm Vest Kbh. Amt TR 1, Saltholm Nord Kbh. Amt TR 11, Saltholm Øst Kbh. Amt TR 12, Saltholm Syd Kbh. Amt Køge Bugt TR 7, Avedøre Kbh. Amt TR 8, Brøndby Kbh. Amt KB1, Mosede Rosk. Amt KB6, Tryggevælde Rosk. Amt KB7, Hundige Rosk. Amt KB8, Strøby Egede Rosk. Amt Dybde (m) Startposition WGS º,65 N 12º 34,573 Ø -8 55º 59,98 N 12º 33,269 Ø -7 55º 57,49 N 12º 33,81 Ø -7 55º 56,267 N 12º 31,937 Ø -8 55º 54,176 N 12º 31,892 Ø -7 55º 52,67 N 12º 32,956 Ø º 49,759 N 12º 34,499 Ø º 47,948 N 12º 35,372 Ø -7 55º 46,31 N 12º 35,867 Ø º 44,796 N 12º 35,45 Ø º 39,469 N 12º 38,442 Ø º 38,849 N 12º 38,871 Ø -9 55º 36,55 N 12º 4,783 Ø º 34,361 N 12º 38,624 Ø º 39,513 N 12º 43,923 Ø -6 55º 4,619 N 12º 45,887 Ø -9 55º 39,72 N 12º 47,772 Ø º 35,472 N 12º 45,43 Ø -8 55º 36,64 N 12º 28,631 Ø -8 55º 36,75 N 12º 25,341 Ø -1 55º 33,23 N 12º 15,77 Ø º 25,4 N 12º 14,5 Ø º 34,9 N 12º 19,5 Ø º 25, N 12º 15,6 Ø Frekvens Per år Måned Vegetation Undersøgt Bundtype Blød = < 1% hård 1 Juli Ålegræs* Blød 1 Juli Ålegræs* Hård blød 1 Juli Ålegræs* Blød 1 Juli Ålegræs* Hård blød 1 Juli Ålegræs* Blød 1 Juli Ålegræs* Blød 1 Juni Ålegræs Blød 1 Juni Ålegræs Hård Blød 1 Juni Ålegræs Hård Blød 1 Juni Ålegræs Hård Blød 1 Juni Ålegræs Hård Blød 1 Juni Ålegræs Hård Blød 1 Juni Ålegræs Hård Blød 1 Juni Ålegræs Hård Blød 1 Juni Ålegræs Blød 1 Juni Ålegræs Blød 1 Juni Ålegræs Blød 1 Juni Ålegræs Blød 1 Juni Ålegræs Blød 1 Juni Ålegræs Blød 1 Juli Makroalger* + ålegræs 1 Juli Makroalger* + ålegræs 1 Juli Makroalger* + ålegræs 1 Juli Makroalger* + ålegræs Blød Blød Blød Blød * Disse transekter indgår også i en arealundersøgelse af ålegræs. Kap. 1-2, side 5

11 Tabel Bundfaunaundersøgelser i 22. Placering af undersøgelsesområder og stationer fremgår af figur Stationsnr., Prøvetagning Dybde Position (WGS 84) Navn, Ansvarligt amt m Vestlige hjørner Østlige hjørner Hapsprøver Måned BF27 NOVA Øst for Espergærde (ved den gamle st.213) Frb. Amt St 1877 Regional. Nivå Bugt Frb. Amt ST 194 Regional. Øresundstragten Frb. Amt BF8 NOVA, Nord for Middelgrunden, (ved den gamle st.58). Kbh. Amt og Kommune BF9 NOVA, Køge Bugt midt (ved st. 1727) Kbh. Amt og Rosk. Amt 81 Regional Sydlige Køge Bugt Rosk. Amt º 59,47 N 12º 36,97 Ø 55º 57,989 N 12º 36,868 Ø 8 55º 56,2 N 12º 33,8 Ø 55º 59,451 N 12º 37,645 Ø 55º 57,987 N 12º 37,656 Ø 25 56º 1, N 12º 26, Ø 55º 44,74 N 55º 44,74 N 12º 39,97 Ø 12º 4,48 Ø º 43,27 N 55º 43,27 N º 39,97 Ø 55º 29,86 N 12º 23,49 Ø 55º 29,4 N 12º 23,49 Ø 55º 25,6 N 12º 2,7 Ø 12º 4,48 Ø 55º 29,86 N 12º 24,43 Ø 55º 29,4 N 12º 24,43 Ø 25 Maj 1 Maj 1 Maj ekstra Haps pga. iltsvind Maj Nov 45 Maj 1 Maj Tabel Miljøfremmede stoffer i 22. Placering af stationer og undersøgte områder fremgår af figur og figur Art Undersøgt område Dværgkonk, imposex st.1 Vedbæk Dværgkonk, imposex st.2 Svanemøllebugt Dværgkonk, imposex st.3 Lynetten Skrubber Vedbæk Skrubber Københavns Havn Nord Blåmuslinger Vedbæk Strandmøllen Blåmuslinger Lynetten Blåmuslinger Dragør Dybde (m) Position 1 (WGS84) º 48,223 N 12º 37,513 Ø º 44,341 N 12º 37,185 Ø 12 55º 42,745 N 12º 38,285 Ø º 52,318 N 12º 36,96 Ø º 44,53 N 12º 36,857 Ø 7 55º 48,17 N 12º 35,65 Ø 7 55º 43,59 N 12º 37,86 Ø 9 55º 34,31 N 12º 42,73 Ø Position 2 (WGS84) 55º 48,537 N 12º 38,884 Ø 55º 44,432 N 12º 37,357 Ø 55º 43,95 N 12º 38,445 Ø Frekvens 1 år i måned November November November November November Oktober Oktober Oktober Ansvarligt Amt Kbh. Amt og Kommune Kbh. Amt og Kommune Kbh. Amt og Kommune Kbh. Amt og Kommune Kbh. Amt og Kommune Kbh. Amt og Kommune Kbh. Amt og Kommune Kbh. Amt og Kommune Tabel Undersøgelse af sulfidbuffer i 22. Placering af stationerne fremgår af figur Stationsnr., navn Ansvarligt amt 5, Syd for Ven København Kommune 38, Hollænderdybet Københavns Kommune Dybde (m) Position 1 (WGS84) 23 55º 49,6 N 12º 42, Ø 17 55º 42,5 N 12º 4,5 Ø Frekvens Pr. år Måneder 2 Februar og september 2 Februar og september Kap. 1-2, side 6

12 2. Klima, fysiske forhold og samlet belastning 2.1 Klimatiske forhold Klimatiske forhold som temperatur, nedbør, sol og vind har direkte og indirekte betydning for vandkvaliteten i marine områder. Temperaturen har indflydelse på opvarmningen af havet og påvirker hastigheden af de biologiske processer. Nedbøren er af væsentlig betydning for afstrømningen af næringsstoffer fra land, ligesom nedbørens indhold af næringsstoffer og metaller bidrager til belastningen af vandområdet. Planternes vækst og udbredelse påvirkes af solindstrålingen. De regionale og lokale vind- og trykforhold er af afgørende betydning for strømningsforholdene og lagdelingen af vandet. Vejret i 22 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Varm og våd med normale sol- og vindforhold. Rekordvåd, solrig, meget varm og blæsende. Varm, solrig og tør. Ret varm med underskud af regn og sol. Vinden meget svag. Varm og ret våd. Vinden svag. Våd, solrig og ret varm. Blæsende, men ingen kraftige vinde. Meget våd, temmelig varm og solrig, svag vind. Usædvanlig varm, solrig og ret våd, meget svag vind. Varm, tør og solrig med svage vinde. Kold og våd. Kun svage vinde. Kold og våd med underskud af sol. Kun svage vinde. Kold og tør med underskud af sol. Svage vinde. Lufttemperatur Fra januar til september, dvs. i de tre første kvartaler i 22, var temperaturen over middel for perioden Temperaturen var 2,6º C over middel i februar og 3,2º C over middel i august 22. I oktober og december var temperaturen henholdsvis 2,1º C og 1,9º C under middel. Temperaturen var nær middel i april og november (figur 2.1.1). Årsmiddeltemperaturen i 22 (9º C) lå væsentlig over normaltemperaturen i (7,7º C) og over middeltemperaturen for perioden (8,3º C, figur 2.1.2). I perioden blev årsmiddeltemperaturen i 22 kun overgået af 199 (9,3º C) og 1992 (9,1º C). ºC 2 ºC J F M A M J J A S O N D Figur Månedsmiddeltemperatur i Københavns Lufthavn 22 samt middel Figur Årsmiddeltemperatur i Københavns Lufthavn samt normal (landstal). Kap. 2-1, side 1

13 Nedbør Nedbøren over det østlige Sjælland i 22 var 3% over normalen ( ). I forhold til normalt var der 3-6% mere nedbør i januar, februar, juni, juli og oktober. Marts, april, september og december havde derimod 13-25% mindre nedbør (figur 2.1.3). Den årlige nedbørsmængde på 81 mm i 22 er den højeste, der er målt i perioden og 28% højere end middelnedbøren i denne periode (figur 2.1.4). mm mm J F M A M J J A S O N D Figur Månedlig nedbør i det østlige Sjælland i 22 samt normal Figur Årlig nedbør i det østlige Sjælland samt normal Antal soltimer I 22 blev der målt 16% flere soltimer i København end normalt. I forhold til normalen var der væsentligt flere soltimer i februar, marts, juni, august og september. I april, november og december lå antallet af soltimer under normalen (figur 2.1.5). Antallet af soltimer på årsbasis i 22 lå over gennemsnittet i I denne periode blev der kun målt flere soltimer i 1997 og 1999 (figur 2.1.6). soltimer Antal soltimer J F M A M J J A S O N D Figur Månedlige soltimer i København 22 samt normal Figur Soltimer på årsbasis i København i samt normal Vindforhold Middelvindhastigheden ved Københavns Lufthavn i 22 var i februar og juni væsentlig større end normalt og meget mindre end normalt i april, maj, august, september og november (figur 2.1.7). I 22 var hyppigheden af kraftige vinde over 1,8 m s størst i første kvartal. I den øvrige del af året var der meget få dage med kraftige vinde, og hyppigheden ligger langt under normalen i (figur 2.18). Kraftige vinde over 1,8 m s blev således ikke målt i Københavns Lufthavn i april, august og november. Kap. 2-1, side 2

14 Vindretningerne var i 22 afvigende fra normalen (figur og figur 2.1.1). Vinde fra vestlig retning var mere fremherskende end normalt i den blæsende periode januar, februar og marts. Fra april og resten af året var vinde fra østlige retninger mere fremherskende end normalt. m s 8. Antal dage i % hvor vinden > 1.8 m s J F M A M J J A S O N D Figur Månedlig middelvind i Københavns lufthavn i 22 samt normal J F M A M J J A S O N D Figur Antal dage i %, hvor vindhastigheden er over 1,8 m s i Københavns lufthavn i 22 samt normal (landstal). hyppighed 1% Stille N-NØ Ø-SØ S-SV V-NV hyppighed Stille N-NØ Ø-SØ S-SV V-NV 1% 8% 8% 6% 6% 4% 4% 2% 2% % J F M A M J J A S O N D Figur Fordeling af vindretninger i Københavns Lufthavn i 22. % J F M A M J J A S O N D Figur Fordeling af vindretninger i normalperioden Sammenfattende var 22 varm, våd og solrig med svage vinde fra overvejende østlige retninger. Kap. 2-1, side 3

