Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling"

Transkript

1 Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Oktober 2017

2 Indhold 1. Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur Afgangsprojekt Læringsmål for afgangsprojektet Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse Merit Meritstuderende Orlov Dispensation fra studieordningen Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1 Obligatoriske moduler Ob1: Udvikling af store systemer Ob2: Systemintegration Ob3: Test Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Vf1: Kontraktbaseret udvikling Vf2: Databaser for udviklere Vf3: IT-projektledelse Vf4: Sikkerhed Vf5: Syntaks og semantik Vf6: Diskret matematik Vf7: Undersøgelse og formidling ECTS: Vf8: Udvikling til mobile enheder side 2 af 25

3 1. Indledning Diplomuddannelse i Softwareudvikling er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for it og teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Diplomuddannelse i softwareudvikling: Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi SydVest Professionshøjskolen University College Nordjylland Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. september Uddannelsens formål Formålet med diplomuddannelse i Softwareudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i it-virksomheder, itkonsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger. Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortsætte relevant uddannelse på kandidat/masterniveau. side 3 af 25

4 Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplomuddannet i Softwareudvikling, og den engelske betegnelse er Diploma of Software Development jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på diplomuddannelse i Softwareudvikling eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Relevant adgangsgivende uddannelse er erhvervsakademiuddannelsen datamatiker. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte side 4 af 25

5 Målet er, at den uddannede har viden om: den strategiske rolle af test i systemudvikling globalisering af softwareproduktion. systemarkitektur og forståelse af dens strategiske betydning for virksomhedens forretning. viden om anvendt teori og metode samt udbredte teknologier inden for softwareudvikling og sammenhænge mellem anvendt teori, metode og teknologi samt disses egnethed i forskellige situationer. Målet er, at den uddannede kan: integrere it-systemer og udvikle systemer, som understøtter fremtidig integration. planlægge og styre udviklingsforløb med mange geografisk adskilte projektdeltagere. håndtere planlægning og gennemførelse af test af større it-systemer Målet er, at den studerende kan: indgå professionelt i samarbejde omkring udvikling af store systemer ved anvendelse af udbredte metoder og teknologier. sætte sig ind i nye teknologier og standarder til håndtering af integration mellem systemer. gennem praksis udvikle egen kompetenceprofil fra primært at være en backend udviklerprofil til at varetage opgaver som systemarkitekt. håndtere fastlæggelse og realisering af en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig arkitektur for store systemer. 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Obligatoriske moduler (30 ECTS) Udvikling af store systemer (10 ECTS) Systemintegration (10 ECTS) Test (10 ECTS) Uddannelsen valgfrie moduler (15 ECTS) Kontraktbaseret udvikling (5 ECTS) Databaser for udviklere (5 ECTS) IT-projektledelse (10 ECTS) Sikkerhed (10 ECTS) Undersøgelse og formidling (5 ECTS) Syntaks og semantik (5 ECTS) Diskret matematik (5 ECTS) side 5 af 25

6 Udvikling til mobile enheder (10 ECTS) Interfacedesign (10 ECTS) Afgangsprojekt (15 ECTS) Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsens omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15 ECTSpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er, at den studerende forinden har opnået 45 ECTS-point fordelt på obligatoriske og valgfrie moduler jf. ovenstående. 7. Afgangsprojekt I afgangsprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it området. Afgangsprojektet skal omfatte centrale emner i uddannelsen. 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. side 6 af 25

7 Afgangsprojektet skal endvidere medvirke til at dokumentere, at diplomuddannelsen samlede læringsmål er opnået. Den studerende har viden om: specialiserings centrale teorier, metoder og praksis. kan reflektere over specialiserings centrale teorier, metoder og praksis. om projektets genstandsområde (domæneviden). Den studerende kan: vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektets problemstillinger. beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet. planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker. argumentere for valgte teorier, metoder og løsninger. dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav. formidle faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere under overholdelse af relevante formkrav. inddrage relevante videnskabsteoretiske aspekter Den studerende kan: håndtere komplekse problemstillinger inden for specialiseringen. identificere egne læringsbehov i forhold til projektet og specialiseringen. tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. reflektere over og udvikle sin arbejdsproces i forhold til projektet og specialiseringen. kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i forhold til projektets interessenter. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afgangsprojekt. Institutionen stiller vejleder til rådighed under udarbejdelsen af afgangsprojektet. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til afgangsprojektet, dokumentation og vejledning. side 7 af 25

