Åboulevard, Forunderøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åboulevard, Forunderøgelse"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Åboulevard, Forunderøgelse Maj 2016 Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Dette notat har til formål at give et overblik over undersøgelsernes indhold. Notatet trækker på analysernes konklusioner på tværs af rådgivere og tilfører den kommunernes faglige vurdering til konklusioner og anbefalinger. Opdrag Med Budget 2014 igangsatte Københavns Kommune en teknisk foranalyse af muligheden for at etablere en tunnel og anlægge en åpark langs Ågade og Åboulevard. Foranalysen blev igangsat som følge af den lokalt initierede idé omkring frilægning af Ladegårds Å og følgende tunnelering af Åboulevard, med henblik på at vurdere forudsætninger og forventede effekter for en omdannelse af denne karakter. Frederiksberg Kommune blev inviteret med i arbejdet, og Teknikog Miljøudvalget i Københavns Kommune blev i maj og august 2014 orienteret om status på undersøgelserne, herunder at også nedrivning af Bispeengbuen og ombygning af denne strækning blev medtaget som forudsætning i foranalysen. I den forbindelse afrapporteredes de indledende analyser foretaget af Rambøll, som havde fået tildelt opgaven. Undersøgelserne havde fokus på etablering af en cut & cover tunnel, samt muligheden for at omdanne byrummet til en skybrudsvej. Med Københavns Kommunes Budget 2015 blev analysen udvidet til en mere detaljeret vurdering og opgaven blev udbudt efterfølgende et udbud som COWI og Tredje Natur vandt. I august 2015 blev Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune og By- og Miljøudvalget på Frederiksberg orienteret om de foreløbige konklusioner på disse undersøgelser. Her blev der bl.a. redegjort for, at det var vanskeligt at finde tilstrækkeligt med vandkilder til at opnå et åbent forløb af Ladegårds Å med strømmende vand på hele strækningen, men at det måske ville være muligt på delstrækninger. DET POLITISKE OPDRAG Københavns Kommunes Budget 2014: Der igangsættes en teknisk foranalyse af muligheden for at etablere en tunnel og anlægge en åpark langs Ågade og Åboulevarden. Analysen skal bl.a. vurdere muligheden for takstfinansiering, indeholde en vurdering af, hvor meget projektet bidrager til løsning af trængselsproblemerne i København samt afdække, i hvor høj grad projektet bidrager til at klimasikre byen. Derudover er det afgørende, at kommunens, borgernes og virksomhedernes infrastruktur beskyttes mod fremtidige oversvømmelser. Parterne er enige om, at foranalysen endvidere skal indeholde en beregning af de samfundsøkonomiske gevinster ved projektet sammenlignet med en alternativ anvendelse af midlerne, herunder til klimasikring og til at reducere trafikken andre steder i kommunen. Københavns Kommunes Budget 2015 Parterne er enige om at foretage en mere detaljeret vurdering af forudsætninger, konsekvenser for trafikafviklingen og omkostninger ved projektet.

2 Forudsætninger Der har været tilknyttet rådgiver til opgaven af to omgange. Tidligt i processen gennemførte rådgivningsvirksomheden Rambøll en mindre analyse, og efterfølgende har rådgivningsvirksomheden Cowi i samarbejde med arkitektfirmaet Tredje Natur gennemført mere omfattende analyser. Rambølls analyser blev afrapporteret i august 2014, men hvor der vurderes at være faglige grunde, trækkes referencer herfra de netop gennemførte analyser. Analyserne er ikke konsekvent direkte sammenlignelige med de af Cowi gennemførte analyser, da de dels er udarbejdet på forskellige tidspunkter og faser af projektet, og dels da Cowis analyser i flere tilfælde bygger videre på Rambølls analyser. Foranalysen er samlet set gennemført som en indledende fase, før de sædvanlige faser i andre anlægsprojekter. FORANALYSENS FOKUS Foranalysen er søgt designet og gennemført ud fra et overordnet hensyn og formål, med henblik på at afdække et realistisk spænd i løsningsmulighederne, samt at vurdere problemstillingerne bredest muligt og i mindre grad i detaljen. Den seneste del af foranalysen har med en scenarietilgang søgt at afdække mulighederne for en samlet løsning, dog uden at der skal vælges ét af de viste scenarier. Den seneste del af foranalysen, har gennem faglige værksteder foretaget tekniske analyser af muligheder og bindinger. På baggrund af forudsætninger og bindinger for forskellige fagligheder er der beskrevet strategier og scenarier for en omdannelse af Åboulevard. Dette har i resulteret i tre scenarier, hvor forskellige tekniske løsninger er kombineret på tværs. De tre scenarier viser et spektrum af muligheder, hvor elementer vil kunne udvælges og kombineres uafhængigt. Sammenfatning At lægge den stærkt trafikerede strækning i tunnel, nedrive Bispeengbuen og i sammenhæng dermed omdanne af byrummet, er en kompleks øvelse, med sammenfaldende og modsatrettede interesser, som øges i takt med detaljeringsgraden. Forundersøgelsen konkluderer overordnet, at projektet på det nuværende grundlag, fagligt set er muligt at gennemføre, men også at der er en række forhold der bør undersøges nærmere, førend effekterne er tilstrækkeligt belyst, potentialerne afdækket, og der dermed kan træffes en tilstrækkeligt oplyst beslutning. Forundersøgelsen konkluderer også, at projektet skal ses som en generel mulighed for en samlet byomdannelse omkring strækningen, snarere end en specifik løsning for klimatilpasning eller reduktion af trængsel. Førend projektet dog kan anbefales at blive vurderet nærmere, anbefales det, at det afklares om der kan findes en bæredygtig model for finansiering af omdannelsen, såfremt der er politisk ønske herom. På de næste sider er undersøgelsernes vigtigste vurderinger og konklusioner sammenfattet tematisk. Disse uddybes efterfølgende i den resterende del af dette notat. Side 2 af 13

