Renæssancehavnen i Kerteminde

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Renæssancehavnen i Kerteminde"

Laura Thøgersen
8 år siden
Visninger:

1 Renæssancehavnen i Kerteminde 1

3 indholdsfortegnelse Områdeafgrænsning...4 Havnens historiske lag...7 Havnens rum - havnens scene...9 En rejse gennem tiden...11 Forside billede Skitse af Niels Larsen ca Billede til venstre Renæssancehavnen i 1920érne, bag træerne ligger Tornøes hotel. Forpladsen foran Tornøe fungerer i dag som p-plads. Foto til højre Fra de små skure ved bolværket foregik kontrollen med de ankommende skibe, ca. år 1900, bl.a. ses Tornøs hotel i baggrunden. 3

1825 Billede til venstre Renæssancehavnen i 1920érne, bag træerne ligger Tornøes hotel.

4 Sekundær områdeafgrænsning Primær områdeafgrænsning

5 områdeafgrænsning Området inddeles i et primært og et sekundært område. Primærområdet indeholder selve renæssancehavnen og de pladser / byrum som skal omdannes i forbindelse med genetableringen af renæssancehavnen. Sekundærområdet indeholder nogle af de gamle pakhuse og den gamle købmandsgård. Sekundærområdet skal revurderes, her skal foretages nogle af de parkeringspladser som forsvinder fra havnearealet. etablering af gang og cykelbro renæssancehavnen Hele området omkring renæssance bindes sammen i en helhed, byrummet aktiveres renæssancehavnen 5

renæssancehavnen. Sekundærområdet indeholder nogle af de gamle pakhuse og den gamle købmandsgård.

6 Renæssancehavnen juni 1955, til højre i billedet ses den gamle jernbanebro, - som ikke eksisterer længere

7 havnens historiske lag Havnens lag Få steder i Danmark kan historien læses så tydeligt gennem de klare historiske bystrukturer der alle repræsenterer deres tids relation til vandet. I koncentreret form og på et meget lille areal repræsenteres hele havnehistorien - og dens tilknyttede boligstruktur, industrihavnens store skala og lange kajkanter til lystbådehavnens fritids- og oplevelseskultur. Fiskeriet er stadig et væsentligt erhverv i Kerteminde, der bliver stadig fjord- mange år, da det er med til at skabe en helt unik stemning. naturhavn Niels Larsen, skibsværft ved Kerteminde havn 1834 Kig hen på lillestranden renæssancehavn marina, lystbåedhavn 7

I koncentreret form og på et meget lille areal repræsenteres hele havnehistorien - og dens tilknyttede boligstruktur, industrihavnens store skala og lange kajkanter

9 havnens rum - havnens scene Dystløbet eller Vaterspillet er en gammel tradition i Kerteminde. Det fandt normalt sted i februar. I forbindelse med fastelavnsfestlighederne. med et bræt imellem. De to dystende stod forrest i hver deres jolle. Kampen bestod så i, at man med en lanse skulle skubbe modstanderen i vandet. Til stor jubel for tilskuerne. Men vinderen måtte ikke hovere. Så efterfølgende sprang han selv i vandet. Kertemindemaleren Christopher Faber har i maleriet til venstre fastholdt festlighederne i I øvrigt det ældst kendte billede af et dystløb. På maleriet ser man netop sejrherren springe i vandet. Samtidigt saluteres der fra skonnerten, der ligger til kaj ud for Tornøes Hotel. tilgængelighed til renæssancehavnen Ud over spasmageriet havde dystløbet en vigtig social funktion. Undervejs gennem byen gik både dystkæmperne og raslerne i hvide dragter. Raslerne samlede penge ind hos tilskuerne. Det indsamlede beløb blev senere brugt til værdigt trængende søfolk.dystløbet er en tradition der stadig holdes i hævd, og som stadig kan samle masser af mennesker som det ses på fotoet til højre. Renæssancehavnen er meget svær tilgængelig i dag, -bilerne står som en ufremkommelig mur mellem købstaden og vandet. Renæssancehavnen kommer ikke til sin ret, - det kunne være et fantastisk sted som kunne anvendes meget mere aktivt, - det kunne være byens scene. Scenen er havet, -stykket er dystspillet, tilskuerpladserne er havnekanten, udformet i forskellige niveauer ned mod vandet. Stykket skifter alt efter årstiderne, -vind og vejr, fra sejlads, musik, dans, teater til impulsiv optræden, man ved aldrig helt hvad der sker, et spændende møde med købstaden venter altid den besøgende. 9

Så efterfølgende sprang han selv i vandet. Kertemindemaleren Christopher Faber har i maleriet til venstre fastholdt festlighederne i 1827. I øvrigt det ældst kendte billede af et dystløb.

11 En rejse gennem tiden Renæssancehavnen er gennem tiderne rigt illustreret, både gennem tegnin- motiv kan bl.a. nævnes Johannes Larsen, Fritz Syberg, Wilhelm Hansen og Carl Skov. På venstre side ses et maleri af Niels Larsen fra 1928, nedenunder her ses et billede af Hans Schmidt fra 1850, malet i hans unge år, Langebro ses nederst til venstre i billedet.øverst til højre ses en tegning fra 1861, fra Dosseringen med kig over på Magasingården, og nederst til højre ses et foto fra

hans unge år, Langebro ses nederst til venstre i billedet.

12 Billede fra 1940, jernbanebroen ses i baggrunden 1940

13 Området i dag Langebro Lyskrydset for enden af Langebro 13

14 Billede fra 1956

15 Området i dag, Dosseringen Langebro Kig over på Tornøs hotel og Magasingården 15

Relaterede dokumenter

Havneprojekter i Kerteminde. 20 l 09 l 2009

Havneprojekter i Kerteminde. 20 l 09 l 2009 Havneprojekter i Kerteminde 20 l 09 l 2009 Renovering af renæssancehavn Nordrehavnekaj og Havneudvidelse Belysning af Isværket Forslag til jollehavn Udviklingsplan Marinatrækning Renæssancehavn Erhverv/Boliger