Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Transkript

1 Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budgetanalyse på SÆH-området 2018 og forslag til tiltag, der reducerer 2 forventet merforbrug i 2018 og efterfølgende år 2 Godkendelse af mødekalender for Årsrapport for Frivilligcenter Hjørring Overdragelse af plejeboligplan Orientering om afprøvning af digitale livshistorier til beboere i demensbyen 22 på Lundgården 6 Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 25

2 Side Ø Budgetanalyse på SÆH-området 2018 og forslag til tiltag, der reducerer forventet merforbrug i 2018 og efterfølgende år Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges en budgetanalyse for 2018 med henblik på, at udvalget drøfter de indmeldte budgetudfordringer for 2018 og forslag til tiltag, der kan skabe hel eller delvis budgetbalance samt beslutter, hvilke tiltag der skal igangsættes. Sagsfremstilling SÆH-udvalgets Økonomirapport 2 i 2017 (Udvalgsmøde 14. november 2017), viste en række ubalancer af strukturel karakter vedr. en stigende efterspørgsel på ydelser på ældre- og handicapområdet, som må forventes også at række ind i Nettoubalancen udgjorde ved Økonomirapport 2 i ,9 mio.kr., som blev udlignet med en tillægsbevilling fra Byrådet. Også på dele af driftsområdet blev der konstateret ubalancer, som imidlertid blev vurderet at kunne håndteres via handleplaner indenfor de pågældende driftsområder. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet en budgetanalyse i forhold til udvalgte dele af SÆHområdets budget for BUDGETANALYSE 2018 Det samlede budget for SÆH-området for 2018 udgør 1.362,9 mio. kr. Der forventes en samlet ubalance på 20,9 mio. kr. som især knytter sig til sektor Handicap, som det fremgår af tabel 1 herunder. Tabel 1 Budget og forventet forbrug på SÆH-området 2018 Budget 2018 Forventet forbrug Ubalance 2018 SundhedÆldre 895,0 898,0 3,0 Handicap 407,8 425,7 17,9 Andet (Sikringsområdet) 60,1 60,1 0,0 SÆH i alt 1.362, ,8 20,9 Det skal understreges, at prognoser på nuværende tidspunkt af året er behæftet med en vis usikkerhed. En usikkerhed på +/- 1% af SÆH-områdets budget svarer til +/- 13,6 mio. kr. i 2018.

3 Stikkes et spadestik dybere fremgår det, at ubalancen på 20,9 mio. kr. er et nettotal, der dækker over modsatrettede ubalancer. Ligesom det var tilfældet ved Økonomirapport 2 i 2017 forventes i 2018 et merforbrug på visitationsbudgetterne på både ældre- og handicapområdet, som kun delvist opvejes af mindreforbrug på øvrige centrale konti. Side 3. Af tabel 2 herunder er ubalancen udspecificeret i visitationsbudgetter, tomgangsudgifter, aktivitetsbestemt medfinansiering samt øvrige centrale konti. Tabel 2 Budgetudbalancer på de centrale konti, SÆH-området ØK Forventet ubalance 2018 Visitationsbudget Ældre 5,3 6,7 Visitationsbudget Handicap 11,7 20,7 Tomgangsudgifter - 1,6 Aktivitetsbestemt medfinansiering -3,0-3,0 Øvrige centrale konti -5,1-5,1 I alt 8,9 20,9 Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de enkelte poster. VISITATIONSBUDGET ÆLDRE På visitationsbudgettet på ældreområdet i forhold til 83 i serviceloven (Personlig pleje og praktisk hjælp) til såvel private som kommunale leverandører forventes en ubalance på 6,7 mio. kr. Det forventede forbrug i 2018 baserer sig på forbruget i november I forhold til det budgetlagte har leveringsprocenten været stigende. Den gennemsnitlige leveringsprocent udgør i ,5% sammenlignet med en budgetteret leveringsprocent på 93%, og samtidig er flere borgere visiteres til de "tungere" pakker. VISITATIONSBUDGET HANDICAP På Handicapområdets visitationsbudget, som især anvendes til botilbud, bostøtte og dagtilbud, forventes en ubalance på 20,7 mio. kr. Ubalancen er beregnet som forskellen på det forventede forbrug og det vedtagne budget. Det forventede forbrug i 2018 er baseret på den forventede udgift til alle de borgere, der primo 2018 er i et handicaptilbud samt den budgetlagte opdrift i 2018, herunder det særlige enkeltmandstilbud på satellittilbuddet. Deriblandt helårsef-

