KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE?

Transkript

1 KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE? Internettet som værktøj til oversættelse af købskontrakter fra dansk til engelsk Cand.ling.merc. speciale Udarbejdet af Stine Eskerod Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Vejleder: Sandro Nielsen Februar 2007 Handelshøjskolen Århus

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Baggrund Problemformulering Opbygning Afgrænsning Kilder JURIDISK SPROG OG OVERSÆTTELSE Typiske træk for juridisk fagsprog Den danske kontrakt Syntaktiske træk Leksikalske træk Semantiske træk Den engelske kontrakt Syntaktiske træk Leksikalske træk Semantiske træk TEORI OG METODE Oversættelsesteori Skoposteorien Valg af oversættelsesstrategi TRADITIONELLE HJÆLPEMIDLER Leksikografiske ressourcer Generelt om leksikografiske ressourcer Juridiske ordbøger Ikke-leksikografiske ressourcer Paralleltekster INTERNETTET OG JURIDISK OVERSÆTTELSE Kort præsentation af internettet Typologisering af hjemmesider Internetsøgninger Generelt om internetsøgning Søgemaskiner Google Emnekataloger Yahoo Metasøgeværktøjer Webcrawler Leksikografiske ressourcer online Almene ordbøger Dictionary.com Eurodicautom Logos Onelook Sammenfatning

3 6.4.2 Juridiske ordbøger Familieadvokaten CISG-ordbogen Sammenfatning Ikke-leksikografiske ressourcer Paralleltekster Sammenfatning Kvalitetskriterier på internettet Hvad er kvalitet? Hvordan bedømmer man kvaliteten af informationerne? OVERSÆTTELSE AF EKSEMPELTEKST Valg af eksempeltekst Problemidentificering Søgestrategier Oversættelse af eksempelteksten KONKLUSION Informationssøgningen Kvalitetskriterier Kan man surfe sig til en bedre juridisk oversættelse? BIBLIOGRAFI BILAG Bilag 1: Købekontrakt Bilag 2: Software Distribution Agreement Bilag 3: Contract for Imported Feeding Meat Meal Bilag 4: B2B Goods Contract Bilag 5: Oversættelse af købskontrakt Bilag 6: Linkssamling Antal tegn:

4 2 INDLEDNING 2.1 Baggrund Oversættelses af juridiske tekster kan være et vanskeligt arbejde. Som med de fleste andre former for oversættelse er det vigtig, at oversætteren har et godt kendskab til både kildesprog og kildekultur samt målsprog og målsprogskultur. Inden for juridisk oversættelse er det vigtigt, at oversættelserne er korrekte, da det ellers kan få alvorlige konsekvenser. Derfor vil jeg undersøge om internettet kan bruges som værktøj i forbindelse med oversættelse af juridiske tekster. Målet med dette speciale er, at det skal kunne fungere som en vejledning for cand.ling.merc. studerende og oversættere i brugen af internettet til oversættelse af juridiske tekster nærmere bestemt kontrakter. Jeg vil undersøge, hvordan man bruger internettet mest optimalt. Jeg vil endvidere undersøge og diskutere, hvordan man kan vurdere de informationer, man finder på internettet. Jeg vil ligeledes komme med forslag til hvilken form for kildekritik, der kan være behjælpelig i vurderingen af pålideligheden og kvaliteten af de informationer, der findes på internettet. 2.2 Problemformulering Kan man surfe sig til en bedre juridisk oversættelse? Hvordan finder man frem til de relevante informationer? Hvordan vurderer man kvaliteten af de informationer? 2.3 Opbygning Jeg vil undersøge problemet ved i kapitel 3 indledningsvis at se på, hvad det er, der gør juridisk oversættelse til en svær disciplin. Dette vil jeg gøre ved, at undersøge de typiske træk, der kendetegner dette fagområde Herefter vil jeg i kapitel 4 om teori og metode inddrage oversættelsesteorien. Jeg vil eksemplificere brugen af internettet som værktøj til juridisk oversættelse ved at oversætte en købskontrakt fra dansk til engelsk. Denne tekst analyseres ved brug af Skoposteorien. 4

5 En analyse af købskontrakten vil klarlægge de problemer, der kan opstå i forbindelse med oversættelsen af en sådan købskontrakt, og man bliver derved opmærksom på de overvejelser, man skal gøre sig i oversættelsen af sådan en tekst. Dette leder frem til et valg af oversættelsesstrategi, som dernæst danner udgangspunkt for oversættelsen af købskontrakten. Dernæst vil jeg i kapitel 5 se på fordele og ulemper ved de almindelige leksikografiske og ikke leksikografiske ressourcer inden for den juridiske genre, så disse kan fungere som sammenligningsgrundlag for kvaliteten og anvendeligheden af såvel internetordbøger samt andre ikke-leksikalske ressourcer på internettet. I kapitel 6 vil jeg starte ud med en kort præsentation af internettet. Herefter følger en undersøgelse af internetordbøger samt ikke-leksikografiske ressourcer på internettet. Dette vil også inkludere en undersøgelse af søgemetoder på internettet samt et afsnit omhandlende metoder til at bedømme kvaliteten af de informationer, man finder frem til på internettet. Jeg vil gå i dybden med beskrivelsen af, hvordan søgemaskiner og emnekataloger fungerer, fordi jeg mener en god forståelse af, hvordan man benytter disse mest hensigtsmæssigt, er væsentlig for at kunne finde de informationer, man søger på den mest effektive og tidsbesparende måde. I kapitel 7 vil jeg komme med et konkret eksempel på brugen af internettet som værktøj i forbindelse med juridisk oversættelse i form af en oversættelse af føromtalte købskontrakt. Alt dette munder ud i kapitel 8, hvor jeg giver en samlet vurdering af og konklusion på, hvorvidt internettet kan fungere som værktøj til oversættelse af juridiske tekster. 2.4 Afgrænsning Jeg har valgt at belyse problemstillingen om hvorvidt internettet kan bruges som værktøj til juridisk oversættelse ved at fokusere på oversættelse af en købskontrakt fra dansk til engelsk. At undersøge om internettet kan bruges som værktøj til oversættelse af juridiske tekster generelt ville blive alt for omfangsrigt i forhold til denne opgaves omfang og resultere i et overfladisk skøn af dette spørgsmål. Derfor vil jeg fokusere på en enkelt juridisk genre købskontrakten. I dette speciale vil jeg kun beskæftige mig med britisk-engelsk juridiske termer. Det juridiske sprog er meget kulturbundent, og det vil være for stor en mundfuld også at inkludere amerikanske termer, da dette også ville betyde en inddragelse af amerikansk ret. Jeg vælger altså 5

6 derfor kun at se på juridisk sprog i Danmark og Storbritannien i det omfang, det er relevant for oversættelsen af købskontrakten. I kapitlet om internettet og juridisk oversættelse vil jeg i underafsnittet kort introduktion til internettet kun meget kortfattet fortælle om internettets oprindelse. Jeg vil ikke gå ind i de tekniske detaljer, om hvordan internettet fungerer, da jeg ikke mener, det har relevans i forhold til dette speciale, som primært omhandler søgeteknikker på internettet. Disse søgeteknikker vil man kunne anvende uden nødvendigvis at vide, hvordan internettet rent teknisk er bygget op. Jeg fokuserer altså mere på de informationer, der findes på internettet frem for internettets tekniske historie og opbygning. Jeg har valgt at gå mere i dybden med beskrivelsen af anvendelse af de forskellige søgemaskiner på internettet, fordi det er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan man søger mest optimalt ved hjælp af de enkelte søgemaskiner. På den måde bliver man i stand til at foretage de mest effektive søgninger. Det vil også være for omfangsrigt at skulle vurdere alle leksikografiske ressourcer inden for juridisk sprog, derfor har jeg udvalgt en enkelt ordbog, nemlig Dansk-Engelsk Juridisk ordbog af Helle Pals Frandsen, som jeg kort vil vurdere anvendeligheden af. Da jeg tager det som en selvfølge, at målgruppen for dette speciale har lang erfaring med brugen af ordbøger, vil jeg undlade en beskrivelse af, hvordan man benytter ordbøger. Men kort kan man sige, at det altid er et godt udgangspunkt at læse brugervejledningen i de ordbøger, man benytter. 2.5 Kilder Da dette speciale omhandler brugen af internettet i forbindelse med juridisk oversættelse, vil mange af mine kilder selv sagt være internetkilder. Dog bygger kapitel 3 og 4 primært på fagbøger omhandlende juridisk fagsprog og oversættelsesteori. Jeg har været kritisk i udvælgelsen af kildemateriale, og har så vidt muligt forsøgt at anvende den nyeste litteratur inden for et givent emne, medmindre jeg har vurderet, at materialet ikke nødvendigvis var forældet, selv om det ikke er udgivet inden for de seneste år. Internetkilderne er vedlagt på Cdrom. 6

7 3 JURIDISK SPROG OG OVERSÆTTELSE 3.1 Typiske træk for juridisk fagsprog Fagsprog adskiller sig fra dagligsproget ved, at det er det sprog, folk inden for et bestemt fagområde benytter sig af, når de skal kommunikere om deres fag med andre fagfolk inden for deres fagområde. I forbindelse med fagsprog, kan fagsproget gå på tværs af internationale grænser, idet det i nogle tilfælde vil være lettere for f.eks. en engelsk læge at forstå en dansk læge, når der snakkes fagsprog, end det vil være for den almindelige dansker, at forstå den danske læge, hvis lægen benytter fagsprog. Det fænomen kan være et problem, når det drejer sig om juridisk fagsprog, da juridisk fagsprog i høj grad også henvender sig til den almindelige befolkning, der ikke har nogen forudsætninger for at forstå den juridiske terminologi. Den almindelige dansker kan f.eks. komme i kontakt med det juridiske fagsprog i forbindelse med en skilsmisse eller en faderskabssag. I forbindelse med oversættelse af juridiske dokumenter er det vigtigt at have kendskab til de typiske træk for juridisk fagsprog, idet kendskab til de typiske træk giver mulighed for at producere en oversættelse, der opfylder de kriterier, der er gældende for en juridisk tekst på målsproget. Udover at man som oversætter skal være opmærksom på disse typiske træk, er en grundig analyse af kildeteksten inden oversættelse også et vigtigt værktøj, som hjælper med til at identificere mulige problemområder i forbindelse med oversættelse af et givent juridisk dokument. Når man skal udlede de typiske træk for det juridiske fagsprog, kan man benytte sig af fagsprogslingvistikken. Som Jan Engberg udtrykker det i sin bog Introduktion til fagsprogslingvistikken: fagsprogslingvistikken interesserer sig for, hvordan de generelle regler spiller sammen med den specielle situation, og hvorfor netop nogle bestemte sproglige midler bliver foretrukket i bestemte faglige situationer. 1 Når man arbejder med juridisk fagsprog er det vigtigt, at man er meget opmærksom på, hvilke sproglige midler der bliver foretrukket i bestemte faglige situationer. Den juridiske terminologi 1 Engberg 1998: 11 7

8 kan nemlig adskille sig væsentligt fra dagligsproget, så et ord, der betyder én ting i dagligsproget, kan have en helt anden betydning i det juridiske univers. Derfor er det vigtigt at have kendskab til hvilke regler, der gælder for den pågældende situation, og det er netop det, som fagsprogslingvistikken kan være med til at belyse. Da dette speciale bruger kontrakten som eksempel i forbindelse med internettet som værktøj til juridisk oversættelse, ses der i det efterfølgende på de typiske juridiske træk for kontrakter. Hvis ikke andet er angivet, er eksemplerne taget fra kontrakten, der oversættes 2. Ifølge fagsprogslingvistikken er der en sammenhæng mellem teksten, den måde den skrives på og de sproglige midler, der anvendes og det teksten bruges til i en kommunikationssituation. Eller sagt med andre ord så har sproget bestemte funktioner, som kan bruges til at opfylde forskellige formål. Sætter man dette i forbindelse med en kontrakt, kan man sige, at det juridiske fagsprog i denne sammenhæng har den funktion at skulle etablere et retsforhold mellem de parter, der indgår kontrakten. Kontrakten skal altså skabe retsvirkning for de pligter og rettigheder, der specificeres i kontrakten. Engberg 1998 nævner også Roman Jakobsons kommunikationsmodel, ifølge hvilken man kan opstille seks forskellige tekstfunktioner 3 : Den referentielle eller informative tekstfunktion Den emotive eller ekspressive tekstfunktion Den konative eller direkte tekstfunktion Den fatiske tekstfunktion Den metasproglige tekstfunktion Den poetiske tekstfunktion Tekster kan selvfølgelig indeholde mere end kun én tekstfunktion. Den informative tekstfunktion samt den direktive tekstfunktion er de mest udbredte, når det gælder fagsprog. Vil man finde frem til hvilken tekstfunktion en given tekst har, skal man se på tekstens kommunikative formål. I forbindelse med kontrakter ses både den informative og den direktive tekstfunktion. Den informative fordi en kontrakt informerer parterne om deres pligter og rettigheder, og den 2 Købskontrakten er vedlagt som bilag 1 3 Engberg 1998:

9 direktive fordi kontrakten opstiller retningslinier i form af de pligter og rettigheder, som parterne skal efterleve og opfylde. Fagsprogslingvistikken inddeler også tekster i teksttyper 4 : Den deskriptive teksttype Den narrative teksttype Den ekspositoriske teksttype Den argumentative teksttype Den instruerende teksttype En tekst kan indeholde flere forskellige teksttyper. Hvis man ser på kontrakter, vil en kontrakt typisk falde ind under den ekspositoriske og den instruerende teksttype. Den ekspositoriske teksttype er kendetegnet ved, at den forklarer hvordan noget er sat sammen eller bygget op. I forbindelse med kontrakten, er teksten ekspositorisk på den måde, at den forklarer hvordan parternes rettigheder og pligter er bygget op. Denne teksttype gør udpræget brug af forklarende finite verber så som udgøres af, bestå af og høre sammen med. Eksempler på denne teksttype i kontrakten er Består misligholdelsen i tilsidesættelse af betalingspligten, Ved normal afvikling udgør det samlede antal ydelser og Indbetalte beløb anvendes først til afskrivning. Den instruerende teksttype er kendetegnet ved at teksten bruges til at forklare, hvad man skal gøre. En sådan tekst indeholder typisk modalverber, imperativer og andre instruerende verbalformer. Eksempler fra kontrakten er Køberen må ikke forinden ejendomsretten er overgået til ham, Køberen kan dog ikke udtage og Sælgeren er berettiget til. Tekster kan også inddeles i tekstgenrer. Den indiske lingvist Vijay K. Bhatia, som er omtalt i Engberg 1998, karakteriserer en genre på følgende måde: en klasse af tekster, som er karakteriseret ved lingvistiske, sociale og psykologiske faktorer. 5 4 Engberg 1998: Engberg 1998: 46 9

10 Lingvistiske faktorer refererer til hyppig anvendelse af bestemte ord og konstruktioner inden for en genre. Sat i forbindelse med kontrakten er det ord og konstruktioner som f.eks. køber, sælger, forpligtet til, misligholdelse, betalingspligt, berettiget til og fogedretten. Sociale faktorer refererer til det forhold, at en tekst, der tilhører en bestemt genre, ofte er skrevet af en bestemt gruppe mennesker og, at der i sådan en tekst vil være mange fagudtryk, som kun forstås af fagfolk. Kontrakter er normalt udformet af advokater og indeholder en del fagudtryk, som kan være svære at forstå for ikke-fagfolk. Eksempelvis udtryk som: restfordring, misligholdelse, panthaverdeklaration og erklærer på tro og love. De psykologiske faktorer refererer til det, at man inden for et bestemt fagområde har visse konventioner for, hvordan en tekst skal opstilles, så den svarer til den måde, der tænkes på inden for dette fagområde, samt at teksten lever op til fagområdets intentioner. Kontrakter (danske kontrakter) indledes med angivelse af kontraktens parter (f.eks. køber og sælger), og genstanden for kontrakten (f.eks. købskontrakt). Derefter følger en beskrivelse af parternes pligter og rettigheder, som angives i paragraffer, hvorefter der afsluttes med dato og parternes underskrift af kontrakten 6. Ved at se på hvilken genre en tekst tilhører kan man finde frem til tekstens intention. Intentionen med kontrakten er at skabe et retsforhold mellem parterne, så disse opfylder deres pligter og rettigheder. For at en tekst tilhører en bestemt genre, skal den altså opfylde visse kriterier. Og man kan se, at kontrakten er en undergenre inden for den juridiske genre, da kontrakten opfylder de kriterier, som nævnt i det ovenstående, der gælder for netop denne juridiske genre. Jan Engberg har opstillet en anden definition af en genre med særlig relevans for beskrivelsen af fagsprog: En fagsproglig tekstgenre er en klasse af tekster, som der ligger den samme kombination af sproglige, sociale og funktionelle kendetegn til grund for. 7 De sproglige kendetegn kan sidestilles med Bhatias lingvistiske faktorer, de sociale kendetegn kan sidestilles med Bhatias sociale faktorer, og det som Jan Engberg kalder de funktionelle kendetegn svarer til Bhatias psykologiske faktorer. I stedet for tekstens intention taler Jan Engberg om tekstens funktion. 6 Faber et al. 1997: Engberg 1998: 48 10

11 Jan Engberg taler yderligere om, at der til denne beskrivelse af fagsprog hører to aspekter, nemlig et handlingsmønsteraspekt og et klassifikationsaspekt. Handlingsmønsteraspektet refererer til kombinationen af sproglige, sociale og funktionelle kendetegn i tekster inden for den samme genre, og klassifikationsaspektet refererer til en klassificering af tekster efter de kendetegn, der er relevante for teksters udseende. Man kan sige, at man ved hjælp af klassifikationsaspektet kan inddele tekster i overordnende grupper, som så efterfølgende kan underinddeles i genrer. Disse aspekter hjælper altså med til, at man bliver opmærksom på, hvilke kendetegn, der er typiske for den overordnende gruppe, og hvilke kendetegn der er typiske for de individuelle genrer. I forbindelse med juridisk fagsprog kan man altså sige, at de juridiske tekster er en overordnet gruppe, og kontrakten er en genre, der hører under denne gruppe. Man skal derfor, udover at være opmærksom på de overordnende typiske træk for juridisk fagsprog, i særdeleshed være opmærksom på det sprog, der bruges i kontrakter. Handlingsmønstret er en fremgangsmåde man kan bruge, når man skal producere tekster. Når man producerer en tekst bør den altid leve op til de sproglige, sociale og funktionelle kendetegn, der er for tekster inden for den givne genre. Jan Engberg benytter følgende model: 8 Situation Funktion Sproglige midler Ud fra situationen kan man altså se, hvilken funktion teksten har, og dermed hvilke sproglige midler der skal anvendes til at opnå tekstens ønskede funktion. Jo mere man kender til en genres handlingsmønster, jo bedre tekster kan man producere. Et handlingsmønster for en dansk kontrakt kunne se sådan ud: 8 Engberg 1998: 54 11

