Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

Transkript

1 Bilag C Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Fællesadministrationen 3B Rapport Oktober 2001

2 Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Oktober 2001 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Web: Klient Fællesadministrationen 3B Klientens repræsentant Bettina Fellov Projekt Forfattere Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Ole Poulsen Projekt nr Dato Oktober 2001 Godkendt af Bodil Mose Pedersen Rapport OLP ULN/ELS BOP Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Aqua culture; Process water; Recycling; Sludge; Wastewater Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Fællesadministrationen 3B DHI: Bettina Fellov GHK-ULN-OLP Antal kopier 1 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL Formål AKTIVITETER Undersøgelsesprogram Prøvetagning Analyser RESULTATER Analyser af renset vand Slamanalyser Registreringer foretaget af Folehavens Vaskeri VURDERING I FORHOLD TIL ERFARINGSTAL OG KVALITETSKRAV Vurderet som drikkevand Tilslutning til kommunale spildevandsanlæg Bortskaffelse i henhold til Slambekendtgørelsen Vurderet som vaskevand KONKLUSION REFERENCES Bilag A: Akkrediterede prøvetagningsrapporter Bilag B: Akkrediterede analyserapporter h:\olp\51550rap.doc i DHI - Institut for Vand og Miljø

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL Grøn Guide, Bettina Fellov hos Fællesadministrationen 3B (herefter kaldet 3B) har henvendt sig til DHI med henblik på at få gennemført en undersøgelse af spildevand og slam på vaskeriet ved Folehaven beliggende Vinhaven 2 i Valby. Vaskeriet er opført til brug for Folehavens ca beboere og har været i drift siden den 5. august Vaskeriet er projekteret til at fungere som et lukket system uden afløb. Det vil sige, at alt vand recirkuleres efter rensning. Renseprocesserne foregår ved fysisk separering ved gravimetri, i beluftede biologiske filtre, ved UV-belysning samt i akvarier og lavvandede områder. Anlægget er projekteret til at fungere uden brug af vandværksvand. Der tilsættes behandlet regnvand til erstatning for den vandmængde, der forsvinder fra systemet sammen med vasketøjet og via fordampning til omgivelserne. Det hidtidige overvågnings- og måleprogram har bestået af daglige ph-målinger og kontrol af vandets hygiejniske kvalitet fire gange fordelt over driftsperioden. Desuden har vandets hårdhed været registreret dagligt; dog uden journalføring. 3B har ønsket en undersøgelse og en vurdering af renseanlæggets udgående strømme i forhold til kvalitetskravene i Drikkevandsbekendtgørelsen /1/, Slambekendtgørelsen /2/, tilslutningsvejledning /3/ og i forhold til erfaringstal for bakterier, turbiditet, jern og BOD i vaske- og skyllevand. Det første driftsår for vaskeriet skal evalueres af en uvildig instans. Denne rapport kommer til at indgå som et dokument ved evalueringen. 1.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at vurdere renseanlæggets udgående strømme (renset vand og slam) i forhold til kvalitetskravene i Drikkevandsbekendtgørelsen, Slambekendtgørelsen, tilslutningsvejledning og i forhold til erfaringstal for bakterier, turbiditet, jern og BOD i vaske- og skyllevand. h:\olp\51550rap.doc 1-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