4 fekten i 2018 af nye (ikke budgetlagte) borgere tilkommet i 2017, og som derfor ikke indgik i den demografiske betingede opdriftsberegning for Side 4. Det skal tilføjes, at der i øjeblikket arbejdes på en revision af de demografiske opdriftsprognoser med henblik på at afdække "blinde vinkler" i de hidtidige prognoser, og dermed muligheder for at kvalificere prognoserne. TOMGANGUDGIFTER I 2018 forventes de samlede tomgangsudgifter til pleje- og ældreboliger, hvor SÆH-området betaler tomgangshuslejen, at blive 5,4 mio. kr. Der er et budget på 3,8 mio. kr., og dermed et merforbrug på 1,6 mio. kr. AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING Aktivitetsbestemt medfinansiering er kommunens udgifter til finansiering af det regionale sundhedsvæsen. Det vil sige, at hver gang en Hjørring-borger modtager behandling på sygehus eller i praksissektoren, genererer det en kommunal udgift. Der forventes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering svarende til 3,0 mio. kr. Forventningen baserer sig på Sundhedsstyrelsens prognose for s udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering. Der knytter sig en særlig usikkerhed til aktivitetsbestemt medfinansiering i 2018, idet 2018 er det første år med dels en ny takststruktur, dels et væsentligt hævet aftalt aktivitetsniveau i det regionale sundhedsvæsen, og dels en ny reguleringsmekanisme i forhold til det aftalte aktivitetsniveau, som det er meget vanskeligt at forudse de præcise konsekvenser af. ØVRIGE CENTRALE KONTI Af øvrige centrale konti er det især udgifterne til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 95 og 96 i serviceloven og mellemkommunale betalinger på ældreområdet som ventes at udvise et mindreforbrug i forhold til det budgetlagte i I forhold til BPA forventes antallet af BPA-ordninger ikke at stige så meget, som der er budgetlagt med. Her skal det bemærkes at gennemsnitsudgiften pr. borger ligger på omkring 1,1 mio. kr., så forventninger vil altid være forbundet med budgetusikkerhed. På området for mellemkommunale betalinger på ældreområdet (primært betaling for ophold i en plejebolig) forventes det - i lighed med at færre borgere, som er visiteret til en plejebolig fra, flytter til andre kommuner. Samtidig forventes det, at flere borgere fra andre kommuner der af hjemkommunen er visiteret til en plejebolig, flytter til Hjørring Kommune.

5 DRIFTSOMRÅDERNE Som udgangspunkt forventes budgetterne på driftsområderne at balancere i Dog kan der konstateres udfordringer på 3 udvalgte delområder: Hjemmeplejen, Sygeplejen og Den Gode Modtagelse. Ved Økonomirapport 2 blev der konstateret et merforbrug på disse 3 delområder. Dette merforbrug blev vurderet ikke at have samme strukturelle karakter som de efterspørgselsdrevne ubalancer, og SÆH-udvalget godkendte derfor handleplaner med henblik på, at driftsenhederne selv skulle genskabe budgetbalance over en 3-5-årig periode. Her ved indgangen til 2018 kan det konstateres, at udfordringerne ikke er blevet mindre, og der er derfor behov for en ekstraordinær ledelsesmæssig fokusering på budgetoverholdelse i Hvis ubalancerne på de budgetlagte driftsområder viser sig at være af en sådan karakter, at det umiddelbart ikke kan løses indenfor de enkelte driftsområder/sektorområder, vil problemstillingen blive belyst ved økonomirapporteringen og eventuelt indarbejdet i budgetmaterialet for Side 5. TILTAG SOM KAN MEDVIRKE TIL AT REDUCERE BUDGETUBALANCEN Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over de tiltag, som SÆH-udvalget kan anvende til at reducere budgetubalancen. Nedenstående viser en oversigt over forventet rationale ved de forskellige tiltag angivet med helårseffekt og effekt i Tabel 3 Oversigt over forventet rationale i 2018 og helårseffekt Helårseffekt Effekt i 2018 Mio kr. Styrket Borgerkontakt 3,7 3,7 Lukning af botilbuddet på Frederikshavnsvej 3,5 2,0 Finanslovaftale ,7 6,7 Harmonikapladser 1,2 0,6 I alt 15,1 13,0 Hertil kommer effekten af en evt. nedbringelse af tomgangsudgifter på ældre og plejeboliger og kapacitetstilpasninger på antallet af permanente plejeboliger. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre effekten af disse tiltag. "STYRKET BORGERKONTAKT" Afsættet for Styrket Borgerkontakt er, at analyser i regi af KKR og KORA viser, at Nordjylland har højere enhedsomkostninger på botilbudsområdet sammenlig-

6 net med andre regioner i Danmark. Analyserne peger på, at en delforklaring på dette fænomen er, at der ikke er en tilstrækkelig tæt opfølgning på borgernes tilbud. Side 6. Antallet af sager pr. sagsbehandler på handicapområdet i var i sager, hvilket vanskeliggjorde en tæt opfølgning. Derudover skabte det høje sagstal et pres på det psykiske arbejdsmiljø i myndighedsafdelingen. Derfor blev der i budget 2017 afsat midler til at investere i sagsbehandlerressourcer, hvor myndighedsfunktionen blev opnormeret med 7 sagsbehandlere, så antallet af sager kunne nedbringes fra 115 til 70 sager pr. sagsbehandler, og dermed muliggøre en bedre opfølgning og budgetstyring. Efter et år med "Styrket Borgerkontakt" viser det sig, at den samlede effekt overstiger de budgetforudsætninger, der er indarbejdet i budgettet for Målsætningen var, at den tættere opfølgning ville medføre et rationale på 5,4 mio. kr. i 2017 stigende til 7,8 mio. kr. i En effektmåling af "Styrket Borgerkontakt" viser, at udgifterne til de 380 borgere som pr. 1. januar 2017 var interne eller eksterne botilbud, er reduceret med 7,3 mio. kr. i Helårseffekten forventes i 2018 nu at være 17,8 mio. kr. Effekten af "Styrket borgerkontakt" forventes således at blive 10 mio. kr. bedre end forudsat i budgettet. En del af den samlede effekt er imidlertid bundet op på ledig kapacitet på Hjørring kommunes egne botilbud, hvor der er mangel på efterspørgsel på de ledige pladser. Det er ikke muligt at kapitalisere de ledige pladser løbende, da kommunens egne botilbud drives i enheder med rammebudgetter. Af den grund vil en kapitalisering kræve kapacitetstilpasninger på botilbuddene. Dette i modsætning til de pladser der købes hos andre kommuner, private leverandører og regionen. Her vil udgiften til en borger, der ikke længere har behov for et botilbud umiddelbart bortfalde, og derfor frigøre budgetmidler. Af udgiftsreduktion på 17,8 mio. kr. kan de 6,3 mio. kr. henføres til borgere i Hjørring Kommunes egne tilbud, og som dermed ikke kan kapitaliseres fuldt ud uden kapacitetstilpasninger, imens de resterende 11,5 mio. kr. er frigjorte budgetmidler. Dermed bidrager Styrket Borgerkontakt med yderligere 3,7 mio. kr. i 2018 end det budgetlagte. LUKNING AF BOTILBUD PÅ FREDERIKSHAVNSVEJ En stor del af den ikke kapitaliserede effekt af "Styrket Borgerkontakt" er knyttet til Botilbuddet Frederikshavnsvej, hvor der pt. kun er besat 7 ud af 14 pladser, og

7 det vurderes ikke, at der er nye borgere på vej ind i tilbuddet. Af den grund anbefaler forvaltningen, at tilbuddet lukkes. I 2018 har Botilbuddet Frederikshavnsvej et budget på 3,5 mio. kr. Side 7. Med en lukning skal følgende undersøges nærmere: Eventuelle nye tilbud til de tilbageværende borgere i botilbuddet De personalemæssige konsekvenser Eventuelle tomgangsudgifter afdækkes Det skønnes, at en lukning af Frederikshavnsvej kan frigøre et budget på 2,0 mio. kr. i 2018, hvis lukningen iværksættes hurtigst muligt. FINANSLOVAFTALE 2018 I finanslovsaftalen for 2018 er afsat 500 mio. kr. årligt i perioden til et løft af ældreområdet Bedre vilkår for ældre. s andel vurderes til at være ca. 6,7 mio. kr. Midlerne forudsættes anvendt til at opjustere arbejdstiden for deltidsansatte medarbejdere og ansættelse af nye medarbejdere i fuldtidsstillinger på plejehjem mv. Det tilstræbes, at den centrale fastsatte pulje til Bedre vilkår for ældre i videst mulig omfang anvendes til at fastholde det forventede aktivitetsniveau i hjemmeplejen og dermed nedbringe ubalancen på visitationsbudgettet tilsvarende. HAMONIKAPLADSER Forvaltningen vil foreslå, at der udarbejdes et forslag om oprettelse af Harmonikapladser på ældrecentrene, som erstatning for de nuværende midlertidige pladser. Baggrunden herfor skyldes, at der er store udsving i anvendelsen af de midlertidige pladser på plejecentrene. I perioder er der mange ledige pladser, mens der i andre perioder hen over året ikke er ledige pladser. Der er fortsat behov for at kunne efterkomme behovet for midlertidige pladser i spidsbelastningsperioderne, hvor borgerne ellers vil ligge på sygehuset som færdigbehandlede. Udgiften for til en færdigbehandlet borger er på kr. pr. dag. I perioderne med mange ledige midlertidige pladser ønskes de ledige personaleressourcer sat i spil med henblik på nedbringelse af de centrale budgetubalancer. Helårseffekten af dette tiltag forventes at være 1,2 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at etableringen af harmonikapladser kan få effekt med halvårsvirkning i 2018, svarende til 0,6 mio. kr.

