Beregningsgrundlaget for skatte- og tilskudsmodellen 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregningsgrundlaget for skatte- og tilskudsmodellen 2018"

Transkript

1 Beregningsgrundlaget for skatte- og tilskudsmodellen 2018 Sammenfatning I det følgende redegøres nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i skatte- og tilskudsmodellen om udviklingen i kommunernes skattegrundlag, bloktilskud og folketal mv. Det anbefales endvidere at læse notatet Tabellerne i modellen, der redegør nærmere for de enkelte tabeller i modellen samt for indholdet i modellens databank. Endvidere redegøres der i notatet Vejledning til KL s skatteprognose for grundlaget for skatteprognosens skøn over kommunens indtægter fra kommunal indkomstskat. Endelig kan der med hensyn til skattegrundlaget findes yderligere oplysninger om de nye skøn i skrivelse G.1-1 i Budgetvejledning Dato: Direkte: 370 eidekampsgade Side 1 af 22 Det skal bemærkes, at det skønnede landsskattegrundlag, der indgår i modellen, er baseret på regeringens seneste skøn i økonomisk redegørelse fra december Det er her ligesom i august lagt til grund, at der ikke er ekstraordinære engangsindtægter i skattegrundlaget i 2015, idet staten behandler de højere indtægter i 2015 fra bl.a. udbetalinger fra fonde som en varig stigning. I forlængelse af mailen til skatte- og tilskudsmodellens brugere af 16. september 2016 vurderer KL, at der er risiko for, at denne forudsætning ikke eller ikke fuldt ud - holder. KL har derfor igen udarbejdet en skabelon hvormed modellens brugere kan afprøve effekten af evt. engangsindtægter i 2015 på ca. 3 mia. kr. Den nye skabelon er udformet, så den modsat tidligere også viser effekten i 2018 og frem af evt. engangsindtægter. Enkelte steder i denne skrivelse vil de nuværende beregningsforudsætninger i skatte- og tilskudsmodellen blive sammenlignet med beregningsforudsætningerne i den tilskudsmodel, som KL satte i drift i september Det skyldes, at det var den version af skatte- og tilskudsmodellen, som kommunerne havde til rådighed ved budgetlægningen af I september 2016 var det dog kun KL s skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag, der blev justeret i forhold til modelversionen fra juli Når der ses bort fra udskrivningsgrundlaget, er beregningsgrundlaget fra september 2016 i praksis det samme, som KL udsendte i juli Dette beregningsgrundlag er nærmere omtalt i skrivelsen Opdatering med overslagsår i skatte- og tilskudsmodellen juli Nedenstående oversigt viser de væsentligste poster i ændringen af KL s skøn for balancetilskuddet fra september 2016 til.

2 Væsentlige årsager til ændringen af skønnet for balancen fra september 2016 til (- = posten bidrager til at reducere balancetilskuddet) Mia. kr Lavere skøn for udgifter til overførsler -0,9-1,1-1,3 Lavere skøn for reguleringerne af budgetgarantien 2,1 3,0 2,3 Serviceudgifter - højere PL 0,0 0,5 1,0 Bloktilskud - højere PL -0,1-0,3-0,5 Højere skøn for kommunal medfinansiering 0,1 0,1 0,2 Ændrede forudsætninger for skatteindtægterne 0,8 0,0-0,8 Andet -0,2-0,1-0,3 I alt ændring af balancetilskud 1,7 2,1 0,7 Det fremgår af oversigten, at der for alle år er tale om et løft af balancetilskuddet. Det er især forudsætningerne om kommunernes indtægter fra budgetgaranti og om pris- og lønudviklingen, der har bidraget til at løfte skønnet for balancetilskuddet i 2018 og i overslagsårene. De nye skøn for kommunernes udgifter på overførselsområdet bidrager isoleret set til et fald i balancetilskuddet. Således er udgiftsskønnet for overførslerne i alle år nedjusteret med omkring 1,0 mia. kr. i forhold til september 2016 modellen. Det er vigtigt, at kommunerne tilpasser udgiftssiden af overførslerne til de markante nedjusteringer, så udgifter og indtægter følges ad. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 2 af 22 Set i sammenhæng med den kompensation kommunerne ydes for udgifterne på overførelsesområdet over budgetgarantien, er der dog tale om, at de nye skøn for overførselsområdet samlet set bidrager til et løft af balancetilskuddet i alle år. Det skyldes fx, at de lavere skøn for de budgetgaranterede udgifter indebærer en lavere efterregulering af budgetgarantien, hvor især udgifterne førtidspension og integration er nedjusteret, hvilket igen indebærer et større balancetilskud isoleret set. De nye skøn for kommunernes skatteindtægter indebærer en ændret profil for udviklingen i indtægterne frem mod 2020, som det fremgår af oversigten. Der er forskellige årsager til det ændrede skøn for hvert af årene. I 2018 er det primært regeringens beslutning om at fastfryse grundskylden i 2017, der er baggrunden for et lavere skøn for skatteindtægterne med højere balancetilskud til følge. I 2019 opvejes denne effekt bl.a. af et nyt, højere skøn for selskabsskatteindtægten. I 2020 er det især KL s foreløbige skøn for afregningen med de selvbudgetterende kommuner i 2017, der er årsag til et lavere skøn for kommunernes skatteindtægter. De enkelte effekter fremgår af tabellen på side 6. I vurderingen af balancetilskuddet for 2018 skal man være opmærksom på, at økonomiaftalen for 2017 indebar, at der ydes kommunerne et finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2017 til styrkelse af likviditeten. Der er ikke en aftale om et finansieringstilskud i 2018 og overslagsårene. Svarende til tidligere har kommunen i modellen mulighed for at forudsætte, at likviditetstilskuddet videreføres i 2018 og i overslagårene. Det sker ved i modellens indtastningsskema at sætte et hak i boksen Ønsker at videreføre likviditetstilskuddet i 2018 og overslagårene. Beløbet er som et skøn det samme som i 2017 i alle år. Kommunen skal dog være opmærksom på, at regeringen har tilkendegivet, at kommunernes likviditet generelt er meget høj. Det er derfor forventningen, at regeringen i årets økonomiforhandlinger vil argumentere for, at der ikke er behov for tilskuddet.

3 Herudover skal kommunen være opmærksom på, at økonomi- og indenrigsministeren i februar har fremsat et lovforslag (L 127 af 8. februar 2017), der bl.a. medfører oprettelsen af en ny særtilskudspulje på 300 mio. kr. målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Puljen vil blive fordelt efter kriterier, som fastsættes hvert år af økonomi- og indenrigsministeren, så de afspejler de aktuelle forhold. For 2017 er det staten, der finansierer puljen. For 2018 og efterfølgende år modregnes puljen i bloktilskuddet før fordelingen af bloktilskuddet efter indbyggertal. KL forventer af lovforslaget bliver vedtaget og har derfor i modellen medtaget fradraget i bloktilskuddet til finansieringen, jf. oplysningerne om bloktilskuddet i modellens landsdatabank under Øvrige parametre. Det nye tilskud har derfor ikke betydning for opgørelsen af balancetilskuddet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har informeret de kommuner, der forventes at få del i puljen for Tilskudsfordelingen for 2018 og overslagsårene kendes ikke. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 3 af 22 Endvidere medfører Lovforslag L 127, at den særlige overgangsordning vedrørende refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet forlænges med et år, så der også ydes et overgangstilskud i Forlængelsen skyldes, at der i de kommende ændringer af tilskuds- og udligningssystemet også skal tages højde for regeringens planer om en omlægning af ejendomsskattesystemet. Ændringer af udligningen vil derfor først blive gennemført med virkningen fra 2019 og ikke som tidligere ventet fra Den enkelte kommunes overgangstilskud i 2018 kendes endnu ikke. Tabel: Ændring i skøn ift. seneste model (+ er højere skøn, - er lavere skøn i ny model) Vækst i skattegrundlag (pct.point) Folketal 1/1 (antal) Vækst i grundværdier (pct.point) Hele landet 0,06-0,08 0,01 - Hovedstadsområdet 0,26-0,08 0,01 - Øvrig land -0,08-0,07 0,01 - Hele landet Hovedstadsområdet Øvrig land Hele landet -2,86 1,28-0,23 - Hovedstadsområdet -3,76 1,23-0,01 - Øvrig land -2,09 1,33-0,42 - Vækst i udgiftsbehov /nettodrifts- og anlægsudgifter Hele landet 0,46-0,51 0,02 - (pct.point) Hovedstadsområdet 1,12-0,51 0,02 - Note: For grundværdier og udgiftsbehov er tabellens tal med afsæt i statsgarantiens tal for 2017 (B), men skattegrundlag er med afsæt i KL s skøn for efterreguleringsgrundlaget (R). De konkrete skøn kan findes i databanken for hhv. den nye og den tidligere skatte- og tilskudsmodel. Tabellen ovenfor med ændringer i KL s skøn for folketal, vækst i skattegrundlag, grundværdier og udgiftsbehov viser,

4 At det skønnede vækst i skattegrundlaget er hævet en smule for hovedstadsområdet i 2018, men sænket lidt i det øvrige land At det skønnede folketal i 2018 og frem er lidt lavere i hovedstadsområdet i den nye model, men omvendt noget højere i det øvrige land At den skønnede vækst i grundværdierne generelt er sænket i 2018, men mest i hovedstadsområdet. Det skal ses i sammenhæng med fastfrysningen i 2017, som i skønnene først slår igennem i At den skønnede vækst i udgiftsbehovet er øget en smule og mest i hovedstadsområdet. Kommunen kan benytte tabellens oplysninger i vurderingen af hvilke faktorer, der har betydning for ændringen i modellens skøn for kommunens indtægter i den nye model sammenlignet med modellen fra september KL vurderer på baggrund af tabellen, at særligt de nye skøn for kommunernes folketal i modellens databank vil have betydning for kommunens udligningsbeløb, og at effekten vil afhænge af, om man er en hovedstadskommune, eller en kommune det øvrige land. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 4 af 22 Det er muligt at ændre på en række af KL s forudsætninger om udviklingen for kommunerne på landsplan og i hovedstadsområdet. Muligheden er beskrevet i skrivelsen Anvendelse af KL s skatte- og tilskudsmodel. Skrivelsen findes på modellens hjemmeside. I det følgende redegøres nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i skatte- og tilskudsmodellen om udviklingen i kommunernes skattegrundlag, bloktilskud og folketal mv. Endelig kan der med hensyn til skattegrundlaget findes yderligere oplysninger om de nye skøn i skrivelse G.1-1 i Budgetvejledning Bloktilskud De bloktilskudspuljer for , der er lagt ind i KL s skatte- og tilskudsmodel, tager udgangspunkt i det seneste aktstykke til Folketingets Finansudvalg om bloktilskuddet til kommunerne. KL s skøn er udarbejdet ved at fremskrive bloktilskuddene på lov- og cirkulæreprogrammet 2016/2017 med de seneste oplysninger om pris- og lønudviklingen og skøn for budgetgarantien mv., jf. nedenstående oversigt. Endvidere er der i opgørelsen af bloktilskuddet medtaget skøn for udviklingen i balancetilskuddet til kommunerne i perioden Det fremgår af oversigten, at der i forhold til skønnene for bloktilskuddet i september-versionen af modellen for alle årene er tale om et fald i skønnet for bloktilskuddet til kommunerne. Faldet skyldes, at forventningerne til.om kommunernes indtægter fra budgetgarantien er nedjusteret i forhold til sidste års version af modellen. De ændrede forudsætninger om balancetilskuddet trækker i den anden retning, men samlet set er der tale om et fald i skønnet for bloktilskuddet.

5 Skøn for opgørelsen af bloktilskuddet Mio. kr marts Permanent tilskud i 2017 P/L, jf aktstykket *) , , , , ,0 2. Permanent tilskud i løbende P/L , , , , , Balancetilskud **) Budgetgaranti pkt Efterregulering af Budgetgaranti Permanent opregulering for , ,8-477, , , , , , ,0 5Weidekampsgade S ,5 KL's foreløbige budgetgarantiskøn: wkeidekampsgade 7. Efterregulering af ,9 8. Budgetgaranti ,6 9. Budgetgaranti ,5. Budgetgaranti ,0 11. Permanent opregulering for ,4-887,5 Side -907,0 5 af Permanent opregulering for ,3 396,9 13. Permanent opregulering for ,9 14. Budgetgaranti i alt (summen af pkt. 4-13) 0, , , , ,2 15. Lov- og cirkulæreprogram 0,0 0,0 0,0 176,6 792,3 Bloktilskud i alt , , , , ,7 Tidligere skøn september , , , ,7 -- Difference 0,0-228,8-609,1-847,7 -- Anm.: *) Alle beløb ekskl. pkt. 1 er i løbende pris- og lønniveau. **) Der ikke er indgået aftale om balancetilskud i perioden I det følgende redegøres nærmere for de øvrige poster i opgørelsen af bloktilskuddet. Balancetilskuddet (pkt. 3 i oversigten vedr. bloktilskuddet) Der er i skatte- og tilskudsmodellen i perioden indlagt et beregningsteknisk skøn over mertilskud/balancetilskud (pkt. 3)../. De enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet fremgår af nedenstående oversigt. Tabellen belyser bl.a. ændringerne af KL s skøn for balancen i perioden fra september 2016 til. Tabellen findes endvidere i regnearket Balancen.xls, der ligger på modellens hjemmeside. I det følgende gives en nærmere redegørelse for de enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet.

6 Skøn for balancetilskud i perioden september 2016 samt Mio. kr. Skøn september 2016 Ændring marts af 2017 skøn Nettoudgifter på serviceområdet Udgifter til medfinansiering Sags 582 ID: SAG Indtægter vedr. den centrale refusionsordning Nettoudgifter på overførselsområdet Nettoanlægsudgifter Nettorenter, finansforskydninger, likviditetsforbrug mv Udviklingsbidrag til regionerne Direkte: Udgifter i alt Skatteindtægter herunder: Forskudsskat Weidekampsgade København 111 S370 Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning Dødsboskat Selskabsskat wkeidekampsgade Grundskyld Andre ejendomsskatter Det skrå skatteloft Postboks Øvrige skatter og afgifter København 120 Skatter i alt Bloktilskud herunder: Basisbloktilskud/permanent tilskud Side af Lov- og cirkulæreprogram Budgetgaranti Andre reguleringer vedr. bloktilskuddet Bloktilskud i alt Særtilskud herunder: Særlig vanskeligt stillede kommuner Styrket kvalitet i ældreplejen Generelt løft af ældreplejen Tilskud til Ø-Kommuner tilskud til kommuner med mindre øer mv Tidligere amtslige ulovbestemte tilskud vedr. færgedrift Tilskud vedrørende dagtilbud Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen Særtilskud mv. i alt Styrket finansiering Låneadgang vedr. anlæg Indtægter i alt Behov for mertilskud (afrundet) Serviceudgifterne Serviceudgifterne tager udgangspunkt i aftalen for 2017 tillagt konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet 2015/2016 samt de andre reguleringer fra aktstykke 2016, der ikke er indeholdt i aftaleniveauet. Udgangspunktet for serviceudgifterne i overslagsårene er økonomiaftalen for 2017, hvor regeringen og KL er enige om, at omprioriteringsbidraget er afskaffet fra 2018 og frem. I stedet er parterne enige om, at kommunerne skal effektivisere for 1 mia. kr. årligt, hvoraf de 0,5 mia. kr. tilfalder staten til brug for prioritering på tværs af det offentlige. De 0,5 mia. kr. er indlagt i de kommunale udgiftslofter i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for Kommunernes serviceramme er på den baggrund nedjusteret med 0,5 mia. kr. årligt i Hertil kommer, at KL s aktuelle forventning til pris- og lønudviklingen i 2017 er nedjusteret fra 2,1 pct. (ved aftaleindgåelse) til 1,9 pct. jf. skrivelse G.1.1. På den baggrund er udgangspunktet i 2017 nedjusteret med 0,2 procentpoint svarende til knap 0,5 mia. kr. Denne nedjustering slår igennem i alle overslagsår. Endelig er serviceudgifterne fremskrevet med forventningerne til pris- og lønudviklingen i

7 Udgifter til medfinansiering Skønnet for kommunernes til medfinansiering i årene tager udgangspunkt i niveauet i økonomiaftalen for 2017 fremskrevet med pris- og lønudviklingen samt væksten i folketallet m.m. Det nuværende skøn erhøjere end skønnet fra september Forklaringen er ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen. Kommunernes udviklingsbidrag Kommunernes udviklingsbidrag udgør 0,8 mia. kr. i Beløbet er i 2018 og overslagsårene fremskrevet med den forventede udvikling i den regionale pl inkl. udgifter til medicin samt befolkningsudviklingen. Nettoudgifterne på overførselsområdet Skønnene for udgifterne i 2017 tager primært udgangspunkt i kommunernes officielle budgettal for 2017, som opgjort af Danmarks Statistik. Udgiftsskønnet vedr. integrationsområdet tager dog udgangspunkt i finansloven for 2017 inkl. ændringsforslag, hvor flygtningetilgangen er nedjusteret markant siden økonomiaftalen for 2017 blev indgået. Endvidere er skønnet for driftsudgifter vedr. integrationsområdet korrigeret for de forventede økonomiske konsekvenser af lovforslag om mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge m.v. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 7 af 22 Fra og med 2017 er udgifterne fremskrevet med: Estimat for ændring i udgifter til førtidspension (finanslovsbudgettering) Estimat for merudgifter til integrationsområdet (finanslovsbudgettering) De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2014/15 De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2015/16 Sager fra tidligere års lov- og cirkulæreprogrammer med en skæv profil. Forventede sager fra næste års lov- og cirkulæreprogrammer med en skæv profil. Der er ikke indlagt generelle vurderinger af konjunkturudviklingen i overslagsårene ud over de virkninger, der er indarbejdet i sagerne på lov- og cirkulæreprogrammet og de områder, der tager udgangspunkt i finanslovsbudgetteringen. I skønnet for overførselsudgifterne er der endvidere taget en række antagelser og justeringer, som kommunen bør være opmærksom på: Satsreguleringsprocent Med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af indkomstoverførsler i årene I overslagsårene er ydelser omfattet af den dæmpede satsreguleringsprocent reguleret med den aftalte dæmpning af den skønnede satsreguleringsprocent. Med henblik på ikke at regulere for den samme ændring flere gange, er virkningen af den oprindelige DUT-sag ikke indregnet. Følgende ydelser i modellen er omfattet af den dæmpede satsregulering: - Kontanthjælp og uddannelseshjælp - Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet (kun 2016) - Integrationsydelse

8 - Kontantydelse - Revalideringsydelse - Førtidspension - Ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse - Ledighedsydelse - Sygedagpenge - Fleksløntilskud (efter 1. jan. 2013) Af nedenstående tabel fremgår den benyttede satsregulering og den dæmpede satsregulering. Pct Satsreguleringsprocent 1,40 2,00 2,00 Dæmpning sfa. Skattereform 0,30 0,40 0,75 Dæmpet satsreguleringsprocent 1, 1,60 1,25 Anm. Satsreguleringsprocenten for 2018 er et skøn med udgangspunkt i den forventede lønudvikling i Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 8 af 22 Det skal hertil bemærkes, at udgifter til fleksjob før 1. januar 2013 ikke er omfattet af den dæmpede satsregulering. Der er i modellen ikke muligt at adskille udgifter til fleksjob før og efter 1. januar De samlede udgifter til fleksjob er i modellen reguleret med den dæmpede satsregulering. Integrationsområdet Skøn for overførselsudgifter relateret til integrationsområdet er påvirket af den aktuelle flygtningesituation og tilgangen de kommende år. De skønnede udgifter tager i 2017 udgangspunkt i de kommunale regnskaber bortset fra udgiften til løntilskud under integrationsprogrammet, som er et skøn med udgangspunkt i ØA17. Fra 2018 er udgifterne fremskrevet med de ændringer, der er skønnet i den seneste finanslovsbudgettering. Væksten fra 2020 til 2021 svarer til væksten fra Endvidere er udgifterne påvirket af lovændringen på danskuddannelsesområdet, som betyder højere kommunale driftsudgifter til integrationsområdet. KL har på nuværende tidspunkt ikke fået lovforslaget i DUT-høring. Skønnene til udgifterne vedr. integrationsområdet bygger således på lovforslaget. - Lovforslaget indeholder, at den statslige refusion nedsættes med henblik på at øge incitamentet til at effektivisere i de kommuner, der i dag har særligt høje omkostninger. Ydermere afskaffes den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning. Da danskuddannelsesområdet er omfattet af budgetgarantien, vil staten fortsat finansiere kommunernes udgifter under ét. Det betyder, at overførselsskønnet i de årlige økonomiaftaler fremadrettet vil afspejle en mindre direkte finansiering til den enkelte kommune. Med andre ord erstattes den direkte refusion af et øget bloktilskud. Refusionsomlægning Der er kun aftalt en profil for virkningen af refusionsomlægningen fra 2016 til Virkningen af refusionsomlægningen i 2021 tager afsæt i egne skøn med udgangspunkt i tidligere beregnede virkninger på lang sigt.

9 Førtidspension De skønnede udgifter til førtidspension tager i 2017 udgangspunkt i de kommunale budgetter. Fra 2018 er udgifterne fremskrevet med de ændringer, der er skønnet i finanslovsbudgetteringen. Finanslovsbudgetteringen indeholder konsekvenserne af tidligere års DUTsager. Med henblik på ikke at indregne udgifter dobbelt, er der korrigeret for udgifter vedrørende førtidspension, der indgår i tidligere års DUT-sager. Anlæg I 2017 udgør basisanlæg 13,6 mia. kr. I økonomiaftalen for 2017 er anlæg løftet med 2,7 mia. kr., således at anlægsniveauet i 2017 er forudsat til 16,3 mia. kr. I 2018, 2019, 2020 og 2021 er anlægsniveauet i 2017 ført uændret videre, således at anlægsniveauet også i overslagsårene er 16,3 mia. kr. Ændringerne i kommunernes nettoanlægsniveau ift. september-modellen skyldes primært en højere pl, som slår igennem på anlægsindtægtssiden, mens bruttoudgifterne holdes stabilt på 16,3 mia. kr. fra Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 9 af 22 Hertil skal det bemærkes, at regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2017 tilkendegav, at de mener, at niveauet i 2017 er udtryk for en tilpasning af anlægsniveauet i nedadgående retning, der vil fortsætte i 2018 og frem. I 2018 og frem er forudsat en lånefinansiering på 600 mio. kr. Finansforskydningerne Finansforskydningerne omhandler foreløbige skøn for kommunernes indskud i Landsbyggefonden og nettorenteindtægter m.m. Låneadgang til anlæg Der indgår en samlet låneadgang på 600 mio. kr. fra 2018 og frem, jf. ovenfor. Ekstraordinært tilskud Der har i de senere års økonomiaftaler indgået ekstraordinær finansiering på i alt 3,5 mia. kr. For 2017 blev der anvendt følgende nøgle for fordeling af tilskuddet: 1,5 mia. kr. er fordelt som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgaranti) under kr. pr. indbygger. Som tidligere nævnt har kommunen i modellen mulighed for at forudsætte, at likviditetstilskuddet videreføres i 2018 og overslagårene. Det sker ved i modellens indtastningsskema at sætte et hak i boksen Ønsker at videreføre likviditetstilskuddet i 2018 og overslagårene. Beløbet er som et skøn det samme i alle år.

10 Skatteindtægter Udskrivningsgrundlaget for 2018 Forskudsskatten (indkomstskatten) er fremskrevet med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget frem mod 2021 med udgangspunkt i data fra februar 2017 for udskrivningsgrundlaget i På landsplan er væksten fortsat skønnet til 9,4 pct. fra efterreguleringsgrundlaget for 2015 til det skønnede faktiske grundlag i 2018 (statsgarantien), jf. tabellen nedenfor. Det nye skøn har baggrund i nye skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget, uddybet i budgetvejledningsskrivelse G.1-1 for Skønnet vækst i efterreguleringsgrundlaget (pct., hele landet) 2015/ / /2018 "Statsgaranti" Model fra september ,5 2,3 3,3 9,4 Ny model 3,2 2,6 3,4 9,4 Ændring i pct. point -0,4 0,3 0,1 0,0 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side af 22 Bemærk at vækstprocenterne i tabellen er regnet fra efterreguleringsgrundlaget for 2015, ligesom i skatte- og tilskudsmodellen. Det nye skøn for udskrivningsgrundlaget i 2018 indebærer en lille nedjustering, som imidlertid lidt mere end opvejes af en lille, samlet stigning i de kommunale udskrivningsprocenter for Alt i alt skønnes kommunernes skatteindtægt foreløbigt knap 0 mio. kr. højere i 2018 end skønnet i september Skønnet kan blive nedjusteret, når/hvis der viser sig at være ekstraordinære engangsindtægter i grundlaget for 2015, som giver en lavere vækst i 2016 end pt. forudsat. Det skønnede udskrivningsgrundlag i overslagsårene er sænket lidt yderligere ift. modellen fra september, hvilket bidrager til et lidt højere balancetilskud. Læs evt. mere ændringerne i G.1-1 for I afsnittet nedenfor med tekniske bemærkninger er problemstillingen vedrørende mulige engangsindtægter i skattegrundlaget i 2015 behandlet. Grundskyldsindtægter i 2018 På skattesiden er det denne gang især de skønnede indtægter for grundskyld, der har ændret sig i forhold til modellen fra september Indtægten skønnes således nu knap 900 mio. kr. lavere end i september 2016, hvilket isoleret set bidrager til, at balancetilskuddet er hævet med 900 mio. kr. i 2018 sammenlignet med september-modellen. Hovedforklaringen på dette er finanslovens fastfrysning af grundskylden i 2017, som har en niveaueffekt på indtægterne i 2018 og frem, dog med en aftagende effekt i de efterfølgende år. Fremskrivningen i den nye model bygger på KL s seneste skøn for udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier, jf. tabel i budgetvejledningsskrivelse G.1-1 for I G.1-1 kan man læse mere om fastfrysningen og den

11 fremrykning af beskatningsgrundlaget fra 2019, som nu er vedtaget af Folketinget, og som foruden fastfrysningen påvirker KL s skøn for grundskyldsindtægterne fra Ved indberetning af grundværdier til modellen, skal kommunen være opmærksom på, at det i udligningsmæssig sammenhæng først er i 2018, at fastfrysningen i 2017 slår igennem på grundværdierne. Med andre ord skal kommunen for 2017 indberette sine budgetterede grundværdier eller tilsvarende, dvs. uden effekt af fastfrysning i I 2018 og frem skal effekten af fastfrysningen i 2017 indarbejdes. Dette er parallelt til situationen ved fastfrysningen i Det skyldes dels, at kommunerne kompenseres individuelt for provenutabet i 2017, dels at effekten på grundværdierne i 2017 neutraliseres for selvbudgetterende kommuner, når efterreguleringen af 2017 skal gøres op i foråret I KL s skøn til fremskrivning af kommunens grundværdier, jf. tabellen på side 17, er det i forlængelse heraf lagt til grund, at kommunen lægger sine grundværdier for 2017 eksklusiv fastfrysning i 2017 til grund for fremskrivningen, eksempelvis de budgetterede grundværdier. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 11 af 22 Andre ejendomsskatter Skønnet over indtægterne fra andre ejendomsskatter (dækningsafgifter) er nedjusteret med 0 mio. kr. i 2018 og med 130 mio. kr. i 2019 i forhold til skatte- og tilskudsmodellen fra september Det lavere skøn skyldes især 18 kommuners nedsættelse af promillen for dækningsafgift for erhvervsejendomme med budget 2017, hvilket indebærer et lavere provenu i 2017 og årene fremover. For 2020 er den skønnede indtægt fra dækningsafgifter hævet med 150 mio. kr. i forhold til modellen fra september Den skønnede vækst i indtægten fra 2019 til 2020 er dermed hævet med knap 300 mio. kr. Baggrunden herfor er Folketingets beslutning om at fremrykke beskatningsgrundlaget med et år, hvilket indebærer, at de nye, forventede højere, ejendomsvurderinger for øvrige ejendomme (end ejerboliger) i 2019 skal beskattes allerede i 2020 i stedet for i 2021 som tidligere forudsat. Selskabsskat KL s skøn for kommunernes selskabsskatteindtægter er generelt hævet i forhold til modellen fra september For 2018 skønnes indtægten knap 200 mio. kr. større end tidligere, i 2019 knap 800 mio. kr. større og i 2020 knap 600 mio. kr. større. Baggrunden er nye skøn for selskabsskatteindtægten fra Skatteministeriet, som foruden en betydelig og lidt øget vækst i 2015, som afregnes med kommunerne i 2018, nu også forventer en pæn vækst i indtægterne i 2016, som afregnes med kommunerne i Til gengæld er der forudsat et svagt fald i den indtægt, som vil blive afregnet i De skønnede indtægter i 2019 og frem er fortsat behæftet med betydelig usikkerhed. Herudover skal det understreges, at der er store forskelle på udviklingen i indtægten for den enkelte kommune, herunder på udviklingen i afregninger for tidligere indkomstår. Efterregulering af indkomstskat De skønnede beløb afspejler foreløbige skøn for afregningen med de selvbudgetterende kommuner tre år tidligere. Ingen kommuner selvbudgetterede i 2015, fem kommuner i 2016, og i 2017 har 16 kommuner valgt at selvbudgettere. Den skønnede efterregulering beregnes som forskellen mellem de skønnede indtægter fra skatter og tilskud

12 for de selvbudgetterende kommuner og de indtægter, som kommunerne lagde til grund for budgetlægningen for det pågældende år. Som det fremgår af tabellen, forventes der foreløbigt en positiv efterregulering på små 800 mio. kr. i 2020 for de 16 kommuner, som har valgt at selvbudgettere i Balancetilskuddet skønnes på den baggrund knap 800 mio. kr. lavere i 2020 end i modellen fra september Det skrå skatteloft Den skønnede udgift til kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft er baseret på Social- og Indenrigsministeriets skøn for topskattegrundlaget i 2017 samt de kommunale udskrivningsprocenter i budget Udgiften er fremskrevet med den skønnede vækst i personlig indkomst. Der er forudsat en fortsat medfinansieringsgrænse på 24,87 pct. Dødsboskatten Den skønnede indtægt fra de dødsboskatter, som afregnes uden om indkomstskatten, er på niveau med skønnet i modellen fra september De nye data for 2015, som skal afregnes i 2018, har ikke ændret nævneværdigt på skønnet for Der er en del usikkerhed forbundet med indtægten i 2019 og frem, da indtægten svinger betydeligt fra år til år. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 12 af 22 Øvrige skatter og afgifter består primært af forskerskatten. Kommunernes andel af forskerskatten er skønnet godt 0 mio. kr. lavere i 2018 og frem end i modellen fra september Baggrunden for det nye skøn er, at data for indkomståret 2015, som delvist er afregnet med kommunerne i 2016, peger i retning af, at det lavere vederlagskrav ikke har givet den stigning i forskerskatten, som tidligere har været forudsat. Bloktilskud Posten Bloktilskud omhandler en fremskrivning af det permanente statstilskud med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, samt KL s skøn for kommunernes indtægter fra budgetgaranti og lov- og cirkulæreprogram. Ændringerne af skønnet i forhold til september 2016 skyldes primært nye forudsætninger om pris- og lønudviklingen samt om konsekvenserne af lovog cirkulæreprogrammet m.m. Andre reguleringer omhandler bl.a. et relativt usikkert skøn for de udgifter, som kommunerne i fællesskab forudsættes at finansiere fx fællesoffentlige projekter vedr. digitalisering Særtilskud Posten Særtilskud mv. omhandler bl.a. kommunernes indtægter fra puljen til vanskeligt stillede kommuner, tilskud vedrørende øer og ældretilskud. Tilskudspuljen vedrørende vanskeligt stillede kommuner er i 2017 ekstraordinært løftet til 300 mio. kr. KL har i balanceberegningen for overslagsårene forudsat, at tilskudspuljen er på normal niveauet svarende til lige over 190 mio. kr. Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen er på 133. mio. kr. i Beløbet for den enkelte kommune fremgår af tabel 1 og 2 i skatte- og tilskudsmodellen. Beløbet et skøn. Fra og med 2019 overgår tilskuddet til bloktilskuddet. Det er der taget højde for i modellen.

13 Budgetgarantien (pkt. 4-14) i oversigten vedr. bloktilskuddet) KL s skøn for efterreguleringen af budgetgarantien for (pkt. 4) vil som udgangspunkt være forskellen mellem regnskab 2014 tillagt den foreløbigt udbetalte budgetgaranti for og de forventede udgifter i Denne forskel er skønnet til -2.5 mio. kr. i 2018-pl. I 2016 er der imidlertid foretaget en midtvejsregulering af overførselsudgifterne på -841 mio. kr. i 2016-pl (-877 mio. kr. i 18-pl). Når der tages højde for, at disse allerede er trukket ud i midtvejsreguleringen for 2016, skønnes efterreguleringen af budgetgarantien for til mio. kr. i pl. KL s skøn for budgetgarantien for (pkt. 5) er opgjort til -478 mio. kr. i 2018-pl. Den fremadrettede budgetgaranti beregnes over en toårig periode som forskellen mellem udgifterne i det senest kendte endelige regnskab og de skønnede udgifter i budgetåret. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 13 af 22 Den negative regulering skyldes primært en skønnet negativ realvækst fra 2016 til 2017, mens der forventes en marginal realvækst fra KL s skøn for den permanent opregulering for i 2018 er på mio. kr. i 2018-pl (pkt. 6). Beløbet er opgjort som væksten i de budgetgaranterede udgifter fra regnskab 2015 til skønnet regnskab Opreguleringen fra skyldes primært en markant stigning i udgifterne som følge af refusionsomlægningen. KL har endvidere foretaget et skøn over efterreguleringen af budgetgarantien for , samt den fremadrettede budgetgaranti i 2019, 2020 og Desuden er der foretaget skøn for den permanente opregulering af budgetgarantien for årene , og Punkterne 7-13 gennemgås nedenfor. KL s skøn for efterregulering af (pkt. 7) er forskellen mellem regnskab 2015 tillagt den foreløbigt udbetalte budgetgaranti for og de forventede udgifter i Skønnet er på mio. kr. i 2019-pl. Skønnet for 2017 tager primært udgangspunkt i kommunernes officielle budgettal for 2017, som opgjort af Danmarks Statistik, dog med enkelte undtagelser som nævnt ovenfor. Den forventede negative efterregulering skyldes primært, at udgifter til førtidspension er vurderet markant laveret i de kommunale budgetter, end forudsat i økonomiaftalen for Endvidere skønnes udgifter til integrationsydelse og driftsudgifter vedr. integrationsområdet betydeligt lavere på finansloven for 2017 end i økonomiaftalen for Skønnet for efterreguleringen er forbundet med betydelig usikkerhed, da de endelige udgifter i 2017 fortsat kan udvikle sig i en anden retning.

14 KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 8) beregnes som forskellen mellem forventet regnskab 2017 og forventet regnskab Skønnet er på 679 mio. kr. i 2019-pl. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 9) er opgjort som forskellen mellem skønnet for 2018 og skønnet for Skønnet er på mio. kr. i 2020-pl. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. ) er opgjort som forskellen mellem skønnet for 2019 og skønnet for Skønnet er på mio. kr. i 2021-pl. Endelig foretages et skøn over den permanente opregulering fra , og (pkt ). Den permanente opregulering skønnes med henblik på at opnå det korrekte niveau i overslagsårene. Det samlede beløb vedrørende budgetgarantien, der lægges ind i bloktilskuddet i 2017 udgør mio. kr. i 2018-pl (pkt. 14). 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 14 af 22 I tabellen nedenfor ses de skønnede udgifter på de enkelte overførselsområder. Mio. kr. Løbende priser Aftale 2016 Midtvejsvurdering 2016 Skøn 2016 Kontant- og uddannelseshjælp Kontantydelse Særlig uddannelsesydelse Revalideringsydelse Førtidspension Ressourceforløbsydelse Ledighedsydelse Erhvervsgrunduddannelse Driftsudgifter til aktivering m.v Løntilskud Jobrotation Integration Kontanthjælp ifm. int.progr Integrationsydelse Løntilskud Driftsudgifter Resultattilskud Budgetgaranti i alt Sygedagpenge Fleksjob Seniorjob Boligstøtte (boligsikring og -ydelse) Personlige tillæg Mentor Aktivering uden refusion Grundtilskud Residual Øvrige overførsler i alt BG og øvrige i alt Aftale 2017 Skøn 2017 Skøn 2018 Skøn 2019 Skøn 2020 Skøn 2021 Tabellen kan bruges til at se hvilket niveau, der er indregnet i skatte- og tilskudsmodellen på de enkelte områder. Desuden kan væksten i udgifterne beregnes fx fra skønnet for 2017 til skønnet for 2018 og frem.

15 Lov- og cirkulæreprogrammet (pkt. 15 vedr. bloktilskuddet) Skønnet for lov- og cirkulæreprogrammet 2016/17 og frem omhandler primært lovbundne udgifter. Det bemærkes, at udgifter der er omfattet af budgetgarantien ikke indgår i skønnet for lov- og cirkulæreprogrammet. Reformen af førtidspension- og fleksjob Reformen betyder, at de mest udsatte borgere bliver udredt i ressourceforløb. Samtidig bliver fleksjobordningen målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne, hvilket medfører mindre udgifter til fleksjob og sygedagpenge. I 2020 skønnes de kommunale udgifter til overførsler at falde med -8,6 mio. kr. Kommunerne kompenseres for merudgifter til administration svarende til 4,3 mio. kr. i Da reformen er fuldt indfaset lægges kompensationen i 2020 fladt ind i bloktilskuddet Lovbundne (18-pl) ,6-8,6 Service (18-pl) ,3 4,3 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 15 af 22 Tilbagetrækningsreformen Med tilbagetrækningsreformen hæves efterløns- og folkepensionsalderen gradvist. Konsekvenserne er merudgifter til kommunale overførselsudgifter, herunder fleksjob og sygedagpenge. I 2020 skønnes de kommunale overførselsudgifter at falde med 161,5 mio. kr. og i 2020 at stige med 276,7 mio. kr. De administrative konsekvenser af reformen var fuldt indfaset i 2019 og reguleres derfor ikke længere Lovbundne (18-pl) ,5 115,2 Reform af førtidspension fra 2003 Reformen omfatter personer der er tilkendt førtidspension efter Reformen betyder, at overførslerne stiger med ca. 62,9 mio. i Desuden reguleres bloktilskuddet som følge af, at bruttoficeringen af overførslerne medfører et højere kommunalt skatprovenu. Da reformen er fuldt indfaset lægges kompensationen i 2020 fladt ind i bloktilskuddet Lovbundne (18-pl) ,9 62,9 Service (18-pl) 4,1 4,1 Bruttoficering af skat (18-pl) ,2-94,2 Skattereform 2012 (ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene ) I aftalen om en skattereform fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af indkomstoverførsler i årene På lov- og cirkulere programmet reguleres kommunernes udgifter i ,5 mio. kr. i 2020 forventes en yderligere regulering på -60,0 mio. kr.

16 Det skal her bemærkes, at der i skatte- og tilskudsmodellen kun er indregnet den del af DUT-sagen der vedrører boligsikring og boligydelse, svarende til 13,3 mio. kr. i 2020 og yderligere 13,3 mio. kr. i Den afdæmpede satsreguleringsprocent er i stedet regnet ind i reguleringen af de samlede udgiftsskøn for de enkelte ydelsesområder, der er omfattet af den afdæmpede satsregulering Lovbundne (18-pl) ,1 26,2 Loft over tabt arbejdsfortjeneste Kompensationen for loven vedr. loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste har en faldende profil. Ændringen i 2020 giver anledning til en negativ regulering af kommunernes overførselsudgifter på 6,2 mio. kr. og yderligere -6,9 mio. kr. i Omvendt reguleres kommunerne for merudgifter til administration på 1,4 mio. kr. i 2020 og yderligere 1,5 mio. kr. i Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 16 af Lovbundne (18-pl) ,2-13,1 Service (18-pl) ,4 2,9 Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste Kompensationen for loven vedr. forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste har en stigende profil. Ændringen i 2020 giver anledning til en regulering af kommunernes overførselsudgifter på 3,8 mio. kr. og yderligere -4 mio. kr. i Omvendt reguleres kommunerne for udgifter til administration med -0,2 mio. kr. i 2020 og yderligere -0,2 mio. kr. i Lovbundne (18-pl) ,8 7,7 Service (18-pl) ,2-0,4 Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem (dagpengereform) Reformen medfører mindreudgifter til de lovbundne områder sygedagpenge og aktivering uden refusion på 0,6 mio. kr. i 2020 samt merudgifter til administration på 0,3 mio. kr. Da reformen er fuldt indfaset lægges kompensationen i 2020 fladt ind i bloktilskuddet Lovbundne (18-pl) ,6-0,6 Service (18-pl) ,3 0,3 Harmonisering af regler om opgørelse af folkepension Som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2016 er det aftalt at genindføre tidligere gældende regler (før den ) for optjening af ret til folkepension for flygtninge. Ændringen vil medføre merudgifter til boligstøtte på 0,3 mio. kr. i 2020 og yderligere 0,3 mio. kr. i 2021.

17 Lovbundne (18-pl) ,3 0,6 Reform af refusionssystemet Refusionsomlægningen vil betyde gradvist øgede udgifter til fleksjob og mindre udgifter til sygedagene i 2020 på samlet set 284,7 mio. kr. Profilen for sygedagpenge er fuldt indfaset i 2020, mens udgifterne til fleksjob fortsat til stige. Merudgifterne til fleksjob på ca. 284 mio. kr. i 2021 beror på KL s eget skøn og er behæftet med stor usikkerhed Lovbundne (18-pl) ,7 569,5 Fasttilknyttet læger på plejecentre Som en del af satspuljeaftalen for 2016 blev der afsat 0 mio. kr. til gradvis indfasning af en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Puljen bortfalder med virkning fra Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 17 af Service (18-pl) ,8-20,8 Midlerne afsættes alene til at honorere de fast tilknyttede læger i forhold til den generelle sundhedsfaglige rådgivning af personalet på plejecentre. Midlerne dækker dermed ikke den kliniske behandling af beboeren, der fortsat finansieres over sygesikringen. For yderligere information, se Budgetvejledning 2018, skrivelse 5-5, afsnit 3.4. Tekniske bemærkninger til KL s skøn for skattegrundlaget Mulige engangsindtægter i skattegrundlaget KL udsendte den 16. september 2016 en mail til skatte- og tilskudsmodellens brugere med information om, at visse forhold peger på, at der kan være ekstraordinære engangsindtægter i skattegrundlaget for 2015 på ca. 3 mia. kr. I så fald vil væksten i 2016 alt andet lige blive lavere end forudsat i de udmeldte skøn. Regeringen har fortsat ikke lagt til grund, at der er ekstraordinære engangsindtægter i 2015-grundlaget. KL vurderer dog på linje med i efteråret, at der fortsat er risiko herfor. Men ligesom i efteråret er der tale om en usikkerhed, hvorfor KL på linje med i efteråret har valgt at basere sine skøn for de kommende år på regeringens officielt udmeldte skøn. Samtidig har KL udarbejdet en ny uploadskabelon med en justeret landsdatabank, som kommunen kan benytte til at afprøve effekten for kommunens indtægter af evt. engangsindtægter i skattegrundlaget i Skabelonen Landsbank engangsindtaegter findes under Skabeloner. I modsætning til skabelonen fra september 2016, som blev udformet med henblik på kommunernes overvejelser om selvbudgettering i 2017, er den nye skabelon udformet, så der også vil være en effekt i 2018 og frem af evt. ekstraordinært høje engangsindtæger i 2015.

18 De kommuner, som KL i efteråret 2016 kontaktede om mulige engangsindtægter i eget skattegrundlag, bør tilsvarende igen justere skønnet for eget skattegrundlag i denne følsomhedsanalyse. Detaljerede skøn for udviklingen i grundværdier For at tage højde for kommunernes forskellige udvikling i grundværdier, er der ligesom i den tidligere udgave af skatte- og tilskudsmodellen indarbejdet forskellige skøn for udviklingen i grundværdier i hovedstadsområdet og det øvrige land, og opdelt på produktionsjord hhv. øvrig jord. De nye skøn fremgår af tabellen nedenfor og er indarbejdet i modellens databank. Tabel: Skøn for reguleringsprocent hhv. vækst i grundværdier Reguleringsprocent 6,4 6,0 6,3 6,5 Hele landet i alt 1,0 5,1 5,4 5,5 Hele landet produktionsjord 0,0 3,0 3,2 3,3 Hele landet øvrige ejendomme 1,1 5,4 5,7 5,9 Hovedstadsområdet, produktionsjord -3,0-0,1 0,0 0,0 Hovedstadsområdet, øvrige ejendomme 0,3 5,6 5,9 6,1 Øvrige land, produktionsjord 0,2 3,2 3,4 3,5 Øvrige land, øvrige ejendomme 2,1 5,2 5,5 5,6 NB. Den skønnede vækst i grundværdier i 2018 er beregnet fra værdierne i budget 2017, dvs. uden fastfrysning i Læs evt. mere i budgetvejledning G.1-1 for 2018, afsnit 8. 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 18 af 22 Kommunen kan fortsat vha. modellens uploadfunktion ændre modellens forudsætninger om udviklingen i grundværdier i hele landet hhv. hovedstadsområdet. Bemærk, at hvis man alene ændrer på væksten i hele landet, men ikke i hovedstadsområdet, forudsætter modellen, at hele mervæksten skal fordeles på kommunerne i det øvrige land. Der er tilføjet nye linjer i modellens databank, der viser øvrige grundes forudsatte andel af de samlede grundværdier for hvert år for hele landet hhv. hovedstadsområdet. Dette skyldes, at det nye, mere detaljerede skøn for udviklingen i grundværdier indebærer, at det skønnede forhold mellem produktionsjord og øvrige grunde udvikler sig over årene og udvikler sig forskelligt i hovedstadsområdet og det øvrige land. De nye uploadskemaer giver mulighed for at korrigere modellens forudsætninger herom ved at justere øvrige grundes andel nederst i den ny skabelon. Øvrige justeringer af skatte- og tilskudsmodellens beregningsgrundlag De øvrige justeringer af beregningsgrundlag i forhold til den seneste udgave af skatte- og tilskudsmodellen omhandler bl.a.: Fælles indgang for kommunens folketal til modellens skatte- og tilskudsberegninger Skøn for folketal Skøn for udgiftsbehov Skøn for nettodrifts- og anlægsudgifter Udlændingeudligningen Rest-bloktilskuddet til fordeling efter folketal.

19 Fælles indgang for kommunens folketal til skatte- og tilskudsberegninger Med denne udgave af skatte- og tilskudsmodellen er indtastningsskemaet ændret, så kommunen nu i første linje skal indtaste sit CPR-folketal pr. 1. januar i hvert af årene Tidligere har kommunen skullet indtaste sit betalingskommunefolketal. Bag ændringen ligger en integration af indgangen til at bestemme kommunens folketal i modellens skatte- såvel som tilskudsberegninger, hvor disse hidtil har været adskilt. Når kommunen har indtastet sit CPR-folketal pr. 1. januar i det obligatoriske indtastningsskema, beregner modellen automatisk: 1. Til tilskuds- og udligningsberegningerne: a. Et skønnet betalingskommunefolketallet med udgangspunkt i forskellen mellem CPR-folketallet i 2017 og betalingskommunefolketallet i 2017 fordelt på aldersgrupper b. En skalering af folketallet i hver af udligningssystemets aldersgrupper baseret på det indtastede samlede folketal samt oplysninger fra Danmarks Statistik om kommunens folketal inden for hver aldersgruppe 2. Til skatteprognosen: a. Et skøn for CPR-folketallet medio året som simpelt gennemsnit af folketallet 1/1 i året og 1/1 det efterfølgende år b. En skalering af folketallet i hver af skatteprognosens aldersgrupper baseret på det indtastede samlede folketal samt oplysninger fra Danmarks Statistik om kommunens folketal inden for hver aldersgruppe 5Weidekampsgade S370 wkeidekampsgade Side 19 af 22 Tidligere har det indtastede betalingskommunefolketal ikke påvirket befolkningsforudsætningerne til modellens skatteprognose. Efter indtastningsskemaet er der via upload af skabelonen Befolkningsprognose mulighed for at anvende helt egne skøn for folketallet i modellens beregninger. Skabelonen skal benyttes, hvis kommunen ønsker at lægge andre forudsætninger om kommunens folketal til grund end dem, som modellen automatisk genererer ud fra det indtastede samlede folketal. Det kan fx være andre forudsætninger om fordelingen af folketallet på aldersgrupper. Ved brug af skabelonen skal hele skabelonen udfyldes. Modellen vil samtidig ignorere et evt. indtastet samlet folketal i indtastningsskemaet. Skøn for folketal KL s skøn for kommunernes folketal tager afsæt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2016 samt de faktiske CPR- og betalingskommunefolketal for KL har valgt at fastholde nedjusteringen af den skønnede tilgang fra flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i løbet af Nedjusteringen er nærmere beskrevet i notatet Nye skatteskøn, 9. september Baggrunden herfor er, at selvom det faktiske folketal for 2017 er højere, end KL lagde til grund i modellen fra september 2016, så stemmer det forudsatte

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

Opdatering med overslagsår juli 2017

Opdatering med overslagsår juli 2017 Opdatering med overslagsår juli 2017 Sammenfatning Overslagsårene i skatte- og tilskudsmodellen er nu opdateret med KL s nye skøn for udviklingen i bloktilskud, skattegrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

N O TAT. Opdatering med overslagsår i tilskudsmode l- len

N O TAT. Opdatering med overslagsår i tilskudsmode l- len N O TAT Opdatering med overslagsår i tilskudsmode l- len Overslagsårene i tilskudsmodellen er nu opdateret med KL s skøn for udviklingen i bloktilskud, skattegrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Bilag 5. Tilskud og udligning

Bilag 5. Tilskud og udligning Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Notat. Budget Indtægter. Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 4. maj 2017 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-8-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen NOTAT Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen I det følgende redegøres der nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i tilskudsmodellen med hensyn til udviklingen i kommunernes skattegrundlag,

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Notat. Indtægter Indledning

Notat. Indtægter Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022 Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2018 Sagsbeh.: thol Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet på disse områder

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering

NOTAT: Konjunkturvurdering Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler

Læs mere

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2. Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 9. maj 2016 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende

Læs mere

Budgetgaranti og øvrige overførsler

Budgetgaranti og øvrige overførsler Budgetgaranti og øvrige overførsler Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...2 2. Principper for opgørelse af budgetgarantien...3 3. Reguleringer af budgetgarantien, juli 2015...5 3.1 Den foreløbige budgetgaranti

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4

Læs mere

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 31. august 2016 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2017 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-17 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget 2018-2021 Dette notat beskriver budgetteringen af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Fællesforvaltning Økonomi. Byrådet

Fællesforvaltning Økonomi. Byrådet Byrådet Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 25. september 2017 Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 E-mail fnj@esbjergkommune.dk Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Kommunerne

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

SKØNSKONTI BUDGET

SKØNSKONTI BUDGET Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har lovmæssigt krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er hovedsagelig tale om forsørgelsesudgifter (fx dagpenge til forsikrede

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 261990 Brevid. 1959010 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget 2015-2018 20. august 2014 Sammenfatning

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

N O TAT. Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsm o- dellen

N O TAT. Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsm o- dellen N O TAT Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsm o- dellen I det følgende redegøres der nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i tilskudsmodellen med hensyn til udviklingen i kommunernes skattegrundlag,

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

ØKONOMI PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

ØKONOMI PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET ØKONOMI PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Opslagsværk til beskæftigelsesudvalget Styregruppen for Jobforum Indholdsfortegnelse Autoriserede kontoplan...2 Beskæftigelsestilskud...2 Budgetgaranti...2 Driftslofter

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 2. august 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00 A001115 Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 07-08-2018 Bilag 6 Tilskud og udligning Økonomiafdelingen 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet skatteskønnet har konsekvens

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene

Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene 2021-2023 1. Aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi 2020 2. Reformer med betydning for den kommunale økonomi 2020 3. Beregning

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for : NOTAT 21. august 2015 LRASM Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for 2016-2019: Der er den 3. juli indgået en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL, som indebærer betydelige ændringer

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Notat. Notatet er bygget op med følgende afsnit:

Notat. Notatet er bygget op med følgende afsnit: Notat Vedrørende: Indtægtssiden i basisbudget 2016-19 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: August Sendes

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg

Læs mere

I materialet til 1. behandlingen af budgettet er de statsgaranterede beløb benyttet til budgetteringen af indtægter i 2019.

I materialet til 1. behandlingen af budgettet er de statsgaranterede beløb benyttet til budgetteringen af indtægter i 2019. NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Valg af statsgaranti versus selvbudgettering 2019 Indledning Kommunerne har ved budgetlægningen for budgetåret 2019 valgfrihed mellem: Køge

Læs mere

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på.

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på. Bilag 2 Opgørelse af budgetgaranti 2015, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 4. august 2014 Sagsbeh: thol Sag: Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag

Læs mere