8 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer På uddannelsen anvendes en bred vifte af undervisningsformer, som til sammen skal understøtte ovenstående og fremme opnåelsen af de læringsmål, som er beskrevet i denne studieordning. De gennemgående undervisningsformer er dialogbaseret holdundervisning, arbejde i studiegrupper, selvstudie, individuelle opgaver og miniprojekter. For at medvirke til uddannelsens internationalisering kan dele af undervisningen foregå på engelsk, og mange materialer er på engelsk. Fælles for alle disse aktiviteter er, at der opstilles klare mål for læringsaktiviteterne. Endvidere tilbydes forskellige aktiviteter, som kan medvirke til at fremme den enkeltes læring; herunder individuel vejledning og coaching. For at studiets undervisningsformer kan fungere, kræves aktivitet og tilstedeværelse, samt aktiv deltagelse i de stillede obligatoriske opgaver og projektarbejder. Der kan være bundne forudsætninger, som er studieaktiviteter, der skal afleveres for at deltage i uddannelsens prøver. 8.2 Evaluering Som et led i kvalitetssikringen anvendes Institutionens evalueringssystem. 9. Prøver og bedømmelse Minimum 20 ECTS af obligatoriske og valgfrie moduler afprøves eksternt. Afgangsprojekt afprøves eksternt (15 ECTS). Prøve i de enkelte moduler For at dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. Hvert modul skal bestås og den studerende kan såfremt en prøve ikke bestås indstille sig til reeksamen jf. eksamensbekendtgørelsens regler herom. For den enkelte prøve gælder: Deltagelse i prøven forudsætter, at den studerende har afleveret modulets obligatoriske opgave(r). side 8 af 25

9 Prøvegrundlaget: Form: Omfang (mundtlige): Bedømmelse: Det konkrete modul Der aflægges en mundtlig prøve på de obligatoriske moduler. Eksamensformen på valgmodulerne defineres af den pågældende institution. 30 minutters eksamination inkl. votering. Den enkelte institution fastlægger de nærmere omstændigheder omkring prøvens afholdelse, herunder om der skal trækkes spørgsmål, være forberedelse m.v. 7-trins-skalaen. Prøveformen fremgår af institutionens modulbeskrivelser. Afgangsprojekt prøve Prøven i afgangsprojektet er ekstern og består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. Såfremt det afsluttende afgangsprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres et supplement til den oprindelige projektrapport. Afgangsprojektet skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. Afgangsprojektet kan løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Afgangsprojektets dokumenterende leverancer afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Såfremt institutionen anvender et elektroniske afleveringssystem benyttes dette. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 normal sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder, at det tydeligt skal fremgå af rapporten, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Afgangsprojektet eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter. Eksamenen indledes med, at den studerende laver en præsentation af projektet af en varighed på max 10 minutter. Dernæst gennemføres en eksaminationsdialog med den studerende i ca. 20 minutter. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. En skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt, som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. side 9 af 25

10 Produktkrav Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver, projekter, synopser og afgangsprojektrapport fremgår af særskilte retningslinjer, der er bilagt den gældende studieordning. Omprøver En studerende, der har deltaget i den senest afholdte eksamen, og dér opnået karakteren 00 eller derunder efter 7-trins-skalaen, har adgang til at deltage i en omprøve. Adgang til omprøve forudsætter: at den pågældende prøve ikke indgår som en delprøve i en prøve, som den studerende forinden samlet har bestået. at den studerende ikke forinden samlet har bestået den del af uddannelsen, hvori den pågældende prøve er placeret. Antal prøveforsøg Den studerende kan højest indstille sig til den samme prøve 3 gange. Institutionen kan tillade et 4. og 5. forsøg, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. Obligatoriske opgaver I de enkelte moduler kan der stiller obligatoriske opgaver fx i form af en case, og/ eller et projekt, der skal afleveres for, at den studerende indstiller sig til eksamen i det pågældende modul. Opgaverne bedømmes alene af underviseren. Regler angående de obligatoriske opgaver meddeles gennem uddannelsesinstitutionen. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Nærmere retningslinjer fastsættes af institutionen. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med udprøvningerne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen og i de faglige beskrivelser. Eksamenssprog Prøverne aflægges normalt på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Institutionen kan i særlige tilfælde, dispensere fra dette. side 10 af 25

