Resiliens 1.årsopgave 03/04

Transkript

1 Indledning...2 Problemformulering...3 Afgrænsning...3 Metodebeskrivelse...3 Resiliens...4 Analyse af resiliens...4 Faktorer som er medvirkende til at styrke resiliensen...5 Coping...6 Selvværdsfølelse...7 Transaktionsanalyse...8 Konklusion...10 Handleforslag...10 Litteraturliste...12 Bøger...12 Web-dokumenter

2 Indledning I de senere år er samfundet i tiltagende grad blevet opmærksom på, at nogle børn klarer selv meget belastende opvækstvilkår. Det kan enten skyldes beskyttende faktorer 1 i barnets opvæksmiljø, eller at barnet har en medfødt eller udviklet modstandsdygtighed. Der kan være tale om personer i netværket, der er trådt til og har haft stor betydning, eller det kan være børn, der har udviklet sociale kompetencer, der gør det muligt for dem at skabe et støttende netværk og trække på relationer til naboer, kammerater, familie, professionelle eller andre. 2 For år tilbage var der den forestilling, at de skader de mindre børn blev udsat for, var uoprettelige. Nyere forskning viser dog at dette ikke er korrekt 3 Dette anser vi som en meget betydningsfuld del for vores pædagogiske arbejde, for det vil sige, at det aldrig er for sent at begynde et socialpædagogisk arbejde med de unge mennesker. John Bowlby anser tilknytningen til et eller flere mennesker som lige så vigtig for trivsel som mad og drikke. 4 Arne Poulsen sammenligner opbygningen af identiteten med en strikkeopskrift. Hvis der tabes et par masker under opbygningen, kan man gå tilbage og lappe hullet til, man kunne måske forestille sig at disse lapninger nogle gange blev stærkere, end ved en normal opbygning. Selvfølgelig er der en grænse for hvor mange masker der kan tabes på en opbygning. 5 Vi havde meget lidt kendskab til begrebet resiliens. Vi fik dog hurtigt afklaret hvad det egentlig betød, troede vi. For hver dag der gik, jo dybere kom vi ned i begrebet og jo flere forskellige menneskers fortolkning af begrebet, des større forvirring. Der blev flere og flere spørgsmål: er det noget, vi alle sammen kan udvikle er vi født med det udvikles det kun i situationer med risikofaktorer kan vi styrke det gennem vores pædagogiske arbejde? Risikobørn Hvem er de hvad gør vi Socialpædagogik og anbragte børn s.74 Samfundets Børn s. 319,328 Psykologibogen, s. 275 Finn 2

3 Problemformulering Mange af de anbragte unge i års alderen, som vi arbejder med, kommer fra et socialt belastet miljø og der er derfor stor sandsynlighed for, at de også selv havner i et socialt belastet miljø. Ifølge litteraturen 6 besidder nogle af de unge en resiliens, 7 der gør dem i stand til at overleve og de kan ved hjælp af pædagogisk udviklingsfremmende og identitets støttende arbejde videreudvikle og forstærke deres resiliens, så de på et senere tidspunkt i deres liv har muligheden for at fravælge den negative sociale arv. Hvilke faktorer er med til at udvikle resiliens hos de sent anbragte unge, og hvordan kan vi i vores daglige pædagogiske arbejde med de unge være med til at styrke deres resiliens, og derigennem mindske risikoen for en marginalisering. Afgrænsning Jo mere vi arbejder med resiliens begrebet des flere begreber og teorier støder vi ind i. Vi har derfor valgt at se på resiliens ud fra følgende teoretiske vinkler: Coping Selvværd Kommunikation Disse tre teorier er valgt på baggrund af, at netop disse tre begreber er svære at komme uden om, når man beskæftiger sig med resiliens. Metodebeskrivelse Vi har læst relevant fag litteratur, artikler på Internettet og talt med personer, som har kendskab til begrebet resiliens. Der er en masse fag litteratur om resiliens og der er lige så mange meninger om begrebet, som der er personer der har skrevet om det. Vi har, igennem en masse debatter i gruppen, valgt den fag litteratur som vi syntes var relevant for netop vores emne. For at gøre opgaven mere læsevenlig har vi valgt at dele det max samlet anslag ud over flere sider end de tilladte 8 sider. 6 7 Borge 2003 Socialpædagogik og anbragte børn s.72 3