8 TOMGANG PÅ ÆLDREBOLIGER SÆH-området har gennem de senere år haft udfordringer med tomgangsleje på ældreboliger, dvs. ældre- og handicapvenlige boliger, hvor kommunen har anvisningsretten. Der vil altid opstå tomgangsleje i forbindelse med til- og fraflytninger, men der er derudover en række boliger som har været præget af længerevarende tomgang. har anvisningsretten på 431 ældreboliger. Side 8. Tomgangen er især koncentreret om Vestergården i Lendum og Buen i Hjørring, hvor der aktuelt er en tomgang på ca. 20 boliger. Der pågår i øjeblikket dialog med boligselskaberne på henholdsvis Vestergården og Buen med henblik på at afhjælpe tomgangsproblematikken. Der er ligeledes kraftige indikationer på en mere permanent tomgangsproblematik på ældreboliger på Nørrebro i Hjørring og Brændingen i Løkken. I samarbejde med de involverede boligselskaber skal årsager til og afhjælpningsmuligheder på tomgangen undersøges nærmere. Udover ovenstående tomgang er der tomgangsudgifter knyttet til Botilbuddet Frederikshavnsvej og de 12 permanente plejeboliger på Fynsgadecentret som blev nedlagt ifbm. budget TILPASNING AF PLEJEBOLIGKAPACITET I henhold til KLKs rapport vedrørende Plejeboligplan 2030 er det muligt at reducere kapaciteten på de permanente plejeboliger, hvis der tages afsæt i den generelle ventetid til en plejebolig. er forpligtiget til at kunne anvise en plejebolig til en ny henvist borger indenfor to måneder og den generelle ventetid har i 2017 jf. Plejeboligplan 2030 været på gennemsnitlig 6 dage. Beregninger viser, at selv en rimelig stor kapacitetsjustering på de permanente plejeboliger kun vil få marginal betydning for længden af den generelle ventetid. En reduktion i de permanente plejeboliger vil dog få betydning for den specifikke venteliste, dvs. der hvor en borger venter på, at der bliver en ledig plejebolig på et eller flere specifikke plejecentre. En nærmere belysning af denne mulighed og problematik kan findes i bilagsmaterialet til dagsordenspunktet for Plejeboligplan Beregninger viser, at de årlige personaleudgifter kan reduceres med ca. 0,35 mio. kr. pr. plads, men der må også forventes en årlig tomgangsudgift på ca. 0,06 mio. kr. pr. plads. Dertil skal det overvejes, hvad de berørte bygninger skal anvendes til i fremtiden fx. om de skal afhændes, da det har betydning for en evt. indfrielse af restgæld, tomgangsudgifter mv. Som udgangspunkt skal det bemærkes, at der ved lukning af hele ældrecentre opnås større besparelser pr.

9 plads end ved delvis lukning af ældrecentre, da en række fællesfunktioner kan kapitaliseret fuldt ud. Side 9. OPSAMLING AF BUDGETANALYSE 2018 OG ØKONOMISK EFFEKT AF DE FORSLÅEDE TILTAG Budget 2018 Budget 2019 Forventet budgetubalance 20,9 20,9 Effekt af tiltag beskrevet i sagsfremstilling 13,0 15,1 Restubalance 7,1 5,8 Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets budgetramme i 2018 er sammensat som følger Budget 2018 SundhedÆldre 895,0 Handicap 407,8 Andet (Sikringsområdet) 60,1 SÆH i alt 1.362,9 Udgangspunktet for den budgetubalance som Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget står med ved indgangen til 2018 er primært knyttet til Handicapområdet. En central del af forklaringen på ubalancen er, at opdriftsudfordringerne på Handicapområdet ikke i tilstrækkelig grad er indarbejdet i budgettet. Handicapområdets budget 2018 udgør 407,8 mio. kr. Det vedtagne budget 2017 (i 2018 prisniveau) udgjorde 407,7 mio. kr. (efter budgetomlægning som følge af ny kontoplan) og den reelle forskel på budget 2017 og 2018 udgør således 0,1 mio. kr.

10 Nettobudgetudvidelse på 0,1 mio. kr. fra 2017 til 2018 er resultat af en række politiske budgetbeslutninger: Side 10. Mio. kr. Demografi og enkeltmandstilbud 13,9 Misbrugsbehandling 3,0 Sum af en række mindre budgetudvidelser/reduktioner 1,3 B2015: rammebesparelse Handicap -11,0 4. år af besparelsen -1,6 Rationale ved etablering af egne botilbud -1,0 Rationale Styrket borgerkontakt -2,5 Rationale Den Gode Modtagelse -2,0 I alt 0,1 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser De personale konsekvenser afdækkes i den nærmere konkretisering af de forslåede tiltag. Der skal sikres den nødvendige personaleinvolvering og MED-høring inden de enkelte tiltag med direkte personale konsekvenser udmøntes. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at SÆH-udvalget drøfter de indmeldte budgetudfordringer for 2018 og SÆH-udvalget med afsæt i forvaltningens afdækning af den samlede forventede budgetubalance for 2018 tager stilling til, hvilke tiltag der skal igangsættes med henblik på hel eller delvis budgetbalance i at der skal udarbejdes konkrete forslag til:

11 Lukning af botilbuddet på Frederikshavnsvej med størst mulig budgetvirkning for Side 11. En Harmonikamodel så personaleressourcerne i perioder med mange ledige midlertidige pladser på ældrecentrene kan bringes i spil med henblik på nedbringelse af de centrale budgetubalancer. Mulighederne for, at den centrale fastsatte pulje til Bedre vilkår for ældre i videst mulig omfang anvendes til at fastholde det forventede aktivitetsniveau i hjemmeplejen. I samarbejde med de relevante boligforeninger at afdække mulighederne for at få tomgangsudgiften nedbragt på ældreboligerne Brændingen i Løkken og ældreboligerne på Nørrebro i Hjørring. at SÆH-udvalget beslutter, om der som et yderligere tiltag til nedbringelse af budgetubalancen skal udarbejdes konkret forslag til at reducere i antallet af de permanente plejeboliger, eller om denne mulighed skal afvente det videre arbejde med Plejeboligplan at SÆH-udvalget orienterer Byrådet om de besluttede tiltag og de forventede budgetmæssige konsekvenser for 2018 og forventede helårsvirkning for 2019 og frem. Beslutning

12 Side A Godkendelse af mødekalender for 2018 Resumé Der fremlægges ny mødekalender til SÆH-udvalgets godkendelse. Sagsfremstilling På udvalgsmøde den 10. januar 2018 bad SÆH-udvalget forvaltningen om at komme med supplerende forslag til møder. Det foreslås at der planlægges med følgende forhåndsreservationer for ekstra møder, der kan tages i anvendelse, hvis det findes nødvendigt: 29. august 2018 samt 19. september Endvidere foreslås 2 nye datoer til de sidste 2 intro-ture: 16. april 2018 Samt 30. april 2018 Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 8 og 20. Økonomi Der ydes vederlag i henhold til vederlagsbekendtgørelsen. Vederlagene er uafhængige af antal møder og mødernes varighed. Derimod vil udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste kun variere noget, alt efter hvornår på dagen møderne afholdes.

13 Side 13. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag Forslag til ny mødekalender Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender den nye mødeplan at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender de nye datoer for intro-ture. Beslutning

14 Side K Årsrapport for Frivilligcenter Hjørring 2017 Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges Frivilligcenter Hjørrings årsrapport for 2017 og årskalender for 2018 til orientering. Sagsfremstilling Frivilligcenter Hjørring (FCH) er en selvejende forening, som blev etableret i Siden etableringen har FCH og indgået en samarbejdsaftale, som blandt andet beskriver rolle- og ansvarsfordeling mellem parterne på en række centrale områder. Den seneste aftale blev indgået i 2017 og udløber ved udgangen af 2020 (se bilag 1). Ifølge samarbejdsaftalen er FCHs væsentligste rolle at udvikle, støtte og synliggøre det frivillige sociale felt i. Aftalen fastsætter desuden, at FCH skal give en årlig status til Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget (SÆHudvalget). ÅRSRAPPORT FOR 2017 Årsrapporten giver en status på arbejdet i FCH i 2017, og herunder afholdelse af diverse arrangementer og kurser for de frivillige (se bilag 2). Derudover beskriver årsrapporten samarbejdet og aftaler i øvrigt med. Af væsentlige beretninger fra FCH kan det nævnes, at der i 2017 er igangsat et samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Hjørring i forhold til at få elever på grundforløb i praktikforløb på det frivillige område. I perioden 6.september til 6. december 2017 har 19 elever på grundforløb haft praktikpladser i genbrugsbutikker samt på s aktivitetscentre og et enkelt ældrecenter. I begyndelsen af 2018 samles der op på de foreløbige erfaringer fra samarbejdet, og det drøftes, hvordan samarbejdet kan udvikles fremover. ÅRSKALENDER FOR 2018 FCHs årskalender beskriver væsentlige begivenheder i det kommende år inden for det frivillige socialt felt i. Årskalenderen fremgår af bilag 3. Der er hvert år følgende fælles aktiviteter, som SÆH-udvalget inviteres til: Dialogmøde den 25. januar 2018

15 Sommerfest for den sociale frivillighed med uddeling af frivilligprisen den 8. juni 2018 Foreningsmarked den 26. september 2018 Side 15. DIALOGMØDET 25. JANUAR 2018 Hvert år afholdes der et dialogmøde mellem og det frivillige sociale felt i kommunen. FCHs bestyrelse er vært for det kommende dialogmøde, som foregår den 25. januar Til dialogmødet inviteres SÆH-udvalget, FCHs bestyrelse og FCHs medlemsforeninger. FCH har i samarbejde med forvaltningen udarbejdet forslag til program for dialogmødet. SÆH-udvalget drøftede programmet på møde den 3. oktober 2017 (se bilag 4). På dialogmødet er der fokus på den nye frivillighedspolitik for det sociale område, som blev godkendt af Byrådet den 25. oktober Der vil efterfølgende være mulighed for dialog om politikken. Derudover giver FCH en orientering om FCHs betingelser og debat af forslag til prioriteringer. Lovgrundlag Servicelovens 18 vedrørende, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Økonomi I henhold til samarbejdsaftalen støtter FCH med et årligt tilskud på 0,39 mio. kr. inklusiv p/l-fremskrivning Tilskuddet er en betingelse for, at FCH kan opretholde statslig grundfinansering. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

16 BILAG 1. Samarbejdsaftale mellem og Frivilligcenter Hjørring Frivilligcenter Hjørrings årsrapport for Frivilligcenter Hjørrings årskalender for Program til dialogmøde den 25. januar 2018 Side 16. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tager orienteringen om Frivilligcenter Hjørrings årsrapport for 2017 og årskalender for 2018 til efterretning. Beslutning

17 Side P Overdragelse af plejeboligplan 2030 Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges en overdragelse af de udarbejdede materialer i forhold til plejeboligplan 2030 med henblik på en fastsættelse af den videre proces. Sagsfremstilling I forbindelse med budgetaftalen for besluttede Byrådet, at der skal udarbejdes en samlet plejeboligplan omfattende alle kommunale ældrecentre frem mod Planen skal indeholde en vurdering af centrenes bygningsmæssige stand, deres egnethed som ramme for fremtidens plejebolig samt driftsøkonomiske forudsætninger. Planen skal desuden beskrive, hvordan en demenslandsby kan etableres som en del af den samlede plejeboligkapacitet i. Planen skal sikre, at har en samlet plejeboligkapacitet, som modsvarer behovet frem mod Plejeboligplanen skal vedtages i foråret Byrådet afholdte temamøde 28. juni 2017 om plejeboligplanen, hvor KLs konsulentvirksomhed (KLK) præsenterede resultaterne af deres bidrag til plejeboligplan I løbet af efteråret 2017 har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget (SÆHudvalget) arbejdet med plejeboligplanen og drøftet en række forskellige analyser og materialer. På SÆH-udvalgets møde 5. december 2017 blev det besluttet, at materialer behandlet på udvalgsmøderne 5. september 2017 og 5. december 2017 overdrages til det nye SÆH-udvalg som afsæt for det videre arbejde. I det følgende bliver de overdragede materialer kort gennemgået. KLKS RAPPORT KLKs bidrag til plejeboligplanen 2030 fremgår af bilag 1. KLKs hovedkonklusioner opridses nedenfor i punktform, hvorefter enkelte konklusioner uddybes:

18 Kapacitetsbehov på mellem 57 og 128 yderligere plejeboliger i 2030 Kort ventetid Lav belægningsprocent Lav dækningsgrad Høj andel af midlertidige pladser Få timers hjælp i eget hjem forinden visitation til plejebolig Side 18. Kapacitetsbehov Der er aktuelt 513 plejeboliger og 52 midlertidige pladser i. KLK forventer, at behovet for flere plejeboliger på kort sigt vil være begrænset. Det er vurderingen, at der ikke skal foretages nybyggerier på tre års sigt. På længere sigt vurderes det, at der i 2030 vil være behov for mellem 57 og 128 yderligere plejeboliger i kommunen i forhold til det aktuelle antal. KLK baserer fremskrivningen på den aktuelle visitationspraksis, en fortsættelse af den gældende fordeling af køb og salg af pladser, gældende ventetid til den generelle venteliste samt en uændret belægningsprocent. Med afsæt i KLK-rapporten besluttede SÆH-udvalget 5. september 2017, at der skal udarbejdes en teknisk følsomhedsanalyse mellem forudsætninger og KLKs forventede kapacitetsbehov. Forvaltningen er på nuværende tidspunkt i dialog med KLK i forhold til muligheden for, at KLK kan bistå med denne følsomhedsanalyse. Ventetid Den generelle venteliste til plejeboliger var i 2016 på 10 dage, og i 2017 på 6 dage. Kommunen overholder hermed plejeboliggarantien på 2 måneder. Når ventetiden i 2016 sammenlignes med landsgennemsnittet og sammenligningskommuner (Mariagerfjord, Vesthimmerland, Thisted, Brønderslev og Jammerbugt) er den væsentlig kortere i. På landsplan ses der en tendens til, at ventetiden stiger, mens den i Hjørring Kommune til gengæld er faldet fra 15 dage i 2012 til 6 dage i Den korte og faldende venteliste kan indikere, at kommunen har et relativt højt antal plejeboliger i forhold til behovet. Dette kan den lave belægningsprocent ligeledes indikere. KLKs vurdering af ventetid er udelukkende baseret på den generelle venteliste og ikke den specifikke venteliste, hvor borgerne kan ønske specifikke ældrecentre.

19 Belægningsprocent Den gennemsnitlige belægningsprocent på plejeboliger i er på 94,8 % varierende fra 91,1 % til 97,3 %. Side 19. Ud fra erfaringer fra andre kommuner er det KLKs vurdering, at belægningsprocenten er lav, og at det er muligt at arbejde mod en højere belægning. Ved hjælp af samme opgørelsesmetode har KLK set belægningsprocenter på helt op til 98 % i andre kommuner. OPDATERET BOLIGPLAN Der er foretaget en opdatering af den tidligere boligplan for de kommunale ældrecentre fra 2014 (se bilag 2). Boligplanen giver et indblik i den eksisterende bygningsmasse i forhold til egnethed til fremtidens målgrupper, restgæld, arbejdsmiljø samt vedligeholdelses- og renoveringsbehov. Derudover beskriver planen en række faktuelle oplysninger om ældrecentrene, herunder for eksempel geografiske placeringer og pladsfordeling. I boligplanen synliggøres det blandt andet, at der er et renoveringsbehov forbundet med Vendelbocentret og Havbakken. Dette skal samtænkes med plejeboligplanen, og fremgår af investeringsoversigten for SØGEMØNSTRE TIL ÆLDRECENTRE I analysen af søgemønstre til de 14 ældrecentre tages der udgangspunkt i den specifikke venteliste, jævnfør bilag 3. På denne venteliste har borgerne mulighed for at ønske op til fire sidestillede 1. prioriteter. Der har i perioden oktober 2016-september 2017 været prioriteter fordelt på de enkelte ældrecentre. Analysen viser, at de mest søgte ældrecentre i er følgende: Skovgården Vellingshøjcentret Vesterlund Svanelundsbakken Det kan konkluderes, at der i perioden har været størst søgning mod ældrecentre placeret i Hjørring by. ÆLDREBOLIGERNES GEOGRAFISKE PLACERING

20 I er der i alt 428 ældreboliger fordelt på 10 forskellige byer i kommunen. I bilag 4 er der et kort over den geografiske placering af ældreboligerne. Side 20. ÆLDREBOLIGER OG ÆLDRECENTRE INDEN FOR SAMME RAMME I bilag 5 bliver samtlige 14 ældrecentre præsenteret på individuelle kort med henblik på at skabe et overblik over, hvor der kan skabes fleksibilitet mellem plejeboliger og ældreboliger. Der foretages heri vurderinger af, hvorvidt ældreboliger inden for samme ramme som ældrecentrene kan konverteres til plejeboliger. Samtidig beskrives det, om der er plejeboliger på ældrecentrene, som kan konverteres til ældreboliger. Lovgrundlag Lov om social service 192 a vedrørende, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger mv., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Lov om almene boliger 5, stk. 2 vedrørende, at plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Lov om almene boliger 105 vedrørende, at Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Økonomi Der afsættes 24 mio. kr. i på investeringsoversigten til implementering af plejeboligplan Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

21 Side 21. BILAG 1. KLKs bidrag til plejeboligplan Opdateret boligplan for SÆH-området 3. Analyse af søgemønstre til eksisterende ældrecentre 4. Ældreboligernes geografiske placering 5. Ældreboliger og ældrecentre inden for samme bygningsmæssige ramme Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget drøfter de udarbejdede materialer i forhold til plejeboligplanen med henblik på at fastsætte den videre proces. Beslutning

22 Side P Orientering om afprøvning af digitale livshistorier til beboere i demensbyen på Lundgården Resumé Der igangsættes et projekt med afprøvning af digitale livshistorier med henblik på at understøtte identiteten, øge livskvaliteten og fremme dialogen og minderne hos beboere på plejecentret Lundgården. Sagsfremstilling BAGGRUND OG FORMÅL I pilotprojektet Demensbyen Lundgården er et af målene, at pleje og aktiviteter tager udgangspunkt i den enkeltes livshistorie. Derfor skal fortællingen om det enkelte menneskes liv dokumenteres og indarbejdes i det daglige arbejde i demensbyen. Projekt digitale livshistorier kan understøtte identiteten og fremme dialogen og minderne hos beboere på Lundgården. Projektet skal motivere medarbejderne til systematisk at inddrage digitale livshistorier i hverdagen ved at øge forståelsen for, hvordan anvendelsen af digitale livshistorier kan være med til at løfte plejekvaliteten og øge livskvaliteten hos mennesker med demens. Projektet digitale livshistorier er indarbejdet som en del af den samlede projektbeskrivelse for demensbyen på Lundgården og har været i høring i Ældrerådet og OmrådeMED og derefter godkendt på SÆH-udvalgets møde den 28. marts OM DIGITALE LIVSHISTORIER En livshistorie er en fortælling i ord og billeder om et menneskes liv. Der kan laves en bog eller mappe om borgerens liv med foto og beskrivelser af personer, arbejde, familie, oplevelser, interesser og andet, der er eller har været vigtigt for borgerens liv. Livshistorier bevarer historier for eftertiden, binde generationer sammen, sikre tryghed og samhørighed, sikre at folk ved og forstår, hvem du er og bidrage til en identitetsunderstøttende tilgang for borgere med demens.

23 Med de digitale livshistorier vil de nuværende papirversioner af borgerens livshistorie blive erstattet af en digital livshistorie. Digitale livshistorier har - sammenlignet med de nuværende papirversioner - en række fordele, idet digitale livshistorier er: Side 23. Fleksible i forhold til at f.eks. pårørende kan følge med i borgers hverdag. Dynamiske og nemme at ajourføre med oplysninger. Kommunikativt velegnede til borgere med demens, fordi der kan anvendes lyd, billeder og video. De digitale livshistorier afprøves ved hjælp af tablets hos de 30 borgere, der er en del af Demensbyen Lundgården. I projektet anvendes app en Min livshistorie, der installeres på borgerens og evt. pårørendes tablets. Her kan borgeren (med hjælp) oprette og genkalde egne livshistorier i billeder, lyd, video og tekst til glæde for borgeren selv og dennes nærmeste. Pårørende kan også få adgang til app en, ligesom medarbejderne kan tilgå Min Livshistorie, så det bliver nemt for dem at kommunikere med borgerne ud fra deres livshistorier. TIDSPLAN Projektet digitale livshistorier igangsættes i 2. kvartal 2018, hvor de første 12 beboere får en tablet med deres egen livshistorie. I 3. kvartal 2018 udbredes de digitale livshistorier til de resterende 18 beboere. SÆHudvalget får forelagt en evaluering af projektet i 2. kvartal 2019 mhp. at træffe beslutning om, hvorvidt afprøvningen på Lundgården har givet anledning til at udbrede digitale livshistorier til borgere på de øvrige plejecentre og i hjemmeplejen. Afprøvningen sker med inddragelse af frivillige, som har aktiviteter, der tilknytter sig Lundgården og SADtilbuddet på Lundgården. De frivillige indgår som en ressource, der skal understøtte udrulningen af digitale livshistorier ved at hjælpe med at digitalisere borgers data og samarbejde både borgere, pårørende og medarbejdere om anvendelsen. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Anskaffelsesudgiften til hardware (tablets, scanner mm.) beløber sig til ca kr. Der udarbejdes i samarbejde med de frivillige en ansøgning til Veluxfonden om finansiering heraf. Såfremt der ikke opnås tilskud fra Veluxfonden, kan udgiften afholdes inden for budgettet til digitalisering og velfærdsteknologi.

24 Side 24. Derudover er der en årlig driftsudgift til softwarelicenser på ca kr., som i projektperioden afholdes inden for budgettet til digitalisering og velfærdsteknologi. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Med de digitale livshistorier er målet at lave en interessant, dynamisk og vedkommende livshistorie for den enkelte borger, så disse borgere med demens fortsat kan have en meningsfuld hverdag. Kendskab til livshistorien giver mulighed for værdifulde samtaler, der er med til at sikre trivsel og livskvalitet hos borgere med demens. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning

25 Side G Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Udvalgsformanden Udvalgsmedlemmerne Direktøren Beslutning

26 Side 26. Underskrifter Per Møller Chelina Bagger Michael Harritslev Ivan Leth Helmuth Zickert Claus Mørkbak Højrup Lone Olsen Dan Andersen Louise Bilde Hvelplund