12 Kontrakt Forpligte en til noget "er forpligtet til at" Det tilsvarende handlingsmønster for en engelsk kontrakt kunne se således ud: Agreement Impose an obligation on someone "shall" Først finder man ud af hvilken situation, det drejer sig om - i dette tilfælde en kontrakt. Dernæst finder man ud af, hvilken funktion denne situation har, og dette gør så en i stand til at finde frem til de sproglige midler, der gør en i stand til at realisere denne funktion i den givne situation. Pointen med at finde frem til dette handlingsmønster først på kildesproget og dernæst på målsproget er, at man efterfølgende bliver i stand til at identificere præcis hvilke handlingsmønstre, der stemmer overens med den aktuelle tekst, når den skal oversættes til målsproget. Når man er bevidst om disse handlingsmønstre, bliver det lettere at formulere en korrekt oversættelse. En anden måde at få overblik over det juridiske sprog på er ved at opdele juridiske tekster i tre niveauer. Disse tre niveauer, som er udarbejdet af den danske lingvist Anne Lise Kjær, er: 9 9 Faber et al. 1997: 58 12

13 Beskrivelsesplan (tekster, der beskriver, hvordan tekster fra de to andre niveauer fungerer) Bestemmelsesplan (afsender formulerer en bestemmelse, der har betydning for modtager) Handlingsplan (afsender udfører en juridisk bindende handling inden for rammer fastlagt i bestemmelsesplanet) De forskellige niveauer har indflydelse på hinanden. F.eks. vil en tekst fra bestemmelsesplanet have indflydelse på, hvordan en tekst fra handlingsplanet skal udformes. En kontrakt er et typisk eksempel på en tekst fra handlingsplanet. Et eksempel på en tekst fra bestemmelsesplanet kunne være en lov, og i den forbindelse ses det tydeligt, at tekster fra bestemmelsesplanet har betydning for tekster fra handlingsplanet. Aftaleloven, Købeloven samt Kreditkøbsloven formulerer således bestemmelser, som kontrakten skal leve op til og handle inden for rammerne af. Det kan afspejle sig i kontraktens sprogbrug, da tekster fra handlingsplanet har det med at overtage sproglige formuleringer fra bestemmelsesplanet. En tekst fra beskrivelsesplanet kunne f.eks. være en juridisk lærebog. Ved at finde frem til hvilket niveau en tekst befinder sig på, bliver man opmærksom på de formuleringer, der typisk bruges i tekster på dette niveau, og da tekster fra samme niveau typisk er sammenlignelige på tværs af sproggrænser, er inddelingen af tekster i forskellige niveauer et godt udgangspunkt, når man vil se på hvilke formuleringer, der bruges på tværs af sproggrænser. Og det må jo siges at være meget relevant i en oversættelsessammenhæng. 3.2 Den danske kontrakt Som nævnt tidligere har en teksttype en overordnet funktion, og kontraktens overordnede funktion er at etablere rettigheder og pligter mellem parterne altså at skabe retsvirkning. Men derudover kan en kontrakt også siges at have endnu en funktion, og det er at formidle og kommunikere et budskab til omverdenen om, at der er indgået et retsforhold mellem de pågældende parter. Retsvirkningen opstår, når parterne underskriver kontrakten, forudsat at de rette omstændigheder er til stede. Til illustration af disse omstændigheder kan man sige, at en kontrakt har en ekstralingvistisk ramme, og for at en kontrakt kan få retsvirkning, skal den 13

14 befinde sig inden for denne ramme. Nedenstående figur illustrerer denne ekstralingvistiske ramme: 10 Samfundets grundnorm Grundloven Loven Kontrakten Kontrakten befinder sig inderst i rammen, dernæst kommer de pågældende love, som er med til at skabe retsvirkning for de rettigheder og pligter, der er fremsat i kontrakten, det vil altså sige Aftaleloven, Købeloven og Kreditkøbsloven i dette tilfælde. I den næste ramme er Grundloven, som danner grundlag for kompetencen til at lovgive. Denne kompetence til lovgivning er tildelt den danske regent og Folketinget. Yderst i rammen er så samfundets normer ud fra hvilke, Grundloven er dannet. 11 Vi kan altså konkludere, at en kontrakt er et retsligt bindende dokument mellem to parter, der skaber rettigheder og pligter mellem parterne indbyrdes, og teksten er bygget op omkring disse pligter og rettigheder, som kommer til udtryk ved hjælp af særlige sproglige midler. For at blive klogere på disse sproglige midler kan man se på kontraktens syntaktiske, leksikalske og semantiske træk. 10 Faber et al 1997: Faber et al 1997:

15 3.2.1 Syntaktiske træk Kontraktens syntaktiske træk beskriver den måde, hvorpå ord og sætninger er sat sammen. Juridisk sprog er ofte kendetegnet ved en kompleks syntaks. Det kommer bl.a. til udtryk i de såkaldte regelsætninger og betingelsessætninger 12. Der eksisterer en relation mellem regelsætninger og betingelsessætninger, som bl.a. kan ses i følgende eksempel Er flere effekter solgt ved samme aftale, og fremsætter kreditor krav om at tage dem tilbage, kan køber undtage en eller flere af tingene efter eget valg mod at betale det beløb, hvormed kreditors tilgodehavende, beregnet efter lov om køb på kredit, overstiger værdien af de øvrige ting. Regelsætningen er kan køber undtage en eller flere af tingene og betingelsessætningen er Er flere effekter solgt ved samme aftale. For at opfylde betingelsen skal reglen altså gælde, dvs. køber kan kun undtage en eller flere af tingene, hvis der er solgt flere effekter ved samme aftale. Endvidere er der anvendt inversion i regelsætningen. Disse regelsætninger og betingelsessætninger er med til at øge kompleksiteten i kontrakter. Især fordi der også kan være flere regelsætninger og betingelsessætninger inden for samme relation f.eks. Betales de i 1 omhandlende ydelser ikke rettidigt, eller misligholder køberen i øvrigt nogen af denne kontrakts bestemmelser, er sælger berettiget til via fogedretten at tilbagetage de solgte effekter eller forlange sin restfordring indfriet, opgjort i henhold til lov om køb på kredit. Her er der to regelsætninger forbundet med en konjunktion er sælger berettiget til via fogedretten at tilbage de solgte effekter og forlange sin restfordring indfriet. Der er også to betingelsessætninger Betales de i 1 omhandlende ydelser ikke rettidigt og misligholder køberen i øvrigt denne kontrakts bestemmelser også forbundet med en konjunktion. 12 Faber et al 1997:

16 Et andet typisk syntaktisk træk er nominalstilen, som er kendetegnet ved anvendelsen af verbalsubstantiver og præpositionsforbindelser. I kontrakten illustreres anvendelsen af verbalsubstantiver og præpositionsforbindelser f.eks. i sætningerne: - Ved normal afvikling udgør det samlede - Omkostninger ved tilbagetagelse af Når man anvender verbalsubstantiver bliver man i stand til at beskrive udførslen af en handling uden at specificere hvem, der udfører handlingen. Dette bevirker at det er handlingen og ikke den handlende, der er i fokus. Endnu et typisk syntaktisk træk, når det gælder nominalstilen, er anvendelsen af participier som præmodifikation af substantivet i stedet for relativsætninger. Eksempler på dette er bl.a. de solgte effekter, de købte effekter, det til enhver tid skyldige restbeløb og den angivne kontantpris. Endnu et syntaktisk træk for kontrakter og juridisk sprog i al almindelighed er anvendelsen af passiv. Passiv anvendes for at undgå at udspecificere hvem, der skal gøre hvad. Det kunne f.eks. være i en lovtekst. Dette syntaktiske træk optræder dermed ikke så hyppigt i kontrakter, da det jo er væsentligt, at det udspecificeres tydeligt hvem der skal gøre hvad. Dog kan der findes eksempler på anvendelsen af passiv i kontrakter f.eks. Betales de i 1 omhandlende ydelser ikke Yderligere anvendes der ofte mange relative adverbier i juridiske tekster og kontrakter f.eks. - udgør det samlede antal ydelser 21 stk., hvoraf sidste til en samlet kontantpris af kr ,00 hvortil kommer Leksikalske træk De leksikalske træk er kontraktens terminologi. Kontrakter indeholder typisk mange fagspecifikke termer, som det kan være svært for ikke-fagfolk at forstå, hvis de ikke har en faglig viden inden for jura. Det kan f.eks. være termer som panthaverdeklaration, kreditkøbsprisen, restfordringen og pantsætte. 16

17 3.2.3 Semantiske træk De semantiske træk man finder i en kontrakt, er med til at skabe cohesion i teksten. En måde at skabe cohesion i en tekst på er bl.a. ved at anvende ord, som betydningsmæssigt er tæt på hinanden. Eksempler fra kontrakten er købesummen restkøbesummen restsummen - restbeløb, effekterne - de solgte effekter de købte effekter. Disse semantiske træk er således med til at skabe overblik i teksten, idet begreberne ændrer sig i takt med at kontraktens bestemmelser forklares. Først benævnes de varer der sælges bare som effekterne, derefter præciserer kontrakten hvordan effekterne skal betales og i den forbindelse benævnes kontrakterne de købte effekter. Man kan altså sige, at når det er køber, der skal gøre noget aktivt i forbindelse med effekterne, så bruges benævnelsen de købte effekter, og når det er sælger eller kreditor, der skal gøre noget aktivt ( Har kreditor tilbagetaget de solgte effekter ), bruges benævnelsen de solgte effekter. Kontrakten indeholder også andre semantiske træk som f.eks. hyppigt forekommende formuleringer som..erklærer på tro og love, køber er pligtig til og sælger er berettiget til. Dette var således en gennemgang af de typiske træk for danske kontrakter. Tilsvarende kan man se på de typiske træk for engelske kontrakter. 3.3 Den engelske kontrakt Ifølge engelsk ret findes der to former for kontrakter; et deed der kan oversættes til en kontrakt under segl samt en simple contract, som kan oversættes til en formløs kontrakt, der kan være enten skriftlig eller mundtlig. Som oversætter er det naturligvis vigtigt at kende forskel på de to begreber, så man er i stand til at vælge den korrekte oversættelse i den aktuelle oversættelsessituation Syntaktiske træk Engelsk juridisk sprog er typisk kendetegnet ved en kompleks syntaks. I forbindelse med kontrakter kommer det bl.a. til udtryk i hyppig brug af bisætninger f.eks. i de såkaldte betingelsessætninger, der typisk begynder med if, where, when og efterfølges af et then. 17

18 I engelske kontrakter vil der ofte også forekomme en del nominaliseringer. Nominalisering er med til at gøre en tekst mere upersonlig og formel fordi, man ikke eksplicit forklarer, hvem der gør hvad. I stedet for The buyer shall pay kan man i stedet benytte payment shall. Man kan argumentere for brugen af begge former. Et typisk træk for juridisk sprog er netop at teksterne skal være upersonlige og formelle, men på den anden side, er det vigtigt, at det i kontrakter er klart, hvem det er, der er forpligtet og berettiget til at gøre hvad. Som man kan se, er der altså ligheder mellem de syntaktiske træk for engelske og danske kontrakter. De har begge en svær syntaks, som kommer til udtryk i betingelsessætninger, nominalstil og anvendelse af passiv, dog er sidstnævnte ikke så hyppig forekommende i kontrakter set i forhold til andre juridiske tekster Leksikalske træk Et punkt hvor engelske kontrakter adskiller sig væsentligt fra danske kontrakter er ved benævnelsen af paragraffer. På dansk er benævnelsen paragraf stk. litra/nummer mens den tilsvarende benævnelse i engelske kontrakter er clause/article sub-clause/sub-article paragraph/sub-paragraph/sentence 13. Hvis man som oversætter ikke er opmærksom på dette, kan der opstå misforståelser. Som i danske kontrakter, finder man også en del fagspecifikke termer i engelske kontrakter. F.eks. commencement date, reproducible copy og verbet deem 14. Desuden kan man, i engelske kontrakter, finde en del gammeldags ord, som man sjældent vil finde i dagligsproget. Det gælder f.eks. ord som hereto, hereby og notwithstandin Semantiske træk Den engelske kontrakt, både når det drejer sig om et deed og en simple contract, benævner som det første kontraktens parter samt datoen. Det er typisk for engelske kontrakter, at parterne for nemheds skyld kun benævnes med navn første gang de nævnes i kontrakten, derefter henvises der til parterne ved f.eks. at betegne dem henholdsvis køber (buyer) og sælger (seller) eller lejer (lessee) og udlejer (lessor) alt efter indholdet af kontrakten. Dette er med til at skabe cohesion i kontrakten. Dernæst følger ofte en standard vending brugt i kontrakter: WHEREBY IT IS AGREED AS FOLLOWS 16, hvorefter kontraktens essentielle indhold præsenteres. Til sidst i kontrakten finder man dato samt parternes underskrifter. Når parterne skriver under på 13 Faber et al 2002: 13 og Bilag 2 15 Bilag 2 16 Faber et ak 2002: 10 18

19 kontrakten, lover de at efterleve kontraktens indhold. I nogle tilfælde er kontrakten også underskrevet af vidner 17. Engelske kontrakter indeholder også semantiske træk såsom hyppigt forekommende formuleringer. Det kan f.eks. være The Supplier shall og The Distributor may 18, som er måden henholdsvis pligter og rettigheder typisk udtrykkes på i en engelsk kontrakt. Igen er der fælles træk mellem danske og engelske kontrakter. Begge gør brug af ofte forekommende formuleringer og sproglige virkemidler, der er med til at skabe cohesion. Som man ser, kan en gennemgang af de typiske træk for danske og engelske kontrakter gøre oversætteren i stand til, at finde frem til eventuelle problemområder, hvor danske og engelske kontrakter adskiller sig væsentligt fra hinanden. Dette er igen vigtigt, når man skal udarbejde sin oversættelse efter henholdsvis en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi eller en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi. Desuden kan gennemgangen gøre oversætteren opmærksom på de områder, hvor den danske kontrakt ikke adskiller sig væsentligt fra en engelsk kontrakt, hvilket vil sige områder, der typisk ikke vil volde de store problemer i oversættelsesprocessen, og som oversætteren dermed ikke behøver fokusere så meget på. 17 Bilag 2 18 Bilag 2 19

20 4 TEORI OG METODE Oversættelsesteori Oversættelsesteori er en forholdsvis ny disciplin. Først i 1970erne blev oversættelsesteorien grundlagt som en selvstændig disciplin, indtil da havde den hørt under lingvistikken. Førhen beskæftigede oversættere sig primært med litterære værker og bibeloversættelse, og oversættelse var ofte ikke deres hovedprofession. Men efterhånden som samfundet ændrede sig, blev der behov for andre typer oversættelser primært inden for erhvervslivet og flere arbejdede nu kun med oversættelse. Det blev derfor klart, at der var brug for en formel uddannelse inden for oversættelse, og dermed blev der skabt grundlag for en selvstændig oversættelsesteori 19. En af de mest kendte oversættelsesteorier er Hans J. Vermeers skoposteori. Det er denne oversættelsesteori, jeg vil tage udgangspunkt i i forbindelse med den teoretiske del af dette speciale. 4.2 Skoposteorien Skopos er det græske ord for formål. Udgangspunktet i skoposteorien er, at enhver handling har et formål enhver oversættelse har altså et formål. For at kunne lave en optimal oversættelse, må oversætteren have defineret, hvad det konkrete formål med teksten er. Kun på denne måde kan oversætteren sikre, at den oversatte tekst har den samme effekt på den nye modtager, som den originale tekst havde på den oprindelige modtager. Vermeer kalder også sin skoposteori for an action theory of translation 20, og han definerer begrebet action på følgende måde: For an act of behaviour to be called an action the person performing it must (potentially) be able to explain why he acts as he does although he could have acted otherwise 21. Han siger altså, at enhver handling må have et formål for at kunne defineres som en handling. Det er dog ikke alle oversættelsesteoretikere, der er enige med Vermeer i, at alle handlinger har et formål. Men hvis man ser på juridisk fagsprog i forbindelse med den påstand, kan man hurtigt 19 Scholdager 2003: Venuti 2004: Nord 1997: 19 20

21 afvise at handlinger inden for dette fagområde ikke har et formål. Der er stort set altid et formål med juridisk kommunikation. Endvidere er nogle teoretikere uenige med Vermeer, når han påstår, at alle oversættelser har et formål. De hævder at, man som oversætter ikke altid har et klart formål for øje, når man oversætter en tekst. De mener, at et klart formål med en oversættelse kan virke hæmmende for processen og dermed begrænse oversættelsesmulighederne for en given tekst. Ligeledes mener de, at det ikke altid er muligt som oversætter at vide, hvem der er modtager af teksten. Igen kan man afvise disse påstande, når det handler om juridisk fagsprog og juridisk oversættelse. Dette er særdeles tydeligt, når det drejer sig om oversættelsen af en kontrakt. Hele formålet med en kontrakt er jo netop at skabe retsvirkning mellem de involverede parter, og for at en oversætter skal kunne være i stand til at lave en brugbar oversættelse, må han have dette formål for øje, for at sikre sig at oversættelsen også lever op til de krav der er på målsproget, for at en kontrakt har retsvirkning. At et klart formål kan virke hæmmende for oversættelsesprocessen og udvalget at termer, må kun siges at være en fordel, når det gælder juridisk oversættelse. Jo mindre udvalget af termer er desto bedre. I juridisk oversættelse gælder det om at formulere sig præcist og finde de præcise termer, der dækker over netop det begreb, der anvendes i kildesprogsteksten. Det handler om at kunne begrænse udvalget af mulige oversættelsestermer i en given oversættelsessituation. I forbindelse med juridisk oversættelse vil det næsten også altid være muligt at definere, hvem der er modtager af en tekst. For eksempel er modtagerne af en kontrakt parterne, der indgår kontrakten. Desuden er kontrakten et signal til omverdenen om, at disse to parter har indgået en aftale. Der har også været kritik af, at skoposteorien favoriserer kildesprogsorienteret oversættelse frem for målsprogsorienteret oversættelsesstrategi. Men Vermeer mener at denne kritik bunder i en misforståelse, for som han siger: What the Skopos states is that one must translate, consciously and consistently, in accordance with some principle respecting the target text. The theory does not state what the principle is: this must be decided separately in each specific case Nord 1997: 30 21

22 Skoposteorien favoriserer altså ikke en kildesprogsorienteret eller målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, den lægger derimod bare op til, at man skal være opmærksom på, hvilke overvejelser man bør gøre sig for at sikre, at den oversættelse man laver, bevarer det oprindelige formål, dvs. skopos, som kildesprogsteksten har. Nu hvor jeg således har argumenteret for at skoposteorien er anvendelig, når det drejer sig om juridisk oversættelse, vil jeg sætte denne teori i forbindelse med den aktuelle kontrakt for at nå frem til hvilken oversættelsesstrategi, det vil være mest hensigtsmæssigt at benytte. 4.3 Valg af oversættelsesstrategi I mit valg af oversættelsesstrategi har jeg valgt at se på den kildesprogsorienterede oversættelsesstrategi og den målsprogsorienterede oversættelsesstrategi. Den kildesprogsorienterede oversættelsesstrategi fokuserer, som betegnelsen afslører, på kildesproget. Man prøver så vidt muligt, at bevare de tekstkonventioner der er typiske for kildesproget i den pågældende tekstgenre uden at lade sig styre af de tekstkonventioner, der er typiske for tekstgenren på målsproget. Den målsprogsorienterede oversættelsesstrategi fokuserer derimod på målsproget, og man vil i oversættelsesprocessen forsøge at overføre og oversætte de tekstkonventioner, der er typiske for den pågældende tekstgenre på målsproget. For at opnå den bedst mulige oversættelse af en tekst, er det som sagt vigtigt, at man er opmærksom på kildetekstens formål og på bibeholdelsen af dette formål i målteksten. Ud fra en analyse af kildeteksten kan man finde frem til hvilken oversættelsesstrategi, det vil være mest hensigtsmæssig at benytte. Til analyse af kontrakten har jeg valgt at bruge skoposteorien, som netop beskæftiger sig med at finde kildetekstens formål. Når man således kender formålet med kildeteksten, kan man afklare hvilken oversættelsesstrategi, det vil være oplagt at benytte. Ud over at definere formålet altså skopos med kildeteksten er det også vigtigt at definere afsender og modtager. I dette tilfælde vil det altså sige kontraktens parter. Såvel afsender (sælgeren Jens Poulsen) som modtager (køber Peter Jensen) er kontraktens parter. Dog kan man sige, at den indirekte afsender er en advokat, idet det er en advokat, der har udfærdiget kontrakten. Ligeledes kan man sige, at den indirekte modtager af kontrakten er samfundet som sådan, da kontrakten gør opmærksom på det retsforhold, der er indgået mellem de to parter. 22

23 Formålet med kontrakten er at skabe et retsligt bindende forhold mellem de to parter i dette tilfælde altså mellem sælger og køber. Når kontrakten oversættes er det vigtigt, at dette formål bibeholdes i den oversatte version, så kontrakten også skaber et retsligt bindende forhold på målsproget. Nu hvor således formålet og afsender-modtager forholdet er afklaret, er det tid til at se på, om det er en kildesprogsorienteret eller en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, der kan overføre dette formål til målteksten mest optimalt. I forbindelse med oversættelse af kontrakten fra dansk til engelsk, kan der argumenterer både for en kildesprogsorienteret samt for en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi. Hvis man ser på selve indholdet af teksten, i dette tilfælde kontrakten, der her beskæftiger sig med det danske retssystem og de danske love, kunne man argumentere for en kildesprogorienteret oversættelsesstrategi, idet det er det danske retssystem og de danske love, der er i fokus, og det derfor vil være mest oplagt at benytte de tekstkonventioner, der er gældende for den danske kontrakt, og således overføre dem til målsprogsteksten. Men vælger man at benytte den kildesprogsorienterede oversættelsesstrategi, støder man hurtigt på et problem, idet det vil være vanskeligt for den engelske modtager af den oversatte kontrakt at læse og forstå den, da den vil indeholde tekstkonventioner, der er typiske for den danske kontrakt. Disse konventioner vil være fremmede for den engelske modtager, og vil gøre det sværere for ham at forstå en i forvejen svær tilgængelig tekst, som juridiske dokumenter jo ofte er for almindelige mennesker. Jeg mener derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt at benytte den målsprogsorienterede oversættelsesstrategi, idet denne strategi bedst gør det muligt at videreføre formålet med teksten. Endvidere betyder denne strategi, at modtageren af den oversatte tekst, vil have de bedst mulige forudsætninger for at forstå teksten, idet tekstkonventionerne vil være velkendte for ham. Og først når modtager er i stand til at forstå teksten, vil formålet med teksten være opfyldt. 23

24 5 TRADITIONELLE HJÆLPEMIDLER 5.1 Leksikografiske ressourcer Vurdering af fordele og ulemper Generelt om leksikografiske ressourcer Med leksikografiske ressourcer menes ordbøger, som jo er et af oversætterens væsentligste hjælpemidler. Men et af problemerne med ordbøger er, at de ikke kan stå alene. Man kan ikke lave en ord for ord oversættelse af en tekst, dvs. det kan man godt, men det bliver sjældent med et godt resultat til følge. Man bliver derimod nødt til at se på en tekst som en helhed, og først og fremmest prøve at få budskabet fra kildeteksten overført mest optimalt til en måltekst, som vil være forståelig og acceptabel for modtagerne på målsproget. Ordbøger kan være et godt udgangspunkt til at finde en konkret oversættelse af en term, men man bør så vidt muligt altid prøve af finde en tekst på målsproget, som omhandler netop det emne, den tekst man skal oversætte, drejer sig om. De bedste ordbøger indeholder dels de grammatiske oplysninger om en term, men derudover indeholder de også en beskrivelse af termens betydning i relation til et mere specifikt emneområde. En anden måde hvorpå man kan undersøge korrektheden af en ordbogs oversættelsesforslag til en term, er ved at slå ordet op i en engelsk engelsk ordbog (i tilfælde af at man skal oversætte et ord fra dansk til engelsk), her vil der ofte være en forklaring på, hvad ordet mere præcist betyder og i hvilke sammenhæng det kan bruges. Et eksempel er termen aftale. Slår man dette ord op i Gyldendals røde dansk engelsk ordbog foreslår den bl.a. termen agreement (fx come to an agreement about the pay; sign the agreement) 23. Vil man have mere specifikke oplysninger om, hvad en aftale egentlig er, kan man slå termen op i Longmans Dictionary of Contemporary English, som giver følgende definition på agreement an official document that people sign to show that they have agreed to something 24. Derudover er der i Longman oplysninger om, hvordan ordet kan bruges i en sætning. 23 Gyldendals Røde Ordbøger Dansk Engelsk, 1992: Longman, 1995: 27 24

25 Som man kan se, er der altså både fordele og ulemper ved ordbøger. Fordelen er, at man hurtigt kan få en oversættelse af en term, men ulempen er, at den oversættelse man finder i ordbogen sjældent kan stå alene, man bliver nødt til at se termen i en kontekst, for at man kan vurdere, om termen er anvendelig i en given tekst. Fagspecifikke ordbøger går skridtet videre i forhold til almene ordbøger, idet de indeholder de termer, der typisk benyttes inden for et givent fagområde, og typisk vil de også indeholde flere informationer om de enkelte termer i forhold til almene ordbøger. Derfor vil jeg nu se på anvendeligheden af juridiske ordbøger Juridiske ordbøger Som man kan se ud af det ovenstående afsnit, kan det være nødvendigt at anvende fagspecifikke ordbøger, når man skal oversætte tekster, der omhandler et bestemt fagområde. Alt efter hvor teknisk fagområdet er, jo mere har man brug for en god fagspecifik ordbog. Som beskrevet i indledningen, vil jeg benytte Helle Pals Frandsens Dansk Engelsk juridisk ordbog i forbindelse med dette speciale. Jeg har valgt at bruge netop denne ordbog fordi, forfatteren er cand.ling.merc. i engelsk og gennem sit arbejde, bl.a. som underviser i juridisk sprog siden 1974, har en masse erfaring inden for det fagområde ordbogen dækker. Hun har dermed de rette forudsætninger for at skrive en ordbog, der indeholder netop de oplysninger og termer, som hun via sit arbejde har erfaret, der er behov for. Desuden anvendes ordbogen i forbindelse med cand.ling.merc. studiet, og de studerende, som er den tiltænkte målgruppe for dette speciale, har således formodentlig allerede stiftet bekendtskab med ordbogen. I forrige afsnit så vi på anvendeligheden af almene ordbøger ved hjælp af eksemplet aftale, og jeg vil nu benytte samme eksempel i forbindelse med den juridiske ordbog. Slår man aftale op i Pals Frandsen får man to oversættelsesmuligheder agreement samt contract 25. Derudover får man oplysninger om hvilken juridisk disciplin termen tilhører, i dette tilfælde aftaleret, og desuden er der en lang række af eksempler på sammenhænge hvori ordet indgår. Som man kan se ud fra nedenstående figur, får man altså en række oplysninger ud fra hvilke, man kan analysere sig frem til den korrekte anvendelse af ordet. 25 Pals Frandsen, 2006: 21 25

26 (kilde: Frandsen; 2006: 21) Et andet eksempel kunne være termen misligholde. Ordbogen giver flere oversættelsesmuligheder breach, break; fail to perform/pay/deliver, default og violate 26. Igen har man altså flere valgmuligheder alt efter hvilken kontekst, termen skal bruges i. Er der i en kontrakt f.eks. tale om en misligholdelse af en forpligtelse, kan man benytte termen fail to perfom. Denne term benyttes i et eksempel i ordbogen, for at vise i hvilken kontekst termen kan benyttes - where a party fails to perform his contractual obligations 27. På samme måde kan man i ordbogen se, at termen misligholdelse kan oversættes til breach, failure of performance, nonperformance osv. 28. Tager man et mere teknisk begreb som f.eks. stempelgebyr, kan man i ordbogen også finde et oversættelsesforslag til dette nemlig termen stamp duty 29. Som man kan se, er der altså stor hjælp at hente i en juridisk ordbog, når det gælder fagspecifikke termer. En anden fordel ved den juridiske ordbog er, at man bliver præsenteret for en hel række oversættelsesforslag af de enkelte termer, og endvidere gives der eksempler på hvilken kontekst, de forskellige termer kan anvendes i. Endnu en fordel ved ordbogen er, at den er systematisk 26 Pals Frandsen, 2006: Pals Frandsen, 2006: Pals Frandsen, 2006: Pals Frandsen, 2006:

27 opbygget i alfabetiskrækkefølge. Det er således let at slå et ord op i den. Dette virker måske nok som en selvfølge, men hvorvidt ordbogen er let at slå op i, har betydning i forhold til, hvorvidt det er anvendelig sammenlignet med internetordbøger, som jeg ser nærmere på i et senere kapitel. En ulempe i samme forbindelse er, at ordbogens indhold er stationært. Forstået på den måde at når ordbogen først er udgivet, kan der ikke tilføjes flere termer. De termer der kommer til efterhånden, som sproget udvikler sig, kan altså først medtages i en senere udgave af ordbogen. Det medfører at man løbende skal forny sin ordbogssamling Men selv om fagordbøger kan være en stor hjælp i oversættelsesarbejdet, kan de ikke stå alene. Som Pals Frandsen skriver 30 : Det er vigtigt at huske, at en ordbog ikke bør benyttes kritikløst, dvs. uden at sikre sig, at det enkelte opslagsord kan forstås og fungere i den betydning, hvori det optræder i den pågældende tekst; med andre ord bør enhver oversættelse foretages under inddragelse af kontekstrelevante overvejelser Det er altså en god ide, at finde frem til tekster på målsproget, der omhandler det emne, den tekst man skal oversætte handler om. Disse tekster kaldes også paralleltekster, og det er netop, hvad det næste kapitel handler om. 5.2 Ikke-leksikografiske ressourcer Vurdering af fordele og ulemper Paralleltekster Som det fremgik af det forrige kapitel, kan ordbøger ikke stå alene, når man skal oversætte juridiske tekster på et højt niveau. Det er nødvendigt at have et mere dybdegående kendskab til det juridiske emneområde inden for hvilket, man skal oversætte en tekst, og her er der hjælp at hente i såkaldte paralleltekster. Paralleltekster kan bl.a. findes i lærebøger, lovsamlinger, aviser og juridiske magasiner. 30 Pals Frandsen, 2006: 10 27

28 Af eksempler kan nævnes Juridisk Formularbog, som indeholder en gennemgang af en lang række juridiske emner som f.eks. familieret, formueret, selskabsret og fastejendomsret. Bogen er udarbejdet af juridiske eksperter og indeholder desuden, som det fremgår af navnet, en stor række eksempler på juridiske formularer som f.eks. testamenter, købskontrakter og lignende. Ved hjælp af denne bog kan man altså få konkrete eksempler på opbygningen af professionelle juridiske dokumenter. I forbindelse med oversættelsen af købskontrakten vil det være relevant at finde engelske paralleltekster som f.eks. købskontrakter samt tekster, der omhandler den engelske købelov og aftalelov. Dels vil man kunne få indblik i opbygningen og sprogbrugen i engelske købskontrakter og samtidig, bliver man introduceret til det sprogbrug, der anvendes i de relevante engelske love. Som vi så i afsnit 3.1 kan man inddele juridiske tekster i forskellige planer (beskrivelsesplan, handlingsplan og bestemmelsesplan). Sprogbrugen i tekster fra handlingsplanet er typisk en afspejling af sproget i tekster fra bestemmelsesplanet, og da købskontrakter hører under handlingsplanet, vil man i dem ofte kunne finde formuleringer overtaget fra bestemmelsesplanet, hvorunder lovene hører, derfor er det altså relevant at bruge den engelske købelov som en paralleltekst. Lærebøger hører under beskrivelsesplanet, og i forbindelse med paralleltekster, kan man bruge lærebøger, eller andre tekster, der beskriver et juridisk fagområde, til at opnå baggrundsviden om et juridisk emne, så man er sikker på, man har forstået emnet, inden man går i gang med oversættelsen af teksten. Vil man vide mere om engelske købskontrakter eller bare engelske kontrakter i det hele taget, kan man f.eks. læse del 2 i Smith & Kennan s English Law, hvori man finder en længere beskrivelse af engelske kontrakter. Når man leder efter paralleltekster er det også vigtigt, at være opmærksom på, hvem der er forfatter/afsender til teksten, desuden skal man være opmærksom på, hvem der er den tiltænkte modtager af den tekst man sidder med. Hvis en paralleltekst f.eks. er skrevet af en juridisk ekspert, er de oplysninger, man finder i teksten højst sandsynligt korrekte. Dog skal man som nævnt være opmærksom på, hvem teksten er henvendt til, idet en tekst som f.eks. har til formål at forklarer juridiske begreber i et mere almindeligt og forståeligt sprog udmærket kan bruges som en beskrivelsestekst, hvis man vil vide mere om et emne, men sådan et tekst er ikke ideel, hvis man søger efter formuleringer og juridiske termer, der benyttes i originale og professionelle juridiske dokumenter. Det er altså vigtigt at være opmærksom på hvilket føromtalte, plan en 28

29 tekst befinder sig på. De paralleltekster der er relevante i forbindelse med dette speciale beskrivelsen af engelske kontrakter i Smith & Keenan s English Law og den engelske købelov er troværdige idet, den førstnævnte er en juridisk lærebog, og sidstnævnte stammer fra en offentlig myndighed. Jeg har endvidere fundet frem til et eksempel på en kontrakt i noget undervisningsmateriale 31. Dette er godt nok en lejekontrakt omhandlende leje af maskiner, men jeg vil stadig kunne se hvordan en kontrakt er opbygget, og hvilken terminologi kontrakten benytter sig af. De fagtermer der er specifikke for emnet køb og salg, kan jeg så f.eks. læse mig frem til i andet undervisningsmateriale f.eks. Smith & Kennan s English Law. Fordelen ved paralleltekster er, at man via dem får en fornemmelse for, hvordan et juridisk dokument formuleres og opstilles på målsproget man får altså en fornemmelse for de tidligere omtalte tekstkonventioner, der er typiske for engelske kontrakter. En ulempe er, at det er tidskrævende og kan være svært at finde frem til relevante paralleltekster. Man kunne forestille sig, at det vil være nemmere at finde frem til paralleltekster ved hjælp af internettet, idet man kan søge på de emner og begreber, man gerne vil vide mere om. Hvorvidt der er hold i den forestilling, vil vise sig i det efterfølgende kapitel, der omhandler internettet og juridisk oversættelse. 31 Larsen 2003:121 (Vedlagt som bilag 3) 29

30 6 INTERNETTET OG JURIDISK OVERSÆTTELSE 6.1 Kort præsentation af internettet Kort fortalt består internettet af forskellige netværk af computere, som kan kobles sammen med andre netværk af computere. Oprindeligt blev det udviklet til det amerikanske forsvarsministerium i , da forsvaret gerne ville have et system af netværk i USA, der både kunne arbejde sammen men også kunne fungere hver for sig. For at forhindre et nedbrud af hele det amerikanske forsvar i tilfælde af et atomangreb, var det vigtigt, at forsvarets netværk bestod af flere små netværk, som både kunne fungere sammen og hver for sig, for på den måde sikrede forsvaret sig mod en ødelæggelse af hele dets netværk 33. Efterhånden som internettet udviklede sig, blev det tilgængeligt for andre brugere uden for det amerikanske forsvar, og i dag er internettet verdens største computernetværk med cirka 450 millioner servere 34 (dvs. computere hvorfra man bl.a.tilbyder brugere at oprette hjemmesider) og over 1 milliard internetbrugere 35. Internettet tilbyder et væld af hjemmesider med alle mulige forskellige informationer, og som jeg vil komme nærmere ind på i dette kapitel, kan der både være fordele og ulemper ved denne overflod af information, som internettet tilbyder. Jeg vil i det efterfølgende se på, hvordan man finder frem til de informationer, man søger, og hvordan man sorterer i de informationer, man finder samt komme med et bud på, hvordan man kan vurdere kvaliteten af de informationer, man finder. Kort sagt vil jeg se på hvordan, man bruger internettet mest optimalt i forbindelse med juridisk oversættelse. 6.2 Typologisering af hjemmesider Som sagt er der et væld af informationer og dermed hjemmesider på internettet, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte sin søgning. Som det vil vise sig senere i afsnit 6.6 om kvalitetskontrol af informationerne, man finder på internettet, kan afsenderen (personen eller den institution ansvarlig for hjemmesiden) sige en hel del om den hjemmesides kvalitet og Vestergaard 1998:

31 troværdighed. Nedenstående figur illustrerer, de forskellige former for hjemmesider og afsendere der kan være. hjemmesider offentlige myndigheder personlige sider organisationer undervisning, forskning kommercielle sider flersprogede hjemmesider (Kilde: Pichon 1998: 43) Her ser man, at hjemmesider kan inddeles i forskellige kategorier, og disse kategorier siger også noget om, hvem der er afsender af hjemmesiden. Eksempler på hjemmesider fra offentlige myndigheder er f.eks. og Personlige hjemmesider er alle de sider, som er oprettet og vedligeholdt af privatpersoner. Det kan være hjemmesider, der omhandler alverdens ting. En mand der interesserer sig for traktorer, kunne f.eks. have oprette en hjemmeside om dette. Typisk opretter folk hjemmesider, der relaterer til deres hobby eller familie. Hjemmesider fra organisationer er f.eks. som er en faglig organisation for alle erhvervssprogligt uddannede. Hjemmesider fra undervisnings- eller forskningsinstitutioner er f.eks. Handelshøjskolen i Århus hjemmeside Kommercielle hjemmesider er oprettet af firmaer og virksomheder f.eks. og Med andre ord er kommercielle hjemmesider hjemmesider for private 31

32 virksomheder, hvorimod hjemmesider fra offentlige virksomheder hører under kategorien offentlige myndigheder. Som det fremgår af figuren, kan alle disse hjemmesider være flersprogede hjemmesider. De store danske virksomheder vil typisk også have en engelsk udgave af deres hjemmeside som minimum og måske også en tysk eller fransk udgave alt efter hvilket marked, de henvender sig til. I Danmark kan man ikke udlede af internetadressen hvilken slags hjemmeside, der er tale om. Det kan man derimod af de amerikanske hjemmesider. Hjemmesider fra regeringen vil typisk ende på adressen gov ( hjemmesider fra det amerikanske militær ender på mil ( hjemmesider fra uddannelsesinstitutioner ender på edu ( kommercielle hjemmesider ender på com ( og hjemmesider fra organisationer ender på org ( Da internettet blev opfundet i USA, benytter man ikke landekoder (f.eks. dk, uk og de) i slutningen af internetadressen. I begyndelse af internettets historie var det ikke nødvendigt, at angive hvilket land en hjemmeside stammede fra, da internettet kun blev anvendt i USA. I England benytter man subbetegnelsen co til at tilkendegive, at det drejer sig om en kommerciel hjemmeside f.eks. Er virksomheden tilpas stor, vil den dog ofte vælge at bruge betegnelse com ( selv om den ikke har base i USA. Når man skal vurdere troværdigheden af en kilde, er det som nævnt vigtigt at have afsenderen og dennes formål med hjemmesiden med i tankerne. En offentlig hjemmeside vil for det meste være troværdig, da formålet med en sådan jo netop er at informere borgerne. Hjemmesider fra undervisnings- og forskningsinstitutioner vil for det meste også være troværdige, men det kan dog stadig være en god ide, at vurdere formålet med hjemmesiden. Skal hjemmesiden videregive informationer om uddannelsesinstitutionen, eller er afsenderen en forsker, der prøver at argumenterer for anvendeligheden af forskningsresultater eller lign.? Hjemmesider fra organisationer indeholder også typisk en masse fakta, men igen er det vigtigt at overveje formålet med disse hjemmesider. Kommercielle hjemmesider taler ofte til den virksomheds fordel de repræsenterer, derfor skal man også her være kritisk overfor de informationer, man finder. Men et af de steder hvor man skal være allermest kritisk er de personlige hjemmesider. Her er der ingen garanti for, at de oplysninger der er til stede er rigtige eller up-to-date. 32

33 Ved at typologisere hjemmesiderne får man altså en fornemmelse af, hvilke slags informationer man kan finde på de forskellige hjemmesider, og man får vigtig information om afsenderen. Alt dette kan være behjælpeligt, når man skal bedømme kvaliteten af de informationer, man finder på internettet, men det vil jeg vende tilbage til i afsnit Internetsøgninger Generelt om internetsøgning Der findes flere forskellige måder hvorpå man kan søge på internettet. Jeg har udvalgt de tre mest brugte, som jeg vil redegøre for i det efterfølgende. Når man skal søge på internettet, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det er for informationer man har brug for. Det er vigtigt, fordi der på internettet er en overflod af informationer, så det kan være svært at bevare overblikket. Man kan nemt ende op i en situation, hvor man har fundet frem til en hel masse informationer, men når man så begynder at se nærmere på dem, kan det vise sig at en del af informationerne er irrelevante. Det er derfor vigtigt at man udvikler en form for søgestrategi inden man giver sig i kast med søgningenen på internettet, i hvert fald hvis man søger i fagligt øjemed, hvor man sjældent har tid eller lyst til at bruge en masse kræfter på at skulle gennemlæse en masse dokumenter, for at finde frem til dem, man kan bruge. Som det efterfølgende vil vise, kan den rette form for søgemetode være med til at afhjælpe det problem Søgemaskiner Vurdering af fordele og ulemper En søgemaskine er en elektronisk database, der giver brugeren mulighed for at søge alle mulige forskellige slags informationer på internettet 36. Når man indtaster et eller flere søgeord i søgefeltet i søgemaskinen, gennemsøger maskinen alle dokumenterne i den elektroniske database og returnerer de dokumenter, hvori søgeordet optræder. Dokumenter kan i denne forbindelse defineres som en samlet betegnelse for informationsbærende materiale såsom bøger, avisartikler, tidsskrifter, billeder og videoklip 37. I søgemaskiner søger man typisk ved hjælp af det, der kaldes Boolsk logik. Boolsk logik refererer til den måde man kan kombinere søgeord ved brugen af og, eller og ikke, og det var den britiske matematiker George Boole, født i 1815, som 36 Wien 2002: 5 37 Wien 2002:

34 fandt frem til den 38. Der er grundlæggende to funktioner i søgemaskiner, den ene funktion gør, at man finder flere dokumenter, og den anden funktion gør, at man finder færre dokumenter. Nedenstående figur illustrerer dette (Kilde: Wien 2002: 8) Sandsynligvis vil der være en sammenhæng mellem de to termer, man søger på, og derfor vil man ofte gøre brug af funktionen og, men som det ses i figuren, kan dette også resultere i en udelukkelse af potentielt relevante dokumenter. Ved at bruge eller får man flere hits (antallet af dokumenter der fremkommer ved søgning kan også benævnes hits). Men her kan det modsatte så være tilfældet nemlig at man finder frem til mange flere dokumenter, hvoraf nogle sandsynligvis er irrelevante. Brugen af ikke resulterer i en søgning, hvor man kan udelukke irrelevante dokumenter. Dette kan være en god ide, hvis man f.eks. søger på et ord, der kan have to betydninger. Måden man anvender den boolske logik på har således stor betydning for antallet af hits, og hvordan den boolske logik i praksis fungerer i en søgemaskine illustreres i afsnit Wien 2002: 7 34

35 Udover funktionerne og, eller og ikke findes der også andre søgemetoder i søgemaskinerne. Man kan f.eks. også bruge trunkering, som gør det muligt af få hits, der ikke begrænser sig til den præcise stavemåde af søgeordet. Søger man f.eks. på termen forbrugerkøb, inkluderer de hits man får også dokumenterne med termerne forbrugerkøbet og forbrugerkøbene. Trunkering fungerer på den måde, at søgemaskinen ignorerer alle de tegn, der står efter trunkeringen trunkeringen angives for det meste ved hjælp af tegnet *, og man kan både venstre og højre trunkere. Man skal dog være opmærksom på, at man kan ende op med en del irrelevante hits, når man trunkerer nogle ord på dansk. Det skyldes at dansk har rigtig mange sammensatte ord, så hvis man f.eks. søger på termen kontrakt med en højre trunkering, vil man typisk også få hits som kontraktbrud, kontraktansat, kontraktmæssig og kontraktudkast, altså termer der kan være mere eller mindre irrelevante, alt efter hvilken information man søger. Man kan også bruge det, der hedder maskering, der minder om trunkering. Ved maskering ignorerer søgemaskinen et vist antal tegn. Det kan være en effektiv måde at søge efter en term på, hvis man er i tvivl om den rette stavemåde af termen. Maskering angives ofte ved brug af et spørgsmålstegn. Søgemaskiner opererer også med det, der kaldes nærhedsoperatorer 39, som kort fortalt går ud på, at søgemaskinen, udover at søge efter to termer i samme dokument, søger efter dokumenter, hvor de to termer står i nærheden af hinanden. Nærhedsoperatorerne er med til at begrænse antallet af hits samt sikre, at de hits man får er mere relevante. Det er forskelligt fra søgemaskine til søgemaskine, hvordan nærhedsoperatorer angives, men nogle gør brug af ordet near. Den sidste søgemetode som jeg vil inddrage i dette afsnit, er den der hedder exact phrase. Som ordet siger, så søger man ved denne metode på alle ordene i en hel sætning i den skrevne rækkefølge. Dette angives typisk med anførselstegn. Dette kan være anvendeligt i oversættelsessammenhæng, idet man kan tjekke sin oversættelse for at se, om lignende sætninger forekommer på målsproget især inden for det juridiske sprog, hvor der jo ofte forekommer faste udtryk og vendinger. Men denne metode har dog også sine begrænsninger, idet det jo trods alt er de færreste oversættelser, der bliver fuldstændig identiske med en lignende oversættelse på målsproget, selv når det gælder standardkontrakter og lignende. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper forbundet med søgemaskiner. Søgemaskinernes nok største fordel er deres omfangsrige indhold. De kan automatisk afsøge en stor del af internettet for netop det emne, man som bruger gerne vil vide mere om. Samtidig sørger søgemaskinerne 39 Wien 2002: 13 35

36 for regelmæssigt at afsøge internettet for nye hjemmesider og eventuelle ændringer til eksisterende hjemmesider, som så automatisk opdateres til den database, som en søgemaskine jo er. Søgemaskinernes omfangsrige indhold må samtidig også siges at være en af deres største ulemper. Med alle de forskellige informationer der findes på internettet, kan det være svært at finde frem til relevante informationer. Dette problem kan til en vis grad afhjælpes ved hjælp af en effektiv søgestrategi og de føromtalte søgemetoder, men der vil næsten altid være en hvis form for irrelevant information (også betegnet støj 40 ), som man som bruger skal sortere i. En anden ulempe ved søgemaskiner er manglen på kvalitetskontrol. Alle kan i princippet lægge informationer ud på internettet, så det er derfor op til brugeren at vurderer kvaliteten af de informationer, han eller hun finder frem til. Hele grundlaget for søgemaskiner er, at de søger informationer på de hjemmesider der automatisk bliver opsamlet, når søgemaskiner med jævne mellemrum afsøger internettet. Det vil altså sige at der ikke foregår nogen som helst form for kvalitetskontrol med det, indehaverne af hjemmesiderne kan lægge ud på internettet. Det betyder at man som bruger skal forholde sig kritisk til informationerne, men alt det kommer jeg nærmere ind på i afsnit 6.6, der omhandler kvalitetskriterier på internettet. Yderlige en ulempe ved søgemaskiner, der må siges at være relevant, når man bruger internettet til at søge informationer på er, at søgemaskiner kun kan afsøge det såkaldte offentligt tilgængelige net eller the publicly indexable web som det benævnes i Cooke Udover det offentligt tilgængelige net er der også et usynligt net - invisible net 42, med databaser over elektroniske tidsskrifter, aviser og lignende, der ofte kræver en form for adgangskode eller lignende. Ifølge Cooke 2001 er det usynlige net cirka 500 gange større end det offentligt tilgængelige net. I 2001 indeholdt søgemaskinen Alta Vista 350 millioner hjemmesider, og det vil altså sige, at der eksisterer 175 milliarder hjemmesider, der er utilgængelige for størstedelen af internetbrugerne 43. Dette er især ærgerligt fordi, der typisk i sådanne databaser vil være en kvalitetskontrol af indholdet. Derfor indeholder disse utilgængelige hjemmesider masser af 40 Wien 2002: Cooke 2001: Cooke 2001: Cooke 2001: 28 36

37 informationer, der kunne være yderst relevant for f.eks. studerende, der skal bruge troværdige informationer i forbindelse med opgaveskrivning. I det efterfølgende vil jeg vende tilbage til søgemaskinernes søgemetoder og komme med eksempler på de forskellige metoder ved at belyse brugen af dem i en specifik udvalgt søgemaskine Google Jeg har valgt at bruge Google som eksempel på en søgemaskine, da Google er en af de mest kendte og benyttede søgemaskiner. En undersøgelses foretaget af det amerikanske dataindsamlingsinstitut Nielsen viser, at der blev foretaget over 3 milliarder søgninger på Google i oktober måned sidste år 44. Til sammenligning blev der kun foretaget 1,4 milliarder søgninger på Yahoo 45. Samtidig er Google også en af de største søgemaskiner, En undersøgelses viser, at Google indeholder over 8 milliarder hjemmesider, mens Yahoo indeholder 4 milliarder 46. Man skal dog lige være opmærksom på, at dette er tal, som den enkelte søgemaskine selv oplyser. Googles størrelsesorden betyder, at der er større sandsynlighed for, at finde det man søger, idet antallet af dokumenter er omfangsrigt. Udover den oprindelige Google.com søgemaskine, findes der også regionale udgaver af søgemaskinen f.eks. Google.dk for Danmark og Google.co.uk for Storbritannien. Alt efter hvad man søger, kan det være mere hensigtsmæssigt at benytte den regionale udgave af søgemaskinen frem for Google.com. Før man går i gang med at søge, er det en god ide at sætte sig ind i de forskellige søgemetoder, som den enkelte søgemaskine tilbyder. I Google kan man læse mere om søgemetoderne under punktet Alt om Google. Her bliver de forskellige søgemetoder beskrevet, og der gives tips til, hvordan man søger mest optimalt, alt efter de informationer man vil søge. Den bedste måde at beskrive disse forskellige søgemetoder på, er ved at komme med eksempler på brugen af dem, så det vil jeg gøre i det efterfølgende Forskellen mellem de føromtalte Boolske søgemetoder kan illustreres med et eksempel. Vil man vide mere om f.eks. forpligtelser og rettigheder i danske kontrakter kan man søge på disse termer. Da jeg vil finde frem til informationer om to danske begreber, har jeg valgt at benytte den danske udgave af Google Google.dk : : : 1 37

38 Jeg starter ud med at foretage en og søgning. Som udgangspunkt benytter Google automatisk og, når den søger, det vil sige, den automatisk søger på alle de ord, der skrives i søgefeltet, og det er derfor ikke nødvendigt at tilføje et og mellem de to søgeord. Man skriver altså blot forpligtelser rettigheder i søgefeltet. Denne søgning giver hits 47, der jo må siges at være en del. Når man vil foretage en søgning ved hjælp af eller og ikke funktionen kan man bruge den funktion, der hedder avanceret søgning. Nedenstående figur viser et skærmbillede af den avancerede søgefunktion hos Google. (kilde: 47 Søgningen samt de efterfølgende søgninger indtil andet fremgår, blev foretaget den , så antallet af hits kan ændre sig ved evt. senere søgninger. 38

39 Funktionen mindst et af ordene svarer til eller funktionen. En sådan søgning hvor der i tekstfeltet til med mindst et af ordene skrives forpligtelser og rettigheder resulterer i hits. Funktionen ikke anvendes i Google i form af feltet uden ordene og skriver man forpligtelser i tekstfeltet til boksen med alle ordene og rettigheder i tekstfeltet til boksen uden ordene får man hits. Der er altså en væsentlig forskel ved at søge med ikke frem for med og og eller. I eksemplet her vil det næppe være hensigtsmæssig at udelukke enten forpligtelser eller rettigheder, da netop disse to begreber er en væsentlig del af en kontrakts indhold, og ingen af dem vil kunne stå alene i den forbindelse. Men man kan også gøre brug af ikke søgefunktionen på en anden måde. Vil man f.eks. søge på rettigheder og forpligtelser i en bestemt kontekst i denne forbindelse altså en købskontrakt, og er man ikke interesseret i dokumenter omhandlende f.eks. menneskerettigheder, kan man blot skrive menneskerettigheder i tekstfeltet til boksen uden ordene. Derved udelukker man de dokumenter omhandlende det emne, man ikke er interesseret i information om. Men som sagt kan man altså se, at både eller ikke og og søgefunktionerne giver rigtig mange hits, når man søger på de to begreber forpligtelser og rettigheder, derfor kunne det være en ide at indsnævre søgningen endnu mere. Som nævnt ovenfor kan man f.eks. præcisere yderligere i hvilken forbindelse, man skal bruge informationer om de to begreber. Er det i forbindelse med en købskontrakt eller f.eks. en lejekontrakt, kan man indsnævre søgningen ved at tilføje disse termer til søgningen. Skriver man f.eks. forpligtelser rettigheder købskontrakt (svarende til forpligtelser og rettigheder og købskontrakt) i Googles søgefelt får man således kun 66 hits, som må siges at være et godt stykke fra de oprindelige Og på den måde kan man altså hele tiden indsnævre antallet af hits ved at søge mere målrettet og præcist. Som omtalt i afsnit kan man også anvende, det der kaldes maskering som bl.a. kan bruges, hvis man er i tvivl om stavemåden af et ord. I Google kan man ikke vælge funktionen maskering, i stedet søger Google automatisk på forskellige stavemåder af et ord, hvor der ofte kan være tvivl om stavemåden. Har Google mistanke om at et ord er stavet forkert kommer der automatisk et link frem på siden med søgeresultater, og ved at klikke på linket foretager man en ny søgning med den foreslåede stavemåde. Dette kan ses i nedenstående figur: 39

40 (Kilde: I Google kan man ikke søge ved hjælp af trunkering, i stedet må man søge på flere varianter af søgeordet, hvis man vil have flere resultater, ligesom Google heller ikke opererer med begrebet nærhedsoperatorer. Man kan dog søge ved hjælp af begrebet exact phrase, som man finder under avanceret søgning i feltet med den eksakte sætning (jf. figur side 38). Google gør det også muligt at søge inden for en bestemt kategori, og dette kan være en god måde at indsnævre sin søgning på. Dette kan man dog kun gøre på den engelske udgave af Google på directory.google.com. Dette minder om de søgninger, man kan foretage i emnekataloger, som vil blive gennemgået i det efterfølgende kapitel. Man kan også vælge om man kun vil have Google til at returnere sider fra Danmark, om siderne skal være på dansk eller om man vil søge på hele Googles indhold. Desuden kan man også bruge den funktion, der hedder Jeg føler mig heldig. Bruger man den, kommer man automatisk til den 40

41 første fundne side. Man kommer således direkte til den side, der bedst opfylder de søgekriterier, man har sat. Det var således en gennemgang af søgemaskinen Google, en søgemaskine som giver et rigt antal muligheder, når det drejer sig om forskellige søgemetoder. Man kan vælge straks at kaste sig ud i søgningen efter informationer om en ønsket term, men med Googles omfang i tankerne, vil det være en god ide at bruge tid på at læse introduktionen til de forskellige søgemetoder igennem først. På den måde bliver man i stand til at præcisere sine søgninger og dermed minimere graden af støj Emnekataloger Vurdering af fordele og ulemper En anden måde at finde information på på internettet er ved hjælp af såkaldte emnekataloger. I modsætning til søgemaskiner bliver disse emnekataloger varetaget manuelt, det vil sige, det er mennesker som sørger for at gennemse hjemmesiderne og kategorisere dem, og vil man som indehaver af en hjemmeside gerne have den med i emnekataloget, skal dem som er ansvarlige for vedligeholdelse af emnekataloget først godkende siden. Dette betyder dog ikke, at der bliver foretaget en kvalitetskontrol af hjemmesiden og de informationer, der er at finde på den. I et emnekatalog finder man frem til de informationer, man søger ved at klikke sig længere og længere ned i enkelte emner ved hjælp af links. Man kan f.eks. have en overordnet kategori der hedder Uddannelse og klikker man på den, kommer man videre ned i underpunkter, hvor man f.eks. kan vælge mellem de forskellige former for uddannelsesinstitutioner. Klikker man videre endnu kommer man ned i endnu et underpunkt, hvor man kan klikke direkte til linket på forskellige uddannelsesinstitutioner. Dette ses i nedenstående skærmbillede fra det danske emnekatalog (Nyheds-Index). 41

42 (Kilde: De fleste emnekataloger har også en søgefunktion, hvor man dels kan søge i de forskellige kataloger, men ofte kan man også søge ved hjælp af en søgemaskine, som ligger gemt bag deres emnekatalog. I Nyheds-Index søger man f.eks.ved hjælp af Google. Som med søgemaskiner er der også både fordele og ulemper, når det gælder emnekataloger. Umiddelbart kunne man sige at emnekatalogernes største fordel er, at de bliver varetaget manuelt af folk, som sørger for at placere de nytilkomne hjemmesider ind under relevante kategorier, men som nævnt tidligere, er det altså ikke ensbetydende med, at disse folk foretager en kvalitetskontrol af de informationer, der er at finde på de forskellige hjemmesider. Det eneste de sørger for er, at hjemmesiderne bliver katalogiseret under det rette emne. Fordelen i forbindelse med den manuelle håndtering ligger i, at hjemmesiderne allerede er lagt ind under en relevant kategori, og man kan så gå direkte ind og se nærmere på de informationer, der er at finde under den kategori, der er relevant for det, man gerne vil vide mere om. Samtidig giver mange 42

43 emnekataloger også mulighed for at foretage en søgning inden for en enkelt kategori, på den måde har man altså mulighed for at målrette sin søgning. Emnekatalogerne største ulempe er, at de ikke er så omfangsrige som søgemaskinerne. I 2001 indeholdt emnekataloget Yahoo således 1.5 millioner hjemmesider, mens søgemaskinen Alta Vista indeholdte 350 millioner sider 48. Endnu en ulempe er, at emnekatalogerne ikke opdateres automatisk, som det er tilfældet for søgemaskinerne. Emnekatalogerne opdateres manuelt, idet der som nævnt er folk, der sidder og kategoriserer de nytilkomne hjemmesider, mens søgemaskinerne selv er i stand til at afsøge internettet for nye sider og ændringer foretaget på allerede eksisterende sider. Det betyder at emnekatalogerne nok halter lidt bagefter søgemaskinerne, hvad angår de nyeste oplysninger, der er at finde om et givent emne på internettet. I det efterfølgende vil jeg belyse funktionerne i et udvalgt emnekatalog ved hjælp af eksempler Yahoo Jeg har valgt at bruge Yahoo som eksempel på et emnekatalog. Dette har jeg gjort fordi, Yahoo er et af det mest benyttede emnekataloger (i oktober måned 2006 var Yahoo den mest benyttede søgeside næstefter Google 49 ), og samtidig er Yahoos emnekatalog nemt at overskue og søge i. Som det var tilfældet med Google, findes der også regionale udgaver af Yahoo, og siden jeg valgte at se på den danske version af søgemaskinen Google, vil jeg nu prøve at se på den britiske udgave af Yahoo uk.yahoo.com. Som juridisk oversætter er det vigtigt ikke kun, at vide noget om det sprogs retssystem man oversætter fra, det er også vigtigt at vide noget om det lands retssystem vis sprog, man skal oversætte til, derfor er det hensigtsmæssigt at kunne søge informationer i udenlandske søgemaskiner og emnekataloger. Yahoo har 14 overordnede kategorier i emnekataloget. Emnekataloget (directory på engelsk) for den britiske udgave af Yahoo finder man på adressen uk.dir.yahoo.com. 48 Cooke 2001: : 1 43

44 (Kilde: uk.dir.yahoo.com) Som man kan se på figuren af skærmbilledet, kan man vælge kategorier som Education, Health og Science. Under hver enkelt overordnende kategori er der underkategorier og under dem atter flere underpunkter, som man kan klikke på og derved gradvist komme dybere og dybere ned i den overordnede kategori. Klikke man f.eks. på den overordnede kategori, der hedder Government kommer man frem til en side, hvor man kan vælge mellem flere underkategorier f.eks. Law, klikker man derefter på Law kommer man frem til endnu flere underpunkter, hvor man så kan vælge at se nærmere på det, som er relevant for de informationer, man søger. Som man kan se på figuren af skærmbilledet, har man også mulighed for at foretage forskellige søgninger. Man kan vælge, om man vil søge i alle Yahoos hjemmesider, om man kun vil søge inden for kategorien, eller om man kun vil søge i de britiske eller irske hjemmesider. Fordi jeg nu har valgt at gå ind under kategorien law, vil jeg nøjes med at foretage en søgning inden for denne kategori, Jeg prøver at søge på termen lease. Denne søgning resulterer i to hits inden for 44

45 denne kategori 50. Her får man altså et overskueligt søgeresultat, og man kan rimelig hurtigt vurdere, om de fundne dokumenter er relevante. For at få flere resultater prøver jeg nu at udvide søgningen til britiske hjemmesider, her får jeg 181 hits. Det er stadig et relativt overskueligt tal af dokumenter, især for de der ved hvert søgeresultat er en kort beskrivelse af, hvad siden indeholder, og man derved kan danne sig et indtryk af, om den fundne side er relevant. Vil man gerne have endnu flere resultater, kan man vælge at udvide søgningen til alle Yahoos sider, det giver et resultat på hits. Sidstnævnte søgemetode resultere i for mange dokumenter til, at man ville kunne gennemgå dem alle sammen, så derfor vil det være bedst, at præcisere sin søgning inden man går i gang. Er men f.eks. kun interesseret i dokumenter om lejekontrakter inden for den britiske retssystem, vil det være oplagt at begrænse søgningen til britiske hjemmesider. Som det var tilfældet med søgemaskinen Google, vil det i forbindelse med Yahoo også være oplagt, at starte med at lære emnekataloget og dets søgefunktioner godt at kende, inden man kaster sig ud i søgningen af informationer. Under punktet Help finder man de relevante tips og informationer Metasøgeværktøjer Vurdering af fordele og ulemper Udover de almindelige søgemaskiner og emnekatalogerne findes der også metasøgeværktøjer. Disse metasøgeværktøjer fungerer på den måde, at de søger i flere søgemaskiner på en gang. Fordelen ved sådanne metasøgeværktøjer er, at man hurtigt kan foretage en omfangsrig søgning på internettet. Ved blot at taste sit søgeord ind i metasøgeværktøjet, afsøger maskinen internettet og vender tilbage med resultater fra f.eks. Alta Vista, Yahoo og Google. På den måde får man et hurtigt overblik over de hjemmesider, der findes med netop det emne, man søger mere information om. Dette må siges at være en fordel ved denne form for søgeværktøj. Fordi metasøgeværktøjer bl.a. går ind og søger i forskellige søgemaskiner har værktøjet de samme ulemper, som de almindelige søgemaskiner. Som nævnt tidligere er en af søgemaskinernes største ulempe, at de returnerer et stort antal hits, så det kan være svært at finde 50 Denne samt de efterfølgende søgninger, medmindre andet fremgår, er foretaget den , og resultatet kan derfor have ændret sig ved senere søgninger. 45

46 frem til de relevante informationer. Samtidig er der heller ingen form for kvalitetskontrol af de informationer, som søgemaskinerne finder frem til. Der følger altså en hel del støj med søgninger med metasøgeværktøjer. Det store antal hits man får, gør at man skal bruge meget tid på at sortere i informationerne for at finde frem til dem, som er relevante. Jeg vil nu belyse funktionen af metasøgeværktøjerne ved hjælp af et eksempel Webcrawler Jeg har valgt at bruge metasøgeværktøjet Webcrawler som eksempel, fordi hjemmesiden er overskuelig opstillet og let at gå til. Som man kan se på skærmbilledet fra søger man ved brug af dette metasøgeværktøj i Google, Yahoo, MSN Search (som er et emnekatalog) og Ask (som er en internetside, hvor man kan søge på internettet bl.a. ved at skrive et spørgsmål i søgefeltet). (Kilde: 46

47 Man kan vælge at springe lige ud i sin søgning ved blot at skrive de eller det ord, man vil søge på i søgefeltet, men man kan også, som det er tilfældet i almindelige søgemaskiner, vælge at præcisere sin søgning. Ved at klikke på Advanced kan man foretage en avanceret søgning, hvor webcrawler gør brug af de samme funktioner som f.eks. Google. Ved at skrive sit søgeord i feltet All of these words foretager man en og søgning, skriver man søgeordet i feltet Any of these words foretager man en eller søgning, og benytter man feltet None of these words, foretager man en ikke søgning. Man kan også søge på alle de søgeord, man har skrevet, i præcis den rækkefølge de er skrevet i, det gør man ved enten at benytte feltet The exact phrase under avanceret søgning eller ved blot at sætte et flueben på webcrawlers forside i boksen The exact phrase. Da antallet af hits disse forskellige søgemetoder gav, blev beskrevet da jeg uddybede brugen af Google, vil jeg ikke foretage disse søgninger i forbindelse med brugen af webcrawler. Derimod vil jeg foretage en basissøgning på et enkelt søgeord for at illustrere, de forskellige hjemmesider en søgning ved hjælp af metasøgeværktøjer resulterer i. Jeg prøver at søge på ordet ownership. Denne søgning giver i første omgang 92 hits 51. Når man har foretaget en søgning, kan man vælge, om man vil have resultaterne opstillet efter deres relevans (relevance) eller efter hvilken søgemaskine, de stammer fra (search engine). Som udgangspunkt vises søgeresultaterne efter relevans, men for at illustrere hvilke søgemaskiner, webcrawler anvender, vil jeg nu se resultaterne efter søgemaskinerne, de stammer fra. Her vender webcrawler tilbage med en liste, hvor det tydeligt fremgår hvilke sider, der stammer fra henholdsvis Google, Yahoo osv. 51 Medmindre andet fremgår, er denne og de efterfølgende søgninger foretaget den , og resultatet kan have ændret sig ved søgninger foretaget senere. 47

48 (kilde: På den måde kan man altså nemt udvælge, hvilke søgemaskiner man vil se resultaterne fra. På den anden side set kunne man også argumentere for, at man jo så bare kunne have benyttet den søgemaskine, man ønsker at få resultater fra med det samme, og altså været gået uden om webcrawler og i stedet have søgt direkte i den aktuelle søgemaskine. Man kan undre sig over, at webcrawler kun vender tilbage med 92 hits på ovenstående søgning, når en tilsvarende søgning i Google giver hits, men forklaringen er den, at webcrawler kun vender tilbage med de søgeresultater fra de enkelte søgemaskiner, der står højt oppe på listen af hits. Søgemaskinerne returnerer hits i rækkefølge baseret på relevans, hvor de mest relevante står øverst. Dette betyder altså at webcrawler hurtigt afsøger de enkelte søgemaskiner for deres mest relevante hits og vender tilbage med de mest relevante. Det er både godt og skidt. Godt fordi man hurtigt får et overblik over indholdet i de enkelte søgemaskiner, 48

49 men skidt fordi man ikke selv kan vurdere, hvad der er relevant i forhold til de informationer, man søger. Man kan altså risikere at gå glip af informationer, der kunne være nyttige. Udover resultaterne fra forskellige søgemaskiner, returnerer webcrawler også en liste over andre relevante søgetermer, hvor man kan søge direkte på termen ved at klikke på linket. Dette ses i højre side af nedenstående skærmbillede. (Kilde: Ved hjælp af metasøgeværktøjer kan man altså få et hurtigt overblik over, hvad der findes af informationer om det emne, man gerne vil vide mere om, men skal man have mere dybdegående og uddybende viden om et emne, vil det nok stadig være bedst, at foretage en søgning ved hjælp af f.eks Google eller Yahoo, hvor man gradvist snævrer emnet ind eller gør sig klart præcist, hvad man søger og foretager en indsnævret og præciseret søgning med det samme. Men som 49

50 indgangsvinkel for at få et overblik over, hvad der findes af informationer om et givent emne, kan metasøgeværktøjer altså være et udmærket værktøj. 6.4 Leksikografiske ressourcer online Vurdering af fordele og ulemper Almene ordbøger Udvalget af dansk engelsk og engelsk dansk ordbøger online er relativt begrænset, særligt når det drejer sig om juridiske ordbøger online, men det vender jeg tilbage til i afsnit Størstedelen af de ordbøger jeg fandt frem til, var derfor engelske ordbøger, som primært kunne bruges som en slags definitionsordbog. Det vil sige, i disse ordbøger kan man finde en definition på en term samt eksempler på termen i en kontekst. Det kan også være anvendeligt i en oversættelsessammenhæng, og derfor har jeg da også valgt at medtage en enkelt af denne slags ordbøger i dette afsnit. Derudover har jeg udvalgt tre flersprogede ordbøger, hvor det er muligt at finde frem til en dansk oversættelse af termerne. I forbindelse med udvælgelsen af de enkelte ordbøger jeg har medtaget, har jeg benyttet mig af Cookes kvalitetskriterier (disse kriterier bliver nærmere uddybet i afsnit 6.6). Til at eksemplificere de forskellige ordbøgers anvendelighed har jeg udvalgt fire termer fra købskontrakten, som jeg vil søge på. Disse termer er aftale, misligholde, misligholdelse og stempelgebyr (jf. afsnit ). Jeg har udvalgt termer, der gradvist bliver mere og mere fagspecifikke (jf. afsnit 3.1), idet jeg mener, det vil kunne illustrere, hvor bredt et område ordbogen dækker, og hvor anvendelig den er Dictionary.com Denne hjemmeside ( har samlet en række flersprogede online ordbøger i hvilke, man søger efter den ønskede term. 50

51 (Kilde: Fordelen ved dette er, at man foretager en bred søgning og derfor får mange hits på de enkelte søgetermer, dette kan dog samtidig være en ulempe (som beskrevet i afsnit 6.3.2), da for mange hits betyder, man skal bruge mere tid på at læse de forskellige søgeresultater igennem inden, man finder frem til den præcise term, man søger. Et minus ved denne hjemmeside er, at man kun har begrænset adgang, for at få adgang til, det der kaldes premium content, skal man altså oprettes som bruger. Men ordbogen er dog stadig anvendelig, i hvert fald til mere generelle termer. En søgning på aftale resulterer i 10 hits 52, der i blandt de to engelske termer contract som ordbogen definerer som a legal written document 53 samt agreement som defineres som a business, political ect. arrangement, spoken or written 54. Her finder man altså ud af, at termen contract kan være anvendelig. Misligholde resulterer i et enkelt hit break, der defineres som to 52 Denne samt de efterfølgende søgninger, indtil andet fremgår, er foretaget den 19, januar side side 1 51

52 go against, or not act according to the law etc.) 55. De to sidste ord resulterer begge i nul hits. Her ser man altså at ordbogen ikke kan følge med, hvis termerne bliver for fagspecifikke Eurodicautom Eurodicautom (på adressen er EU's termbase. Den indeholder en lang række termer inden for mange forskellige fagområder. Dog bliver databasen ikke længere opdateret, da den er ved at blive flyttet til en ny intern database 56. (Kilde: Fordelen ved denne ordbog er, at man kan vælge inden for hvilket fagområde, man vil søge efter termen. På den måde er det altså muligt at foretage en snæver søgning. Ulempen ved denne ordbog er dog, at det varierer meget, hvor meget information, der findes om den enkelte term. Nogle termer er godt beskrevet med mange eksempler, mens andre stort set kun indeholder selve termen

53 Inden man starter sin søgning skal man vælge målsprog og kildesprog samt vælge inden for hvilket emne, man vil søge. Jeg har naturligt nok valgt at søge inden for emnet law. En søgning på aftale resulterer i 3 hits coalition, agreement og contract 57. Ud fra definitionen på contract (a formal agreement between two or more parties) 58 kan man se, at denne term, kan bruges til oversættelse af det danske ord. Misligholde returnerer et enkelt hit fail to meet obligations 59 og det samme gør misligholdelse violation of agreement 60. Stempelgebyr giver ingen hits mens fogedretten giver 2 hits nemlig enforcement court og bailiff s court 61. I det store og hele er denne ordbog altså anvendelig, dog er det enkelte termer, den ikke havde oversættelser for Logos Logos er en ordbog baseret på en database, der bl.a. er opbygget af brugere af ordbogen. Den er at finde på adressen (Kilde: Fordelen ved en ordbog hvor brugerne selv er med til at opbygge databasen, er at ordbogen hele tiden er under udvikling. Nye termer kan derfor hurtigt blive inkluderet, og gamle termer som måske er forældede kan redigeres eller slettes. Hvis der ikke er en form for kvalitetskontrol af termerne, der indføres i sådan en ordbog, kan det dog hurtigt udvikle sig til en ulempe, da der så

54 ingen garanti er for, at termerne er korrekte. I forbindelse med logos skal termerne dog igennem logosmedarbejderne før de kommer med i ordbogen, så her foregår der altså en form for kvalitetskontrol. En søgning på aftale resulterer i et enkelt oversættelsesforslag, når det drejer sig om oversættelse fra dansk til engelsk. Ordbogen foreslår termen deal 62, som nok ikke er en term, man ofte finder i forbindelse med en engelsk købskontrakt. Ingen af de andre søgeord resulterer i hits. Man må altså konkludere, at logos ikke var til megen hjælp i denne forbindelse Onelook Den sidste ordbog jeg vil se på i dette kapitel er en ordbog, som primært kan bruges til at finde definitionen på en term. Den er at finde på adressen Der findes dog også oversættelser til en stor del af termerne, men altså ikke fra dansk til engelsk eller omvendt. (Kilde: Onelook er en hjemmeside, som har samlet en række online ordbøger, og man søger altså i flere forskellige ordbøger på én gang. Fordelen ved sådan en ordbog er, at man her kan se, hvad der ligger i indholdet af en given term. En ulempe er, at man bliver nødt til at kende til den engelske oversættelse af ordet, for at kunne søge på det. Men hvis man f.eks. har søgt på en term i en dansk engelsk ordbog og får flere forskellige termer, man kan vælge imellem, kan man bruge

55 denne ordbog til at tjekke, hvilken en af termerne der er korrekt i en specifik sammenhæng. Som nævnt i afsnit kan en ulempe også være, at man får et stort antal hits tilbage, da man jo søger i flere ordbøger på en gang. Endnu en ulempe er, at der er enkelte ordbøger, som hjemmesiden refererer til, hvor det kræves, at man er oprettet som bruger. Aftale kan oversættes til contract og en søgning på contract giver 58 hits. Jeg vælger at se nærmere på den definition, der er at finde i Oxford English Dictionary som beskriver contract således a written or spoken agreement intended to be enforceable by law 63. Dette stemmer meget godt overens med de definitioner, jeg kom frem til ved de andre søgninger. Misligholde kan oversættes til breach og det resulterer i 35 hits. Jeg vælger igen definition hos Oxford English Dictionary, som lyder break a rule or agreement 64. Misligholdelse kan også oversættes til breach, som igen giver 35 hits, og denne gang lyder definitionen an act of breaking a rule or agreement 65. Fogedretten kan oversættes til enten enforcement court eller bailiff s court, men ingen af dem resulterer i hits. Stempelgebyr kan oversættes til stamp duty som giver 8 hits og følgende definition i Oxford English Dictionary a duty levied on the legal recognition of certain documents. Man har altså på denne måde mulighed for, at se definitionen på forskellige termer og ud fra den vælge hvilken term, der er mest korrekt i den givne sammenhæng Sammenfatning Det var således en gennemgang af nogle af de ordbøger man kan finde online. Som det fremgår af eksemplerne, er der stor forskel på, hvor anvendelig de forskellige ordbøger er. Det afhænger meget af de termer, der skal oversættes. Hvor og eurodicautom godt kunne bruges til at finde oversættelse til generelle engelske juridiske termer, så var logos ikke anvendelig, da den ikke kunne returnere hits på størstedelen af søgningerne. Ordbogen var god til at finde definitioner på de enkelte termer, men man kunne nok argumentere for at gå direkte til en engelsk engelsk ordbogs hjemmeside (f.eks. i stedet for at bruge onelook som mellemled. Dog kan man risikere, at der er termer som ikke findes i Oxford, men som måske er at finde i en af de andre ordbøger hos onelook

56 Kort og godt kan man sige, at disse online ordbøger generelt er anvendelige, men det kan være svært at finde mere fagspecifikke juridiske termer, og det er her de juridiske ordbøger kommer ind i billedet juridiske ordbøger Ligesom det var tilfældet for de almene ordbøger, er der heller ikke mange dansk engelsk eller engelsk dansk ordbøger online. Jeg har dog fundet to stykker, som jeg vil se nærmere på anvendeligheden af i dette afsnit. Igen er de udvalgt med hensyntagen til cookes kvalitetskriterier. Den første jeg vil se på, er det man kunne kalde en definitionsordbog for danske juridiske termer. Nummer to er en dansk engelsk og en engelsk dansk juridisk ordbog. Som i afsnit vil jeg søge på termerne aftale, misligholde, misligholdelse, fogedretten og stempelgebyr Familieadvokaten På denne hjemmeside ( finder man en ordliste over juridiske termer. (Kilde: Ordlisten er god, hvis man har brug for en definition eller nærmere forklaring på et juridisk begreb. Fordelen ved sådan en ordliste er, at man hurtigt kan finde frem til en definition på en term. Ligesom det er vigtigt, at man kender de juridiske termer på det sprog, man skal oversætte til, er det vigtigt, at man også kender de juridiske termer på kildesproget. En ordliste kan altså bruges som en måde hvorpå, man kan tjekke om, en juridisk term nu også betyder det, man tror den betyder. Ulempen ved denne ordliste er dog, at den kun indeholder navneord. Man får altså 56

57 kun en definition på termen og ikke oplysninger om, hvordan termen kan indgå i en sætning eller i hvilken sammenhæng, termen kan benyttes. Når man slår termen aftale op i ordlisten, finder man følgende definition løfte, der er accepteret af modtageren 66. Det er den bogstavelige definition på termen aftale, men måske kunne den godt have været uddybet lidt, f.eks. kunne der have været forskellige eksempler på aftaler. Som nævnt indeholder ordlisten kun navneord, og derfor finder man ikke termen misligholde i ordlisten. Derimod kan man slå misligholdelse op, definition er manglende opfyldelse af en forpligtelse 67. Dette er en udmærket definition, der kort og præcist fortæller, hvad der ligger i ordet misligholdelse. Ordliste indeholder ikke en definition på fogedretten eller stempelgebyr. Det er altså muligt at finde definitioner på de mest almindelige juridiske fagudtryk i ordlisten, men brugen af den kan ikke stå alene. Som nævnt, kan den være en hjælp, hvis man vil være sikker på man har forstået en term korrekt, men har man brug for mere uddybende oplysninger om, hvordan ordet fungerer i en kontekst, må man søge andre steder. Det kunne f.eks. være i ordbogen omtalt i nedenstående afsnit CISG-ordbogen Denne dansk engelsk samt engelsk dansk juridiske ordbog finder man på adressen CISG-ordbogen hører under Handelshøjskolen i Århus og er rettet mod danske jurister 68. Fordelen ved denne ordbog er klart, at den er rettet mod jurister og dermed altså indeholder de termer, som der bruges inden for det juridiske fagsprog. En ulempe kunne umiddelbart siges at være, at den primært drejer sig om CISG 69, men som der også står i velkomsten til ordbogen, så finder man en masse termer, der generelt er relevante i juridisk sammenhæng CISG er FNs konvention om aftaler om international køb 57

58 (Kilde: En søgning på aftale resulterer i en lang liste med forskellige versioner af grundtermen aftale. Man kan vælge bare at bruge den oversættelse, man får frem af termen, men klikker man under punktet detaljer, får man en masse informationer om termen. Man kan bl.a. se hvilke ordforbindelser termen kan indgå i, og man kan se eksempler på forskellige kontekster, termen kan bruges i 70. En søgning på misligholde resulterer i fire varianter af termen f.eks. breach eller break. Ved samme søgning dukker termen misligholdelse op, den oversættes til breach (of contract) 71. Fogedretten resulterer i to termer, henholdsvis enforcement court og enforcement law, alt efter om der er tale om selve domstolen eller retsområdet 72. En søgning på termen stempelgebyr resulterer ikke i nogen resultater. I denne ordbog var det altså muligt at finde oversættelsesforslag til alle de søgte termer på nær en. Endvidere var der masser af relevante

59 oplysninger om termerne, dog er der enkelte termer, hvor der endnu ikke er yderligere oplysninger under punktet detaljer Sammenfatning Jeg har nu set på to juridiske ordbøger af meget forskellig kvalitet. Ordlisten hos familieadvokaten viste sig at have en del mangler, når det gælder om at finde frem til relevante oversættelsestermer. Man finder en kort definition af ordet, men man mangler stadig oplysninger om, hvordan og i hvilken sammenhæng man kan anvende termen. Ordlisten er god til den generelle befolkning, i tilfælde af at de har behov for at få en forklaring på juridiske begreber (og det er jo nok også det, der er målsætningen for selve hjemmesiden), men professionelle brugere af det juridiske sprog, som oversættere jo mere eller mindre er, har ikke megen gavn af denne ordliste. De kan til gengæld få rigtigt stor gavn af CISG-ordbogen, da den netop henvender sig til professionelle. Den indeholder alle de oplysninger, man savner i ordlisten fra familieadvokaten. Her får man flere forskellige oversættelsesforslag, samt detaljerede oplysninger om, hvordan og i hvilken sammenhæng termen kan bruges. Forskellen mellem den traditionelle juridiske ordbog og den juridiske internetordbog kan illustreres i nedenstående figur: Traditionel juridisk ordbog Juridisk internet ordbog Fordele Ulemper Fordele Ulemper - Lang række oversættelsesforslag - Systematisk opbygget i alfabetisk rækkefølge - Stationær - Bliver forældet med tiden - Lang række oversættelsesforslag - Hurtigt at slå termen op ved hjælp af søgefunktion - Løbende opdatering - Enkelte termer er ikke at finde - Løbende opdatering dvs. ordbogen er endnu ikke fuldendt 6.5 Ikke-leksikografiske ressourcer Vurdering af fordele og ulemper Paralleltekster Et andet effektivt hjælpemiddel til oversættelse af juridiske tekster er, udover ordbøger, paralleltekster, dvs. tekster, der omhandler det samme emne, som det dokument, man skal 59

60 oversætte. Paralleltekster er et godt hjælpemiddel fordi, man ved at studere dem nærmere får en fornemmelse af, hvordan et originalt juridisk dokument ser ud på målsproget, og samtidig kan man få de relevante juridiske termer foræret, og dermed blive i stand til at lave så korrekt en oversættelse som muligt. Selvfølgelig skal man stadig forholde sig kritisk, til de dokumenter man finder, dels for at sikre at de er korrekte (dette vil blive nærmere omtalt i afsnit 6.6), men også for at sikre, at teksten nu også dækker over det samme emne på henholdsvis målsprog og kildesprog. Der kan være betydningsforskelle mellem juridiske dokumenter på henholdsvis engelsk og dansk, selv om de umiddelbart ser ud til at omhandle de samme emner og begreber. Derfor er det vigtigt at sætte sig godt ind i det emne teksten omhandler, og derefter kan man så kigge nærmere på de termer, der benyttes i parallelteksterne for at finde frem til eventuelle termer, man kan bruge i oversættelsen af kildesprogsteksten. Udover at være behjælpelig med termer, kan en paralleltekst også give en et indtryk af, hvordan et bestemt juridisk dokument (f.eks. en kontrakt eller et testamente) rent formmæssigt er stillet op på målsproget. På den måde bliver man i stand til at fremstille oversættelser, der både sprogligt og formmæssigt ligger tæt op af originale juridiske tekster på målsproget, det vil altså sige, at teksten lever op til de tekstkonventioner, der er for sådan et tekst på målsproget. Og som vi så i kapitel 3, kan det have stor betydning for, hvorvidt modtagerne på målsproget vil være i stand til at acceptere og forstå den oversatte tekst. Men hvordan finder man så frem til disse paralleltekster ved hjælp af internettet? I afsnit 6.3 gennemgik jeg forskellige søgemetoder, og det vil derfor være oplagt at benytte en af disse metoder som et eksempel på, hvordan man kan finde paralleltekster på internettet. Jeg har valgt at benytte emnekataloget Yahoo, da fordelene ved dette emnekatalog, som omtalt i afsnit , er, at det er nemt og overskueligt at søge i. Jeg vil således søge efter engelske paralleltekster, der kan være relevante i forbindelse med oversættelse af kontrakten. Jeg går ind på hjemmesiden uk.yahoo.com og klikker mig frem til den tidligere omtalte Directory, herefter klikker jeg på Government derefter Law, hvorved jeg når frem til Webdirectories, som er en samling af links til juridiske hjemmesider. Da jeg kun er interesseret i sider, der omhandler britiske hjemmesider (da jeg skal oversætte en kontrakt fra dansk til engelsk), klikker jeg på UK listings only og kommer frem til følgende række links: 60

61 (Kilde: uk.yahoo.com) Ud fra den korte beskrivelse omhandlende hvert enkelt link, kan jeg så vælge hvilke hjemmesider, det kunne være relevant at kigge nærmere på. Vælger man f.eks. LawLinks: Legal Information on the Internet kommer man frem til en samling af links til hjemmesider med juridisk information (denne hjemmeside omtales nærmere i afsnit 6.6.2). Her kan man så surfe rundt på siden for at se, om der er noget, man kan bruge. Ved at klikke på Gateways og derefter Legalwebsites.co.uk kommer man frem til et link til siden Click Docs UK Legal Documents and Information, som er en hjemmeside med forskellige juridiske dokumenter. Her er der mulighed for at få information om forskellige juridiske emner samt at se eksempler på juridiske dokumenter. Her løber man dog hurtigt ind i et problem, som er gennemgående for søgningen efter eksempler på engelske juridiske dokumenter langt størstedelen skal man betale for at få adgang til. Der er dog enkelte dokumenter, der er tilgængelige, resten kan man kun smugkigge på, da en rød bjælke er placeret midt på hver side (jf. nedenstående figur). 61

62 (Kilde: Man kan dog stadig få en fornemmelse for opbygningen af disse dokumenter, og måske kan man være heldig at spotte en term hist og her på trods af bjælken. Samtidig kan man også finde generel information om et juridisk emne, og sådanne tekster kan også bruges til at finde frem til de rigtige termer, hvis man er opmærksom på de juridisk termer, teksten benytter sig af i omtalen af et specifikt emne, f.eks. i en tekst der omhandler contract law. Således kan jeg ud fra den fundne kontrakt få en fornemmelse for opbygningen af en engelsk kontrakt. Efter at have fundet frem til en række juridiske dokumenter, jeg kan bruge i selve udformningen og opstillingen af købskontrakten, kan jeg gå videre, og søge efter juridiske tekster, jeg kan bruge dels for at få baggrundsviden om engelske købskontrakter men også for at få en fornemmelse af, hvilke termer der benyttes inden for dette juridiske område. Et andet sted man kan finde eksempler på kontrakter er hjemmesiden På denne side er der samlet en lang række juridiske dokumenter. Her er det dog vigtigt, at være opmærksom på hvilket land kontrakten stammer fra, idet der er kontrakter fra flere forskellige 62

63 lande. Det er også på denne hjemmeside, jeg har fundet en engelsk købskontrakt, som jeg vil bruge som en primær paralleltekst, til oversættelsen af den danske købskontrakt. For at få flere informationer om købskontrakter kan jeg f.eks. også vælge at se på den engelske købelov The Sale of Goods Act. For at illustrere en anden søgemetode til at finde frem til juridisk information på internettet vil jeg nu benytte mig af søgemaskinen Google. Jeg skriver således Sale of Goods Act i søgefeltet og får, som det er typisk for søgemaskiner, et stort antal hits. Ved at kigge på titlerne og adressen på de hjemmesider, søgningen har returneret, vælger jeg at benytte linket til hjemmesiden Ud fra overskriften kan jeg se, at linket indeholder hele loven, og ud fra adressen kan jeg se, at hjemmesiden er fra England, og derfor med al sandsynlighed omtaler den engelske købelov. Nu kan jeg således læse loven, og dermed få en ide om, hvilken termer der typisk benyttes inden for dette juridiske område. Sammenholder jeg det med de informationer, jeg kunne få ved hjælp af det eksempel jeg fandt på en engelsk kontrakt, er jeg godt på vej til at kunne begynde min oversættelse. Støder jeg ind i problemer og tvivlspørgsmål undervejs, kan jeg søge videre på internettet efter flere informationer, men det vender jeg tilbage til i kapitel Sammenfatning Dette var et eksempel på, hvordan man kan finde frem til paralleltekster på internettet. Det kan være tidskrævende at finde frem til hjemmesider, der har de informationer, man søger, men hvis man er villig til at bruge tiden på det, vil man efterhånden få fundet frem til forskellige hjemmesider med juridisk information, som man også kan bruge fremover. Man kan bl.a. gemme de hjemmesider, man finder nyttige, som foretrukne links, og dermed kan man vende tilbage til dem i forbindelse med andre oversættelser. Ligeledes kan man, hvis man f.eks. gerne vil have mere baggrundsviden om danske købskontrakter, også søge efter danske paralleltekster 74. Igen kan man foretage en sammenligning af de paralleltekster, man kan finde på internettet og de traditionelle paralleltekster Se bilag 6 for en liste over danske og engelske hjemmesider, der kan være relevante i søgningen efter paralleltekster. 63

64 Traditionelle paralleltekster Internetparallel tekster Fordele Ulemper Fordele Ulemper - Kan findes i lærebøger og lign. - Kræver et besøg på f.eks. biblioteket for at finde materialet - Ingen decideret søgefunktion i bøgerne - Risiko for forældede informationer - Med den rette søgeteknik kan man hurtigt finde frem til relevante dokumenter - Mulighed for opbygning af linksamling - Up-to-date informationer - Kan være tidskrævende at opbygge linkssamling Undervejs i informationssøgningen på internettet er det vigtigt, at forholde sig kritisk til de forskellige hjemmeside og de informationer, man finder på disse sider. Derfor vil jeg nu se på hvilke kvalitetskriterier, man kan benytte, når man skal vurdere en hjemmesides anvendelighed. 6.6 Kvalitetskriterier på internettet På grund af den enorme mængde information man kan finde på internettet, er evnen til at være kritisk vigtig. Dette gælder især, når man skal bruge internettet i en faglig og professionel sammenhæng. Bruger man som oversætter internettet som værktøj i forbindelse med en oversættelse, er man nødt til at kunne stole på de informationer, man finder frem til på internettet. Præcis som gode søgeteknikker er en væsentlig hjælp for at finde frem til relevante informationer på kortest mulig tid, er evnen til at forholde sig kritisk over for de fundne informationer yderst vigtig, hvis man som oversætter skal kunne producere en korrekt og professionel oversættelse. En af de væsentligste forudsætninger for at kunne forholde sig kritisk til et emne- eller fagområde er den baggrundsviden, man har om emnet. Ideelt set burde de fleste oversættere have en bred viden om kulturen og samfundet i de lande hvis sprog, de beskæftiger sig med. For ikke at nævne grammatikken for det pågældende sprog. Altså kunne man forestille sig at en oversætter, der skal oversætte f.eks. et dansk testamente til engelsk, vil være bekendt med de normer og regler, der gælder for udformningen af et testamente i henholdsvis Danmark og England. Hvis oversætteren søger paralleltekster på internettet inden oversættelsesarbejdet 64

65 påbegyndes vil hans eller hendes baggrundsviden gøre ham eller hende i stand til at vurdere om de fundne dokumenter er korrekte dels grammatisk men også rent opstillingsmæssigt og formuleringsmæssigt. Udover at være i stand til at vurdere kvaliteten af de informationer man finder på internettet, så skal man også kunne forholde sig kritisk til afsenderen af informationerne det vil altså sige personen eller personerne, der har oprettet hjemmesiden. I det efterfølgende vil jeg belyse, hvordan man kan vurdere kvaliteten af de informationer, man finder på internettet. Men for at kunne vurdere kvalitet, må man finde frem til hvad kvalitet egentlig er, og netop det vil jeg se nærmere på i efterfølgende kapitel Hvad er kvalitet? Ifølge Nudansk ordbog er kvalitet 75 et niveau for hvor godt noget er. I sig selv siger den definition ikke meget om, hvad kvalitet er. For at vurdere kvaliteten af noget er man nødt til at sætte det i forhold til noget andet. Ser man på kvalitet i forbindelse med vurdering af informationer fra internettet, kan man ikke give en entydig definition på, præcis hvad kvalitet er, for som Cooke siger 76 ; any assessment of quality is dependent upon the needs of the individual seeking information, as well as on the nature of the source being evaluated. For at vurdere kvaliteten af den information man har fundet på en hjemmeside, må man altså sammenholde arten af den information, man har brug for med den hjemmeside, man har fundet den på. Har man brug for juridiske oplysninger om testamenter, vil det være en oplagt ide at søge efter denne information på hjemmesider fra den offentlige instans. Det kunne f.eks. være på (tidligere hvor man kan finde informationer om, hvad et testamente er, og hvordan man opretter det. Derudover er der links til juridiske sider med yderligere information. Fordi der netop er tale om en hjemmeside fra en offentlig myndighed, kan man føle sig sikker på, at den information man finder på siden er korrekt og altså dermed lever op til de krav, der gælder for at informationen kan karakteriseres som kvalitetsfuld. Modsat kunne man søge informationer om testamenter ved at søge på personlige hjemmesider, hvor, hvis 75 Politikens Nudansk ordbog 2001: Cooke 2001: 61 65

66 man sammenholder det man søger information om med hjemmesiden, man finder den på, kan konkludere, at informationen muligvis ikke er korrekt, da informationen stammer fra en privatperson. Selvfølgelig kan private hjemmesider også indeholde informationer, der er kvalitetsfulde, men hvorvidt de informationer er kvalitetsfulde for netop den informationssøgende, kommer som sagt an på hvilke informationer man søger og i hvilken forbindelse. Nu hvor vi således har set, at definitionen af kvalitet hænger sammen med de informationer, man søger, er det tid til at se på hvilke kvalitetskriterier, man kan vurdere hjemmesider ud fra Hvordan bedømmer man kvaliteten af informationerne? I bogen A guide to finding quality information on the internet opstiller Cooke ti punkter ud fra hvilke man kan vurdere kvaliteten af en internetkilde. Disse ti punkter er 77 : 1. Identifying the purpose of a source 2. Assessing coverage 3. Assessing authority and reputation 4. Assessing accuracy 5. Assessing the currency and maintenance of a source 6. Considering the accessibility of a source 7. Evaluating the presentation and arrangement of information 8. Assessing how easy a source is to use 9. Making a comparison with other sources 10. Assessing the overall quality of a source For at illustrere hvordan disse kvalitetskriterier kan bruges til at vurdere kvaliteten af en internetkilde i praksis, vil jeg som eksempel foretage en vurdering af hjemmesiden (se nedenstående fugur), som en er hjemmeside, der har samlet links til forskellige juridiske sider. 77 Cooke 2001: 61 66

67 (Kilde: Siden er oprettet af Sarah Carter som arbejder ved Universitetet i Kent. Jeg har valgt netop denne hjemmeside fordi, den er relevant i forbindelse med dette speciale. Fordi jeg vil illustrere brugen af internettet som hjælpemiddel til juridisk oversættelse ved at oversætte en dansk kontrakt til engelsk, mener jeg, det er oplagt at vende blikket mod engelske juridiske hjemmesider, da man der kan finde den information, der er nødvendig for at lave en korrekt oversættelse af den engelske kontrakt. Denne hjemmeside er altså et oplagt sted at lede efter paralleltekster og lignende for at få baggrundsviden om kontrakter og finde frem til de korrekte engelske termer i forbindelse med oversættelsen. Jeg vil nu følge Cookes model: 1. Ifølge Cookes model kan man altså starte med at finde frem til kildens (altså hjemmesidens) formål. Hvorfor er hjemmesiden oprettet, og hvilke mennesker er den primært henvendt til? Svarene på disse spørgsmål kan man ofte finde under punkter som Read me, FAQ eller About. Ser vi på den aktuelle hjemmeside, finder man ikke et punkt, der hedder Read me 67

68 eller About, der er dog et punkt, der hedder FAQ, men klikker man på det, får man blot en forklaring på, hvad de forskellige ressourcer, der er at finde på hjemmesiden, indeholder. Punktet fortæller altså ikke noget om, hvad formålet med hjemmesiden er, eller hvem siden henvender sig til. Men da siden jo indeholder en samling af links til hjemmesider med juridisk informationer, kan man konkludere, at formålet med siden er, at skabe et udgangspunkt for søgning og formidling af juridisk information på internettet. Da siden hører under Universitetet i Kent, kan man konkludere, at siden primært henvender sig til studerende, men samtidig kan den også benyttes af den almene befolkning, idet den systematisk præsenterer forskellige former for juridisk information, der findes på internettet. 2. Punkt to i Cookes model omhandler hvor meget information kilden dækker. Det vil sige, hvor meget information findes der om givne emner, er det uddybende information, hvor mange forskellige emner dækker hjemmesiden over og hvor detaljeret er disse emner beskrevet. Lawlinkshjemmesiden indeholder en hel del information, og det må siges at være uddybende information, idet man som udgangspunkt klikker på det overordnede emne, man gerne vil have flere informationer om, og derefter kan man systematisk klikke sig dybere og dybere ind i emnet ved hjælp af underpunkter. Vil man f.eks. gerne vide mere om kontrakter, kan man klikke på punktet Special legal topics hvorefter man så klikker på underpunktet Contract law og herefter er der så en række links til hjemmesider, hvor man kan få mere information alt efter, hvad man gerne vil vide om kontrakter. Hjemmesiden er meget detaljeret i graden af de informationer den indeholder. Man kan vælge et overordnet emne som udgangspunkt og som beskrevet få mere detaljeret viden om emnet efterhånden, som man klikker sig gennem de forskellige punkter, og finder frem til de forskellige hjemmesider, der er linket til. 3. Tredje punkt i Cookes model omhandler en vurdering af kildens pålidelighed og rygte. Hvor stor viden kildens forfatter har om det aktuelle emne. Ifølge Cooke kan pålideligheden vurderes ud fra hvorvidt forfatteren, eller måske nærmere hjemmesidens ophavsmand, er ekspert på det område, som hjemmesiden beskriver, og hvorvidt hjemmesiden hører under en institution, der er alment kendt for at formidle viden om netop dette emne. I dette tilfælde kan man konkludere at begge kriterier er opfyldt. Sarah Carter, som er ophavsmand til hjemmesiden, er bibliotekar på Universitetet i Kent og har undervist i juridisk informationssøgning 78, samtidig hører

69 hjemmesiden under Universitetet i Kent, som som universitet er en institution, der er alment kendt for at formidle kvalificeret viden om bl.a. netop dette emne. Selv om Sarah Carter er ophavsmand til hjemmesiden, er hun ikke længere ansvarlig for at vedligeholde siden. Det er derimod Diane Raper, som bl.a. også er bibliotekar med speciale i jura Næste punkt i Cookes model er en vurdering af kildens nøjagtighed. Det vil sige, er eventuelle fakta som præsenteres på hjemmesiden korrekte, er informationerne baseret på forskning, indeholder siden henvisninger eller noter og forholder hjemmesiden sig objektivt til emnet? I og med at Lawlinkshjemmesiden hører under et universitet må man som udgangspunkt gå ud fra, at de oplysninger der findes på siden faktuelt er korrekte. Da hjemmesiden jo indeholder en linkssamling for juridisk information på internettet er kriteriet om forskningsbaserede informationer ikke relevant. Medmindre man selvfølgelig skal bruge informationer om f.eks. antallet af skilsmisser i England i et givent år, men de informationer vil være at finde på de enkelte sider der linkes til, og der kan man så evt. foretage endnu en vurdering af, om hjemmesiden lever op til kvalitetskriterierne beskrevet i Cookes model. Der må siges at være et utal af henvisninger på siden, idet dens formål jo netop er at linke til juridisk information på internettet. Idet hjemmesiden hører under en uddannelsesinstitution forholder den sig også objektivt til emnet. Den præsenterer de forskellige juridiske ressourcer, der er på internettet, men fremhæver ikke den ene frem for den anden. Og dog har ophavsmanden til hjemmesiden jo skulle foretage en vurdering af, hvilke hjemmesider, der var egnede til at blive linket til, men da sådan en vurdering jo primært er foretaget for at sikre at informationerne, der findes på hjemmesiderne er korrekte, har det ikke nogen betydning i denne sammenhæng. 5. Femte punkt i Cookes model drejer sig om, hvorvidt kilden er up-to-date og om den bliver opdateret løbende. På de fleste hjemmesider kan man se datoen for den sidste opdatering, der er foretaget på siden. Ud fra denne dato, kan man så vurdere om siden opdateres regelmæssigt. Lawlinkshjemmesiden blev sidst opdateret den 16. november , man må derfor sige at den er forholdsvis up-to-date, og at den bliver opdateret løbende Datoen er fra et besøg på hjemmesiden den 10. januar 2007, og siden kan være opdateret efterfølgende. 69

70 6. Næste punkt i modellen omhandler kildens tilgængelighed. Hvor hurtigt loades siden på computeren, kræves der specielt software for at få fuldt udbytte af hjemmesiden, kræves der adgangskode, er informationerne gratis eller skal man betale for adgangen til dem? I dette tilfælde er der ingen problemer med at loade siden, det går hurtigt, og det er også problemfrit at klikke sig fra link til link. Hjemmesiden er enkelt opstillet og der kræves intet specielt software for at få udbytte af siden. Som udgangspunkt kræves der ikke betaling eller adgangskode til informationerne, dog er der linket til hjemmesider, hvor der findes ressourcer, der kræver en adgangskode. F.eks. hvis man vil søge i juridiske sager og afgørelser eller lignende. 7. Syvende punkt i modellen er en vurdering af hvordan kilden præsenterer og arrangerer informationerne. Det drejer sig om, om informationer er præsenteret og arrangeret på en ensartet og logisk måde, og om hvorvidt hjemmesiden indeholder et indeks eller en indholdsfortegnelse eller et såkaldt sitemap. Med andre ord om siden har en overskuelig menu, og sidst men ikke mindst om hjemmesiden tilbyder en søgefunktion, samt hvor let, det er at navigere rundt mellem de forskellige links, og hvor mange links man skal igennem, før man kommer til den information man søger. Informationerne på lawlinkshjemmesiden er arrangeret og bliver præsenteret på en meget ensartet og systematisk måde. De mange underpunkter til de enkelte overordnede emner, gør det let gradvist at dykke dybere og dybere ned i et emne. Det bevirker dog samtidig også, at det kræver et par klik med musen, før man når frem til et link, der omhandler specifikt det emne, man søger, men fordi emnerne er præsenteret så systematisk og overskueligt, er det ikke en ulempe. Man kommer som sagt gradvist dybere ned i et emne, og derved opdager man måske undervejs aspekter af det emne, man søger, som man ikke umiddelbart havde tænkt på også kunne være relevante i forbindelse med et givent emne. Hjemmesiden har også en overskuelig menu, hvorfra man kan starte sin informationssøgning på et emne. Til venstre på siden er forskellige overordnede emner listet, så man hurtigt kan klikke på et af dem og komme i gang med sin søgning (se figur side 61). Endelig indeholder hjemmesiden også en søgefunktion, hvor man kan søge i alle de dokumenter hjemmesiden indeholder. Man kan på hjemmesiden også vælge at søge i Google. 8. Modellens punkt otte omhandler en kildes brugervenlighed. Det drejer sig om, om hjemmesiden er let at gå til, så at sige, og om der er en hjælpefunktion, hvor man kan kontakte 70

71 hjemmesidens administrator, altså den der står for vedligeholdelse af hjemmesiden. Denne hjemmeside er meget let at gå til, i hvert fald hvis man ved, hvad man søger. Igen gør opstillingen af de enkelte emner med underpunkter siden let anvendelig. Er man derimod ikke så kendt med den juridiske terminologi, kan det måske nok være lidt svært at finde frem til det emne, man søger. Men for hjemmesidens primære brugere, som jo er studerende nok især jurastuderende er hjemmesiden meget nem at gå til. Man har også mulighed for at kontakter hjemmesidens administrator. Ved at klikke på navnet på administratoren nederst på siden, får man mulighed for at skrive en til vedkommende. 9. I modellens punkt ni skal man sammenligne kilden med andre kilder. Det gør man ved at se på, om kildens er unik i indhold og fremstilling. Samtidig ser man på, hvor præcis kilden er i forhold til andre kilder. Lawlinkshjemmesiden er ikke umiddelbart unik, når det gælder fremstilling, men det der gør den unik, er den måde den samler en stor mængde at hjemmesider med relevant juridisk information alt efter hvad emne, man søger informationer inden for. Samtidig er alle disse hjemmesider systematisk inddelt efter deres indhold, så de passer ind under et bestemt emne, og da man hele tiden kan klikke sig videre ned i et emne, har man på hjemmesiden også mulighed for at finde detaljeret og præcis information om et emne. 10. Sidste punkt i modellen drejer sig om en vurdering af en kildes overordnede kvalitet. Hvad ens helhedsindtryk af hjemmesiden er, om hjemmesiden er positivt omtalt andre steder, og om hjemmesiden har været anbefalet andetsteds. Det generelle helhedsindtryk af lawlinkshjemmesiden er, at det er en troværdig hjemmeside, der indeholder en masse uddybende informationer om juridisk emner. Siden virker professionelt lavet af mennesker, der har forstand på juridisk informationssøgning. Samtidig har hjemmesiden vundet priser og er internationalt anerkendt som et godt udgangspunkt for juridisk informationssøgning 81. Som nævnt tidligere i afsnit 6.2 kan man også bruge en hjemmesides adresse til at vurdere, hvor troværdig dens indhold er. Som udgangspunkt er hjemmesider, der stammer fra en offentlig myndighed troværdige. Men derfor gør det jo ikke noget, at man som informationssøgende på internettet stadig forholder sig kritisk til sådanne hjemmesider

72 Således altså en gennemgang af Cookes model til identificering af kvaliteten af internetkilder. Som man kan se, er der en lang række punkter hvorpå, man kan vurdere kvaliteten af en kilde. Det kan selvfølgelig hurtigt blive meget omstændeligt, hvis man skal anvende hver enkelt punkt i detaljeret form på hver eneste hjemmeside, man besøger under sin informationssøgning, men i stedet kan man vælge at anvende hovedtrækkene fra Cookes model ved at være opmærksom på de mest væsentlige kriterier, som f.eks. ophavsmanden til hjemmesiden, hvor bredt og detaljeret hjemmesiden dækker emnet samt hvor up-to-date hjemmesiden er. Er man opmærksom på disse ting, og sammenholder dem med den eventuelle baggrundsviden man har om et emne samt sin kritiske sans, burde man være i stand til at vurdere en hjemmesides anvendelighed. Nu hvor jeg således har gennemgået de punkter, der er relevante i forbindelse med oversættelse af en juridisk tekst både når det gælder juridisk fagsprog, oversættelsesteori samt leksikografiske ressource og ikke-leksikografiske ressourcer og internetsøgninger vil jeg nu benytte alle de oplysninger til at oversætte den konkrete købskontrakt, jeg har valgt at bruge som eksempel. 72

73 7 OVERSÆTTELSE AF EKSEMPELTEKST 7.1 Valg af eksempeltekst Jeg har valgt at bruge en købskontrakt som eksempel på brugen af internettet i forbindelse med juridisk oversættelse. Jeg mener, at en købskontrakt generelt er et forholdsvist nemt juridisk dokument at gå til, alt efter selvfølgelig hvor teknisk indholdet i kontrakten er. Denne købskontrakt drejer sig om et forbrugerkøb med ejendomsforhold, og er ikke videre teknisk i forhold til den almene juridiske terminologi. Da jeg grundlæggende vil undersøge hvorvidt internettet vil være behjælpeligt i oversættelsen af juridiske dokumenter, mener jeg det vil være mest hensigtsmæssigt at anvende et forholdsvist simpelt juridisk dokument, til at besvare spørgsmålet om internettet overhovedet er til nogen hjælp. Kan der svares bekræftende på det spørgsmål, kunne man også forvente at internettet kan anvendes i forbindelse med oversættelse af mere tekniske og komplicerede juridiske dokumenter. Endvidere har jeg valgt købskontrakten som eksempel, da forskellige former for kontrakter vil være et af den type juridiske dokumenter, man nok typisk og hyppigt vil skulle oversætte i forbindelse med et arbejde efter endt uddannelse. 7.2 Problemidentificering Inden jeg går i gang med oversættelse af den danske købskontrakt, er det væsentligt kort at opsummere de problemområder, jeg fik identificeret i forbindelse med gennemgangen af juridisk sprog og oversættelse i kapitel 3. Når jeg har identificeret potentielle problemområder, kan jeg gå i gang med oversættelse af kontrakten og løse disse problemer ved hjælp af internettet undervejs. Som omtalt i afsnit 3.1 omhandlende de typiske træk for juridisk fagsprog kan tekster inddeles i forskellige funktioner. Den informative tekstfunktion samt den direktive tekstfunktion er de mest anvendte, når det gælder fagsprog. Dette er også tilfældet i forbindelse med denne kontrakt. En af kontraktens funktioner er at informere dels kontraktens parter men også omverdenen om, at der er indgået en retslig bindende aftale mellem disse to parter. Deraf altså den informative tekstfunktion. At kontrakten indeholder den direktive tekstfunktion kan ses i dens brug af termer som restkøbesummen kr ,00 betales, køberen erklærer på tro og love og køber er pligtig til. Ligeledes kan tekster også inddeles i teksttyper, og som nævnt i afsnit 3.1 hører kontrakten til den ekspositoriske teksttype og den instruerende teksttype (jf. side 9). Tekster kan 73

74 også inddeles efter hvilken genre, de tilhører. Deres genre defineres ud fra teksternes lingvistiske, sociale og psykologiske faktorer, og som omtalt i førnævnte afsnit, opfylder kontrakten de faktorer, der skal til, for at den kan klassificeres som en genre (jf. side 10) nærmere bestemt den juridiske genre kontrakter. Nu hvor jeg således har defineret hvilken genre, den tekst jeg skal oversætte tilhører, kan jeg senere lede efter tilsvarende kontrakter på engelsk, som jeg kan anvende som paralleltekster. Afsnit 3.1. omtaler også begrebet handlingsmønster, som skal gøre oversætteren i stand til at producere en god oversættelses på målsproget, og i den forbindelse fastlagde jeg et handlingsmønster for kontrakten (jf. figurer side 11-12). Dette vil jeg således gøre brug af i oversættelsen af kontrakten, så jeg så vidt muligt er konsekvent i oversættelsen af begrebet forpligte. I afsnit 3.2 og de dertilhørende underafsnit gennemgik jeg de typiske træk for kontrakten, jeg vil oversætte. Jeg så på typiske træk som f.eks. den hyppige brug af regel- og betingelsessætninger, som er med til at øge kompleksiteten i kontrakten, og sådanne sætningen er således noget af det, jeg skal være særligt opmærksom på, i oversættelsen af kontrakten. I engelske kontrakter bruges der også mange betingelsessætninger, så for at opfylde mit mål med at producere en målsprogsorienteret oversættelse (jf. afsnit 4.3), skal jeg så vidt muligt bibeholde dette træk i den engelske oversættelse af kontrakten. Den danske kontrakt gør også brug af passiv, hvad der også kan forekomme i engelske kontrakter, og dette er således også et punkt, jeg skal være opmærksom på. Der er også en del fagspecifikke termer i den danske kontrakt, dette er også et typisk træk for den engelske kontrakt. I den forbindelse er det vigtigt, at jeg fuldt ud forstår betydningen af de danske fagtermer samt de tilsvarende engelske fagtermer, hvis jeg skal være i stand til at producere en korrekt oversættelse. Her er der hjælp at hente i parallelteksterne og internetordbogen onelook, og ordlisten på Familieadvokatens hjemmeside, hvor man kan finde definitioner på forskellige termer. Sidst men ikke mindst er der en række semantiske træk i den danske kontrakt, som jeg skal forsøge at oversætte til de tilsvarende semantiske træk i en typisk engelsk kontrakt. Her kan jeg igen hente hjælp i de paralleltekster, jeg har fundet. I disse kan jeg f.eks. se at engelske kontrakter ofte indeholder vendingen WHEREBY IT IS AGREED AS FOLLOWS, hvorimod en 74

75 sådan vending ikke anvendes i den danske kontrakt. Disse semantiske træk skal jeg være særligt opmærksom på, når nu jeg vil lave en målsprogsorienteret oversættelse, da det bl.a. er sådanne semantiske træk, der, anvendt korrekt, får en kontrakt til at virke korrekt og professionel for de engelske modtagere. Jeg har således fundet ud af, at jeg skal være særlig opmærksom på bl.a. betingelsessætningerne på henholdsvis dansk og engelsk, desuden skal jeg være særlig opmærksom på at opnå den korrekte betydning af de fagspecifikke termer i oversættelsen af dem, samt prøve at opnå de semantiske træk i oversættelsen, der er typiske for en engelsk kontrakt. Nu vil jeg så se på hvilken søgestrategi, jeg skal anvende i forbindelse med at bruge internettet som hjælmiddel til løsning af disse problemområder. 7.3 Søgestrategier Som vi så i forrige kapitel (nærmere bestemt afsnit 6.3), så er det vigtigt at have en form for søgestrategi, når man vil benytte internettet som hjælpemiddel i forbindelse med juridisk oversættelse. Jo mere målrettet man søger, og jo mere man præciserer sin søgning des mindre grad af støj, vil der være i de søgeresultater, man får returneret på sin søgning. Undervejs i min gennemgang af de ikke-leksikografiske ressourcer online fandt jeg frem til, at de forskellige søgeværktøjer vil være oplagte at benytte i søgningen efter paralleltekster, og i samme forbindelse fandt jeg frem til nogle juridiske dokumenter 82, som jeg vil benytte som paralleltekster i forbindelse med oversættelsen af kontrakten. Jeg har således i afsnit illustreret, hvordan man finder paralleltekster på internettet. I det efterfølgende afsnit vil jeg derfor ikke igen beskrive, hvordan jeg fandt frem til disse tekster, men i stedet fokusere på, hvordan jeg anvender dem i forbindelse med oversættelsen. Da min gennemgang af de leksikografiske ressourcer online viste, at det er de fagspecifikke ordbøger, der er de mest anvendelige i forbindelse med oversættelsen af juridiske termer, vil jeg primært benytte disse som leksikografisk ressource til oversættelsen af den danske købskontrakt. Da den mest anvendelige juridiske ordbog online var CISG-ordbogen, vil det være denne, jeg primært benytter. Kan jeg ikke finde oversættelsesforslag til en term i CISG-ordbogen, vil jeg 82 Bilag 3 og 4 75

76 anvende Google for at se, om jeg ved hjælp af denne søgemaskine kan finde frem til tekster, der indeholder en eventuel oversættelsesterm. Jeg har valgt at benytte Google fordi, denne søgemaskine, som nævnt i afsnit , er en af de største og mest anvendte søgemaskiner. Når jeg benytter søgemaskinen Google i forbindelse med oversættelsen af den danske kontrakt, vil jeg målrette og præcisere min søgning ved at benytte Googles avanceret søgning funktion, hvor man kan præcisere søgningen ved at definere, hvorvidt man vil foretage en og, eller eller ikke søgning. 7.4 Oversættelse af eksempelteksten I dette afsnit vil jeg komme med eksempler på, hvordan jeg har løst de føromtalte problemområder i teksten ved hjælp af internettet 83. Inden jeg påbegyndte oversættelsesarbejdet benyttede jeg internettet til at søge efter paralleltekster (jf. afsnit 6.5.1). Derefter nærlæste jeg disse tekster for at få en fornemmelse af de syntaktiske, leksikalske og semantiske træk, der er at finde i teksten. Denne viden om disse træk skal jeg benytte i forbindelse med opfyldelsen af min oversættelsesstrategi (jf. afsnit 4.3). Jeg vil så vidt muligt bestræbe mig på at lave en målsprogsorienteret oversættelse, og netop derfor er parallelteksterne, jeg i dette tilfælde har fundet på internettet, meget væsentlige. Brugen af disse paralleltekster kommer bl.a. til udtryk i opstillingen af den oversatte kontrakt. I begge de eksempeltekster jeg fandt på internettet, var der en overskrift knyttet til hver paragraf (eller clause som er den engelske betegnelse). Desuden kunne jeg se, at paragraftegnet slet ikke benyttes. Som en konsekvens af det, har jeg altså valgt at tildele hver paragraf en overskrift samt undlade paragraftegnet. Et eksempel er 1. PAYMENT, hvor jeg har valg at tildele paragraf 1 overskriften payment, da denne paragraf netop omhandler betalingen af det solgte. Ved hjælp af parallelteksterne har jeg også kunne identificere et handlingsmønster nemlig brugen af shall til at illustrere en forpligtelse. Dette stemmer overens med det handlingsmønster, jeg fandt frem til i gennemgangen af typiske træk for engelsk juridisk sprog (se figur side 12). Jeg har altså valgt at overføre dette handlingsmønster til min oversættelse. Eksempelvis i følgende sætninger: 83 Hele oversættelsen af teksten er vedlagt som bilag 5 76

77 the credit costs shall be assessed the payments shall be payable The Buyer shall be held liable Parallelteksterne illustrerer også den hyppige brug af betingelsessætninger, som er typiske for juridisk fagsprog. Dette ses i følgende eksempler: If the payments mentioned in clause 1 the Seller shall be entitled to If the Buyer wishes to pay his debts the credit costs shall be Så ud fra ovennævnte eksempler kan man altså se, at de paralleltekster, jeg har fundet på internettet, er meget anvendelige i forbindelse med oversættelsen. Nu hvor jeg således har fundet ud af, hvordan min oversættelse skal opstilles og hvilke overordnede termer, jeg skal bruge for at lave en målsprogsorienteret oversættelse, er det tid til at se på de mange fagspecifikke termer kontrakten indeholder, og hvorvidt der er hjælp at hente på internettet. Det første potentielle problem man støder på, er oversættelsen af termen købekontrakt. Ud fra indholdet i kontrakten (og det faktum at det står som underoverskrift til kontrakten!), kan man se, at dette drejer sig om en købskontrakt med ejendomsforbehold. Nu er det så, at man skal have gjort sig klart, hvad det helt præcist vil sige. Slår man f.eks. ejendomsforhold op i Familieadvokatens ordliste får man følgende forklaring 84 : sælger har forbeholdt sig ejendomsretten til det solgte, hvis købesummen ikke betales. Nu hvor man har fundet en definition på termen, skal man så prøve at finde en tilsvarende term på målsproget med hvilken, man kan oversætte termen. Jeg prøver at søge i CISG-ordbogen, og her finder jeg frem til termen ejendomsforbehold, hvortil der foreslås følgende oversættelse conditional sale 85. Altså mener jeg at formuleringen conditional sale agreement vil være den

78 korrekte engelske benævnelse for købekontrakten, da dette begreb beskriver præcist, hvad det er for en kontrakt, det drejer sig om.. Ser vi nærmere på oversættelsen af paragraf 1, har jeg eksempelvis benyttet CISG-ordbogen til oversættelsen af termen overgivelse, hvor der i CISG foreslås termen handing over 86. Sætningen de købte effekters overgivelse oversættes således til handing over of the items bought. På samme måde har jeg fundet frem til oversættelsen af termen restkøbesummen, hvor CISG forslår oversættelsen balance of the price 87. Der har dog været enkelte termer, som jeg ikke har kunnet finde i CISG-ordbogen. Det drejer sig bl.a. om termerne afvikling og stempelgebyr. Her har jeg så i stedet konsulteret parallelteksterne, hvor man kan se af termen payment anvendes til at beskrive det at afvikle ydelser 88. For at være sikker på at termen er korrekt, kan jeg f.eks. vælge at slå den op i definitionsordbogen onelook. Her finder man bl.a. et link til Cambridge Dictionaries Online, hvor man kan finde følgende eksempler på brugen af termen 89 : We need a deposit of 165 followed by twelve monthly payments of 60. When is the first payment due? Eksemplet viser således, at termen kan bruges til at udtrykke det, der ligger i det danske begreb afvikling, og vælger derfor at benytte denne term i min oversættelse. Udover at benytte de ordbøger man kan finde på internettet, benyttede jeg også de søgeværktøjer, jeg beskrev i afsnit 6.3. Et eksempel er i forbindelse med oversættelsen af termen restfordring. I CISG-ordbogen kunne jeg ikke slå termen direkte op, men jeg kunne finde et oversættelsesforslag til termen fordring, der, når det ses fra kreditors side (hvilket man kan se det gør i dette tilfælde ud fra formuleringen i præcis den pågældende sætning), skal oversættes til claim ifølge CISG 90. Så mangler jeg så at finde frem til, hvilken term jeg vil sætte sammen med denne for at få samme betydning, som der er i den danske term restfordring. Jeg vælger at benytte termen remaing til at dække over den danske term rest. For at være sikker på at dette nu Bilag

79 også kan bruges, vælger jeg at benytte Google til at undersøge forekomsten af den sammensatte term remaining claim. Jeg benytter den avancerede søgefunktion i Google.com og skriver altså remaining claim i feltet the exact phrase (jf. afsnit ) og vælger samtidig at begrænse søgningen til hits fra UK domæner i feltet Domain. Dette resulterer i en søgning der returnerer 290 hits, der iblandt hjemmesiden og på denne side finder jeg termen remaining claim benyttet i en sammenhæng der gør, at jeg vurderer, at den også kan benyttes i min oversættelse af den danske term restfordring 91. En term jeg ikke kunne slå op i CISG-ordbogen, var termen stempelgebyr, men den term fandt jeg undervejs i min søgning efter online ressourcer i kapitel 6. Ved hjælp af søgemaskinen webcrawler fandt jeg frem til en oversættelse af stempelgebyr med termen stampduty 92. Dette var således nogle eksempler på, hvordan jeg har benyttet internettet i forbindelse med min oversættelse. For en del termer var det muligt at finde oversættelsesforslag i CISG-ordbogen, og ellers var der ofte hjælp at hente i de paralleltekster, jeg fandt ved hjælp af internettet Hvorvidt internettet så har fungeret som et værktøj til at lave en bedre juridisk oversættelse, vil jeg konkludere i det sidste kapitel

80 8 KONKLUSION 8.1 Informationssøgningen Det første spørgsmål jeg stillede i min problemformulering var, hvordan man fandt frem til de relevante informationer. De relevante informationer findes enten i form af online ordbøger eller online paralleltekster. For at tage det sidstnævnte først, mener jeg klart at internettet kan være til stor hjælp, når man skal finde frem til relevante paralleltekster. Jeg benyttede de forskellige søgemaskiner til at søge på de emner, der var relevante i forbindelse med min oversættelse, og fandt frem til to kontrakter, som jeg valgte at benytte. Det kan som sagt være en tidskrævende proces at søge efter paralleltekster, men efterhånden vil man få opbygget en linkssamling, som man kan vende tilbage til, hver gang man skal søge informationer om et givent emne. Det kræver tid i starten at lokalisere disse sider på internettet, men ved hjælp af de rette søgestrategier og teknikker, kan man målrette og præcisere sin søgning, og derved finde frem til de relevante informationer hurtigere samtidig med, at man minimerer graden af støj. Det er dog ikke helt problemfrit at finde paralleltekster på internettet. Som nævnt er der hjemmesider, hvor der kræves betaling for at få adgang til informationerne. Dette gælder i særdeleshed, når man søger efter kontrakter og andre juridiske dokumenter. Hvad angår de ordbøger man kan finde på internettet opdagede jeg, at de mere generelle ordbøger ikke er så anvendelige, det er mere hensigtsmæssigt at gå direkte til de juridiske fagordbøger, der findes på internettet. Her var jeg dog ikke i stand til at finde et stort udvalg. Jeg fandt dog frem til en enkelt, som jeg synes var til stor hjælp i oversættelsen af købskontrakten nemlig CISG-ordbogen. 8.2 Kvalitetskriterier Den anden problemstilling, jeg nævner i problemformuleringen, er, hvordan man skal vurdere kvaliteten af de informationer, man finder på internettet. Som nævnt er det væsentligt, at kunne vurdere kvaliteten af de informationer man finder, for ellers kan man risikere at finde ubekræftede eller ukorrekte informationer om et emne, som jo som en konsekvens deraf kan resultere i en fejlagtig oversættelse. Jeg fandt frem til to metoder, som kan anvendes til at bedømme kvaliteten af informationerne. Først og fremmest Pichons model til en typologisering af hjemmesider og derefter Cookes kvalitetskriterier. Ved typologisering af hjemmesiderne finder man frem til afsenderen, og alt efter hvem der er afsender, kan man allerede få en 80

81 fornemmelse af, om informationerne er af en vis kvalitet. Er de f.eks. fra en offentlig instans kan man forvente, at de må være korrekte og sandfærdige. Er de derimod fra en privat person, er det måske ikke sikkert, at denne person har den dybdegående viden om informationerne, der gør, at man kan tage alle informationerne for gode varer. Cookes kvalitetskriterier går skridtet videre, så man ved hjælp af dem kan foretage en mere omfangsrig analyse af hjemmesiderne. Dette er selvfølgelig meget tidskrævende, men igen er det ikke nødvendigt at foretage en sådan analyse hver eneste gang. Finder man f.eks. en hjemmeside, som man synes virker interessant, kan man analysere den ud fra Cookes kriterier, og lever den op til disse, kan man føje denne side til sin linkssamling af juridiske internetressourcer, og man behøver altså ikke analysere den hver gang, man anvender den. Man kan også vælge bare at tage de overordnede punkter fra Cookes kriterier, og hurtigt vurdere om en eventuelt hjemmeside lever op til kvalitetskriterierne, og har man bare en gang nærlæst Cookes kvalitetskriterier og foretaget en nærmere analyse af en hjemmeside, har man allerede fået en fornemmelse af, hvordan en hjemmeside, der opfylder kriterierne, ser ud. 8.3 Kan man surfe sig til en bedre juridisk oversættelse? På spørgsmålet om man kan surfe sig til en bedre juridisk oversættelse, vil jeg svare, ja det kan man godt. Det kræver at man sætter sig ind i, hvordan man søger mest optimalt på internettet, og det kræver at man er i stand til at forholde sig kritisk til de informationer, man finder. I forbindelse med min oversættelse oplevede jeg, at internettet var et rigtig godt værktøj til at finde frem til paralleltekster, idet jeg undervejs i mine forskellige søgninger på internettet fik en fornemmelse af, hvilke juridiske ressourcer, der var. Jeg har således, som det også ses i bilag 6 opbygget en linkssamling, som jeg kan bruge fremover, når jeg skal have mere information omkring et givent emne inden for det juridiske sprog. På samme måde har jeg fundet frem til en række søgeteknikker, jeg også kan bruge fremover, når jeg vil opdatere denne linkssamling. Det er dog et problem, at mængden af kontrakter og lignende juridiske dokumenter er meget begrænset, når det gælder den frie afgang til dem. Som nævnt er det også meget begrænset, hvad der er at finde af juridiske ordbøger på internettet. Jeg mener, at den bedste metode til at lave bedre juridiske oversættelser, er ved at kombinere de traditionelle hjælpemidler, som f.eks. ordbøger, med de ressourcer man finder på internettet i form af paralleltekster og online ordbøger. En fremgangsmåde kunne være, at man inden man 81

82 påbegynder en oversættelse af en given tekst, sætter sig grundigt ind i emnet ved hjælp af internettet, bl.a. ved at finde paralleltekster, og derefter bruge internetordbøger når man støder på en term, man ikke umiddelbart kan oversætte. Idet disse ordbøger sandsynligvis bliver løbende opdateret og udvidet, er der her mulighed for at finde de juridiske termer, der er mest up-to-date. Kan man ikke finde et oversættelsesforslag til en term i internetordbøgerne, kan man altid søge hjælp i Pals Frandsen ordbøger, som er et ganske udmærket værktøj i forbindelse med juridisk oversættelse. 82

83 9 BIBLIOGRAFI Alcaraz, Enrique & Hughes, Brian: Legal Translation Explained, ST. Jerome Publishing, Manchester, UK & Northampton, MA, 2002 Blume, Peter: Juridisk informationssøgning, Akademisk Forlag, 4. udgave, 1. oplag, 1993 Carlsen, Bent K, Lau, Jesper og Møller, Jens: Juridisk Formularbog, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 16. udgave, 2004 Christensen, Paulsen Tina: Translation Memory Systemer som værktøj til juridisk oversættelse. Kritisk vurdering af anvendeligheden af translation memory systemer til oversættelse af selskabsretlig dokumentation. Ph.d. afhandling, Institut for fagsprog, kommunikation og informationsvidenskab, Syddansk Universitet, 2003, revideret udgave maj 2003 Cooke, Alison: A guide to finding quality information on the internet selection and evaluation strategies, Library Association Publishing, London, 2. udgave 2001 Engberg, Jan: Introduktion til fagsprogslingvistikken, Forlaget Systime, 1. udgave, 1. oplag, 1998 Faber, Dorit, Hjort-Pedersen, Mette and Klinge, Alex: Introduction to English Legal Language, Handelshøjskolen Forlag, 2. udgave, 2. oplag, 2002 Faber, Dorit, Hjort-Pedersen, Mette, Madsen, Dorte og Tournay, Joan: Introduktion til dansk juridisk sprogbrug, Metoder og analyse, Handelshøjskolens Forlag, 1. udgave, 5. oplag, 1997 Frandsen, Helle Pals: Dansk Engelsk Juridisk Ordbog, Gyldendals Fagordbøger, 2. udgave, 1. oplag, 2006 Frandsen, Helle Pals: Engelsk Dansk Juridisk Ordbog, Gads Forlagf, 2. udgave, 3. oplag,

84 Garzone; Guiliana: Legal Translation and Functionalist Approaches: a Contradiction in Terms? (artikel) Gyldendals Røde Ordbøger Dansk Engelsk, Gyldendal, 9. udgave, 8. oplag, 1992 Knudsen, Werner: Mere Internet for alle, EDB-hæfter fra IDG, IDG bøger, 1. udgave, 3. oplag, 1998 Larsen, Marianne: English Law/Legal Language, kompendium, Institut for fagsprog, kommunikation og informationsvidenskab, Syddansk Universitet, Kolding, foråret 2003 Longman Dictionary of Contemporary English, Longman Group Ltd, 3. edition, 1995 Nielsen, Sandro: Translation Strategies for Culture Specific Textual Conventions in Bilingual Dictionaries, Lexicographica 16/2000 (artikel) Nord, Christiane: Translating as a Purposeful Activity, Functionalist Approaches explained, St. Jerome Publishing, Manchester, UK, 1997 Pichon, Francois: Surf dig til en bedre oversættelse! Om brug af Internettet til oversættelse af tekniske tekster, specialeafhandling, Institut for leksokografi, datalingvistik og informatik, Handelshøjskolen i Århus, oktober 1998 Politikens Nudansk Ordbog, Politikkens Forlag A/S, 18. udgave, 1. oplag, 2001 Schjoldager, Anne: Understanding Translation, Internt undervisningsmateriale, Department of English, Aarhus School of Business, June 2003 Sølvsteen, Claus, Johansen, Johs og Laursen, Jesper Vissing: Find det på Internet, EDB-hæfter fra IDG, IDG bøger, 1. udgave, 1. oplag, 1998 Venuti, Lawrence: The Translation Studies Reader, Routledge, London, 2. udgave,

85 Vestergaard, Bente: Sprogteknologiske værktøjer, EDB-hæfter fra IDG, IDG bøger, 1. udgave, 1. oplag, 1998 Wien, Charlotte: Introduktion til informationssøgning om navigation på informationshavet, Borgens Forlag, København, 1. udgave, 1. oplag 2002 Besøgte hjemmesider:

86

87 10 BILAG Bilag 1: Købekontrakt (Kilde: Introduktion til dansk juridiske sprogbrug, side 57-59) Bilag 2: Software Distribution Agreement (Kilde: English Law/Legal Language kompendie, side ) Bilag 3: Contract for Imported Feeding Meat Meal (Kilde: Bilag 4: B2B Goods Contract (Kilde: Bilag 5: Oversættelse af købekontrakt Bilag 6: Linkssamling 87

88 10.1 Bilag 1: Købekontrakt 88

89 89

90 90

91 10.2 Bilag 2: Software Distribution Agreement 91

92 92

93 93

94 94

95 95

96 96

97 97

98 98

99 99

100 100

101 101

102 10.3 Bilag 3: Contract for Imported Feeding Meat Meal 102

103 103

104 104

105 105

106 106

107 107

108 108

109 109

110 10.4 Bilag 4: B2B Goods Contract 110

111 111

112 112

113 113