3 Tunnel: Det er muligt at etablere en trafiktunnel såvel ved en boret løsning som ved en udgravet cut & cover metode. Ved en boret løsning vil der kunne forventes færrest gener under anlægsarbejderne og større frihedsgrader ift. placering af tunnelen og tilpasning af til- og frakørsler. Den samlede anlægstid for tunnelkonstruktionen og omdannelsen af byrummet på overfladen, forventes at være 5-6 år. Trafik: Der skal etableres en tosporet lokalvej på overfladen som service- og adgangsvej, og for trafikal aflastning af de omkringliggende byområder. Der forventes en forbedret fremkommelighed lokal i tunnel i forhold til såvel strækningen i dag, som i en fremtidig situation uden ombygning. Den nuværende trafikale prioritering på tilstødende strækninger skal ændres til fordel for vejtrafikken, hvis det ønskes at etablere en mere glidende trafikafvikling fra tunnelen. Trafiktunnelen kan ikke løse trængselsproblemer i kommunerne som helhed, men kun lokalt på strækningen. Ladegårds Å Det er muligt at skabe et å-forløb for Ladegårds Å i nyt byrum. Vandmængden forventes at blive lav, såfremt der ikke kan findes yderligere kilder. Åvandet skal renses før udløb til de Indre Søer, hvorfor der skal findes plads til et fysisk anlæg til dette, umiddelbart ved søerne. Ladegårds Å kan frilægges i sit nuværende lavtliggende forløb eller genskabes i et nyt, kortere og højere liggende forløb, hvilket anbefales. Skybrud En kombineret trafik- og skybrudstunnel er ikke er en fordelagtig løsning. Det vurderes ikke, at have funktionelle eller økonomiske fordele at lave en overfladeløsning med en skybrudsvej. En mulig samlet skybrudsløsning for vandoplandene kan være en kombination af rørføringer med mindre bassiner i naturlige lavninger. Hvis der politisk ønskes en mere omfattende løsning, skal principperne i skybrudsplanen justeres og lovgivningen søges ændret. Byrum Evt. senere detailplanlægning bør tage udgangspunkt i de lokale egenarter, samt i de langsgående og tværgående forbindelser. En omdannelse af Bispeengen tilpasset de omkringliggende områder, vil kunne omfatte byggeri af op til ca etagemeter. Anlægsøkonomi De beskrevne løsninger vurderes, at kunne etableres for mellem 1,7 og 2,2 mia. kr. pr. km inkl. etablering af tunnel, byrum, trafikal ombygning af Åboulevard samt løsninger for Ladegårds Å og skybrudshåndtering. Omkostninger til tunnelen er inklusiv udgifter til projektering og statens korrektionstillæg på 50 % oven i de estimerede anlægsomkostninger. Side 3 af 13

4 Samfundsøkonomi De belyste scenarier giver et samfundsøkonomisk tab ud fra den officielle beregningsmetode. Der kan opnås værdistigninger af eksisterende boliger på strækningen på 1-1,4 mia. kr. Trafikanterne på strækningen kan forvente rejsetidsgevinster på mellem ca. 250 og 750 mio. kr. En række fordele ved projektet er på nuværende tidspunkt ikke mulig at prissætte ud fra den officielle beregningsmetode. Finansiering Der vil være mulighed for, gennem salg af byggeretter, at fremskaffe en lille del af finansieringen, i en forventet størrelsesorden på mio. kr. Mulighederne ved en sammentænkt skybrudsløsning inden for den fælles skybrudsplan for området, åbner kun for et meget lille bidrag fra takstfinansiering på mellem 10 og 20 mio. kr. Yderligere vurderinger Der kan ses på en omdannelse i mindre skala, hvis der fokuseres på et område med stort potentiale. En kortere tunnelering af strækningen omkring Bispeengbuen, som vurderes at have størst potentiale i forhold til udvikling af den omkringliggende by. Det er ligeledes strækningen, hvor effekten pr. investeret krone vurderes at være størst. En løsning hvor Bispeengbuen erstattes med en vej på terræn kan ikke anbefales. Løsninger og effekter Tunnel Der er vurderet på at en trafiktunnel kan bores eller udgraves ved cut & cover metoden. Der i undersøgelserne analyseret på forskellige længder af udstrækningen af tunnelen samt på variationer over antallet og placeringen af til- og frakørsler undervejs. For begge metoder dimensioneres som udgangspunkt for to kørespor i hver retning samt nødspor. Tunnelløsningen er særligt forbundet til de ønsker til en trafikal løsning der måtte være. TABEL 1 UNDERSØGTE ALTERNATIVER AF TUNNELER Udbredelse Benævnelse Længde Metode Rådgiver Fra Søpavillonen til Borups Allé (vest for vejkrydset Hillerødgade/Borups Allé) Hovedalternativ 3,2 km cut & cover tunnel RAMBØLL Fra Søpavillonen til Bispeengbuen (umiddelbart øst for S-togsringbanen) Alternativ 1 2,55 km cut & cover tunnel RAMBØLL fra Rosenørns Allé til Nordre Fasanvej Kort (Scenarie 2) 2,25 km cut & cover tunnel COWI fra Gyldenløvesgade til Hillerødgade Mellem (Scenarie 3) 3,85 km cut & cover tunnel COWI fra Gyldenløvesgade til Hillerødgade. Mellem (Scenarie 3) 3,9 km boret tunnel COWI fra Gyldenløvesgade til Frederikssundsvejtunnelen Lang (Scenarie 1) 4,3 km boret tunnel COWI For begge konstruktionstyper vil der være en række fælles forudsætninger for den mulige indpasning og den forventede dimensionering. Eksempelvis er der arbejdet med en respektafstand til metrotunneler, ligesom der er dimensioneret efter at der er plads til etablering af ventilation og udstyr til trafikledelse, som forventes installeret. Ved en boret løsning vil der kunne forventes færrest gener under anlægsarbejderne, i form af mindre støj for såvel beboere og virksomheder langs strækningen og i form af færre forsinkelser for trafikanterne på Side 4 af 13

