Fem grupper af pindsvin blev anvendt i denne undersøgelse: Gruppe nr. 'Behandling' Detaljer. 1 Rehabiliteret og translokerede(forflyttet)

Transkript

1 Virkningen af translokation og midlertidig fangenskab på Rehabiliteringscentre/plejestationer for vilde dyr succes: en eksperimentel undersøgelse med Europæiske pindsvin (Erinaceus Side 1 Opsummeret af T. Amory, BWRC Steering Committee, Susie E. Molony, Claire V. Dowding, Philip J. Baker, Innes C. Cuthill, Stephen Harris School of Biological Sciences, University of Bristol, Woodland Road, Bristol BS8 1UG, UK. Journal Reference: Biological Conservation 130 (2006) Kontakt for korrespondance og anmodninger om genoptryk: bristol.ac.uk AIM Denne forskning har til formål at fastslå følgerne af translokation (Udsætning i et nyt område) af pindsvin af både enkelt dyr flyttet, og de vilde dyr i området, nye dyr blev introduceret til. Undersøgelsen viser også om en periode af fangenskab før flytningen, har påvirket overlevelse af frigivet pindsvin. KONKLUSION Pindsvin der holdes i fangenskab i mere end en måned før translokation/genudsætning overlevede længere efter frigivelsen end de omplantet efter minimal tid i fangenskab. Der var ingen tegn på konkurrence mellem frigivet pindsvin og de eksisterende vilde pindsvin i det lokale område. Materialer og METODER ' Tyve forstads haver blev valgt til at opfylde kriterierne for pindsvinenes genudsætning. specificeret af RSPCA og The Wildlife Hospital Trust, Buckinghamshire. Side 2 Virkningen af translokation og midlertidig fangenskab på rehabiliteringscentre/plejestationer for vilde dyr succes: en eksperimentel undersøgelse ved hjælp af europæiske pindsvin (Erinaceus. Fem grupper af pindsvin blev anvendt i denne undersøgelse: Gruppe nr. 'Behandling' Detaljer 1 Rehabiliteret og translokerede(forflyttet) 20 voksne, der havde tilbragt mindre end 1 måned på Plejestation. 2 Direkte translokerede 20 voksne omplantede fra Uist Islands* med mindre end 6 dage i fangenskab/pleje 3 Omplantes efter længere pleje periode (plejede translokerede gruppe) 23 voksne omplantede fra Uist Islands* med mere end 1 måned i fangenskab/pleje

2 4. Frit levende vilde pindsvin ** ved frigivelse sites (modtagerorienteret vild gruppe) 5. Frit levende vilde pindsvin ** ikke ved frigivelse sites (kontrolvild gruppe) 20 frit levende vilde pindsvin fanget og genudgivet indenfor 50m af hver af de frigivelse haver 26 frit levende genudsatte pindsvin fanget og regenudsat i forstads haver mere end 3 km væk fra Første genudsætnings haver *** Tabel 1. Fem grupper af pindsvin anvendt i denne undersøgelse * En del af programmet for fjernelse af pindsvin fra Uist Islands, Ydre Hebrider, Skotland for at reducere prædation af æg fra havfugle ynglekolonier. ** Fritlevende vilde pindsvin blev taget til fange under licens fra English Nature, UK. *** Det typiske pindsvin menes at være mindre end 40HA - svarende til en cirkulær diameter på 0,36 km, så dyr i gruppe 5 skal leve helt uafhængigt af de i andre grupper. På grund af det store antal dyr, der er involveret i undersøgelsen, pindsvin fra hver gruppe blev udgivet i 4 partier mellem maj og august Alle pindsvin inkluderet i forsøget vejede mere end 500 g og var markeret ved hjælp af farvet varmekrymperør limet til pigge til identifikation, og forsynet med en radiosender vejer 7g limet til pigge på ryggen af dyret. Supplerende mad blev leveret i en uge efter udgivelsen. Radio-sporing blev brugt i dagtimerne for at finde alle de pindsvin hver 2-3 dage til otte uger for at overvåge overlevelse. En stikprøve på 11 dyr i hver udgivelse parti blev også sporet til 6 timer (natten) i løbet af uger et, fire og syv efter frigivelse for at undersøge aktivitetsniveau. Alle Side 3 dyr blev generobret cirka hver 10 dage for vægt optagelse og undersøgelse for flåter, mider og tegn på skader. Fire typer af bevægelse blev beregnet ud fra de indsamlede data i løbet af natten, tid radio-sporing: 1.. natlige rækkevidde område 2. minimum distance 3. gennemsnitlig hastighed på rejse 4.. procentdel af tid brugt aktivt RESULTATER Overlevelsesrater Statistisk analyse af data indsamlet viste, at parti, timing og placering af frigivelse påvirkede ikke efter udsætningen overlevelsesrater for de undersøgte pindsvin.

