Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Transkript

1 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er anbragt på et i Danmark. I alt har 174 deltaget i undersøgelsen. Ansvarlig projektleder for undersøgelsen: (dataindsamling, databehandling og analyse) Sylvia Emilia Blazejowski, Børnehjælpsdagen. Ansvarlig medarbejder for praktisk dataindsamling: Haniel Helena Møller, Børnehjælpsdagen. 1

2 0.1.: Summary Børnehjælpsdagen har i februar og marts måned 2011 gennemført en stor kvantitativ undersøgelse vedr. anbragte børn og s adgang til og behov for (nye) i hverdagen. Undersøgelsen omfatter 2106 børn og, der alle bor på/er anbragt på et i Danmark - altså ikke hos en plejefamilie. Børnene/de i undersøgelsen er mellem 0-23 år. Begrebet dækker over døgninstitutioner, opholdssteder, akutinstitutioner, behandlings og 'andet' (f.eks. botilbud eller skibsprojekt). I alt har 174 deltaget i undersøgelsen. De hurtige konklusioner, bullits: Hjemmenes aktuelle situation: I gennemsnit må 3 børn/ i undersøgelsen deles om en fælles computer på met, såfremt de ikke har deres egen personlige computer. Dette tal dækker dog over store variationer på de enkelte, alt efter mets kategori. Opholdssteder har de bedste forhold* - her deles 1,9 børn/ om en fælles computer, der med størst sandsynlighed vil være ny end gammel. Behandlingsmene har de værste forhold* - her deles 5,1 børn/ om en fælles computer, der med størst sandsynlighed vil være gammel end ny. 69 % af alle børnene/de i undersøgelsen har ikke deres egen personlig computer - de må deles om en fælles computer på met, eller har slet ikke adgang til en computer på met. 95 % (antal: 2008) af alle børn/ i undersøgelsen har adgang til en computer på deres. 5 % (antal: 98) af alle børnene/de i undersøgelsen har hverken adgang til en fælles computer på deres eller har en personlig computer. 78 % af alle de børn/, der har adgang til en fælles computer på met (og som ikke har deres egen personlige), må deles om, der snart er udskiftningsmodne eller direkte gamle (3-10 år). De fleste fælles i undersøgelsen er 3-5 år gamle (52 %). 18 % af de fælles i undersøgelsen er ml år. 95 % af børnene/de i undersøgelsen har adgang til Internettet på met. 95 % af alle i undersøgelsen har en IT-kyndig person på met. 41 % af mene i undersøgelsen har et årligt budget på 0 til indkøb af det rammer 881 af børnene i undersøgelsen, dvs. 42 % af alle børnene/de i undersøgelsen (med eller uden personlige computer). * Hvis man antager, at jo færre børn, des bedre er forholdene. Side 2

3 De personlige : 31 % af alle børnene/de i undersøgelsen har deres egen personlige computer (646). Generelt er billedet, at både børn over og under 15 år benytter sig af de personlige. Minimum 35 % af de personlige i undersøgelsen bliver brugt af over 15 år.* Minimum 15 % af de personlige i undersøgelsen bliver brugt af børn/ under 15 år.* 71 % procent af de personlige i undersøgelsen er betalt af enten forældrene, barnet/den selv eller forældrene og barnet/den i fællesskab. Kun 11 % af de personlige i undersøgelsen er betalt af met. * For er del af de personlige er det ikke muligt at afgøre, om de specifikt bliver brugt af over eller under 15 år. Hjemmenes behov for nye : 163 i undersøgelsen svarer, at de har behov for nye. 11 i undersøgelsen svarer, at de ikke har behov for nye. De 163 ønsker sig tilsammen 400 bærbare og 320 stationære. De nye har to forskellige formål - enten skal de være et tilskud til de nuværende eller delvist erstatte gamle, som er udateret. Der er bred efterspørgsel efter både stationære og bærbare - og begge typer skal bruges enten til det enkelte barn og til fælles brug. Dog skal de nye stationære primært anvendes til fælles brug ud af de 163, der har behov for - ønsker ikke en bærbar computer ud af de 163, der har behov for - ønsker ikke en stationær computer. Både de stationære og de bærbare skal bruges til børn over og under 15 år. Tendensen er dog, at de fleste stationære skal bruges til børn under 15 år og til fælles brug. En del af de nye bærbare skal bruges til børn under 15 år (til det enkelte barn). Side 3

4 0.2.: Introduktion af undersøgelsen Børnehjælpsdagen har i februar og april måned 2011 gennemført en stor kvantitativ undersøgelse vedr. anbragte børn og s adgang til og behov for (nye) i hverdagen. Undersøgelsen omfatter 2106 børn og, der alle bor på/er anbragt på et i Danmark - altså ikke hos en plejefamilie. Børnene/de i undersøgelsen er mellem 0-23 år. Begrebet dækker over døgninstitutioner, opholdssteder, akutinstitutioner, behandlings og 'andet' (f.eks. botilbud eller skibsprojekt). I alt har 174 deltaget i undersøgelsen. De 174 har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som de har fået tilsendt via mail - og som de har besvaret online. I alt har Børnehjælpsdagen udsendt spørgeskemaet til 450 fordelt over hele landet - og anmodet dem om at deltage i undersøgelsen. Der er tale om 450, som Børnehjælpsdagen på nuværende tidspunkt har registreret i en database, og som vi løbende har kontakt til via vores ordinære aktiviteter for anbragte børn og i Danmark. De 174 har besvaret en række spørgsmål om antallet af, de har til rådighed (stationære og bærbare), computernes alder, antal børn med egen personlig computer samt mets behov for nye. En par af spørgsmålene i undersøgelsen har vist sig tvetydige, derfor har vi kontaktet samtlige pr. telefon for at eliminere evt. misforståelser. Denne tilgang har vist sig gavnlig, da de forskellige har meget forskellige forudsætninger for deres aktuelle computer-situation og behov. Dette forhold afspejler sig også i vores resultater. Ud af de 174 deltagende har 67 en intern skole. I langt de fleste tilfælde råder den interne skole over, som børnene/de har adgang til. Disse er ikke medtaget i undersøgelsen - vi fokuserer her kun på antallet af, som børnene har adgang til på mene (efter skoletid). 0.3.: Anbragte børn og : antal, alder og fordeling 51 % af de døgnanbragte børn og i Danmark bor på et - resten bor hos en plejefamilie. Det aktuelle, officielle antal børn og, der bor på et i Danmark er: Dette tal stammer fra Ankestyrelsens seneste Årsstatistik 2010 (2009-tal), men omfatter kun aldersgruppen 0-17 år. Det er dog værd at bemærke, at hele 81 ud af de 174 deltagende i vores undersøgelse, dvs. 47 %, angiver, at de har mellem år boende. Det er altså en aldersgruppe, som vi har behov for at inkludere i det generelle tal på landsplan - med de forbehold, det kræver. Ankestyrelsen tæller på nuværende tidspunkt ikke disse med i anbringelsesstatistikken, da de juridisk set er myndige og derfor teknisk set ikke er anbragt. De har fået et tilbud om at blive boende på met. Ikke desto mindre indgår disse i alderen år i mange tilfælde på lige vilkår med de øvrige børn/ på mene - og bruger derfor også faciliteterne, f.eks.. Netop på den baggrund ønsker vi at lave et estimat af hvor mange årige, der aktuelt bor på et i Danmark - og inkluderer gruppen i det generelle tal. Dette estimat laver vi på basis af tidligere tal for denne aldersgruppe, de årige, som Ankestyrelsen rent faktisk inkluderede i Årsstatistikken i 2006 og Side 4

5 Med en række forbehold estimerer vi derfor, at der på landsplan bor cirka 1200 i alderen år på et i Danmark. Det er dog ikke muligt at afgøre, hvordan denne aldersgruppe er fordelt på de enkelte kategorier af (døgninstitutioner, opholdssteder, mv.). Dette forhold gælder i øvrigt også de 0-17-årige. Ankestyrelsen har altså på intet tidspunkt offentliggjort statistik over, hvordan børnene/de er fordelt på de forskellige kategorier af, i forhold til deres alder. Det står derfor hen i det uvisse. På baggrund af vores estimat kan vi sammenfatte, at 7654 børn og i alderen 0-23 år bor på et i Danmark. Da vores undersøgelse omfatter 2106 børn og i alderen 0-23 år, kan vi altså konstatere, at vi har fat i 27,5 % af alle de børn og, som aktuelt bor på et i Danmark. I bilag 1 redegør vi for, hvordan vi har estimeret antallet af årige på i Danmark (tallet 1200) 1.1.: Afklaring af aktuelle forhold - antal børn/ Formålet med vores undersøgelse er bl.a. er at afklare, hvor mange fælles (stationære og bærbare), der findes ude på de, hvor børnene/de bor. Dermed vil vi også afdække hvor mange børn/, der må deles om en computer i hverdagen, såfremt de ikke har deres egen personlige computer. Den personlige computer viser sig nemlig at være meget central i undersøgelsen. I spørgeskemaet beder vi mene om at anføre antallet af bærbare og stationære, som er til fælles brug på met blandt børnene/de. Dertil spørger vi om, hvor mange af børnene/de, der har deres egen, personlige computer. Sammenfattet ser resultatet således ud: Tabel 1.1.(antal) Hjem Samlet fælles fælles fælles Vi bemærker som det første, at mene tilsammen angiver 646 personlige. Det skal forstås på den måde, at 646 børn/ har adgang til en computer, som er deres egen i den ene eller den anden form. Med denne viden vælger vi at trække disse i alt 646 børn/ - med egen personlig computer - fra det samlede antal børn/ i undersøgelsen (2106). Vi antager altså, at hvis man som barn/ung har sin egen computer, så deles man som udgangspunkt ikke med de andre børn/ om en fælles computer. Der er selvfølgelig en usikkerhed i denne betragtning, i det nogle af børnene/de med egen personlig computer måske også bruger fælles på met, til spil eller lignende. Men vi vælger alligevel at basere vores resultater på den ovenstående slutning. Vi kan derfor konkludere, at 1460 børn og, der ikke har deres egen personlige computer, må deles om de 515 fælles. Det svarer til 2,9 børn ~ 3 børn/ i gennemsnit. Det er dog farligt at generalisere alle /børn/, for gennemsnitstallet dækker over rigtig mange variationer. På baggrund af svarene i undersøgelsen kan vi desuden konstatere, at 95 % af alle børnene/de har adgang til en computer i hverdagen på det, hvor de bor. Kun 5 % af børnene har ikke adgang til en computer (på met). Spørgsmålet er snarere, hvor god eller dårlig denne adgang er. Side 5

6 Igen er det ekstremt vigtig at bemærke, at hele 31 procent af børnene/de i undersøgelsen har deres egen personlige. Dette forhold vender vi tilbage til. 1.2.: Fordeling af i forhold til kategorien af For at nuancere vores hovedkonklusion har vi valgt at kigge lidt på de forskellige kategorier af. Ankestyrelsen, som vi læner os op ad i denne undersøgelse, arbejder med to store overordnede kategorier af, nemlig døgninstitutioner og opholdssteder. Dertil kommer en række andre typer, som samlet set - i Ankestyrelsens statistik - omfatter ca børn/ (0-17 år). De bor f.eks. på eget værelse eller er knyttet til f.eks. et skibsprojekt. I vores undersøgelse er disse typer af samlet under kategorien 'Andet'. Hvis vi ser på fordelingen af børn/ og i vores undersøgelse inden for disse tre overordnede kategorier; døgninstitutioner, opholdssteder og 'andet' så ser tallene således ud: Tabel 1.2. (antal) Kategori Af fælles i alt børn pr. fælles computer Døgninstitution ,6 Opholdssteder Andet , ,9 Det er altså værd at bemærke, at døgninstitutionerne har 1,6 barn mere pr. fælles computer i forhold til opholdsstederne. 1.3.: Behandlings og akutinstitutioner De to overordnede kategorier 'døgninstitutioner' og 'opholdssteder' i tabel 1.2. indeholder nogle underkategorier af, nemlig behandlings og akutinstitutioner. Dem vil vi kaste et nærmere blik på. I tabel 1.2. skjuler akutinstitutionerne, i alt 3 stk., sig under kategorien 'døgninstitutioner', hvilket svarer til Ankestyrelsens kategoriseringsmetode. Behandlingsmene, i alt 25 stk., er angivet som enten en døgninstitution eller et opholdssted, og repræsenterer således 5 opholdssteder og 20 døgninstitutioner. Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke selv anvender betegnelsen 'behandlings' i deres statistik, men ikke desto mindre opfatter 14 % af mene i vores undersøgelse sig netop som et behandlings. Derfor har vi medtaget denne kategori, som en selvstændig kategori. Tallene afspejler hvorfor: Side 6

7 Tabel 1.3. (antal) Kategori af fælles i alt børn pr. fælles computer Døgninstitution ,8 Opholdsteder ,9 Behandlings ,1 Akut ,5 Andet , ,9 Det springer i øjnene, at akutinstitutioner og behandlings har op til dobbelt så mange børn/ om en fælles computer i forhold til kategorien 'døgninstitutioner' og 'opholdssteder'. Med denne indsigt kan vi altså konkludere, at gennemsnitstallet 3 børn/ skal bruges med en vis varsomhed, da det dækker over forskellige variationer af fordelingstal (antal børn vs. fælles ) alt efter kategorien af. 1.4.: børn i en bestemt alderskategori Det er ikke kun væsentlig at se på hvor mange, børnene/de har adgang til, men også computernes aldersmæssige tilstand. Derfor har vi spurgt ind til, hvor gamle de fælles computerne er - cirka. Resultatet ser således ud for alle kategorier af, samlet set: Tabel 1.4. (antal) Alder fælles Fælles computer i alder i fht. alle fælles børn 0-2 år , år , år , år , ,6 Subtotal , fælles Total jfr. tabel Tabellen afspejler de nuancer, som er på de enkelte. Der er tre interessante forhold at kigge på. Hvor mange børn/ har adgang til de helt nye fælles (0-2 år), hvor mange børn/ må deles om de helt gamle (9-10 år), og hvor gamle er størstedelen af de fælles computerne? Væsentlig er det dog først at konstatere, at der findes i alt 21 uden nogle fælles til rådighed, men kun personlige. Samtidig er der på disse registreret langt færre personlige end antal børn/. Det betyder, at der i vores undersøgelse er 98 børn/, som hverken har adgang til en fælles computer eller har en personlig computer. Det svarer til cirka 5 % af alle børnene/de i undersøgelsen (inkl. dem, der har personlig computer). Side 7

8 De afgivne svar viser, at de 21 har meget store børn, aldersmæssigt. På 19 ud af de 21 er børnene i alderen år, svarende til 88 børn/, der - i følge undersøgelsen - hverken har adgang til en fælles computer eller har deres egen personlige computer. Det er bemærkelsesværdigt. Når vi i følgende afsnit regner forholdstal i procenter, så koncentrerer vi os kun om den gruppe af børn/, som har adgang til en fælles computer, og som ikke har en personlig computer. Det totale antal børn/ i denne gruppe er For nemheds skyld kalder vi denne gruppe af børn/ for gruppe AFC-PC (adgang fælles computer, minus personlig computer). De nye (0-2 år) 30 % af fælles computerne i undersøgelsen er mellem 0-2 år. Vi kan konkludere, at 22 % af alle børnene/de i gruppe AFC-PC har adgang til en fælles computer, der er 0-2 år, og at ca. 2 børn deles om en af disse. Det viser altså, at disse 22 % af børnene i denne gruppe både har relativ god adgang til fælles computerne, der samtidig er nye. De gamle (9-10 år) 3 % af alle fælles i undersøgelsen er 9-10 år gamle. Cirka 7 % af børnene/de i gruppe AFC- PC må deles om fælles, der er 9-10 år. Til gengæld må hele 6,6 børn deles om 1 af disse gamle. Så 7 % af børnene i denne gruppe har både rigtig dårlig adgang til fælles, der samtidig er meget gamle. Den store gruppe (3-5 år) 52 % af de fælles computerne i undersøgelsen 3-5 år gamle. 59 % af børnene/de i gruppe AFC-PC har adgang til fælles, der er 3-5 år gamle. Tallene viser samtidig, at 3 børn deles om 1 af disse. Så flest børn i denne gruppe (og i undersøgelsen) må deles (3 til 1) om, der samtidig kan kategoriseres som halvgamle og/eller 'udskiftningsmodne'. Sammenlagt kan vi konstatere, at 78 % af børnene/de i gruppe AFC-PC svarende til 1056 børn/ har adgang til, der er udskiftningsmodne eller direkte gamle (3-10 år). 1.5.: i specifikke aldersklasser fordel på kategorier af Vi vil foretage en vurdering af, om der en særlig fordeling af de nye og gamle computer i forhold til kategorien af mene. Altså, er det en særlig type, der hhv. har de helt nye og de helt gamle? Fordelingen af computernes alder i forhold til mets kategori ser således ud. Tabel 1.5.A.: Fælles : 0-2 år Kategori Alle fælles alle + fordelings-% børn Døgninstitutioner (30,77) Opholdssteder (36,17) ,4 Behandlings (20,69) ,9 Akutinstitutioner (50,00) Andet (7,14) Side 8

9 Tabel 1.5.B.: Fælles : 3-5 år Kategori Alle fælles alle + fordelings-% børn Døgninstitutioner (47,60) ,5 Opholdssteder (53,19) ,6 Behandlings (63,22) ,5 Akutinstitutioner (50,00) Andet (46,43) , Tabel 1.5.C.: Fælles : 6-8 år Kategori Alle fælles alle + fordelings-% børn Døgninstitutioner (20,67) Opholdssteder (10,64) ,3 Behandlings (2,30) ,5 Akutinstitutioner (0,00) Andet (46,43) , Tabel 1.5.D.: Fælles : 9-10 år Kategori Alle fælles alle + fordelings-% børn Døgninstitutioner (0,96) Opholdssteder (0,00) Behandlings (13,79) ,3 Akutinstitutioner (0,00) Andet (0,00) Igen er tre spørgsmål interessante. Hvem råder over de nye? Hvem sidder med de helt gamle? Hvordan fordeler den store gruppe af 3-5 år gamle sig på de forskellige? De nye (0-2 år) fordelt på 30 % af alle fælles computerne i undersøgelsen er mellem 0-2 år. Cirka 86 % af disse befinder sig på døgninstitutionerne (42 %) og opholdsstederne (44 %), hvor de er cirka ligeligt fordelt, både mht. antallet af disse og mht. hvor stor en del, dette antal udgør af alle de fælles på met. På begge typer af udgør computerne (0-2 år) cirka 1/3 af menes fælles. Det er dog børnene/de på opholdsstederne, der har bedst adgang til de nye. På opholdsstederne deles 1,4 børn/ om 1 fælles computer, der er 0-2 år. På døgninstitutionerne deles 2 børn/ om 1 computer i samme aldersklasse. 12 % af de nye er på behandlingsmene, men her skal knap 4 børn/ deles om 1 computer, der er 0-2 år. Det er forudsat, at de børn/, der deles om computerne ikke har deres egen personlige. Side 9

10 Variationerne af hvor mange børn, der deles om de nye - i forhold til typen af - medfører det gennemsnit som vist i tabel nemlig at 2 børn deles om 1 computer, der er 0-2 år gammel. De helt gamle (9-12 år) fordelt på 3 % af alle fælles i undersøgelsen er 9-10 år gamle. Disse er kun repræsenteret i kategorien 'behandlings' og 'døgninstitution'. Hovedparten af de gamle, hele 86 %, befinder sig dog på behandlingsmene, hvor 3 ud af 22 (14 %), har disse gamle fælles. I modsætning har kun 1 ud af 48 døgninstitutioner (2 %) de gamle. Det er bemærkelsesværdigt, at hele 7,3 børn/ på behandlingsmene må deles om 1 af de meget gamle, fælles. Disse børn/ udgør igen den gruppe, som ikke har egen personlig computer. Den store gruppe (3-5 år) fordelt på 52 % af de fælles i undersøgelsen er 3-5 år gamle. Cirka 74 % af disse er fordelt på døgninstitutionerne og opholdstederne. Denne andel er cirka ligeligt fordelt mellem de to typer både mht. antal og fordelingsprocent. i alderen 3-5 år udgør således 53 % af alle fælles på opholdsstederne og 48 % af alle fælles på døgninstitutionerne. Forholdet mellem antal børn/ og antal fælles (3-5 år) afspejler dog stadig, at børn/ på opholdssteder har en del bedre adgang til computerne i netop denne alderskategori. På opholdsstederne deles kun 1,6 barn om en computer, der er 3-5 år. I modsætning må 3,5 børn på døgninstitutioner deles en computer i samme aldersklasse. Det er forudsat, at de børn, der deles om computerne ikke har deres egen personlige. 20 % af alle de, der er 3-5 år og som indgår i undersøgelsen, er ude på behandlingsmene, men her må 4,5 børn deles om en af disse. Variationerne af hvor mange børn/, der deles om en computer i forhold til typen af medfører det gennemsnit som vist i tabel nemlig at 3 børn deles om 1 computer, der er 3-5 år gammel. 1.6.: Hjemmets kategori vs. computernes alder + antal børn Hvis vi sammenholder kategorien af med antal af børn/ pr. fælles computer (dvs. børn uden egen personlig computer) og computernes alder, så kan vi nuancere vores konklusion yderligere. Vi kigger nu på forholdene på de enkelte, via tabel 1.3. og ved at krydse tabellerne 1.5.A.-1.5.D. Tabel 1.6.A.: Døgninstitutioner fælles computernes alder og antal børn Alder fælles Fælles computer i alder i fht. alle fælles børn 0-2 år , år , ,5 6-8 år , år , Subtotal , fælles Total jfr. tabel Side 10

11 Tabel 1.6.B.: Opholdssteder fælles computernes alder og antal børn Alder fælles Fælles computer i alder i fht. alle fælles børn 0-2 år , ,4 3-5 år , ,6 6-8 år , , år , Subtotal , fælles Total jfr. tabel Tabel 1.6.C.: Behandlings fælles computernes alder og antal børn Alder fælles Fælles computer i alder i fht. alle fælles børn 0-2 år , ,9 3-5 år , ,5 6-8 år , , år , ,3 Subtotal , fælles Total jfr. tabel Tabel 1.6.D: Akutinstitutioner fælles computernes alder og antal børn Alder fælles Fælles computer i alder i fht. alle fælles børn 0-2 år , år , år , år , Subtotal , fælles Total jfr. tabel Tabel 1.6.E: Andet fælles computernes alder og antal børn Alder fælles Fælles computer i alder i fht. alle fælles børn 0-2 år , år , ,8 6-8 år , , år , Subtotal , fælles Total jfr. tabel Side 11

12 Døgninstitutionerne placerer sig jævnt med 2,8 børn pr. fælles computer i gennemsnit, uanset ns alder (jvf. tabel 1.3). 31 % af de fælles på døgninstitutionerne er 0-2 år gamle, 48 % dvs. langt størstedelen er 3-5 år gamle, mens 21 % er 6-8 år gamle. I forhold til det totale antal af fælles på døgninstitutionerne er det bemærkelsesværdigt, at kun 1 % af computerne er 9-10 år gamle. Det skal jo ses i forhold til, at 40 % af det samlede antal fælles i undersøgelsen befinder sig på døgninstitutionerne. Opholdsstederne klarer sig generelt bedst over hele linjen. Her er der 1,9 børn pr. fælles computer i gennemsnit, uanset ns alder (jvf. tabel 1.3). Samtidig er 36 % af deres fælles 0-2 år gamle. 53 % af de fælles er godt nok mellem 3-5 år, men der er kun 11 procent af computerne er 6-8 år, og slet ingen er 9-10 år. På akutinstitutionerne må 5,5 børn deles om en fælles computer i gennemsnit, uanset ns alder (jvf. tabel 1.3). Selvom akutinstitutionerne generelt ikke har meget gamle 50 % er nemlig 0-2 år og 50 % er 3-5 år så er der altså stadig mange børn, der skal deles om disse. Situationen er 'værre' på behandlingsmene. Her må 5,1 børn/ deles om 1 fælles computer i gennemsnit, uanset ns alder (jvf. tabel 1.3). Men her er 'kun' 21 % af computerne 0-2 år, mens hele 63 % er 3-5 år. Samtidig aftager behandlingsmene stort set alle de gamle, 9-10 år, som indgår i undersøgelsen, nemlig 86 %. Disse gamle udgør 14 % af det samlede antal fælles på behandlingsmene. Hjemmene i kategorien 'Andet' kan glæde sig over at have relativ få børn (1,7) pr. fælles computer gennemsnit, uanset ns alder (jvf. tabel 1.3). Til gæld er kun 7 % af fælles computerne på disse 0-2 år. 46 % af computerne er 3-5 år. Og særligt bemærkelsesværdigt er den store gruppe af relativ gamle, 6-8 år, der ligeledes udgør 46 % af det samlede antal fælles på denne kategori af. 1.7.: Opsummering Ud fra de ovenstående tabeller kan vi udlede fem forskellige konstellationer på mene i grove træk. Forholdsvist 'jævnt' med børn, samt jævn fordeling af computernes aldre. Mange pr. barn men relativ nye. Mange pr. barn - og relativt gamle. Få pr. barn men relativt gamle. Få børn, relativt nye og ingen meget gamle. Det er hertil vigtigt at konstatere, i alt 21 slet ikke har fælles og at disse 21 fordeler sig hen over alle kategorier. Samlet set er konklusionen, at vi skal være meget opmærksomme på, at vores gennemsnitstal 3 børn pr. computer (børn/ med personlige ikke medregnet) dækker over rigtig mange varianter og yderpunker. Til gengæld afdækker undersøgelsen også, at der helt sikkert ER flere af mene som er dårligt stillede i forhold til deres aktuelle computersituation og at den dårlige situation f.eks. skyldes antallet af børn/ eller computernes alder. Side 12

13 1.8.: Specifik anvendelse af fælles på mene Vi har set nærmere på, hvad børnene/de mere specifikt anvender de fælles til ude på mene. Det er dog et meget groft og overordnet billede, vi får: I 86 tilfælde anvendes de fælles til undervisning I 148 tilfælde anvendes de fælles til spil I 157 tilfælde anvendes de fælles til Internet I 142 tilfælde anvendes de fælles til skolearbejde Bemærk, at det ofte forekommer, at en computer anvendes til flere forskellige af ovenstående formål. 40 svarer, at de fælles kun anvendes til spil og Internet - og ikke andet. 2.1.: Andre IT-forhold på mene Udover at vurdere selve computerne på mene og børnenes adgang til disse, så har vi også sat fokus på nogle andre væsentlige områder, nemlig: Økonomi. Hjemmenes årlige budget til indkøb af o. lign. Adgang til Internet og hastigheden af Internet opkoblingen. Tilstedeværelse af IT-kyndig person på met. 2.2.: Økonomi Nedenfor er angivet menes årlige budgetter til indkøb af og lignende. Tabel 2.2.A.: Hjemmenes årlige budgetter vs. antallet af børn/ på mene. Kategori af Total antal børn Døgninstitution Opholdssted Behandlings Akutinstitution 'Andet' Tabel 2.2.B.: Hjemmenes årlige budgetter vs. antallet af. Kategori af Total antal Døgninstitution Opholdssted Behandlings Akutinstitution 'Andet' Side 13

14 Ud fra tabellerne kan vi se, at 41 % af mene har et årligt budget på 0 til indkøb af det rammer 881 af børnene i undersøgelsen, dvs. 42 % af alle børnene/de i undersøgelsen (med eller uden personlige computer). Umiddelbart ser det ud til at en gruppe på 173 børn/ har gode forhold, da deres døgninstitution har et budget til indkøb af på over pr. år. Men her er det vigtigt, at se på antallet af, som disse børn er fordelt på. Der nemlig tale om døgninstitutioner med mange børn, op til 45 pr. institution. Så det årlige beløb på skal trække langt! 2.3.: Adgang til Internettet og hastighed 162 og dermed 1994 børn/ har adgang til Internettet Dvs. at 95 % af børnene/de, der deltager i undersøgelsen, har adgang til Internettet 12 og dermed 112 børn/ har ikke adgang til Internettet Dvs. at 5 % af børnene/de, der deltager i undersøgelsen, ikke har adgang til Internettet På de forskellige er der også forskellige hastigheder af Internet-opkoblingen, der gør det hurtigere eller langsommere at arbejde på computerne. Sammenfattet ser det således ud: Tabel 2.3.: Internethastighed v. antal og børn/ Hastighed børn Internet 256 kbit kbit Mbit Mbit Mbit Mbit Mbit Mbit Mbit Mbit Mbit Mbit Mbit Ved ikke Total Side 14

15 2.4.: IT-kyndig person på mene Det er meget relevant at se på, om mene har person til stede med en vis form for IT-kyndighed. Det skal sikre nemlig sikre, at nye og kommende kan installeres og supporteres på met. Derfor at vi spurgt til dette forhold og resultatet er følgende: 165 (2033 børn/) har en IT-kyndig person på met. Det svarer til 95 % af alle i undersøgelsen. 9 (73 børn/) har en IT-kyndig person på met. Det svarer til 5 % af alle i undersøgelsen. Jfr. tabel 2.3. ovenfor, så kan man antage, at det i mange tilfælde ikke er den IT-kyndige person, der har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen, siden 86 ud af 174 ikke kan angive hastigheden på deres internetforbindelse! :-) 3.1.: De personlige 646 børn og i undersøgelsen har deres egen personlige. Vi vil gerne vide hvilken aldersgruppe, der primært har disse. I spørgeskemaet har mene svaret på, om de personlige primært bliver brugt af børn over eller under 15 år. Resultatet ser således ud: Tabel 3.1.A.: Personlig computer - børnenes/de s alder / antal børn () Kategori Børn/ Børn/ Børn/ under Alder ikke Total under 15 år over 15 år og over 15 år angivet Døgninstitutioner Opholdssteder Behandlings Akutinstitutioner Andet Total Tabel 3.1.B: Personlig computer børnenes/de s alder vs. antal Kategori Børn/ under 15 år Børn/ over 15 år Børn/ under og over 15 år Alder ikke angivet Ingen personlig computer Døgninstitutioner Opholdssteder Behandlings Akutinstitutioner Andet Total Total Generelt er billedet, at både børn over og under 15 år benytter sig af de personlige. Minimum 35 % af de personlige bliver brugt af over 15 år. Minimum 15 % af de personlige bliver brugt af børn/ under 15 år. Side 15

16 Det er interessant at vide, hvem der finansierer de personlige. Vi har bedt de deltagende i undersøgelsen redegøre for dette. Resultatet er: Tabel 3.1.C.: De personlige computers finansieringsform vs. antal børn () og børnenes alder. Personlig computer er finansieret af: Børn/ under 15 år Børn/ over 15 år Børn/ under og over 15 år Alder ikke angivet Total antal børn/ Forældrene Børnene/de selv Forældre + børn Hjemmet (institution) Kommunen Fonde, gaver Blandet Ved ikke Tabel 3.1.D.: De personlig computers finansieringsform vs. antal og børnenes/de s alder. Personlig computer er Børn/ Børn/ Børn/ under Alder ikke Total antal finansieret af: under 15 år over 15 år og over 15 år angivet Forældrene Børnene/de selv Forældre + børn Hjemmet (institution) Kommunen Fonde, gaver Blandet Ved ikke Vi kan konkludere, at 71 % procent af de personlige i undersøgelsen er betalt af enten forældrene, barnet/den selv eller forældrene og barnet/den i fællesskab. Det forklarer altså, hvordan det kan være, at hele 31 % af børnene/de i undersøgelsen har deres egen personlige computer. De afgivne svar viser, at mange af de bruger penge fra deres opsparing eller f.eks. konfirmation til at købe sig en computer for. Kun 11 % af de personlige i undersøgelsen er betalt af met. Svarene i kategorien 'Andet' dækker over, som er blevet finansieret på flere forskellige måder (en kombination af ovennævnte). Kategorien dækker bl.a. over nogle børn/, som har købt computerne selv, men gennem en afdragsordning med met, som altså i første omgang har langt penge ud for n. 4.1.: Behovet for nye Det aktuelle antal af fælles ude på mene afspejler ikke nødvendigvis det reelle behov for nye. Derfor har vi spurgt mene, hvor mange stationære og bærbare de aktuelt har behov for og herunder, hvordan disse skal bruges (fælles brug eller det enkelte barn) og hvor gamle de børn/, der skal bruge computerne, er. Side 16

17 Helt overordnet svarer 163, at de har behov for nye, mens 11 svarer, at de ikke har behov for nye. De 163 ønsker sig tilsammen 400 bærbare og 320 stationære. De 163 har aktuelt tilsammen 2004 børn og, hvoraf 610 har personlige. Dermed må resten af børnene/de - i alt deles om menes nuværende fælles, i alt 479. Med et tilskud på i alt 720 nye, vil mene samlet komme op på 1199 fælles til de 1394 børn/. Det vil næsten svare til, at hvert barn/ung får sin egen computer. Men i praksis er virkeligheden nok en anden. De nye har nemlig to forskellige formål - enten skal de være et tilskud til de nuværende på met, så met får flere i alt. Eller også skal de nye helt eller delvist erstatte gamle, som er udateret. I følge tabel 1.4. er 70 % af menes nuværende mellem 3-10 år, dvs. at mange er ved at være modne til udskiftning eller også er de direkte forældet. 18 % af de nuværende fælles er ml år. I vores undersøgelse har vi ikke skelnet om, hvorvidt de nye skal være et supplement til de nuværende eller en erstatning for de nuværende, men det er sikkert, at mene altså vil have disse to forskellige formål med de nye. Nedenfor følger en tabel over antallet af nye, ønsket af de forskellige kategorier af. Tabel 4.1.: nye vs. kategori af Kategori Ønsker ikke Total ny computer Døgninstitutioner Opholdssteder Behandlings Akutinstitutioner Andet Total : Det enkelte barn eller fælles brug? Vi ønsker en vurdering af, hvad de nye primært skal bruges til på met - til det enkelte barn eller til fælles brug? Resultatet for henholdsvist de nye bærbare og de nye stationære ser således ud: Tabel 4.2.A.:, formål; det enkelte barn eller fælles brug. Formål nye bærbare Fælles brug Det enkelte barn Fælles + den enkelte Ikke angivet 14 4 Ønsker ikke bærbare 0 34 Total Side 17

18 Tabel 4.2.B.:, formål; det enkelte barn eller fælles brug Formål nye stationære Fælles brug Det enkelte barn 19 4 Fælles + den enkelte Ikke angivet 13 4 Ønsker ikke bærbare 0 43 Total Tallene i denne tabel er ikke registreret på baggrund af viden om, hvad den enkelte nye computer skal bruges til. De fleste ønsker sig flere, og det er dermed det samlede antal af nye, som spørgsmålet forholder sig til. Dette er fint nok, når alle de nye skal bruges til samme formål - dvs. enten til fælles brug eller til det enkelte barn. Men hvis det samlede antal af, som et ønsker sig, fordeler sig på de to formål, så er det altså ikke muligt at differentiere dem enkeltvist. Dermed skal kategorien 'fælles + den enkelte' ikke forstås således, at den samme computer skal bruges til to forskellige formål. Nogle af computerne er til det enkelte barn og nogle er til fælles brug. Tabellerne afspejler, at der er bred efterspørgsel efter både stationære og bærbare - og at begge typer skal bruges enten til det enkelte barn og til fælles brug. Dog skal de nye stationære primært anvendes til fælles brug. 4.3.: Nye vs. børnenes/de s alder Det er interessant at vurdere hvor gamle de børn/, der skal bruge computerne, er. Derfor kigger vi nærmere på de nye bærbare og stationære i forhold til dette spørgsmål. Så ser tabellerne således ud: 4.3.A.: computer brug + børnenes alder vs. antal af Børn/ under 15 år Børn/ over 15 år Børn/ under og over 15 år Alder ikke angivet Total antal Fælles brug Det enkelte barn Fælles + den enkelte Formål ikke angivet Total B.: computer brug + børnenes alder vs. antal af Børn/ under 15 år Børn/ over 15 år Børn/ under og over 15 år Alder ikke angivet Total antal Fælles brug Det enkelte barn Fælles + den enkelte Formål ikke angivet Total Bemærk, at 34 - ud af de 163, der har behov for - ikke ønsker en bærbar computer. Side 18

19 4.3.C.: computer brug + børnenes alder vs. antal af Børn/ under 15 år Børn/ over 15 år Børn/ under og over 15 år Alder ikke angivet Total antal Fælles brug Det enkelte barn Fælles + den enkelte Formål ikke angivet Total D.: computer brug + børnenes alder vs. antal af Børn/ under 15 år Børn/ over 15 år Børn/ under og over 15 år Alder ikke angivet Total antal Fælles brug Det enkelte barn Fælles + den enkelte Formål ikke angivet Total Bemærk, at 43 - ud af de 163, der har behov for - ikke ønsker en stationær computer. Tabellerne afspejler, at både de stationære og de bærbare skal bruges til børn over og under 15 år. Tendensen er dog, at de fleste stationære skal bruges til børn under 15 år og til fælles brug. Interessant er det imidlertid, at mange af de nye bærbare faktisk skal bruges til børn under 15 år, og del af disse til det enkelte barn. Det kan skyldes, at mange af de over 15 år - som vist tabel 3.1.A. - på nuværende tidspunkt har deres egen personlig computer, der med stor sandsynlighed er bærbar (det ved vi dog ikke). 4.4.: Specifik anvendelse af de nye (bærbare og/eller stationære) Som afslutning på behovsanalysen har vi set nærmere på, hvad børnene/de mere specifikt skal anvende de nye til. Det er dog et meget groft og overordnet billede vi får: I 85 tilfælde skal de nye anvendes til undervisning I 109 tilfælde skal de nye anvendes til spil I 140 tilfælde skal de nye anvendes til Internet I 138 tilfælde skal de nye anvendes til skolearbejde Bemærk, at det ofte forekommer, at en computer skal bruges til flere forskellige af ovenstående formål. 32 svarer, at de nye kun skal bruges til spil og internet Børnehjælpsdagen af 1904 Øresundsvej 148, København S. Den 10. april 2011 Side 19