4 Resiliens Gyldendals psykologisk pædagogisk ordbog beskrives Resiliens som: Modstandsdygtighed. Og under Modstandsdygtighed står der: modstandsdygtighed resilience (eng.) det forhold at nogle børn trods uhensigtsmæssige opvækstbetingelser og belastningsfaktorer opnår en positiv udvikling; er forbundet med tillid til egen formåen, både kognitivt og socialt, evne til at overskue og forudsige situationen samt træffe strategiske valg, finde støtte i det sociale netværk, både fra jævnaldrende og voksne, samt oplevelse af at have indflydelse på egen situation. 8 Resiliensbegrebet anvendes oftest i relation til de børn, unge og voksne, som på trods af truslen fra flere risikofaktorer får eller har fået løst udviklingsopgaverne og dermed formået at udvikle sig positivt. Vi tolker resiliens som en delvis ubevidst proces. Analyse af resiliens Ifølge Sybil Wolin 9 er resiliens evnen til at kunne rejse sig ovenpå modgang. De mennesker, der har meget resiliens, har ikke bevæget sig gennem livet uden at blive ramt af modgang, men de har lært at beskytte sig selv. Derfor har de også ar, men på trods af de ar hvor store de så end er, kan de stadig fungere. Der er en del uenighed blandt forskerne indenfor området om hvor stor en del af resiliensen der er genetisk og hvor stor del af den, der kan udvikles. Den del af resiliens, som tillæres, udvikles gennem den udfordring det er, at opretholde sit selvværd. Resiliensen viser sig så ved at børnene kan opretholde selvværd og fungere trods belastningerne og den mangelfulde omsorg fra forældrene. I Wolins undersøgelse var det fælles for alle, at de havde en person som de kunne betro sig til. Ligeledes mener hun at det er vigtigt at se styrke frem for svaghed, når resiliensen skal styrkes. 8 9 Gyldendals psykologisk pædagogisk ordbog s How to survive practically anything og The art of resilience. 4

5 Faktorer som er medvirkende til at styrke resiliensen Ifølge Ellen McGrath 10 er der en del ting man selv kan gøre for at styrke sin resiliens. Dette er ting, som kan være nyttige at tænke på i arbejdet med de anbragte unge. Det mest grundlæggende er ifølge Ellen McGrath, at vi får den unge til ikke at se sig selv som et offer men mere som en problemløser, der kan og vil spille en aktiv rolle i sit eget liv. I stedet for at se på de mangler de har, mener hun, at vi skal se på de positive sider de har og så arbejde ud fra dem. En anden grundlæggende ting omkring styrkelse af resiliens er, at man kan styrke resiliensen ved at blive udfordret eller ved at udfordre sig selv. Her er det igen vigtigt at tænke på den målgruppe vi arbejder med, så de udfordringer, vi stiller dem, ikke strækker sig meget langt ud over deres grænse således, at vi kommer til at gøre mere skade end gavn. Ifølge Ellen McGrath kan resiliensen styrkes ved at udfordre sig selv fysisk. Grunden til dette er, at man gennem regelmæssig træning bliver mere positiv og føler sig stærkere; to grundlæggende ting ved resiliens. Lige meget hvad man gør, er det vigtigt at presse sig selv lige det stykke mere, men stadig være opmærksom på hvor langt vi som individer skal gå. På den måde undgår man at komme ud hvor der ikke kan bundes. Det bedste vil være at kun lige bevæge sig det stykke så bunden stadig kan nås med tåspidserne og er sikker på hele tiden at kunne komme ind igen. Edith Grotberg 11 opstiller følgende linier vi som pædagoger skal tænke på for at motivere og støtte den unge til at styrke sin resiliens. Jeg har: Jeg er: Jeg kan: stærke relationer, fast struktur, (regler hjemme), rollemodeller. Dette er de ydre støtter, der skal være på plads en person med håb, med empati, højt selvværd og selvtillid. Dette er de indre styrker, som kan styrkes. kommunikere, løse problemer, fornemme hvordan andre har det, opsøge gode relationer. Dette er de interaktive og problemløsende evne, som er nødvendige Leaning to recover. The art of resilience s.3. 5

6 Det betyder at vi som pædagoger skal fremstår som rollemodeller, der opstiller en fast struktur, der kan være med til at give den unge håb, selvværd og selvtillid og derigennem dels får åbnet for kommunikation med den unge og dels får den unge til at blive problemløser. Som nævnt i vores afgrænsning, vil vi her komme nærmere ind på begreberne coping, selvværd og kommunikation, for derigennem at være bedre rustet til at arbejde med de unges resiliens. Coping I Gyldendals psykologisk pædagogisk ordbog beskrives mestring som: mestring coping, mastery (eng.) de strategier og fremgangsmåder (processer) en person el. familie anvender for at klare nye el. truende livssituationer; vurderes i forhold til hvor adækvat og fleksibelt personen el. familien reagerer betinget af livserfaringer; udtryk ofte brugt inden for handicappsykologi om reaktion på at få og have et handicappet barn; anvendes oftest om positive handlestrategier; udtrykket kan imidlertid også bruges om en persons brug af forsvarsstrategier, der alene tjener egne formål; jf. krise. 12 Forsvarsmekanismer er nødvendige for individets balance og tilpasning til omgivelserne. Der findes både problemfokuserede og emotionelle copingmekanismer. (se bilag 1) I en videnskabelig sammenhæng har coping en neutral værdi og man kan ikke på forhånd sige, at nogle copingstrategier er bedre end andre. En strategi som er effektiv stress bekæmpende i én situation, kan være ineffektiv i en anden. 13 Men selvom copingbegrebet er mere procesorienteret, dækker det alligevel over så mange forskellige former for oplevelser og handlinger, at det kan være svært at samle dem i enkelte kategorier. 14 F.eks. Har man interviewet 100 midaldrende voksne om, hvordan de copede i mere end 1300 stress-situationer. Svarene viste, at de ikke reagerede med enkle velafgrænsede former for copingadfærd, men tværtimod med mere sammensatte og komplekse former. 15 Copingforskningen har derfor i de senere år nuanceret copingbegrebet. Lazarus og Folkman skelner mellem en problem-orienteret og emotions-orienteret coping. Den første er rettet mod en ændring af selve den stressfremkaldende situation, hvorimod den anden er rettet imod at reducere den psykologiske eller fysiologiske stressreaktion. Under tiden kan de to former optræde samtidig eller i en tæt vekselvirkning Sundhedspsykologi s.141 Sundhedspsykologi s.138 Sundhedspsykologi s.138 Sundhedspsykologi s.139 6

7 Coping er således et sammensat fænomen, som både indebærer bevidste og ubevidste emotionelle og kognitive processer. 17 Selvværdsfølelse I psykologisk pædagogisk ordbog under begrebet selvværd: Selvfølelse; følelser og oplevelser af at være værdsat som den man er og at have ret til at være den, man er; begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er; grundlægges i barndommen, men kan svækkes el. styrkes hele livet. 18 Selvværdsfølelsen er en stor del af grundstammen for individets identitet. tre vigtige elementer der er nødvendige, for udviklingen af selvværd er: følelsen af samhørighed i fællesskabet det at være unik ved at være sig selv det at have styrke til at prøve nye grænser 19 Selvværdsfølelsen er blandt de vigtigste begreber at have kendskab til i vores arbejde med de unge sent anbragte. Grundig bearbejdning af begrebet vil kunne give uundværlige redskaber til arbejdet med de unge. Det er meget vigtigt at kunne læse og tyde de signaler, som de unge giver os. F.eks. hvis en ung mand med lav selvværdsfølelse giver udtryk, for at han gider i hvert fald ikke gå med ud for at løbe på skøjter, det er simpelthen for kedeligt. Den første tanke kunne være, han er bare doven (det kunne det også godt være) men det kunne jo også handle om, at han aldrig har prøvet det, han er bange for at blive til grin, så er det bedre for ham at trække sig tilbage. Modsat ville en ung mand med høj selvværdsfølelse måske sige ja, men jeg har ikke prøvet det før, så det vil nok ikke gå så godt. Han giver sig selv lov til at fejle. Vi vender lige tilbage til ham med lav selvværdsfølelse. Hjælpen han har brug for er at få opbakning til at komme af sted, måske bare ham og dig, fortælle at det er ok ikke bare at kunne alt samt at det vigtigste for dig er, at I kan være sammen om denne aktivitet. Det er ham og oplevelsen, der er vigtigt og ikke præstationen. Ved at få ham til at tage med og han får succes, har vi været med til at få hans selvværdsfølelse til at vokse Sundhedspsykologi s.141 Gyldendals psykologisk pædagogisk ordbog s.368 Et Hurra Barn s. 97 7

