Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Transkript

1 Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/ /17

2 Indholdsfortegnelse Indledning Datagrundlag for miljødeklarationen for el Dansk elproduktion Timemiddelværdier for elsystemet Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Korrektion for nettab Korrektion for import/eksport Beregningseksempel Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Referencer 17 Dok. 13/ /17

3 Indledning Energinet.dk udarbejder senest den 1. marts hvert år en miljødeklaration for el, der beskriver brændselsforbruget og miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el som en gennemsnitsværdi for det foregående kalenderår. Energinet.dk har tidligere beregnet to miljødeklarationer for el; én for Østdanmark og én for Vestdanmark. Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse beregner Energinet.dk fra og med 2010 kun én samlet deklaration for Danmark. Retningslinjer for hvordan Energinet.dk beregner den årlige miljødeklaration for el er nærmere beskrevet i dette notat. Datagrundlaget til miljødeklarationen er beskrevet i afsnit 1, mens selve beregningsprincippet er beskrevet i afsnit 2. Miljødeklarationen for el bliver revisorpåtegnet. Revisorerklæringen kan findes på El-deklarationer Elhandlere skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen meddele deklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne i det forgangne kalenderår. Elhandlere skal enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Den individuelle deklaration benyttes ved mærkning af strøm med særlige miljøegenskaber, som fx vindmøllestrøm. For øvrige (almindelige) elleverancer skal elhandlere anvende den generelle deklaration, som specifikt er udarbejdet til formålet af Energinet.dk. Beregningsprincippet for el-deklarationerne er specificeret i særskilte retningslinjer på Til og med 2009 blev den generelle deklaration beregnet efter de samme principper som miljødeklarationen. Det er ikke længere tilfældet. Hvor miljødeklarationen opgør den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug benyttes den generelle deklaration som nævnt ved mærkning af elsalg til de elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. I modsætning til miljødeklarationen bliver den generelle deklaration derfor korrigeret for elleverancer baseret på individuelle deklarationer. Øvrige opgørelser over miljøbelastningen ved elforbrug Energinet.dk opgør også den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug i andre sammenhænge: - På kortet "Elsystemet lige nu" offentliggør Energinet.dk realtidsværdier for CO 2 -udledningen ved elforbrug ud fra driftsmålinger for elsystemet. - Som en service til eksterne aktører udarbejder Energinet.dk løbende CO 2 - prognoser for det kommende driftsdøgn ud fra planer i elmarkedet over forventet produktion, forbrug og udveksling med nabolandene. Ovenstående opgørelser anvender samme beregningsprincip som den årlige miljødeklaration for el. Den årlige miljødeklaration er dog baseret på et væsentligt mere nøjagtigt og omfattende datamateriale. Energinet.dk offentliggør desuden en årlig livscyklusbaseret varedeklaration for el, der også medtager miljøforhold ved udvinding og transport af brændsler til kraftværket og bygning, vedligehold og skrotning af de enkelte produktionsanlæg. Dok. 13/ /17