5 2 AKTIVITETER DHI planlagde og tilrettelagde undersøgelsen i samråd med Bettina Fellov 3B. 2.1 Undersøgelsesprogram De primære udgående strømme fra renseanlægget i form af renset spildevand og slamudtag fra septiktanken blev undersøgt. Der blev udtaget to prøver af det rensede vand. Prøverne blev udtaget fra en hane, der er monteret efter UV-anlægget på den rørføring, som leder vandet tilbage til vaskeriet eller retur til opsamlingstanken, som er en buffertank for det rensede vand. Prøverne blev udtaget med en uges mellemrum. Tidsforskydningen på en uge blev valgt af hensyn til den hydrauliske opholdstid i anlægget, som er på ca. 6 døgn. Der blev kun udtaget og analyseret én slamprøve, da det ikke kunne forventes, at tømning af septiktanken for slam kunne ske mere end én gang indenfor undersøgelsesperioden. Slamprøven blev sammenstukket af en række delprøver fra septiktanken. I modsætning til traditionelle renseanlæg vil der i dette anlæg ud over akkumulering af slam tillige ske en akkumulering af biomasse i fisk, i planter og i de biologiske filtre. Der er i den foreløbige driftsperiode udtaget biomasse i form af enkelte døde fisk og udgåede planter. Desuden blev biofiltrene renset, og der blev udtaget slam fra septiktanken, som har været helt tømt. Mængden af biomasse/næringsstof, der er tilført anlægget, eller mængden af biomasse der er udtaget fra anlægget, blev ikke registreret. For at forbedre bundfældningsegenskaberne og for at fremme separeringen af slam i septiktanken blev der tilsat PA-L60, (polyaluminiumklorid) i tilløbet til tanken. Alle prøver blev udtaget som stikprøver. Opsamlingstanken, som indeholder det behandlede vand, rummer vand til et helt døgns forbrug af vaskevand. Belastningen af renseanlægget forventes at være nogenlunde jævn over dagen og ugen, vurderet ud fra de foreløbige registreringer, der er foretaget. 2.2 Prøvetagning Der blev udtaget bakteriologiske prøver af det rensede vand d. 29. august 2001, kl og d. 5. september 2001, kl til bestemmelse af enterokokker. Desuden blev der udtaget prøver af det rensede vand d. 30. august 2001, kl og d. 6. september 2001, kl til brug for det resterende måleprogram, og endelig blev der udtaget en slamprøve fra septiktanken d. 6. september 2001, kl Alle prøver blev udtaget som akkrediterede stikprøver, og prøvetagningsrapporterne findes i bilag A. h:\olp\51550rap.doc 2-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

6 Fig 2.1 Taphanen ved udløbet fra UV-anlægget var prøvetagningspunktet for det rensede vand. Hanen er placeret i den nederste halvdel ca. midt for Fig 2.2 Slamprøven blev udtaget fra røret, som er forbundet til fire punkter fordelt i bunden af septiktanken h:\olp\51550rap.doc 2-2 DHI - Institut for Vand og Miljø

7 Fig 2.3 Bunden af septiktanken med rørføringerne, som leder slammet til kloak, når en hane åbnes 2.3 Analyser Prøverne blev analyseret af følgende akkrediterede laboratorier: R. Dons Vandanalytiske Laboratorium Milana Miljølaboratoriet Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S DHI Institut for vand og miljø Analyserapporterne findes i bilag B. Der blev analyseret for følgende parametre henholdsvis to gange på det rensede vand og en gang på slam. Undtaget er de miljøfremmede stoffer og tungmetallerne, der er analyseret for én gang på det rensede vand. h:\olp\51550rap.doc 2-3 DHI - Institut for Vand og Miljø

8 Tabel 2.1 Oversigt over analyseparametre. Parameter Renset vand Slam SS Tot-N Tot-P COD BOD Sulfat ph Ledningsevne Turbiditet Total hårdhed Klorid TS/GT Anioniske detergenter NVOC LAS, NPE, PAH, DEHP * ) Hg, Pb, Cd, Ni, Cr, Cu, Zn, Fe * ) Kimtal 21 C Kimtal 37 C Coliforme Enterokokker * ) Analyseret på blandprøver sammenstukket af to udtagne prøver. Bettina Fellov, 3B forestod registrering af vandforbrug, antal vask og vaskeprogrammer i undersøgelsesperioden, som strakte sig over ca. 3 uger. h:\olp\51550rap.doc 2-4 DHI - Institut for Vand og Miljø

