Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for miljødeklarationen for el"

Transkript

1 Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/ /17

2 Indholdsfortegnelse Indledning Datagrundlag for miljødeklarationen for el Dansk elproduktion Timemiddelværdier for elsystemet Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Korrektion for nettab Korrektion for import/eksport Beregningseksempel Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Referencer 17 Dok. 13/ /17

3 Indledning Energinet.dk udarbejder senest den 1. marts hvert år en miljødeklaration for el, der beskriver brændselsforbruget og miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el som en gennemsnitsværdi for det foregående kalenderår. Energinet.dk har tidligere beregnet to miljødeklarationer for el; én for Østdanmark og én for Vestdanmark. Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse beregner Energinet.dk fra og med 2010 kun én samlet deklaration for Danmark. Retningslinjer for hvordan Energinet.dk beregner den årlige miljødeklaration for el er nærmere beskrevet i dette notat. Datagrundlaget til miljødeklarationen er beskrevet i afsnit 1, mens selve beregningsprincippet er beskrevet i afsnit 2. Miljødeklarationen for el bliver revisorpåtegnet. Revisorerklæringen kan findes på El-deklarationer Elhandlere skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen meddele deklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne i det forgangne kalenderår. Elhandlere skal enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Den individuelle deklaration benyttes ved mærkning af strøm med særlige miljøegenskaber, som fx vindmøllestrøm. For øvrige (almindelige) elleverancer skal elhandlere anvende den generelle deklaration, som specifikt er udarbejdet til formålet af Energinet.dk. Beregningsprincippet for el-deklarationerne er specificeret i særskilte retningslinjer på Til og med 2009 blev den generelle deklaration beregnet efter de samme principper som miljødeklarationen. Det er ikke længere tilfældet. Hvor miljødeklarationen opgør den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug benyttes den generelle deklaration som nævnt ved mærkning af elsalg til de elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. I modsætning til miljødeklarationen bliver den generelle deklaration derfor korrigeret for elleverancer baseret på individuelle deklarationer. Øvrige opgørelser over miljøbelastningen ved elforbrug Energinet.dk opgør også den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug i andre sammenhænge: - På kortet "Elsystemet lige nu" offentliggør Energinet.dk realtidsværdier for CO 2 -udledningen ved elforbrug ud fra driftsmålinger for elsystemet. - Som en service til eksterne aktører udarbejder Energinet.dk løbende CO 2 - prognoser for det kommende driftsdøgn ud fra planer i elmarkedet over forventet produktion, forbrug og udveksling med nabolandene. Ovenstående opgørelser anvender samme beregningsprincip som den årlige miljødeklaration for el. Den årlige miljødeklaration er dog baseret på et væsentligt mere nøjagtigt og omfattende datamateriale. Energinet.dk offentliggør desuden en årlig livscyklusbaseret varedeklaration for el, der også medtager miljøforhold ved udvinding og transport af brændsler til kraftværket og bygning, vedligehold og skrotning af de enkelte produktionsanlæg. Dok. 13/ /17

4 1. Datagrundlag for miljødeklarationen for el Datagrundlaget til beregning af miljødeklarationen for el kan opdeles i 4 delområder: 1. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i Danmark. 2. Timeværdier for elproduktion, -forbrug og -udveksling. 3. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet. 4. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i nabolandene. De enkelte dataområder er uddybet i de følgende afsnit. 1.1 Dansk elproduktion Data for den danske elproduktion er baseret på dataindsamlingen til Energinet.dk's årlige miljørapport og omfatter værksspecifikke data fra alle elproducerende anlæg i Danmark. Energinet.dk's registreringer af elproduktion er her suppleret ved, at der årligt indsamles data for værkernes varmeproduktion, brændselsforbrug, emissioner til luften og restprodukter. Til miljørapporten anmoder Energinet.dk alle producenter, der ejer et værk med en elkapacitet større end 5 MW og/eller en indfyret kapacitet større end 20 MW, om at indberette supplerende miljødata. Indberetningen omfatter miljødata for anlæg, som tilsammen står for over 92 % af den samlede termiske elproduktion i Danmark. For de resterende værker, som er mindre end de angivne indrapporteringsgrænser, foretager Energinet.dk en estimering af varmeproduktion, brændselsforbrug og øvrige miljøforhold. Til miljørapporten bliver elproducenterne i Danmark bedt om at indrapportere miljødata i form af brændselsforbrug, emissioner til luften af CO 2, SO 2, NO x, CH 4, N 2 O, CO og partikler samt produktionen af restprodukter. Fastsættelsen af emissioner til luften og restproduktmængder baseres grundlæggende enten på direkte målinger eller på estimater dannet ud fra en række standardfaktorer. Typisk indberetter centrale kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg målte værdier for udledningen af SO 2, NO x, CO (primært affaldsfyrede), partikler og produktionen af restprodukter. For større værker er CO 2 -udledningen ligeledes baseret på målinger af kulstofindholdet i brændslet. Emissioner og restprodukter, der hverken måles eller kendes af producenten ud fra værksspecifikke faktorer, beregnes af Energinet.dk ud fra værkernes brændselsforbrug og standardfaktorer. For en yderligere beskrivelse af datagrundlaget til Energinet.dk`s miljørapport henvises til et selvstændigt baggrundsdokument på under KLIMA OG MILJØ. Deklarationer for centrale og decentrale værker Ved beregningen af miljødeklarationen for el er den danske elproduktion opdelt i centrale værker, decentrale værker og vindmøller. Definitionen af centrale kraftværker er i denne sammenhæng defineret som kraftværker beliggende på "centrale kraftværkspladser". Alle øvrige værker (eksklusive vindmøller) betegnes som decentrale værker. Dok. 13/ /17

5 Decentrale værker har en anden miljøprofil end de centrale værker. Det skyldes forskelle i brændselsforbrug, virkningsgrad, forbrændingsteknologi og omfanget af røggasrensning. De centrale værker er overvejende kul- eller naturgasfyrede, men anvender i stigende grad biomasse som supplerende brændsel. De fleste decentrale værker anvender naturgas som brændsel, men der findes også decentrale værker baseret på affald, biomasse, biogas og olie. Tabel 1 viser gennemsnitsdeklarationer per produceret kwh el for centrale og decentrale værker i Danmark i Deklarationer for centrale og decentrale værker i Danmark i 2013 Emissioner til luft g/kwh Central Decentral CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,01 0,84 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,006 0,009 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,08 0,08 NO x (Kvælstofilter) 0,25 0,76 CO (Kulilte) 0,16 0,36 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,01 0,13 Partikler 0,03 0,01 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 23,4 0,8 Kulslagge 7,4 0,02 Afsvovlingsprodukter 10,6 0,1 Slagge (affaldsforbrænding) - 57,4 RGA (røggasaffald) - 9,3 Bioaske 1,3 1,7 Brændsler g/kwh Kul Olie 2 2 Naturgas Biobrændsler Affald Note: Følgende værker betegnes her som centrale: Amagerværket, Avedøreværket, Asnæsværket, Enstedværket, Esbjergværket, Fynsværket, H.C. Ørstedsværket, Herningværket, Kyndbyværket, Masnedøværket, Nordjyllandsværket, Randers Kraftvarmeværk, Rønneværket, Skærbækværket, Stigsnæsværket, Studstrupværket og Svanemølleværket. Tabel 1 Deklarationer for el ab værk, 125 %-metoden. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at anvende 125 % -metoden til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Denne metode antager, at varmen er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. I Tabel 1 er deklarationerne således opgjort ud fra 125 %- metoden. Problemstillingen med fordeling af miljøbelastningen mellem el og kraftvarme er desuden beskrevet i afsnit 2.1. Dok. 13/ /17

6 Restproduktfaktorer Restprodukter er fællesbetegnelsen for faste affaldsfraktioner, der dannes dels som forbrændingsrest, dels opstår ved rensning af røggasserne for sure gasser og partikler. Restprodukter fra den danske elproduktion er som nævnt baseret på dataindsamlingen til Energinet.dk's miljørapport. Energinet.dk anvender derudover brændselsspecifikke restproduktfaktorer til at estimere restproduktmængder fra forbruget af kul, affald og biomasse ved elproduktionen i nabolandene. De anvendte restproduktfaktorer ved udarbejdelsen af miljødeklarationen for 2013 er vist i Tabel 2. Værdierne er baseret på et gennemsnit for danske kraftværker i Restproduktfaktorer Brændsel Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (affaldsforbrænding) kg/gj RGA (røggasaffald) Kul 3,9 1,2 1, Træ/halm ,4 Affald ,4 2,8 - Tabel 2 Emissionsfaktorer for restprodukter. Bioaske 1.2 Timemiddelværdier for elsystemet Ved opgørelsen af miljødeklarationen for el korrigerer Energinet.dk den danske elproduktion for udvekslingen af el med naboområderne. Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for produktion, forbrug og udveksling for det danske elsystem. De anvendte timeværdier er baseret på data fra Energinet.dk's PANDA-afregningssystem og er offentligt tilgængelige som markedsdata via under EL/Engrosmarked. Til brug for beregningen af miljødeklarationen anvender Energinet.dk følgende markedsdata: - Fysisk udveksling på overføringsforbindelserne, MWh/h: DK-Vest og Norge; DK-Vest og Sverige; DK-Vest og Tyskland; DK-Øst og Sverige; DK-Øst og Tyskland. - Produktion og forbrug, MWh/h (separat for Øst- og Vestdanmark): Central produktion; Decentral produktion; Vindproduktion; Bruttoforbrug. Markedsdataene på Energinet.dk's hjemmeside følger ikke helt definitionen af centrale værker, som angivet i Tabel 1. Inden udførelsen af korrektionen for udveksling foretages derfor en korrektion af ovenstående grunddata for centrale og decentrale værker, så der er overensstemmelse med definitionen af centrale værker i afsnit 1.1. Dok. 13/ /17

