Desuden blev der fundet statistiske sammenhænge mellem flere af de kinesiologiske målinger.
|
|
- Søren Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKEL: Kinesiologisk diagnostik af mastitis FORFATTER(E): Ellen Serup DVT. NR.: 8 UDGIVELSESDATO: Kinesiologisk diagnostik af mastitis Ellen Serup Dyrlæge Kr. Eskilstrup Kinesiologisk undersøgelse af 22 malkekøer er sammenlignet med bakteriologisk undersøgelse og celletal af enkeltkirtelprøver. Ud fra resultatet af den bakteriologiske undersøgelse blev køerne delt i to grupper: inficeret og uinficeret. Æterisk energi, pranisk energi, energi i lymfepunkt og i miltpunkt var korreleret til denne diagnose. Der kunne ikke påvises sammenhæng til de øvrige undersøgte værdier. Desuden blev der fundet statistiske sammenhænge mellem flere af de kinesiologiske målinger. Gennem de senere år er antallet af alternative terapiformer steget kraftigt. Én af disse terapiformer, kinesiologi, udmærker sig ved at lette både diagnostik og valg af terapi. Forsøget skulle belyse, om kinesiologi kan benyttes som diagnostisk redskab på linie med traditionelle kliniske og laboratoriemæssige undersøgelsesmetoder. Der henvises i øvrigt til ordforklaringen. Forundersøgelse Kinesiologi er beskrevet til behandling af mennesker, og anvendes derudover til alle dyrearter. Der er ikke fundet referencer til parametre, der er vigtige for en kinesiologisk undersøgelse af kvæg. Derfor var det nødvendigt først at udvikle en undersøgelsesmetode til kvæg. Som udgangspunkt benyttedes den humane og equine undersøgelsesmetodik med vægt på de organer, vi primært forventede ville være svækkede i forbindelse med yverinfektion (1,2). Dette førte til, at vi koncentrerede os om at undersøge følgende: De fire mælkekirtler og patter, milt, tarm, mave, lever, nyrer og ramus samt de 3 chakraer: rod, hara og solar plexus. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Som supplerende målepunkter indgik: lunge, kredsløb, galdeblære, muskler, led, parasitter, samt æterisk og pranisk energi. Under testning af de første 6 køer for balance i tarmpunkterne, fandt vi nær tarmpunkterne nogle områder med ubalance. Ubalancerne var koncentreret langs mælkeåre og lyskefold, mens måling i punkter andre steder på abdomen ikke viste ubalance. Kinesiologisk testning i disse områder er ikke beskrevet for andre dyrearter, og betydningen af ubalancerne langs mælkeåre og lyskefold er ukendt. På samme måde fandt vi flere køer med ubalance i området ud for sidste lumbalhvirvel, symmetrisk placeret 510 cm lateralt for columna. Det, der anatomisk ligger tættest på dette område, er hoftegrenslymfeknuderne, så vi kaldte dette punkt for lymfepunkt. Selvom vi ikke vidste, hvad ubalance i lymfepunkt, mælkeåre og lyskefold betød, medtog vi målingerne i disse 3 områder i vores undersøgelse. I alt indgik der således 28 parametre i den kinesiologiske undersøgelse af hver ko. Herefter blev hver enkelt af de 22 køer testet på alle 28 parametre, før kinesiologen gik videre til næste ko. Udvælgelse af køer til undersøgelsen Den undersøgte besætning består af ca. 70 malkekøer af racen DRK. Som led i bekæmpelsen af B-streptokokker bliver der jævnligt udtaget enkeltkirtelprøver af alle køer i besætningen. Kvægbrugets Laboratorium i Ladelund foretager den bakteriologiske undersøgelse (BU) og beregning af