11 Særlige prøvevilkår Institutionen kan fravige de fastsatte prøvebestemmelser for de enkelte udprøvninger med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Afholdelse af prøver i udlandet En studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at aflægge en prøve i udlandet på en dansk repræsentation (ambassade, konsulat eller uddannelsesinstitution), når vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Institutionens regler og frister vedrørende til- og framelding af eksaminer, herunder sygeomprøver, meddeles via uddannelsesinstitutionen. Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes blandt andet på Om de nærmere retningslinjer og regler for klager i forbindelse med prøver, henvises til institutionens regler herom. Eksamensbevis Der udstedes bevis for afsluttet uddannelse og Diploma Supplement, når alle prøver i uddannelsen bestået. I beviset angives: Resultatet af bedømmelserne i de enkelte udprøvninger. Karaktervægtene, hvormed disse indgår i gennemsnittet. Den opnåede gennemsnitskarakterer for studiet som helhed. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter. 10. Merit Uddannelsen giver umiddelbart merit for de enkelte moduler til andre uddannelsesinstitutioner, der gennemfører samme uddannelse. Uddannelsen er meritgivende til en relevant master/kandidatuddannelse. Indgåede meritaftaler er tilgængelige på institutionens hjemmeside. side 11 af 25

12 Meritstuderende Institutionen kan godkende, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af uddannelsen og aflægger prøve efter gældende retningslinjer. Det er en forudsætning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse. Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til institutionens retningslinjer. Dispensation fra studieordningen Institutionen kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til institutionen. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Institutionens afgørelser efter denne studieordning kan af studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for at indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til inden for en frist af én arbejdsuge at kommentere. 11. Censorkorps Diplomuddannelse i Softwareudvikling benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet it og teknik. 12. Studievejledning Diplomstuderende er omfattet af institutionens generelle studievejledning. Med hensyn til særlige prøvevilkår henvises til afsnit 9 herover. 13. Klager og dispensation Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. side 12 af 25

13 Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. 14. Overgangsordninger Beståede uddannelseselementer fra den tidligere udgave af Diplomuddannelse i Softwareudvikling giver merit for de tilsvarende elementer på denne uddannelse. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser BEK nr 1008 af 29/06/2016 2) Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 1038 af 30/08/2017 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. LBK nr 315 af 05/04/2017 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr 41 af 16/01/2014 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 114 af 03/02/2015 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne BEK nr 1348 af 29/11/2013 Retsgrundlaget kan læses på adressen side 13 af 25

14 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Ob1: Udvikling af store systemer ECTS: 10 Indhold Formålet med fagelementet er at kvalificere den studerende til at udvikle store IT-systemer, hvor skalerbarhed er en central og vigtig karakteristika. Den studerende skal have viden om, hvordan centrale systemudviklingsmetoder håndterer problemstillinger knyttet til skalerbarhed og udvikling af store, distribuerede systemer. Den studerende skal have kendskab til begreber, teknikker og teknologier til løbende kvalitetssikring og levering (Continuous integration and delivery) af software-baserede systemer. Den studerende skal kunne designe, implementere og vedligeholde store, distribuerede systemer i distribuerede udviklingsteam. Læringsmål Den studerende har viden om: problemstillinger knyttet til udvikling af distribuerede og store IT-systemer, og hvordan disciplinerede og agile udviklingsmetoder foreskriver hvordan disse problemstillinger håndteres fordele, ulemper og omkostninger ved at anvende et system til løbende kvalitetssikring og levering (Continuous integration and delivery) af IT-systemer kvalitetskriterier for design af grænseflader til delsystemer konfigurations- og fejlrapporteringssystemer dedikeret til udvikling af store, distribuerede systemer. Den studerende kan: anvende teknikker til opdeling af et system i delsystemer designe og specificere krav til delsystemer anvende versionsstyringssystemer dedikeret til udvikling af store, distribuerede systemer i et distribueret udviklingsteam anvende et system til løbende kvalitetssikring og levering (Continuous integration and delivery) anvende arkitekturmønstre dedikeret til udvikling af store, distribuerede systemer. Den studerende kan: samarbejde i store udviklingsorganisationer side 14 af 25

15 indgå i globalt distribueret udvikling tilpasse udviklingsmetoder og processer til udvikling af store, distribuerede systemer. Ob2: Systemintegration ECTS: 10 Indhold Fagelementet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne arbejde med teknisk integration af systemer. Den studerende skal efter modulet kunne integrere eksisterende systemer, integrere eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer, samt kunne udvikle nye systemer som understøtter fremtidig integration. Læringsmål: Den studerende har viden om: de forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration standarder og standardiseringsorganisationer lagring, transformation og integration af dataressourcer servicebegrebet og kan forstå dets sammenhæng med serviceorienteret arkitektur teknologier som kan bruges til at implementere en serviceorienteret arkitektur. værktøjer til integration. Den studerende kan: anvende et objektorienteret system i en serviceorienteret arkitektur designe et system, så det er let at integrere med andre systemer, og så det anvender eksisterende services transformere eller udvide et system således at det kan fungere i en serviceorienteret arkitektur anvende mønstre der understøtter systemintegration integrere generiske og andre systemer vælge mellem forskellige metoder til integration omsætte elementer i en forretningsstrategi til konkrete krav til integration af systemer. Den studerende kan: vælge mellem forskellige teknikker til integration tilegne sig viden om udviklingen i standarder for integration tilpasse en IT-arkitektur, så der tages højde for fremtidig integration af systemer. side 15 af 25

16 Ob3: Test ECTS: 10 Indhold Formålet med fagelementet er at kvalificere den studerende til planlægning og gennemførelse af test. Den studerende skal have forståelse for placering og betydning af test i metodikker for systemudvikling. Den studerende skal kunne designe og gennemføre systematisk test af større systemer, herunder etablering af automatiseret test. Endvidere skal den studerende beherske begreber og teknikker til design og konstruktion af testbare systemer. Læringsmål: Den studerende har viden om: væsentlige teststrategier og -modeller samt deres rolle i systemudviklingen test som en integreret del af et udviklingsprojekt forskellige testtyper og deres anvendelse. Den studerende kan: sikre sporbarhed mellem systemkrav og test på alle niveauer anvende såvel blackbox- som whitebox testteknikker anvende forskellige kriterier for testdækningsgrad anvende teknikker til såvel verifikation som validering anvende teknikker og værktøjer til automatisering af test opbygge systemer til styring af test og fejlretningsprocessen i udviklingsprojekter. Den studerende kan definere, planlægge og gennemføre test i et udviklingsprojekt, der passer til projektets kvalitetskrav planlægge og styre gennemførelse af såvel intern som ekstern test af softwaresystemer designe testbare systemer. fastlægge principper for systemdesign, som medvirker til at gøre systemet testbart side 16 af 25

17 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Vf1: Kontraktbaseret udvikling ECTS: 5 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne anvende kontrakter på forskellige abstraktionsniveauer og med forskellige grader af formalisme i forbindelse med udvikling af store systemer Læringsmål Den studerende har viden om: betydningen af adskillelse af specifikation og implementation. sammenhængen mellem kontrakter og verifikation af kontrakters overholdelse. værktøjer, som understøtter kontraktbaseret programmering og design programudsagn, gyldighed og korrekthed af programmer. videnskabsteoretiske positioner vedrørende formalisme, objektivisme og hermeneutik. Den studerende kan: udarbejde funktionelle specifikationer, herunder specifikationer udtrykt i prædikatslogik. specificere dele af et system, såvel delsystemer og programmoduler. realisere dele af et system baseret på kontrakter. anvende kontrakter på forskellige abstraktions- og formaliseringsniveauer. anvende kontrakter til verifikation af programelementer. anvende kontrakter som en integreret del af udviklingsprocessen. Den studerende kan anvende kontrakter i tværkulturelle globale udviklingsprojekter. deltage i indførelse af brug af kontrakter i udviklingsprojekter. vurdere, hvilken grad af formalisme der er hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge. side 17 af 25

