Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 46 Bilag 1 Offentligt

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 46 Bilag 1 Offentligt NOTAT 24. oktober / Høringsnotat om udkast til lovforslag om Danmarks Grønne Investeringsfond 1. Indledning Regeringen, SF og Enhedslisten blev i forbindelse med aftalen om "Et grønnere Danmark" fra juni 2014 enige om at oprette Danmarks Grønne Investeringsfond. Formålet med lovforslaget er at skabe grundlaget for oprettelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond samt fastlægge rammerne for dens virke og dermed følge op på aftalen om "Et grønnere Danmark". Forslaget blev sendt i høring den 1. september 2014 med frist den 29. september 2014 til i alt 144 organisationer, myndigheder mv. Der er modtaget høringssvar fra i alt 26 organisationer og 10 myndigheder. Heraf har 19 organisationer og tre myndigheder afgivet substansmæssige bemærkninger til udkastet til lovforslag. De indholdsmæssige bemærkninger gennemgås nedenfor. 2. Generelle bemærkninger Høringen har affødt relativt mange bemærkninger. De fleste høringssvar indeholder en generel støtte til etableringen af Danmarks Grønne Investeringsfond og det formål, den skal udfylde. Dansk Energi fremhæver, at det fremlagte lovforslag giver relativt brede rammer for etablering af fonden. Dansk Energi er af den vurdering, at fonden med den rette implementering og et målrettet fokus, inden for de beskrevne rammer i forslaget, vil kunne medvirke til, at energiprojekter bliver gennemført, som ellers ikke ville være blevet til noget. Dansk Energi bakker derfor op om etableringen af fonden. Finansrådet understreger, at fondens aktiviteter ikke må være konkurrenceforvridende og fremfører desuden det synspunkt, at Danmarks Grønne Investeringsfond navnlig bør imødekomme behovet for risikovillig kapital i små og mellemstore virksomheder.

2 2/13 Dansk Erhverv tager godt imod nyheden om etableringen af Danmarks Grønne Investeringsfond. De har dog en række bemærkninger til det fremsatte lovforslag. De fremhæver blandt andet, at Danmarks Grønne Investeringsfond bør etableres med politisk armslængde, og at der nedsættes en uafhængig bestyrelse, som får fuldt ansvar for og kompetence til at træffe alle beslutninger inden for fondens formål. Dansk Industri påpeger, at de mener, at Danmarks Grønne Investeringsfond er et relativt dyrt instrument til reduktion af CO2-udledning sammenlignet med andre klimapolitiske initiativer. De påpeger samtidig, at det er vigtigt, at incitamentsstrukturen i eksisterende markedsbaserede ordninger ikke påvirkes negativt af fondens etablering. Det Økologiske Råd finder det overordnet positivt med oprettelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond. De mener, at fondens indsats bør ske på områder, som er centrale for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling med mest mulig positiv effekt for den danske konkurrenceevne på de grønne områder. De påpeger samtidig, at bestyrelsen bør have kendskab til det grønne område. Dansk Byggeri er som udgangspunkt positive over for oprettelse af fonden. De mener, at det er fornuftigt med en fond, der yder lån til blandt andet energibesparelser i virksomheder, almene boliger etc. Dansk Byggeri mener, at kompetencerne i bestyrelsen bør inkludere kendskab til energi-, energispare- og bygningsområdet. De påpegede desuden, at ansøgningsprocessen skal være enkel. Dansk Miljøteknologi skriver, at de kan støtte etableringen af Danmarks Grønne Investeringsfond med det formål at yde støtte til udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknikker og processer af hensyn til mere effektiv brug af ressourcerne og til en fortsat innovativ og bæredygtig udvikling i et grønnere Danmark. BL Almene Boliger støtter generelt op omkring den grønne omstilling og peger på, at man i sine renoveringsprojekter lægger stor vægt på at føre bygningerne op til en nutidig energistandard. Dertil kommer, at de enkelte boligorganisationer løbende deltager i innovative energirenoveringsprojekter, som forudsætter ekstern støtte. Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond er udarbejdet på baggrund af Aftale om et grønnere Danmark, som blev indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten i juni Fonden skal yde lån på rimelige vilkår, der afspejler lånets risiko, til investeringer, der fremmer en grøn omstilling i

3 3/13 samfundet. Det fremgår af aftalen om et grønnere Danmark, at fonden skal hvile i sig selv. Renteindtægterne på de ydede lån skal således dække fondens omkostninger til ydelse af lånene, herunder fundingomkostninger, tab på lånene og administrationsomkostninger, samt bidrage til opbygning af fondens egenkapital. Fondens långivning skal ske i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler. Fondens investeringer kan f.eks. være inden for følgende områder: Energibesparelser i virksomhedernes produktionsapparat og bygningsmasse Vedvarende energianlæg Større ressourceeffektivitet i virksomhederne Som led i aftalen blev det fastlagt, at fonden skal ledes af en uafhængig bestyrelse, og at Vækstfonden skal fungere som sekretariat. Desuden er det fastlagt, at fonden kan indgå samarbejde med bl.a. energiselskaber eller andre kommercielle aktører på energiområdet med henblik på at realisere fondens formål. 3. Konkrete bemærkninger Kommenteringen af høringssvarene sker med udgangspunkt i følgende overordnede inddeling. 3.1 Bestyrelsens sammensætning og kompetencer 3.2 Lånevilkår i Danmarks Grønne Investeringsfond 3.3 Ansøgning og kreditvurdering 3.4 Målsektorer for Danmarks Grønne Investeringsfond 3.5 Målgruppe for Danmarks Grønne Investeringsfond 3.6 Sammenspil med andre ordninger 3.7 Samarbejde med kommercielle aktører herunder ESCO er 3.8 Fondens økonomi og ledelse 3.9 Andre kommentarer 3.1 Bestyrelsens sammensætning og kompetencer En række organisationer er kommet med høringssvar vedrørende de kompetencer, bestyrelsen skal have. Det foreslås blandt andet, at bestyrelsen skal have et grønt fokus, ligesom der peges på ønsket om repræsentanter fra det private erhvervsliv. Desuden er der konkrete forslag til, at foreninger eller brancheorganisationer repræsenteres i bestyrelsen. Dansk Erhverv påpeger, at det er nødvendigt, at der er sikret god governance i fondens bestyrelse, og at bestyrelsen således stilles til ansvar for, at der foretages grundige og økonomisk forsvarlige kreditvurderinger, som understøtter fondens formålsbestemmelse.

4 4/13 Da administrationen af fonden varetages af Vækstfondens sekretariat, foreslår Dansk Erhverv endvidere at man lader Vækstfondens egenkapital stå foran den udstedte statsgaranti. Aftalen om et grønnere Danmark sætter krav om en selvstændig bestyrelse. Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, at bestyrelsens kompetencer bør omfatte økonomiske kompetencer på kredit- og investeringsområdet samt viden om energi og ressourcer. Denne sammensætning af kompetencer vurderes hensigtsmæssig i relation til at sikre opfyldelse af fondens formål. For at sikre en fleksibilitet til at opnå den ønskede sammensætning foreslås det dog, at antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres fra fem til op til seks. I relation til bestyrelsens ansvar for, at der foretages grundige og forsvarlige kreditvurderinger, specificerer lovudkastet, at bestyrelsen fastsætter fondens lånepolitik. Bestyrelsen er underlagt ansvar for deres beslutninger efter gældende ret. I relation til Dansk Erhvervs kommentar om, at Vækstfondens egenkapital bør stå foran den udstedte statsgaranti, vurderes det uhensigtsmæssigt, idet bestyrelsen for Danmarks Grønne Investeringsfond, og ikke sekretariatet, er ansvarlige for fondens lånepolitik, og bestyrelsens beslutninger er endelige. Det følger endvidere af lovforslaget, at Vækstfonden ikke må oppebære et overskud ved at varetage opgaver for fonden. 3.2 Lånevilkår i Danmarks Grønne Investeringsfond En række organisationer vil gerne have sikret, at fonden yder lån på markedsvilkår og dermed sikre, at der ikke sker en forvridning af de eksisterende lånemarkeder. Det er desuden blevet efterspurgt af bl.a. Finansrådet, at fonden kan yde finansiering i form af egenkapital. Organisationerne fremhæver, at denne fleksibilitet vil øge muligheden for at opfylde fondens formål om grøn omstilling. Finansrådet ønsker endvidere, at fonden alene skal kunne yde efterstillede lån, da sidestillede lån vil kunne reducere bankernes incitament til at arbejde sammen med fonden. Advokatrådet påpeger, at erhvervs- og vækstministeren ikke ud fra 13 kan fastsætte nærmere regler for lånevilkår, jf. 2 stk. 1 og stk. 2.

5 5/13 Af Aftale om et grønnere Danmark fremgår, at fondens økonomi skal hvile i sig selv, og at renterne på fondens udlån skal fastsættes i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler. Dette fremgår ligeledes af lovforslagets bemærkninger. Samtidig fremgår det af 2 stk. 2, at betalingen for sidestillede og efterstillede lån skal modsvare risikoen i de enkelte projekter. Det er hensigten, at fonden skal bidrage til finansieringen af projekter, som ellers ville have vanskeligt ved at kunne opnå finansiering eller som ligger uden for de typiske finansieringskilders fokus. Medfinansiering fra fonden vil derved muliggøre en samlet finansieringsløsning for det enkelte projekt, hvor anden finansiering vil indgå. Fonden kan ligeledes yde efterstillede lån, og lån med en længere løbetid end tilfældet vil have været uden den statsgaranterede låneramme. Således vil målet ikke være at underbyde eksisterende finansieringskilder, men at yde finansiering til projekter, som ellers ikke vil være blevet igangsat, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen fra fonden, jf. lovens bemærkninger om fondens opgaver. Disse lån vil ske på rimelige vilkår ud fra en kreditmæssig vurdering. Fondens virke skal således ikke konkurrere med de eksisterende finansieringsordninger, men agere som et supplement hertil, således at den grønne omstilling af samfundet understøttes. For at uddybe dette vil det blive yderligere fremhævet i lovens bemærkninger, at der vil være tale om projekter, som ellers ikke ville være blevet igangsat, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen fra fonden. Forslaget om at give Danmarks Grønne Investeringsfond mulighed for at yde finansiering i form af egenkapital ligger ud over den politiske aftale, der danner grundlag for fonden. Aftale om et grønnere Danmark, som fastlægger, at fonden skal yde lån på rimelige vilkår. Finansrådet foreslår, at fonden alene skal kunne yde efterstillede lån som finansiering for at sikre, at bankerne har incitament til at arbejde sammen med fonden. Her må det påpeges, at fonden ikke alene kan bære hele finansieringsbyrden af projekter, men også skal finde min. 40 pct. anden medfinansiering på porteføljeniveau. Fonden vil således have en meget konkret tilskyndelse til at strukturere lån til de enkelte projekter på en sådan måde, at det er attraktivt for fx bankene at samarbejde med fonden. Der kan imidlertid i visse tilfælde være hensigtsmæssigt for Danmarks Grønne Investeringsfond at yde sidestillede lån. Det gælder ikke mindst, fordi låntageren derved alt andet lige kan få en lavere rente. Denne mulighed er derfor medtaget i lovforslaget. Det skal bemærkes, at såfremt fonden fik mulighed for at yde egenkapital eller alene skulle yde efterstillede lån, ville risikoen på fondens engage-

6 6/13 menter stige. I givet fald ville det være nødvendigt at reducere det maksimale forretningsomfang, som er aftalt på baggrund af egenkapitalen på 80 mio. kr. I relation til Advokatrådets kommentar kan det bemærkes, at hjemlen i 13 netop giver mulighed for at fastsætte nærmere rammer for de øvrige lånevilkår ift. 2 stk. 5. Således giver hjemlen i 13 kombineret med 2 stk. 5 mulighed for at ændre i alle lånevilkår. Det foreslås præciseret ved at henvise til 2, stk. 1 og 2 i Ansøgning og kreditvurdering En række organisationer har understreget behovet for, at ansøgningsprocessen bliver så administrativt let som muligt, hvilket blandt andet skal ses i lyset af små og mellemstore virksomheders interesse for fonden. BL Almene Boliger ser gerne muligheden for, at energiselskaberne kreditgodkendes og kan videreformidle lånene til boligselskaberne. Finansrådet skriver, at det vil være svært at stille sikkerhed for fondens projekter, da det kan være svært at adskille værdien af projektet fra værdien af fx de enkelte ejendomme som projektet er tilknyttet, og som realkreditsektoren ofte vil have pant i. Maabjerg Energy Concept og BioRefining Alliance mener, at grænsen på enkeltprojekter på 100 mio. kr. bør øges til 500 mio. kr., så man ikke udelukker finansiering til større anlæg. Det er i alles interesse, at ansøgningsprocessen bliver så administrativt let som muligt. Samtidig vil det være nødvendigt at foretage en grundig kreditvurdering for at sikre, at prissætningen af de enkelte lån modsvarer den konkrete risiko ved projektet. Ansøgningsprocessen er derfor nødt til at afspejle, at der foretages en kreditvurdering på de enkelte projekter og/eller operatørselskab. Danmarks Grønne Investeringsfonds mulighed for at indgå samarbejder med bl.a. energiselskaberne bør samtidig forbedre mulighederne for en let ansøgningsproces. Det fremgår af lovforslaget, at man kan lave en konstruktion, hvor der ydes et rammelån til fx energiselskaber, som så videreformidler finansieringen til boligselskaber. Dog må det forventes, at långiveren uanset om det er Danmarks Grønne Investeringsfond eller energiselskabet vil skulle foretage den nødvendige vurdering af risici og kreditværdighed, der ligger til grund for lånet.

7 7/13 Fondens mulighed for at tage pant for udlån vil i sagens natur variere fra projekt til projekt. Et projekts pant kan imidlertid påvirke prissætningen positivt, hvorfor muligheden bør indgå i den samlede kreditvurdering. I relation til ønsket om, at lånegrænsen hæves til 500 mio. kr., må det påpeges, at fonden har en relativt begrænset egenkapital på 80 mio. kr. i I lyset heraf vil det være ufornuftigt at give mulighed for at binde så stor en andel af eksponeringen op i enkelte projekter. Samtidig kan det fremhæves, at større projekter har mulighed for at låne i Danmarks Grønne Investeringsfond, men at de i højere grad vil være nødt til at finde alternative finansieringskilder som supplement. 3.4 Målsektorer for Danmarks Grønne Investeringsfond En række organisationer har i deres høringssvar kommenteret på, hvilke sektorer/former for grøn omstilling, fonden bør, eller ikke bør, fokusere på. Andre organisationer roser, at lovens formål ikke indeholder en diskrimination af enkelte sektorer. Dansk Erhverv har et eksplicit ønske om, at der årligt udarbejdes en opgørelse over, hvilke brancher, der er givet lån til. Aftale om et grønnere Danmark specificerer, at Danmarks Grønne Investeringsfond skal låne ud til investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet, f.eks. inden for: Energibesparelser i virksomhedernes produktionsapparat Energibesparelser i virksomhedernes bygningsmasse Vedvarende energianlæg Større ressourceeffektivitet i virksomhederne For at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til at opfylde fondens formål vurderes det ikke hensigtsmæssigt at sætte yderligere begrænsninger i forhold til, hvilke sektorer/brancher ol., der kan ydes lån til. I lovens 8, stk. 3 er fremhævet, at fonden årligt offentliggør en status over fondens investeringer opdelt efter formål. Det vil således være muligt at følge hvilke typer projekter, fonden yder medfinansiering til. 3.5 Målgruppe for Danmarks Grønne Investeringsfond En række organisationer har understreget, at fonden særligt bør henvende sig til små og mellemstore virksomheder, som kan have sværere ved at opnå finansiering, blandt andet pga. manglende risikovillig kapital.

8 8/13 I bemærkningerne til lovforslaget er det fremhævet, at fondens finansiering skal ydes til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen fra fonden. Dermed vil projekter i fx små og mellemstore virksomheder, som har svært ved at skaffe finansiering, kunne være en del af målgruppen. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opstille yderligere begrænsninger ift. målgruppen, da det blandt andet kan begrænse muligheden for at lave større aftaler, fx gennem samarbejde med elselskaber eller større rammelån til ESCO-projekter målrettet en større kreds af mindre aktører. Det kan desuden bemærkes, at fondens medfinansieringsgrænse på 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter, jf. 2 stk. 3, gælder på porteføljeniveau. Således er der mulighed for, at enkelte projekter kan finansieres med mere end 60 pct., så længe renten afspejler risikoen i lånet, jf. 2 stk Sammenspil med andre ordninger En række organisationer har spurgt til sammenspillet med statslige tilskudsordninger og Vækstfondens grønne vækstlån. Danmarks Grønne Investeringsfond yder ikke tilskud, men lån på rimelige vilkår til projekter, der ellers ikke vil være blevet realiseret. Lånene vil således som udgangspunkt ikke udgøre statsstøtte/tilskud og vil ikke tælle med i opgørelsen af virksomhedens modtagelse af støtte/tilskud. Det forhold, at en virksomhed har opnået tilskud, vil som udgangspunkt ikke forhindre virksomheden i at opnå medfinansiering fra fonden. Af lovforslagets bemærkninger til Danmarks Grønne Investeringsfonds opgaver og samarbejder (s. 5 i udkastet) fremgår, at den del af finansieringen, der overstiger de 60 pct. på porteføljeniveau (den resterende finansiering) skal tilvejebringes af virksomheden selv i form af egenkapital eller ved anden ekstern privat finansiering fx banker eller andre finansieringsinstitutter. Det foreslås, at dette afspejles i de resterende bemærkninger, så det understreges, at den resterende finansiering skal tilvejebringes i form af egenkapital eller anden privat ekstern finansiering fra fx banker, herunder internationale finansieringsinstitutter som EIB og NIB. Dermed sikres privat finansiering i de finansierede projekter. Det er hensigten, at der i tildelingen af lån fra Danmarks Grønne Investeringsfond sikres komplementaritet i forhold til de grønne vækstlån. Aftalen om et grønnere Danmark lægger op til, at Danmarks Grønne Fond skal yde lån til grøn omstilling af virksomhedernes produktionsapparat og bygningsmasse. De grønne vækstlån finansierer primært vækst og udvikling af grønne virksomheder. Det er vurderingen, at der vil være projek-

9 9/13 ter, hvor både Danmarks Grønne Investeringsfond og grønne vækstlån begge vil kunne være en del af finansiering af projektet samtidig, de vil dog ikke kunne udgøre hele finansieringen jf. bemærkningen herover. 3.7 Samarbejde med kommercielle aktører, herunder ESCO er HMN Naturgas har påpeget, at lovbemærkningerne indgående beskriver elselskabernes muligheder for at tilbyde finansielle ydelser, men ikke i samme grad dækker gasselskabernes tilsvarende muligheder. Dansk Energi peger på vigtigheden af, at Vækstfonden i praksis griber muligheden for at samarbejde med energiselskaber og ESCO er. Dansk Energi foreslår samtidig, at muligheden for at facilitere lån gennem ES- CO er også bør give mulighed for at lånene videreformidles til private husholdninger fx enfamiliehuse. Danske Regioner anbefaler, at fonden også får mulighed for at indgå samarbejde med de regionale vækstfora og de operatører, der udfører regionale erhvervsfremmeinitiativer. Fonden har med det nuværende udkast til lovgrundlag mulighed for at indgå i samarbejde med energiselskaber og andre kommercielle aktører på energiområdet med henblik på at realisere fondens formål. Det betyder blandt andet, at fonden har mulighed for at samarbejde med bl.a. netog distributionsselskaberne om formidling og identifikation af mulige projekter. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til ESCOprojekter, som kan videreudlåne til virksomheder. I disse situationer vil ESCO erne have de bedste muligheder for at foretage en vurdering af de enkelte projekter, og derfor vil ESCO en hæfte for lånet over for fonden. Det indstilles, at det i lovforslaget bemærkninger fremhæves, at rammelån ydet gennem fonden til samarbejdspartnere såsom ESCO er også kan videreformidles til private husholdninger, såsom ejere af enfamiliehuse, og benyttes til f.eks. energirenovationer og vedvarende energianlæg. I relation til HMN Naturgas bemærkning om gasselskabernes muligheder for at tilbyde finansielle ydelser foreslås det, at det præciseres i lovforslaget. Lovforslaget giver mulighed for, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til offentlige selskaber og institutioner, hvis formue er adskilt fra statens, regionernes og kommunernes respektive formuer. Det afgørende kriterium for om der kan opnås lån fra fonden er således, at låntager er en selvstændig juridisk person med egen separat formue og med mulighed for at optage lån på det private lånemarked. Det vil derfor ikke