4 1. Datagrundlag for miljødeklarationen for el Datagrundlaget til beregning af miljødeklarationen for el kan opdeles i 4 delområder: 1. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i Danmark. 2. Timeværdier for elproduktion, -forbrug og -udveksling. 3. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet. 4. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i nabolandene. De enkelte dataområder er uddybet i de følgende afsnit. 1.1 Dansk elproduktion Data for den danske elproduktion er baseret på dataindsamlingen til Energinet.dk's årlige miljørapport og omfatter værksspecifikke data fra alle elproducerende anlæg i Danmark. Energinet.dk's registreringer af elproduktion er her suppleret ved, at der årligt indsamles data for værkernes varmeproduktion, brændselsforbrug, emissioner til luften og restprodukter. Til miljørapporten anmoder Energinet.dk alle producenter, der ejer et værk med en elkapacitet større end 5 MW og/eller en indfyret kapacitet større end 20 MW, om at indberette supplerende miljødata. Indberetningen omfatter miljødata for anlæg, som tilsammen står for over 92 % af den samlede termiske elproduktion i Danmark. For de resterende værker, som er mindre end de angivne indrapporteringsgrænser, foretager Energinet.dk en estimering af varmeproduktion, brændselsforbrug og øvrige miljøforhold. Til miljørapporten bliver elproducenterne i Danmark bedt om at indrapportere miljødata i form af brændselsforbrug, emissioner til luften af CO 2, SO 2, NO x, CH 4, N 2 O, CO og partikler samt produktionen af restprodukter. Fastsættelsen af emissioner til luften og restproduktmængder baseres grundlæggende enten på direkte målinger eller på estimater dannet ud fra en række standardfaktorer. Typisk indberetter centrale kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg målte værdier for udledningen af SO 2, NO x, CO (primært affaldsfyrede), partikler og produktionen af restprodukter. For større værker er CO 2 -udledningen ligeledes baseret på målinger af kulstofindholdet i brændslet. Emissioner og restprodukter, der hverken måles eller kendes af producenten ud fra værksspecifikke faktorer, beregnes af Energinet.dk ud fra værkernes brændselsforbrug og standardfaktorer. For en yderligere beskrivelse af datagrundlaget til Energinet.dk`s miljørapport henvises til et selvstændigt baggrundsdokument på under KLIMA OG MILJØ. Deklarationer for centrale og decentrale værker Ved beregningen af miljødeklarationen for el er den danske elproduktion opdelt i centrale værker, decentrale værker og vindmøller. Definitionen af centrale kraftværker er i denne sammenhæng defineret som kraftværker beliggende på "centrale kraftværkspladser". Alle øvrige værker (eksklusive vindmøller) betegnes som decentrale værker. Dok. 13/ /17

5 Decentrale værker har en anden miljøprofil end de centrale værker. Det skyldes forskelle i brændselsforbrug, virkningsgrad, forbrændingsteknologi og omfanget af røggasrensning. De centrale værker er overvejende kul- eller naturgasfyrede, men anvender i stigende grad biomasse som supplerende brændsel. De fleste decentrale værker anvender naturgas som brændsel, men der findes også decentrale værker baseret på affald, biomasse, biogas og olie. Tabel 1 viser gennemsnitsdeklarationer per produceret kwh el for centrale og decentrale værker i Danmark i Deklarationer for centrale og decentrale værker i Danmark i 2013 Emissioner til luft g/kwh Central Decentral CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,01 0,84 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,006 0,009 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,08 0,08 NO x (Kvælstofilter) 0,25 0,76 CO (Kulilte) 0,16 0,36 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,01 0,13 Partikler 0,03 0,01 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 23,4 0,8 Kulslagge 7,4 0,02 Afsvovlingsprodukter 10,6 0,1 Slagge (affaldsforbrænding) - 57,4 RGA (røggasaffald) - 9,3 Bioaske 1,3 1,7 Brændsler g/kwh Kul Olie 2 2 Naturgas Biobrændsler Affald Note: Følgende værker betegnes her som centrale: Amagerværket, Avedøreværket, Asnæsværket, Enstedværket, Esbjergværket, Fynsværket, H.C. Ørstedsværket, Herningværket, Kyndbyværket, Masnedøværket, Nordjyllandsværket, Randers Kraftvarmeværk, Rønneværket, Skærbækværket, Stigsnæsværket, Studstrupværket og Svanemølleværket. Tabel 1 Deklarationer for el ab værk, 125 %-metoden. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at anvende 125 % -metoden til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Denne metode antager, at varmen er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. I Tabel 1 er deklarationerne således opgjort ud fra 125 %- metoden. Problemstillingen med fordeling af miljøbelastningen mellem el og kraftvarme er desuden beskrevet i afsnit 2.1. Dok. 13/ /17

6 Restproduktfaktorer Restprodukter er fællesbetegnelsen for faste affaldsfraktioner, der dannes dels som forbrændingsrest, dels opstår ved rensning af røggasserne for sure gasser og partikler. Restprodukter fra den danske elproduktion er som nævnt baseret på dataindsamlingen til Energinet.dk's miljørapport. Energinet.dk anvender derudover brændselsspecifikke restproduktfaktorer til at estimere restproduktmængder fra forbruget af kul, affald og biomasse ved elproduktionen i nabolandene. De anvendte restproduktfaktorer ved udarbejdelsen af miljødeklarationen for 2013 er vist i Tabel 2. Værdierne er baseret på et gennemsnit for danske kraftværker i Restproduktfaktorer Brændsel Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (affaldsforbrænding) kg/gj RGA (røggasaffald) Kul 3,9 1,2 1, Træ/halm ,4 Affald ,4 2,8 - Tabel 2 Emissionsfaktorer for restprodukter. Bioaske 1.2 Timemiddelværdier for elsystemet Ved opgørelsen af miljødeklarationen for el korrigerer Energinet.dk den danske elproduktion for udvekslingen af el med naboområderne. Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for produktion, forbrug og udveksling for det danske elsystem. De anvendte timeværdier er baseret på data fra Energinet.dk's PANDA-afregningssystem og er offentligt tilgængelige som markedsdata via under EL/Engrosmarked. Til brug for beregningen af miljødeklarationen anvender Energinet.dk følgende markedsdata: - Fysisk udveksling på overføringsforbindelserne, MWh/h: DK-Vest og Norge; DK-Vest og Sverige; DK-Vest og Tyskland; DK-Øst og Sverige; DK-Øst og Tyskland. - Produktion og forbrug, MWh/h (separat for Øst- og Vestdanmark): Central produktion; Decentral produktion; Vindproduktion; Bruttoforbrug. Markedsdataene på Energinet.dk's hjemmeside følger ikke helt definitionen af centrale værker, som angivet i Tabel 1. Inden udførelsen af korrektionen for udveksling foretages derfor en korrektion af ovenstående grunddata for centrale og decentrale værker, så der er overensstemmelse med definitionen af centrale værker i afsnit 1.1. Dok. 13/ /17

7 1.3 Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet Miljødeklarationen for el medtager udover miljøforhold ved produktion af el også miljøpåvirkninger ved transport af el ud til slutkunderne. Følgende miljøpåvirkninger fra transporten af el indregnes i miljødeklarationen: - Tab i transmissionsnettet. - Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet. - Tab i distributionsnettet. Energinet.dk registrerer energitabet i transmissionsnettet og indsamler desuden data for udledningen af SF 6 -gas. Energinet.dk har derimod ikke et præcist kendskab til tabet i distributionsnettet. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet er beskrevet nedenfor, mens princippet for indregning af distributionstab er vist i afsnit 2.2. Nettab i transmissionsnettet En oversigt over nettabet i transmissionsnettet i Danmark i 2013 fremgår af Tabel 3. Tabet i transmissionsnettet er her opgjort absolut i GWh og relativt i % i forhold til elforbruget i Danmark. Tab i transmissionsnettet i 2013 Enhed Danmark i alt Elforbrug i Danmark (inkl. nettab) GWh Nettab i transmissionsnet GWh 852 Nettab i transmissionsnet % 2,5 Tabel 3 Nettab i transmissionsnettet i Danmark i Opgørelsen i Tabel 3 omfatter tabet i det overordnede højspændingsnet over 100 kv, inklusive tab på udlandsforbindelserne og Storebæltsforbindelsen. Særligt omfatter transmissionstabet halvdelen af tabet i jævnstrømsforbindelserne mellem Jylland og Norge og mellem Jylland og Sverige. Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber i Danmark anvender SF 6 - gas (svovlhexafluorid) i højspændingskomponenter over 100 kv. SF 6 er en væsentligt kraftigere drivhusgas end CO 2 og kan omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen (i vægt) med en ækvivalensfaktor på Udledningen af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Danmark i 2013 fremgår af Tabel 4. Udledningen af SF 6 -gas er her opgjort absolut i ton og relativt i g/kwh i forhold til elforbruget i Danmark (ab transmission). Udledning af SF 6 -gas i 2013 Enhed Danmark i alt Total SF 6-gas udledt kg 188 SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent ton SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent g/kwh el 0,13 Tabel 4 Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Dok. 13/ /17

8 1.4 El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Til brug for udarbejdelsen af miljødeklarationen for el beregner Energinet.dk deklarationer for el importeret fra Sverige, Norge og Tyskland. Importdeklarationerne beregnes på baggrund af gennemsnitsværdier fra elproduktionen i de pågældende lande. Der anvendes generelt den nyeste og bedst tilgængelige statistik, og der gøres en række antagelser for at sikre, at gennemsnitsemissionen kan opgøres så tæt på den danske opgørelse som muligt. I Tabel 5 er angivet de importdeklarationer for Sverige og Tyskland, der er anvendt ved opgørelsen af miljødeklarationen for Importeret el fra Norge er primært baseret på vandkraft og anses derfor som værende uden emissioner. Importdeklarationer Sverige Tyskland Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,02 0,11 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,007 0,013 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,04 0,29 NO x (Kvælstofilter) 0,08 0,45 CO (Kulilte) 0,22 0,21 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,02 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 0,1 6,2 Kulslagge 0,02 1,9 Afsvovlingsprodukter 0,02 2,7 Slagge (affaldsforbrænding) 1,1 - RGA (røggasaffald) 0,2 - Bioaske 0,2 0,3 Radioaktivt affald (mg) 0,8 0,3 Brændsler g/kwh Kul 0,5 53,5 Olie 0,5 2,2 Naturgas 0,6 20,8 Biobrændsler 11,0 14,8 Affald 6,0 - Atomkraft (mg uran) 1,1 0,5 Brunkul Øvrigt brændsel 4,8 3,3 Tabel 5 Deklarationer for el importeret fra Sverige og Tyskland. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget for importdeklarationerne for henholdsvis Sverige og Tyskland kan ses i de efterfølgende afsnit. Dok. 13/ /17

9 Sverige Den svenske elproduktion og emissionen fra denne er senest opgjort for I den svenske statistik fra Naturvårdsverket [Ref. 1] er emissionerne opgjort samlet for både el- og varmesektoren, som angivet i Tabel 6. Emissioner fra den svenske el- og varmesektor 2012 Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Tabel 6 Emissioner fra den svenske el- og varmesektor i Energinet.dk estimerer herefter emissionerne fra elsektoren ud fra brændselsforbruget til elproduktion, der er baseret på data fra Statistiska Centralbyrån [Ref. 2]. CO 2 -emissionen er kun brændselsafhængig og kan derfor beregnes på baggrund af det anvendte brændselsforbrug. Til CO 2 -beregningen er der anvendt de emissionsfaktorer, som er oplyst i den svenske statistik fra Naturvårdsverket [Ref. 1]. De øvrige emissioner afhænger både af brændselstypen og elproduktionsteknologien. Det er derfor antaget, at de øvrige emissioner for elsektoren udgør samme andel af de samlede emissioner fra el- og varmesektoren, som tilfældet er for den beregnede CO 2 -emission. Nøgletal for elproduktionen i Sverige for 2012 er angivet i Tabel 7. Nøgletal for elproduktionen i Sverige for 2012 Samlet brændselsforbrug (Ekskl. A-kraft) PJ 76 Samlet brændselsforbrug (Inkl. A-kraft) PJ 723 Elproduktion TWh 166 Emissioner til luft Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Brændselsforbrug PJ Kul 2 Olie 3 Naturgas 5 Biobrændsler 27 Affald 11 Atomkraft 647 Øvrigt brændsel 27 Tabel 7 Nøgletal for den svenske elproduktion i Dok. 13/ /17

10 Tyskland Statistikken for den tyske elproduktion og emissionen fra denne er senest opgjort for Importdeklarationen for Tyskland bliver beregnet af Energinet.dk efter de samme principper, som er angivet i afsnittet om den svenske statistik. I den tyske statistik fra Umweltbundesamt er emissionerne opgjort samlet for både el- og varmesektoren [Ref. 3], mens brændselsforbruget til elproduktion er baseret på data fra BMWi [Ref. 4]. Datagrundlaget for den tyske deklaration fremgår af Tabel 8 og Tabel 9. Emissioner fra den tyske el- og varmesektor 2012 Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Tabel 8 Emissioner fra den tyske el- og varmesektor i Nøgletal for elproduktionen i Tyskland for 2012 Samlet brændselsforbrug (Ekskl. A-kraft) PJ Samlet brændselsforbrug (Inkl. A-kraft) PJ Elproduktion TWh 629 Emissioner til luft Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Brændselsforbrug PJ Kul Olie 60 Naturgas 564 Biobrændsler 137 Affald Atomkraft Øvrigt brændsel 87 Tabel 9 Nøgletal for den tyske elproduktion i Dok. 13/ /17

11 Restprodukter Som det fremgår af Tabel 5 medtager importdeklarationerne ligeledes oplysninger om produktionen af restprodukter. Restproduktmængderne fra kul, affald og biomasse er estimeret af Energinet.dk ud fra brændselsspecifikke restproduktfaktorer, jævnfør afsnit 1.1. Opgørelsen af restprodukter fra atomkraft er beskrevet i det følgende. For de svenske atomkraftværker er det muligt at indhente oplysninger fra atomkraftværkernes miljørapporter, som opgjort i Tabel 10. Nøgletal for svenske atomkraftværker i 2012 Ton uran Forsmark Ringhals Oskarshamn Barsebäck Total Forbrug af kernebrændsel Anvendt kernebrændsel til CLAB Note [1]: Centralt Lager for Anvendt Kernebrændsel, deponi af højaktivt kernebrændsel. Tabel 10 Nøgletal fra svensk atomkraft i Tabel 10 opgør både forbruget af kernebrændsel (uran) og mængden af højradioaktivt affald. Værkerne oplyser også om mængden af middelradioaktivt og lavradioaktivt affald samt radioaktivt metalskrot dog med forskellig detaljeringsgrad. Mængderne af disse affaldsgrupper fluktuerer meget fra år til år, afhængigt af om værkerne i løbet af året har været lukket ned for vedligeholdelse. Mellemradioaktivt affald består hovedsageligt af filtermassen fra de ionbyttere, som anvendes til at rense vandet i reaktorsystemet. Lavradioaktivt affald kan bestå af en lang række ting, som er blevet anvendt på atomkraftværket herunder arbejdstøj. Mængden af højradioaktivt affald per produceret kwh el fra et gennemsnitligt svensk atomkraftværk i 2012 kan på denne baggrund opgøres til 2,1 mg/kwh. For Tyskland er det ikke muligt at finde tilsvarende oplysninger, hverken for enkelte værker eller for tysk atomkraft som helhed. Data herfra er derfor ligeledes baseret på de svenske data. Med udgangspunkt i de svenske nøgletal har de tyske atomkraftværker i 2012 brugt 289 ton kernebrændsel og produceret 213 ton højradioaktivt affald. Dok. 13/ /17

12 2. Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Den årlige miljødeklaration for el opgør den miljøbelastning, som forbruget af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. Beregningen af miljødeklarationen omfatter overordnet set 4 trin: 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug: Indledningsvist korrigerer Energinet.dk den danske produktion for udvekslingen af el med nabolandene. Resultatet er en fordeling af det danske forbrug opdelt på central, decentral, vind, Norge, Sverige og Tyskland. 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion: Ud fra produktionsfordelingen af elforbruget og deklarationer for centrale værker m.m. opgøres en dansk gennemsnitsdeklaration (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet: Her korrigerer Energinet.dk miljødeklarationen for miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet i form af nettab og udledningen af SF 6 -gas. 4. Tab i distributionsnettet: I 4. og sidste trin indregnes tabet i distributionsnettet. I afsnit 2.4 er der angivet et eksempel på beregning af miljøpåvirkningen ved elforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljødeklarationen er der tre væsentlige metodemæssige forhold: - Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme. - Korrektion for nettab. - Korrektion for import/eksport. Metoderne er kort beskrevet i de følgende afsnit. 2.1 Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Størstedelen af den danske elproduktion sker på anlæg med samproduktion af el og varme. De miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at benytte 125 %-metoden til fordeling af miljøpåvirkningerne mellem el og varme. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. Af hensyn til elkunder og virksomheder, der har behov for at kunne sammenligne miljøpåvirkningerne ved elforbrug med andre virksomheder eller miljødeklarationer, der ikke anvender 125 % -metoden, offentliggør Energinet.dk også miljødeklarationer for el beregnet efter 200 %-metoden samt to andre hyppigt anvendte metoder: Energi-indholdsmetoden og energikvalitetsmetoden. Dok. 13/ /17

13 2.2 Korrektion for nettab El transporteres gennem højspændingsnettet fra produktionen på et kraftværk til forbrug hos slutkunden. Nettabet er et udtryk for den mængde energi, der tabes ved transport af elektricitet i nettet. Det betyder, at kraftværkerne skal producere en vis mængde elektricitet mere end der ender ude hos kunderne. Elnettet er opdelt i et transmissionsnet og et distributionsnet. Miljødeklarationen skal korrigeres for tabet i både transmissions- og distributionsnettet. Energinet.dk offentliggør som udgangspunkt en miljødeklaration, der er beregnet for den el, der aftages fra transmissionsnettet. Det vil sige, at energitabet i transmissionsnettet allerede er indregnet, jævnfør afsnit 1.3. Alle forbrugere aftager imidlertid el fra distributionsnettet. Energitabet i distributionsnettet varierer geografisk, og der kan være markant forskel mellem netvirksomheder, der fortrinsvis forsyner byområder eller landdistrikter. Energinet.dk anbefaler, at der korrigeres for nettab i distributionsnettet ved at indhente oplysninger om nettabets størrelse fra det aktuelle netselskab. Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes, foreslår Energinet.dk, at der anvendes en gennemsnitsværdi på 5 %. Et eksempel på indregning af tab i distributionsnettet er vist i Tabel 11. Eksempel på indregning af tab i distributionsnettet En virksomhed ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledning af CO 2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har et årligt elforbrug på kwh. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at nettabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi. I Energinet.dk's Miljødeklaration ses, at CO 2-emissionen i 2013 var på 358 g/kwh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO 2-udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95 herved medtages nettabet i distributionsnettet. Dette svarer til en udledning i 2013 på: kwh * 358 g/kwh/0,95 = 38 ton CO 2 Tabel 11 Eksempel på indregning af distributionstab. 2.3 Korrektion for import/eksport Ved opgørelsen af den årlige miljødeklaration for el er forbrugeren eller salget af el i fokus. Den strøm, der leveres hos forbrugeren, er en blanding af el, der er produceret i Danmark og i udlandet. Ved beregningen af miljøbelastningen ved elforbrug er der derfor behov for at korrigere den danske produktion for udvekslingen af el med naboområderne. I dette afsnit gøres rede for metodegrundlaget for at korrigere for import og eksport af el. Elsystemet i Danmark og systemafgrænsning Det danske elsystem består af et vestdansk elsystem omfattende Jylland, Fyn og tilhørende øer og et østdansk elsystem omfattende Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og tilhørende øer. Det vestdanske elsystem er synkront med det europæiske kontinentale net, og det østdanske elsystem er synkront med det nor- Dok. 13/ /17

