Grundvand og drikkevand. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Transkript

1 Grundvand og drikkevand -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 3 Grundvand og drikkevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder

4

5 5 Grundvand og drikkevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Geologi og grundvandsinteresser 9 Grundvandsindvinding 9 Grundvandssænkning 9 Forurening af grundvand 10 Lovgrundlag 11 Metode for undersøgelserne 13 Eksisterende forhold 15 Geologi 15 Drikkevandsinteresser 19 Indsatsområder/indsatsplaner 19 Grundvandsmagasiner 20 Dæklag/sårbarhed 21 Vandindvinding 22 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 25 Grundvandssænkning 25 Nedlæggelse af vandforsyningsboringer 29 Forurening af grundvand 29 Overvågning/monitering af grundvandsforhold 30 Mulige afværgeforanstaltninger 30 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 33 Grundvandssænkning 33 Nedlæggelse af vandforsyningsboringer 33 Forurening af grundvand 33 Mulige afværgeforanstaltninger 35 0-alternativet 37 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 39 Referencer 40 Bilag 43

6

7 7 Grundvand og drikkevand Indledning Indledning I fagnotatet beskrives grundvands- og drikkevandsforholdene inden for nærområdet til Sydbanen. Der er foretaget en beskrivelse af områdets geologiske opbygning og af de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes grundvand. De forskellige grundvandsmagasiners sårbarhed over for forurening er samtidigt vurderet. Derudover er der foretaget vurderinger af miljøkonsekvenserne for grundvandet i driftsfasen og anlægsfasen i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt, og der stilles forslag til forebyggende foranstaltninger, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner, der skal omfatte afværgeforanstaltninger mod jord- og grundvandsforurening i tilfælde af spild. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny, fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog.

8 8 Grundvand og drikkevand Indledning Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af de anlægstekniske forhold beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (syd for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

9 9 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Undersøgelsen er gennemført med henblik på at vurdere risikoen for grundvand og vandindvindingsinteresser ved udbygning og elektrificering af Sydbanen mellem Orehoved og Holeby samt den efterfølgende drift. I den projekterede løsning etableres et nyt spor langs den eksisterende bane. Det nye spor etableres vest for det eksisterende spor på strækningen fra Orehoved til Nørre Alslev hvorefter det krydser over på den østlige side frem til Nykøbing F. På Lolland etableres det nye spor syd for det eksisterende spor på hele strækningen. Geologi og grundvandsinteresser Geologisk set er områderne langs Sydbanen på både Falster og Lolland et bundmorænelandskab. De kvartære aflejringer (istidsaflejringer) består overvejende af moræneler. Lokalt forekommer indlejrede formationer af smeltevandssand, der udgør sekundære grundvandsmagasiner. De underliggende aflejringer omfatter skrivekridt og lokalt nær Holeby indlejringer af tertiært marint ler. Det primære grundvandsmagasin knytter sig til formationen af skrivekridt og eventuelle lag af sand og grus, der er aflejret direkte herpå. Det primære grundvandsmagasin er særligt sårbart på den østligste del af Lolland, hvor dæklagstykkelser er under 5 m. Lokalt i dette område ligger Engmosen, hvor områder med begyndende højmose vurderes sårbare overfor en eventuel afsænkning af trykniveauet i det primære grundvand. De centrale dele af linieføringen på Falster og på Lolland ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. De primære grundvandsmagasiner i OSD områder nær Sydbanens linieføring på Falster og på Lolland er generelt relativt godt beskyttede af tykke overliggende lerlag. Grundvandsindvinding Den mest omfattende vandindvinding sker til Nykøbing Falster Kommunale Vandværk, der indvinder 1,4 mio. m 3 /år fra en række indvindingsboringer øst for linieføringen ved Nykøbing F. Mellemstore vandindvindinger med indvindinger med 0,1 0,3 mio. m 3 /år omfatter Nr. Alslev Vandværk, Nykøbing Sukkerfabrik samt Vandforsyningen Østlolland. Sidstnævnte ligger dog i relativt stor afstand fra Sydbanen. Derudover er der 11 mindre almene vandværker og flere gartnerier/planteskoler, der også har nogen vandindvinding nær Sydbanens linieføring. Sydbanen passerer gennem 300 m beskyttelseszonen for syv indvindingsboringer til almene vandforsyninger. Der er ikke kortlagt indvindingsboringer til almene eller private vandforsyninger, som det vurderes nødvendigt at sløjfe. Endvidere vurderes det, at mulighederne for vandindvinding i området ikke påvirkes nævneværdigt som følge af projektet. Grundvandssænkning Da der i udstrakt grad forventes lerede aflejringer i de øvre jordlag forventes der for Sydbanen som helhed ikke eller kun i ringe omfang behov for grundvandssænkning i forbindelse med udgravning til fundamenter til nye bygværker (vej- og sporbærende broer m.m.) eller bygværker, som udvides/ombygges. Ved krydsning af Sørup Å og Tingsted Å på Falster kan der blive behov for grundvandssænkning i sekundære grundvandsmagasiner. Det nøjere omfang kendes ikke for indeværende.