15 2.2 Temperatur, salinitet og sigtdybde Øresunds hydrografi er præget af en permanent lagdeling i 1-15 meters dybde. De øverste 1-15 meter er brakvand fra Østersøen på 1-12 salt, der presses mod nord, og det nederste lag er saltvand fra Kattegat på 3-35 salt der presses mod syd indtil Drogdentærsklen. Syd for Drogden i Køge Bugt er der normalt kun lagdelt i den dybe del midt i bugten, mens de lavvandede stationer er homogene både nord og syd for Drogdentærsklen. Ved kraftig sydgående strøm kan der imidlertid presses salt bundvand over Drogdentærsklen. Salinitet 22 I 22 var saliniteten i hele Øresund generelt højere end gennemsnittet i februar og oktober, og lavere end gennemsnittet i april, maj, august, november og december, målt i 1 meters dybde. Midt i februar måltes en usædvanlig høj salinitet i hele vandsøjlen fra Hornbæk til Drogdetærsklen, og der blev presset højsalint vand ned i Køge Bugt. Først i november måltes tilsvarende høj salinitet i hele vandsøjlen, i dette tilfælde måltes høj salinitet helt ned over Drogdentærsklen i hele vandsøjlen. Figur Salinitet månedsmidler i 22 sammenlignet med ved Ven og Drogden. Fra Farvandsvæsenets faste målebøje som måler 2 gange pr. time, ses at saliniteten ved Drogden varierer meget. På figur ses et uddrag af målingerne, med 2 længere perioder med saltvandsindbrud i januar-februar og i juni-juli. 25 salinitet Drogden 4.1 meter Figur Salinitet fra Farvandsvæsenets målebøje ved Drogden i 4,1 meters dybde. På den dybe station ved Ven (52 meter) er der permanent lagdeleing. Det meste af året er saltforskellen særdeles stor med Østersøvand på 1 i overfladen og Kattegatvand over 3 fra ca. 2 meter til bunden. I 22 var vinden om sommeren og efteråret usædvanlig svag, og der var derfor ingen opblanding om efteråret som normalt. Saliniteten under springlaget fra 2 meter til bunden var således over 32 promille fra maj til december, og den ringe opblanding betød at sommerens iltsvind varede langt ind i efteråret. Kap. 2 2, side 1

16 431 SALINITET 22-5 DYBDE psu DAG Figur Salinitet i 22 ved Hornbæk med 2 målinger i 22 og Ven med 43 målinger i 22. Temperatur Temperaturen i 22 var præget af en usædvanlig lang og varm sommer og sensommer. Dette betød at vandtemperaturen i overfladen var højere end normalt fra maj til september, med usædvanlig høje temperaturer i august og september. Derimod var temperaturen i januar og december under gennemsnittet. På de dybe stationer i Øresund over 2 meter er der temperaturspringlag i sommerperioden, mens de lavvandede stationer er homogene. På station 431 Ven er der desuden temperaturspringlag om vinteren med det varmeste Kattegatvand i bundlaget og det koldeste Østersøvand i overfladelaget, idet salinitetsforskellen betyder mere for massefyldeforskellen end temperaturen. Figur Temperatur ved Ven og Nivå Bugt 22 sammenlignet med Kap. 2 2, side 2

17 431 TEMPERATUR 22-5 DYBDE oc DAG Figur Temperatur 22 på en dyb station med lagdeling ved Ven og en lavvandet i Nivå Bugt. Lysforhold Lysmålingerne i Øresund fortages dels med sigtskive, og dels med lysmåler som lyssvækkelse, hvorfra lyssvækkelseskoefficienten Kd beregnes. På de lavvandede stationer hvor der hele eller dele af året er sigt til bunden beregnes teoretisk sigtdybde med standardværdien 2,3 X Kd. Sammenligning af beregnet sigt og målt sigt viser imidlertid, at faktor 2,3 er for stor i Øresund, og at den faktor der giver den bedste sammenhæng ligger omkring 2,. I 22 var sigtdybden højere end normalt i april, maj, juli og november, samt i den nordligste del af Øresund i december. I april var sigtdybden usædvanlig høj, og de øverste 15 meter af vandsøjlen i Øresund bestod af Østersøvand på 1 salt, med en større sigtdybde end vandet fra Kattegat. Sigtdybden var i 22 lavere end normalt i februar ved Ven og Espergærde, samt i december ved station Drogden. Figur Sigt i 22 sammenlignet med ved Espergærde, samt sigt på Ven. Den eneste station med en signifikant udvikling i sigtdybden var ved Ven hvor der var en signifikant stigning i perioden På de øvrige stationer i Øresund var en svag stigning som dog ikke var signifikant. Kap. 2 2, side 3