2 CMTtallet (Californian Mastitis Test). I besætningen foretages ydelseskontrol 11 gange årligt. Ved denne kontrol måles bl.a. celletal, og en celletalsværdi (CTV) beregnes. På baggrund af de bakteriologiske undersøgelser og celletalsværdierne mellem januar og juni 1998, blev 30 køer udvalgt. De 15 køer var ved den seneste BU inficeret med S. aureus (S) og/eller B-streptokokker (B). De sidste 15 køer var de køer i besætningen, der ved sidste kontrollering havde CTV 1 eller 2, som ikke ved seneste BU var inficeret, og som i nævnte periode havde lavest CTV. Undersøgelse af køerne En mælkekvalitetsrådgiver fra Mejeriforeningen udtog enkeltkirtelprøver til BU, CMTmåling og elektronisk celletalsmåling. Som følge af 3 goldninger og en akut mastitis, blev der kun taget mælkeprøver af 11 uinficerede køer. Derfor blev der også kun taget prøve af 11 inficerede køer. Det var tilfældigt, hvilke af de oprindeligt udvalgte inficerede køer, der blev prøvet. Samme dag blev der foretaget ydelseskontrol i besætningen. Efter malkning undersøgte dyrlægen køernes yver og patter ved palpation og inspektion. Desuden måltes puls og temperatur. Den efterfølgende dag undersøgte kinesiologen køerne med fingertest (se ordforklaringen under kinesiologi). Kinesiologiske målinger Energien i punkterne blev i denne undersøgelse vurderet efter en skala gående fra 0 til 4, hvor 4 angav det optimale for det pågældende punkt. Under den statistiske bearbejdning af de målte talværdier fandtes, at de hyppigst anvendte ved bedømmelse af, om et punkt var i ubalance eller ej, var 4 og 1. Til brug ved χ²beregningerne blev værdierne 0, 1og 2 kaldt "ubalance", 3 og 4 "balance". Resultaterne blev vurderet ved χ²test efter 2x2modellen med Yates korrektion. Energien i de 3 chakraer samt pranisk energi og æterisk energi blev i denne undersøgelse målt i procent af, hvad der maksimalt kunne være tilstede. Der blev valgt procentsatser delelige med 10. Energien i et chakra med ubalance blev sat til 0. (Se diskussionen). Som skillelinie mellem høj og lav værdi af de parametre, der måltes i procent, blev valgt den pågældende parameters gennemsnitsværdi blandt alle 22 køer. Ved vurdering af resultaterne afgjorde en F-test, om en gennemsnitsværdi blandt køerne i den inficerede gruppe var forskellig fra gennemsnitsværdien blandt de uinficerede køer. Bakteriologisk undersøgelse Den bakteriologiske undersøgelse foretaget dagen før den kinesiologiske undersøgelse viste, at to tidligere uinficerede køer nu var inficerede, mens 2 tidligere inficerede køer ikke længere udskilte bakterier med mælken. Efter at disse 4 køer havde skiftet gruppe, var der fortsat 11 køer i hver gruppe. Af de 11 inficerede køer var der hos de 9 ved flere tidligere undersøgelser fundet bakterier. Den 10. ko, nr. 262, havde det sidste halve år tilsyneladende været uinficeret med lavt celletal. Et helt år derfør blev der ved flere BU fundet enten S eller B. Den var nu S-inficeret i 3 patter med et celletal på Den 11. ko, nr. 463, var nyinficeret med koagulasenegative stafylokokker (K), akut forhøjet celletal, men uden kliniske symptomer. I alt var der ved BU af de 11 inficerede køer fundet 23 inficerede kirtler, 20 ikke-inficerede og 1 tør. Af de 23 inficerede kirtler var der kun 1 med kliniske symptomer. Se tabel 1.
3 CMTtallene i de subklinisk inficerede kirtler udviste et ret varieret billede. Se tabel 2. Det gennemsnitlige CMTtal i disse kirtler var 3,1. De 11 køer, hos hvem der ikke blev isoleret bakterier, havde CMTtal 1 i alle kirtler, bortset fra én kirtel med CMTtal 2. (I denne kirtel blev der isoleret K ved BU 6 uger senere.) Hos de 8 af køerne var der aldrig fundet bakterier ved BU. Én ko havde 1 2 år tidligere været inficeret med E. coli og K, og 6 uger tidligere var én ko inficeret med S, én med S og B. Et kocmttal blev udregnet ved at addere CMTtallene fra enkeltkirtelprøverne og dividere med 4. Et kocelletal blev udregnet ved at addere celletallene fra enkeltkirtelprøverne og dividere med 4. Statistisk set var der god overensstemmelse mellem celletalsværdierne målt ved ydelseskontrollen den 16. juli og kocmttallet ved enkeltkirtelprøverne (p < 0,0001). Samme overensstemmelse fandtes mellem det elektroniske celletal ved ydelseskontrollen og kocelletallet på enkeltkirtelprøverne, (p < 0,0001). Klinisk undersøgelse Den kliniske undersøgelse viste, at der ikke var forskel på temperatur og puls mellem de to grupper. Dette var heller ikke forventet. Der blev konstateret forøget tekstur i 6 kirtler. Fire af disse var inficerede, den femte kirtel har både før og senere haft forhøjet celletal. Den 6. kirtel var normal
4 med hensyn til bakteriologi og celletal. Fire køer havde svind i en kirtel, heraf var 3 kronisk inficerede, den 4. uden fund af bakterier. Kinesiologisk undersøgelse De kinesiologiske målinger viste, at besætningen generelt set var sund. Flere af de ubalancer, vi forventede at finde i en besætning med så omfattende mastitisproblemer, var ikke tilstede her. Adskillige punkter viste meget få ubalancer. Det drejer sig om følgende: mave, lever, galdeblære, tarm, lunge, kredsløb, nyrer, muskler og led. For hver af disse punkter var der kun 12 køer med ubalance. Test af mælkeåren viste ubalance hos 21 af de 22 køer. Graden af ubalance var uafhængig af køernes infektionsstatus. Der var heller ingen sammenhæng mellem graden af ubalance og andre af de kinesiologiske målinger, så en forklaring af fænomenet kunne ikke udledes af denne undersøgelse. Lige så uforklarlig som ubalancen på mælkeåren var ubalancen på lyskefolden, der blev påvist hos 15 køer og var ligeligt fordelt blandt inficerede og uinficerede køer. Parasittesten viste ubalance hos 20 af de 22 køer. Selv om det ikke var en del af undersøgelsen, drev den faglige nysgerrighed os til at teste, hvilken parasit der her var tale om. Det viste sig at være streptokokker. (Se ordforklaring). Testen forklarede desværre ikke hvorfor! Ved test af ramuspunktet viste 5 af køerne ubalance. Resultaterne her viste hverken sammenhæng til de øvrige kinesiologiske målinger eller køernes infektionsstatus. Ramuspunktet kunne i denne besætning altså ikke anvendes som forventet. (Se ordforklaring). Hvis det gælder for køer i al almindelighed, er det i øvrigt en fordel ikke at skulle teste ramus, da køer som bekendt ikke er begejstrede for at blive berørt i hovedet! Tabel 3 angiver resultatet af de 5 overordnede kinesiologiske målinger samt af målingerne i de 2 organpunkter, hvor forskellen mellem den inficerede og den uinficerede gruppe var signifikant. For 4 af disse 7 værdier havde de uinficerede køer statistisk sikker højere energi end de inficerede. Der var ikke statistisk sikre forskelle på målingerne af de øvrige organpunkter. For 6 af de 7 målinger var spredningen (SD) større for de inficerede køers vedkommende end for de uinficerede køer, hvilket tyder på, at gruppen af uinficerede køer udgjorde en mere homogen gruppe, set med kinesiologiske øjne. Den mest markante forskel mellem de to grupper fandtes ved måling af den æteriske energi. Alle køer (7 stk), der havde mindre end 76% æterisk energi, var inficerede, mens der i gruppen med
5 højere æterisk energi var 4 inficerede og 11 uinficerede. Dette er illustreret i figur 1. Forskellen mellem de to grupper var statistisk sikker (p < 0,01). Fordeling af inficerede og uinficerede køer efter æterisk energi Antal køer Procent æterisk energi, gns. 76% Inficerede Uinficerede Figur 1. Der blev gennemført en kinesiologisk test for hver patte og hver kirtel. Der blev fundet ubalance i hhv. 36 og 33 af de 88 patter og kirtler. Der var ingen sammenhæng mellem den bakteriologiske diagnose og den kinesiologiske diagnose ved test af hverken patter eller kirtler. Derimod var der stor overensstemmelse mellem balance/ubalance i patter og kirtler. Se tabel 4. Den gennemsnitlige rodchakraenergi blandt alle køerne var 36%. Hos køer med mindre end 36 pct. energi i rodchakra, var der 2 ud af 9 køer, der havde balance i lymfepunktet, mens 12 af 13 køer med over 36 pct. energi i rodchakra havde lymfepunktbalance. Se tabel 5. Denne sammenhæng var signifikant (χ² = 8,4; p < 0,01).
