Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Symfonien

Transkript

1 Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Symfonien Uanmeldt tilsyn November 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Pleje og omsorg i nattetimer Hverdagsliv Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejeboligerne og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Symfonien er, at forholdene i plejeboligerne kan karakteriseres som: Særdeles tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder på området, at den skriftlige dokumentation har en høj faglig standard, at der sikres løbende opfølgning og revidering af dokumentationen, og at dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. Endelig vurderer tilsynet, at der er meget få mangler i de udleverede døgnrytmeplaner, og at den igangværende proces vil afhjælpe dette. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en særdeles tilfredsstillende faglig standard med et rehabiliterende sigte og med struktureret pædagogisk tilgang. Der er generelt en hygiejnemæssig forsvarlig standard, og der tages særligt hensyn og ydes en ekstra indsats hos de borgere, hvor det er påkrævet. Borgerne får den hjælp, de ønsker og har behov for i nattetimerne, og at de nødvendige kompetencer er til stede eller kan tilkaldes. Tilsynet vurderer, at der er særdeles tilfredsstillende fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan meget tilfredsstillende redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet, og hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand. Kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende. Borgerne har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, og at ydelserne tilrettelægges ud fra deres egne ønsker og behov. Det er tilsynets, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer, og at der er meget tilfredsstillende muligheder tværfaglig sparring og vidensdeling på tværs. Videre vurderer tilsynet, at medarbejderne ser et potentiale i at øge tværfagligheden endnu mere ved at supplere med ansættelse af fysioterapeut. Tilsynet vurderer, at der er et mindre opmærksomhedspunkt i forhold til medarbejdernes oplevelse af at skulle arbejde i skiftende vagter. Afslutningsvis vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der er fortsat holdes fokus på den igangværende proces med implementering af FS3 og med at overgå til kun at dokumentere afvigelser i systemet. 2. Tilsynet anbefaler, at det kunne overvejes at iværksætte en analyse af behov og mulige gevinster ved at udvide den tværfaglige stab med en fysioterapeut. 3. Tilsynet anbefaler, at der kunne gives opmærksomhed på, at ledelse og medarbejder fx tager en dialog om forventninger til at skulle arbejde i skiftende rul. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Enggårdsvej 1, 4700 Næstved Leder Gitte Larsen og Anette Olsen Antal boliger 93 demensboliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 14. november 2017, kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med teamledere og stedfortrædende teamledere. Tilsynet interviewede: To teamledere, to assisterende teamledere, fire borgere og fem medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for fire borgere. Tilsynet blev afsluttet med en kort mundtlig tilbagemelding til teamledere, assisterende teamledere og en telefonisk tilbagemelding til distriktschef om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Else Marie Seehusen, sygeplejerske, SD Senior Consultant Michela Nygård, socialrådgiver, cand.pæd.ant. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Der er en igangværende proces med implementering af FS3. Der har været en prioritering, så der i første omgang er overført/opdateret det primære og det vigtigste af det, de har behov for at vide nu og her. Der er fuldt overblik over, hvor langt overførsel og opdatering er på de enkelte borgere. Ledernes oplevelse er, at FS3 fylder meget, da alle ikke er helt fortrolige med det endnu. Aktuelt arbejdes der på demensprojekt BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), hvor det handler om at reducere adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens. Der bliver udarbejdet en tværfaglig screening, og i et tværfagligt forum sættes konkrete mål og handlinger for, hvordan gener og uhensigtsmæssig adfærd mindskes. Lederne oplever, at det er godt, og borgernes scoringer falder. De fortæller, at metoden giver en helt anden vinkel og fælles tilgang i arbejdet med den enkelte borger. Derudover oplyser lederne, at de har ansat Marte Meo terapeuter i hvert team, som inddrages til at analysere, hvad der sker i mødet med borgerne. Aktuelt arbejdes der med fokus på spisesituationen i fællesskabet. Lederne oplever det som en udfordring at rekruttere personale. Der ligger en overordnet beslutning i Næstved Kommune om at ansætte social- og sundhedsassistenter. Der er meget få kvalificerede ansøgere til stillingerne, og lederne oplever, at de skal headhunte de kvalificerede assistenter fra andre steder, og det samme er gældende for ergoterapeuter og sygeplejersker. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Medarbejderne oplyser, at de dagligt arbejder i FS3, og de synes, at det er et godt system. Det tager lidt tid at komme ind. De oplyser, at de er ved at være i mål i forhold til døgnrytmeplaner. Praksis er, at der kun skal dokumenteres afvigelser, og det er en ændret praksis, da de har en tradition for at dokumentere stort set alt, så deres er, at det er noget, det de skal have lært. Tilsynet har fået udleveret døgnrytmeplaner på de 4 besøgte borgere. Disse giver et fyldestgørende indtryk af den hjælp, som borgerne skal have. Der er redegjort for særlige indsatser, og i de tre af døgnrytmeplanerne fremgår borgernes indsats - kun en enkelt mangler dette. Sproget i døgnrytmeplanere er skrevet i et fagligt og professionelt sprog. Det er tilsynets indtryk, at dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis, og at der sikres løbende opfølgning og revidering af dokumentationen. Tilsynet vurderer, at dokumentationen lever op til kommunens kvalitetsstandarder på området. Den skriftlige dokumentation har en høj faglig standard, og der sikres løbende opfølgning og revidering af dokumentationen, som fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. Endelig vurderer tilsynet, at der er meget få mangler i de udleverede døgnrytmeplaner, og at den igangværende proces vil afhjælpe dette. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Alle de besøgte borgere udtrykker meget stor tilfredshed med at være på Symfonien. De er meget tilfredse med medarbejderne og med den hjælp, de får, og oplever ikke at mangle noget. De giver alle udtryk for, at de selv gør en indsats for at klare tingene og får hjælpen, når de ikke kan. Borgernes oplevelse er, at medarbejderne har god tid til dem, og at det er beroligende. Fx siger en af borgerne, at så stresser hun mindre, og hun kan bedre selv finde ud af tingene. En anden borger siger, at de er meget søde til at holde hende i ørerne og hjælpe med strukturen. Borgerne er generelt glade for de aktiviteter, der er. De fortæller, at de selv bestemmer, om de vil deltage. En siger fx, at han ikke er meget for at deltage i aktiviteterne, og det bliver respekteret. Tre af de besøgte borgere kender angiveligt ikke til klippekortsordningen, den fjerde kan begejstret fortælle, at hun lige havde brugt det til en tur i svømmehallen. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med rehabiliterende og pædagogisk tilgang og har opmærksomhed på, at borgerne er med i plejen, så meget de kan. Medarbejderne sørger for at motivere borgerne til at gøre tingene selv. DPSD giver ifølge medarbejderne en unik tilgang og struktur omkring tværfagligheden, alle bliver hørt og inddraget i planlægning af hjælpen til borgerne. De besøgte borgere får alle hjælp til rengøring efter behov. Tilsynet møder distriktets klovn under rundgang. Hun redegør for, at hun er del af aktiviteterne på stedet. Hun kommer en gang om ugen. De udleverede døgnrytmeplaner afdækker, at borgerne i stor grad ved guidning og vejledning selv er deltagende i de daglige opgaver, hvilket stemmer overens med borgernes oplevelse af selv at klare tingene. De besøgte borgere er alle præget af deres demenslidelser, men fremstår rolige og afklarede uden tegn på uro. I boligerne varetages rengøring af en social-og sundhedshjælper. På fællesområderne er det en servicemedarbejder, der står for rengøringen. Boliger og fællesarealer fremstår generelt rene og ryddelige. Hos en enkelt borger er der urinlugt, og for at afhjælpe dette er der tilbud om ekstra rengøring og oprydning. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en særdeles tilfredsstillende faglig standard med et rehabiliterende sigte og med struktureret pædagogisk tilgang. Der er en generel hygiejnemæssig forsvarlig standard, og der tages særlig hensyn og ydes en ekstra indsats hos de borgere, hvor det er påkrævet. 3.4 PLEJE OG OMSORG I NATTETIMER Teamlederne redegør for, at de har valgt at bruge ekstra normering til nattevagt, så der nu er 4 nattevagter, hvor der tidligere har været 3. Der er altid en social- og sundhedsassistent i nattevagt. Sygeplejeopgaver om natten varetages af udekørende natsygeplejerske. Der gøres en stor indsats for at oplære assistenterne i sygeplejefaglige opgaver, som er med til at sikre kontinuiteten hos borgerne. Ifølge lederne og medarbejderne er der i nattevagten ofte behov for pædagogiske tiltag, fx at berolige borgerne, så deres er, at det er det, der udføreres mest. Ved særlige behov sættes ekstra bemanding på. De 3 af de besøgte borgere har tilsyn om natten, dette er dokumenteret i døgnrytmeplanen. Borgerne angiver at være trygge ved ordningen. Tilsynet vurderer, at borgerne får den hjælp de ønsker og har behov for i nattetimerne, og at de nødvendige kompetencer er til stede eller kan tilkaldes 5

8 3.5 HVERDAGSLIV Mad og måltider De besøgte borgere er alle meget begejstrede for maden og fortæller, at de vist har taget på. De fortæller, at maden er varieret, og at den smager godt. De spiser alle i fællesskabet i deres respektive afdelinger og synes, at det er rart at være sammen med andre borgere og med personalet. Medarbejderne fortæller, at der er ansat en kok, og at han i samarbejde med dem får medinddraget borgerne, så der er aktivitet omkring madlavningen. Der er fast struktur omkring spisesituationen, og det er planlagt, hvem der sidder og spiser sammen med borgerne. Borgerne kan sidde to forskellige steder i de respektive afdelinger, så borgerne deles op, så de fungerer bedst sammen. Kokken planlægger menuen i et samarbejde med borgere og plejepersonalet. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med ernæringsscreening med tilbud om vejning efter fast struktur, samtidig med at de har fokus på borgerens fødeindtag. Efter behov bliver der i samarbejde med diætist udarbejdet ernæringsplan. Tilsynet kan under rundgang konstatere, at der er en hyggelig og rolig stemning omkring måltiderne Tilsynet vurderer, at der er særdeles tilfredsstillende fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan meget tilfredsstillende redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet og for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand Kommunikation og adfærd De besøgte borgere giver udtryk for, at der er en god omgangstone med medarbejderne, og at de er meget hjælpsomme. Borgernes oplevelse er, at der bliver talt pænt, og at de aldrig går forgæves, når de henvender sig til medarbejderne. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder på at være til stede og nærværende og gøre de enkelte borgere færdige, hvis det kan lade sig gøre. De er meget optaget af at anvende den rette pædagogiske tilgang til den enkelte ved at bruge de forskellige metoder, de arbejder med. Medarbejderne oplever, at de er gode til at møde borgerne, hvor de er. Ved interview med medarbejderne omtaler de borgerne anerkendende og respektfuldt og med vægt på, at de tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende Selvbestemmelse og medindflydelse Medarbejdernes oplevelse er, at de lytter og har god dialog med både borgerne og de pårørende, og hører på deres livshistorier. De giver udtryk for, at de er meget optaget af at følge borgerne i den udvikling, hvor de er, fx nogle tager kvantespring og nogle stagnerer i perioder, hvilket betyder, at behovene ændres. De understreger vigtigheden af at medinddrage de pårørende og forklare dem, hvorfor de gør, som de gør. Oplevelsen er, at nogle pårørende er hurtigere til at acceptere udviklingen end andre. De besøgte borgere giver alle udtryk for, at de selv bestemmer over eget liv og hverdag, fx hvornår de står op, og om de vil deltage i aktiviteter. Tilsynet vurderer, at borgerne har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, og at ydelserne tilrettelægges ud fra deres egne ønsker og behov. 6

9 3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Lederne redegør for en tværfaglig bred personalegruppe. Der er ansat sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, kostfagligt personale, en kok, en klovn, aktivitetsmedarbejdere og et miks af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, aktuelt med overvægt af hjælpere. Ledernes oplevelse er, at Symfonien er kommet godt på vej med det tværfaglige samarbejde ved at få ansat sygeplejersker, pædagoger og ergoterapeut. Det er gode medarbejdere, der selv byder ind og aktivt bidrager. Klovnen er ansat i distriktet til at understøtte aktiviteter og det gode liv. Udekørende fysioterapeut bidrager ligeledes ind i det tværfaglige samarbejde. Ordningen med plejehjemslæge er lige startet op, og medarbejdere og ledere vurderer, at det bliver godt og vil bidrage yderligere til den faglige udvikling. Som en del af at sikre kontinuitet i hverdagen møder lederne forskudt ind, så de møder medarbejderne i alle vagtlag. Medarbejderne har ikke overlap og sikrer kontinuiteten ved, at der dokumenteres i borgers journal. Alle læser fælles borgerjournal ved indmøde for de borgere, de har ansvar for, og er der noget specielt, får de en mundtlig overlevering. Medarbejderne giver udtryk for, at der er gode muligheder for individuel og fælles kompetenceudvikling. Videre fortæller medarbejderne, at de hjælper hinanden i forhold til at have styr på tingene. De beder om sparring, og for dem handler det meget om at løfte fagligheden sammen. Der holdes BPSD (tværfaglig konference) hver 14. dag og 2 gange dagligt triagemøder. Det er medarbejdernes indtryk, at den i forvejen høje tværfaglighed kan øges endnu mere, hvis der også var ansat en fysioterapeut. Deres oplevelse er, at de med en fysioterapeut tæt på kunne løfte indsatsen med Bobathøvelser og massage til meget demente borgere. Medarbejderne fortæller, at det er forskelligt, om de har rul med skiftende vagter. Der hvor de har skiftende vagter, er det ved at blive lagt om. Det er medarbejderne indtryk, at en omlægning til faste vagter i faste rul vil være til gavn for arbejdsmiljøet. Under interview opleves medarbejderne ansvarsbevidste, fagligt kompetente og engagerede. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer, og at der er meget tilfredsstillende mulighed for tværfaglig sparring og vidensdeling på tværs. Videre vurderer tilsynet, at medarbejderne ser et potentiale i at øge tværfagligheden endnu mere ved at supplere med ansættelse af fysioterapeut. Tilsynet vurderer, at der er et mindre opmærksomhedspunkt i forhold til medarbejdernes oplevelse af at skulle arbejde i skiftende vagter. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejeboligernes referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som borgerne modtager i plejeboligerne. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejeboligernes egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr