Fra Praksis - Fra id e til virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Praksis - Fra id e til virkelighed"

Transkript

1 Fra Praksis - Fra id e til virkelighed Kim Jeppesen, Musiker, afspændingspædagog og psykoterapeut, ansat ved Det Socialpsykiatriske Center Enghaven, Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens, Kim Jeppesen: kimsjeppesen@hotmail.com Denne beskrivelse omhandler 7 ars arbejde med musik som aktivitet og terapi i socialpsykiatrien Da jeg i 1997 søgte arbejde på det socialpsykiatriske center Enghaven i Søvind ved Horsens anede jeg intet om hvad jeg gik ind til. Jeg havde tidligere gennem 5 år arbejdet som underviser inden for aftenskoleområdet med særlig fokus på krop, stemme og personlig udvikling. Et spændende og intensivt arbejde med topmotiverede og ressourcestærke mennesker. Mange var i en slags midtvejskrise, mens andre og yngre var søgende efter sig selv og en retning i tilværelsen. Et på mange måder privilegeret og taknemmeligt job, hvor jeg så min rolle som en slags fødselshjælper for det andet endnu ikke udlevede, som ville frem og ud. En meget livsbekræftende praksis fordi vi konstant via krop, sang, musik og bevægelse arbejdede med livskræfterne. På grund af politiske ændringer blev det imidlertid dyrere og dyrere for folk at gå på disse kurser, og jeg trængte efterhånden også til forandring, til at komme mere ned på jorden og i kontakt med mennesker uden for vækstboblen. Til ansættelsessamtalen på Enghaven luftede lederen godt nok, at hun havde en drøm om et husorkester, men det virkede lidt som en fjern drøm når man så de mennesker, der på det tidspunkt boede på Enghaven. Enghaven rådede på det tidspunkt over én akustisk guitar, et klaver og et antal DGI-sangbøger. Der var, så vidt jeg husker, ingen der spillede musik blandt personalet, og det daglige arbejde bestod for en stor del i at motivere beboerne til at stå op og komme lidt ud af lejligheden. På det tidspunkt skrinlagde jeg alle drømme om at udøve en musisk praksis på stedet. Det synes for mig helt urealistisk, mit tidligere arbejde taget i betragtning - jeg kunne ikke forestille mig, at nogen ville have lyst og glæde ved musisk udfoldelse. En gang imellem kunne jeg dog ikke lade guitaren ligge og det tiltrak nogle af beboerne, nogle ville gerne synge sange, spille på en mundharpe og måske improvisere lidt. Efterhånden var der ere, som spurgte mig, om vi ikke skulle spille og jeg oplevede en kontakt, som ellers var svær at stable på benene. Der var efterhånden også nogle gode kollegaer, der så nogle muligheder i musikken, muligheder for at få mere fremadrettede kræfter på banen, mere liv kontakt udfoldelse og mindre sygdom. Vi begyndte at drømme om at stable en egentlig musikaktivitet på benene. Da jeg var eneste musiker på stedet og den eneste, der havde mange erfaringer med musikkens terapeutiske muligheder, anså jeg det som meget vigtigt først at øge mine kollegaers viden, interesse og nysgerrighed. Jeg havde efterhånden lært, at jeg ikke kunne løfte opgaven alene - jeg måtte have kollegaer og ledelse med til at støtte og bakke op om projektet. Vi kontaktede herefter musikterapeut Bent Jensen på Psykiatrisk Hospital i Risskov for at høre, om det var muligt at lave et studiebesøg. Han var meget villig til at bruge tid på os, så vi arrangerede en tur hvor et par nære kollegaer, der kunne tænke sig at deltage direkte i projektet, samt min afde- 36 Dansk Musikterapi 2004, 1(2)

2 Fra Praksis - Fra id e til virkelighed lingsleder og centerlederen deltog. Det blev et meget spændende besøg, hvor Bent inspireret og begejstret fortalte om sit arbejde, viste videoer og sidst, men ikke mindst arrangerede en spontan musiksession med os alle som deltagere. Det var langt ud over, hvad man kunne forvente af et studiebesøg, - ikke underligt, at vi vist alle var lidt høje og tændte på ideen, da vi tog derfra. Opløftet af den gode introduktion fra Bent og med tanken om, at det altid virker motiverende med en uafhængig ekspert udefra, k jeg lov at arrangere et én-dags kursus for personalet med Bent for yderligere at skabe grobund og motivation blandt kollegaerne og give konkret inspiration til mig. Det skal siges, at jeg havde og har en usædvanlig og åben ledelse og ikke mindst kolleger, der i den grad har bakket mig op hele vejen igennem. Hvad var det næste skridt? Vi måtte have nogle simple instrumenter og et rum at udøve musikken i. Vi kunne selvfølgelig have brugt dagligstuen, men vi havde lyst til at skabe mere tryghed og uforstyrrethed. Ved at lave et specielt musikrum, signalerede vi også, at vi lagde en særlig værdi i musikudøvelsen, det skulle være noget specielt at komme ind i det rum, som en Aladdins hule, hvor der kunne ske andre ting, løsrevet fra hverdagens krav og problemer. Vi startede med en kasse med instrumenter og et trommesæt i et sikringsrum i kælderen! Ikke et ideelt sted vi vidste, vi skulle bruge en del kræfter dels på indretning der var blandt andet intet vindue dels på at motivere beboerne til at komme derned. Vi, og ikke mindst jeg, var meget spændte på, hvordan det ville gå. Der var forventninger, dem havde jeg selv været med til at skabe og dem skulle jeg også bruge, men de gav også et vist pres. Ville det hele falde til jorden og ingen være med. Ville de hoppe fra efter bare én gang? var nogle af de angstmotiverende tanker, jeg kunne have. Vi havde mange overvejelser om, hvordan vi skulle introducere musiktilbuddet for vores beboere. Vi var enige om, at det grundlæggende skulle være et tilbud, at man kun kan få mening ud af at spille, hvis det er ud fra egen motivation, lyst og drivkraft. Omvendt vidste vi fra vores daglige arbejde, at ikke ret meget skete ud fra lyst og egen motivation, men ofte gennem overtalelse, pres og bedrevidenhed. Men hvordan skulle beboerne kunne tage stilling og føle lyst til noget, de ikke vidste hvad var? Vi besluttede os for i en udvalgt beboergruppe at introducere dem til musikaktiviteten som et must, hvor de k at vide, at det obligatoriske morgenmøde (som afholdes hver morgen) én dag om ugen i 4 uger var henlagt til musikrummet. Herefter kunne de så tage stilling til, om musik var noget, de ville fortsætte med at udøve. Vi var alle spændte den første gang. Jeg lagde vægt på at høre og tilgodese alle, samtidig med at jeg havde en klar styrende funktion. Jeg startede med en sang og med at styre et lille overskueligt forløb, hvor alle kom på banen med et valgt instrument, vi spillede og lyttede til hinanden. Herefter k deltagerne på tur lov til at give deres bud på, hvad de havde lyst til vi skulle lave. Det kunne være at synge en sang, spille på et bestemt instrument, et tema osv. Der blev hurtigt skabt et trygt rum, hvor der var plads til eksperimenteren, udfoldelse og grænseoverskridelser. Da vi ved afslutningen efter første time kun k positive tilbagemeldinger, gik vi derfra i løftet stemning. Efterhånden kom der ere og ere reeksioner på så som: Jeg kan mærke jeg har lyst, men tør ikke helt give mig fri, I dag ød det bare for mig..., Musikken gør altså noget ved én, det er som noget vågner... og lignende kommentarer. Vi var på rette vej, beboerne valgte at fortsætte musikak- Dansk Musikterapi 2004, 1(2) 37

3 Kim Jeppesen tiviteten og var meget glade for det. Den første gruppe viste sig at være unik i sin sammensætning, der skete ofte forbløende ting med mennesker, der ellers var meget tilbageholdende og uden megen kontakt med andre. Musikken voksede sig efterhånden fra at være en spæd n plante, over en busk til at blive et solidt træ. Vi k ere grupper i gang, der var efterhånden nogle, der gerne ville have strøm på. Én dag var der nogle, der optrådte til en fest, og ideen om et husorkester var født. Vi voksede ud af kælderen og k bygget vores eget meget otte musikhus, k lov at købe dyre instrumenter, og jeg k faste samarbejdspartnere og musiterapeutisk supervision. Vi spillede på Skør Rock Festival i år 2000, og et år efter stod vi selv som arrangør af festivalen. Et kæmpe arrangement med et budget på over kroner og 22 bands på 2 scener. Det gav et kæmpe løft at opleve, at vi kunne være en del af så stort et arrangement og løfte det. At stå på scenen som afslutningsband gav et kick, der kunne mærkes længe efter. Tiden efter festivalen var mere tung, som det ofte går, når man har nået et stort mål. Det var sværere at skabe motivation for at stå i øverummet. Nye mål skulle sættes: vi gik i studiet og indspillede en CD, som udløste en god portion stolthed og selvtillid. Der kom ere unge på institutionen, og et endnu et orkester opstod. Vi havde efterhånden bevæget os væk fra det eksperimenterende og procesorienterede mod det mere produktrettede. Fra at alle kan være med til musik er for dem, som kan spille eller gerne vil lære det. En udvikling, som ikke var planlagt og villet, det skete bare ud fra den energi og interesse, der var. Samtidig holdt jeg dog fortsat liv i en gruppe med musik som samvær. Musikken var nu også blevet noget prestigefyldt for beboerne og institutionen, et stolt ansigt udad: hør hvad vi kan! Det havde mange pædagogiske perspektiver: det at overvinde sin angst, turde tage med orkestret på tur, turde stå på scenen, være en del af et fællesskab, være forpligtet, uundværlig og samtidig være et positivt midtpunkt. Noget mange af vore beboere ikke før havde oplevet. Mange beskrev og beskriver musikken som det sted, hvor de får jordforbindelse og kommer til stede i deres krop, især i rockmusik. Efterhånden kunne jeg ikke følge med behovet hos beboerne. Enghaven er en institution med berøring med cirka brugere/beboere, og jeg syntes, det kunne være godt, dels ikke at være den eneste, det hele hang på (der var selvfølgelig støttende kollegaer, men de kunne ikke selv køre aktiviteten), dels kunne det være spændende at vende tilbage til det mere terapeutiske udgangspunkt. Endnu engang viste Enghaven sig som en udsædvanlig arbejdsplads: der blev ansat en kollega, der kunne supplere mit arbejde og senere overtage et af orkestrene, og kort tid herefter k vi ansat en musikterapeut i en 20 timers stilling. Musikken havde nu en bredde og dybde, vi som institution kunne være stolte af: 2 bands, en musik-samværsgruppe, tilbud om individuel musikundervisning (som mange benyttede sig af), individuel musikterapi, mulighed for direkte CD indspilning i musikrummet. (Lige nu venter vi på, at vores musikterapeut vender tilbage efter barsel). At musikken er blevet en naturlig del af hverdagen på Enghaven betyder, at musikken er med til at skabe rammer om fællesskabet og at den overordnet har en klar kulturbærende funktion. Musikken virker ydermere som katalysator for kreative og livsskabende kræfter, der ellers har svært ved at komme til udtryk i en hverdag præget af psykisk sygdom. Jeg er gang på gang blevet forbløet over den kraft musikken har 38 Dansk Musikterapi 2004, 1(2)

4 Fra Praksis - Fra id e til virkelighed til at åbne for slumrende ressourcer og for musikkens evne til at aktivere selv svært funktionsnedsatte mennesker. Musikken er tydeligvis et sprog der ligger dybt forankret i den menneskelige natur. Dansk Musikterapi 2004, 1(2) 39

5 Forskningsnyt Lars Ole Bonde, Lektor og GIM-musikterapeut, studieleder på musikterapistudiet, Aalborg Universitet Jeg har sagt ja til at redigere denne faste spalte i tidsskriftet ud fra den betragtning, at universitetet både har en forpligtelse til at informere om den nyeste danske forskning i universitetsregi og en interesse i at indsamle viden og formidle den forskning, der foregår uden for universiteterne. Den første del af forpligtelsen bør jeg kunne varetage uden hjælp, men den anden del kræver samarbejde med jer, læserne: Skriv kort til mig, hvis du/i er i gang med eller har kendskab til et forsknings- eller dokumentationsprojekt, som kan have almen interesse. Alle typer rapporteringer omtalt i Ansdell, Pavlicevic & Procter (2004) Presenting the Evidence og Bonde et al. (2001) Musikterapi: Når ord ikke slår til s. 235 kan komme på tale! Jeg forestiller mig, at spalten ikke mindst af pladshensyn skal være primært informerende, sekundært kommenterende. Det er altså ikke her, I skal lede efter anmeldelser eller forskningspolitiske udspil! Mit bud på spaltens indhold er, at den skal dække følgende områder: Specialeafhandlinger i musikterapi (bibliograske oplysninger) Ph.d.-afhandlinger (bibliograske opl. + henvisninger til abstracts/resuméer) Publicerede forskningsartikler og andre udgivelser af danske forskere Nye ph.d.projekter (kort omtale) Nye forsknings- og dokumentationsprojekter (kort omtale) Evt. relevante udgivelser fra udlandet Evt. relevante danske udgivelse inden for andre, beslægtede fagområder Andet (f.eks. information om relevante opslag vedr. støtte til forskningsprojekter, kurser herunder info om AAUs kommende phd.kurser) Så her kommer den første sending informationer (januar september 2004) 40 Dansk Musikterapi 2004, 1(2)

6 Forskningsnyt Specialeafhandlinger i musikterapi Mette Wiemann Gregersen: Menings- dannelse en forskel der gør en forskel. Om en paranoid skizofren patient og generering af mening i musikterapi. Søren Hald: Indre billeder, selv og eksistens. Receptiv musikterapi til senhjerneskadede. Charlotte Larsen: Musikterapeuter og autorisation. Annette Majlund: Kampen mellem lysets Engel og mørkets Fyrste. Om åndelig ledsagelse i Dødsprocessen. Specialerne kan lånes via AUB eller Institutbiblioteket. Ph.d. - afhandlinger (forsvaret i maj 2004) Christian Gold: An analysis of long-term music therapy intervention with mentally ill children and adolescents in Austria Felicity Baker: The eects of song singing on the aective intonation of people with traumatic brain injury. Abstracts kan læses på instituttets hjemmeside, ( enten under nyheder eller under Forskerskolen i musikterapi, hvor de enkelte, nuværende og tidligere, ph.d.studerende og deres projekter præsenteres. Afhandlingerne kan lånes via AUB eller Institutbiblioteket. I øvrigt kan det oplyses, at i Norge har Brynjulf Stige og Gro Trondalen forsvaret deres ph.d.afhandlinger. Dansk Musikterapi 2004, 1(2) 41

7 Lars Ole Bonde Publicerede forskningsartikler og andre udgivelser af danske forskere Bonde, L.O. (2004) Musik als Co-Therapeutin. Gedanken zum Verhältnis zwischen Musik und Inneren Bildern in BMGIM. I. Frohne-Hagemann (Red.) Rezeptive Musiktherapie Theorie und Praxis. Paderborn: Junfermann. Holck, U. (red.) (2003) Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 3. Aalborg: Musikterapiklinikken Holck, U. (2004) Interaction Themes in Music Therapy: Denition and Delimitation. Nordic Journal of Music Therapy 13(1): Jensen, B. (2004) Response to Simon Frith's Essay 'Why Does Music Make People so Cross?' Nordic Journal of Music Therapy 13(1): Pedersen, I.N. (2004) An Introduction to Rosemarie Tüpker's Article: Morphological Music Therapy. Nordic Journal of Music Therapy 13(1): Per Thorgaard: Musik som medicin. En rapport om Musica Humana projektet. Artiklen kan downloades fra adressen _som_medicin/?print=1&mark=0 Wigram, T (2003) Diagnostische Evaluierung Durch Musiktherapie. Evaluierung und Diagnostizierung von Kommunikationsstöringen und Autismus durch Analyses musikalischen Materials. In D. Aldridge & Martina Dembski (Eds) Musiktherapie. Diagnostik und Wahrnehmung. Music Therapy World: Universität Witten/ Herdecke Cass, H; Reilly, S; Owen, L; Wisbeach, A; Weekes, L; Slonims, V; Wigram, T; Charman, T (2003) Findings from a MultiDisciplinary clinical case series of females with Rett Syndrome. Developmental Medicine & Child Oncolog, 45 : Gold, C., Bentley, K., & Wigram, T. (2003). Music therapy for schizophrenia and schizophrenia-like illnesses (Protocol for a Cochrane Review), The Cochrane Library. Oxford, England: Update Software. Gold, C., & Wigram, T. (2003). Music therapy for autistic spectrum disorder: Protocol for a Cochrane Review. The Cochrane Library, Issue 3, Oxford, England: Update Software. Wigram, T (2004) Improvisation: Methods and Techniques for Music Therapy Clinicians, Educators and Students. London: Jessica Kingsley Publications. 42 Dansk Musikterapi 2004, 1(2)

8 Forskningsnyt Gold, C., Voracek, M., & Wigram, T. (2004). Eects of music therapy with mentally ill children and adolescents: A meta-analysis. Journal of Child Psychology and Psychiatry and Allied Disciplines. Baker, F & Wigram, T (2004) Finding Climax and Cadence in the Unin- ected Voice. Music Therapy Perspectives, 22(1) Wigram, T (2004) Musical Creativity in children with Cognitive and Social Impairments. In I. Deliege & G. Wiggins (Eds) Musical Creativity. London: Routledge Nye ph.d.projekter Forskerskolen på AAU har optaget to nye ph.d.studerende, begge med fuldt stipendium. Her anføres titlerne på deres projekter. Beskrivelser kan læses på hjemmesiden for Forskerskolen i musikterapi: %20forskerskole/Index.htm Karin Schou: An Experimental Study of the Eects of Guided Relaxation and Music on Anxiety, Blood Pressure, Heart Rate, Lenght of Stay and Mood in Patients in Post Cardiac Surgery Care. Sanne Storm Wich: Development of a voice assessment tool in music therapy. Nye forsknings- og dokumentationsprojekter Charlotte Lindvang og Britta Frederiksen har skrevet evalueringsrapport over et 1-årigt forsøgsprojekt med musikterapi ved Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt. Målet for projektet var at undersøge, hvordan musikterapi kan implementeres i en veletableret organisation og supplere den eksisterende behandling. Lars Ole Bonde har påbegyndt et nyt forskningsprojekt i samarbejde med Onkologisk afd., Aalborg Sygehus Syd. Projektets titel er Receptiv musikterapi og afspænding + musik med patienter i behandling for kræft i æggestokkene. En kontrolleret eektundersøgelse med fokus på stemningsleje og livskvalitet. Dansk Musikterapi 2004, 1(2) 43

9 Lars Ole Bonde Relevante udgivelser fra udlandet Ansdell, G.,Pavlicevic, M. & s. Procter (2004) Presenting the Evidence. A Guide for Music Therapists Responding to the Demands of Clinical Effectiveness and Evidence-Based Practice. London: Nordo-robbins Music Therapy Centre. Aldridge, D. (ed.) (2004) Music Therapy Info Cd-rom V (med bl.a. Proceedings fra verdenskonferencen i Oxford 2002) Relevante danske udgivelse inden for andre, beslgtede fagomr ader Hougaard, E. (2004) Psykoterapi. Teori og forskning. 2. udgave. Kbh. DPFs forlag. Send mig en mail og få tilsendt et abstract, hvor af det fremgår hvilke nye afsnit der er ift 1996-udgaven). Andet VIFABs Forskningsguide for alternative behandlere fra idé til projekt (2004) er en kort (50 s) og udmærket indføring i forskningens spørgsmål, metode og design. Kan downloades fra forskningsguide/ Kontakt: - lobo@hum.aau.dk - else@hum.aau.dk (bibliotekar Else Egebjerg) - (musikinstituttets bibliotek) Se i øvrigt den nye hjemmeside for musikinstituttets bibliotek her kan du under musikterapi bl.a. nde opdaterede udgaver af mine bibliograer over musikterapilitteratur bl.a. DANSK LITTERATUR OM MUSIKTERAPI 44 Dansk Musikterapi 2004, 1(2)

10 Boganmeldelse { Improvisation Anmeldt af Hilde Skrudland, Kandidat i musikterapi, ansat i Århus Amt ved Vesterbakkeskolen samt Småbørnscentret, afd. Nord. Wigram, Tony (2004) Improvisation. Methods and Techniques for Music Therapy Clinicians, Educators and Students. Med forord af professor Kenneth Bruscia, Temple Universitetet, Philadelphia. London og New York: Jessica Kingsley Publishers. 237 sider + CD med musikeksempler. Tony Wigram, som er professor ved musikterapistudiet på Aalborg Universitet, har med denne bog sat fokus på metoder og teknikker i musikterapeutisk improvisation. Selv har Wigram lang erfaring med såvel klinisk arbejde som musikterapeut, forskning i musikterapi og undervisning i faget klinisk improvisation. Wigram starter i introduktionen og kap 2. med at belyse og denere improvisationsbegrebet, som grundlag for læserens forståelse for improvisation som værende både en musikalsk teknik, men samtidigt også en terapeutisk metode. De følgende kapitler er da også delvist delt op i gennemgange af musikalske teknikker i forhold til forskellige terapeutiske metoder. Wigram har udviklet egne denitioner på ere af de forskellige teknikker og metoder, men belyser disse med henvisning til musikterapiteori, hvor især musikterapipionerer som Juliette Alvin, Paul Nordo & Clive Robbins samt Kenneth Bruscia bliver diskuteret. De forskellige muligheder i valg af improvisationsteknik, f.eks. en node, ere noder, puls og ikkepuls, akkordspil, melodi, musikalske rammer, tematisk improvisation, overgangsteknikker er belyst dels i forhold til hvordan de kan udføres, suppleret med fyldige kommentarer knyttet til hvornår de kan være brugbare i en klinisk situation. I forhold til valg af terapeutiske metoder i improvisationen bliver forskellige metoder gennemgået, tilføjet Wigrams denitioner. Eksempelvis at spejle, matche, grounde, akkompagnere, også her med eksempler på hvornår de forskellige metoder kan bruges i den kliniske praksis. Det er gennemgående for bogen, at der er nodeeksempler på mange af de forskellige improvisationsmuligheder, ligesom der er mange lytteeksempler på den medfølgende CD med Wigram selv i rollen som pianist og musiker - på visse eksempler med en klient. Bogen indeholder også et kapitel om gruppeimprovisation og afsluttes med et kapitel om analyse af improviseret musik, hvor Wigram blandt andet gennemgår den australske musikterapeut og forsker Denise Grockes model for musikanalyse og Kenneth Bruscias IAP-model. Jeg har svært ved at lægge bånd på min begejstring for denne bog! Endelig er der en bog hvor selve håndværket i improvisation beskrives! Jeg kan slå op i den og lære grundprincipper for en walking bass, få idéer til overgangsteknikker i musikken, blive mindet om at en enkelt eller to noder kan varieres på mange forskellige måder, og samtidigt sætte de musikalske elementer ind i valg af terapeutiske metoder, hvor jeg bliver mindet om at spejle og matche ikke er det samme, hverken i musikken eller i relationen til klienten. Bogen har en fornem a-z opbygning, så det er muligt at øve sig ved et klaver og lang- Dansk Musikterapi 2004, 1(2) 45

11 Hilde Skrudland somt udbygge sin kunnen efterhånden som det bliver mere avanceret. Jeg skriver klaver, for selv om bogen kan bruges i forhold til improvisation på forskellige instrumenter, er der ingen tvivl om at den egner sig bedst til brug af klaver i improvisationen. Jeg har selv modtaget undervisning i klinisk klaver af Tony Wigram, og bogen er en genopfriskning af den undervisning, som jeg har haft rigtigt meget glæde af i mit arbejde som musikterapeut. Men bogens systematiske opbygning giver mulighed for alle at lære af Wigrams fornemt udviklede improvisationspædagogik. 46 Dansk Musikterapi 2004, 1(2)

12 Boganmeldelse { Musik och Sprak Anmeldt af Elisabeth Schwartz, Fysioterapeut og musiker, ansat i Købenshavns Amt i Psykiatri- og Socialforvaltningen. Jederlund, Ulf (2002). Musik och Språk - Ett vidgat perspektiv på barns språkutveckling. Stockholm, Runa Förlag. 160 sider. Oversat til dansk af: Sepstrup, Lene (2003). Musik og Sprog - Et udvidet perspektiv på børns sprogudvikling. Forlaget Modtryk. 151 sider. Denne bog blev mig bekendt via en omtale af den i Rett-visan, tidsskrift udgivet af den svenske forening, Rett Syndrom i Sverige. Her blev bogen omtalt af musikterapeuten på det svenske Rett Center. Jeg blev umiddelbart tiltrukket af den ikke mindst af bogens titel. Forfatteren Ulf Jederlund er svensk musikvejleder, musikterapeut, underviser og vejleder. Han har arbejdet specialpædagogisk og behandlingsrettet med musik i 20 år. Han underviser og vejleder i musik, kreativitet og sprogudvikling og arbejder med gruppevejledning af arbejdsteams i forskole/skole. Bogen tager udgangspunkt i børn, sprogudvikling og musik. Helt konkret har et førskolearbejde med tosprogede børn i Sverige været en stor inspiration for bogens tilblivelse. Bogen er opdelt i 4 hovedkapitler: I det første afsnit taler Ulf Jederlund om 4 centrale begreber: musik, kreativitet, kommunikation og sprog. Det andet bærer overskriften: Børns musikalske udvikling i sproglig resonans. Her føres man på en meget ligetil og fyldig vis ind i viden og teorier tilknyttet udviklingen fra foster til førskole/ børnehaveklasse alderen med hensyn til tidligt samspil med andre, børns sange, den tidligste vokalsproglige udvikling, leg musik sprog og en teori om børns indlæringsstrategier i musikalsk praksis. I tredje hoveddel behandles forskning i og erfaringer med musik og sprog der gennemgås en del spændende videnskabelige studier og dokumenterede erfaringer. Endvidere beskrives sprogudvikling, musik, musikkens indvirkning på børns motoriske og kognitive indlæringsevne samt musikkens betydning for børns sociale og emotionelle udvikling. Dette beskrives som sammenhængende områder i et helhedsperspektiv i trekanten: børn, musik og sprog. Det er afgjort vigtige studier, der refereres vigtige at have med når der skal ageres, både Dansk Musikterapi 2004, 1(2) 47

13 BOGANMELDELSE { MUSIK OCH SPRAK ved i forhold til målgruppe og ved argumentation over for politikere. Mod en sprogudviklende musikpædagogik, hedder fjerde kapitel, i hvilket Ulf Jederlund vægter udgangspunktet i praksis frem for en opremsning af bestemte metoder, sange, lege og spil. Pædagogiske principper for en sprogstimulerende musikvirksomhed bør tage afsæt i væremåden over for børn, musik og sprog handle om de praktiske konklusioner og pædagogiske konsekvenser, der drages på baggrund af denne bogs hovedindhold som er den vigtige viden og teorier inden for emnet musik og sprog. Enkle praktiske idéer til sprogstimulerende aktiviteter med improvisatoriske udfordringer/spilleregler gives inden for lyd og sproglyde, rytme, sang og bevægelse. Børnenes egen musikalske kreativitet samt procesperspektivet er vigtige altid at have fokus på. Kapitlet afsluttes med påmindelse om at have gode materialer (sangbøger, indspillet musik) samt gode instrumenter i musikpraksis. Bagerst i bogen følger et resumé samt en grundig litteraturliste. Bogen udgør et vidtstrakt teoretisk baggrundsmateriale om emnet, som er godt og levende beskrevet. Den er forståeligt formuleret og kan anvendes af en bred faglig skare, både inden for terapeuters og pædagogers faggrupper. Den danske oversættelse er god. Den fremstår større og mere som en lærebog, end den svenske originaludgave. Personligt arbejder jeg ikke med børn, men med voksne med forskellige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. På trods af det giver bogen imidlertid masser af inspiration, viden og perspektiver inden for emnet musik og sprogudvikling, som jeg umiddelbart kan inddrage i mit arbejde. 48 Dansk Musikterapi 2004, 1(2)

Forskningsnyt. 40 Dansk Musikterapi 2004, 1(2) Lars Ole Bonde, Lektor og GIM-musikterapeut, studieleder på musikterapistudiet,

Forskningsnyt. 40 Dansk Musikterapi 2004, 1(2) Lars Ole Bonde, Lektor og GIM-musikterapeut, studieleder på musikterapistudiet, Lars Ole Bonde, Lektor og GIM-musikterapeut, studieleder på musikterapistudiet, Aalborg Universitet Jeg har sagt ja til at redigere denne faste spalte i tidsskriftet ud fra den betragtning, at universitetet

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm

Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Litteraturliste Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Brooks., T. LEDA VMV-Final. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/vmv-final.pdf

Læs mere

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26] Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem

Læs mere

Symposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens

Symposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

samt musikterapiuddannelsens 30-års jubilæum

samt musikterapiuddannelsens 30-års jubilæum Musikterapiuddannelsens 30-års jubilæum Astrid Faaborg Jacobsen, cand. mag. i musikterapi. Ansat i Vejle Kommune. Kontakt: astja@vejle.dk og Trine Hestbæk, cand. mag. i musikterapi. Ansat i Kolding kommune.

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,

Læs mere

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner... Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede

Læs mere

NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion

NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion 18. januar 2017 Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion Erik Christensen Aalborg Universitet https://aalborg.academia.edu/erikchristensen

Læs mere

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere Center for Mental Sundhed Kulturvitaminer - til borgere med stress, angst eller depression Information om kurset til rådgivere Information om kurset til rådgivere Sundheds- og Kulturforvaltningen er i

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser

Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Ingrid Irgens-Møller, cand.mag. i musikterapi og musikvidenskab. Ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland. ingirg@ps.rm.dk På

Læs mere

Amatørmusikere er gladest

Amatørmusikere er gladest Musik og forskning Musik i hverdagen giver bedre helbred Du får det bedre af at spille musik. Specielt hvis det er på et amatørniveau, hvor præstationsræs, stress og fysiske belastninger ikke hiver glæden

Læs mere

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s.

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s. Niels Hannibal Lektor Musikterapi Center for dokumentation og forskning i musikterapi Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet Postaddresse: Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Danmark Postaddresse:

Læs mere

Forskning og dokumentation januar 2011 - august 2011

Forskning og dokumentation januar 2011 - august 2011 januar 2011 - august 2011 Hanne Mette Ridder lektor, ph.d., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Kontakt: hanne@hum.aau.dk Specialeafhandlinger i musikterapi Siden sidste opdatering har 9 studerende

Læs mere

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale

Læs mere

Musik ørnehaven. En temabørnehave i Kolding Kommune

Musik ørnehaven. En temabørnehave i Kolding Kommune Musik ørnehaven En temabørnehave i Kolding Kommune Hvem er vi? Musikbørnehaven er et kommunalt dagpasningstilbud til børn i alderen 3-6 år, hvor det gennemgående tema i vores hverdag er musik. Tre faste

Læs mere

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem

Læs mere

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

!! !! PRESSEMEDDELELSE JANUAR 2015. Blæsere puster liv ind i den understøttende undervisning Hvordan favner man nye begreber som Åben Skole og Understøttende Undervisning, som den nye Folkeskolereform

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Motivation, innovation, Lean og læring 4.-6. februar 2016 i Nyborg DSB kursuscenter Fyrvej 1 5800 Nyborg Torsdag den 4. Februar 09.00: Registrering, kaffe/the

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.

Alder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende. Alder Under år % - år % 9 år og derover Semester % 7% 7% 8% % 9 7 % 9 7% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 9 Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt udfordrende

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme

Læs mere

Musen Logbog Forår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven

Musen Logbog Forår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Musen Logbog Forår 2018 Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Institution. Platanhaven, Musen Dato: 26.01.18 Underviser: Bente Antal medvirkende voksne: 5 voksne. Antal medvirkende børn:

Læs mere

DET MUSISKE HUS DET MUSISKE HUS. Vælg et hold der passer dig... 2 Det Musiske Hus

DET MUSISKE HUS DET MUSISKE HUS. Vælg et hold der passer dig... 2 Det Musiske Hus Et Et liv frirum med musik... med musik Det Musiske hus Vi vil her på FPR, gerne give vores elever muligheden for at musikken kan komme til at spille endnu mere for dem, og samtidig udnytte at vi har et

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor

Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af faget Håndværk 3.-5. kl. 2014-15 De fysiske forhold. Undervisningen i 3.-5. klasse dækker fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Vi er de

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov Code System [283] Musikterapien generelt [0] Musikterapeutiske rammer [0] Interventioner [0] Åndedrætsøvelser C [1] Verbale interventioner ABC [10] Fællesimprovisation BC [6] Nye sammenspilserfaringer

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

CV for Ann-Maria Holde Nielsen

CV for Ann-Maria Holde Nielsen CV for Ann-Maria Holde Nielsen 2014 Cand.mag.musikterapeut Gyvelvej 25, 2.MF, 4000 Roskilde Mobil: 28766168 Mail: musikterapeut.ahn@gmail.com Webside: www.musikterapeutiskbehandling.dk Fødselsdato: 04-05-1986

Læs mere

MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F

MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 19 Modulet

Læs mere

Malebøger til børn og voksne

Malebøger til børn og voksne Malebøger til børn og voksne Et pædagogisk- og billedkunstfagligt materiale. Mit materiale er i stadig udvikling, da jeg er sammen med børn hver dag. Jeg udvikler konstant nye fortællinger igennem mine

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold

Læs mere

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Musikterapi, demens og agiteret adfrd

Musikterapi, demens og agiteret adfrd Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet

Læs mere

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020 Skovens Børn Undervisningsprogram 2019/2020 Velkommen til Skovens Børn Skovens Børn tilbyder sine medlemmer fritidsundervisning i musik, sang og dans etc. Aktivitetstilbuddene varierer fra år til år, afhængigt

Læs mere

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Evaluering af emneuge med fokus på sprog: Københavns kommune har fokus på sprog i pejlemærkerne i år 2014, hvorfor vi i basisgruppen

Læs mere