3 Behandling Group Sandsynlighed for overlevelse (%) 1.. Rehabiliteret-translokerede Direkte translokerede Indfanget -translokerede Modtager vild Kontrol vild 64 Tabel 2. Sandsynlighederne for overlevelsen af de fem forskellige grupper. Statistisk analyse af overlevelse mønstre viste, at dyr i det direkte translokerede gruppe (2) var mindre tilbøjelige til at overleve end dyrene i de andre grupper. Overlevelsesraten af vild modtagergruppe (4) var større end de grupper et, to og fem (men ikke gruppe tre). Der var ingen forskel mellem de overlevelsesrater af dyr i gruppe 1, 3 og 5. Kropsvægt (vægt) Den direkte translokerede gruppe (2) tabt betydeligt mere kropsmasse (maksimum procentvise massetab 33,3% ± 16,0%) end de øvrige fire grupper (mellem 5,3% - 13,1% tab). Side 4 Ranging (bevægelse) adfærd De to vilde grupper (4 & 5) af pindsvin havde større natlige intervaller (km 2 ) End dyr i de andre grupper gennem undersøgelsen, men de gennemsnitlige intervaller af de omplantede dyr gjorde stigning i overvågningen otte ugers periode. Dyr i gruppe 4 og 5 også rejst større afstande end de andre grupper i uge 1, men ved uge 4 var der ingen forskel mellem de fem grupper. Data fra dyr sporet i uge 7 viser, at fangenskab translokeret pindsvin (gruppe tre) rejste en mindre afstand, og langsommere, end de andre grupper. Ingen andre blev fundet forskelle i hastighed af rejse. Gennemsnitlig tid brugt aktivt viste ingen forskelle mellem grupperne i hver uge overvåges, men gruppen direkte omplantet (2) var mindre aktive generelt end dyr i de andre grupper. De senest kendte steder i gruppe 2 dyr var længst væk fra release sites (men ikke markant mere end gruppe 3). Der var ingen forskelle mellem de gennemsnitlige afstande mellem reder eller længden af anvendelse af individuelle reder mellem grupper eller mellem kønnene. Valg af reden websted og konstruktion blev anset for at være ens for alle grupper.

4 DISKUSSION Overlevelsesraten for rehabiliterede personer svarede til rapporterede rater fra andre undersøgelser for rehabilitering i landdistrikterne og til kontrol vild gruppe i denne og andre undersøgelser, så tyder på, at rehabiliteringen for pindsvin er succes i matchende overlevelsesrater af vilde populationer. Men den direkte translokerede gruppe (2) havde en signifikant dårligere overlevelse end de to andre translokeres grupper. Da både gruppe 2 og gruppe 3 var kommet fra De Uist Øer og så havde lignende erfaringer, bortset fra den udvidede fangenskab gruppe 3, foreslår forfatterne, at: 1) "direkte translokation havde en skadelig virkning på overlevelse" 2) "... en kort periode fangenskab før frigivelse stærkt forbedret chancen for overlevelse. " Forfatterne foreslår to mulige teorier til at forklare den tilsyneladende fordel af et periode af fangenskab - det "gør det muligt for enkeltpersoner at tage på i vægt og / eller blive vant til stress i forbindelse med manipulation af og nærhed til mennesker ". Side 5 Større kroppens fedt reserver har vist sig at forbedre post-release overlevelse i forskellige arter. Både rehabiliteret og fangenskab omplantet dyr opnået om 20% af deres kropsvægt i fangenskab, mens den direkte translokeres gruppe tjente kun 6% i løbet af deres fangenskab på mindre end seks dage. Forfatterne foreslår, at den højere vægttab optaget i direkte translokerede gruppe (33%), kan have skyldes brugen af dyrenes fedt reserver og andre kroppens væv til energi, som kunne have "reduceret deres chancer for at overleve." Håndtering af stress under translokation har vist sig at reducere overlevelsen af omplantede røde egern (Squirius vulgaris) og kaniner (Oryctolagus cuniculus) (Letty et al., 2000 og Wauters et al., 1997, citeret i Molony et al., 2006). Men forfatterne tyder på, at en længere periode fangenskab kan give dyrene skal vænne sig til at håndtere nok til at opleve mindre stress, som kan bidrage til en forbedring i kroppens tilstand på det punkt af løsladelse. Forfatterne foreslår, at der er behov for yderligere arbejde for at etablere fangenskab periode, ville optimere kroppens tilstand omplantede pindsvin på tidspunktet for løsladelse. Analyse af data om flytninger af pindsvin synes at vise, at navigation og fare anerkendelse i et nyt område ikke udgør nogen væsentlig problemer til direkte-omplantes dyr, fordi der ikke var beviser for, at deres adfærd var forskellig fra rehabiliteret eller fangenskab omplantede dyr. Dyr fra alle tre omplantede grupper viste begrænsede bevægelser i forhold med de to vilde grupper. Dette kan fremme deres overlevelse, fordi den største farer for voksne pindsvin i byområder (veje, prædation fra grævlinger (Meles meles) damme, netting og udækkede afløb og sneglemidler, Reeve, 1994 citeret i Molony 2006) er mindre tilbøjelige til at blive stødt på et mindre område. I modsætning til studier i andre arter, var der ingen tegn på indførelsen af

5 nye dyr, som har nogen effekt på den fastboende befolkning af pindsvin. Beboeren befolkning ved frigivelse websteder (gruppe 4) viste ingen ændringer i adfærd eller krop masse, der kunne indikere en øget grad af konkurrence, men i virkeligheden havde højere overlevelsesrate end den separate vilde bestand undersøgt (gruppe 5). Det blev foreslået, at dette skyldtes de høje niveauer af passende mad til rådighed i byhaver (Reeve, 1994, citeret i Molony, 2006). KONKLUSION Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at midlertidige fangenskab kan være en nyttig strategi for translokation af vilde dyr, og give et alternativ til andre metoder såsom som brugen af beroligende midler for at reducere håndtering af stress. Yderligere undersøgelse er nødvendig for at etablere optimale tidsrum for at reducere stress og optimering af vægtøgning i forskellige arter. Resultaterne støttede også strategien for rehabilitering af pindsvin i surburban haver, der viser, at en god overlevelsesrate opnås uden negative virkninger på den hjemmehørende vilde bestand.