10 10/13 være muligt for de regionale vækstfora at få lån fra fonden. Aftale om et grønnere Danmark lægger op til, at fonden kan indgå samarbejdsaftaler med kommercielle aktører på energiområdet, hvilket er afspejlet i lovforslaget. Det skyldes blandt andet, at fonden herved kan trække på den energibesparelsesfaglige viden, der er opbygget i disse private aktører. Der er ikke nogen barrierer for, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan indgå i dialog med de regionale vækstfora. 3.8 Fondens økonomi og ledelse Advokatrådet påpeger, at der er en henvisning til den daglige ledelse i 4 stk. 1, men at denne ikke er specificeret. Desuden påpeger de, at tegningsforhold for fonden ikke er fremhævet i loven. Advokatrådet har desuden påpeget, at det er uklart, om fondens økonomi skal hvile i sig selv, eller om fonden skal opbygge egenkapital. Det Økologiske Råd ønsker, at fondens mulighed for at investere den andel af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i finansieringen af aktiviteter, kun kan investeres i værdipapirer, der fremmer grøn omstilling. Danske Maritime ønsker, at fonden skal starte med en beskeden egenkapital og have denne suppleret med funding fra institutionelle investorer, pengeinstitutter, pensionskasser mv. er Fondens ledes af en bestyrelse, jf. 3, og administrationen varetages af Vækstfonden, jf. 5. Henvisningen til den daglige ledelse er således en henvisning til den daglige ledelse i administrationen (sekretariatet). Det foreslås, at dette tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger til 5. Tegningsforhold for fonden kan specificeres i nærmere regler fastlag af erhvervs- og vækstministeren, jf. 13. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det fondens økonomi skal hvile i selv vil sige, at renteindtægterne på de ydede lån over tid skal dække fondens fundingomkostninger til ydelse af lånene, tab på lånene og administrationsomkostninger samt en opbygning af fondens egenkapital. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre særlige begrænsninger i fondens muligheder for at foretage investeringer af den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i finansieringen af aktiviteter, jf. 7. Fondens formål er at fremme den grønne omstilling af samfundet ved at yde af lån på rimelige vilkår. Det er vurderingen, at fondens overordnede formål bedst fremmes ved, at fondens overskydende indskudskapital placeres sikkert i likvide aktiver med højest mulige afkast, således at midler-

11 11/13 ne hurtigt, og med minimale transaktionsomkostninger, kan frigives til fondens primære aktiviteter. Fondens egenkapitalgrundlag er fastlagt i den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget. Derudover er det specificeret, at fonden skal låne i det private marked med statsgaranti. Dermed kan der blandt andet tages lån fra institutionelle investorer. Desuden er der mulighed for, at den andel af finansieringen i de enkelte projekter, der ikke kommer fra fonden, kan lånes af institutionelle investorer og ikke mindst i pengeinstitutter. 3.9 Andre kommentarer Danske Maritime foreslår at fonden finder tilsvarende anvendelse i Grønland og Færøerne. er Erhvervsområdet er hjemtaget i både Grønland og Færøerne, og det fremgår ikke af Aftale om et grønnere Danmark, at fondens virke skal omfatte Grønland og Færøerne. 4 Oversigt over hørte myndigheder, organisationer mv. Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Asfaltindustrien, BL - Danmarks Almene Boliger, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Børsmæglerforeningen, DAKOFA, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affald, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Arkitektvirksomheder, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Økologiske Råd, DS Håndværk og Industri, Ejendomsforeningen, Emballageindustrien, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Danmark, Energitjenesten, Energinet.dk, FDFA Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-Agenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af danske kraft-

12 12/13 varmeværker, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen for Slutbrugere af Energi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gate21, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Green Network, Greenpeace, GXG Markets A/S, HMN Naturgas I/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, ITbranchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NEAS Energy A/S, Nets, Noah Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Offshore Center Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Spildevandsteknisk forening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VedvarendeEnergi, Vindmølleindustrien, VP Securities A/S, Vækstfonden, Western Union, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Skatteministeriet, Social- Børne- og Integrationsministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet Følgende organisationer mv. har afgivet høringssvar: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Forbrugerombudsmanden Den Danske Aktuarforening Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Uddannelses- og Forskningsministeriet BL Danmarks Almene Boliger Advokatsamfundet Partnerskabet for brint og brændselsceller

13 Det Økologiske Råd LO Landsorganisationen i Danmark Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) HORESTA FSR danske revisorer Økonomi- og Indenrigsministeriet Rigsrevisionen Dansk Byggeri Finansrådet FTF Arbejdsskadestyrelsen BioRefining Alliance (fælles med Maabjerg Energy Concept) Maabjerg Energy Concept (fælles med BioRefining Alliance) HMN Naturgas Danske Maritime Dansk Erhverv Fødevareministeriet Energistyrelsen Dansk Energi Dansk Industri Danske Regioner Landbrug & Fødevarer WWF Miljøministeriet Dansk Miljøteknologi Dansk Aktionærforening Brancheforeningen for Biogas 13/13