6 Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette fænomen. Blandt 12 køer med balance i lymfepunktet og mere end 36% energi i rodchakra, var der 13 kirtler med ubalance og 35 kirtler med balance. Sammenhængen mellem lymfepunktbalance og antal mælkekirtler med balance var også signifikant (χ² = 11,8; p < 0,001). En forklaring på sammenhængen mellem balance i mælkekirtlerne og balancen i lymfepunktet kan være, at det undersøgte punkt måske refererer til Lnn. inguinales profundae, der bl.a. drænerer mælkekirtlerne, omend indirekte via Lnn. inguinales superficiales. Sammenhængen mellem høj rodchakraenergi og balance i de enkelte mælkekirtler var ikke signifikant (χ² = 3,2). Sammenhængen mellem balance i lymfepunktet og balance målt på de enkelte patter var signifikant (χ² = 18; p < 0,001). Ligeledes var der signifikans, når man sammenlignede balance på patterne med energien i rodchakra (χ² = 6,5; p < 0,02). Se tabel 6. Diskussion Når man har set statistisk på hvilke sammenhænge, der er mellem de konventionelle målinger og de kinesiologiske, vil det være på sin plads at omtale, hvad man anvender de forskellige typer målinger til. Celletalsmålinger, BU og resistensundersøgelser anvendes til at stille en eksakt diagnose, at danne sig et overblik over infektionernes omfang og bedømme hvilke ændringer, der forekommer i besætningen i en periode. Derudfra afklares hvilke behandlingsstrategier og managementmæssige ændringer, der bør iværksættes. Jo mere erfaring rådgiveren har, desto større er sandsynligheden for, at det iværksatte får en gunstig effekt. En kinesiologisk undersøgelse bruges i en behandlingssituation ikke til at stille en diagnose i
7 veterinær forstand. Set med kinesiologens øjne er dette ikke nødvendigt. Efter undersøgelsen, hvor alle ubalancer registreres, afklares det med kinesiologi, hvad der skal til for at rette op på ubalancerne. Når en kinesiologisk undersøgelse er færdig, og en behandling er fundet, kan man på basis af behandlingen ofte slutte sig til diagnosen. I denne undersøgelse var målet ikke at finde, hvad der skulle til for at løse problemerne. Dermed har vi heller ikke fået en kinesiologisk årsagssammenhæng og diagnose. Set fra besætningsejerens synspunkt, kan det være lige meget, om diagnosen hedder f.eks. stafylokokinfektion eller chakraubalance, hvis den korrekte behandling initieres. Ejerens primære behov er at vide, hvordan køerne bliver raske, og hvad det vil koste! Bortset fra at ejeren kender det ene ord bedre end det andet, så forklarer ingen af de to diagnoser, hvorfor lige netop disse køer har yverbetændelse. Det angives, at indtil 40% af de køer, der er subklinisk inficeret med S. aureus, ikke findes ved BU (4). Samtidig varierer celletallet så meget ved denne type infektion, at celletallet heller ikke er et sikkert kriterie for, om koen er inficeret eller ej (5). Enkelte af køerne i den uinficerede gruppe havde haft højt celletal eller bakteriefund ved tidligere undersøgelser, men vi valgte at lade den aktuelle BU afgøre, hvilken gruppe koen blev placeret i. Efter bearbejdningen af resultaterne af de kinesiologiske målinger i organpunkterne stod det klart, at inddelingen fra 0 til 4 var for upræcis. I en behandlingssituation er det hensigtsmæssigt at arbejde med 2 udfaldsmuligheder: balance/ubalance. I forbindelse med en statistisk bearbejdning er det nødvendigt at vide, hvor grænsen mellem balance og ubalance går. I nærværende forsøg går grænsen ved ca. 30%. Hvis 3 og 4 svarer til hhv. 40% og 60%, giver det et noget andet resultat, når man regner gennemsnittet ud for de to grupper, end hvis de svarer til hhv. 50% og 90%. For at få sammenlignelige resultater vil det i forbindelse med forskning være optimalt, hvis alle resultater bliver registreret på en skala gående fra 0 til 100%. Når man med kinesiologi undersøger, om et punkt er i ubalance eller ej, er det ikke kun en test, man foretager, men også en vurdering. Ved test af et sygt dyr, vil man, hvis man sætter grænsen mellem balance/ubalance ved 20%, finde en vis mængde ubalancer. Hvis grænsen var 70%, ville ubalancernes antal være reducerede. Til gengæld ville de, der nu var tilbage, være de væsentlige. Dem behandler man først, og når de største ubalancer er bragt i orden, undersøger man, hvad der skal gøres ved de mindre. Det svarer til, at man ikke tager sig af skab og lidt lange klove på en ko, mens den står med løbedilatation og mastitis. Med i overvejelserne om, hvorvidt kinesiologi er et anvendeligt supplement til den nuværende diagnostiseringsmetode, hører en økonomisk betragtning. En grundig kinesiologisk undersøgelse og behandling af et dyr tager 15 til 60 minutter. En gennemgang af en hel besætning tager 1-3 timer. Inkluderet i dette tidsforbrug er foderplanlægning, behandlingsstrategi og plan for ændret management. Derefter er der ikke yderligere udgifter til f.eks. laboratorietests, landbrugskonsulent mm. Udgifterne til præparater i forbindelse med behandling og forebyggelse vil sandsynligvis være uændrede. Det økonomiske tab i forbindelse med sygdomstilfælde vil falde, bl.a. fordi der sjældent anvendes præparater med tilbageholdelsestid. Om det er muligt at reducere antallet af sygdomstilfælde, vil som nu afhænge meget af behandlerens erfaring og besætningsejerens mulighed for og vilje til at gennemføre de anbefalede ændringer. I et kinesiologisk behandlingsforløb fokuseres der på at rette op på de ubalancer, der gør, at dyrene kan blive syge. Ved regelmæssige sundhedsbesøg kan ubalancerne rettes op, inden der opstår sygdom. Da behandlingerne hyppigst er foderændringer, vitamin og mineraltilskud og homøopatisk behandling, vil dette kunne reducere såvel risikoen for restkoncentrationer af antibiotika som selektion for antibiotikaresistente bakterier. Ved en afgrænsning af den æteriske energi ved 80%, kan man næsten opdele køerne i inficerede og uinficerede (figur 1 og tabel 3). Der er dog 4 inficerede køer med i gruppen med 80 pct. æterisk energi. En finere inddeling af energimålingen kunne muligvis have skilt de inficerede fra de uinficerede. Om de inficerede køer har lav æterisk energi, fordi de er inficerede, eller om de er blevet inficerede pga. den lave æteriske energi, er ikke klart. Der var statistisk sikker forskel på den praniske energi hos hhv. inficerede og uinficerede køer.
8 Pranisk energi gav dog ikke så klar en opdeling som den æteriske energi. Hvad gennemsnitstallene for de to grupper med hensyn til milt og lymfeenergi ville have været, hvis den anvendte skala var blevet erstattet med detaljerede procentsatser, er svært at vide. Den forskel, der her er registreret, er sandsynlig, idet såvel milt som lymfeknuder er mest belastede hos de inficerede køer. Med den skalainddeling, der er anvendt ved de kinesiologiske undersøgelser, kan køerne ikke med sikkerhed deles i inficerede/uinficerede. En usikkerhedsfaktor i undersøgelsen er det bakteriologiske svar, da køer kan være inficerede uden at udskille bakterier. Det er også et spørgsmål, om man kan tillade sig at sammenligne den bakteriologiske undersøgelse, der måler inficeret/uinficeret, med den kinesiologiske undersøgelse, der måske snarere fortæller om dyrets modtagelighed for infektion. Idet der ikke findes konventionelle tests, der kan skelne mellem køer med godt eller mindre godt immunforsvar, kan dette ikke afklares nu. Idet balancen i patterne er positiv korreleret til både balance i lymfepunktet og høj rodchakraenergi, og der desuden er positiv korrelation disse to imellem, må de kinesiologiske tests have en betydning. Spørgsmålet er blot: Hvilken? Når man ser på tallene for inficerede kirtler overfor kirtler med ubalance, er der ingen umiddelbar sammenhæng. Det kunne være spændende at vide, hvad det nøjagtigt er, der er målt ved den kinesiologiske test af yveret. I den nyeste forskning indenfor kinesiologien er dette netop et af emnerne (6). Her undersøges muligheden for at specificere målingerne mere, end det sker i dag. Status i et punkt viser, hvor meget energi der er i punktet lige nu i forhold til det maksimale. Men det viser ikke, med hvilken hastighed denne energi ændrer sig. Denne hastighedsfaktor kunne kaldes stress faktoren, idet en høj stresspåvirkning hurtigt vil nedsætte energien i punktet. Er der ingen stress og optimale betingelser, vil energien i punktet øges. Det, der hidtil er målt som balance/ubalance, er formodentlig en kombination af begge faktorer. Så længe ubalancen udelukkende skal bruges til at afgøre, hvilken behandling der skal gives, er denne måling tilstrækkelig. I det øjeblik målingen skal bruges f.eks i forbindelse med et projekt som dette, vil en opdeling i status og stress være et godt redskab. Ved at undersøge et antal uinficerede køer kinesiologisk over en periode kan det belyses, om køer med lave kinesiologiske værdier har større risiko for at blive inficerede f.eks. i yveret. Dette vil også afklare, om de kinesiologiske værdier bliver lavere som følge af infektionen. Konklusion Ved at anvende kinesiologi til diagnostik af 11 køer med og 11 køer uden bakteriologisk påvist mastitis viste der sig en række interessante sammenhænge. Den parameter, der viste tættest korrelation til diagnosen inficeret/uinficeret var den æteriske energi. Derudover var tre af de kinesiologiske målinger korrelerede til denne diagnose. Omvendt var der ikke sammenhænge imellem den konventionelle diagnose og de kinesiologiske målinger, der drejede sig om de specifikke patter og mælkekirtler, så det er usikkert, hvad den kinesiologiske måling her var et udtryk for. Det blev vist, at flere af de kinesiologiske målinger var indbyrdes korrelerede, men vi mangler at få en forklaring på, hvad sammenhængen mellem disse målinger er. Lige så vigtigt er det at finde ud af, hvad de enkelte målinger betyder; hvad de kan sammenlignes med i forhold til de diagnoser, der kendes i dag. Undersøgelsen viste, at testning direkte i ramuspunktet ikke var anvendelig hos køer. Det blev ikke klarlagt, om det var testmetoden, der skulle ændres, eller om et alternativt punkt skulle anvendes ved testning af køer. Den del af kinesiologien, der i dag anvendes til at finde ubalancer, kan man med lidt god vilje kalde diagnostisk kinesiologi. I dens anvendelse som grundlag for at finde frem til en behandling, er den grundigt gennemarbejdet og vidt udbredt. I forbindelse med at stille en diagnose i veterinær forstand, er den langt fra udviklet, idet det indtil nu ikke har været formålet med den. En videreudvikling af kinesiologien til brug i forskning vil måske kunne kaste lys over flere af de uklare sammenhænge, som bl.a. i denne undersøgelse er kommet for dagen.
9 Referencer 1. Hovgaard E., Tamsen J.; Kinesiologi Kropsafbalancering, 6. udg. Forlaget Kinese, Kinesiologiskolen i Vejle, Schoen A.M.; Veterinary Acupunkture. American Veterinary Publications, Inc Christensen B.; Chakrasystemet og Æterlegemet. Institut for Esoterisk Videnskab, Sondrup Houda, A.; Personlig meddelelse, Pyärälä, S.; Monitoring therapy response. In: The Bovine Udder and Mastitis. Ed. Sandholm et al. Gummerus Kirjapaino Oy, Helsinki, Hausbøl, R.; Personlig meddelelse, Anerkendelser Undersøgelsen blev udført hos Frederik Gasmann, Fladsaa Fladsaagårdsvej 11, 4700 Næstved. Tak til denne og fodermesteren Tage Larsen. Tak for økonomisk støtte fra Norma og Frode S. Jacobsens Fond, der gjorde det muligt at gennemføre undersøgelsen. Dyrlæge Flemming Thorup, Landsudvalg for Svin, Danske Slagterier, takkes for hjælp med den statistiske bearbejdning af materialet. Undersøgelsen er udført i samarbejde med kinesiolog Anita Bakkegård Hansen, Skovagerhøj Nyrupvej 23, 4350 Ugerløse. Kinesiologi stammer sprogligt fra græsk og betyder Læren om bevægelse, i betydningen muskelbevægelse. Kinesiologi er baseret på måling af energi, målt på musklers tonus. Vha. en muskel kan energien måles i f.eks. organer, væv, chakraer og meridianer. Et punkt på kroppens overflade refererer enten til et bestemt organ eller til det underliggende væv. Kinesiologisk energimåling. Energien i et punkt kan måles ved flere metoder. Fingertest blev valgt i denne undersøgelse. Kinesiologen placerer 1-3 fingre i et punkt på koen. Ved fingertest presser kinesiologen spidsen af den anden hånds langefinger mod pegefingerneglen. Tonus (styrken) i pegefingerens extensormuskel er da et udtryk for graden af balance i det berørte punkt på koen. Kraftig tonus i extensormusklen betyder, at det organ, der er knyttet til det berørte punkt, er i balance. Svag tonus betyder, at organet er i ubalance. Dette er ikke ensbetydende med patologiske forandringer, men ubalancen i organet gør dette mere modtagelig for sygdom. Energien i et chakra samt pranisk og æterisk energi måles på den måde, at håndfladen anvendes i stedet for fingerspidserne. Den ene hånd lægges på koens hud på det ønskede teststed og løftes derefter 3-10 cm. Nu testes tonus med den anden hånd. Kinesiologisk behandling. En behandling, baseret på kinesiologi, består af utallige komponenter. Overordnet bliver de delt op i fire grupper: fysisk, kemisk, psykisk og elektrisk. Af eksempler fra de fire grupper kan nævnes: fysisk: massage, akupressur, ændring af lys, træk og fugt i stalden kemisk: vand- og foderkvalitet, vitaminer, mineraler, urter, homøopatisk medicin psykisk: blomstermedicin, staldpersonalets behandling af dyrene elektrisk: akupunktur, healing Meridianer er de energibaner, der danner grundlaget for både akupunktur og zoneterapi. Således ligger de fleste akupunkturpunkter på meridianbanerne. Det er via meridianerne, at prana bliver distribueret i kroppen. Meridiansystemet består af 14 meridianer, der løber i 26 baner i kroppens længderetning. To uparrede hovedmeridianer løber i midtlinien hhv. dorsalt og ventralt på kroppen. De øvrige 24 baner er parrede og forløber symmetrisk i 12 meridianer. Disse 12 meridianer er hver tilknyttet et organ, eller noget kineserne opfattede som organ (1).
10 Pranisk energi er et mål for organismens evne til at opkoncentrere prana, når den modtages. Prana fordeles i kroppen via chakraer og meridianer (3). Prana er sanskrit og betyder livsenergi. Denne form for energi kommer bl.a. fra solen og er nødvendig for alt levende. Æterisk energi måles på det æteriske legeme, der er den del af auraen, som ligger tættest på det fysiske legeme. Det æteriske legeme er en nøjagtig kopi af det fysiske legeme, og det afspejler alle balancer såvel som ubalancer. Jo højere den æteriske energi er, desto større er legemets evne til at modstå påvirkninger (3). Chakraer er områder tæt på kroppens overflade. Et chakra opstår, hvor mange meridianer krydser hinanden. Der er 7 store chakraer og mange mindre. De tre undersøgte chakraer ligger ud for den nederste del af rygraden. Hvert chakra siger bl.a. noget om det tilhørende kropsområde (3). Kun de tre nederste chakraer: rod, hara og solar plexus er veludviklede hos køer. De køer, vi har undersøgt, har haft lav energi i deres chakraer sammenlignet med mennesker og heste. Rodchakraet styrer rygsøjle, nyrer og binyrer, og har desuden betydning for lysten til at leve. Hara (eller sakral)chakraet styrer reproduktionsorganerne og libidoen. Solar plexuschakraet styrer nervesystemet og mavetarmkanalen inklusiv pancreas, lever og galdeblære. Ramus betegner et punkt på underkæben incisura vasorum facialium. Punktet anvendes som et overordnet punkt, hvor alle ubalancer afspejler sig. Ved human testning anvendes ramus ved afklaring af den nødvendige behandling. Parasittesten dækker over alle former for organismer lige fra virus til flåter, der ved parasitær levevis skader værtsdyret.
Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereTest-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereReducer smittespredningen ved robotmalkning
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Læs mereFORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999. Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999. Zonetrapi
FORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999 Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999 1 / 14 Denne version af forståelsesmodel for FDZ- zoneterapeuter er ikke statisk, den vil
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereNADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011
- ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars
Læs mereTjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Læs mereAnbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereMetoder til undersøgelse for leverbylder hos malkekøer
Kvæginfo Dato: 25-11-2005 Forfatter: Jens Bech Andersen Af: Jens Bech Andersen, Danmarks JordbrugsForskning E-mail: Jens.BechAndersen@agrsci.dk Steen Arnfred Nielsen, FORCE Technology E-mail: srn@force.dk
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen
Læs mereSlutrapport for kampagnen
J. nr.: 2016-15-60-00155 01/09/2017 Slutrapport for kampagnen Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne INDLEDNING Siden 2010 har der i Danmark
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereKurser forår og efterår 2011
Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk
Læs mereUdvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser
Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i varigheden af indlæggelser i det somatiske
Læs mereS T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage
S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at
Læs mereFra registrering til information
Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereForebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-
Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der
Læs mereNyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4
F O R Å R 2 0 1 4 Nyhedsbrev Krop- og psykoterapeut Christina Ekmann Tema: Velkommen til foråret og nye læsere og kunder Så er de første forårstegn kommet, og solen har de sidste par dage skinnet fra en
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereRetningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer
Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereGuide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereTrim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening
Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereBILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE
BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORM, DYREARTER, INDGIVELSESVEJ OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE EMEA/CVMP/269630/2006-DA Juli 2006 1/7 Medlemsstat Belgien
Læs mereSyrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010
Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige
Læs mereDisse terapiformer er mit værktøj og vil som behandlig ofte blive brugt i kombination med hinanden.
Her finder du SABE SABEmassage.dk SABE Busforbindelse 9A, 12, 22, 142 på Ålekistevej. S-tog til Jyllingevej st. BUS 9A Sløjfen BUS 9A og 142 BUS 142 Parkering langs vejen. Kropsmassør fra Naturmedicinsk
Læs mereKnap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse
K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.
Læs mereAnalyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger
Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereNye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereRetningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark
Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for
Læs mereMenneskets Åndelige Opbygning. Chakra - Livsenergi Centre
Menneskets Åndelige Opbygning Chakra - Livsenergi Centre 1 Ligesom chakraerne har deres korrespondance i det fysiske legeme, så har de også korrespondancer i de indre legemer. Lidt baggrund omkring Chakra
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereGennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()
Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereOptimal brug af antibiotika
Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereRen mælk i den konventionelle malkestald
Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mere