Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

Transkript

1 Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften Vinteren 2016/ Aften Søvejsregler: Repetition af 4, 5, 6 og nu 7, 8 Repetition af 24, 26 og nu 27 og 28 Navigation: Folder: kort repetition af farvandsafmærkning (ikke alt repeteres da Jørgen mangler at gennemgå ) og nu Instrumenter - kompas, log, lod, intro til radar og GPS Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. Opgaver: Gennemgang af opgave 6-16 og til næste gang Søvejsregler Regler for styring og sejlads Regel 4 Anvendelse Regler i afsnit gælder alle sigtbarhedsforhold. Regel 5 Anvendelse Der holdes behørigt udkig. Regel 6 Anvendelse Der holdes altid sikker fart 1. Sigtbarhed 2. Trafiktæthed 3. Manøvreevne 4. Baggrundslys 5. Vind-, sø- og strømforhold 6. Dybgang Repetition 1

2 Søvejsregler Regler for styring og sejlads Regel 7 Fare for sammenstød Alle midler skal anvendes for at afgøre om der er fare for sammen stød. Hvis gentagne pejlinger over kompasset ikke giver kendelig forandring i pejlingen er der fare for sammenstød Regel 8 - Forholdsregler for at undgå sammen stød. Handllingerne skal være i overensstemmelser med regler Kurs og fartændringer skal gøres tydeligt. Kursændringer foretages i god tid Fart Sikker afstand Tydelig manøvrering Pejling over kompasset Pejler kurs 47 Pejler kurs 47 Pejler kurs 47 Pejling over kompasset Pejler kurs 22 Pejler kurs 40 Pejler kurs 49 2

3 Pejling over kompasset Pejler kurs 68 Pejler kurs 53 Pejler kurs 49 Maskindrevet skib der slæber Der viser tre toplys over hinanden såfremt slæbet overstiger 200 m Dagsignalet er på slæbende båd diamant hvis slæbet er over 200 m. Repetition sammensat enhed Repetition 3

4 Fiskeskibe Ved fiskeri med trawl skal vises toplys hvis over 50 meter. Repetition Regel 27 Skib ikke under kommando eller begrænset i dets evne til at manøvrere. Skib ikke under kommando viser to røde lys hele vejen Bemærk at ved fart vises der side- og agter lys MEN IKKE toplys Et skib der er begrænset i dets evne til at manøvrere viseret rødt, hvidt og rødt lys hele vejen rundt Bemærk at der vises side-, top- og agterlys ved fart Skib der afgiver eller modtager forsyninger Skib der er i færd med at starte eller modtage luftfartøjer Skib for anker (regel 30) Skib der er begrænset i dets evne til at manøvrere Dagsignal 4

5 Når der samtidigt slæbes Dagsignal Skib der er beskæftiget med minerydning Dagsignal Skib der er beskæftiget med uddybning eller undervands-arbejde. Der vises 2 røde og 2 grønne over hinanden synlig hele vejen rundt Bemærk at der vises sidelys/toplys/agterlys ved fart For anker. Bemærk de røde lys viser hvilken side der er hindringer. De grønne lys viser at ved den side kan der passeres. Skib med dykker ude viser signalflag A, mindst 1x1 m. Regel 28 Skibe der er hæmmet af sin dybgang Regel 29 Lodsskibe Dagsignal Et lodsskib viser hvidt over rødt lys synligt hele vejen Et skib der er hæmmet af sin dyb-gang viser tre røde lys hele vejen Viser ikke toplys når let, men side og agterlys. Ved ankring vises ankerlys. Lods kan vise hvid/rød flag. Fremgår ikke decideret af regler 5

6 Farvandsafmærkningen i danske farvande består af: Naturlige landmærker Faste sømærker Flydende sømærker Naturlige landmærker Høje bakker, kirker, tårne, møller, radiomaster og lign --- som alle kan ses af søkortet Faste sømærker, der normalt står på land det være sig Fyr, båker. Om dagen ses fyrene, mens de om natten kendes på deres lys Fyrkarakter I øvrigt findes alle fyr beskrevet i Dansk fyrliste Repetition Anduvningsfyr er kraftigt hvidt lysende fyr med stor lysevne. Fyret tjener til vejledning for skibe, som fra åben sø anduver land Vinkelfyr Leder med hvidt, grønt og rødt lys i sektorer igennem snævert farvand Fyrkarakter Fx Tunø fyr Oc WRG 5s 31m 12-9M Fyrkarakter Oc - Formørkelse Farve Hvid, Rød, Grøn Tidsperiode 5 sek. Flammehøjde 31 meter (over normalvandstand) En komplet oversigt over Lysevne 12-9M (12sm for fyrkarakterer kommer næste gang hvidt lys og 9sm for det farvede lys) Racon (Q) = Radarsvarfyr der viser et Q på radar i morse kode +Horn(2)30s = Giver signal Repetition Ledefyr er normalt to fyr som holdes overet for at lede gennem et løb ell. uden om en grund Havnefyr viser ind til en havn Retningsfyr er vinkelfyr, der lyser i en meget smal sektor. Bifyr vises fra samme bygning som det egentlige fyr eller fra et sted tæt ved og tjener til vejledning for sejladsen i farvandet i nærheden af fyret. Repetition 6