18 2.3 Samlet belastning af Øresund I forbindelse med vedtagelsen af vandmiljøplanen blev der fastsat mål for reduktionen af kvælstofog fosforudledningerne til kystområderne. For punktkilderne (industri og renseanlæg) er målet en 8% reduktion i fosfor og 6% reduktion i kvælstof set i forhold til niveauet i For arealbelastningen er målet en 5% reduktion i kvælstof set i forhold til udledningsniveauet i For arealbelastningen skal man dog være opmærksom på at man ikke bare kan sammenligne årene uden at forholde sig til afstrømningsforholdene det pågældende år, da arealbelastning er meget tæt knyttet til nedbørs- og afstrømningsforhold. Oplandet til Øresund Øresunds opdeling i farvandsområder er vist i figur 2.3.1, hvor de tilhørende oplande er angivet. Belastningen er opgjort for de enkelte farvandsområder, og i dette afsnit summeret for hele Øresund. Øresundstragten er det mindste farvandsområde med et areal på 123 km 2 og et opland på 247 km 2. Det Centrale Øresund har et vandareal på 485 km 2 og et oplandsområde på 447 km 2. Køge Bugt har det største farvandsareal på 743 km 2 og et oplandsområde på 997 km 2. Figur Øresunds opdeling i farvandsområder med tilhørende afstrømningsoplande. Kap. 2 3, side 1

19 Øresund belastes også med næringssalte fra svensk side. Modelkørsler har bekræftet at næringssaltene ofte af strømmen føres nord- eller sydpå langs de kyster, hvor de udledes. Når strømmen vender og vandmasserne fra de to sider af Øresund blandes, fortyndes de udledte næringssalte til koncentrationer som findes i det udstrømmende overfladevand fra Østersøen eller det indstrømmende bundvand fra Kattegat. Niveauet i Østersøen er noget lavere end i Kattegat. Derved får udledte næringssalte fra henholdsvis dansk og svensk side størst betydning i de kystnære områder, hvor de udledes. Belastning af næringssalte fra svensk side er derfor ikke medregnet i denne opgørelse. I 22 var nedbøren ca. 3% højere end normalen (gennemsnittet for ). Der var stor afvigelse i den månedlige nedbør, idet månederne januar, februar, juni, juli og oktober lå 3-6% over normalen, mens marts, april, september og december lå 15-25% lavere. Både mængden af nedbør og fordelingen af nedbøren over året har stor betydning for afstrømningen af kvælstof og fosfor til de marine områder (se f.eks. figur 2.3.4). Den største næringssaltudvaskning sker normalt i vintermånederne, mens nedbør i sommermånederne kun giver anledning til en lille næringssaltsudvaskning, da markerne er grønne og derfor kan tilbageholde væde og optage næringssalte. Dette ses bl.a. i 22, hvor høje nedbørsmængder i sommermånederne juni og juli ikke resulterer i høje næringssaltudvaskninger. Derimod ses en høj næringssaltudvaskning i marts, hvor nedbøren var lav. Den høje udvaskning skyldes i dette tilfælde, at afstrømningen fra den høje nedbør i februar fortsætter ind i marts måned. Det samme gør sig til dels gældende for oktober og november måned. Kvælstof belastning 22 Fosfor belastning 22 atm 31% afstr 46% atm 4% afstr 19% pkt 23% pkt 77% Figur Fordeling af kvælstof- og fosforbelastningen til Hele Øresund i 22. Ved vurderinger af Vandmiljøplanens virkning, bør sammenligninger foretages med nuværende forhold og forholdene før Vandmiljøplanens iværksættelse i Overvågningsprogrammet startede i 1989 som var nedbørsmæssigt afvigende, idet nedbøren var meget lav. På grund af nedbørens store betydning for afstrømningen og fordi 1989 var nedbørsmæssigt afvigende, opnås det bedste sammenligningsgrundlag med de nuværende forhold ved, at sammenligne år med nedbørsforhold tæt på de nuværende nedbørsforhold og tæt på Hvis næringssalt afstrømningen korrigeres i forhold til nedbøren svarer afstrømningen i 22 næsten til afstrømningen i Derfor vil vurderinger af ændringer i arealafstrømningen siden Vandmiljøplanens start, blive foretaget ved sammenligning af arealafstrømningen i årene 1991 og 22. Da der ikke for nogen af farvandsområderne foreligger data for det atmosfæriske bidrag i 22 på nuværende tidspunkt, er data fra 21 anvendt. Dette gælder derfor alle resterende bemærkninger/vurderinger hvor der henvises til atmosfærisk deposition af kvælstof og fosfor. Udviklingen i kvælstofbelastningen i hele Øresund Arealbelastningen til Øresund er steget med 6% sammenlignet med 1991 og udgjorde i 22 ca tons kvælstof. I 2 og 21 blev der observeret reduktioner på 3 og 47%. I den foregående del af overvågningsperioden har arealbelastningen været uændret. Det er således kun de to Kap. 2 3, side 2

20 foregående år siden overvågningens start, at der kan måles en reduktion i arealafstrømningen i forhold til nedbøren. De forhåbninger der opstod sidste år, fordi der havde fundet en reduktion sted på to af hinanden følgende år, holdt således ikke. Punktkildebelastningen med kvælstof til hele Øresund er reduceret med ca. 8% fra 1989 til 22 og udgjorde i 22 ca. 12 tons. Belastning tons TN/år % 5% 25% % Kvælstofbelastning %1 % Afstrømning Punktkilder Atmosfære Afstrømning Punktkilder Atmosfære 2 1% Belastning tons TP/år Fosforbelastning % 75% 5% 25% % Afstrømning Punktkilder Atmosfære Afstrømning Punktkilder Atmosfære Figur Udvikling i kvælstof og fosforbelastningen for hele Øresund fordelt på kilder (kun den danske belastning). Til venstre i tons / år og til højre i procent. Det atmosfæriske bidrag udgjorde ca. 15 tons kvælstof i 22. Den totale kvælstofbelastning af Øresund fra dansk side udgjorde ca. 52 tons i 22 og var med undtagelse af 1998 og 1999 hvor afstrømningerne også var høje, den højeste målt siden At sammenligningen til det sidste år med en højere belastning går tilbage til 1995/1996 skyldes den høje reduktion i punktkilderne i 1996, som forklaret nedenstående (figur 2.3.2). Kvælstofbelastning fra punktkilder var kun svagt aftagende fra 1989 til 1995, men siden 1996 er der sket store reduktioner. De største ændringer er sket i 1996 og 1997 på grund af udbygning/optimering af flere af renseanlæggene heriblandt Damhusåen, Spildevandscenter Avedøre, Renseanlæg Lynetten, Junckers A/S og C.P. Kelco. I de sidste par år er der forsat sket forbedringer af renseeffektiviteten på renseanlæggene, samtidig blev produktionen af papirmasse hos Junckers A/S nedlagt i sommeren Denne produktion har tidligere givet anledning til udledning af væsentlig mængder kvælstof og organisk materiale. De store reduktioner i punktkildebelastningen har medført en væsentlig ændring i kildefordelingen for kvælstofbelastningen til Øresund. I 1989 tegnede punktkildeudledningerne sig for 68% af kvælstoftilførslerne til Øresund. I 22 udgjorde punktkildeudledningerne ca. 25%. I takt med den aftagende belastning fra punktkilderne er det procentvise bidrag fra de andre kilder øget. Afstrømningen udgjorde i % mod 46% i 22. Det atmosfæriske bidrag som kun udgjorde 16 % i 199 udgjorde ca. 3 % i 22 (figur og 2.3.3). Kap. 2 3, side 3

21 Udledningen af kvælstof fra punktkilder er reduceret med 8% fra 1989 til 22. Reduktionen er signifikant for alle farvandsområderne (Tabel 2.3.2). Vandmiljøplanens mål for at udledningen af kvælstof fra punktkilder skulle reduceres med 6% er derfor opfyldt. Afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealer er uændret fra 1991 til 22 (en forskel på 6% er på grund af opgørelsens usikkerhed for lille, til at betragte som en reél forskel). Vandmiljøplanens mål for at udledningen af kvælstof fra landbrugsarealer skulle reduceres med 5% er derfor ikke opfyldt. Tabel Statistik for afstrømning af total-n og total-p til de forskellige farvandsområder langs den Sjællandske østkyst. Statistisk test er Kendalls Tau. Parameter Område Kilde Årstal Antal år Kendalls Signifikans Retning TN Øresundstr. Afstr ,253 Nej Faldende TN Centrale Øresund Afstr ,99 Nej Faldende TN Køge Bugt Afstr ,11 Nej Faldende TN Hele Øresund Afstr ,33 Nej Faldende TP Øresundstr. Afstr ,252 Nej Stigende TP Centrale Øresund Afstr ,2n5 Nej Faldende TP Køge Bugt Afstr ,223 Nej Faldende TP Hele Øresund Afstr ,121 Nej Faldende Udviklingen i fosforbelastningen i hele Øresund Tilledningen af fosfor til Øresund har været konstant faldende siden 1989, hvilket udelukkende skyldes forbedret spildevandsrensning. Punktkilderne er fortsat den dominerende fosforkilde og udgjorde i 22 ca. 75% af den samlede fosforbelastning mod tidligere 96% i Det atmosfæriske bidrag til fosforbelastningen udgjorde i 22 ca. 5% af den totale fosforbelastning. De sidste 2% af fosforbelastningen stammer fra afstrømning (figur ). Punktkildebelastningen med fosfor til hele Øresund er reduceret med 9% fra 1989 til 22 og udgjorde i 22 ca. 21 tons. Arealbelastningen af fosfor til Øresund er steget sammenlignet med 1991, der afstrømningsmæssigt ligner 22 og udgjorde ca. 42 tons fosfor. Stigningen er på ca. 25% og skyldes primært den øgede stigning i arealafstrømningen til Køge Bugt. Det atmosfæriske bidrag til fosforbelastningen af Øresund har stort set været konstant i perioden og udgjorde i 22 ca. 11 tons fosfor. Den totale fosforbelastning af Øresund fra dansk side udgjorde således ca. 275 tons i 22, og var den højeste målt de sidste fem år. Udledningen af fosfor fra punktkilder skulle ifølge Vandmiljøplanen reduceres med 8%. Reduktionen er signifikant for alle farvandsområderne (Tabel 2.3.2). Da udledningen af fosfor er reduceret med 9% er Vandmiljøplanens mål opfyldt. Tabel Statistik for udledning af total-n og total-p fra punktkilder til de forskellige farvandsområder langs den Sjællandske østkyst. Statistisk test er Kendalls Tau. Parameter Område Kilde Årstal Antal år Kendalls Signifikans Retning TN Øresundstr. Pkt.kilde ,514 Ja Faldende TN Cenytrale Øresund Pkt.kilde ,868 Ja Faldende TN Køge Bugt Pkt.kilde ,822 Ja Faldende TN Hele Øresund Pkt.kilde ,912 Ja Faldende TP Øresundstr. Pkt.kilde ,837 Ja Faldende TP Centrale Øresund Pkt.kilde ,912 Ja Faldende TP Køge Bugt Pkt.kilde ,758 Ja Faldende TP Hele Øresund Pkt.kilde ,934 Ja Faldende Kap. 2 3, side 4

22 Årstidsvariation i kvælstofbelastning Normalt er udvaskningen koncentreret om de fire måneder december og månederne januar-marts, hvor op til 85% af årets kvælstofudvaskning finder sted. Udvaskningen i 22 fulgte kun tildels dette årstidsmønster (figur 2.3.4). Det skyldtes en forlænget udvaskningsperiode, idet der også var høje udvaskninger i oktober og november. Den udvidede afstrømningssæson og de høje afstrømninger skyldes naturligvis tilsvarende ændringer i nedbøren. Det medførte at afstrømningen i de seks måneder udgjorde ca. 9% af årets totale afstrømning. Forklaringen på den større udvaskning fra landbrugsarealerne i 22 skyldes en forhøjet nedbør i januar, februar samt oktober og november. Da en større del af nedbøren faldt i måneder hvor planternes evne til at optage næringsstoffer var dårlig, blev flere næringsstoffer udvasket. Februar/marts måneder er et godt eksempel. Den meget højere nedbør i februar kombineret med en lav optagelse af næringssalte på grund af de lave temperaturer og lysintensiteter i denne periode, bevirkede at udvaskningen strakte sig helt ind i marts måned. Det samme gjorde sig gældende for oktober og november måned. Den høje nedbør i vinterhalvåret betød også, at de befæstede arealer i byområderne blev vasket rene. Det betød at stofmængden som blev ført til renseanlæggene med det afledte vand også steg betragteligt. Herved blev variationen større end normalt. Variationen i de månedlige kvælstofbelastninger fra punktkilder varierede i 22 fra 7 til 15 tons mod 74 til 96 tons i 21. Det var de høje udledninger i vintermånederne der øgede variationen. Den relative fordeling imellem kilderne over året var følgende: At afstrømningen i vinterperioden og dermed kvælstofudvaskningen var høj og den største kilde. I denne periode udgjorde afstrømningen 5-7% af kvælstofbelastningen, mens den resterende del var ligeligt fordelt mellem atmosfærisk deposition og punktkilder. I sommerperioden udgjorde den atmosfæriske andel af belastningen den største kilde og udgjorde ca. 6% af den totale kvælstofbelastning (135 tons kvælstof om måneden). I denne periode var det atmosfæriske bidrag op til 5 gange større end bidraget fra udvaskningen (figur 2.3.4). Bidraget fra punktkilder udgjorde ca. 2% af belastningen i vintermånederne og steg til 35-4% i sommermånederne. Årstidsvariation i fosforbelastning Den totale fosforbelastning var i 22 ca. 275 tons fosfor. Heraf stammede 21 tons fra punktkilder, hvilket svarer til 8% af fosforbelastningen (figur 2.3.3). De månedlige fosforudledninger fra punktkilderne varierede mellem 9 og 25 tons i 22. Udvaskningen af fosfor viste samme unormale årsvariation som kvælstof, hvorfor ovenstående kommentarer til årsvariationen i kvælstof også er gældende for fosfor. Det atmosfæriske bidrag af fosfor var lavt sammenlignet med andre kilder og udgjorde kun ca. 5% af total belastningen (figur 2.3.4). Kap. 2 3, side 5

23 Jan Mar Maj Afstrømning Atmosfære Øresund Jul Sep Nov Punktkilder Nedbør Nedbør mm Øresund Figur Sæsonvariation i kvælstof- og fosforbelastning til hele Øresund i 22 fordelt på kilder. Sammenfatning. Udledningen af kvælstof fra punktkilder er reduceret med 8% fra 1989 til 22. Vandmiljøplanens mål for at udledningen af kvælstof fra punktkilder skulle reduceres med 6% er derfor opfyldt. Afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealer er uændret i 22 sammenlignet med Vandmiljøplanens mål for at udledningen af kvælstof fra punktkilder skulle reduceres med 5% er derfor ikke opfyldt. Forklaringen på den markant øgede udvaskning fra landbrugsarealerne i 22 skyldes den generelle høje nedbør i vintermånederne og en forlænget afstrømningsperiode. Udledningen af fosfor fra punktkilder skulle ifølge Vandmiljøplanen reduceres med 8%. Da udledningen er reduceret med 9% er Vandmiljøplanens mål opfyldt. Den totale udledning af kvælstof og fosfor til Øresund var 524 tons for kvælstof og 275 tons for fosfor, og var for begge stoffer den højeste i de sidste fem år. Belastningen i de enkelte områder På de næste sider er i figur og vist belastningen i 22 for de enkelte farvandsområder: Øresundstragten, Centrale Øresund og Køge Bugt i afsnit 5.1. Derefter er i figur og vist udviklingen i belastningen i perioden i de enkelte farvandsområder (se også bilag 2.3, hvor samme figurer er vist med andre akse-inddelinger). Belastning tons TP/md Jan Mar Afstrømning Atmosfære Maj Jul Sep Punktkilder Nedbør Nov Nedbør mm Kap. 2 3, side 6

24 Total-N i Øresundstragten Total-P i Øresundstragten Belastning tons TN/md Nedbør mm Nedbør mm Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Afstrømning Atmosfære Punktkilder Nedbør Afstrømning Atmosfære Punktkilder Nedbør 5 Total-N i Centrale Øresund 12 2 Total-P i Centrale Øresund 12 Belastning ton TN/md Nedbør mm Belastning tons TP/md Nedbør mm Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Afstrømning Punktkilder Atmosfære Nedbør Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Afstrømning Atmosfære Sep Okt Nov Dec Punktkilder Nedbør Total-N i Køge Bugt Total-P i Køge Bugt Belastning ton TN/md Jan Mar Maj Afstrømning Atmosfære Jul Sep Nov Punktkilder Nedbør Nedbør mm Belastning tons TP/md Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Afstrømning Punktkilder Atmosfære Nedbør Nedbør mm Figur Sæsonmæssig variation af næringssalte fordelt på kilder i 22 i de forskellige farvandsområder i Øresund. NB. I bilag 2.3 er de enkelte figurer vist med større opløselighed Kap. 2 3, side 7