5 strækningen. Ligeledes vil der være større frihedsgrader ift. placering og indpasning af tunnelen samt af tilog frakørsler. Ved en boret løsning vil der også være strækninger omkring tilkørsler der skal løses med cut & cover, hvorfor en boret løsning vurderes økonomisk mest fordelagtigt ved tunnellængder længere end ca. 3,5 km. På kortere strækninger vurderes en cut & cover tunnel at være billigste løsning. Selve anlægstiden for tunnelkonstruktion afhænger meget af de muligheder og begrænsninger som gives til anlægsarbejdet. I denne foranalyse er det bl.a. forudsat, at der skal kunne køre trafik på overfladen i 2x3 spor, men også at disse vil være så smalle som muligt og at den skiltede hastighed vil være nedsat på strækningen. Anlægstiden forventes på baggrund heraf at være 3-3,5 år for begge konstruktioner, inkl. de nødvendige trafikomlægninger. Arbejdet omdannelsen af byrummet på overfladen, etablering af ny vej mm, forventes at vare ca. 2 år. Trafik Trafikalt vil det, ved en permanent ombygning være en nødvendighed, at der etableres en 2-sporet lokalvej på overfladen, dels som service- og adgangsvej til boliger og virksomheder på strækningen, dels for at sikre, at der kan ske en trafikal aflastning af de omkringliggende byområder. Lokalvejen vil skulle planlægges så det vil være muligt at køre på delstrækninger fx mellem forskellige boligområder, men også så det ikke er muligt at køre hele strækningen igennem på overfladen. Det er indledningsvist forudsat og vurderet nødvendigt, at det skal være muligt for kollektiv bustrafik at gennemkøre hele strækningen. Lokalvejen forventes at have trafikmængder som varierer over strækningen i spændet fra køretøjer. Dette er svarende til omtrent forskellen mellem Frederiksberg Allé og Gl. Kongevej på Frederiksberg eller mellem Blegdamsvej og Nordre Fasanvej i København. Dette vil være en væsentlig reduktion ift. de daglige køretøjer som benytter strækningen i dag. Modelberegninger viser, at etableringen af en trafiktunnel må forventes at øge vejtrafikken i korridoren (tunnel og lokalvej). I tunnelen kan trafikken stige til op mod daglige køretøjer, alt efter tunnelens udbredelse. Da der vil være færre kryds og mindre svingende trafik, vil tunnelen give større kapacitet på vejnettet, og der forventes derfor en forbedret fremkommelighed lokal i tunnelen i forhold til strækningen i dag og i forhold til en fremtidig situation uden en ombygning. Samme beregninger indikerer, at der kan forventes et fald eller en stagnation i trafikken på de fleste veje i omkringliggende kvarterer i størrelsesordenen 5-20 %. Modsat må forventes en mindre trafikstigning på veje hvor der placeres til- og fra kørsler i forbindelse med trafiktunnelen samt på enkelte andre tværgående veje, som fx Falkoner Allé/Jagtvej eller Fasanvej, som også i dag bærer hovedparten af trafikken mellem byområderne. Her forventes størrelsesordenen generelt at være %, uden at det nødvendigvis medfører dårligere fremkommelighed, da trafikken fordeles anderledes i krydsene. Det forventes, at den fremtidige løsning vil generere en væsentlig større mængde fodgængere, end det er tilfældet i dag, hvorfor dette skal tages i betragtning ved krydsning af større tværgående veje samt ved indretning af fodgængerområder og pladsdannelser. Ligeledes kan en væsentlig vækst i cykeltrafikken på strækningen forventes, hvorfor en fremtidig løsning bør tage hensyn til cyklisterne, eventuelt med konfliktfrie krydsninger mellem de større tværgående veje og cyklister. Side 5 af 13

6 Trafikstøjen på strækningen vil kunne reduceres mærkbart med 5 15 db(a) og antallet af støjplagede boliger langs strækningen forventes umiddelbart at blive halveret som følge deraf, svarende til omkring boliger. I de omkringliggende byområder, er det vurderingen at der vil være status quo, da reduktionen internt i boligområderne modsvares af stigninger ved de større veje. Ladegårds Å Mulighederne for at åbne Ladegårds Å og integrere denne i byrummet er blevet belyst, og der er vurderet på alternative løsninger; Ren frilægning, hvor åen ligger i sin nuværende dybde og terræn og åbnes fra Bispeengen og frem mod søerne. Ingen å, men i stedet anvendes vandressourcen til en række mindre, lokale vandmiljøer. Ny å i terræn, hvor åen lægges op i terræn ift. en fremtidig udformning af strækningen fra Ågadeparken til søerne. Ladegårds Å er en del af et større kunstigt anlagt vandløbssystem i og omkring København. Mange af de ældre reguleringer fungerer stadig og styrer fordelingen af vandet. Vandområdeplanen stiller meget restriktive krav til vandkvalitet og funktionen af bl.a. søerne i området. Der er mange krav og bindinger, der skal tages hensyn til, hvis der skal ændres på systemets funktion. Ladegårds Å har i dag en begrænset naturlig vandmængde og der perioder over året med begrænset eller ingen vandmængde og -flow. En måde at løse dette på er at finde flere kilder, eller designe forløbet af åen, så det fortsat er attraktivt i tørre perioder. Ved en frilægning bevares den oprindelige historie med Ladegårds Å, men det vurderes, at der vil være et lavt flow i vandet. Ligeledes vurderes det, at åens brinke vil være væsentligt mere pladskrævende end ved et genskabt forløb med en ny å i terræn. Et genskabt forløb med en ny å, vil til gengæld kræve at å-vandet løftes ved oppumpning. Ligeledes kan recirkulering være nødvendig, såfremt der ønskes en mere stabil vandmængde. Fælles for løsningerne gælder, at tagvand og (rent) regn fra øvrige overflader forventes ledt til åen undervejs på strækningen, hvorfor vand fra åen skal renses inden udløbet til de Indre Søer. Skybrudssikring Det er indledningsvist vurderet, at en kombineret trafik- og skybrudstunnel ikke er en fordelagtig løsning. Særligt det forhold, at tunnelen skal lukkes for trafik, så snart der varsles skybrud, med følgende gener for trafikken, vurderes at være afgørende for en separeret løsning. Endvidere vil tunnelen ikke have fald mod søerne, men have et eller flere dybdepunkter undervejs, hvilket resulterer i, at alt vand skal pumpes op fra disse dybdepunkter. Den vedtagne skybrudsplans løsninger i oplandet forudsættes gennemført i områderne uden for Åboulevard. Beregningerne har vist, at det i dette område ikke er realistisk at erstatte skybrudsplanens tiltag med en løsning, hvor alt skybrudsvand føres frem på overfladen til De Indre Søer. Der er et begrænset fald fra Bispeengen til søerne, hvilket bevirker, at et vandtrug vil blive meget bredt og/eller dybt og dermed lægge beslag på store arealer, som ikke vil kunne benyttes til byrumsfunktioner, bebyggelse eller lokalvej. Derudover er der følgende væsentlige forhold, der taler imod at lade alt skybruds-vandet løbe på overfladen: Side 6 af 13

7 Kloaksystemet omkring Bispeengbuen er uhensigtsmæssigt indrettet i forhold til opstuvning ved overbelastning, idet kloakrør fra et stort kloakopland føres forbi lavpunktet ved Bispeengbuen. Dette kan kun løses med nye store afskærende ledninger for kloak og skybrudsvand. Området omkring Forum på Frederiksberg er ramt af kraftige oversvømmelser, der kun kan løses med skybrudsledning/tunnel mod Skt. Jørgens Sø/Vesterbro skybrudstunnel. Vand opsamlet i de lavtliggende terrænområder tæt på Åboulevard kan kun føres til overfladesystem på Åboulevard, hvis dette system lægges væsentligt under eksisterende terræn. Der skal ske en lovændring af Miljøbeskyttelsesloven, hvis vand fra et naturligt vandelement ledes til et spildevandsteknisk anlæg, som f.eks. et rør. Primært de to første forhold gør, at der under alle omstændigheder bør laves skybrudsledninger, hvis der skal sikres mod en 100 års hændelse. Skybrudsløsningen er derfor koncentreret om én løsning med en kombination af bassiner, kanaler og aflastningsrør. Denne løsning giver de største frihedsgrader for placering af trafiktunnel, ramper og indretningen af det blå og grønne byrum. Løsningen kan modificeres, dog ikke til en lang kanal fra Bispeengen til søen, da dette vil komme i konflikt med såvel trafiktunnelen som anvendelsen af arealet over tunnelen Byrum En omdannelse, af det der i dag er en regional vejstrækning, til et byrum indeholdende mange forskelligartede funktioner, rummer store muligheder for kommunerne, bl.a. ift. at skabe bedre adgang til grønne friarealer eller nye offentlige funktioner. Der vurderes at være et stort potentiale for byerne i samlet en omdannelse, hvor byernes to bagsider langs strækningen kan blive til aktive forsider. Projektet viser en muligheden for at skabe et nyt sammenhængende grønt forløb mellem Københavns indre volde, Søerne og Bispeengen, og potentielt til hele Grøndalen, Harrestrup Å og Utterslev Mose, som bindeleddet i den koncentriske grønne bystruktur. Der kan frigøres op imod m² - et areal svarende til Botanisk Have der kan omdisponeres med klimatilpasning, rekreative formål og bløde trafikanter som hovedfokus og som vil kunne udgøre et nyt rekreativt strøg mellem København og Frederiksberg, hvor åbne å-forløb og grøn klimasikring indgår som elementer i pladser og byrum. Det understreges, at byrummene er ikke søgt disponeret på andet end helt overordnet niveau, da undersøgelserne er i et tidligt stadie og der derfor er for mange uafklarede formål og ønsker til den fremtidige anvendelse. Det vurderes at der kan bygges ca til ca etagemeter ved Bispeengbuen, afhængigt af udbredelsen af trafiktunnelen og arealet som omdannes. Dette svarer i størrelsesorden til ca. 10 % af byggeriet på Carlsberg eller 20 % af Århusgadekvarteret i Nordhavn. Tillige kan må der forventes muligheder for fortætning langs strækningen, som dog ikke indregnes som byggeretter. Kommunerne har foretaget vurderingen af det potentielle antal etagemeter ud fra en afvejning af bygningernes omfang, mulighederne for indpasning i den eksisterende by samt under hensyn til ikke at skabe nye barrierer. Anlægsøkonomi Udgifterne til etablering af trafiktunnelen med tilhørende ramper er søgt estimeret og kvalificeret ud fra inden- og udenlandske erfaringer. Fx har COWI ved udregningen af cut and cover metoden, vurderet ud fra de faktiske entreprenør priser for Nordhavnsvejens tunnel. Side 7 af 13

8 Vurderingen er gennemført ud fra vejledninger om nyanlægsbudgettering fra Transportministeriet. For alle tunneler er udregnet et såkaldt fysikestimat, som er estimatet af den forventede reelle anlægsomkostning. Hertil er lagt udgifter projekterings- og rådgivningsydelser på 15 %. Slutteligt er der tillagt et generelt korrektionstillæg på 50 %, hvorved det endelige anlægsoverslag er fremkommet. Da byrummet på overfladen ikke på nuværende stadie er søgt fastlagt, er der anvendt erfaringspriser fra omdannelser af større gader i København de seneste år. Udgifterne hertil afhænger i høj grad af hvilke funktioner som skal indtænkes, samt en række forhold som alle først kan afklares på et senere tidspunkt i en evt. projekteringsfase. Indledningsvist er det vurderet at koste ca. 100 mio. kr. pr. km. at omdanne strækningen fra facade til facade. Nedenfor er i tabel vist de undersøgte tunnelvarianters fysikestimater og anlægsoverslag. Få så vidt angår de borede varianter, er vurderingen at udgifterne vil beløbe sig til op til ca. 2,1 mia. kr. pr. km. For cut & cover varianterne er variationen i overslagene større; mellem 1,6 og 2,1 mia. kr. pr. km. Dette skyldes delvist forskellige forudsætninger for estimaterne, delvist at nogle overslag er estimater mens andre er begrundet i faktiske anlægspriser. TABEL 2 ANLÆGSØKONOMI Udbredelse Metode Rådgiver Fysikestimat (mia. kr.) Anlægsoverslag (mia. kr.) Anlægsoverslag (mia. kr./km) fra Rosenørns Allé til Nordre Fasanvej cut & cover tunnel COWI 2,7 4,7 2,1 Fra Søpavillonen til Bispeengbuen (umiddelbart øst for S-togsringbanen) Fra Søpavillonen til Borups Allé (vest for vejkrydset Hillerødgade/Borups Allé) cut & cover tunnel RAMBØLL 2,4 4,2 1,6 cut & cover tunnel RAMBØLL 3,0 5,2 1,6 fra Gyldenløvesgade til Hillerødgade cut & cover tunnel COWI 3,9 6,6 2,0 fra Gyldenløvesgade til Hillerødgade boret tunnel COWI 3,9 6,7 2,0 fra Gyldenløvesgade til Frederikssundsvejtunnelen boret tunnel COWI 5,3 9,2 2,1 Samfundsøkonomi Alle tre scenarier giver et samfundsøkonomisk tab ud fra den nuværende beregningsmetode. Det er muligt at værdisætte nogle af gevinsterne ved projektet økonomisk, hvor de største er den væsentligt forøgede værdi af boligerne langs strækningen samt tidsbesparelserne for trafikanterne. For beboere og erhvervsdrivende langs strækningen er gevinsterne begrundet i de lokale miljøforbedringer. Særligt reduktionen i trafikstøj og nærhed til nye byrum vil medføre forbedringer. Der fortaget vurderinger, bl.a. med deltagelse af Københavns Universitet, som angiver at den økonomiske gevinst vil kunne være i størrelsesordenen 1,1-1,4 mia. kr. afhængigt at tunnelens udstrækning. Ligeledes vil der for trafikanterne på strækningen kunne forvente gevinster i form af reduceret rejsetid, som omsat forventes at være fra mio. kr. afhængigt at tunnelens udstrækning og den samlede trafikale løsning. Følsomhedsberegninger vurderer, at kan der sikres god fremkommelighed ved udkørsel fra tunnelen, kan gevinsterne i form af reduceret rejsetid sandsynligvis fordobles. De tre scenarier repræsenterer en omkostning på mellem 5 og 10 mia. kr. inkl. etablering af tunnel, byrum herunder trafikal ombygning af Åboulevard og vandløsninger. En positiv samfundsøkonomisk løsning, vil forudsætte, at der kan findes en billigere tunnelløsning til at fjerne trafikken, for eksempel ved at optimere tunnelkonstruktionen, at der fokuseres på en kortere strækning eller at der udvikles på den samfundsøkonomiske metode til også at omfatte elementer som i dag ikke er indbefattet. Side 8 af 13

9 Til sammenligning vil en investering i denne størrelsesorden kunne investeres i andre projekter, der ligeledes tilgodeser trafikken og/eller klimahåndteringen i København og på Frederiksberg. Nedenfor er givet en række eksempler på enhedspriser på forskellige andre type projekter. Tabel 3 - Alternativ anvendelse af midler Nye Metrolinjer, f.eks. M6 og M mio. kr./km BRT-bus løsning a la Nørre Campus 50 mio. kr./km Letbane f.eks. fra Nørrebro St. til Gladsaxe trafikplads 400 mio. kr./km Etablering af byrum i stil med Vester Voldgade 3000 kr./m2. Etablering af 100 km cykelsti 8000 kr./lb m. Etablering af p-kældre 0,5 1,2 mio. kr. /p-plads Stibro over Åboulevard til at forbinde Nørrebro og Frederiksberg bedre 30 mio. kr./stk. Finansiering Forvaltningen har ikke været bedt om at se på mulighederne for en samlet strategi for finansiering af en omdannelse. Der er dog vurderet på to specifikke mulige bidrag i direkte relation til undersøgelserne; mulighederne for takstfinansiering samt salg af evt. byggeretter. Takstfinansiering af skybrudsløsningen følger den beskrevne løsning ovenfor, og vurderes som værende af begrænset størrelse, forventeligt i størrelsesordenen mio. kr. Det skal her bemærkes, at forsyningssekretariatet ikke accepterer, at omkostningerne til "grønne og blå løsninger" overstiger omkostningen for en traditionel løsning, der håndterer samme vandmængde. En større finansieringsgrad via takster kan derfor ikke forventes. Salg af byggeretter er vurderet til at kunne omfatte etagemeter til opførsel på Bispeegnen. Der kan desuden være muligheder for mindre fortætninger langs strækningen, som dog ikke er indregnet. Der er foretaget en markedsvurdering af mulige byggeretspriser for forskellige udnyttelser, fx bolig og erhvervslejemål. Området vurderes primært at kunne anvendes til nye boliger, hvorfor der i beregnet ud fra forskellige variationer af andelen for hhv. almene og private boliger herunder ungdomsboliger. Det er vurderingen at der vil være mulighed for at sælge af byggeretter i en forventet størrelsesorden på mio. kr. afhængigt af boligtyperne. Yderligere vurderinger Forvaltningen vurderer, at der med fordel kan ses på en omdannelse i mindre skala, hvis der fokuseres på et område med stort potentiale. Dette kan eksempelvis være omkring Bispeengen, som vurderes at have størst potentiale i forhold til udvikling af den omkringliggende by. Det er ligeledes strækningen, hvor effekten pr. investeret krone vurderes at være størst. En kortere tunnelering af denne strækning, som er ca meter, vurderes at være mulig. Bispeengbuen vil fortsat skulle nedrives, men trafikken vurderes at kunne afvikles i hele anlægsperioden. Med udgangspunkt i forundersøgelsens beskrevne løsninger, vurderes denne løsning at kunne etableres for mellem 1,7 og 2,2 mia. Dette skal dog kvalificeres yderligere. Forvaltningen har desuden vurderet en løsning hvor Bispeengbuen erstattes med en vej på terræn. Denne løsning vurderes ikke at give trafikale eller byrumsmæssige gevinster, hvorfor den ikke kan anbefales. Side 9 af 13

10 Konklusioner og anbefalinger En tunnelering af den stærkt trafikerede strækning og følgende omdannelse af byrummet, er en kompleks øvelse af sammenfaldende og modsatrettede interesser og hensyn, som øges i takt med detaljeringsgraden. Den overordnede konklusion på foranalysen er, at projektet bør ses som et samlet ud fra det potentiale for byomdannelse som kan opstå, snarere end en løsning for klimatilpasning eller reduktion af trafikal trængsel. Den nuværende analyse har afdækket og præsenteret en række forskellige scenarier, men de mange formål skaber komplekse sammenhænge og afledte effekter, hvorfor en fortsat konkretisering af projektet i højere grad vil kunne afdække det fulde potentiale. Tunnel Nærmere undersøgelser kan komme dimensionering og konstruktionsvalg nærmere. En fortsat optimering må derfor forventes at kunne præcisere og mest sandsynligt reducere anlægsomkostningerne. Det vurderes, at valg af konstruktionsmetode ikke er mulig at træffe nu, da hverken de trafikale ønsker eller økonomiske forhold er afklaret på nuværende grundlag. Trafik Ved etablering af en trafiktunnel, forventes en forbedret fremkommelighed lokal i tunnel ift. på strækningen såvel i dagen situation og særligt i en fremtidig situation uden en ombygning. De endelige placeringer af til- og fra kørsler, også undervejs i tunnelen, skal fastlægges efter nærmere analyser, bl.a. ift. afvikling af trafikken i de omkringliggende bydele. Nærmere undersøgelser vil skulle afdække om tunnelen skal dimensioneres til at der kan holde en kø deri eller om signalgivningen og prioriteringen af trafikken på strækningerne hvor tunnelen starter og slutter skal ændres, til fordel for trafikken ind og ud af tunnelen. Dette vil i sidste ende vil være et politisk valg. Det kan konkluderes at trafiktunnelen på strækningen ikke kan løse trængselsproblemer i kommunerne som helhed. Strækningen indgår som en del af det samlede vejnet, hvor forbedringer på delstrækninger er under påvirkning af de omkringliggende delstrækninger. Ladegårds Å Det vurderes, at det er muligt at skabe et å-forløb for Ladegårds Å i nyt byrum. Vandmængden forventes at blive lav, såfremt der ikke kan findes yderligere kilder, og å-vandet skal renses før udløb til de Indre Søer, hvorfor der skal findes plads til et fysisk anlæg til dette, umiddelbart ved søerne. Ladegårds Å vurderes at kunne frilægges i sit nuværende lavtliggende forløb eller genskabes i et nyt, kortere og højere liggende forløb. Ved en frilægning bevares den oprindelige historie, men det vurderes at der vil være et lavt flow i vandet. Ligeledes vurderes det, at åens brinke vil være væsentligt mere pladskrævende end ved et genskabt forløb. Et genskabt forløb vil til gengæld kræve at å-vandet løftes. Ligeledes kan recirkulering være nødvendig, såfremt der ønskes en mere stabil vandmængde. Der vil skulle træffes et politisk valg omkring åens forløb. Det er vurderingen, at den umiddelbart bedste byrumsløsning indeholder en genskabt å på en kortere del af strækningen. Det vil kræve en nærmere bearbejdning af det samlede byrum at vurdere omfanget af skråningsanlæg eller anden landskabelig tilpasning ved en løsning hvor Ladegårds Å frilægges i sin nuværende dybde, for at Side 10 af 13

11 kunne vurdere endeligt ud fra den samlede anvendelse af byrummet, om denne er mindre attraktivt end en løsning med en ny å, hvor der oppumpes fra Ågadeparken med vand fra Ladegårds Å og evt. recirkulering af vand fra Peblinge Sø. En meget tidlig vurdering er derfor, at den bedste byrumsløsning indeholder et kunstigt skabt å-forløb på en kortere del af strækningen, da der herved giver de største frihedsgrader i forhold til den fremtidige indretning af byrummet, og da der kan sikres en stabil vandtilførsel. Der vil dog skulle træffes et politisk valg omkring åens forløb og funktion. Skybrudssikring Det er vurderingen at det er muligt at lave en skybrudsløsning for vandoplandene langs strækningen, og løsningen vurderes at være en kombination rørføringer med mindre bassiner, hvor naturlige lavninger gør dette muligt. Det vurderes ikke muligt at lave en større overfladeløsning hvor hele gadens profil ombygges til at kunne magasinere vand, særligt grundet begrænsninger i topografien. I sammenhæng hermed er det vurderet, at en løsning hvor skybrudsvand og åvand dermed håndteres samlet, ikke er attraktiv, da alt vand i så fald skal betragtes som spildevand og føres via kloakken jf. lov om miljøbeskyttelse. Hvis der er et ønske om en mere omfattende løsning, skal der træffes politisk beslutning om, at principperne i den fælles vedtagne skybrudsplan ændres og at Miljøbeskyttelsesloven ligeledes søges ændret. Byrum Åboulevard består i dag af en lang række forskellige kvarterer, som hver har sin karakter og egenart. Det er anbefalingen, at ved en evt. senere detailplanlægning af byrummene på strækningen, bør der tages udgangspunkt i de lokale egenarter samt i balancen mellem de langsgående og tværgående forbindelser. En omdannelse af Bispeengen tilpasset de omkringliggende områder, vurderes at kunne omfatte byggeri af op til ca etagemeter uden at dette vil virke dominerende i området. Anlægsøkonomi De beskrevne løsninger vurderes at kunne etableres for mellem 1,7 og 2,2 mia. kr. pr. km inkl. etablering af tunnel, byrum, trafikal ombygning af Åboulevard samt løsninger for Ladegårds Å og skybrudshåndtering. En nærmere fastlæggelse af tunnelens udstrækning og forudsætninger herfor, samt en fastlægning af indholdet i et fremtidigt byrum, vil være nødvendig for at kunne komme nærmere de egentlige anlægsudgifter. Omkostninger til tunnelen er inklusiv udgifter til projektering og statens korrektionstillæg på 50 % af de estimerede anlægsomkostninger. Samfundsøkonomi Den indledende vurderings af samfundsøkonomien i projektet, viser store lokale gevinster ved miljøforbedringer som følge af en væsentlig reduktion i støj samt nærhed til nye attraktive byrum. Der forventes en direkte afledt gevinst for beboerne på strækningen på 1-1,4 mia. kr. afhængigt at tunnelens udstrækning, grundet værdistigninger af eksisterende boliger. Ligeledes vil der for trafikanterne på strækningen kunne forventes gevinster på mellem ca. 250 og 750 mio. kr. som følge af kortere rejsetid. Side 11 af 13

12 Den samlede samfundsøkonomiske vurdering viser en negativ intern rente og lav benefit/cost ratio under 1 ud fra de fastsatte forudsætninger. Dette skyldes primært omkostningerne til etablering af trafiktunnelen, og skattetekniske forvridninger i arbejdsudbuddet som opstår ved alle offentlige anlægsprojekter. En række fordele ved projektet er på nuværende tidspunkt ikke mulig at prissætte. Det omhandler bl.a. værdien af de nye byrum, ligesom internationale erfaringer viser, at trafikale tunnelprojekter i urbane metropolområder har en væsentlig betydning for økonomisk vækst efter anlægsfasen. Finansiering Salget af byggeretter forventes at kunne ligge i størrelsesordenen mio. kr. Dermed må samlet set forventes et mindre bidrag fra salg af byggeretter end tidligere antaget. Der forventes et lille bidrag fra takstfinansiering af skybrudsløsningen indenfor den nuværende fælles skybrudsplan. Takstfinansiering af skybrudsløsning vurderes som værende begrænset til mio. kr. Det er vurderet at tunnelen ikke bør finansieres helt eller delvist ved brugerbetaling, da dette vil medføre at flere trafikanter vil fravælge tunnelen til fordel for gratis strækninger. Yderligere vurderinger Der kan ses på en omdannelse i mindre skala, hvis der fokuseres på et område med stort potentiale. En kortere tunnelering af strækningen omkring Bispeengbuen, som vurderes at have størst potentiale i forhold til udvikling af den omkringliggende by. Det er ligeledes strækningen, hvor effekten pr. investeret krone vurderes at være størst. En løsning hvor Bispeengbuen erstattes med en vej på terræn kan ikke anbefales, da løsningen vurderes ikke at give trafikale eller byrumsmæssige gevinster Proces og interessenthåndtering Til foranalysen har været etableret en projektgruppe med deltagelse af medarbejdere fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Medarbejderne har repræsenteret en bred vifte af fagligheder inden for byrum og grønne løsninger, klimatilpasning, infrastruktur- og trafikplanlægning. Endvidere har der været trukket på øvrige faglige ekspertiser i kommunerne, bl.a. ift. vandkvalitetskrav, byplanlægning og anlægskonstruktioner. Yderligere har der været etableret en følgegruppe, der løbende gennem processen haft mulighed for at kommentere på kommunernes og rådgivernes arbejde. Indledningsvist omhandlede drøftelserne forudsætninger for og afgrænsning af opgaven, undervejs i de gennemførte analyser drøftedes de løbende delresultater og vurderinger, og afslutningsvist har de endelige konklusioner været drøftet. Følgegruppen har haft afgørende positiv påvirkning på bl.a. fastlæggelsen af omfanget af byggeri, placering af linjeføring af trafiktunnel, og konklusionerne om muligheden for frilæggelse af Ladegårds Å. LOKAL FØLGEGRUPPE Fasanvejskvarterets Områdefornyelse Indre Nørrebro Områdefornyelse Fuglekvarteret Områdefornyelse Miljøpunkt Nørrebro Københavns Universitet Lokaludvalgene på Nørrebro, Bispebjerg og i Vanløse. Side 12 af 13

13 Modsvarende har der været forhold hvor følgegruppen ikke har været enig med projektgruppen, herunder omkring de udvalgte scenarier, vurdering og detaljeringsgrad af tunnelkonstruktionen samt den præsenterede skybrudsløsning. Følgegruppen har desuden ønsket, at der blev arbejde videre med en modereret version af Rambølls Alternativ 1-scenarie, ligesom der i gruppen har været nysgerrighed efter at vide mere om den borede løsning. Det af Cowi beskrevne scenarie 2 har ikke været ønsket grundet tunnelens udbredelse. Anbefalinger Som opfølgning på de beskrevne effekter og konklusionerne på baggrund heraf, er det vurderet hvilke problemstillinger som med fordel kunne have fokus i evt. videre analyser. Dette kan være såvel de videre analyser som anbefales gennemført som de første, som de analyser der logisk vil komme til gennemførsel i evt. endnu senere faser. Fokus for de emner som kunne danne grundlaget for videre undersøgelser, hvis disse ønskes politisk, danner tre spor: Hvordan en finansieringsmodel og organisering kan se ud. Supplerende og opfølgende tekniske undersøgelser. Hvordan omverdenen bedst inddrages i processen. De ovenstående spor vurderes med fordel at kunne blive gennemført på helt kort sigt, dvs. inden for 1 år til 1½. MULIG ANBEFALING TIL VIDERE UNDERSØGELSER Forslag til finansieringsmodel og organiseringsform. Fastlæggelse af forudsætninger for samlet plan for vandelementet. Nærmere trafikal vurdering af tilslutningspunkter for tunnelen og en samlet trafikplan. Viderebearbejdning af samfundsøkonomiske vurdering herunder værdiansættelse af elementer som i dag ikke indgår. Omverdensinddragelse. Side 13 af 13

Status på den tekniske foranalyse af muligheden for at etablere en trafiktunnel under Åboulevard og anlægge en å-park.

Status på den tekniske foranalyse af muligheden for at etablere en trafiktunnel under Åboulevard og anlægge en å-park. Status på den tekniske foranalyse af muligheden for at etablere en trafiktunnel under Åboulevard og anlægge en å-park. Ramme og forudsætninger Forligsparterne bag budget 2014 igangsatte en teknisk foranalyse

Læs mere

Analyser om alternativer for Bispeengbuen

Analyser om alternativer for Bispeengbuen Opgavebeskrivelse: Analyser om alternativer for Bispeengbuen Baggrund Bispeengbuen skal omkring 2020 levetidsforlænges med 55 år. Men staten er åben overfor at drøfte en overdragelse af Bispeengbuen, da

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER

OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD, FORUNDERSØGELSER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk STATUSNOTAT JUNI 2015 1 Introduktion

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune og Vej, Park og Miljø, By- og Miljøområdet, Frederiksberg Kommune.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune og Vej, Park og Miljø, By- og Miljøområdet, Frederiksberg Kommune. PROJEKTBESKRIVELSE FOR BISPEENGBUEN Projektets titel Opgavestiller Anledning Nedrivning af Bispeengbuen Politisk bestilt (TMU-KK og BMU-FK). Igangsat af Byens Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen,

Læs mere

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Tre vejforbindelser i Tingbjerg

Tre vejforbindelser i Tingbjerg Tre vejforbindelser i Tingbjerg Skitseprojekt Opgavebeskrivelse 24.11.2015 Tre vejforbindelser i Tingbjerg Opgavebeskrivelse Side 1 af 5 1. Generel information I indbydes hermed til at deltage i udbud

Læs mere

Fællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014

Fællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Sekretariat DAGSORDEN Fællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014 Dato: 24. november 2014 Tid: Kl. 15.00-16.00

Læs mere

Sagsnr

Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om prissætning af infrastruktur i Tingbjerg Københavns Kommune har med budget 2013 igangsat et arbejde med at analysere mulighederne

Læs mere

ÅBNING AF LADEGÅRDS Å

ÅBNING AF LADEGÅRDS Å Til Københavns og Frederiksberg Kommune Dokumenttype Trafik- og konstruktionsanalyse Dato Marts 2013 ÅBNING AF LADEGÅRDS Å TUNNEL UNDER ÅBOULEVARDEN ÅBNING AF LADEGÅRDS Å TUNNEL UNDER ÅBOULEVARDEN Revision

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By

Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By I Indre by lokaludvalg og Miljøpunktet er det med glæde, at vi ser, at der i konkretiseringen af skybrudsplanen for indre by

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trafikomlægninger. Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst

Trafikomlægninger. Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst Trafikomlægninger Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst 2 Hvorfor skal vi tale om det igen og igen? Store gener for trafikanterne for billister, cyklister, buspassagerer, gående på

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf

Læs mere

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET KAPACITETSPROJEKTETS HISTORIE Borgmestermødet 14. oktober 2011 om skybrud Beslutning om projekt i Regnvandsforum - projektstart oktober 2013 Borgmestermøde om første

Læs mere

OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD FORUNDERSØGELSE

OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD FORUNDERSØGELSE OMDANNELSE AF ÅBOULEVARD FORUNDERSØGELSE MAJ 2016 ÅBOULEVARD s1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Potentiale... 4 Forudsætninger...8 Tre scenarier...10 Scenarie 1... 12 Scenarie 2... 16 Scenarie 3...20

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Bispeengbuens fremtid Bilag 2: Pixi-udgave af analyseresultaterne

Bispeengbuens fremtid Bilag 2: Pixi-udgave af analyseresultaterne Forår 2019 Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune Bispeengbuens fremtid Bilag 2: Pixi-udgave af analyseresultaterne Københavns Kommune Frederiksberg Kommune 2 Bilag 2 - Bispeengbuens fremtid Resultater

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Udvidelse af screeningsfasen

Udvidelse af screeningsfasen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017 FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017 projekt id KV64 VEL17 VEL22 VEL26 OS16 NO12 BIR7.6 & 7.7 BIR8.4 BIR7.1 AM1C AM20B projektnavn Valbyparken Skt. Jørgens Sø Korsgade og Hans Tavsens Gade Hans Tavsens Park

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56

Læs mere

NOTAT. Halsnæs Kommune

NOTAT. Halsnæs Kommune NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til lokalplan og forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med tilhørende miljøvurdering til offentliggørelse. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C 12-02-2019 Side 1 af 5 Forespørgsel vedr. finansiering af letbane på Aarhus Ø Dansk Folkepartis byrådsgruppe har fremsendt forespørgsel vedr. finansiering af letbane

Læs mere

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel CFD beregninger som input til Mike Urban CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Area description Rain induced Flooding d 2 Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 4: Vurdering af maksimalt skybrudspotentiale, Bispeengbuen Frederiksberg Kommune

Bilag 4: Vurdering af maksimalt skybrudspotentiale, Bispeengbuen Frederiksberg Kommune Bilag 4: Vurdering af maksimalt skybrudspotentiale, Bispeengbuen Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Indledende vurdering af maksimalt skybrudspotentiale ved en mulig nedrivning af Bispeengbuen

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE KOLDING KOMMUNE SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE RESUMÉ AF FORUNDERSØGELSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Kolding Kommune har gennemført

Læs mere

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

Input til Budget 2019

Input til Budget 2019 Input til Budget 2019 Udvikling af Nørrebro Stationsområde Nørrebro Station bliver ét af de største trafikknudepunkter i Hovedstadsområdet, når Metro Cityringen åbner i 2019. Byrummene omkring stationen

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Opsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro

Opsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro Opsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro Private borgere 1 Bonnie R. Mürsch, Vodroffsvej 10 Kontakt Indhold Forvaltningens

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

A: Offentlig høring via Københavns Kommunes Bliv Hørt-portal fra d I alt indkom 210 høringssvar, som nedenfor kort opsummeres.

A: Offentlig høring via Københavns Kommunes Bliv Hørt-portal fra d I alt indkom 210 høringssvar, som nedenfor kort opsummeres. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 9 Bilag 9 Opsummering af offentlige høringssvar A-C samt forvaltningens kommentarer A: Offentlig høring via Københavns Kommunes Bliv Hørt-portal

Læs mere

TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden

TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 22. februar 2018 TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden Den røde markering viser strækningen

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Omverdensinddragelse i den gennemførte analyse

Omverdensinddragelse i den gennemførte analyse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG Bilag 3 Omverdensinddragelse i den gennemførte analyse Til foranalysen om omdannelse af Åboulevard, har der været etableret en følgegruppe,

Læs mere

Politisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen

Politisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen Politisk drejebog - Implementering af klimatilpasningsplanen Baggrund Alle skybrudskonkretiseringerne er nu vedtaget. Med skybrudskonkretiseringerne er der valgt en overordnet metode for skybrudssikringen

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Den trafikale vurdering omfatter:

Den trafikale vurdering omfatter: UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med

Læs mere

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

Hvad er Movias forsinkelser? Hvad er forsinkelserne på Brohusgade?

Hvad er Movias forsinkelser? Hvad er forsinkelserne på Brohusgade? KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Lars Weiss ifm. indstilling om Trafikplan Indre Nørrebro Hvad er Movias forsinkelser? Hvad er forsinkelserne på Brohusgade? Den 2. september 2015 mødtes

Læs mere

Trafikale konsekvenser af ensretning af Frederiksberg Allé

Trafikale konsekvenser af ensretning af Frederiksberg Allé Notat 1. maj 2019 Sagsbeh.:MAD J.nr.: 05.00.00-G01-14-16 By Byggeri og Ejendomme Trafikale konsekvenser af ensretning af Frederiksberg Allé Sammenfatning Ensretning af Frederiksberg Allé alene vil give

Læs mere

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen bad den 7. september 2018 om Indre By Lokaludvalgs bemærkninger til udkast til en forundersøgelsesrapport vedr. skybrudsprojekt for Sankt Jørgens

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA

UDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Notat. Begrønning af letbanens tracé. Hovedstadens Letbane. Gladsaxe Kommune. Kopi til: Dato:

Notat. Begrønning af letbanens tracé. Hovedstadens Letbane. Gladsaxe Kommune. Kopi til: Dato: Notat Emne: Fra: Til: Begrønning af letbanens tracé Hovedstadens Letbane Gladsaxe Kommune Kopi til: Dato: 2015-06-12 Dette papir har til formål at understøtte Gladsaxe Kommunes videre overvejelser om begrønning

Læs mere

Forsøget Information om trafikforsøg i Guldbergsgade/ Møllegade

Forsøget Information om trafikforsøg i Guldbergsgade/ Møllegade Forsøget Information om trafikforsøg i Guldbergsgade/ Møllegade INDHOLD Indhold 1. Baggrund for forsøget Eksisterende ruter i området Baggrund trafiktællinger 2. Forsøget Overordnet: Formål, forventede

Læs mere

På baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.

På baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej. NOTAT Projekt Hørsholm Skole trafikforhold Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-29 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Ensretning af Selmersvej Hørsholm Kommune ønsker

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land En ny håndbog for tværprofiler i åbent land er under udarbejdelse, og den forventes endeligt godkendt i foråret 2013. Håndbogen er baseret på en mere fleksibel

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel. Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten

1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel. Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten Københavns Kommune Frederiksberg Kommune 1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten december 2018 Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ønsker at høre,

Læs mere

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Det vil i den forbindelse være relevant at vurdere de trafikale aspekter af en eventuel etapeopdeling af en østlig ringsvejsforbindelse.

Det vil i den forbindelse være relevant at vurdere de trafikale aspekter af en eventuel etapeopdeling af en østlig ringsvejsforbindelse. DEPARTEMENTET Dato 26. februar 2010 Dok.id J. nr. 2010-564 Undersøgelse af mulige linieføringer for en østlig ringvejsforbindelse/havnetunnel i København Center for Veje og Broer 1. Baggrund Af aftalen

Læs mere

Regnvandsledning gennem Stenløse by

Regnvandsledning gennem Stenløse by Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger

Læs mere

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel

Læs mere

Høring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns Lokaludvalg frem til d. 30. august 2016.

Høring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns Lokaludvalg frem til d. 30. august 2016. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28-06-2016 Følgebrev til Lokaludvalgene Sagsnr. 2016-0261185 Dokumentnr. 2016-0261185-2 Høring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune

Læs mere

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte

Læs mere

ÅBOULEVARD FORUNDERSØGELSE

ÅBOULEVARD FORUNDERSØGELSE Til Københavns kommune Dokumenttype Rapport Dato August, 2014 ÅBOULEVARD FORUNDERSØGELSE ÅBOULEVARD FORUNDERSØGELSE Revision 1 Dato 22-08-2014 Udarbejdet af CW/TSTA/JRR/JRO/VB/Tonh/Jal Kontrolleret af

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Kommunen følger ikke de beslutninger, der er blevet besluttet i BR

Kommunen følger ikke de beslutninger, der er blevet besluttet i BR KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Notat til BR på baggrund af henvendelse fra Bestyrelsen i Nørre Kvarters Beboerforening På baggrund af henvendelsen fra Søren Rud, formand

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN AARHUS KOMMUNE UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING,

Læs mere

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Assens den 1. februar 2018 Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Økonomiudvalget har på møde den 22. januar 2018 behandlet

Læs mere

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 28. april 2017. Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3 BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere