DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

Transkript

1 NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger tættere på den økonomiske udvikling i eurozonen end i nogen ikke- euro- lande. Det viser nye beregninger af den økonomiske korrelation, som Tænketanken EUROPA har gennemført. Den tætte sammenhæng mellem Danmark og eurozonen skyldes dels fastkurspoli- tikken, dels at dansk økonomi er vældig eksponeret mod EU. Over 70 pct. af den samlede danske vareeksport går til EU og EU- lande gennemfører flere direkte investeringer i Danmark. Dertil kommer, at den finansielle sektor i Danmark er stærkt eksponeret mod EU- lande. Vækst i dansk eksport er godt, uanset hvortil varerne afsættes. Et opsving i EU har dog den fordel, at et bredt udsnit af danske virksomheder har særlig godt fat i det europæiske marked. Det kræver derfor større vækst på fjernmarkeder end inden for EU, at løfte dansk økonomi, hvilket er med til at øge den europæiske økonomis betydning for Danmark. En økonomi som den britiske er blevet mere perifer i det europæiske samarbejde og dermed mindre vigtig for Danmark. Mens det var vigtigt for Danmark at følge briterne ind i det europæiske samarbejde i 1972, er der ikke noget, der tyder på, at det skulle være lykken for Danmark at følge med ud igen, hvis det kommer så vidt for Storbritannien. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Dansk økonomi følger udviklingen i eurozonen i mod- og medgang. Korre- lationen mellem Danmark og eurozonen er 86 pct., hvilket er højere end noget land uden for euroen. Danmarks eksponering er stor mod Europa målt på vareeksport, tjene- stebalancen, på direkte udenlandske investeringer og på den finansielle eksponering. Den samlede eksponering mod EU undervurderes ofte, fordi man neglige- rer de såkaldte andenordenseffekter. Til gengæld overvurderes vareeksporten uden for EU ofte, idet denne har oplevet en relativ høj økonomisk vækst. Et europæisk opsving er særligt gavnligt for dansk økonomi, fordi et bredere udsnit af danske virksomheder eksporterer til EU. Storbritanniens økonomiske betydning for dansk økonomi er mere end havleret siden indtrædelsen i det europæiske samarbejde i

3 Danmark følger Europa i med- og i modgang. Sådan er de økonomiske fakta. Mens finansloven for 2015 handler om blot 0,3 pct. af det samlede offentlige budget, og finanseffekten ikke er større end minus 0,1 pct. af BNP, udgør eksport knap 54 pct. af Danmarks BNP, og godt 60 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester går til EU. Derfor har det også stor betydning for Danmark, hvordan den økonomiske politik i EU bliver forvaltet. Det gælder f.eks. kommissionsformand Jean Claude- Junckers investeringsplan, der forventes at løfte Europas BNP med 0,3-0,5 pct. Det gælder de såkaldte kvantitative lempelser, som ECB i øjeblikket gennemfører. Og det gælder ikke mindst kravene om flere økonomiske reformer i det enkelte medlemslande. Initiativer som disse kan have væsentlig større betydning for dansk økonomi og for skabelsen af dansk vækst og arbejdspladser end den hjemlige finanslov. I en længere årrække har udviklingen i dansk og europæisk økonomi fulgt hinanden ganske tæt. Det viser, at dansk økonomi skal ses i en europæisk kontekst det er sjældent nok udelukkende at have de nationale briller på. Danmark bliver f.eks. påvirket, hvis der er uro i den finansielle sektor i Portugal, hvis statskassen i Grækenland er tom, eller hvis Frankrig ikke gennemfører de nødvendige reformer. Derfor kan Danmark ikke isolere sig. I stedet bør Danmark søge indflydelse og være så tæt på kernen i Europa som muligt. Danmark følger Europas op- og nedture Overordnet set følger de danske konjunkturer de europæiske tæt. Det skyldes formentlig to forhold. For det første er vores økonomi eksponeret både via eksporten og finansielt mod Europa. For det andet har Danmark valgt at lade sin økonomi være bundet tæt op ad den europæiske via fastkurspolitikken. Danmark importerer således den inflationære udvikling og dermed trendvæk- sten fra Europa. Se figur 1 på næste side. 3

4 Figur 1. I med- og modgang Årlig vækst i eurozonen og i Danmark i real BNP, pct Eurozone Danmark Kilde: Eurostat Danmarks nært beslægtede forhold til eurozonen følger både i op- og nedgangs- tider. Danmark har således været en af den europæiske nedtur, men har også udsigt til at få del i et kommende opsving. Europa- Kommissionen har netop offentliggjort en prognose for europæisk økonomi, hvor der forventes en vækst på hhv. 1,5 og 1,9 pct. i eurozonen. I prognosen ligger Danmark på linje med det gennemsnitlige EU- land. Der forventes således en vækst på hhv. 1,8 og 2,1 pct. Siden 2000 og frem til i dag har korrelationen mellem dansk og europæisk økonomi (opgjort som eurozonen) været 85 pct. Dvs. at 85 pct. af de bevægelser, der sker i dansk økonomi, kan forklares med bevægelser, der skyldes udviklin- gen i Europa. Figur 2. Danmark korrelerer mest med eurozonen Korrelationskoefficient mellem årligvækst i BNP faste priser i Danmark og det angivne land, pct. Korrelation i den økonomiske vækst ( ) Eurozonen 85 Sverige 77 UK 70 Norge 52 USA 83 Kina 29 Kilde: Eurostat, OECD, IMF og Tænketanken EUROPA. Man kan diskutere kausaliteten, men givet Danmark er et lille land, er det formentlig i højere grad Europa, der påvirker Danmark, end omvendt. Til 4

5 sammenligning er korrelationen mellem Danmark og Sverige 77 pct. fra 2000 og frem. Her er det imidlertid en væsentlig pointe, at korrelationen har været aftagende over tid. Korrelationen mellem Danmark og Norge er forholdsvis svag, mens korrelatio- nen mellem USA og Danmark også er forholdsvis høj. Lidt overraskende er den danske og amerikanske økonomi tættere korreleret end den europæiske og den amerikanske økonomi. I forhold til sammenhængen mellem den amerikanske økonomi skal man imidlertid holde in mente, at der her er en tidsmæssig forskydning i sammenhængen, hvor der er en tendens til at den amerikanske økonomi konjunkturmæssigt er foran den europæiske. Danmarks tilknytning til Sverige og Storbritannien bliver ofte fremhævet i debatten om dansk økonomis forbundenhed med det øvrige Europa. Det skal specielt ses i lyset af, at Sverige og Storbritannien har haft en højere økonomisk vækst end Danmark og eurozonen de sidste par år. En stor del af denne vækst skyldes imidlertid indvandring. Ser man på den økonomiske vækst målt pr. indbygger, er Storbritannien ikke noget godt eksempel, mens Sverige trods alt har foretaget et vist catch- up ift. Danmark. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at relative målinger er følsomme i forhold til niveauet. Figur 3. Vækstraterne er ikke så forskellige målt pr. indbygger Årlig realvækst per. indbygger Eurozonen Danmark Sverige Storbritannien Kilde: Eurostat EU er Danmarks vigtigste eksportmarked Hvis man kigger på enkelte lande, er Danmarks vigtigste samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Norge. Betragter man imidlertid det indre marked som ét 5

6 enkeltstående marked, er det uden tvivl Danmarks vigtigste samhandelspartner, og dansk økonomi er via varehandlen ganske eksponeret mod Europa. Dansk eksport til EU udgør således 71,8 pct. af den samlede eksport. Dertil kommer, at flere lande, der ikke har indført euro, men som er blandt Danmarks væsentligste samhandelspartnere, er højt eksponeret mod eurozonen. Det gælder Norge, Sverige og Storbritannien. Omkring 40,6 pct. af den norske eksport går til eurozonen, mens det gælder cirka halvdelen af eksporten i henholdsvis Sverige og Storbritannien. Det er med til at øge Danmarks ekspone- ring mod eurozonen, om end denne eksponering indirekte, eller det man kan kalde en andenordenseksponering. Et økonomisk tilbageslag i eurozonen lande vil således ramme Danmark både direkte og indirekte. Ser man på enkeltlande, er Tyskland en meget væsentlig økonomi, idet Tyskland er et af de vigtigste samhandelslande for både Norge, Sverige, Storbritannien og Danmark. Det betyder, at Danmarks reelle ekspone- ring mod Tyskland er langt højere end, at 16 pct. af vores samlede eksport går til Tyskland. Figur 4. Tyskland vigtigst for dansk handel Dansk varehandel dekomponeret på lande, pct. andele Import, i alt 523 mia. kr. Eksport, i alt 587 mia. kr. Tyskland 20,0 Tyskland 16,1 Sverige 11,9 Sverige 11,1 Kina 7,6 Diskretioneret 9,9 Holland 7,3 Norge 7,0 Norge 5,8 Storbritannien 7,0 Storbritannien 4,6 USA 5,0 Italien 3,5 Holland 3,7 Polen 3,1 Frankrig 3,2 Frankrig 3,0 Kina 3,0 USA 3,0 Finland 2,6 Belgien 2,9 Polen 2,4 Kilde: Danmarks Statistik Et tilsvarende billede tegner sig, hvis man ser på handlen med tjenester. Tjenestehandlen er i dag på et noget lavere niveau end varehandlen, men udgør et større vækstpotentiale, da det forventes, at handel med tjenester vil komme til at fylde mere i økonomien fremadrettet. 6

7 Figur 5. EU-lande fylder godt i Danmarks tjenestebalance Dansk tjenestehandel dekomponeret på lande Indtægter fra tjenester mio. kr. i pct. USA ,2 Sverige ,9 Tyskland ,8 Norge ,0 Storbritannien ,0 Udgifter til tjenester mio. kr. i pct. Tyskland ,0 USA ,6 Sverige ,1 Storbritannien ,9 BRIK ,5 Kilde: Danmarks Statistik Af figuren ses det, at Danmark sælger flest tjenester til USA, dog stærkt forfulgt af de mere traditionelle samhandelslande som Sverige, Tyskland og Norge. I alt går 60 pct. af den samlede eksport af tjenester til EU- lande. Flere virksomheder har fat i Europa Dansk eksport har efter finanskrisen været i stor fremgang til ikke- europæiske lande som USA og Kina. Det er der flere forklaringer på. For det første har eksporten til disse lande historisk været på et lavt niveau, hvorfor den procent- vise vækst er taknemmelig. Derfor skal man også være påpasselig, når man sammenligner den procentvise vækst i USA og Kina med væksten i lande, med hvilke Danmark har en lang handelshistorik. For det andet har der været større økonomisk vækst uden for EU, hvorfor vilkårene for eksportvækst i denne periode har været bedre uden for Europa. Det ændrer imidlertid ikke ved, at hele fundamentet for dansk økonomi ligger i eksport til de øvrige EU- lande. Det kommer næppe til at ændre sig. Øget eksport er per definition godt, og det er i teorien underordnet, hvilket land, der eksporteres til. Men i forhold til at sætte gang i den danske økonomi, er det ikke helt ligegyldigt, hvorfra væksten kommer. Der er således en tendens til, at et opsving vil have større positiv effekt på dansk økonomi, hvis det kommer fra Europa, end hvis det kommer fra f.eks. Kina eller USA. Det skyldes, at langt flere brancher i dansk erhvervsliv har en fod indenfor på det europæisk marked, hvorimod det kun er udvalgte danske virksomheder, der har fat på markederne langt væk fra vores nærområder. 7

8 Dette er nemmest at eksemplificere. Tager man udgangspunkt i eksporten til henholdsvis Tyskland og USA, er eksporten mere bredt fordelt på alle varegrup- per, når man ser på eksporten til Tyskland. De vigtige sektorer i forhold til Tyskland er således fødevarer, energi, maskiner og industriprodukter. I 2013 fordelte vareeksporten til Tyskland sig med 27 pct. inden for maskiner og transport, 24 pct. fødevarer, 16 pct. færdigvarer, 12 pct. energi og råstoffer, 12 pct. halvfabrikata, 10 pct. pharma og kemikalier. Ser man på fordelingen af eksporten til USA er det især søtransport med 34 pct., pharma og medico med 19 pct., andre services end søtransport med 17,4 pct. og maskiner og instrumenter med 11 pct., der skal fremhæves. Søtransport er således en væsentlig spiller ligesom pharma og medico brancher præget af forholdsvis få danske virksomheder sammenlignet fødevarebranchen. I den forbindelse bør man også have in mente, at dansk erhvervsliv er præget af mange små og mellemstore virksomheder, for hvilke det kan være en stor opgave at operere på fjernmarkeder. Dertil kommer, at en række danske virksomheder rammer fjernmarkederne via det europæiske marked. Der er således også en slags andenrundeeffekter: Afsætter store tyske virksomheder flere produkter uden for EU, så gavner det også danske underleverandører. Herigennem får små og mellemstore danske virksomheder indirekte glæde eksport til de nye store vækstøkonomier. Storbritannien betyder mindre Da Danmark tråde ind i det såkaldte fællesmarked, var Storbritannien en vigtig samhandelspartner for Danmark, og eksporten til Storbritannien udgjorde mere end 20 pct. af den samlede danske eksport. Det har ændret sig ganske betydeligt. I dag ligger andelen på omkring 7 pct. Nok var det vigtigt, at Danmark fulgte Storbritannien med ind i det europæiske samarbejde i 1972, men der er derimod ikke noget, der tyder på, at det skulle være lykken for Danmark at følge med ud igen, hvis det kommer så vidt for Storbritannien. I debatten om Danmarks fastkurspolitik og ikke mindst i debatten om Danmarks tilknytning til EU anføres det undertiden, at Danmark burde gøre som Storbri- tannien eller Norge og få en løsere tilknytning til EU. Det vil imidlertid have store konsekvenser for dansk økonomi. 8

9 Storbritanniens økonomi er ganske afhængig af udviklingen i det øvrige Europa. USA aftager blot 12 pct. af den samlede britiske eksport, tyngden ligger ligesom for Danmark i Europa. Lande som Tyskland, Holland, Frankrig og Belgien aftager tilsammen knap en tredjedel af den samlede britiske eksport. Samlet går knap halvdelen af den britiske eksport til EU- lande. Storbritannien er således mindre eksponeret mod EU end Danmark, men dog stadigvæk stærkt økonomisk forbundet med resten af EU. Økonomisk tilbage- gang i Europa giver derfor også anledning til aftagende vækst i Storbritannien. Det vil igen smitte af på dansk økonomi, som følge af en mindre britisk import af danske varer, hvilket er et eksempel på en andenordenseffekt for dansk økonomi. 9