Jerseykvø get i Skandinavien Af Hans N rgaard (2003)

Transkript

1 Jerseykvø get i Skandinavien Af Hans N rgaard (2003) Nø ppe mange praktisk indstillede kvø gbrugere i Danmark gå r sig helt klart, at den kvø grace de har i stalden - Jerseykoen - har en dybt fascinerende kulturhistorie, som rø kker mange arhundreder tilbage. Få rste gang vi stå der pa en dansk beskrivelse af kvø get fra den lille engelske kanalå skyldes den danske professor i landå konomi Gregers Begtrup, der i 1797 foretog en studierejse til England. Hans iagttagelser samlede han i bogen "Bemø rkninger om det engelske Landbrug, samlede paa en Rejse i England i Aaret 1797" (1800). Begtrups bog oversattes til tysk (1801) og til svensk (1805). I et sø rskilt kapitel "Om Huusdyrene" gennemgar Begtrup indledningsvis "Det nyere Parringssystem til Arternes Forø dling" (Robert Bakewells avlsteorier), hvorefter han beskriver de forskellige engelske husdyrracer, herunder ogsa "Kå erne fra ö erne Alderney og Guernsey i Kanalen mellem England og Frankrig (der) så ges med Begjerlighed i Grevskabet Kent og Sussex. De have en hø slig Figur, men ere meget roste for at give megen Melk, af en fed Natur, og som bø rer mere og bedre Flå de, hvoraf der kjernes finere Små r, end af ligesaa megen Flå de samlet af andre Kå er". Alderney var helt frem til ca 1870 en fø llesbetegnelse for alt kvø g hidrå rende fra de å er, der under et kaldes De engelske Kanalå er, Jersey, Guernsey, Alderney og Sark m.fl. En kvø geksport i 1770erne fra Jersey til guvernå ren pa Alderney, hvis så n blev borgmester i London kan anses som en forklaring pa at racen fik en helt uhå rt status i England. Allerede Kong George 5 havde Alderneys til at grø sse foran sine slotte, men under 1 of :51

2 dronning Victoria rykkede Jerseykoen for alvor ind i de kongelige stalde pa Windsor Castle. Den dag i dag er det saledes stadig traditionen, at nar den engelske dronning beså ger Jersey Island far hun en udså gt ko som gave til besø tningen hjemme i England, der ma anses som verdens ø ldste Jerseybesø tning, med rå dder helt tilbage til Under den seneste M&K- epidemi i England matte Dronning Elizabeth dog i få rste omgang tage til takke med et fotografi af koen. I tiden efter 1800 spredte racen sig til de fleste engelsksprogede lande. I Nordamerika, hvortil racen dog var kommet sammen med de få rste nybyggere, opstod der efter 1815 en fornyet interesse for racen blandt velstaende forretningsfolk i byer som Philadelphia, Boston og New York. Og i dag er Jerseykoen en del af den amerikanske "rural heritage". Men racen kom ogsa tidligt til Australien og lidt senere til New Zealand og Sydafrika. Gregers Begtrup forbigik dog Alderneyracen og anbefalede i stedet for de danske landmø nd at importere Suffolk Dun (Red Poll) til deres stalde. En opfordring som bl.a. grev Reventlow pa det fynske Brahetrolleborg efterkom, men det var langtfra den eneste import af engelske kvø gracer til de skandinaviske lande. Jeg har noteret mig at Korthornsracen var i Danmark 1823, Devon-kvø get forså gtes indfå rt i 1826 og endelig indfå rte kammerherre Thygesen til Mattrup i Jylland Ayrshirekvø g fra Skotland i En ganske tilsvarende udvikling kan spores i de å vrige nordiske lande, hvor isø r Ayrshire-kvø get, modsat i Danmark, pa afgå rende made kom til at prø ge udviklingen. Museumschef Esben Hedegaard har pavist at det få rste Alderneykvø g kom til sjø llandske gods Gunderslevholm i lå bet af 1840erne, hvor det blev indkrydset med dansk kvø g. Og den danske forfatter H.C. Andersens fynske mø cen pa Glorup gods hentede i 1855 Alderneykvø g til Danmark fra England, ganske som Hans Jessen gjorde til den gamle frigard, Oldemorstoft ved den dansk-tyske grø nse. Jessens dyr var formentlig af Guernsey-racen i rå de og hvide farver, og har muligvis vø ret led i den nationale agitation vendt mod Tyskland. Men i Ugeskrift for Landmø nd (1866) ansa man endnu Alderneykvø get for en uå konomisk "malkerace...der ikke betaler sit foder sa godt, som de engelske landracer". Opfattelsen var, at det der "skal sikre denne races bestaen, er den gunst, hvori den star i England som malkerace" hos de stå rre jorddrotter, i hvis " parker.. disse fine og livlige dyr, der mere ligner skovens vildt end Englands forø dlede kvø gracer, tjener til at oplive landskabet, foruden at de afgiver små r af en sø regen fedme og gul farve, der anses for en delikatesse pa rigmandens bord". Amerikanske Jerseyavlere havde dog i arevis vø ret af en anden opfattelse, og da Campbell Brown i 1882 tog initiativ til offentliggå relsen af alle de "butter tests", der i privat regi var gennemfå rt med amerikanske Jerseykå er fik piben en anden lyd. Nu begyndte den europø iske presse pa en gang at berette om fantastiske ydelsesrekorder hinsides Atlanten, som nok kunne fa de europø iske mejerifolk op af stolene. Primadonnaen over alle, dygtigt markedsfå rt af hendes ejer Valancey E. Fuller, var Mary Anne of St. Lambert, som i 1884 ydede op til 2 kg små r om dagen. Som den få rste egentlige fortaler for at indfå re Jerseykoen til Skandinavien ma regnes den 2 of :51

3 svenske agronom Hjalmar Otto Nathorst ( ), tilknyttet Landbrugsakademiet i Alnarp. Nathorst kom med sin anbefaling i bogen "Om Nodvéndigheten af nya Riktningar inom vare Koladugardar" (1885). Ifå lge Nathorst var en hå jere fedtprocent i kå ernes mø lk den eneste farbare vej frem mod en stå rre rentabilitet i svensk mejeribrug. Samme ar foretog danske Bernhard Bå ggild en studierejse gennem Europa, hvor han bl.a imponeredes over en mindre Jerseybesø tning i Svejts, tilhå rende direktå ren for det verdensomspø ndende firma "Anglo Swiss Condensed Milk Company". Bå ggild beså gte ogsa Jersey Island, men han kunne i modsø tning til Nathorst ikke anbefale en import af Jerseykvø g til Danmark. Tilgø ld bå r vi nu, skrev Bå ggild i Ugeskrift for Landmø nd (1886) " ikke alene så ge at producere megen mø lk, vi bå r så ge at producere megen og fed mø lk. Vore to kvø gracer, den rå de og den jyske, har hjulpet os til at na vor fremskudte stilling i mø lkeribruget,... Disse racer ma vi strengt holde os til". Der er lidt usikkerhed i kilderne om tidspunktet for den få rste indfå rsel af Jerseykvø g til Sverige. Men en pastand om at professor Joen Axelsson allerede i 1880 indfå rte Jerseyer til Gotland (Jerseybladet, august 1955), ma forelå big afvises og 1893 har ogsa vø ret nø vnt anfå res bl.a. i Jordbruksverkets informationsmateriale om de svenska husdjurraser, men flest kilder peger pa 1890, da den norskfå dte forretningsmand Nils Georg Så rensen, Stockholm overlod til sin godsinspektå r hr. Thalen at rejse til Jersey Island og opkå be avlsdyr til Torreby egendom i Bohus Lén. Nils Georg Så rensen var af den opfattelse, at den gamle besø tning pa Torreby gav for lidt udbytte. Pa Jersey Island opkå bte Thalen bistaet af en agent pa å en 28 kå er og kvier samt to tyre. Og aret efter 1891 indkå btes bade Jersey- og Guernseykvø g til Alnarp, men dette forså g faldt negativt ud pa grund af sygdom. [Hugo Winberg: Landbruks- och Mejeriinstitutet vid Alnarp samt Alnarps Egendom under Tiden ). I 1891 udstilledes der endvidere Jerseykvø g ved Landbrugsmå det i Gå teborg. Den nø ste import skete i tilknytning til Verdensudstillingen 1893 i Chicago, hvor den i USA bosiddende forretningsmand C.O. Swanberg, blev tilskyndet til at indsø tte fuld besø tning pa sine svenske godser Svartingstorp (1893) og Engelstofta (1898). Nordens ø ldste Jerseybesø tningen pa Wirum Séteri i Kalmars Lén kan henfå res til denne import. (Wirum Séteri ar med jersey -kor. Maj 1993 ). 3 of :51

4 Importen til Danmark pabegyndtes i juni 1896 pa initiativ af den nordjyske entreprenå r og godsejer Jå rgen Larsen ( ), som pa sit gods Gardbogard gennem et omfattende afvandingsprojekt havde omdannet 650 tdr. ld så bund til frodige grø sarealer, hvoraf han selv drev broderparten med hå slet og frå avl. I bestrø belserne pa at finde den helt ideelle kvø grace, blev Jå rgen Larsen anbefalet at studere de svenske Jerseybesø tninger. Pa Torreby tilforhandlede Jå rgen Larsen sig saledes de få rste Jerseyer - 6 kvier og 6 tyre - der kom til Danmark. Samme efterar indledtes sa den egentlige import fra Jersey Island, som varede helt frem til 1909, og som i alt omfattede ca 5300 dyr. Importen ophå rte, da man konstaterede at flere af dyrene led af paratuberkulose. I begyndelsen var Jerseykvø get koncentreret til Vendsysselske godser, men snart spredte racen sig til hele Danmark, og i 1902 organiserede avlerne sig i Kvø gavls- og Opdrø tterforeningen "Jersey" med Jå rgen Larsen som formand. Den nye forening ordnede alt det praktiske omkring importen. I Norge tog Ola Bjelland fra Fister ar 1900 initiativ til import af de få rste Jerseyer til Rogaland. Andre beretninger antyder dog at racen langt tidligere er kommet til Norge til Nedre Telemark og til garde omkring Drammen. (Stambok over Jerseyfe i Rogaland, 1947). Ola Bjelland havde i det nordisk-amerikanske tidsskrift "Skandinavien" lø st om det danske Jerseykvø g, og som nyetableret ejer af en mejerigard, mente han, at Jerseykvø get med det hå je fedtindhold i mø lken matte vø re den rigtige ko for "Bjellandgarden", beliggende i nø rheden af Stavanger. Bjelland hentede selv dyrene pa Gardbogard, hvorfra han i de få lgende ar gentagne gange fik nye dyr til Norge skø nkede Bjelland en kviekalv til en så ster i Jø ren (bryllupsgave) og aret efter rejste en mindre delegation fra Jø ren til Jersey Island, hvor de opkå bte 17 kvier og en tyr. De 18 dyr blev fordelt pa 10 garde i omradet. Pa lø ngere sigt fik Jerseyracen en enestaende fremtid i Danmark, hvor Dansk Jersey de seneste artier har markeret sig stø rkt internationalt, men i arene efter importens ophå r i 1909 fulgte et då dvande, hvor mange af pionerne, isø r de stå rre garde, p.g.a. sygdom afviklede deres besø tning. Det sø regne for udviklingen i Danmark, i modsø tning til f.eks. Sverige var, at det nu var de sma og mellemstore landbrug, der tog Jerseykoen til sig. Pa Vestfyn i omegnen af Nå rre A by var udviklingen sø rlig gunstig, et dygtigt gennemfå rt lokalt avlsarbejde med ensidig vø gt pa at hø ve mø lkens fedtprocent (med Kø rbyholm som flagskib), tidlig etablering af en lokal avlsforening, tyreholdsforening, forsikringsforening m.v. banede vejen for at den fynske Jerseykonsulent midt i 1970erne kunne konstatere at nu havde Jerseykå erne klovene indenfor i halvdelen af de fynske kvø gstalde. Endnu en milepø l blev naet i 1983, da Dansk Jersey med kontrollerede kå er overgik RDM og placerede sig som den nø ststå rste malkekvø grace i Danmark kun overgaet af SDM I Norge og Sverige derimod har racen kun haft fa trofaste tilhø ngere. I Norge 4 of :51

5 organiseredes avlen i 1935 og i 1947 udgav man den få rste stambog. Pa det tidspunkt udgjorde antallet af Jerseykå er og krydsninger i Rogaland 884 stk. I Sverige stod enkelte avlere i mange ar som medlem af Danmarks Jerseyforening. Få rst i 1949 oprettedes Sveriges Jerseyforening, som efter 7 ar talte 50 medlemmer. Midt i 1950erne udsendte foreningen den få rste stambog. I dag er der et snø vert samarbejde mellem Jerseypopulationerne i 3 nordiske lande. 5 of :51