9 3 RESULTATER 3.1 Analyser af renset vand I tabel 3.1 er resultaterne af spildevandsparametre angivet for prøverne, der blev udtaget henholdsvis d. 30. august og d. 6. september Resultaterne er sammenholdt med kravværdierne, som er gældende for drikkevand, jf. /1/. Tabel 3.1 Spildevandsmålinger og kvalitetskrav for drikkevand /1/. Parameter Enhed Prøver fra Kvalitetskrav til drikkevand 30. aug. 6. sept. Vejledende Højst tilladelig Suspenderet stof, SS mg/l <5 <5 - - Glødetab af SS mg/l <5 <5 - - Tot-N mg/l 3,8 4,5 5,6 1) 11,3 1) Tot-P mg/l 2,1 0,80 u.d. 0,15 COD mg/l <30 < BOD mg/l <2 <2 - - Sulfat mg/l ph * ) - 8,8 8,8 7,0-8,0 8,5 Iltmætning * ) % Temperatur * ) C 25,2 27,9-12 Ledningsevne * ) ms/m >30 2) Turbiditet FTU 0,23 0,36 0,3 0,5 Total hårdhed dh 12,1 12, Klorid mg/l Tørstof/Inddampningsrest mg/l Glødetab af tørstof mg/l Anioniske detergent. mg/l 3) 0,06 0,07 u.d. 0,1 Parametre med angivelse af * ) er målt in situ. 1) Kravværdier for Nitrat 25 og 50 mg/l omregnet til Nitrat-N og ikke Total-N. 2) Varierer mellem 30 og 130 ms/m i grundvand, jf. Vejledning om kvalitetskrav/stoffer i drikkevand. 3) mg Natriumlaurylsulfat. u.d. = under detektionsgrænsen. Resultater over kvalitetskrav til drikkevand er fremhævet med fed. Som det ses, er de målte værdier af Total-P, sulfat, ph, temperatur og tørstof over de højst tilladelige værdier. Desuden er de målte værdier af turbiditet, klorid og anioniske detergenter mindre end den højst tilladelige værdi, men større end den vejledende værdi. For turbiditeten gælder det dog kun for prøven fra d. 6. september, idet prøven fra d. 30. august overholder begge krav. Analysen af de to prøver viser god overensstemmelse, hvilket indikerer, at prøverne er repræsentative for det rensede vand, og at stikprøvemetodikken i denne sammenhæng som forventet er tilstrækkelig. I tabel 3.2 er resultaterne af målinger af miljøfremmede stoffer angivet for prøverne, der blev udtaget henholdsvis d. 30. august og d. 6. september h:\olp\51550rap.doc 3-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

10 Tabel 3.2 Miljøfremmede stoffer. Parameter Enhed Blandprøve fra Kvalitetskrav til drikkevand 30. aug. og 6. sept. Vejledende Højst tilladelig NVOC 1) mg/l 7,1-8,0 - - LAS µg/l <5 - - NPE µg/l <5 - - PAH µg/l 1,1-0,2 2) DEHP µg/l < ) Prøverne fra begge dage er analyseret. 2) Kravet gælder summen af referencestoffer Flouranthen, benzo (b,k) flouranthen, benzo(a)pyren, benzo(ghi)perylen og indenol(1,2,3-cd)pyren, som er analyseret til <0,1 og dermed under kravværdien. I tabel 3.3 er resultaterne af tungmetalanalyserne angivet for prøverne, der blev udtaget henholdsvis d. 30. august og d. 6. september Resultaterne er sammenholdt med kravværdierne, som er gældende for drikkevand, jf. /1/. Som det ses, overholder de analyserede metaller både de vejledende og de højst tilladelige værdier bortset fra en overskridelse af det vejledende krav for kobber. Tabel 3.3 Tungmetaller. Parameter Enhed Blandprøve fra Kvalitetskrav til drikkevand 30. aug. og 6. sept. Vejledende Højst tilladelig Kviksølv µg/l <0,2 u.d. 1 Bly µg/l <1 u.d. 50 Cadmium µg/l <0,2 u.d. 5 Nikkel µg/l 9-50 Krom µg/l <1 u.d. 50 Kobber µg/l 17 u.d Zink µg/l Jern µg/l < u.d. = under detektionsgrænsen. I tabel 3.4 er resultaterne af de hygiejniske parametre angivet for prøverne, der blev udtaget henholdsvis d. 30. august og d. 6. september Prøverne, der blev analyseret for enterokokker, blev dog udtaget henholdsvis d. 29. august 2001 og d. 5. september 2001 af hensyn til arbejdsgangen i laboratoriet. Resultaterne er sammenholdt med kravværdierne, som er gældende for drikkevand, jf. /1/. Som det ses, overholder de målte kimtal både de vejledende og de højst tilladelige værdier. Tabel 3.4 Hygiejniske parametre. Parameter Enhed Prøver fra Kvalitetskrav til drikkevand 30. aug. 6. sept. Vejledende Højst tilladelig Kimtal 21 C pr. ml < Kimtal 37 C pr. ml 1 < Coliforme pr. 100 ml <1 <1 - i.m. Enterokokker pr. 100 ml <1 <1 - i.m. i.m. = ikke målelig. h:\olp\51550rap.doc 3-2 DHI - Institut for Vand og Miljø

11 3.2 Slamanalyser I tabel 3.5 er resultaterne af de analyserede parametre angivet for prøven, der blev udtaget d. 6. september 2001, sammenholdt med grænseværdier angivet i Slambekendtgørelsen /2/. Tabel 3.5 Analyserede parametre. Parameter Prøve fra Grænseværdier i Slambekendtgørelsen 6. sept. Enhed Tot-N 76,8 - mg/l Tot-P 40,3 - mg/l Tørstof 1,30 - % Glødetab af tørstof 27,8 - % Ledningsevne * ) ms/m ph * ) 7, Temperatur * ) 27 - C LAS mg pr. kg tørstof PAH 5 3 mg pr. kg tørstof NPE ) mg pr. kg tørstof DEHP mg pr. kg tørstof Kviksølv 3) 0,2 77 0,8 200 mg pr. kg 2) Bly 3) <15 < mg pr. kg 2) Cadmium 3) 0, ,8 100 mg pr. kg 2) Nikkel 3) 4, mg pr. kg 2) Krom 3) mg pr. kg tørstof Kobber 3) mg pr. kg tørstof Zink 3) mg pr. kg tørstof Jern 3) mg pr. kg tørstof Parametre med angivelse af * ) er målt in situ. 1) Grænseværdien sænkes til 10 mg pr. kg tørstof fra d. 1 juli ) mg pr. kg. tørstof mg pr. kg totalfosfor. 3) Resultater er angivet i µg/l, jf. bilag B, men omregnet til ovenstående enheder. Som det fremgår af tabel 3.5, overskrider de fire miljøfremmede stoffer og cadmium Slambekendtgørelsens grænseværdier i forhold til totalfosfor-indholdet. Cadmium er beregnet i forhold til totalfosfor-indholdet. 3.3 Registreringer foretaget af Folehavens Vaskeri I prøvetagningsperioden blev det daglige vandforbrug registreret. Resultaterne er angivet i tabel 3.6. h:\olp\51550rap.doc 3-3 DHI - Institut for Vand og Miljø

12 Tabel 3.6 Registrering af vandforbrug. Dag Dato 2001 Bemærkninger Vandforbrug m 3 Mandag 27. aug. 14 Tirsdag 28. aug. Lukket mellem kl og Onsdag 29. aug. 19 Torsdag 30. aug. 14 Fredag 31. aug. 15 Lørdag 1. sept. 13 Søndag 2. sept. 15 Mandag 3. sept. 12 Tirsdag 4. sept. 17 Onsdag 5. sept. 15 Torsdag 6. sept. 16 Søndag 16. sept. 14 Mandag 17. sept. 15 Tirsdag 18. sept. 12 Gennemsnit 14 Som det ses, er det registrerede middelvandforbrug 14 m 3 pr. døgn. Det er ca. 2/3 af det projekterede forbrug. Den hydrauliske opholdstid i anlægget har derfor været 8,5 døgn og ikke 6 døgn som projekteret. h:\olp\51550rap.doc 3-4 DHI - Institut for Vand og Miljø

13 4 VURDERING I FORHOLD TIL ERFARINGSTAL OG KVALITETSKRAV 4.1 Vurderet som drikkevand I afsnit 3.1 fremgår det, at det rensede vand på en række punkter ikke kunne leve op til kvalitetskravene for drikkevand. Der er overskridelser af kvalitetskravene for Total-P, sulfat, ph, temperatur og tørstof. De målte værdier af turbiditet, klorid og anioniske detergenter er mindre end de højst tilladelige værdier, men større end de vejledende værdier. De hygiejniske krav er overholdt for alle målte hygiejniske parametre. Det kan konkluderes, at det rensede vand ikke kan anvendes til drikkevand. 4.2 Tilslutning til kommunale spildevandsanlæg Det kan i fremtiden være relevant at omlægge driften, således at en del af procesvandet ledes til et kommunalt spildevandsanlæg. I tabel 4.1 er analyserne på det rensede vand og slammet fra septiktanken derfor angivet med sammenlignende grænseværdier i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg /3/ og i henhold til forslag til kapitel i en revideret tilslutningsvejledning. Værdier, som ligger over de vejledende grænseværdier, er fremhævet med fed. Tabel 4.1 Måleresultater relateret til vejledende grænseværdier i tilslutningsvejledning. Parameter Renset vand Slam Vejledende grænseværdier i tilslutningsvejledning Enhed Suspenderet stof * ) < ) <300 mg/l ph 8,8 7,60 6,5-9,0 - Temperatur 25,2-27,9 27 <50 C Sulfat * ) <500 mg/l Klorid * ) <1.000 mg/l LAS < ) µg/l PAH ** ) 1,1 60 0,9 2) µg/l Pyren <0,1 3,1 0,2 2) µg/l NPE < i.m. 2) - DEHP < ) µg/l Kviksølv <0,2 3,1 3 µg/l Bly <1 < µg/l Cadmium <0,2 7,1 3 µg/l Nikkel µg/l Krom < µg/l Kobber µg/l Zink µg/l * ) Gennemsnit. ** ) Summen af 9 PAH. 1) Tørstofindhold. 2) I henhold til forslag til ny vejledning. Værdierne er både vejledende grænseværdier og maksimalt acceptabel indløbskoncentration. h:\olp\51550rap.doc 4-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

14 Som det fremgår af tabel 4.1, overholder det rensede vand grænseværdierne bortset fra en beskeden overskridelse af summen af PAH. Der er til gengæld overskridelser på alle de fire miljøfremmede stoffer i slammet fra septiktanken, hvilket medfører begrænsning i anvendelsesmulighederne for slammet, som ikke umiddelbart kan udledes til kloaksystemet. I henhold til forslaget til vejledning er nonylphenolethoxylater (NPE) ikke ønskelige i kloaksystemet på grund af deres giftighed for vandmiljøet, og fordi de er ikke-letnedbrydelige. Der lægges derfor i forslaget til vejledning op til, at der iværksættes en undersøgelse af, hvor stofferne stammer fra, og hvordan de kan fjernes ved substitution. Der er desuden overskridelser af de vejledende grænseværdier på koncentrationerne af suspenderet stof, kviksølv, cadmium, kobber og zink. I forbindelse med ovennævnte beregning skal det bemærkes, at prøvetagningen af slammet er behæftet med stor usikkerhed, idet det er meget vanskeligt på grund af tankens udformning, størrelse og aftapningssystemets udførelse at udtage en repræsentativ prøve fra septiktanken, uden at den tømmes helt. Når aftapningshanen er lukket, vil slammet blive aflejret over hele bundarealet i et mere eller mindre kompakt lag. I praksis vil slammet komme ud i stød, når hanen lukkes op i bunden, fordi slamlaget bliver revet med i klumper af det strømmende vand. Imellem de fire forbundne aftapningssteder dannes der kegler af slam, som er vanskelige, og for en stor dels vedkommende er umulige at få med ud af tanken uden, at den tømmes helt. I forbindelse med prøvetagning af slam fra septiktanken blev der skønsmæssigt tømt ½- 1 m 3 slam ud fra tanken. Det kan ikke med sikkerhed afgøres, hvor stor en del af det aflejrede slam, der på den måde blev fjernet under prøvetagningen. Det må antages, at en stor del af det indkommende suspenderede stof bundfældes i septiktanken, idet der i tilløbet til tanken tilsættes et flokkuleringsmiddel (polyaluminiumklorid). Der foreligger ikke analyser på indholdet af suspenderet stof i vaskevandet, som ledes til septiktanken, og det har ikke været muligt at bestemme, hvor stor en mængde slam der dagligt tilføres septiktanken. Der kan dog udføres en overslagsberegning ved at anvende et skønnet indhold af suspenderet stof i det forurenede vaskevand og en skønnet tilbageholdning på 90% af det suspenderede stof i tanken. Da tørstofindhold er lig med summen af suspenderet stof og mængden af opløste salte, må der korrigeres for dette i beregningen. Indholdet af suspenderet stof i spildevand fra industrivaskerier er mg/l afhængig af, hvilken type vask der udføres. Hvis det antages, at indholdet af suspenderet stof er 100 mg/l i Folehavens Vaskeri, svarer det til, at der dagligt produceres omkring 120 liter slam med et tørstofindhold svarende til indholdet som i den udtagne slamprøve. Det vil på den baggrund ikke være muligt at bortskaffe slammet via kloaksystemet. 4.3 Bortskaffelse i henhold til Slambekendtgørelsen Som det fremgår af afsnit 3.2, ligger koncentrationer af LAS, DEHP, PAH og NPE over Slambekendtgørelsens afskæringsværdier. Analyseresultaterne for LAS, DEHP, PAH h:\olp\51550rap.doc 4-2 DHI - Institut for Vand og Miljø

15 og NPE viser indhold, som er 2-6 gange for høje, og fra juli 2002 vil NPE-indholdet være en faktor 20 gange for højt. Desuden ligger cadmiumkoncentrationen ca. 2 gange over Slambekendtgørelsens grænseværdi. Bortskaffelse af slammet kan derfor ikke ske ved udspredning på landbrugsjord. 4.4 Vurderet som vaskevand Som det fremgår af tabel 3.1, er der meget lidt organisk materiale tilbage i det rensede vand, fordi koncentrationen af suspenderet stof, glødetab af suspenderet stof, COD og BOD alle er under detektionsgrænserne. Der er til gengæld en del opløste salte i form af klorid og sulfat, som især ses på den høje ledningsevne og det høje tørstofindhold, der var omkring mg/l i begge prøver. I grundvand ligger ledningsevnen normalt mellem 30 og 130 ms/m, hvor ledningsevnen i det rensede vand var ca. 300 ms/m. Ledningsevnen vil højst sandsynligt stige med tiden, idet saltene vil blive akkumuleret og kun i ringe grad fjernet med slam og vasketøj. Et højere indhold af salte i vaskevandet kan influere på vaskekvaliteten og driften af udstyr (tilkalkning). DHI er involveret i flere projekter omkring vandgenbrug i industrien bl.a. på vaskerier og i CEVI (Center for håndtering af vand i industrien). Gennem disse projekter er der opbygget et erfaringsgrundlag omkring kvalitetskrav til vand, som skal anvendes til vaskeprocesser på vaskerier /4/. Det vil derfor være relevant at vurdere analyseresultaterne fra det rensede vand på Folehavens Vaskeri med DHI s erfaringer. I tabel 4.2 er analyseresultaterne angivet sammen med de erfaringsmæssige kvalitetskrav for vaskevand. Tabel 4.2 Erfaringsværdier for vaskevand. Parameter Enhed Prøver fra Erfaringsværdier 30. aug. 6. sept. Jern µg/l <0, Farve ingen 1) ingen 1) ingen Turbiditet NTU 0,23 0,36 <10 BOD mg/l <2 <2 <50 Total kimtal pr. ml 1 2 < ) Registreret vis uelt. Som det fremgår af tabel 4.2, er alle analyserede parametre under erfaringsværdierne. Som udgangspunkt kan det rensede vand anvendes til vaskevand, men det udelukker ikke, at der er andre parametre, der kan have betydning for vaskekvaliteten. I tabel 4.3 er analyseresultaterne angivet sammen med de erfaringsmæssige kvalitetskrav for skyllevand. Tabel 4.3 Erfaringsværdier for skyllevand. Parameter Enhed Prøver fra Erfaringsværdier 30. aug. 6. sept. Ledningsevne ms/m <50 Enterobakter pr. ml - - <10 Total kimtal pr. ml 1 2 <1.000 h:\olp\51550rap.doc 4-3 DHI - Institut for Vand og Miljø

16 Som det fremgår af tabel 4.3, er total kimtallet under erfaringsværdien, men til gengæld er ledningsevnen langt over erfaringsværdien. Sammenholdes dette med forventningen om, at saltindholdet vil stige yderligere som følge af opkoncentrering, er det ikke sandsynligt, at det rensede vand vil kunne anvendes som skyllevand i vaskeriet uden problemer for kvaliteten af rent vasketøj. h:\olp\51550rap.doc 4-4 DHI - Institut for Vand og Miljø

17 5 KONKLUSION Konklusionerne er baseret på analyse af to stikprøver af det rensede vand fra Folehavens Vaskeri samt analyse af en slamprøve fra septiktanken, hvor slam skilles fra vandfasen. Variationerne i vand- og slamkvaliteten har på den baggrund ikke kunnet inddrages i konklusionerne. Sammenlignes kvaliteten af det rensede vand fra Folehavens Vaskeri med de højst tilladelige koncentrationer i drikkevandsbekendtgørelsen af Total-P, sulfat, ph, temperatur og tørstof/inddampningsrest, ses, at der er overskridelser af de nævnte parametre. Desuden er der en overskridelse af den vejledende værdi for kobber. De øvrige målte parametre i form af tungmetaller, miljøfremmede stoffer og hygiejniske parametre overholder drikkevandsbekendtgørelsens krav. Det rensede vand vil formodentligt kunne udledes til kloaksystemet, idet alle de vejledende grænseværdier i tilslutningsvejledningen /3/ er overholdt, bortset fra en lille overskridelse af summen af PAH (DHI s forslag til vejledende grænseværdi for PAH er). Denne overskridelse ligger indenfor usikkerheden på prøvetagningen og analysen. Slammet vil derimod ikke kunne udledes til kloaksystemet, da koncentrationerne af suspenderet stof, LAS, PAH, pyren, NPE, DEHP, kviksølv, cadmium, kobber og zink ligger over de vejledende grænseværdier og DHI s forslag til vejledende grænseværdier. Koncentrationerne af de pågældende stoffer er op til 120 gange højere end grænseværdierne i tilslutningsvejledningen. Bortskaffelse af slam kan ikke ske ved udbringning på landbrugsjord, fordi koncentrationerne af LAS, DEHP, PAH, NPE og cadmium er 2-6 gange højere end Slambekendtgørelsens afskæringsværdier. Fra juli 2002 vil NPE-indholdet være en faktor 20 gange for højt. Slammet vil formodentligt kunne bortskaffes via et slamforbrændingsanlæg, men det vil kræve en supplerende form for afvanding. Det rensede vand kan anvendes som vaskevand i vaskeriet, idet kvaliteten svarer til de erfaringsmæssige kvalitetskrav for vaskevand i industrivaskerier. Det gælder jern, farve, turbiditet, BOD og total kimtal. Det rensede vand forventes derimod ikke at være velegnet til skyllevand i vaskeriet, da vandet ikke overholder de erfaringsmæssige kvalitetskrav til skyllevand i industrivaskerier. Ledningsevnen er 6 gange forhøjet og må formodes at stige yderligere på grund af akkumulering af salte i anlægget. For total kimtallet er erfaringværdien overholdt. h:\olp\51550rap.doc 5-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

18 6 REFERENCES /1/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelse nr. 515 af 29/ /2/ Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen. Miljø- og Energiministeriet, Bek. nr. 49 af 20. Jan /3/ Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr /4/ Erfaringstal fra (Center for håndtering af vand i industrien). h:\olp\51550rap.doc 6-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

19 BILAG h;\olp\51550rap.doc DHI - Institut for Vand og Miljø

20 BILAG A Akkrediterede prøvetagningsrapporter h:\olp\51550rap.doc DHI - Institut for Vand og Miljø

21 BILAG B Akkrediterede analyserapporter h:\olp\51550rap.doc DHI - Institut for Vand og Miljø

22 h\olp\51550rap.doc A-1 DHI - Institut for Vand og Miljø