18 Vf2: Databaser for udviklere ECTS: 5 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne anvende relationsdatabaser hensigtsmæssigt i forhold til forskellige anvendelsesdomæner og give den studerende en dyberegående indsigt i et udvalgt relationelt DBMS. Den studerende skal endvidere være i stand til at analysere og arbejde med store databaser, herunder redesign og driftsoptimering. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om: et konkret databasesystems lagerorganisering og forespørgselsafvikling. et konkret databasesystems optimeringsmuligheder herunder fordele og ulemper og evt. trade off s. et administrationsværktøj, der bruges til monitorering og optimering af en konkret database. de særlige problemstillinger, som mange samtidige transaktioner rejser relationel algebra. Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at: transformere logiske datamodeller til fysiske i den valgte databasetype gennemføre optimeringen af databaser. anvende dele af administrationsværktøjet til optimering og tuning af eksisterende databaser. anvende et konkret databasesystems værktøjer til håndtering af samtidige transaktioner. anvende de faciliteter og programmeringsmuligheder, der stilles til rådighed af det valgte DBMS. anvende relationel algebra til at forstå optimeringsmuligheder. Målet er, at den studerende har kompetence til: selvstændigt at følge udviklingen inden for relationsdatabaseområdet. selvstændigt at udvikle sine kompetencer inden for brug af relationsdatabaser. side 18 af 25

19 Vf3: IT-projektledelse ECTS: 10 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne lede mindre og mellemstore udviklings- og vedligeholdelsesprojekter og at kunne påtage sig ansvar for ledelsesopgaver i forbindelse med større projekter. Læringsmål: Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende: skal kende til en række projektmodeller, der tager afsæt i forskellige udviklingsmetoder og filosofier. Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende erkender, at personaleledelse også er en del af projektledelsen. kender til forskellige teambuilding teknikker og kan anvende dem. får forståelse for konflikthåndtering. Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende får forståelse for, at det enkelte projekt er/kan være en del af en større helhed og dermed, at tilpasning og prioritering kan være nødvendig. Projektidentifikation Målet er, at den studerende: skal kunne identificere de forhold omkring en opgave, der gør, at opgaven skal/bør løses som et projekt. skal kunne afklare og beskrive de rammer, projektet skal gennemføres under. Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende: skal kunne udarbejde en projektformulering, som tager hensyn til projektets vilkår og rammer. skal kunne formulere en projektstrategi og organisere projektet i overensstemmelse med denne. side 19 af 25

20 Projektplanlægning herunder estimering Målet er, at den studerende: skal kunne opdele i en række aktiviteter og organisere disse i passende faser. skal kunne anskueliggøre disse aktiviteters indbyrdes sammenhænge og afhængigheder. skal kunne anvende forskellige estimeringsteknikker for såvel ressourcer som kalendertid. skal kunne udarbejde operationelle projektplaner både i tid og for ressourcer. Kvalitetssikring og opfølgning Målet er, at den studerende: skal kunne opstille kvalitetskrav til projektets leverancer. skal kunne anvende forskellige kvalitetssikringsteknikker. skal kunne opstille en kvalitetssikringsplan for projektet. Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende kan anvende forskellige problemdiagnostiserings- og løsningsteknikker. kan foretage en risikoanalyse og udarbejde en risikohåndteringsplan. Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende: kan udarbejde og gennemføre en afviklingsplan for projektet og de enkelte deltagere. Den studerende skal opnå kompetencer i at: Fungere som projektleder i alle et projekts faser, herunder selvstændigt kunne træffe de nødvendige beslutninger vedrørende projektet. Vf4: Sikkerhed ECTS: 10 Indhold: Formålet er at sætte den studerende i stand til at gennemføre sikkerhedsanalyse, udarbejde løsningsforslag og handlingsplan, forestå implementering af løsning samt deltage i den løbende forvaltning Læringsmål Operativsystem sikkerhed side 20 af 25

21 Målet er, at den studerende skal: have kendskab til principper for adgangskontrol i operativsystemer. kunne redegøre for hvordan man vedligeholder operativsystemet, med hensyn til opdateringer og disaster recovery. Sikkerhedsteknikker Målet er, at den studerende skal: kunne redegøre for generelle kryptografiske principper, herunder symmetrisk og asymmetrisk kryptering samt forskellen mellem svage og stærke krypteringsnøgler. kunne redegøre for andre sikkerhedsteknikker, der mere eller mindre bygger på kryptografiske principper, herunder Digital Signatur, Certifikater og Message Digest. være orienteret om nogle udbredte kryptografiske standarder (f.eks. AES og RSA.) kunne redegøre for brug af VPN. have kendskab til udbredte sikkerhedssystemer brugt på World Wide Web, herunder SSL og SSH. Trådløs sikkerhed Målet er, at den studerende skal: have kendskab til de specielle trusler og problemer omkring trådløs kommunikation. kunne redegøre for hvordan man bedst mulig kan sikre trådløs kommunikation, herunder brug af kryptering, MAC-adressevalidering og autentifikation. Firewalls Målet er, at studerende skal: kunne redegøre for virkemåden af forskellige typer firewalls, herunder filterroutere og applikationsfirewalls. have kendskab til IDS Intrusion Detection Systems. Applikationssikkerhed Målet er, at studerende skal: kende de almindelige, generelle trusler, der bør tages højde for i applikationer, samt kunne implementere løsninger til imødegåelse af disse trusler. Sikkerhedsanalyse Målet er, at en studerende skal: kunne redegøre for og kategorisere væsentlige sikkerhedstrusler og tilhørende sikkerhedsteknikker. kunne udarbejde planer for fysisk sikkerhed, redundante systemer, backup strategier samt kontrolmekanismer, der kan afsløre sikkerhedsbrud side 21 af 25