7 Båker skal holdes overet Sejladsbåker Forbudsbåker Kabelbåker Rørledningsbåker Fredningsbåker Gravelinjer (Anduvningsbåker - dagmærker) Båker består af for og bagmærke. Båker leder gennem sejlløb eller afmærker område Fx skydeområde, kabler mm. Repetition Flydende sømærker Sideafmærkning og skillepunktsafmærkning Repetition Flydende sømærker Disse skulle repeteres men Jørgen manglede at gennemgå dem sidst, så de kommer næste gang Midfarvandsafmærkning Isoleret fareafmærkning / midlertidig afmærkning Specialafmærkning Kompasafmærkning Repetition 7

8 Fyrkarakter Disse skulle repeteres men Jørgen manglede at gennemgå dem sidst, så de kommer næste gang Repetition Instrumenter Kompas Log Ekkolod Vindmåler GPS (kortplotter) AIS Radar + radar reflektor Kompasset viser kursen Styrekompas Pejlekompas 8

9 Kompasset opdeles i grader fra Hovedretningerne er: N 0 /360 Ø 90 S 180 V 270 Mellemhovedretninger: NØ, SØ, SV og NV Andre retninger er: NNØ, ØNØ, ØSØ, SSØ, SSV, VSV, VNV og NNV Tidligere var kompasset opdelt i 32 kompasstreger på hver 11¼ Lad os blive lidt ved kompas og misvisning og deviation Geografisk/retvisende (rv) nordpol Angiver misvisning og tiltagningen årligt Kompasrose Magnetisk/misvisende nordpol Misvisning er forskellen mellem geografisk nordpol og magnetisk nordpol Ud over misvisning er der også deviation Eksempel på misvisning og deviation kommer mere næste gang!! rv.n mv.v dv.ø Fra retvisende til devieret Kurs rv 110 mv.v 20 kurs mv 130 dv.ø 10 kurs dv 120 Fra retvisende til devieret betyder det: at misvisning og deviation der er vest lægges til mens øst trækkes fra kurs rv mv dv Fra devieret til retvisende gælder så: at misvisning og deviation der er vest trækkes fra mens øst lægges til 9

10 Log viser hastighed og distance gennem vandet Hastighed og distance gennem vandet kaldes sejlet fart og sejlet distance, mens hastighed og distance over grunden kaldes beholden fart og beholden distance (det er den der opmåles i kortet) Gammel log En log viser typisk den sejlede fart gennem vandet i knob og den sejlede distance gennem vandet som sømil men enkelte anvender til km i stedet. Ny log Lod viser dybden og evt. også grunden under båden Dybden vises normalt i meter/(fod) Håndlod Ekkolod Udsender elektroniske lydbølger der sender et svagt ekko Vindmåler viser vindes styrke og retning Vindes styrke er typisk målt som m/s i DK ell. knob Håndholdt Windex Håndholdt Elektronisk 10

11 GPS (Global Position System) og kortplottere viser positionen GPS systemet er baseret på 24 men er i dag udbygget til 32 som kredser i ca km. Man skal mindst kunne se 4 satellitter for at kunne beregne position, højde og tiden. Og med de 32 satellitter (lige nu 31 fungerende) kan man i dag altid se mindst 8. Med nyeste teknologi regner men nu med centimeter!!! I forbindelse med vores anvendelse som især baserer sig på beregning af position kan vi regne med ca. 10 meters nøjagtighed. Men med DPGS (som er landbaseret) kan man komme ned på ca. 1 meter og med satellit baseret DGPS (SDAS) kan nøjagtigheden komme på ca. 2 meter. Den russiske version af GPS kaldes GLONASS (Russian Global Navigation Satellite System) og den europæiske planlagte og netop ved at være operations klar Galileo positioning system og der er også indiske og kinesiske systemer En GPS beregner og viser positionen Nøjagtigheden på en GPS s beregnede position Et bredde minut = 1852 meter N E GPS 185 m 18,5 m 1,85 m Principielt skal man regne med ca meters nøjagtighed!!! Husk at stille GPS til WGS84 samme som de kort der anvendes. Ud fra beregningen af positionen vil en GPS også kunne vise: Fart (SOG) over grunden modsat loggen der viste igennem vandet Kurs (COG) over grunden denne kurs er mod retvisende nord, hvor kompasset viste mod misvisende (ell. devierende) nord. Og meget mere! I en GPS kan man indtaste positioner (bredde/længde) som WayPoints Udover de før nævnte kan en GPS bl. a. også vise Fart (VMG) mod waypoint Kurs (Bearing) mod waypoint Forventet (ETA) ankomst til waypoint m.fl. WP er den indtastede position eller valgte punkt på kortplotter ELLER et punkt på et papirkort 11

12 En GPS forsynet med et kort og en skærm der kan vise kort bliver til en Kortplotter Vektor kort Raster kort I dag reelt set flere typer af disse kort AIS Automatic Indentification System GPS med AIS Typer Modtager Transponder Landbaseret Klasser A for professionelle Alle erhvervsfartøjer over 300 BRT og fiskebåde over 15 m. skal have dem. B for fritidsfartøjer Viden om AIS Oversigt over skibe Radar Puls Radar men der findes og også Bredbånds radar Bedste bud!! Skal placeres højt Radar reflektor 12

13 Værd at vide om GPS AIS Radar Opgaver til næste gang: Og dem finder I i skipper bogen Tak for i aften 13