7 1.3 Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet Miljødeklarationen for el medtager udover miljøforhold ved produktion af el også miljøpåvirkninger ved transport af el ud til slutkunderne. Følgende miljøpåvirkninger fra transporten af el indregnes i miljødeklarationen: - Tab i transmissionsnettet. - Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet. - Tab i distributionsnettet. Energinet.dk registrerer energitabet i transmissionsnettet og indsamler desuden data for udledningen af SF 6 -gas. Energinet.dk har derimod ikke et præcist kendskab til tabet i distributionsnettet. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet er beskrevet nedenfor, mens princippet for indregning af distributionstab er vist i afsnit 2.2. Nettab i transmissionsnettet En oversigt over nettabet i transmissionsnettet i Danmark i 2013 fremgår af Tabel 3. Tabet i transmissionsnettet er her opgjort absolut i GWh og relativt i % i forhold til elforbruget i Danmark. Tab i transmissionsnettet i 2013 Enhed Danmark i alt Elforbrug i Danmark (inkl. nettab) GWh Nettab i transmissionsnet GWh 852 Nettab i transmissionsnet % 2,5 Tabel 3 Nettab i transmissionsnettet i Danmark i Opgørelsen i Tabel 3 omfatter tabet i det overordnede højspændingsnet over 100 kv, inklusive tab på udlandsforbindelserne og Storebæltsforbindelsen. Særligt omfatter transmissionstabet halvdelen af tabet i jævnstrømsforbindelserne mellem Jylland og Norge og mellem Jylland og Sverige. Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber i Danmark anvender SF 6 - gas (svovlhexafluorid) i højspændingskomponenter over 100 kv. SF 6 er en væsentligt kraftigere drivhusgas end CO 2 og kan omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen (i vægt) med en ækvivalensfaktor på Udledningen af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Danmark i 2013 fremgår af Tabel 4. Udledningen af SF 6 -gas er her opgjort absolut i ton og relativt i g/kwh i forhold til elforbruget i Danmark (ab transmission). Udledning af SF 6 -gas i 2013 Enhed Danmark i alt Total SF 6-gas udledt kg 188 SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent ton SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent g/kwh el 0,13 Tabel 4 Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Dok. 13/ /17

8 1.4 El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Til brug for udarbejdelsen af miljødeklarationen for el beregner Energinet.dk deklarationer for el importeret fra Sverige, Norge og Tyskland. Importdeklarationerne beregnes på baggrund af gennemsnitsværdier fra elproduktionen i de pågældende lande. Der anvendes generelt den nyeste og bedst tilgængelige statistik, og der gøres en række antagelser for at sikre, at gennemsnitsemissionen kan opgøres så tæt på den danske opgørelse som muligt. I Tabel 5 er angivet de importdeklarationer for Sverige og Tyskland, der er anvendt ved opgørelsen af miljødeklarationen for Importeret el fra Norge er primært baseret på vandkraft og anses derfor som værende uden emissioner. Importdeklarationer Sverige Tyskland Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,02 0,11 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,007 0,013 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,04 0,29 NO x (Kvælstofilter) 0,08 0,45 CO (Kulilte) 0,22 0,21 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,02 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 0,1 6,2 Kulslagge 0,02 1,9 Afsvovlingsprodukter 0,02 2,7 Slagge (affaldsforbrænding) 1,1 - RGA (røggasaffald) 0,2 - Bioaske 0,2 0,3 Radioaktivt affald (mg) 0,8 0,3 Brændsler g/kwh Kul 0,5 53,5 Olie 0,5 2,2 Naturgas 0,6 20,8 Biobrændsler 11,0 14,8 Affald 6,0 - Atomkraft (mg uran) 1,1 0,5 Brunkul Øvrigt brændsel 4,8 3,3 Tabel 5 Deklarationer for el importeret fra Sverige og Tyskland. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget for importdeklarationerne for henholdsvis Sverige og Tyskland kan ses i de efterfølgende afsnit. Dok. 13/ /17

9 Sverige Den svenske elproduktion og emissionen fra denne er senest opgjort for I den svenske statistik fra Naturvårdsverket [Ref. 1] er emissionerne opgjort samlet for både el- og varmesektoren, som angivet i Tabel 6. Emissioner fra den svenske el- og varmesektor 2012 Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Tabel 6 Emissioner fra den svenske el- og varmesektor i Energinet.dk estimerer herefter emissionerne fra elsektoren ud fra brændselsforbruget til elproduktion, der er baseret på data fra Statistiska Centralbyrån [Ref. 2]. CO 2 -emissionen er kun brændselsafhængig og kan derfor beregnes på baggrund af det anvendte brændselsforbrug. Til CO 2 -beregningen er der anvendt de emissionsfaktorer, som er oplyst i den svenske statistik fra Naturvårdsverket [Ref. 1]. De øvrige emissioner afhænger både af brændselstypen og elproduktionsteknologien. Det er derfor antaget, at de øvrige emissioner for elsektoren udgør samme andel af de samlede emissioner fra el- og varmesektoren, som tilfældet er for den beregnede CO 2 -emission. Nøgletal for elproduktionen i Sverige for 2012 er angivet i Tabel 7. Nøgletal for elproduktionen i Sverige for 2012 Samlet brændselsforbrug (Ekskl. A-kraft) PJ 76 Samlet brændselsforbrug (Inkl. A-kraft) PJ 723 Elproduktion TWh 166 Emissioner til luft Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Brændselsforbrug PJ Kul 2 Olie 3 Naturgas 5 Biobrændsler 27 Affald 11 Atomkraft 647 Øvrigt brændsel 27 Tabel 7 Nøgletal for den svenske elproduktion i Dok. 13/ /17

10 Tyskland Statistikken for den tyske elproduktion og emissionen fra denne er senest opgjort for Importdeklarationen for Tyskland bliver beregnet af Energinet.dk efter de samme principper, som er angivet i afsnittet om den svenske statistik. I den tyske statistik fra Umweltbundesamt er emissionerne opgjort samlet for både el- og varmesektoren [Ref. 3], mens brændselsforbruget til elproduktion er baseret på data fra BMWi [Ref. 4]. Datagrundlaget for den tyske deklaration fremgår af Tabel 8 og Tabel 9. Emissioner fra den tyske el- og varmesektor 2012 Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Tabel 8 Emissioner fra den tyske el- og varmesektor i Nøgletal for elproduktionen i Tyskland for 2012 Samlet brændselsforbrug (Ekskl. A-kraft) PJ Samlet brændselsforbrug (Inkl. A-kraft) PJ Elproduktion TWh 629 Emissioner til luft Ton CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Brændselsforbrug PJ Kul Olie 60 Naturgas 564 Biobrændsler 137 Affald Atomkraft Øvrigt brændsel 87 Tabel 9 Nøgletal for den tyske elproduktion i Dok. 13/ /17

11 Restprodukter Som det fremgår af Tabel 5 medtager importdeklarationerne ligeledes oplysninger om produktionen af restprodukter. Restproduktmængderne fra kul, affald og biomasse er estimeret af Energinet.dk ud fra brændselsspecifikke restproduktfaktorer, jævnfør afsnit 1.1. Opgørelsen af restprodukter fra atomkraft er beskrevet i det følgende. For de svenske atomkraftværker er det muligt at indhente oplysninger fra atomkraftværkernes miljørapporter, som opgjort i Tabel 10. Nøgletal for svenske atomkraftværker i 2012 Ton uran Forsmark Ringhals Oskarshamn Barsebäck Total Forbrug af kernebrændsel Anvendt kernebrændsel til CLAB Note [1]: Centralt Lager for Anvendt Kernebrændsel, deponi af højaktivt kernebrændsel. Tabel 10 Nøgletal fra svensk atomkraft i Tabel 10 opgør både forbruget af kernebrændsel (uran) og mængden af højradioaktivt affald. Værkerne oplyser også om mængden af middelradioaktivt og lavradioaktivt affald samt radioaktivt metalskrot dog med forskellig detaljeringsgrad. Mængderne af disse affaldsgrupper fluktuerer meget fra år til år, afhængigt af om værkerne i løbet af året har været lukket ned for vedligeholdelse. Mellemradioaktivt affald består hovedsageligt af filtermassen fra de ionbyttere, som anvendes til at rense vandet i reaktorsystemet. Lavradioaktivt affald kan bestå af en lang række ting, som er blevet anvendt på atomkraftværket herunder arbejdstøj. Mængden af højradioaktivt affald per produceret kwh el fra et gennemsnitligt svensk atomkraftværk i 2012 kan på denne baggrund opgøres til 2,1 mg/kwh. For Tyskland er det ikke muligt at finde tilsvarende oplysninger, hverken for enkelte værker eller for tysk atomkraft som helhed. Data herfra er derfor ligeledes baseret på de svenske data. Med udgangspunkt i de svenske nøgletal har de tyske atomkraftværker i 2012 brugt 289 ton kernebrændsel og produceret 213 ton højradioaktivt affald. Dok. 13/ /17

12 2. Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Den årlige miljødeklaration for el opgør den miljøbelastning, som forbruget af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. Beregningen af miljødeklarationen omfatter overordnet set 4 trin: 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug: Indledningsvist korrigerer Energinet.dk den danske produktion for udvekslingen af el med nabolandene. Resultatet er en fordeling af det danske forbrug opdelt på central, decentral, vind, Norge, Sverige og Tyskland. 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion: Ud fra produktionsfordelingen af elforbruget og deklarationer for centrale værker m.m. opgøres en dansk gennemsnitsdeklaration (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet: Her korrigerer Energinet.dk miljødeklarationen for miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet i form af nettab og udledningen af SF 6 -gas. 4. Tab i distributionsnettet: I 4. og sidste trin indregnes tabet i distributionsnettet. I afsnit 2.4 er der angivet et eksempel på beregning af miljøpåvirkningen ved elforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljødeklarationen er der tre væsentlige metodemæssige forhold: - Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme. - Korrektion for nettab. - Korrektion for import/eksport. Metoderne er kort beskrevet i de følgende afsnit. 2.1 Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Størstedelen af den danske elproduktion sker på anlæg med samproduktion af el og varme. De miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at benytte 125 %-metoden til fordeling af miljøpåvirkningerne mellem el og varme. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. Af hensyn til elkunder og virksomheder, der har behov for at kunne sammenligne miljøpåvirkningerne ved elforbrug med andre virksomheder eller miljødeklarationer, der ikke anvender 125 % -metoden, offentliggør Energinet.dk også miljødeklarationer for el beregnet efter 200 %-metoden samt to andre hyppigt anvendte metoder: Energi-indholdsmetoden og energikvalitetsmetoden. Dok. 13/ /17

13 2.2 Korrektion for nettab El transporteres gennem højspændingsnettet fra produktionen på et kraftværk til forbrug hos slutkunden. Nettabet er et udtryk for den mængde energi, der tabes ved transport af elektricitet i nettet. Det betyder, at kraftværkerne skal producere en vis mængde elektricitet mere end der ender ude hos kunderne. Elnettet er opdelt i et transmissionsnet og et distributionsnet. Miljødeklarationen skal korrigeres for tabet i både transmissions- og distributionsnettet. Energinet.dk offentliggør som udgangspunkt en miljødeklaration, der er beregnet for den el, der aftages fra transmissionsnettet. Det vil sige, at energitabet i transmissionsnettet allerede er indregnet, jævnfør afsnit 1.3. Alle forbrugere aftager imidlertid el fra distributionsnettet. Energitabet i distributionsnettet varierer geografisk, og der kan være markant forskel mellem netvirksomheder, der fortrinsvis forsyner byområder eller landdistrikter. Energinet.dk anbefaler, at der korrigeres for nettab i distributionsnettet ved at indhente oplysninger om nettabets størrelse fra det aktuelle netselskab. Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes, foreslår Energinet.dk, at der anvendes en gennemsnitsværdi på 5 %. Et eksempel på indregning af tab i distributionsnettet er vist i Tabel 11. Eksempel på indregning af tab i distributionsnettet En virksomhed ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledning af CO 2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har et årligt elforbrug på kwh. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at nettabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi. I Energinet.dk's Miljødeklaration ses, at CO 2-emissionen i 2013 var på 358 g/kwh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO 2-udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95 herved medtages nettabet i distributionsnettet. Dette svarer til en udledning i 2013 på: kwh * 358 g/kwh/0,95 = 38 ton CO 2 Tabel 11 Eksempel på indregning af distributionstab. 2.3 Korrektion for import/eksport Ved opgørelsen af den årlige miljødeklaration for el er forbrugeren eller salget af el i fokus. Den strøm, der leveres hos forbrugeren, er en blanding af el, der er produceret i Danmark og i udlandet. Ved beregningen af miljøbelastningen ved elforbrug er der derfor behov for at korrigere den danske produktion for udvekslingen af el med naboområderne. I dette afsnit gøres rede for metodegrundlaget for at korrigere for import og eksport af el. Elsystemet i Danmark og systemafgrænsning Det danske elsystem består af et vestdansk elsystem omfattende Jylland, Fyn og tilhørende øer og et østdansk elsystem omfattende Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og tilhørende øer. Det vestdanske elsystem er synkront med det europæiske kontinentale net, og det østdanske elsystem er synkront med det nor- Dok. 13/ /17

14 diske net. Fra efteråret 2010 har de to danske systemområder desuden været forbundet med en HVDC-forbindelse (jævnstrøm) over Storebælt. Transmissionsnettet i Danmark er forbundet til elsystemer i udlandet. Det østdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Sverige og en HVDCforbindelse (Kontek) til Tyskland. Det vestdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Tyskland og HVDC-forbindelser til Norge (Skagerrak) og Sverige (Kontiskan). Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse har Energinet.dk fra og med 2010-deklarationen besluttet kun at beregne én samlet deklaration for Danmark. I relation til opgørelsen af udvekslingen af el med nabolandene er det i den forbindelse besluttet kun at se på udvekslingen per land og ikke per forbindelse. En time med eksport fra Vestdanmark til Sverige på 100 MWh og en samtidig import fra Sverige til Østdanmark på 300 MWh indgår således i korrektionsberegningerne som en import fra Sverige til Danmark på 200 MWh. Korrektionsmetode for miljødeklarationen for el Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for det danske elsystem. Det vil sige, at der helt ned i den enkelte time korrigeres for om der er overskuds- eller underskudsproduktion i Danmark. Resultatet af udvekslingskorrektionen er en produktionsfordeling af det danske elforbrug - dvs. en opgørelse af i hvilket omfang det danske elforbrug er dækket af hhv. central produktion, decentral produktion, vindkraft og importeret el fra Norge, Sverige og Tyskland. Ved opgørelsen af produktionsfordelingen af miljødeklarationen aggregerer Energinet.dk de enkelte timeværdier til et årsgennemsnit. Udvekslingskorrektionen udføres for Danmark som helhed ved først at allokere den danske produktion til det danske forbrug. Hvis den indenlandske produktion er større end forbruget, eksporteres den overskydende produktion til udlandet. Eksporten bliver dækket af dansk gennemsnitsproduktion (aktuel fordeling af central, decentral og vind i den enkelte time). I tilfælde af, at produktionen er mindre end forbruget, dækkes produktionsunderskuddet af importeret el. Nettoimporten bliver fordelt på de enkelte lande i forhold til deres bidrag til den samlede import. I en time med nettoeksport svarer miljøbelastningen fra elforbruget i Danmark til den gennemsnitlige miljøbelastning fra elproduktionen i Danmark. Kun i timer med nettoimport vil importeret el fra nabolandene således indgå det danske forbrug. Tilfældet med nettoimport kan nemmest forklares ud fra et timeeksempel med import fra Norge på 600 MWh, import fra Sverige på 300 MWh og eksport til Tyskland på 300 MWh. Nettoimporten på 600 MWh, der bidrager til at dække det danske elforbrug, bliver i dette tilfælde fordelt med 400 MWh fra Norge (andel på 600/900) og 200 MWh fra Sverige (andel på 300/900). I bilag 1 er metoden til udvekslingskorrektion illustreret med to beregningseksempler: én med nettoimport og én med nettoeksport. I afsnit 2.4 er angivet et samlet eksempel på beregningen af miljødeklarationen for Dok. 13/ /17

15 2.4 Beregningseksempel I Tabel 12 er vist et eksempel på beregning af miljøbelastningen ved forbrug af én kwh el. Eksempel på beregning af miljødeklarationen for el Med udgangspunkt i opgørelsen af CO 2-udledningen per kwh el i 2013 vises i det følgende princippet for beregningen ved af miljøpåvirkningen ved elforbrug i Danmark. De væsentligste datainput for 2013 er vist herunder: Datainput (Datakilder er angivet i parentes): Elforbrug (inkl. nettab): Tab i transmissionsnettet: CO 2-udledning fra centrale værker: CO 2-udledning fra decentrale værker: CO 2-udledning fra svensk el: CO 2-udledning fra tysk el: CO 2-udledning fra vindkraft og norsk el: 34,1 TWh 2,5 % 612 g/kwh 308 g/kwh 39 g/kwh 491 g/kwh 0 g/kwh (Tabel 3) (Tabel 1) (Tabel 1) (Tabel 5) (Tabel 5) 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug i 2013 Ud fra timeværdier for elsystemet beregnes indledningsvist produktionsfordelingen af det danske elforbrug i Årsgennemsnittet for 2013 kan ses nedenfor til venstre. Til sammenligning var den danske elproduktion i 2013 (32,9 TWh) fordelt med 51 % fra centrale værker, 14 % fra decentrale værker og 35 % fra vindmøller. Nedenfor til højre er ligeledes angivet brændselsfordelingen af det danske elforbrug i Produktionsfordeling 2013 Brændselsfordeling 2013 Central Decentral 3% 5% 4% 47% Kul og brunkul Naturgas 14% 1% 2% 38% Vind Norge Sverige 29% Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas 35% Olie Tyskland 12% Atomkraft 10% 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion I næste trin beregnes emissioner til luften, restproduktmængder og brændselsforbrug per kwh el uden hensyntagen til nettab. Energinet.dk udfører denne beregning ved at gange ovenstående produktionsfordeling med deklarationer for de enkelte produktionstyper. På denne baggrund kan CO 2-udledningen ved elforbrug i Danmark opgøres til 349 g/kwh (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet Herefter indregnes miljøpåvirkningerne fra transmissionsnettet. Miljødeklarationen korrigeres for nettabet i transmissionsnettet ved at dividere værdierne ab værk fra trin 2 med 0,975. Udledning af SF 6-gas indgår ikke i beregningen af CO 2-udledningen per kwh. Dette bidrag indregnes kun i opgørelsen af den samlede emission af drivhusgasser per kwh el. 4. Tab i distributionsnettet Jf. afsnit 2.2 indregnes afslutningsvist et estimeret tab i distributionsnettet på 5 %. CO 2- emissionen inklusive nettab kan således bestemmes til 377 g/kwh. Tabel 12 Beregningseksempel ud fra 2013-data, 125 % -metoden. Dok. 13/ /17

16 3. Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Nettoimport til Danmark Jylland/Sverige Import: 340 MWh Fra Norge: Fra Sverige: Fra Tyskland: Samlet import: MWh MWh MWh MWh Jylland/Norge Nøgletal for Danmark Nettoimport: MWh Import: MWh Centrale værker: MWh Fordeling af dansk forbrug Decentrale værker: 400 MWh Central: MWh (42 %) Vindmøller: 300 MWh Decentral: 400 MWh (13 %) Elforbrug: MWh Vind: 300 MWh (10 %) Norge: 1.120*(1.005/2.495) : 451 MWh (14 %) Sverige: 1.120*(1.490/2.495) : 669 MWh (21 %) Sjælland/Sverige Tyskland: 0 MWh (0 %) Import: MWh Fordeling af eksport Central: 0 MWh (0 %) Decentral: 0 MWh (0 %) Jylland/Tyskland Sjælland/Tyskland Vind: 0 MWh (0 %) Eksport: 925 MWh Eksport: 450 MWh Norge: 554 MWh (40 %) Sverige: 821 MWh (60 %) Tyskland: 0 MWh (0 %) Figur 1 Udvekslingskorrektion i en time med nettoimport (negative værdier er eksport). Nettoimport til Danmark Jylland/Sverige Eksport: 370 MWh Fra Norge: Fra Sverige: Fra Tyskland: Nettoimport: 570 MWh -355 MWh -265 MWh -50 MWh Jylland/Norge Import: 570 MWh Jylland/Tyskland Eksport: 770 MWh Nøgletal for Danmark Centrale værker: MWh Decentrale værker: MWh Vindmøller: 950 MWh Elforbrug: MWh Sjælland/Sverige Import: 15 MWh Sjælland/Tyskland Import: 505 MWh Fordeling af dansk forbrug Produktion i DK: MWh Central: 2.975*(1-50/5.500) : MWh (54 %) Decentral: 1.575*(1-50/5.500) : MWh (29 %) Vind: 950*(1-50/5.500) : 941 MWh (17 %) Norge: 0 MWh (0 %) Sverige: 0 MWh (0 %) Tyskland: 0 MWh (0 %) Fordeling af eksport Central: 27 MWh (4 %) Decentral: 14 MWh (2 %) Vind: 9 MWh (2 %) Norge: 570 MWh (92 %) Sverige: 0 MWh (0 %) Tyskland: 0 MWh (0 %) Figur 2 Udvekslingskorrektion i en time med nettoeksport (negative værdier er eksport). Dok. 13/ /17

17 4. Referencer Ref. 1 El-, gas- och fjärrvärmeförsörjningen 2012 (preliminära uppgifter), Statistiska Centralbyrån, 2013 Ref. 2 Naturvårdsverket. Sveriges rapportering til EU pr. 14. januar 2014: Ref. 3 Umweltbundesamt. Tysklands rapportering til EU pr. 15. januar 2014: Ref. 4 BMWi. Energiedaten, Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie, 2014: Dok. 13/ /17

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Energinet.dk's deklarationer for el

Energinet.dk's deklarationer for el Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration

Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration Til Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af den generelle deklaration for kalenderåret

Læs mere

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer

Læs mere

Miljørapport 2008. for Energinet.dk

Miljørapport 2008. for Energinet.dk Miljørapport 2008 Miljørapport 2008 for Energinet.dk Miljørapport 2008 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2.500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf.

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Miljøplan 2004 1 Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Dato: 24. marts 2004 Sag nr.: 5109 Dok nr.: 182653 Ref.: LN-KBE/LIL Omslag og illustrationer: Franck Wagnersen Foto: Jørgen Schytte Wave Dragon Eltra

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5

Indhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 Miljørapport 2006 Indhold 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 2. Miljødeklaration for el 6 2.1 Miljødeklarering af el

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 Til Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 24. april 2013 CFN/CGS Dok. 101365/13, Sag 12/1967 1/28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljørapporten... 4 1.1 Miljødata for dansk

Læs mere

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5 Miljørapport 2010 Indhold Miljørapport 2010 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1500 stk. Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades

Læs mere

Miljørapport for Energinet.dk

Miljørapport for Energinet.dk Miljørapport 2007 Miljørapport 2007 for Energinet.dk Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 2500 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Fjordvejen 1-11 7000 Fredericia

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Miljørapport Baggrundsrapport

Miljørapport Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Rapport nr. [xx xx xx xx] Rev. nr. [xx xx xx xx] Baggrundsrapport til Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1 Rapporten

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015

HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015 HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015 CO2-opgørelse for 2015 Side 2 INDLEDNING Sweco afgav i januar 2016 tilbud på udarbejdelse af en CO 2-opgørelse for Helsingør Kommune for 2015. Udgangspunkt

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 2002 Miljøberetning 2002 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon: 4487 3200 Den kan også downloades

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Forord. Lovgivningsmæssige rammer

Forord. Lovgivningsmæssige rammer Miljøberetning 21 Miljøberetning 21 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 275 Ballerup Telefon: 4487 32 Den kan også downloades på www.elkraftsystem.dk

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen

Læs mere

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/16004 Varme Sagsbehandler: MEL/ Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Resumé 1. DONG Energy Thermal Power A/S (DONG Energy),

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 24. juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 3 5. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Miljøberetning 2000 1 Miljøberetning 2000

Miljøberetning 2000 1 Miljøberetning 2000 Miljøberetning 2000 1 Miljøberetning 2000 Miljøberetning 2000 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1.000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon 44 87 32 00

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT

METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT Metode- og datagrundlag til Miljørapport 1/1 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk VAT no. 28 98 06 71 METODE- OG DATAGRUNDLAG TIL MILJØRAPPORT Dato:

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

ANALYSE AF VINDKRAFT I DANSK ELFORSYNING 2005 OG 2006

ANALYSE AF VINDKRAFT I DANSK ELFORSYNING 2005 OG 2006 ANALYSE AF VINDKRAFT I DANSK ELFORSYNING 25 OG 26 Udarbejdet af Techconsult 1 på vegne af Reel Energi Oplysning (REO) Dækningsgrad som funktion af vindproduktion, pr. måned 25 Dækningsgrad, % af elforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Forord. Publikationen indeholder en temaartikel, der beskriver den nye CO 2 -kvoteregulering.

Forord. Publikationen indeholder en temaartikel, der beskriver den nye CO 2 -kvoteregulering. Forord Dansk Elforsyning Statistik 2003 har til formål at bringe indbyrdes sammenlignelige opgørelser, som kan belyse den seneste udvikling i dansk elforsyning. Publikationen tager udgangspunkt i den nye

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035 April 2013 16. april 2013 CHR/CHR Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Økonomiske nøgletal... 3 3. Brændselspriser... 4 4. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere