Bedre pleje af den lysåbne natur
|
|
- Augusta Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Bedre pleje af den lysåbne natur Barrierer og løsninger Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN), november 2009 Af Thyge Nygaard, Cand. Agro, landbrugsmedarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening
2 2 Indhold Baggrund... 3 Plejebehov... 3 Barrierer... 3 Praktiske barrierer... 3 Økonomiske barrierer... 4 Strukturelle barrierer... 4 Bureaukratiske barrierer... 5 Psykologiske barrierer... 6 Løsninger... 7 Rapporten er udarbejdet med støtte fra Indenrigsminisreriets Landdistriktspulje og LAG Thy-Mors, som en del af Biologisk Forening for Nordvestjyllands projekt BFN NaturNet et redskab i landdistriktsudvikling. Kopier kan bestilles fra Hamish Stewart. Tlf eller hamish@mail.dk
3 3 Baggrund: Arealet i Danmark med lysåben natur, der er udpeget efter naturbeskyttelseslovens 3, udgør ca ha. Det omfatter naturtyperne ferske enge, strandenge, moser, søer, overdrev og hede. Fra en gang at have dækket store dele af Danmark, er disse arealer i de sidste 200 år svundet kraftigt ind og udgår således ca. 8 % af landets areal. Den lysåbne natur rummer meget store biologiske værdier, men er afhængig af en fortsat, ekstensiv udnyttelse i form af afgræsning eller høslæt. Og fra at især engene engang var en gårds vigtigste arealer, er de igennem de sidste 50 år blevet mere og mere marginale i forhold til bedriftens økonomi og driftsophør og tilgroning har ramt en meget stor del af den lysåbne natur. Med tilgroning forsvinder den biologiske mangfoldighed og manglende pleje er en af hovedårsagerne til at den danske biodiversitet er i fortsat tilbagegang. Således vurderer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at 76 % af de danske enge og moser er i moderat eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. Plejebehov: By- og Landskabsstyrelsen skønner, at ca ha lysåben natur i dag har et plejebehov, i form af ekstensiv afgræsning eller høslæt. Under halvdelen af dette areal bliver i dag afgræsset. Således var der i ha, der modtog Miljøtilskud, hvor der var krav om afgræsning eller høslæt. Dette er ikke det samme som at ha naturareal har været afgræsset, da en del af arealerne har været omdriftsarealer, som i dag er taget i dyrkning igen. Af de ha, er ca beliggende uden for Natura og det har i de seneste år ikke været muligt at søge Miljøtilskud til disse arealer. I aftalen om Grøn Vækst er der dog afsat midler til Miljøtilskud til ca ha naturareal uden for Natura Inden for Natura-2000 er der ca ha lysåben natur med plejebehov. Med en stor andel offentligt ejede arealer og gunstigere tilskudsordninger, er disse arealer i relativt god pleje. Hvis tilbagegangen i biologisk mangfoldighed i Danmark skal vendes, er det nødvendigt at en langt større del af den lysåbne natur igen kommer i pleje/drift med først og fremmest afgræsning. I det følgende belyses de forskellige barrierer, som vanskeliggør den proces, og der angives forslag til løsninger, som kan overvinde barriererne og dermed sikre vores lysåbne natur til de kommende generationer. Barrierer: Det er en lang række forskelligartede forhold, som bevirker at det i dag er vanskeligt at få plejet den lysåbne natur. For bedre at skabe overblik, kan disse barrierer inddeles i følgende kategorier: Praktiske, økonomiske, strukturelle, bureaukratiske og psykologiske barrierer. I det følgende gennemgås de forskellige barrierer og hvordan de påvirker hinanden. Praktiske barrierer Afgræsning af naturarealer byder på en lang række praktiske problemer, som man ikke har ved en tilsvarende græsmarksdrift. Der er et stort behov for videndeling mellem de landmænd, der i dag praktiserer naturpleje og der er behov for mere forskning i naturnære driftssystemer. Af almindelige praktiske problemer kan nævnes: o Indretning af fold og foldskifte. o Indretning af vandforsyning
4 4 o Tilrettelæggelse og udførelse af tilsyn o Indfangning ved vaccinationer, medicinering m.m. o Håndtering af ungdyr, foldtyre o. lign. o Forholdsregler ved offentlighedens adgang o Øremærkning af kalve Økonomiske barrierer: Der er dårlig driftsøkonomi ved naturpleje pga. dyrenes lave tilvækst og høje omkostninger Høje omkostninger skyldes: o Tilsyn. I forhold til normal græsmarksdrift, er der ofte meget stort tidsforbrug ved tilsyn af dyr, der afgræsser naturarealer. Dels ligger arealerne sjældent i tilknytning til bopælen og for mange naturarealer betyder størrelse, bevoksning og kuperet terræn, at tilsynet tager lang tid og dermed højere omkostninger. o Transport til og fra græsningsarealerne. Vognmandsudgift er ofte en anseelig udgiftspost ved afgræsning af naturarealer, da arealerne sjældent ligger i tilknytning til husdyrejerens bedrift. o Etablering og vedligeholdelse af hegn. Naturarealer er ofte meget dyre at hegne op grund af topografi, bevoksning, vand o. lign. Endvidere er der normalt store udgifter til vedligeholdelse som slåning under tråd, lige som højvande på især eng- og strandengsarealer kan betyde store ekstraudgifter til hegnsrenovering. o Etablering og vedligeholdelse af vanding. Mange naturarealer ligger fjernt fra ledningsvand, hvorfor der skal trækkes ledninger, graves brønde eller etableres pumpeanlæg. Alt dette betyder ekstraomkostninger o Vedligeholdelse af plantedække f.eks. fjernelse af buske og siv. Selv om græsning er den mest naturnære driftsform, skal der på de fleste arealer fældes buske og træer fra tid til anden. Er der tale om nyligt ekstensiverede omdriftsarealer, vil der ofte også opstå problemer med uønskede arter som lysesiv, hvilket kræver en ekstraordinær indsats i form af hyppig slåning, før arealerne kommer i mere stabil vegetationsstand. o Udgifter til behandling mod orm og andre parasitter. På naturarealer er der ofte en større parasitbelastning end ved græsmarksdrift. Dette kan være stik af plantageflue, orm, flåter eller leverikter. Derfor er der ofte ganske høje omkostninger til medicinsk behandling af naturplejedyr. o Uforudsete hændelser, f.eks. flytning ved højvande, tørke o. lign. Skal dyrene flyttes før tid, vil det normalt kræve ekstra omkostninger til indfangning og vognmand, lige som der skal indkøbes ekstra foder, hvis dyrene ikke kan komme tilbage på arealer samme sæson. Strukturelle barrierer: Forældet ejerstruktur. En af de største barrierer for en bedre og mere udbredt pleje af naturarealerne, er ejerstrukturen. En stor del af vore naturarealer, f.eks. alle ferske enge og størstedelen af strandengene, har en ejerstruktur, der er op mod 200 år gammel. Dengang, da landsbyjorderne blev udskiftet, skulle alle gårde i landsbyen have ligelig adgang til græsnings- og høslætsressourcen på engene. De blev derfor nøje opmålt og udmatrikuleret, oftest i lange smalle lodder. Dengang gav det god mening, men i dag giver det store praktiske problemer. Skal arealerne
5 5 hegnes enkeltvis vil det f.eks. betyde stærkt forøgede udgifter til hegning og hegnsvedligeholdelse. Endvidere ses det ofte, at arealerne ejes i dag af ikkejordbrugere. På Rønnerne på Læsø er der således ejere bosiddende både i Jylland, København, Frankrig og USA. Dette medfører, at arealerne bruges til andre formål som jagt, hvis de da ikke blot får lov til at ligge hen og gro til i rørskov og krat. Problemerne med den forældede ejerstruktur forstærkes af landbrugets specialisering. I dag er det de færreste landbrug, som har kvæg, og afgræsning af naturarealer ligger derfor langt fra altid lige for. Dette viser sig i at der er en meget ringe sammenhæng mellem ejerskab og drift af naturarealer. To undersøgelser fra viste samstemmende, at det kun var på % af naturarealerne, at ejeren selv stod for driften med græssende husdyr. Da tilskuddene til naturpleje i dag gives til arealerne og ikke kvæget, betyder det en stor udfordring, især når der skal tages nye arealer i drift. Strukturudviklingen. Siden 1960 er der sket en voldsom strukturudvikling i landbruget. Fra ca landbrug omkring 1960, er der i dag kun ca landbrug og af disse kan kun ca betegnes som fuldtidslandbrug. Samtidig er der sket en koncentration af husdyrene på få, men meget store bedrifter og især kvægproduktionen er blevet koncentreret i det vestlige Jylland. Da mange naturarealer tidligere blev afgræsset af ungdyr fra malkekvæg, har dette givet store problemer med at finde græsningsdyr, især i Østdanmark. I de meget store og effektive besætninger er der også en uvilje imod at sende ungdyr på græs på naturarealer, da det kan være svært at passe ind i den moderne bedrift. Risikoen for skader på dyrene, f.eks. golde patter efter fluestik eller parasitinfektioner, er ganske enkelt for stor i forhold til værdien af højproduktive avlsdyr. Den fremherskende malkekvægrace, Holsten-Frisian, er i dag også så højt forædlet, at dyrene slet ikke er egnede til afgræsning af naturarealer, da dyrene mere eller mindre har mistet evnen til den rette græsningsadfærd og dårligt kan fordøje den næringsfattige vegetation, der findes på mange tørre naturarealer. Naturens fragmentering generelt. Især overdrevene er alt for små til at der kan iværksættes en fornuftig pleje med græssende dyr. 85 % af 3 arealerne er under 5 ha og når arealerne er så små, bliver omkostninger til hegning, tilsyn, vand og strøm uforholdsmæssigt store. Bureaukratiske barrierer. At drive landbrug i dag er ikke kun en faglig, men også bureaukratisk udfordring. Dette gælder også når man arbejder med naturpleje, hvor bureaukratiet ofte er en større barriere end de praktiske problemer og naturpleje ofte også forekommer vanskeligere end for almindelig landbrugsdrift. Problemer omfatter: Enkeltbetaling og regler for plantedække. Reglerne for plantedække på arealer, der skal modtage enkeltbetaling er i dag så strikse, at det er de færreste naturarealer, der reelt kan opfylde dem. Dette betyder at der ikke modtages enkeltbetaling på naturarealerne, pt. svarende til ca kr. pr. ha. Dette er en alvorlig barriere for at få nye arealer i pleje og er desuden en meget alvorlig trussel mod en fortsat pleje af arealer, der i dag er i god pleje. Mistes Enkeltbetalingen, vil det ødelægge økonomien i plejen af de fleste naturarealer. Stort set udifferentieret miljøstøtte. I dag gives støtten til pleje af naturarealer gennem miljøstøtte (Pleje af græs- og naturarealer) alene på basis af areal. Dette betyder at meget store arealer får en støtte, der reelt sikrer god pleje, mens små arealer får alt for lidt, hvorfor pleje af disse ikke er økonomisk interessant.
6 6 Almindelige naturarealer kan pt. få en årlig støtte på kr. pr. ha ved afgræsning, og 850 kr., hvis der sker høslæt. På reelle naturarealer er der ingen logisk grund til denne differentiering, der tilsyneladende er udregnet på bagrund af værdien af høslæt på mere reelle arealer. I praksis bliver resultatet en mindre optimal pleje, da høslæt ofte fravælges, selv om det mange steder vil betyde en langt bedre vegetationspleje. Et meget lille antal såkaldte naturperler kan modtage kr. pr. ha årligt. Antallet af disse er dog alt for lille til at det har en reel betydning, ligesom udpegningsgrundlaget for den er noget uklart. Vanskeligt at opgøre det korrekte areal ved ansøgning om støtte. Da arealer som der søges støtte til, både i form af enkeltbetaling og miljøstøtte, skal opgøres nøjagtigt, og med indviklede regler for fradrag af træer, buske m.m., kan usikkerheden ofte få ansøgere til helt at opgive at søge støtte til pleje af naturarealer, hvorfor plejen vil ophøre eller ikke blive igangsat. Veterinære regler ved fællesgræsning, f.eks. salmonella. Hvis der på større naturarealer skal ske samgræsning af dyr fra flere besætninger, kan der ikke blandes dyr fra besætninger med forskellig sygdomsstatus. Reelt er dette med til at begrænse det i forvejen alt for lille udbud af dyr til naturpleje. Skatteforholdene for driftsfællesskaber er i høj grad uafklarede. På mange naturområder vil driftsfællesskaber være den bedste måde at sikre afgræsningen på. Her er dog en alvorlig barriere i form af skattereglerne. Det er usikkert, om græsningsselskaber skal beskattes som foreninger, som I/S, andelsselskaber eller andet. Der er også behov for en afklaring i forhold til fritagelse for moms. Da hovedparten af økonomien ved naturdrift består af tilskud, hvor der ikke tillægges moms, vil der kun være momsudgifter. Det kan betyde at Skat fratager virksomheden retten til at fradrage moms, hvilket vil ødelægge økonomien i naturplejen. Naturpleje er ikke driftsgren. I dag betragter Skat ikke det at pleje natur, som en driftsgren i sig selv. Dette betyder, at tilskud til naturprojekter for landmanden beskattes som personlig indkomst, samtidig med at landmanden ikke kan fradrage omkostninger i forbindelse med et naturplejeprojekt. I praksis har det fået en række landmænd til at returnere tilsagn om tilskud til naturprojekter, da projekterne ellers ville have blevet rigtig dyre for landmanden. Psykologiske barrierer Rigtige landmænd plejer ikke natur. Selv om mange landmænd gerne vil pleje natur, og allerede gør det, så er der fortsat en vis skepsis blandt mange landmænd for at beskæftige sig med naturpleje. Dette bunder både i tradition, mangelfuld uddannelse og efteruddannelse, og mangel på konsulenter, som kan rådgive landmændene på dette område. Og selve den hellige pligt til at dyrke enhver tomme af Danmarks muld, er stadig dybt rodfæstet i mange landmænd, også hinsides enhver økonomisk baseret fornuft. Jagtinteresser står i praksis ofte i vejen for at der kan igangsættes afgræsning af et naturareal. Dette bunder generelt i uvidenhed, da nyere undersøgelser dokumenterer, at græsning generelt forbedrer fødemulighederne for hjortevildt og at elektriske hegn ikke er en hindring for hjortes adgang til arealer. En anden grund til at afvise naturpleje i forhold til jagt kan være, at jagtleje kan være mere værd end et marginalt overskud ved at drive et areal med Miljøtilskud og udgifter til afgræsning.
7 7 Ejendomsretten er for mange lodsejere ukrænkelig, helt bogstaveligt. Især hvor lodsejeren ikke er jordbruger, kan der være en stærk uvilje mod at give andre brugsretten til jorden, uanset om den i øvrigt anvendes til noget som helst. Sammen med den matrikelstruktur der findes i mange naturarealer, medfører det risiko for en unødig fragmentering, som dermed kan umuliggøre en økonomisk rentabel drift. Løsninger: Afskaf Enkeltbetalingen for arealer, der modtager Miljøtilskud. De komplicerede regler for plantedække på arealer, der modtager Enkeltbetaling, kan ikke forenes med naturpleje. Dette kan løses ved at indrette miljøstøtteordningerne, således at naturarealer ikke modtager Enkeltbetaling, men i stedet en tilsvarende forhøjelse af Miljøstøtten. Dette vil fjerne den meget betydelige barriere for naturpleje, som plantedækkereglerne udgør, og samtidig kan undgås uhensigtsmæssig fjernelse af buske, træer og anden uønsket vegetation på naturarealer. Mere differentieret Miljøstøtte. Der er behov for en langt mere differentieret støtte til drift af naturarealer. De nuværende simple satser rammer alt for ofte ved siden af og er en direkte hindring for høslæt i kombination med afgræsning. Det er dog også vigtigt, at differentierede støttesatser ikke medfører uforholdsmæssigt meget bureaukrati. En løsning kunne være et grundtilskud uanset arealstørrelse og efterfølgende en lidt lavere arealsats. Dette kunne kombineres med muligheden for engangstilskud til hegning m.m. Alternativt kan den i dag alt for lille årlige pulje på 11 mio. kr. til Landdistrikternes Natur- og Miljøprojekter forhøjes betragteligt, hvilket dog forudsætter en løsning på skattespørgsmålet for disse tilskudsmidler. Gør det lettere at etablere og drive driftsfællesskaber til naturpleje. Dette kan gøres ved at forhøje puljen til Natur- og Miljøprojekter, specifikt græsningsselskaber, eller der kan etableres en offentligt finansieret konsulentordning, som kan hjælpe driftsfællesskaber i opstartsfasen. Dette er ofte den største barrierer for at komme i gang og de steder, hvor det er lykkedes, er det netop sket ved at Skov- og Naturstyrelsen har brugt tid eller/eller penge på projektet. Det er således tilfældet ved Bøvling Klitenge og på Græsningslauget Nyord Strandenge. Sørg for afklaring af de skattemæssige forhold for driftsfællesskaber og Natur- og Miljøprojekter. Hvis naturplejen for alvor skal lykkedes, og ikke kun være for skattefri fonde, stat og kommuner, er det nødvendigt at naturpleje anerkendes som produktion af et offentligt gode. Tilskud til naturplejeprojekter skal kunne indgå som fradragsberettigede driftsmidler og der skal være fuldt fradrag for omkostninger. Græsningsselskaber skal beskattes som I/S, hvilket vil sige at beskatningen sker hos interessenterne. Skab mulighed for reel plejepligt af naturarealer. En løsning kunne være at give kommunerne mulighed for at lave obligatoriske plejeplaner på naturarealer uden for Natura Dette kan gøres med en meget enkel ændring af naturbeskyttelsesloven, således at plejemyndigheden kan påbyde en bestemt drift eller overtage driftsansvaret fra lodsejeren. Med f.eks. et græsningsselskab i ryggen til at stå for driften, kan dette skabe langt større sammenhæng i naturplejen og dermed give både driftsmæssige og naturmæssige forbedringer på arealerne. Den plejepligt af naturarealer der i dag er gennem Lov om drift af landbrugsjorder, er ikke brugbar som naturplejeredskab, og vil mange steder gøre mere skade end
8 8 gavn. Bestemmelsen bør derfor ophæves for arealer omfattet af Naturbeskyttelsesloven og erstattes af ovenstående plejepligt gennem kommunale naturplejeplaner. Mere forskning og formidling. Stort set al den forskning, der er blevet udført omkring naturpleje med græssende husdyr, er udført af Rita Buttenschøn ved Skov og Landskab. Denne forskning har haft stor betydning for naturplejen i dag, men der er fortsat et stort behov for yderligere forskning og formidling af forskningsresultaterne til de landmænd, som skal forestå den praktiske naturpleje. En mulighed kunne være en egentlig efteruddannelse af landmænd som naturplejere, ligesom emnet bør være obligatorisk på den almindelige landmandsuddannelse. En løsning kan også være tilskud til ERFA-grupper for landmænd, som udfører naturpleje Send flere penge. Det er nødvendigt at erkende, at naturpleje koster penge. Der er, selv med Grøn Vækst forligets ekstra pulje på 50 mio. kr. årligt til pleje af 3 arealer uden for Natura-2000, behov for mindst dobbelt så meget, hvis driften af ha lysåben natur skal sikres. Og så må man endda forvente, at arealet og dermed behovet stiger efterhånden som gennemførslen af vandplanerne kræver en langt række lavbundsarealer taget ud af omdrift og konverteret til naturnær drift. Hvis regeringen var villig til at bruge muligheden for at flytte 10 % af midlerne fra den direkte landbrugsstøtte (Enkeltbetaling) til landdistriktsstøtten (Miljøstøtteordninger m.m.) ville dette betyde en markant forbedring af naturplejen. Skab bedre økonomi i naturplejen med naturkødsmærkning. I dag er det stort set ikke muligt for forbrugeren at efterspørge kød fra naturarealer. Der ligger et stort potentiale i at synliggøre naturpleje i form af en naturkøds-mærkningsordning, som kan give landmanden en højere afregningspris gennem forbrugere, som er villige til at betale for kød med denne kvalitet. Erfaringer fra Nordjyllands Amt med mærkningsordningen Nordjysk Naturkød har været gode, men grundet amtets nedlæggelse i 2006, nåede projektet ikke en volumen, der gjorde det økonomisk bæredygtigt på kort sigt. Ordningen eksisterer dog fortsat og ejes i dag af Hadsund kreaturslagteri, der har som mål at den skal omfatte 1000 årlige slagtninger. Brug alle virkemidler. Problemet med manglende pleje af vores lysåbne natur er så kompleks, at det ikke kan løses ved ensidigt at fokusere på et enkelt eller få af de mulige virkemidler. Penge alene gør det ikke så længe de andre barrierer ikke bliver nedbrugt samtidig. Der er derfor behov for at bruge alle til rådighed værende virkemidler.
Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder. Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder
Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder Indhold i indlæg Baggrund omkring projekterne Strukturelle udfordringer Organisatoriske udfordringer
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereDe nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereOplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Læs mereNaturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg
Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereAfgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Læs merePlantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereMuligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereRingkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning
Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Naturens Rige rummer en række særlige naturarealer, og kommunen ønsker at give en
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereHvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?
Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og
Læs mereLIFE IP Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Landmanden som naturforvalter Integrerede LIFE-projekter Store samarbejdsprojekter på tværs af geografi og finansiering. Synergi mellem Natura 2000 planer, vandplaner, klimastrategi og udvikling
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereFor at opnå en økonomisk rentabel naturpleje, er det flere områder, der er afgørende. Vi anbefaler at have fokus på følgende punkter:
Faktaark Hvordan får du økonomi i naturpleje Det er muligt at få god økonomi ved pleje af værdifulde naturarealer i Danmark, men det kræver fokus på management, store arealer og få dyr pr. ha. Det viser
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereKogræsserforeninger FREMTIDENS
AF METTE JØRGENSEN, MICHAEL KROGH, THYGE NYGAARD, STEFAN SKOV OG GITTE WOLF Kogræsserforeninger FREMTIDENS 14 SKOV & LAND JUNI 2006 NR. 6 Fænomenet kogræsserforeninger har været i hastig vækst i de senere
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereNaturpleje. som driftsgren. vfl.dk
Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mereJ.nr. Ref. KPO Den 20. januar 2015. Vedr. tilbud på forpagtninger i Gravlevdalen.
Budgivere Gravlevdalen Himmerland J.nr. Ref. KPO Den 20. januar 2015 Vedr. tilbud på forpagtninger i Gravlevdalen. Hermed fremsendes udbudsmateriale vedr. arealer i Gravlevdalen. Udbudet er annonceret
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereStøtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg
Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg Et tilbageblik på miljøordninger 1994 MVJ ordninger (5, 10, 20 år) SFL-områder, Amter
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereVelkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet
Velkommen Rita Merete Buttenschøn, n, Københavns K Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, 17. januar, 2012 Naturen i landskabet Indledning lidt om beskyttet natur som produkt
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereStår du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)
Februar 2018 Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000) Minivådområder Oplandskonsulent Rune Hjortbak Minivådområder: Hvem, hvad og hvor? Hvad er et minivådområde?
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Integrerede LIFE-projekter hvad er det? Store samarbejdsprojekter Aktivere andre EU-kasser og nationale midler Involvere og aktivere interessenter Kapacitetsopbygning
Læs mereNatura 2000 og 3 beskyttet natur
Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereMålretning af Natura indsatsen
Målretning af Natura 2000- indsatsen Natura 2000 debatmøde 12. november 2014 Chefkonsulent Karen Post, Landbrug & Fødevarer & Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug Hvorfor er der
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereLanddistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land
Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land DCE/DJF-konference Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land - 30. november 2016 Chefkonsulent Kim Holm Boesen Miljø &
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Baggrund: Landbrugsarealet i DK udgør 61 % (EU gennemsnit 43 %) Pløjes DK 56 % (EU 25%) Markerne bliver stadig større og mere intensivt dyrkede (1995-2015
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereLIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006
LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i
Læs mereGræsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening
Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 241 Rødme Svinehaver Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereOdder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30
Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus
Læs mereHammer Bakker, østlig del
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H218 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218, Habitatområde
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Læs mereAlternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330
Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift
Læs mereForslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Alslev Ådal Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Alslev Ådal Natura 2000-område
Læs mereNaturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereNatura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:
Læs mereArealer til bortforpagtning:
Arealer til bortforpagtning: Delområde Areal Driftsform Markbloknr. Brutto areal (ha) Store Vildmose Ørnefenne 57 Afgræsning /Slæt Økologisk status 547343-86 9,36 Ja 1/1-2019 31/12 Store Vildmose Damfenne
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Torrig Vig 1/7 Baggrund for projektet Engarealerne ved Torrig Vig også kaldet Koeng og Vigeng, er beliggende på Nordlolland lige vest for Kragenæs og Torrig Skov.
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNatura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214
Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Tolne Bakker Udgiver: Hjørring Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereHegn og Rydning 2019 tilskud til forberedelse af afgræsning i Natura Christina Kærsgaard, Natur- og projektkonsulent, 21.
Hegn og Rydning 2019 tilskud til forberedelse af afgræsning i Natura 2000 Christina Kærsgaard, Natur- og projektkonsulent, 21. marts 2019 Tilskud til forberedelse af afgræsning Formål og status for ordning
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereProjektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.
Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereSpørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura
Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereSlutrapport for projektet
Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted
Læs mereOffentligt møde LIFE Helnæs
Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereForside, hvor du selv indsætter foto
Viden til virkning - Målrettet naturpleje Forside, hvor du selv indsætter foto Heidi Buur Holbeck, SEGES Foto: Anne Eskildsen Projektets formål At give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur,
Læs mereAfrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig
Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland
Læs mereNatura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 - Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30
Læs mere