25 Total-N i Øresundstragten Total-P i Øresundstragten 1% 75% 5% 25% % Jan Mar Maj Jul Sep Nov Belastning kvælstof % 1% 75% 5% 25% % Jan Mar Maj Jul Belastning fosfor % Sep Nov Afstrømning Punktkilder Atmosfære Afstrømning Punktkilder Atmosfære Total-N i Centrale Øresund Total-P i Centrale Øresund Belastning kvælstof % 1% 75% 5% 25% % Jan Mar Maj Jul Sep Nov Belastning fosfor % 1% 75% 5% 25% % Jan Mar Maj Jul Sep Nov Afstrømning Punktkilder Atmosfære Afstrømning Punktkilder Atmosfære Total-N i Køge Bugt Total-P i Køge Bugt 1% 1% Belastning ton TN/md 75% 5% 25% % Jan Mar Maj Jul Sep Nov Belastning fosfor % 75% 5% 25% % Jan Mar Maj Jul Sep Nov Afstrømning Punktkilder Atmosfære Afstrømning Punktkilder Atmosfære Figur Den relative fordeling på kilder i 22 i de forskellige farvandsområder i Øresund. For Total-P giver summen af procenttallene ikke 1 % fra maj til oktober, da den beregnede afstrømning var negativ. Kap. 2 3, side 8

26 Total-N i Øresundstragten Total-P i Øresundstragten Belastning tons TN / år Nedbør mm Belastning tons TP / år Nedbør mm 21 Afstr. Pkt-kilde Atm. Nedbør Total-N i Centrale Øresund Afstr. Pkt-kilde Atm. Nedbør Total-P i Centrale Øresund Belastning tons TN / år Nedbør mm Belastning tons P / år Nedbør mm Afstr. Pkt-kilde Atm. Nedbør Afstr. Pkt-kilde Atm. Nedbør Total-N i Køge Bugt 14 Total-P i Køge Bugt 8 Belastning tons TN / år Nedbør mm Belastning tons TP / år Nedbør mm Afstr. Pkt-kilde Atm. Nedbør Afstr. Pkt-kilde Atm. Nedbør.3.7. Udviklingen i næringssaltbelastningen fordelt på kilder i de forskellige farvandsområder i Øresund. N.B. I bilag 2.3 er de enkelte figurer vist med større opløselighed. Kap. 2 3, side 9

27 1% Total-N i Øresundstragten 1% Total-P i Øresundstragten Belastning tons TN / år 75% 5% 25% % Afstr. Pkt-kilde Atm. Belastning tons TP / år 75% 5% 25% % Afstr. Pkt-kilde Atm. Total-N i Centrale Øresund Total-P i Centrale Øresund 1% 1% Belastning tons TN / år 75% 5% 25% % Belastning tons TP / år 75% 5% 25% % Afstr. Pkt-kilde Atm. Afstr. Pkt-kilde Atm. 1% Total-N i Køge Bugt 1% Total-P i Køge Bugt Belastning tons TN / år 75% 5% 25% % Belastning tons TP / år 75% 5% 25% % Afstr. Pkt-kilde Atm. Afstr. Pkt-kilde Atm. Figur De relative fordelinger på Øresund kilder fra i de forskellige farvandsområder i Kap. 2 3, side 1

28 3. Resultater for Øresund 3.1 Belastning af Øresundstragten og Centrale Øresund Nedbørskorrigering af afstrømningsforhold viser at afstrømningsforholdene i 22 svarer, til afstrømningsforhold der blev registreret i Ved bedømmelse af arealbelastningen, som er kraftigt påvirket af nedbørsmængden, er sammenligninger derfor foretaget mellem 1991 og 22 (Se afsnit 2.1). Udviklingen i kvælstofbelastningen af Øresundstragten Den samlede belastning af Øresundstragten udgjorde i tons kvælstof. Heraf udgjorde arealbelastningen ca. 235 tons kvælstof. Sammenlignes data fra 22 med data fra 1991, viser det et fald i arealbelastningen på 38%. I 2 og 21 blev der observeret reduktioner på henholdsvis 61% og 62%. I den foregående del af overvågningsperioden har arealbelastningen været uændret. Siden overvågningens start er det således kun i 2 og 21, at reduktionen har været så markant, at arealafstrømningen har opfyldt målet på en 5% reduktion i afstrømningen. Stigningen i arealafstrømningen i 22 viser at de to foregående års fald ikke var vedvarende. Udledningen af kvælstof fra punktkilder var i 22 ca. 39 tons og er dermed faldet med 52% fra 1989 til 22. Det atmosfæriske bidrag udgjorde ca. 148 tons kvælstof i 22 som i 21. Afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealer er reduceret med 38% i 22 i forhold til Reduktionen på 6% i 2 og 21 var således ikke vedvarende. En statistisk analyse viser at reduktionen ikke er signifikant. Vandmiljøplanens mål om, at udledningen af kvælstof fra landbrugsarealer skulle reduceres med 5% er derfor ikke opfyldt. Isoleret set for Øresundstragten er Vandmiljøplanens mål om en reduktion af kvælstof fra punktkilder ikke opfyldt. Renseanlæggene i området opfylder imidlertid kravene til renseanlæg. Kvælstofbelastningen af Øresundstragten fra punktkilder var i forvejen lav, og udgjorde kun en lille del af den samlede belastning af Øresund. For Øresund som helhed er målet for reduktionen i kvælstofbelastningen fra punktkilderne opfyldt (se afsnit 2.3). Udviklingen i fosforbelastningen af Øresundstragten Den samlede belastning af Øresundstragten udgjorde i tons fosfor. Punktkildebelastningen med fosfor er reduceret med 6 % fra 1989 til 22 og udgjorde i 22 ca. 6 tons. For punktkilder er Vandmiljøplanens mål om en reduktion af fosfor med 8% fra punktkilder således ikke opfyldt, hvis man ser det isoleret for Øresundstragten. Men også her gælder det, at belastningen som udgangspunkt var lav (kun 1% af den samlede belastning til Øresund i 1989). Renseanlæggene i området opfylder også kravene til rensning for fosfor i Vandmiljøplanen. Arealbelastningen i 22 udgjorde ca. 11 tons fosfor svarende til 75% af den samlede belastning. Det atmosfæriske bidrag til fosforbelastning af Øresundstragten har stort set været konstant i perioden og udgjorde i 22 ca. 1 tons fosfor. Årstidsvariation i kvælstofbelastningen af Øresundstragten Som det gjorde sig gældende for hele Øresund i 22 var udvaskningen af kvælstof i Øresundstragten koncentreret om månederne januar-marts og oktober-december. I disse måneder udgjorde kvælstofudvaskningen mellem 14 og 65 tons kvælstof pr måned. Det var ca. 5-1 gange mere end der udledtes fra punktkilderne i samme tidsrum. De øvrige måneder varierede kvælstofudvaskningen imellem 2 og 8 tons kvælstof pr måned. Kap. 3-1, side 1

29 Årstidsvariation i kvælstofbelastningen fra punktkilder er ikke ligeså nedbørsafhængig som afstrømningsbelastningen. Dernæst er de månedlige belastningstal fra de fleste større punktkilder fremkommet ved at dele årsbelastningen med 12. Den relative fordeling imellem kilderne over året viser, at bidraget fra punktkilderne udgjorde ca. 5-15% året igennem. I vintermånederne hvor afstrømningen var høj udgjorde denne ca. 5-75% af totalbidraget. Det atmosfæriske bidrag udgjorde i vinterperioden ca. 2-4% af belastningen. I sommerperioden hvor afstrømningen var lav udgjorde bidraget fra atmosfæren ca. 7%, mens bidraget fra punktkilder udgjorde ca. 2 %. Årstidsvariation i fosforbelastning i Øresundstragten Den totale fosforbelastning var i 22 ca. 18 tons fosfor. Heraf stammede 6 tons fra punktkilder, 11 tons fra afstrømning og 1 ton fra atmosfærisk deposition. Variationen i de månedlige fosforudledninger fra punktkilderne varierede mindre end et,5 tons i 22. Udviklingen i kvælstofbelastningen af Centrale Øresund Den samlede belastning af Centrale Øresund med kvælstof udgjorde i tons. Punktkildebelastningen er reduceret med ca. 8% fra 1989 til 22 og udgjorde i 22 ca. 845 tons. Arealbelastningen i 22 udgjorde ca. 19 tons kvælstof, hvilket svarer til en reduktion på 28% i forhold til Arealafstrømningen udviste samme tendens i Centrale Øresund som i Øresundstragten, hvorfor der henvises til dette afsnit vedrørende kommentarer. Det atmosfæriske bidrag var ca. 58 tons kvælstof i 22. Den største reduktion i kvælstofbelastning fra punktkilder skete i perioden 1995 til Årsagen hertil var udbygningen af Damhusåens Renseanlæg og Renseanlæg Lynetten, der udgør langt de største punktkilder i dette område. I de sidste par år er der forsat sket forbedringer af renseeffektiviteten på renseanlæggene med heraf følgende yderligere reduktioner i belastningen. I 1989 udgjorde punktkildeudledningerne 85 % af kvælstoftilførslerne til Centrale Øresund. I 22 er denne andel reduceret til ca. 5%. Udvaskning fra markerne udgjorde 1% og bidraget fra atmosfæren udgjorde 4% af kvælstoftilførslerne til Centrale Øresund i 22 (figur 2.3.8). Punktkilderne er således stadig den største kvælstofkilde i denne tæt befolkede del af regionen. Udledningen af kvælstof fra punktkilder er reduceret med ca. 8% fra 1989 til 22. Vandmiljøplanens mål for at udledningen af kvælstof fra punktkilder skulle reduceres med 6% er opfyldt. Reduktionen er signifikant (Tabel 2.3.2). Afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealer er reduceret med 28% fra 1991 til 22. I 2 og 21 var der en reduktion i afstrømningen på ca. 5%. Årets resultat viser at reduktionen ikke har kunnet fastholdes. Vandmiljøplanens mål for at udledningen af kvælstof fra landbrugsarealer skulle reduceres med 5% er derfor ikke opfyldt. Udviklingen i fosforbelastningen af Centrale Øresund Punktkildebelastningen med fosfor til Centrale Øresund er reduceret med ca. 9 % fra 1989 til 22 og udgjorde i 22 ca. 15 tons. Reduktionen er signifikant (Tabel 2.3.2). Arealbelastningen af fosfor er af samme størrelse i 22 som i 1991, der afstrømningsmæssigt ligner 22. Arealbelastningen i 22 udgjorde ca. 11 tons fosfor. Det atmosfæriske bidrag til fosforbelastning af Centrale Øresund har stort set været konstant i perioden og udgjorde i 22 ca. 4 tons fosfor. Punktkilderne er stadig den dominerende fosforkilde i Centrale Øresund. I 22 udgjorde punktkilderne ca. 9% af den samlede fosforbelastning mod 99% i Det atmosfæriske bidrag Kap. 3-1, side 2