14 diske net. Fra efteråret 2010 har de to danske systemområder desuden været forbundet med en HVDC-forbindelse (jævnstrøm) over Storebælt. Transmissionsnettet i Danmark er forbundet til elsystemer i udlandet. Det østdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Sverige og en HVDCforbindelse (Kontek) til Tyskland. Det vestdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Tyskland og HVDC-forbindelser til Norge (Skagerrak) og Sverige (Kontiskan). Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse har Energinet.dk fra og med 2010-deklarationen besluttet kun at beregne én samlet deklaration for Danmark. I relation til opgørelsen af udvekslingen af el med nabolandene er det i den forbindelse besluttet kun at se på udvekslingen per land og ikke per forbindelse. En time med eksport fra Vestdanmark til Sverige på 100 MWh og en samtidig import fra Sverige til Østdanmark på 300 MWh indgår således i korrektionsberegningerne som en import fra Sverige til Danmark på 200 MWh. Korrektionsmetode for miljødeklarationen for el Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for det danske elsystem. Det vil sige, at der helt ned i den enkelte time korrigeres for om der er overskuds- eller underskudsproduktion i Danmark. Resultatet af udvekslingskorrektionen er en produktionsfordeling af det danske elforbrug - dvs. en opgørelse af i hvilket omfang det danske elforbrug er dækket af hhv. central produktion, decentral produktion, vindkraft og importeret el fra Norge, Sverige og Tyskland. Ved opgørelsen af produktionsfordelingen af miljødeklarationen aggregerer Energinet.dk de enkelte timeværdier til et årsgennemsnit. Udvekslingskorrektionen udføres for Danmark som helhed ved først at allokere den danske produktion til det danske forbrug. Hvis den indenlandske produktion er større end forbruget, eksporteres den overskydende produktion til udlandet. Eksporten bliver dækket af dansk gennemsnitsproduktion (aktuel fordeling af central, decentral og vind i den enkelte time). I tilfælde af, at produktionen er mindre end forbruget, dækkes produktionsunderskuddet af importeret el. Nettoimporten bliver fordelt på de enkelte lande i forhold til deres bidrag til den samlede import. I en time med nettoeksport svarer miljøbelastningen fra elforbruget i Danmark til den gennemsnitlige miljøbelastning fra elproduktionen i Danmark. Kun i timer med nettoimport vil importeret el fra nabolandene således indgå det danske forbrug. Tilfældet med nettoimport kan nemmest forklares ud fra et timeeksempel med import fra Norge på 600 MWh, import fra Sverige på 300 MWh og eksport til Tyskland på 300 MWh. Nettoimporten på 600 MWh, der bidrager til at dække det danske elforbrug, bliver i dette tilfælde fordelt med 400 MWh fra Norge (andel på 600/900) og 200 MWh fra Sverige (andel på 300/900). I bilag 1 er metoden til udvekslingskorrektion illustreret med to beregningseksempler: én med nettoimport og én med nettoeksport. I afsnit 2.4 er angivet et samlet eksempel på beregningen af miljødeklarationen for Dok. 13/ /17

15 2.4 Beregningseksempel I Tabel 12 er vist et eksempel på beregning af miljøbelastningen ved forbrug af én kwh el. Eksempel på beregning af miljødeklarationen for el Med udgangspunkt i opgørelsen af CO 2-udledningen per kwh el i 2013 vises i det følgende princippet for beregningen ved af miljøpåvirkningen ved elforbrug i Danmark. De væsentligste datainput for 2013 er vist herunder: Datainput (Datakilder er angivet i parentes): Elforbrug (inkl. nettab): Tab i transmissionsnettet: CO 2-udledning fra centrale værker: CO 2-udledning fra decentrale værker: CO 2-udledning fra svensk el: CO 2-udledning fra tysk el: CO 2-udledning fra vindkraft og norsk el: 34,1 TWh 2,5 % 612 g/kwh 308 g/kwh 39 g/kwh 491 g/kwh 0 g/kwh (Tabel 3) (Tabel 1) (Tabel 1) (Tabel 5) (Tabel 5) 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug i 2013 Ud fra timeværdier for elsystemet beregnes indledningsvist produktionsfordelingen af det danske elforbrug i Årsgennemsnittet for 2013 kan ses nedenfor til venstre. Til sammenligning var den danske elproduktion i 2013 (32,9 TWh) fordelt med 51 % fra centrale værker, 14 % fra decentrale værker og 35 % fra vindmøller. Nedenfor til højre er ligeledes angivet brændselsfordelingen af det danske elforbrug i Produktionsfordeling 2013 Brændselsfordeling 2013 Central Decentral 3% 5% 4% 47% Kul og brunkul Naturgas 14% 1% 2% 38% Vind Norge Sverige 29% Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas 35% Olie Tyskland 12% Atomkraft 10% 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion I næste trin beregnes emissioner til luften, restproduktmængder og brændselsforbrug per kwh el uden hensyntagen til nettab. Energinet.dk udfører denne beregning ved at gange ovenstående produktionsfordeling med deklarationer for de enkelte produktionstyper. På denne baggrund kan CO 2-udledningen ved elforbrug i Danmark opgøres til 349 g/kwh (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet Herefter indregnes miljøpåvirkningerne fra transmissionsnettet. Miljødeklarationen korrigeres for nettabet i transmissionsnettet ved at dividere værdierne ab værk fra trin 2 med 0,975. Udledning af SF 6-gas indgår ikke i beregningen af CO 2-udledningen per kwh. Dette bidrag indregnes kun i opgørelsen af den samlede emission af drivhusgasser per kwh el. 4. Tab i distributionsnettet Jf. afsnit 2.2 indregnes afslutningsvist et estimeret tab i distributionsnettet på 5 %. CO 2- emissionen inklusive nettab kan således bestemmes til 377 g/kwh. Tabel 12 Beregningseksempel ud fra 2013-data, 125 % -metoden. Dok. 13/ /17

16 3. Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Nettoimport til Danmark Jylland/Sverige Import: 340 MWh Fra Norge: Fra Sverige: Fra Tyskland: Samlet import: MWh MWh MWh MWh Jylland/Norge Nøgletal for Danmark Nettoimport: MWh Import: MWh Centrale værker: MWh Fordeling af dansk forbrug Decentrale værker: 400 MWh Central: MWh (42 %) Vindmøller: 300 MWh Decentral: 400 MWh (13 %) Elforbrug: MWh Vind: 300 MWh (10 %) Norge: 1.120*(1.005/2.495) : 451 MWh (14 %) Sverige: 1.120*(1.490/2.495) : 669 MWh (21 %) Sjælland/Sverige Tyskland: 0 MWh (0 %) Import: MWh Fordeling af eksport Central: 0 MWh (0 %) Decentral: 0 MWh (0 %) Jylland/Tyskland Sjælland/Tyskland Vind: 0 MWh (0 %) Eksport: 925 MWh Eksport: 450 MWh Norge: 554 MWh (40 %) Sverige: 821 MWh (60 %) Tyskland: 0 MWh (0 %) Figur 1 Udvekslingskorrektion i en time med nettoimport (negative værdier er eksport). Nettoimport til Danmark Jylland/Sverige Eksport: 370 MWh Fra Norge: Fra Sverige: Fra Tyskland: Nettoimport: 570 MWh -355 MWh -265 MWh -50 MWh Jylland/Norge Import: 570 MWh Jylland/Tyskland Eksport: 770 MWh Nøgletal for Danmark Centrale værker: MWh Decentrale værker: MWh Vindmøller: 950 MWh Elforbrug: MWh Sjælland/Sverige Import: 15 MWh Sjælland/Tyskland Import: 505 MWh Fordeling af dansk forbrug Produktion i DK: MWh Central: 2.975*(1-50/5.500) : MWh (54 %) Decentral: 1.575*(1-50/5.500) : MWh (29 %) Vind: 950*(1-50/5.500) : 941 MWh (17 %) Norge: 0 MWh (0 %) Sverige: 0 MWh (0 %) Tyskland: 0 MWh (0 %) Fordeling af eksport Central: 27 MWh (4 %) Decentral: 14 MWh (2 %) Vind: 9 MWh (2 %) Norge: 570 MWh (92 %) Sverige: 0 MWh (0 %) Tyskland: 0 MWh (0 %) Figur 2 Udvekslingskorrektion i en time med nettoeksport (negative værdier er eksport). Dok. 13/ /17

17 4. Referencer Ref. 1 El-, gas- och fjärrvärmeförsörjningen 2012 (preliminära uppgifter), Statistiska Centralbyrån, 2013 Ref. 2 Naturvårdsverket. Sveriges rapportering til EU pr. 14. januar 2014: Ref. 3 Umweltbundesamt. Tysklands rapportering til EU pr. 15. januar 2014: Ref. 4 BMWi. Energiedaten, Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie, 2014: Dok. 13/ /17