8 En CUP fuld af selvværd Tre elementer, der er nødvendige, for udviklingen af selvværd er: 1. Følelsen af samhørighed (Connectedness) 2. Følelsen af at være Unik (Uniqueness) 3. Følelsen af styrke (Power) 20 Coopersmiths primære konklusion, baseret på det positive er, at selvværdet vokser ud fra de kvaliteter, der eksisterer i relationen mellem barnet og de signifikante andre i hans eller hendes liv. 21 Transaktionsanalyse I Gyldendals psykologisk pædagogisk ordbog beskrives transaktionsanalyse (TA) som: Psykoterapeutisk teori og teknik udformet af den am. Psykolog Eric Berne der definerer TA. som en systematisk konsistent personlighedsteori og en teori omkring menneskers sociale dynamik og adfærd. TA er en analyse af den kommunikation to eller flere foretager i sociale samspil. 22 Enhver person har tre forskellige jeg-tilstande. Ophav - reagerer på samme måde som sine forældre gjorde i samme situation. Alle bærer noget af ens forældre i sig. Voksen i denne fase kan man ifølge Berne foretage en relativt objektiv bearbejdelse af en situation og handle ud fra resultatet af denne bearbejdning uden at blive påvirket af de to andre faser, Barn alle har noget af et barn inden i sig og når man er i samme tilstand og reagerer som da man var barn, er man i den fase, Berne kalder barn. Nogle transaktioner er komplementære. Her afsendes og modtages budskabet i overensstemmelse med begge roller. F.eks. hvis en voksen taler til et barn som en voksen gør og barnet modtager det, som et barn gør. Det mere komplicerede sker, når det er to personer, som ikke ser, at den anden befinder sig i en anden sindstilstand end vedkommende umiddelbart ser ud til. F.eks. kan det være, når en voksen taler til en anden voksen som om, at vedkommende var et barn. Eller at den ene opfatter sig selv som et barn i situationen. Dette er tit tilfældet, når man snakker med autoriteter som f.eks. politiet. I dette tilfælde kan det være svært at afgøre, om det er den ene part som sætter sig selv i rollen som barn eller det er autoriteten, som sætter sig selv i rollen som ophav. Nogle har svært ved at acceptere denne forskel og reagere med trods og modstand overfor autoriteten. En rolle som kun forstærker barnetilstanden. 20 Et Hurra Barn s Et Hurra Barn s Gyldendals psykologisk pædagogisk ordbog s.421 8

9 Dette kunne i vores arbejde være en ting, som vi som pædagoger skal være meget opmærksomme på. I arbejdet med de unge kommer vi som pædagoger til at repræsentere en autoritet. Og at det i det pædagogiske arbejde på baggrund af Bernes tankegang vil vanskeliggøre transaktionerne mellem os og den/de unge fordi der er en asymmetrisk relation. Mange unge, der har været i kontakt med det sociale system, har på et eller flere tidspunkter i deres liv fået nogle dårlige erfaringer med relationer. Disse dårlige erfaringer vil påvirke kommunikationen på den ene eller den anden måde. Det er ikke sikkert, at dette kommer til udtryk direkte, men de ligger som en skygge over dialogen og påvirker den i en eller anden grad Den Pædagogiske Kultur s

10 Konklusion I vores arbejde som pædagoger har vi muligheden for at få en meget stor indflydelse på de unges identitet. Selvfølgelig er det ikke kun os, der har indflydelse, men hele konteksten i den unges liv som har afgørende betydning for udfaldet. Den tid vi er sammen med de unge kan være meget afgørende. I det daglige arbejde med de unge støder vi tit på forskellige copingmekanismer fra den unge. Her benytter vi bl.a. forskellige former for kommunikations teknikker, hvor transaktionsanalysen er her en vigtig kommunikationsform, da man skal sikre sig at den unge modtager på samme frekvens, som der sendes med. Gennem den gode kommunikation og respekt for den unge kan vi udvikle den unges selvværd og derigennem har den unge mulighed for at udvikle nye copingmekanismer, så den unge får flere redskaber til at udvikle resiliens mod den negative sociale arv. Gennem arbejdet med denne opgave er vi kommet frem til, at der er nogle faktorer, vi som pædagoger skal være opmærksomme på og arbejde målrettet med hos de unge sent anbragte for at styrke deres resiliens. Grundlæggende er der tre faktorer som vi ser som de tre vigtigste: Selvværd Risiko Kommunikation Resiliens udvikles igennem hele livet og den skabes primært i samspil med omgivelserne. Succesoplevelser og udfordringer er med til at udvikle resiliens hos den enkelte. Mange af de unge vi arbejder med, kommer fra en hverdag, der er præget af ustabilitet og kaotiske forhold. De har en tendens til at cope ved at finde tilhørsforhold til en gruppe, der har samme baggrund som den unge selv. Handleforslag Hvad er det så, at vi som pædagoger kan gøre for at styrke de unges resiliens? Vi tror ikke, at der bare lige findes et par liner, der kan fortælle det, men i virkeligheden er vi måske ikke langt væk fra de handlinger, som der skal til, fordi vi som de individer vi nu er blevet gennem vores opvækst gør at vi vil arbejde med mennesker. Copingmekanismerne kan vi bedst lære de unge ved at være gode rollemodeller over for dem. Ved at vise dem hvordan man også kan reagere i forskellige situationer, kan de kopiere og lære af vores reaktioner. Copingmekanismerne kan 10

11 vi også lære dem gennem kommunikation, hvor vi giver dem en hensigtsmæssig måde at håndtere de situationer, som de har svært ved. Selvværd kan vi arbejde med ved at give dem de 3 s er (små sikre succeser) som kan være i form af risiko og udfordringer. Transaktionsanalysen kan vi bruge ved at være bevidste om vores måde at kommunikere med de unge på, således at vi er sikre på, at vi snakker på det samme plan som de unge og at vores budskaber afkodes af den unge på den måde, som vi havde til hensigt. Disse faktorer kan vi som pædagoger arbejde med på mange måder. Her er det vores holdning, at en tidligere indsats med disse faktorer i langt de fleste tilfælde ville kunne forhindre mange af de anbringelser, som finder sted i dag. Det kunne f. eks. være at man ansatte nogle konsulenter til at tage ud til de familier, som har børn, der ligger i risikozonen for at videreføre en negativ social arv og derigennem på et senere tidspunkt evt. være i fare for en anbringelse samt en mulig senere marginalisering. Helt at undgå anbringelser uden for hjemmene ved vi godt er utopi, men det er et ideal at arbejde hen imod. Personlige kompetencer og egenskaber: både faktorer udviklet på baggrund af individets erfaringer i samspil med omgivelserne såsom selvtillid, selvværd, selvstændighed, handlekraft og medfødte faktorer som temperament. Sociale kompetencer og forhold: som evnen til at etablere og fastholde sociale kontakter, kommunikere og udtrykke sig og det at støtten er til rådighed i netværket, harmoniske familieforhold. En mand på en strand i Santa Cruz, går og piller søstjerne af stenene for derefter at smide dem ud i havet, han bliver spurgt hvorfor? Redder søstjerner sagde fyren. Hva! Der er hundredvis af søstjerner på denne strand og hundredvis af strande. Du kan da ikke gøre noget af betydning for søstjernerne i hele verden. Stille og roligt pillede fyren endnu en søstjerne af en sten, kastede den langt ud i vandet og sagde: Det fik en betydning for den søstjerne. 11

12 Litteraturliste Bøger Brørup, Morgens et al.(1993): Psykologibogen. Nordisk Forlag A/S Elsass, Peter: Sundhedspsykologi (1992). Nordisk Forlag A/S Mørch, Susanne Idum: Den pædagogiske kultur Systime A/S Poulsen, Arne et al.: Samfundets Børn. Forlaget Klim 2002 Psykologisk Pædagogisk ordbog. 13. udgave Nordisk Forlag A/S Rieder, Barbara (1988): Et Hurra Barn. Kroghsforlag 1996 Schwartz, Ida: Socialpædagogik og anbragte børn. Gyldendal Uddannelse 2001 Schultz Jørgensen, Per et al. (1993): Risikobørn Hvem er de hvad gør vi? Socialministeret/Det Tværministerielle Børneudvalg. Web-dokumenter Borge, Anne Inger Helmen (2003): Hva er resiliens? Lokaliseret d på Marano, Hara (2003): How to survive practically anything. Lokaliseret d på Marano, Hara (2003): The art of resilience. Lokaliseret d på Mcgrath, Ellen (2003): Learning to recover. Lokaliseret d på 12