10 10 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Der udføres geotekniske undersøgelser til belysning af funderingsforhold og eventuelt behov for grundvandssænkning. Banens linieføring passerer gennem flere moser, hvoraf Engmosen og Musse Mose på Lolland har en særlig sårbar natur. Der vil være behov for grundvandssænkning i en vis udstrækning i forbindelse med udskiftninger af blødbundsjord i moseområder. Der planlægges foranstaltninger til at minimere behovet for grundvandssænkning i de særligt sårbare naturområder. Endelig forventes der behov for grundvandssænkning i forbindelse med oprensning af 2 olieforurenede lokaliteter på baneterrænet i Nykøbing F. Ved midlertidige grundvandssænkninger skal afledning af vand til det offentlige spildevandssystem eller recipienter aftales med de lokale miljømyndigheder, der fastlægger krav til udledningen, herunder vandkvalitet. Forurening af grundvand I anlægsfasen vil der være behov for mellemdeponering af lettere forurenet jord. Der udarbejdes jordhåndteringsplaner for håndtering af forurenet jord, der skal sikre, at grundvandet ikke påvirkes. Eksempelvis vil mellemdepoter for forurenet jord som udgangspunkt ikke blive etableret i sårbare områder. Under anlægsarbejdet etableres midlertidige arbejdspladser og skurbyer, hvor der vil blive oplagret brændstof og andre kemikalier. For at forebygge forurening af grundvandsressourcen under anlægsarbejdet etableres de midlertidige arbejdspladser så vidt muligt uden for sårbare områder, og der stilles krav til entreprenørerne om særlige foranstaltninger for at undgå spild. I driftsfasen vurderes det, at sprøjtning med ukrudtbekæmpelsesmidler udgør den største risiko for grundvandsressourcen og nærliggende vandindvindinger. Banedanmark anvender en relativt lav dosering af glyphosat (Roundup-Bio) ved én årlig sporsprøjtning. Udenlandske studier indikerer, at dette ikke vil give anledning til mærkbare påvirkninger af grundvandet. En yderligere beskyttelse af grundvandet kan opnås ved at friholde de særligt sårbare strækninger for sprøjtning med de driftsmæssige konsekvenser dette måtte have i form af fysisk fjernelse af ukrudt eller hyppigere ballastrensning. Der udarbejdes beredskabsplan for både anlægsfasen og driftsfasen med henblik på hurtig etablering af afværgeforanstaltninger i tilfælde af spild eller uheld med udslip af forurenende stoffer.

11 11 Grundvand og drikkevand Lovgrundlag Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Kommunalbestyrelsen kan jf. Miljøbeskyttelseslovens 22 fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må udledes spildevand, nedgraves eller oplægges stoffer, produkter eller materialer, der kan forurene jord eller grundvand. Derudover kan kommunalbestyrelsen jf. 24 meddele påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Planloven /2/ har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter bl.a., at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Vandforsyningsloven /3/ har til formål at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, hensynet til miljø- og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster. De statslige miljøcentre forestår i henhold til Vandforsyningsloven den såkaldte nationale grundvandskortlægning, der blandt andet omfatter vandressourceplanlægning, herunder kortlægning af drikkevandsinteresser og grundvandsressourcernes forekomst og sårbarhed. Kommunalbestyrelsen forestår jf. Vandforsyningslovens 13 udarbejdelsen af indsatsplaner overfor grundvandsbeskyttelse. I henhold til Bekendtgørelse om indsatsplaner /4/ skal kommunalbestyrelsen udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder. Derudover udarbejder kommunerne en vandforsyningsplan i henhold til Vandforsyningsloven med den tilhørende Vandforsyningsbekendtgørelse /5/. Endelig giver kommunerne tilladelse til indvinding af grundvand jf. Vandforsyningslovens 20. Miljømålsloven /6/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøcentrene forestår med udgangspunkt i bl.a. Miljømålsloven udarbejdelsen af vandplaner for hovedvandoplande. Sydbanen ligger geografisk i Hovedvandopland Smålandsfarvandet. Denne vandplan er pt. i forhøring hos relevante myndigheder. I takt med at vandplanerne vedtages, vil de erstatte de gældende regionplaner, der i henhold til Planlovens 3 har fået retsvirkning som et landsplandirektiv, indtil vandplanerne træder i kraft.

12

13 13 Grundvand og drikkevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse er baseret på eksisterende geologiske og hydrogeologiske modeller for Falster /7, 8, 9/ og Lolland /10, 11, 12/, GEUS jordartskort /13, 14/, geotekniske undersøgelser og oplysninger om sætninger af spor fra Banedanmark samt boredata, der er rekvireret fra Rambøll, Skude & Jacobsen A/S samt Grontmij Carl Bro, boringer i GEUS boringsdatabase /15/, tilgængelige data i Danmarks Miljøportal /16/ samt anden geologisk litteratur /17/. Drikkevandsinteresser og indsatsområder for grundvandsbeskyttelsen er beskrevet på baggrund af Danmarks Miljøportal /16/ og Regionplan /18/. Vandindvinding er beskrevet på baggrund af Vandforsyningsplan for Lolland Kommune /19/, GEUS boringsdatabase /15/, informationer om indvindingsoplande fra Miljøcenter Nykøbing Falster /20/ samt kommunikation med Guldborgsund Kommune /21/ og Lolland Kommune /22/. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen er vurderet på baggrund af ovenstående kortlægning af geologi, hydrogeologi og vandforsyningsforhold sammenholdt med foreliggende anlægstekniske data for udbygningen af Sydbanen. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen er bl.a. vurderet på baggrund af sårbarhedsvurderinger for grundvand knyttet til jernbanedrift, der på foranledning af Banedanmark er udarbejdet af Alectia på København Ringsted projektet /23/.

14

15 15 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Geologi Falster og Lolland udgør et istidslandskab, der er dannet som følge af flere isfremstød (gletschere), hvoraf det seneste har været fra sydøst mod nordvest. Landskabsdannelsen indebærer, at der forekommer flere sydøst nordvest gående geologiske strukturer som morænebakker og tunneldale i området. Falster Geologisk set består Falster primært af et bakket bundmorænelandskab, jf. Figur 1. Figur 1. Geologiske landskaber på Falster Falsters geomorfologiske opbygning i området omkring Sydbanen. Den stiplede linie angiver placeringen af et geologisk profilsnit, der fremgår af Figur 2. Efter/7/. Ved Sydbanens ilandføring ved Orehoved (st ) og umiddelbart øst for Sydbanen ved Gåbense (st ) forekommer der postglaciale marine aflejringer af sand og grus. I tilknytning til lavninger forekommer der mindre områder med senglaciale ferskvandsaflejringer og små mosebassiner med postglaciale aflejringer af tørv og gytje /14/. Områderne er så små, at de ikke er gengivet i Figur 1 og kan i flere tilfælde heller ikke umiddelbart erkendes i terrænet, idet mindre vandhuller og moser i dag er tildækkede.

16 16 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Ved Sydbanen er der formodning om et mindre moseområde nord for Nørre Alslev ved st , og mellem Eskilstrup og Nykøbing F. ved st , st og st Terrænnært udgør moræneler den dominerende jordart langs Sydbanen /13, 14/. Lokalt forekommer der smeltevandsaflejringer af sand og grus helt til terræn. Dette er eksempelvis tilfældet ved Bangsebro (st ). Et nord syd gående geologisk profilsnit langs Sydbanens tracé på Falster fremgår af Figur 2. Det relativt højtliggende område, hvor terræn ligger omkring kote +25 m, er randmorænebakker omkring Nørre Alslev (st ). Umiddelbart syd for Eskilstrup (st ) krydser Sørup Å Sydbanen, hvor dalbunden ligger omkring kote + 5 m. Ådalen udgør en tunneldal. Efter ådalen hæver terrænet sig til kote m på strækningen mellem Bruntofte og Stubberup (st ). Herefter falder terrænet igen ned mod Tingsted Å, som to gange krydser Sydbanen i kote ca. + 5 m ved hhv. st og Gennem Nykøbing F. ligger det omgivne terræn omkring kote m. Figur 2. Geologisk profilsnit fra nord til syd på Falster Geologisk snit fra nord til syd langs Sydbanen mellem Nørre Alslev og Nykøbing F. Placering af snit fremgår af Figur 1. Efter /9/. De kvartære aflejringer omfatter istidsaflejringer, der primært består af moræneler med indlejrede formationer af smeltevandssand. Aflejringer af smeltevandssand af større udstrækning eksempelvis i tilknytning til tunneldale ligger generelt med mere end ca. 10 m dække af leraflejringer. Den kvartære lagserie opnår den største mægtighed på ca. 70 m ved Nørre Alslev. Herfra aftager tykkelsen mod syd og er ca. 10 m ved Nykøbing F. og kystnært ved Guldborgsund kun ca. 5 m. Prækvartæroverfladen (aflejringer fra før istiderne) består af skrivekridt. Som det fremgår af Figur 2 er de prækvartære aflejringer relativt dybtliggende på den nordlige del af Falster og hæver sig gradvist svarende til den aftagende dæklagstykkelse. Ved Guldborgsund ligger skrivekridtet tæt på kote 0 m.

17 17 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Lolland Geologisk set består Lolland ligeledes primært af et bakket bundmorænelandskab, jf. Figur 3. Der findes en sydøst nordvest gående tunneldal ved Toreby (st. 153) og en nord sydgående tunneldal ved Store Musse (st. 160) jf. Figur 3. Mellem Store Musse og Holeby udgør det relativt højtliggende område et overskredet randmorænelandskab, der til dels er overlejret af dødislandskaber. Figur 3. Geologiske landskaber på Lolland Lollands geomorfologiske opbygning i området omkring Sydbanen. Den stiplede linie angiver placeringen af et geologisk profilsnit, der fremgår af Figur 4. Efter /7/. Terrænnært udgør moræneler den dominerende jordart langs Sydbanen /13, 14/. Fra krydsningen af Guldborgsund passerer Sydbanen et mindre højdedrag i ca. kote +10 m ved Toreby (st ), hvorefter banen krydser Flintinge Å (st ), hvor ådalen ligger i ca. kote + 2 m. Banen ligger her på en dæmning i kote +8 m. Herefter stiger terræn svagt og kulminerer i ca. kote + 17 m i området mellem Karleby og Vester Ulslev (st ). Herefter falder terrænet gradvist og når ned til ca. kote + 4 m ved projektgrænsen sydvest for Holeby (st ). I det højtliggende dødislandskab mellem Store Musse og Karleby (st ) forekommer morænesand over flere delstrækninger helt til terræn.

18 18 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Et større moseområde Engmosen - findes ved Sydbanens ilandføring ved Guldborgsund ca. st Derudover findes en mindre mose ved st , ved krydsningen af Flintinge Å (st ), Døllefjelde Mose (st ), Musse Moseløb (st ) og Blæksbroløbet (st ), Karleby Mose (DSB s terminologi, st ), Mulde Mose (st ), ved Kirkenorsløbet (st ) og ved st Et vest øst gående geologisk profilsnit af Lolland fremgår af Figur 4. Sydbanens tracé mellem Nykøbing F. og Holeby følger tilnærmelsesvis snittet. På den første del af strækningen fra Guldborgsund til Flintinge (st ) er den kvartære lagserie (istidsaflejringer) blot 5 10 m tyk. Helt lokalt mindre end 5 m. Herefter øges tykkelsen gradvist og opnår den største mægtighed på ca. 80 m i området ved Skottemarke (st. 170), der ligger sydøst for Holeby. Herfra forekommer et indlejret lag af tertiært ler eller mergel, hvorved dybden til skrivekridtet fortsat øges indtil projektgrænsen sydvest for Holeby st Figur 4. Geologisk profilsnit fra vest til øst på Lolland Geologisk snit fra vest til øst langs Sydbanens tracé mellem Nykøbing F. og Holeby på Lolland. Efter /10/. Kvartæret omfatter istidsaflejringer, der i vid udstrækning består af moræneler med udbredte sammenhængende formationer af smeltevandssand. Som vist i Figur 4 forekommer der et sammenhængende dybtliggende sandlag, der givetvis strækker sig under Sydbanen fra Birket (ca. st ) til projektgrænsen sydvest for Holeby (st ). Toppen af dette regionale sandlag ligger tilsyneladende dybere end kote 0 m. Tilstedeværelsen af sandlaget er sammenhængende med at dybden til de prækvartære kridtaflejringer øges markant på denne strækning, fra ca. kote 5 m til ca. 90 m. Lokalt forekommer også højere liggende aflejringer af smeltevandssand. Dette er eksempelvis tilfældet ved Store Toreby (st ), hvor en nærliggende boring til Sydbanen (DGU nr ) viser smeltevandsgrus og sand fra 5 25 m under terræn. Prækvartæret (aflejringer fra før istiderne) på Lolland er tilsvarende højtliggende ved Guldborgsund og tiltager i dybden mod Holeby svarende til den større dæklagstykkelse. På den overvejende del af strækningen er prækvartæroverfladen skrivekridt. Som før nævnt forekommer der fra området ved Skottemarke (st. 170) en indlejret formation af tertiært paleocæn ler eller mergel over formationen af skrivekridt. De tertiære lag og skrivekridtet er begge marine aflejringer.

19 19 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Drikkevandsinteresser I henhold til regionplanen /13/ er der fastlagt drikkevandsinteresser som gengivet i Bilag 1. Det fremgår heraf, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) omfatter to delstrækninger på Falster og en delstrækning på Lolland. På Falster omfatter OSD således den højtliggende strækning fra området omkring Nørre Alslev til Stubberup, dog undtaget området ved Eskilstrup (st og st ). På Lolland omfatter OSD strækningen fra Døllefjelde til Torslunde (st ). De øvrige strækninger ligger i områder med drikkevandsinteresser (OD) samt områder med begrænsede drikkevandsinteresser, der omfatter de kystnære områder, den centrale del af Nykøbing F. samt området vest for Ladhavevej ved Rødby. OSD-områder er områder, hvor alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen kan medføre forringet grundvandskvalitet. I tilknytning til vandindvindingsboringer for de almene vandforsyninger er der i henhold til Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser /1/ fastlagt hygiejnisk beskyttelseszone med en radius på 300 m omkring hver indvindingsboring. Beskyttelseszonerne har til formål at beskytte nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening. Myndighederne kan kun tillade særligt grundvandstruende eller grundvandstruende aktiviteter inden for beskyttelseszoner, hvis det på baggrund af en konkret lokalitetsspecifik risikovurdering kan godtgøres, at der ikke vil være risiko for forurening af grundvandet. Indsatsområder/indsatsplaner Vandforsyningsloven /3/, Miljømålsloven /3/ samt Indsatsbekendtgørelsen /4/ indeholder krav om udpegning af generelle indsatsområder inden for områder med særlige grundvandsinteresser (OSD) samt udarbejdelse af indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse for disse områder på basis af en grundig hydrogeologisk kortlægning. På Falster er det sammenhængende OSD område jf. Bilag 1 sammenfaldende med Indsatsområde Midt- og Nordfalster. På Lolland er OSD området - indenfor hvilket Sydbanen er beliggende jf. Bilag 1 - sammenfaldende med Indsatsområde Holeby-Nysted. Miljøcenter Nykøbing har videreført Storstrøms Amts hydrogeologiske kortlægning af indsatsområderne på Falster og Lolland. Kortlægningen er endnu ikke afsluttet. På baggrund af kortlægningen skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for indsatsområderne. Indsatsplaner er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. I en indsatsplan beskrives alle de nødvendige tiltag, der bør gennemføres for at sikre grundvandsressourcen, herunder hvem der skal gennemføre de enkelte tiltag, og hvornår de skal gennemføres. De fleste tiltag i en indsatsplan bygger på frivillighed fra de involverede parter, som bl.a. er vandværkerne, landbrugsorganisationerne og andre interessenter. Da indsatsplaner bygger på eksisterende aktiviteter og forhold, er der ikke beskrevet specielle indsatser over for en udbygning og elektrificering af Sydbanen.

20 20 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Grundvandsmagasiner Primære grundvandsmagasin På hele strækningen fra Orehoved til Holeby udgør formationen af skrivekridt det primære grundvandsmagasin. Lokalt, hvor sand- og gruslag ligger direkte på kridtlagene, indgår disse i det primære grundvandsmagasin. Normalt opfattes skrivekridt som en fast kalkbjergart, hvor den primære permeabilitet er knyttet til sekundær sprækkepermeabilitet. Her vil den øverste zone i reglen være meget opsprækket eller knust som følge af påvirkninger af istidens gletschere. Formationen af skrivekridt er ved de igangværende forundersøgelser for Sydbanen ved Guldborgsund truffet som vekslende lag af knust kalk og slamkalk. I områder med slamkalk/bløde aflejringer er permeabiliteten i højere grad knyttet til bjergartens porøsitet. Formationen af skrivekridt under Falster og Lolland har en tykkelse på ca. 400 m. Grundvandsindvindingen sker primært fra de øverste lag i denne formation. Det vurderes, at det primære magasin er spændt på hele strækningen fra Orehoved til Holeby, dvs. at trykniveauet i kalken ligger over toppen af grundvandsmagasinet. På delstrækninger vurderes der at være artesiske forhold, dvs. at trykniveauet i grundvandet ligger over terræn. Dette vurderes at være tilfældet ved Engmosen (st ), ved krydsningen af Flintinge Å vest for Toreby (st ) og på den sidste del af strækningen ved Holeby fra st I Engmosen er der ca. 50 m syd for Sydbanen ved st lokaliseret en artesisk brønd/boring. I samme område er der lokaliseret område med mulig begyndende højmose, der kræver artesiske grundvandsforhold. Terrænet ligger her i ca. kote + 2 m. Strømningsretningen i det primære magasin er vinkelret på iso-kurverne i potentialebilledet i bilag 2. Dette indebærer, at toppe og højdedrag i potentialebilledet repræsenterer vandskel. Langs Sydbanen på Falster har potentialebilledet lokale toppe ved Nørre Alslev og Stubberup. På strækningen indtil Nørre Alslev sker afstrømningen således mod nordøst mod Storstrømmen. Efter Nørre Alslev indtil Nykøbing F. sker afstrømningen i sydlig og senere overvejende i sydvestlig retning mod Guldborgsund. Lokalt ved krydsningen af Sørup Å og senere ved Tingsted Å afbøjes grundvandsstrømningen tilsyneladende mod de her værende tunnel-/smeltevandsdale. Langs Sydbanen på Lolland har potentialebilledet lokale toppe ved Øster Toreby og Døllefjelde. På strækningen mellem Guldborgsund og Øster Toreby sker afstrømningen mod Guldborgsund. Mellem Øster Toreby og Døllefjelde sker afstrømningen overvejende mod Flintinge Å og den her værende tunneldal. Efter Døllefjelde sker afstrømningen overvejende i sydvestlig retning mod Femern Bælt. Sekundære/terrænnære grundvandsmagasiner Der forekommer sekundære grundvandsmagasiner af sand og grus i de kvartære aflejringer (istidsaflejringer). Ifølge den geologiske kortlægning er alle identificerede sekundære grundvandsmagasiner af større udstrækning generelt beliggende dybere end ca. 10 m under terræn. Lokalt kan der være områder, hvor dæklag af ler er mindre, hvilket overvejende sandsynligt kan forekomme i ådale og nær Guldborgsund. Lokalt må der desuden forudses, at mindre sekundære grundvandsmagasiner kan forekomme. Lokalt, hvor der forekommer terrænnære sekundære grundvandsmagasin i kombination med lavninger eller dale, kan trykniveauet i det sekundære grundvand komme tæt på terræn eller over terræn, dvs. artesiske forhold. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved tunneldalen ved Sørup Å syd for Eskilstrup. Langs Sydbanen vil der blive udført et antal geotekniske boringer, der nøjere vil belyse omfanget af terrænnære grundvandsmagasiner, der vil kunne være af betydning for anlægsarbejdet.

21 21 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Dæklag/sårbarhed På Figur 5 er vist den kumulerede dæklagstykkelse af reduceret ler ( blåler ) over det primære grundvandsmagasin på Falster. Dæklagstykkelser på Lolland er tilsvarende vist på Figur 6, idet denne figur dog viser den samlede lerlagstykkelse inklusiv oxidationszonen ( rødler ), der typisk udgør de øverste 2 5 m af de terrænnære lerlag. Dæklagstykkelsen af reduceret ler på Lolland er dermed 2 5 m mindre end angivet på Figur 6 Figur 5. Dæklagstykkelse på Falster Kumuleret tykkelse af reduceret ler over primært grundvandsmagasin /9/. I områder med gule, grønne og blå farver er grundvandet relativt sårbart for forurening. Dæklagstykkelserne af reduceret ler i området omkring Sydbanen varierer fra ca. 40 meter på den nordlige del af Falster ved Nørre Alslev og aftagende mod Nykøbing F. til få meter (~3 5 m) på begge sider af krydsningen ved Guldborgsund jf. Figur 5. Herefter tiltager dæklagstykkelsen mod vest indtil ca. 80 m ved Tågerup jf. Figur 6.

22 22 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Figur 6. Dæklagstykkelse på Lolland Kumuleret lertykkelse over primært grundvandsmagasin /12/. I områder med gule, grønne og blå farver er grundvandet relativt sårbart for forurening. Områder med mindre end 15 m reduceret ler over det underliggende primære grundvandsmagasin anses generelt for at være sårbare over for nedsivning af forurenende stoffer. På Figur 5 og Figur 6 fremgår de sårbare områder i tiltagende sårbarhed i gule, grønne og blå farver. I en mere nuanceret vurdering af sårbarheden indgår grundvandsdannelsen, der varierer med lagenes permeabilitet og den aktuelle gradient for infiltration af nedbør. Derudover indgår de forurenende stoffers mobilitet, der blandt andet er afhængig af jordens indhold af organisk stof og de geokemiske forhold. Vandindvinding I området omkring Sydbanen sker al indvinding til almene vandforsyningsanlæg på Falster og den østlige del af Lolland fra det primære grundvandsmagasin. Enkelte indvindingsboringer til vandværker nær Holeby indvinder fra det regionale dybtliggende sandmagasin. Indvindingsoplande i det primære grundvandsmagasin til de almene vandværker og større indvindinger til erhvervsformål (Nykøbing Sukkerfabrik og flere gartnerier og planteskoler) fremgår af bilag 2. Optegningen er sket på baggrund af modelberegninger, hvorfor afgrænsningen af indvindingsoplande er behæftet med nogen usikkerhed. I Tabel 1 ses en oversigt over de almene vandværker, der har indvindingsoplande og/eller indvindingsboringer, der ligger nærmere end 300 m på hver side af Sydbanen.

23 23 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Da beskyttelseszonerne omkring de enkelte boringer er 300 m, passerer Sydbanen gennem beskyttelseszonen for de i Tabel 1 nævnte syv indvindingsboringer. På bilag 2 er potentialet for det primære magasin ligeledes angivet. Tabel 1. Almene vandværker Vandværk Indvindingstilladelse m 3 /år Aktuel vandindvinding (2009) m 3 Stationering Indvindingsboringer nærmere end 300 m fra Sydbanen DGU nr. Boringers stationering og afstand til Sydbanen (m, side) h: højre v: venstre Nyskole Vandværk (280, h) Nr. Alslev Vandværk Nej Gundslev Vandværk Nej Eskilstrup Vandværk B A (200, h) (190, h) (200, h) Stubberup og Omegns Vandværk Nej Møllehave Vandværk Nej Nykøbing F. Kommunale Vandværk (~50, v) (~50, v) Vandforsyningen Østlolland Nej Toreby Vandværk Nej Døllefjelde- Musse Vandværk Nej Herritslev Vandværk Nej Øster Ulslev Vandværk Nej Godsted Vandværk (230,h) Vester Ulslev Vandværk Nej Almene vandværker med tilladt og aktuel vandindvinding samt indvindingsboringer, der ligger nærmere end 300 m fra Sydbanen /15, 21/ Vandforsyningen Østlolland og Toreby Vandværk ligger på den østligste del af Lolland, hvor grundvandet er relativt dårligt beskyttet. De modellerede indvindingsoplande ligger i større afstand end 300 m fra Sydbanen, men det kan ikke på det foreliggende grundlag afvises, at de grundvandsdannende oplande kan være knyttet til de stedvist meget tynde dæklag af ler nær Sydbanen. De to vandforsyninger er derfor inkluderet i Tabel 1.

24 24 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Samtlige almene vandværker nær Sydbanen mellem Orehoved og Holeby er beliggende i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune arbejder p.t. på en samlet revideret vandforsyningsplan for den nye storkommune. Ifølge oplysninger fra kommunen /21/ forventes denne plan i udkast snarest. Der er for indeværende ikke planer om ændringer i den eksisterende vandindvindingsstruktur. I Tabel 2 ses en oversigt over større enkeltindvindingsanlæg, der kan have indvindingsoplande og/eller indvindingsboringer, der ligger nærmere end 300 m på hver side af Sydbanen. Boringernes placering og indvindingsoplande fremgår af bilag 2. Nykøbing Sukkerfabrik har seks vandindvindingsboringer, der primært anvendes til procesvand til vask af roer. De øvrige indvindinger har primært vandingsformål. Kærstrup Gods Vandværk anvendes også til egen drikkevandsforsyning. Der gælder ikke samme krav til beskyttelseszoner for enkeltindvindingsanlæg som for almene vandforsyningsanlæg. Tabel 2. Større enkeltindvindingsanlæg Vandværk Indvindingstilladelse m 3 /år Aktuel vandindvinding (år) m 3 Stationering Indvindingsboringer nærmere end 300 m fra Sydbanen DGU nr. Boringers afstand til Sydbanen m (side) h: højre v: venstre Hans E. Rasmussen & Søn I/S Gartneri (v) 90 (v) Alfred Walter Gartneri (h) Nykøbing Sukkerfabrik (2008) (v) 40 (v) 30 (v) 110 (v) 240 (v) 170 (v) Gl. Kirstineberg Planteskole (h) 200 (v) 100 (h) L.F. Havecenter (v) Eggert Petersens Planteskole (h) Kærstrup Gods Vandværk Ingen DGU nr. 110 (v) Større enkeltindvindingsanlæg med indvindingsboringer, der ligger nærmere end 300 m fra Sydbanen. Ud over de almene indvindingsanlæg og de større enkeltindvindingsanlæg findes der enkeltindvindinger til privat vandforsyningsformål og markvanding. Der foreligger ikke en samlet oversigt over placering og indvindingen til disse anlæg. Der er ingen almene vandværker i Lolland Kommune, der har indvindingsoplande nærmere end 500 m fra Sydbanen. Lolland Kommune har sendt et udkast til vandforsyningsplan /19/ i offentlig høring indtil den 31. august Heraf fremgår ikke planer for væsentlige ændringer i vandindvindingsstruktur i relation til Sydbanen.

25 25 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundvandssænkning I områder, hvor trykniveauet i grundvandsmagasinet ligger omkring eller over gravedybder, vil der være en risiko for anlægstekniske gener. Lokale terrænnære sekundære grundvandsmagasiner er ikke omfattet af den foreliggende kortlægning. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt i detaljer at vurdere magasinudbredelsen eller grundvandsstanden for de terrænnære sekundære magasiner, ligesom det ikke er muligt at anslå størrelsen af de vandmængder, der eventuelt skal oppumpes og bortledes i forbindelse med anlægsarbejdet. Der er planlagt geotekniske boringer med henblik på at belyse funderingsforhold og det reelle behov for grundvandssænkning. På baneterrænet i Nykøbing F. er der lokaliseret to områder med kraftig olieforurening, hvor der påregnes behov for grundvandssænkning i det sekundære grundvandsmagasin under oprensningen. Terrænnært grundvand vil ofte være oxideret, og vil derfor som regel ikke udgøre et problem i forhold til udfældning af okker. Hvis grundvandet er reduceret, kan problemer ved udfældning af okker undgås ved at etablere et midlertidigt beluftnings- og filtreringsanlæg. Ved midlertidige grundvandssænkninger skal afledning af vand til det offentlige spildevandssystem eller recipienter godkendes af kommunen, der kan fastsætte vilkår for udledningen, herunder krav til vandkvalitet. Valget af grundløsning for udbygning og elektrificering af Sydbanen vurderes uden væsentlig betydning for behovet og omfanget af grundvandssænkninger. Grundvandssænkninger ved etablering af konstruktioner Da der i udstrakt grad forventes lerede aflejringer i de øvre jordlag forventes der for Sydbanen som helhed ikke eller kun i ringe omfang behov for grundvandssænkning i forbindelse med udgravning til fundamenter til nye bygværker (vej- og sporbærende broer m.m.) eller bygværker, som udvides/ombygges. Ved krydsning af Sørup Å (st ) og Tingsted Å (ved st og st ) kan der blive behov for grundvandssænkning i det sekundære grundvandsmagasin. Det nøjere omfang kendes ikke for indeværende. Eventuelle grundvandssænkninger ved mindre konstruktioner med en begrænset afsænkning af grundvandet over en relativt kort periode vil kun have lokal betydning. Ved etablering af konstruktioner i forbindelse med moseområder, herunder passagen af Flintinge Å (st ), vil der blive behov for grundvandssænkning i sekundært og muligvis også primært grundvandsmagasin. Der er redegjort herfor i det efterfølgende afsnit. Der vil blive udført geotekniske boringer i fornødent omfang til belysning af funderingsforhold, herunder behov for grundvandssænkning ved krydsning af vandløb og tørholdelse af udgravninger i almindelighed.

26 26 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundvandssænkning ved passage af moseområder Ved passage af moseområder vil der være behov for udskiftning af blødbundsjord med egnet jordfyld for etablering af banedæmninger. I forbindelse hermed kan der være behov for etablering af en midlertidig grundvandsænkning i sekundært grundvandsmagasin. Ved passage af Engmosen og Flintinge Ådal, har efterfølgende vurderinger vist, at det ikke kan udelukkes, at der skal foretages en midlertidig grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin, idet grundvandspotentialet ligger højt i kombination med en ringe dybde til toppen af det primære grundvandsmagasin. Grundvandssænkninger i tilknytning til moseområder kan medføre sætninger af det omkringliggende moseområde og have indvirkning på flora og fauna i nærområdet. Særligt sårbare moseområder omfatter Engmosen og Musse Mose, hvor sidstnævnte omfatter Musse Moseløb og Blæksbroløbet. I Tabel 3 er angivet strækninger hvor der forventes behov for grundvandssænkning i forbindelse med udskiftning af blødbund. Den forventede udskiftningsdybde og det forventede omfang af grundvandssænkning og eventuelle alternativer hertil er angivet.

27 27 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Tabel 3. Strækninger hvor der forventes behov for grundvandssænkning i forbindelse med udskiftning af blødbund Type Stationering Dybde under terræn m Bemærkninger Moseområde Evt. lokal grundvandssænkning i sekundært grundvandsmagasin. Moseområde Evt. lokal grundvandssænkning i sekundært grundvandsmagasin. Moseområde Evt. lokal grundvandssænkning i sekundært grundvandsmagasin. Moseområde Evt. lokal grundvandssænkning i sekundært grundvandsmagasin. Engmosen Særligt sårbart moseområde. Grundvandsænkning indenfor dobbelt spunsvæg påregnes i sekundært og evt. primært grundvandsmagasin. Under anlægsarbejdet overvåges vandstanden, og omnødvendigt iværksættes reinfiltration af grundvand evt. efter en forudgående rensning. Moseområde Etablering af pæledæk. Ingen grundvandssænkning. Flintinge Å ? En vis grundvandssænkning påregnes fra sekundært og evt. primært grundvandsmagasin. Døllefjelde Mose Anlægsbetinget grundvandsænkning indenfor dobbelt spunsvæg påregnes fra sekundært grundvandsmagasin. Musse Moseløb 163.1? Særligt sårbart moseområde. Grundvandsænkning indenfor dobbelt spunsvæg påregnes i sekundært grundvandsmagasin. Der vil være særlig opmærksomhed på ikke at påvirke vandløbene under anlægsarbejdet. Blæksbroløbet 164.0? Særligt sårbart moseområde. Grundvandsænkning indenfor dobbelt spunsvæg påregnes i sekundært grundvandsmagasin. Der vil være særlig opmærksomhed på ikke at påvirke vandløbene under anlægsarbejdet. Karleby 1 Mose (DSB navn) Karleby 2 Mose (DSB navn) En vis grundvandssænkning påregnes i sekundært grundvandsmagasin Anlægsbetinget grundvandsænkning indenfor dobbelt spunsvæg påregnes i sekundært grundvandsmagasin. Mulde Mose En vis grundvandssænkning påregnes i sekundært grundvandsmagasin. Kirkenorsløbet ? En vis grundvandssænkning påregnes i sekundært grundvandsmagasin. Kirkenorsløbet Anlægsbetinget grundvandsænkning indenfor dobbelt spunsvæg påregnes i sekundært grundvandsmagasin. Kirkenorsløbet ? En vis grundvandssænkning påregnes i sekundært grundvandsmagasin. Lokaliserede moseområder hvor der potentielt vil være behov for midlertidig grundvandssænkning under gravearbejdet. Den forventede maksimale gravedybde er angivet sammen med det forventede omfang af grundvandssænkning.

28 28 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Udgravning af blødbundsmaterialer langs den eksisterende bane vil ske bag en spunsvæg for at stabilisere den eksisterende banedæmning. I de særligt sårbare områder, hvor en afsænkning af vandstanden kan give en uacceptabel naturpåvirkning, vil opgravning af blødbundsmateriale ske mellem to parallelle spunsvægge, hvorved behovet for grundvandssænkning minimeres. Alternativt kan det bliver aktuelt at opbygge det nye spor på en pæledækskontruktion, hvorved der ikke bliver behov for en grundvandssænkning. Der udføres geotekniske undersøgelser ved flere af moseområderne til en nærmere kortlægning af mosernes udstrækning og dybde mv. En lokalt tilpasset grundvandsmodel for områderne ved Engmosen og ved Mulle Mose skal belyse konsekvenserne af grundvandssænkningerne. Såfremt modelberegninger viser, at vandstanden i moseområderne vil blive påvirket, vil der blive indført yderligere tiltag for at undgå ændringer i vandstanden. Grundvandsænkning i forbindelse med oprensning af forureninger Grundvandssænkning kan give anledning til øget forureningsspredning af nærliggende grundvandsforureninger. Ved grundvandssænkning skabes en hydraulisk gradient i den vandmættede zone i jorden i retning mod det sted, hvor der foretages grundvandsindvinding. Dette indebærer, at nærliggende forureninger i grundvandet vil kunne spredes hurtigere både vertikalt og horisontalt i den vandmættede zone. På det foreliggende grundlag vurderes der ikke at være forurenede lokaliteter udenfor banearealer, hvor anlægsarbejder vil medføre risiko for ændret eller øget forureningsspredning. Den forøgede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med omfattende grundvandssænkning nær forurenede lokaliteter kan først endelig vurderes, når omfanget af grundvandssænkning er nærmere belyst. På baneterrænet i Nykøbing F. er der lokaliseret to områder med kraftig olieforurening. Tabel 4. Forurenede strækninger med potentielt behov for grundvandssænkning under oprensning. Type Stationering Dybde under terræn m Omfang af grundvandssænkning Olietankningsanl æg Lok Tidligere tankgård Lok En vis grundvandsænkning i olieforurenet sekundært grundvandsmagasin påregnes, såfremt forureningen skal fjernes En vis grundvandsænkning i olieforurenet sekundært grundvandsmagasin påregnes i tilfælde af oprensning indenfor banens tværsnit. En mere opfattende grundvandssænkning må påregnes ved en mere omfattende oprensning. Olieforurenede lokaliteter på baneterrænet i Nykøbing F., hvor der kan blive behov for midlertidig grundvandssænkning under gravearbejdet. Den forventede maksimale gravedybde er angivet sammen med det forventede omfang af grundvandssænkning. Olietankningsanlægget ligger på en strækning, hvor et eksisterende spor moderniseres og anvendes som det nye spor. Det vil blive aftalt med miljømyndighederne, hvorvidt jordforureningen under dette spor skal oprenses. Der vurderes behov for oprensning af olieforurening ved den tidligere tankgård, som er placeret i et område, hvor er etableres et nyt spor.

29 29 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen For indeværende påregnes der behov for at oprense begge disse områder indenfor en ca. 10 m bred korridor i banens tværsnit. Der er således kun antaget en delvis oprensning med henblik på at fjerne tydelig forurening under det kommende nye baneanlæg. Grundvandssænkningens omfang og varighed vil være afhængig af oprensningens omfang. Nedlæggelse af vandforsyningsboringer Der er kortlagt syv vandforsyningsboringer, hvis beskyttelseszone på 300 m omfatter Sydbanens linieføring, jf. Tabel 1. Én boring til Nyskole Vandværk, tre boringer til Eskilstrup Vandværk og én boring til Godsted Vandværk ligger alle i relativt stor afstand til Sydbanen (190 à 280 m). To vandforsyningsboringer syd for Stubberup indvinder til Nykøbing Kommunale Vandværk. Disse to boringer ligger ca. 50 m fra det eksisterende spor og på samme side som det nye spor. Med et fredningsbælte på 10 m omkring indvindingsboringer til almene vandforsyninger /3/ forventes det ikke, at anlægstekniske hensyn medfører behov for nedlæggelse af disse boringer. Der er kortlagt 15 boringer til større enkeltindvindingsanlæg, der primært har erhvervsmæssige formål, jf. Tabel 2. Det vurderes, at ingen af disse boringer vil være i konflikt med anlægget af det nye spor. To af boringerne til Nykøbing Sukkerfabrik ligger blot 30 og 40 m fra linieføringen til Sydbanen. På den aktuelle strækning ved Nykøbing F. Station anvendes et eksisterende spor, hvorved den relativt nære beliggenhed af de to boringer ikke vurderes kritisk. Der foreligger ikke en samlet kortlægning af mindre enkeltindvindinger til private vandforsyninger. I reglen er sådanne anlæg brønde eller boringer i umiddelbar nærhed af gårde eller fritliggende huse på landet. Der er et fredningsbælte på 5 m omkring indvindingsboringer til ikke-almene vandforsyninger /3/. På den baggrund skønnes mindre enkeltindvindingsanlæg ikke at komme i konflikt med udbygningen af Sydbanen. Samlet set vurderes der ikke behov for nedlæggelse af vandforsyningsboringer til almene vandforsyninger eller enkelt indvindingsanlæg. Forurening af grundvand Mellemdeponering og indbygning af forurenet jord Opgravning af jord med mobile forureninger forventes kun at omfatte de to olieforurenede lokaliteter på baneterrænet i Nykøbing F., jf. Tabel 3. Begge lokaliteter er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. I forbindelse med oprensningsprojektet udarbejdes der en jordhåndteringsplan, der blandt andet skal sikre mod en utilsigtet forurening af grundvandet. Oprensningsproceduren vil i reglen indebære, at kun uforurenet eller svagt forurenet jord mellemdeponeres, mens opgravet tydeligt forurenet jord køres direkte til jordbehandlingsanlæg. Lettere forurenet jord vil muligvis blive genindbygget, men kun hvis en nærmere vurdering godtgør, at det ikke indebærer en risiko for grundvandet eller nærliggende overfladerecipienter. Jordhåndteringsplanen skal godkendes af miljømyndighederne. Opgravning og mellemdeponering af overjord med en svag diffus forurening med oliestoffer, PAH og tungmetaller forventes at forekomme i varierende omfang langs hele linjeføringen fra Orehoved til Holeby. På strækninger i det åbne land forventes overjorden hovedsageligt at være ren, mens der i bymæssig bebyggelse og på stationsområder kan være forurening i overjorden i varierende omfang. De relativt højeste koncentrationer forventes at forekomme på stationsområder, hvor der har været opstilling eller rangering af togmateriel mv. Generelt forventes denne diffuse forurening primært at omfatte immobile forureninger. Mellemdeponering af