22 kunne udarbejde en sikkerhedspolitik. kunne gennemføre en sikkerhedsanalyse, herunder: identificere it-systemets aktiver og definere kravene til deres beskyttelse. identificere truslerne. foretage risikoanalyse. implementere dele af sikkerhedssystemet. udarbejde en handlingsplan for hvad der skal ske ved et brud på sikkerheden. Operativsystem sikkerhed Målet er at, den studerende skal: kunne opstille retningslinjer for hvordan man opnår god passwordbeskyttelse. kunne udarbejde retningslinjer for styring af adgang til filer og ressourcer. Applikationssikkerhed Målet er, at studerende skal: kunne identificere behov for at indarbejde applikationsspecifik sikkerhed i programmer. Den studerende skal opnå kompetencer i at: følge udviklingen indenfor sikkerhedsområdet med henblik på identifikation af nye trusler og produkter og teknikker til imødegåelse af disse og allerede eksisterende trusler. kunne gennemføre/rådgive om udvikling af sikkerhedsmæssigt forsvarlige applikationer. Vf5: Syntaks og semantik ECTS: 5 Indhold Modulets overordnede formål er at give de studerende en teoretisk og praktisk forståelse for programmeringssprog design og virkemåde samt at udvikle de studerende lærings-kompetencer i forhold til videregående studier inden for datalogi og softwareudvikling. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om: fundamentale begreber indenfor automatteori og operationel semantik beregningsmodeller for sproggenkendelse begrænsninger i specifikke beregningsmodellers regnekraft og dennes betydning for praktiske projekter side 22 af 25

23 basale semantiske modeller matematiske egenskaber for formelle sprogklasser. Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at: gennemføre matematiske beviser for egenskaber ved beregningsmodeller og sprogklasser anvende formelle beregningsmodeller i praktisk arbejde deltage i teoretiske projekter udarbejde formelle beskrivelser af sprog og beregningsmodeller designe og implementere sproggenkendere. Målet er at den studerende har kompetence til: tilegne sig viden og færdigheder inden for softwareudvikling, som kræver forståelse for formelle sprogbegreber deltage i udvikling af softwareudviklingsværktøjer. Vf6: Diskret matematik ECTS: 5 Modulets overordnede formål er at give de studerende relevante matematiske kompetencer i forhold til softwareudvikling samt at give de studerende læringskompetencer i forhold til videregående studier inden for datalogi og softwareudvikling. Indhold Mængder, logik, funktioner og relationer, bevisteknikker, induktion og rekursion samt formelle specifikationer og programudsagn. Læringsudbytte: Den studerende har viden om: fundamentale matematiske strukturer (udsagns- og prædikatslogik, mængder og multimængder, funktioner og relationer). matematiske bevisteknikker. induktion og rekursion. programudsagn, gyldighed og korrekthed af programmer. Den studerende kan: gennemføre simple matematiske beviser, herunder induktionsbeviser. side 23 af 25

24 udarbejde funktionelle specifikationer udtrykt i prædikatslogik. anvende formelle specifikationer til verifikation af programelementer. Den studerende kan: tilegne sig viden og færdigheder inden for softwareudvikling, som kræver kendskab til matematiske begreber og strukturer. Vf7: Undersøgelse og formidling ECTS: 5 Indhold Modulet omfatter følgende centrale emner: Introduktion til videnskabsteori, informationssøgning og kildekritik, kvantitative og kvalitative metoder, proof of concept prototyper samt formidlingsformer, herunder udarbejdelse af faglige artikler. Læringsmål Den studerende har viden om: centrale begreber i faglige undersøgelser typer af kilder og deres kvalitet metoder til frembringelse af viden og kvalitetsvurdering af denne forskellige formidlingsformer. Den studerende kan: identificere og definere problemstillinger for en given problemstilling vælge passende undersøgelsesformer gennemføre undersøgelser metodisk drage konklusioner ud fra undersøgelsernes resultater og perspektivere disse formidle undersøgelsen til veldefinerede målgrupper. Den studerende kan: finde og kvalitetsvurdere kilder til faglig viden gennem systematiske undersøgelser bidrage til skabelse af ny faglig viden. side 24 af 25

25 Vf8: Udvikling til mobile enheder ECTS: 10 Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne udvikle applikationer til mobile enheder fra ide til færdigudviklet, distributionsklar applikation. De får viden om de centrale distributionskanaler, så de kan anvende dem i praksis eller rådgive andre om anvendelsesmulighederne. Læringsmål: Den studerende har viden om: udviklingen af mobilapplikationer i en forretningsmæssig kontekst, forskellige genrer inden for mobil software forskellige programmeringsmæssige strategier, som kan anvendes i udviklingen af mobile applikationer I faget opnår den studerende færdigheder indenfor: forskellige programmeringsmæssige strategier, som kan anvendes i udviklingen af mobile applikationer forskellige teknologiers egnethed til forskellige forretningsmæssige behov. UI anvendelse af data integration med webservices anvendelse af Cloud-services interaktion mellem applikation og anvendelse af sensorer. Målet er, at den studerende har kompetencer til, at: programmere til Android og anvende de grundlæggende begreber objekt, klasse, metode, konstruktør, indkapsling, grænseflader, nedarvning, specialisering, udvidelse og polymorfi anvende forskellige UI-designs på mobile enheder evaluere forskellige modeller til distribuering og overvågning af applikationer integrere en mobilløsning med andre applikationer med omverdenen via sensorer eller med andre webbaserede applikationer. side 25 af 25

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Studieordning 2014 fælles del

Studieordning 2014 fælles del Studieordning 2014 fælles del Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor of Software Development Version 2.0 Revideret 1. juli 2014 Side 0 af 13 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2.

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012 Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012 Professionsbacheloruddannelse i Softwareudvikling. Bachelor of Software Development. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 1 af

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordningens fælles del v/ Landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning for PBA Softwareudvikling

Studieordning for PBA Softwareudvikling Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Studieordning for softwareudvikling

Studieordning for softwareudvikling Studieordning for softwareudvikling Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars Bogetoft Uddannelsesdirektør Gregers

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Webudvikling

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Webudvikling for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret 26.04.2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 2 5 Adgangskrav... 2 6 Uddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Studieordning for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Indhold 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Studieordning for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Indhold 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011 STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi. Revideret STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i kriminologi Revideret 08.04.11 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 3 5 Adgangskrav... 3 6 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning. Diplomuddannelse i Webudvikling

Studieordning. Diplomuddannelse i Webudvikling Studieordning Diplomuddannelse i Webudvikling Oktober 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 2 5 Adgangskrav... 2 5.1

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling September 2012 side 1 af 27 Indhold Fællesdel... 3 1. Tilblivelse og rammer.... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens omfang... 3 4. Titulatur...

Læs mere

(Version 8 juli 2010) Studieordning. Diplom i Vurdering

(Version 8 juli 2010) Studieordning. Diplom i Vurdering (Version 8 juli 2010) Studieordning Diplom i Vurdering 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Uddannelsens formål og omfang... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Omfang... 4 1.3 Titulatur... 4 1.4 Adgangskrav... 5

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælper uddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen Januar 2017 1 Regler for fagprøve på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling 01-01-2018 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.august 2017 Studieordningen er gældende fra 1. januar 2018 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens formål... 4 3 Uddannelses

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet Revideret 16.05.2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)

Læs mere

Diplomuddannelse i softwareudvikling

Diplomuddannelse i softwareudvikling Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-495/ 495/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Indstilling

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi April 2007 [v3] 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 6.1 Formelle modeller

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING BYG EN BACHELOR OVEN PÅ DIN DATAMATIKER PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING Vil du arbejde med udvikling af store systemer, f.eks. som projektleder eller måske som IT-arkitekt, og har du afsluttet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere