Ammediskursen i det danske sundhedssystem - en undersøgelse om ammepres

Transkript

1 Ammediskursen i det danske sundhedssystem - en undersøgelse om ammepres Udarbejdet af: Susanne Haunstrup Kirkegaard, Manja Hoppe Andreasen og Morten Kamp Thomsen Roskilde Universitetscenter Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse 3. semester, efterår 2006, hus 20.1 Vejleder: Elsebeth Hofmeister

2 Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMFELT, PROBLEMFORMULERING OG DESIGN PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING DESIGN 7 2. VIDENSKABSTEORI, TEORI OG METODE VIDENSKABSTEORI NORMAN FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE VORES DISKURSANALYSE SÅDAN BRUGER VI FAIRCLOUGH AFGRÆNSNING KRITIK AF FAIRCLOUGH VORES FOKUSGRUPPE FOKUSGRUPPER SOM METODE ETISKE OVERVEJELSER REKRUTTERING OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE GENNEMFØRELSE AF INTERVIEWS TRANSSKRIBERING ANALYSE VALG OG FRAVALG VALIDITET DEN HISTORISKE AMMEDISKURS TALLET: KONFLIKTENDE DISKURSER TALLET: REVANCHE TIL MODERMÆLK : RO, RENLIGHED OG REGELMÆSSIGHED : DEN NATURLIGE BØLGE OG FREM: DET SPÆDBARNSVENLIGE INITIATIV TEKSTANALYSE PRÆSENTATION AF TEKSTEN MODERMÆLK OG MODERMÆLKSERSTATNING AMNING SELEKTIV VIDENSKABELIG DOKUMENTATION AMNING OG DEN GODE MOR MØDRE DER IKKE AMMER AMNING SKAL LÆRES AMMEPROBLEMER HVAD BETYDER DET FOR DET DISKURSIVE MILJØ? INTERVIEWUNDERSØGELSE 41 2 af 69

3 5.1 PRÆSENTATION AF MØDRENES HISTORIER LISES HISTORIE LIVAS HISTORIE NANAS HISTORIE HISTORIEN HVORDAN OPLEVER DE DERES AMMEFORLØB OG OVERGANGEN TIL FLASKE? FORMIDLINGEN HVORDAN OPLEVER DE DEN MÅDE AMNING FORMIDLES PÅ GENNEM SUNDHEDSPERSONALET OG DEN SKRIFTLIGE VEJLEDNING? PRESSET HVOR KOMMER DET FRA, OG HVORDAN PÅVIRKER DET DEM SOM MØDRE? DISKUSSION DET ULIGE MAGTFORHOLD I FORMIDLINGEN SUNDHEDSSYSTEMETS MONOPOL PÅ AMMEVEJLEDNING UMYNDIGGØRELSE AF MØDRENE MØDRENES INTERNALISERING AF AMMEDISKURSEN INDIVIDUALISERING AF AMMEPROBLEMERNE SOCIAL FORANDRING KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 64 BILAG 1 66 BILAG 2 67 BILAG 3 68 BILAG af 69

4 1. Problemfelt, problemformulering og design 1.1 Problemfelt At spædbarnet har bedst af sin mors mælk er en kendsgerning, der er lige så enkel og indlysende rigtig som andre naturgivne love. Man skulle tro, vi havde vidst det altid. (Sundhedsstyrelsen 2006: s. 14). Modermælk og amning er sundt og godt, men nogle mødre kan, vil eller magter ikke at amme. Alligevel oplever de at blive presset igennem smertefulde forløb med ømme bryster, stress og sultne børn, og når de går over til flasken mødes de med fordømmelse fra sundhedssystemets side. I dagens Danmark opfatter vi det som en enkel og indlysende sandhed at amning er det bedste, jf. indledningscitatet, der er hentet fra Sundhedsstyrelsens Håndbog i vellykket amning. Men det har ikke altid været sådan. Op igennem historien har holdningen til spædbarnsføde ændret sig dramatisk. I 1700-tallet blev amning og moderkærlighed dyrket sammen med en generel begejstring for naturen. I 1800-tallet blev amning regnet for usundt for kvinder og blev betragtet som lavt og dyrisk. Rige kvinder lod i stedet deres børn få suppe, komælk eller eventuelt mælk fra en professionel amme. I tallet slog ro, renlighed og regelmæssighed igennem som mantra, og amning skulle foregå efter nøje fastlagte tidsskemaer (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 15). Historien viser, at det vi opfatter som legitim viden og naturgivne love er socialt konstrueret. Modermælkserstatning begyndte at blive populært i starten af dette århundrede. Flaskens popularitet nåede sit højeste i 1950 erne og 1960 erne, men i starten af 1970 erne skete der et skift, hvor amning begyndte at vinde frem igen. I dag starter mellem 95-99,5 procent af nybagte mødre på at amme, og op mod 60 procent ammer stadig fuldt efter fire måneder (Sundhedsstyrelsen 2006: s. 17). Det kan forklares ud fra række sociale, politiske og økonomiske faktorer, blandt andet kvindernes stigende erhvervsfrekvens og en aktiv promovering af modermælkserstatning fra industriens side. Ændringerne skyldes dog først og fremmest at kvinder på forskellige tidspunkter har truffet forskellige beslutninger om hvordan, de vil ernære deres babyer. Men mødre er ikke isolerede. De indgår i en kontekst og træffer deres valg i et diskursivt miljø, hvor 4 af 69

5 professionelle diskuterer, træffer beslutninger og evaluerer på spædbarnsernæring, og dette miljø påvirker kvindernes sociale praksis. I dette projekt beskæftiger vi os ikke med hvorfor diskursen om spædbarnsernæring har ændret sig, men i stedet om hvordan der bliver talt om spædbarnsernæring og om hvad kvinderne gør, ikke gør eller bør gøre. Hvordan italesættes henholdsvis amning og flaskemælk, og hvordan italesættes de som alternativer til hinanden? Hvordan bliver råd og information givet? Hvordan påvirker det mødrenes ammepraksis og følelser omkring denne? Sundhedsstyrelsen har altid anbefalet amning som den bedste, billigste og mest praktiske måde at give spædbørn mad på. Men siden World Health Organization lancerede Det Spædbarnsvenlige Initiativ (se bilag 3) i 1991 er tonen blevet mere skinger og moraliserende, føler nogle mødre. De har lanceret hjemmesiden flaskebarn.dk, hvor de protesterer mod Sundhedsstyrelsens ensidige holdning til amning. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i minimum seks måneder og delvis amning i op til et år, og bakker op om Det Spædbarnsvenlige Initiativ, der indebærer at nyfødte udelukkende får deres mors mælk, at mødre og børn har mulighed for at være sammen 24 timer i døgnet samt at mødre bliver støttet i at amme så ofte og så længe barnet har behov for det. I dag findes der 11 autoriserede spædbarnsvenlige fødesteder ud af 33 i Danmark, og Danmark er et af de lande med den højeste ammefrekvens i den vestlige verden (Sundhedsstyrelsen, 2006; s. 17). Det er sandsynligvis ikke noget, der opleves som et problem, for den majoritet af mødre, der ikke har problemer med amning, men den massive offentlige interesse i en meget privat og intim aktivitet som amning kan give anledning til problemer for kvinder, der har store problemer med amning. Amning er en meget sårbar aktivitet, fordi den opleves som tæt knyttet til barnets overlevelse. Nybagte mødre er derfor meget følsomme og påvirkelige, og derfor kan selv små vanskeligheder opleves som meget store problemer, der kan få stor og vedvarende betydning for relationen til barnet. Danske kvinder er som nævnt generelt meget motiverede for at amme deres spædbørn. På trods af det tydelige sammenfald mellem Sundhedsstyrelsens og mødrenes ønsker, er der alligevel en del nybagte mødre, der føler sig presset til at amme. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Videncenter for Amning føler tre procent sig presset (Videncenter for amning 2006). Nogle nye mødre er altså tydeligt påvirket af den måde, hvorpå ammediskursen italesættes af sundhedspersonalet og andre autoriteter 5 af 69

6 på området. Psykologen Hanne Munck understreger betydningen af den måde amning formidles på. Det er en indsigt, der stadig må erindres om, når vi skal forstå, hvorfor det kan have så stor betydning, hvad en nybleven mor bliver udsat for med hensyn til sit barn, på hvilken måde hun opfatter råd og vejledning, og hvorfor det spiller så stor en rolle, at hun kan føle sig tryg og selv får omsorg nok. (Munck 2003: s. 44) Dette leder os frem til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan italesættes amning i det danske sundhedssystem i dag, og hvordan påvirker det mødre som oplever problemer med amning? 6 af 69

7 1.3 Design Efter indledning og metodekapitel, giver vi et kort historisk oprids af ammediskursen. Derefter følger vores tekstanalyse og vores interviewanalyse, som to sideløbende analyseafsnit. Til slut sammenholder vi vores analyse i diskussionsafsnittet, for at slutte af med konklusion og perspektivering. Problemfelt Problemformulering: Hvordan italesættes amning i det danske sundhedssystem i dag, og hvordan påvirker det mødre som oplever problemer med amning? Videnskabsteori, teori og metode Den historiske ammediskurs - Kort oprids af diskurser om amning gennem historien Tekstanalyse - Analyse af centrale tekster om amning Interviewundersøgelse - Analyse af fokusgrupper med mødre om ammeproblemer Diskussion Konklusion Perspektivering 7 af 69

8 2. Videnskabsteori, teori og metode 2.1 Videnskabsteori Vores videnskabsteoretiske grundlag er socialkonstruktivistisk, men en moderat, epistemologisk socialkonstruktivisme, ikke en ontologisk. Det betyder at vi antager at vores viden om virkeligheden er socialt konstrueret, men altså ikke at selve virkeligheden er en konstruktion. Vi følger Phillips og Jørgensens 1999 definitioner af socialkonstruktivisme. Uden dette socialkonstruktivistiske grundlag, ville det slet ikke have været muligt at stille den type spørgsmål, som vi gør i vores problemformulering. Ifølge Phillips og Jørgensen er diskursanalyse en pakkeløsning, hvor videnskabsteori, teori og metode er kædet sammen. Man skal altså acceptere det videnskabsteoretiske grundlag for at anvende diskursanalyse som metode. (Phillips og Jørgensen 1999: s. 13). I dette afsnit vil vi forklare hvordan vores videnskabsteoretiske udgangspunkt viser sig i de spørgsmål vi stiller i projektet. Viden om verden kan ikke umiddelbart tages for objektiv sandhed, fordi viden ikke er neutrale spejlbilleder af virkeligheden, men et produkt af menneskers måde at kategorisere verden på. I socialkonstruktivismen er viden noget der skabes og opretholdes gennem social interaktion, hvor man både opbygger fælles sandheder og kæmper om hvilke sandheder der er legitime. Der foregår diskursive kampe som både er med til at forandre og reproducere den sociale virkelighed. Forskellige diskurser kæmper hele tiden mod hinanden for at opnå hegemoni og fastlåse sprogets betydninger på deres måde. Mennesket er grundlæggende et historisk og kulturelt væsen, og de måder vi forstår verden på er historisk og kulturelt specifikke. De sandheder vi lever efter kunne have været anderledes, og de kan forandres over tid. (Phillips og Jørgensen 1999: s ). I forhold til projektet, vil vi derfor lave en kort gennemgang af skiftende holdninger til spædbarnsernæring og amning op igennem historien, for at vise at det, mennesker til enhver tid har opfattet som legitim viden, er sociale og kulturelle konstruktioner. Sproget spiller en central rolle i socialkonstruktivismen. Vores måder at bruge sproget på afspejler ikke vores omverden neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre den. Ved hjælp af sproget skaber vi repræsentationer af virkeligheden, som 8 af 69

9 aldrig bare er neutrale spejlinger, men som er med til at skabe den. Det betyder ikke at virkeligheden ikke findes, men at den kun får mening gennem diskurs. (Phillips og Jørgensen 1999: s ). Derfor vil vi undersøge hvordan amning italesættes i det danske sundhedssystem. Der er en sammenhæng mellem konstruktion af viden og social handling. Inden for en bestemt diskurs bliver nogle former for handling helt naturlige, og andre utænkelige. Forskellige diskurser fører til forskellige sociale handlinger, og konstruktionen af viden og sandhed får dermed helt konkrete sociale konsekvenser. (Phillips og Jørgensen 1999: s ). Derfor vil vi også undersøge hvordan det diskursive miljø omkring amning påvirker mødre, der har haft problemer med at få amningen til at fungere. 2.2 Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Vi har ladet os inspirere af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, og følger hans egen fremstilling af denne i Fairclough Desuden støtter vi os til Phillips og Jørgensen Fairclough definerer diskurs som en form for social praksis, der både konstituerer den sociale verden og konstitueres af andre sociale praksisser. Diskurs afspejler sociale strukturer og processer, men bidrager også til at forme og omforme dem. De diskursive praksisser, dvs. de praksisser hvorigennem man producerer og konsumerer diskurs, opfattes som en vigtig form for social praksis, der bidrager til at konstituere den sociale verden. Social reproduktion og forandring sker gennem diskursive praksisser. (Fairclough 1992: s ). Kritisk diskursanalyse er kritisk i den forstand, at den ser det som sin opgave at afsløre den diskursive praksis rolle i opretholdelsen af den sociale verden. Formålet er at bidrage til social forandring i retning af mere lige magtforhold i kommunikationsprocessen og i samfundet som helhed. Dette gøres dels ved at give folk indsigt i den diskursive praksis de indgår i, når de producerer og konsumerer tekster, dels ved give folk indsigt i de sociale strukturer som diskursiv praksis formes af og er med til at forandre. Kritisk diskursanalyse er derfor ikke politisk neutral. Det er en kritisk tilgang der stiller sig på de undertrykte sociale gruppers side, og det er meningen af resultaterne skal kunne bruges i kampen for social forandring. (Phillips og Jørgensen 1999: s. 76). 9 af 69

10 Metoden er konkrete lingvistiske tekstanalyser. For Fairclough er tekstanalysen dog ikke i sig selv tilstrækkelig som diskursanalyse, idet den ikke belyser forbindelserne mellem teksterne og den samfundsmæssige virkelighed. Der er derfor brug for et tværfagligt perspektiv, hvor man kombinerer tekstanalysen med anden social analyse. Diskurs bidrager til at konstruere sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer. Når man analyserer diskurs, skal man både kigge på selve den kommunikative begivenhed, men også på diskursordnen, som er summen af alle de diskurser som bruges inden for et socialt domæne. En kommunikativ begivenhed skal analyseres ved at beskæftige sig med tre dimensioner af den: Teksten, den diskursive praksis og den sociale praksis. Tekst kan både være tale, skrift og billede, og man kan i analysen trække på en lang række redskaber til konkret tekstanalyse som f.eks. metaforer, ordvalg og grammatik. Kommunikative begivenheder trækker som oftest på tidligere begivenheder, og dette kaldes intertekstualitet. Trækker en tekst åbenlyst på andre tekster, f.eks. ved henvisning, kaldes det manifest intertekstualitet. Den tredimensionelle model er en analytisk ramme til brug for empirisk forskning i kommunikation og samfund. Relationen mellem teksterne og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis. Det er således gennem diskursiv praksis at teksten former og formes af social praksis. (Fairclough 1992: s ). Faircloughs tredimensionelle analysemodel. Tekst Diskursiv praksis Social praksis Kilde: Fairclough 1992: s af 69

11 2.3 Vores diskursanalyse Jørgensen og Phillips 1999 opfordrer til at man opbygger sin egen ramme for en konkret diskursanalyse, så man har en teoretisk og metodisk ramme tilpasset sit eget genstandsfelt. Dette vil vi forsøge at gøre i dette afsnit. Vi har som nævnt i forrige afsnit ladet os inspirere af Norman Faircloughs kritiske diskursteori, og vil i dette afsnit præcisere på hvilken måde dette giver sig til udtryk i vores metode og analyse. Vi har først og fremmest valgt Faircloughs diskursanalyse på grund af den eksplicit kritiske linje. Formålet med vores projekt er at vise at ammediskursen er en social konstruktion, og derfor også kunne være anderledes. Ved at give mødrene en indsigt i den diskursive praksis de indgår i og hvordan diskursen er med til at forme deres ammepraksis, håber vi at kunne bidrage til social forandring i retning af mere lige magtforhold i kommunikationsprocessen Sådan bruger vi Fairclough Konkret er formålet med dette projekt at undersøge hvordan amning italesættes i det danske sundhedssystem, og hvordan det påvirker mødre med ammeproblemer. Målet for analysen er ikke at komme bag om diskursen og finde ud af hvordan virkeligheden egentligt er. Indenfor socialkonstruktivismens rammer er det ikke muligt at nå virkeligheden udenom diskurserne, og det er derfor diskursen i sig selv, der er genstanden for analyse (Jørgensen og Phillips 1999: s. 31). Jørgensen og Phillips skelner i deres gennemgang af forskellige diskursanalytiske tilgange mellem analyse af diskurser og diskursanalyse. Analyse af diskurser referer til de tilgange inden for diskursanalyse, der lægger vægt på at identificere abstrakte diskurser i samfundet og analysere hvordan den enkelte diskurs giver mening til verden ud fra et bestemt perspektiv. Diskursanalyse refererer til de tilgange, som fokuserer på hvordan tekst og tale er organiseret i den sociale interaktion og hvordan det underbygger bestemte konstruktioner af den sociale verden. Jørgensen og Phillips pointerer at mange tilgange kombinerer elementer fra begge dele, og de placerer Fairclough imellem disse to yderpunkter. (Jørgensen og Phillips 1999: s ). Vi forsøger også i vores projekt at lave en kombination. I analysen søger vi at identificere og dekonstruere ammediskursen i sundhedssystemet. Midlet er i første omgang analyse af hverdagsdiskurs som den kommer til udtryk i konkrete tekster. Vores metode er 11 af 69

12 derfor i første omgang konkret tekstanalyse af centrale tekster om amning udgivet af sundhedssystemet. Men som Fairclough pointerer, er tekstanalysen ikke tilstrækkeligt i sig selv, da den ikke belyser forbindelserne mellem teksterne og den samfundsmæssige virkelighed. Derfor vil vi også undersøge hvordan ammediskursen påvirker den sociale praksis - altså hvordan den måde amning italesættes på påvirker mødrenes ammepraksis og følelser omkring denne. Vi bruger altså Faircloughs tredimensionelle model som en analytisk ramme for vores diskursanalyse. Vi starter analysen med kort at gøre os nogle tanker om den diskursive praksis, herunder afsendere og modtagere. Derefter går vi i dybden med den konkrete tekstanalyse. Vores hovedtekst er Håndbog i vellykket amning i den nyeste udgave fra Håndbogen er Sundhedsstyrelsens vejledning til jordemødre, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Denne tekst er valgt fordi den er udgivet af en stor autoritet indenfor sundhedssystemets Sundhedsstyrelsen og meget anvendt i sundhedssystemet både som lærebog og opslagsværk. Den er et udtryk for hvordan amning kommunikeres til sundhedspersonalet, og har formodentligt stor indflydelse på hvordan sundhedspersonalet italesætter amning overfor mødre. Vi vil bruge Anbefalinger for spædbarnets ernæring fra 2006 som supplerende tekst. For at indkredse diskursen overfor mødrene, vil vi også supplere analysen med mødrerettede pjecer fra Sundhedsstyrelsen. Vi har valgt Sunde børn fra 2006 og Kort og godt om amning fra I Sunde børn har vi kun inddraget de afsnit der handler om spædbarnsernæring. Omdrejningspunktet for diskursanalyse er det vi opfatter som selvfølgeligt og naturligt. Derfor starter vi analysen med at slå ned på det, teksten præsenterer som selvfølgeligheder. Fokus er på hvad der bliver sagt om amning, modermælk og flaskemælk, hvilke beskrivende ord og udtryk de forbindes med og hvordan de præsenteres som alternativer til hinanden. Endvidere undersøger vi hvordan råd og information præsenteres. Midlet her er detaljeanalyse af enkelte ord og sætninger, herunder beskrivende ord, gentagelser og metaforer. Derefter søger vi efter mønstre og forsøger at forstå teksten i en diskursiv sammenhæng. Fokus er her på at identificere mønstre i måden hvorpå amning italesættes og hvad det betyder for det diskursive miljø, som mødre træffer deres valg i. 12 af 69

13 I forhold til den diskursive praksis går vi ikke i dybden med hvordan teksten er produceret. Men på grund af det kritiske perspektiv finder vi det interessant at beskæftige os mere indgående med hvordan teksten bliver konsumeret. Hovedtekstens målgruppe er sundhedspersonalet, som vi i denne sammenhæng opfatter som en del af sundhedssystemet og en forlængelse af Sundhedsstyrelsen, fordi det er en del af deres arbejde at videreformidle Sundhedsstyrelsens budskaber. Derfor opfatter vi mødrene som de endelige modtagere af teksten. Vi vil undersøge hvordan ammediskursen påvirker mødrene, ved at lave en fokusgruppe om ammeproblemer og ammepres med en gruppe mødre. Derved kombinerer vi, som Fairclough anbefaler, tekstanalysen med anden social analyse. Den diskursive praksis medierer relationen mellem tekst og social praksis, og med fokusgruppen får vi et indblik i hvordan den konkrete tekst påvirker den sociale praksis. Ligesom Fairclough opfatter vi ikke mødrene som passive modtagere af diskursen. De er aktive agenter, der reagerer på og også selv er med til at forme diskursen. Men mødrene træffer deres valg om hvordan de vil give deres barn mad i et diskursivt miljø, og dette miljø påvirker mødrenes valg, sociale praksis og deres følelser omkring disse praksisser. Til slut vil vi bruge vores analyse som springbræt til kritik og påpege muligheder for social forandring Afgrænsning Ifølge Fairclough er man nødt til at arbejde med to dimensioner, når man analyserer diskurs: Den kommunikative begivenhed og diskursordnen. Fairclough definerer diskursorden, som summen af de diskurser, som bruges indenfor en social institution eller et socialt domæne. I vores projekt kan det sociale domæne både være amning eller folkesundhed generelt, eller den sociale institution kan være sundhedsvæsenet. Vi er klar over, at der er mange forskellige diskurser på spil indenfor vores domæne og, at amning igennem tiden har været italesat på mange forskellige måder. I kapitel 3 forsøger vi at give et overblik over dette ud fra andre undersøgelser. Vi er også klar over at amning i dag er genstand for diskursiv kamp mellem forskellige diskurser, der kæmper om at italesætte amning på en bestemt måde. Men vores projekt er blot en lille undersøgelse, og ifølge Jørgensen og Phillips skal der en meget stor undersøgelse til, før man kan sige, at man har afdækket en diskursorden (Jørgensen og Phillips 1999: s. 146). Derfor afgrænser vi os fra at afdække den overordnede 13 af 69

14 diskursorden. I stedet koncentrerer vi os om at analysere den udvalgte diskurs: Ammediskursen i det danske sundhedssystem. Det er den dominerende diskurs på området, der promoveres af Sundhedsstyrelsen den øverste autoritet i sundhedssystemet og en magtfuld aktør, der repræsenterer statsmagten. Det er intentionen at kritisk diskursanalyse skal kunne bruges i kampen for social forandring. Derfor har vi valgt at gøre den dominerende diskurs til genstand for vores analyse. Vi følger Jørgensens og Phillips 1999 (s. 149) forslag om at opfatte diskurs som et analytisk begreb, altså som en størrelse man som forsker lægger ned over virkeligheden for at skabe en ramme for sin undersøgelse. I forhold til afgrænsning af diskursen er der derfor tale om en analytisk afgrænsning. Vi er klar over at ammediskursen er en del af en række andre større diskurser i og udenfor sundhedssystemet om blandt andet spædbarnspleje, sundhedsoplysning, folkesundhed og den gode mor, men i dette projekt finder vi det meningsfyldt at afgrænse diskursen til kun at handle om hvordan amning italesættes indenfor sundhedssystemet Kritik af Fairclough I dette afsnit vil vi redegøre for Jørgensen og Phillips 1999 kritik af Fairclough, og hvordan vi forholder os til den. Jørgensen og Phillips kritiserer først og fremmest Fairclough for at han er uklar omkring konsekvenserne af skellet mellem det diskursive og det ikke-diskursive (Jørgensen og Phillips 1999: s. 101). Det betyder for det første at grænserne mellem diskursanalysen og den anden sociale analyse ikke er tydelige. Fairclough giver ingen retningslinjer for hvor meget social analyse der er tilstrækkelig, eller hvilken teori der er brugbar at kombinere med (Jørgensen og Phillips 1999: s. 101). For vores projekt har det betydet en høj grad af frihed, hvor vi selv har kunnet lave et forskningsdesign tilpasset vores problemfelt. For det andet er det praktisk svært at håndtere dialektikken mellem det diskursive og det ikke-diskursive, fordi det kan være svært at vise hvordan noget står i dialektisk forhold til hinanden. Når man som Fairclough kun analyserer enkelte tekster, kommer det til at fremstå som en statisk situation, hvor den større sociale orden afspejler sig i diskurserne. Det levner ikke meget plads til at vise at diskurserne også kan virke tilbage på den sociale orden, og at kampen så at sige ikke er afgjort endnu. Hvis man skal overkomme dette problem, er man nødt til at beskæftige sig med en række tekster over tid, for at undersøge dialektikken og de diskursive kampe. (Jørgensen og Phillips 1999: 14 af 69

15 s. 102). Dette er også et problem for vores projekt, og vi overvejede i starten at undersøge diskursens forandring over tid gennem en række tekster, men blev nødt til at begrænse os af hensyn til tid og ressourcer. Et andet problem er at Fairclough har mangel på empirisk forskning i konsumptionen af tekster, på trods af at han betoner nødvendigheden dette (Jørgensen og Phillips 1999: s ). Vores fokusgruppe med mødre, der har oplevet ammeproblemer, er et forsøg på at lave empirisk forskning om konsumptionen af teksten. Svagheden er dog at vi med vores metode kun opnår indirekte viden om konsumptionen, afhængigt af mødrenes egen forståelse. I teorien kan deres egen opfattelse af hvordan en tekst påvirker dem måske være fejlagtig. Mødrene i vores undersøgelse har f.eks. en opfattelse af, at Sundhedsstyrelsens tekster har påvirket dem til at føle nederlag som flaskemødre, men de kunne også godt have fået den påvirkning andre steder fra, hvorved Sundhedsstyrelsens tekster blot bliver en bekræftelse. 2.4 Vores fokusgruppe Vi har som beskrevet ovenfor valgt, at undersøge hvordan diskursen påvirker mødre med ammeproblemer ved, at gennemføre en fokusgruppe med en gruppe mødre. I dette afsnit vil vi beskrive vores metode i forbindelse med fokusgruppen Fokusgrupper som metode Fokusgrupper er en kvalitativ forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion om et emne, som forskeren har bestemt. Fokusgrupper tager udgangspunkt i forskerens og ikke de deltagendes forforståelser. Til forskel fra feltobservationer og gruppeinterviews er en fokusgruppe netop fokuseret og omhandler kun de emner der er relevante for projektet. Det har den fordel af produktet er koncentrerede data omkring et bestemt fænomen. (Halkier 2006: s. 11). Vi har primært valgt fokusgrupper som metode af praktiske årsager, da vi i første omgang fandt det mindre omfattende at gennemføre én fokusgruppe i stedet for tre individuelle interviews. Men vi opfatter det som en klar fordel at mødrene kan tale med hinanden i stedet for kun at tale til os som interviewere. For det første fordi mødrene kan diskutere med hinanden og stille spørgsmål til hinanden som vi som interviewere ikke kan, fordi vi hverken har erfaring med spædbørn eller amning. For det andet fordi 15 af 69

16 mange meninger og holdninger skabes spontant i interaktion med andre mennesker, og det at høre en deltager fortælle noget, får måske en anden til at tænke på sin egen situation på en ny måde. Der kan dog også være ulemper ved at bruge denne form for metode. Der kan ske det, at visse personer i interviewet tager kontrollen, bliver meget dominerende og optager store dele af taletiden. Det kan betyde at de mere stille interviewpersoner ikke får sagt noget, hvorved det positive samspil mellem interviewpersonerne bliver ødelagt Etiske overvejelser Vi ved fra vores indledende research, at ammeproblemer er et følsomt og betændt emne for mange mødre. Skyld, nederlag og mindreværd er nogle af de følelser mødre kan opleve, når amning mislykkes. Derfor har vi valgt, at alle deltagere skal være mødre, der har oplevet ammeproblemer og ammepres. Det sikrer, at deltagerne har samme oplevelsesramme og, at mødre der har haft mislykkede ammeforløb, kan møde op og føle sig trygge. Vi har lagt vægt på at informere mødrene grundigt om, at de vil fremtræde anonyme og at ingen andre end os vil høre båndoptagelserne. Efter projektet er overstået vil båndene blive destrueret. I projektrapporten vil mødrenes identitet blive sløret, og de optræder under falske navne Rekruttering og præsentation af deltagere Vi har rekrutteret deltagere fra en online spørgeskemaundersøgelse foretaget af flaskebarn.dk. Vi udvalgte de mødre der havde svaret ja til at have oplevet ammepres, boede på Sjælland og havde oplyst deres adresse. 15 kvinder passede til disse udvælgelseskriterier. Vi udarbejdede et informationsbrev, der informerede om undersøgelsens formål, fortrolighed og anonymitet, informeret samtykke og offentliggørelse af resultaterne. Informationsbrevet er vedlagt som bilag 1. Seks af kvinderne svarede tilbage, to takkede nej og fire takkede ja til at deltage. For at udvide vores rekrutteringsmuligheder postede vi også vores efterlysninger af deltagere i debatforaer på babysites på nettet. På anbefaling fra Joan Bentzen fra flaskebarn.dk, der selv er mor, forsøgte vi os med flaskebarn.dk s debatforum, jubii.dk s debatforum for mødre, netbaby.dk s debatforum, farmorogborn.dk s debatforum og netdoktor.dk s babyforum. Indholdet i disse efterlysninger svarede til 16 af 69

17 informationsbrevet. Dette fik vi endnu et positivt tilsagn om deltagelse ud af. Yderligere lykkedes det os at rekruttere endnu en mulig deltager gennem vores personlige netværk. Ud fra disse seks interesserede mødre forsøgte vi at arrangere en fokusgruppe, hvilket var mere besværligt end antaget. Kortene faldt således at to mødre kunne om mandagen og to mødre kunne om onsdagen i uge 45. De to sidste mødre hørte vi ikke fra. På grund af tidspresset valgte vi at gennemføre interviewene i uge 45 vel vidende at fokusgrupper fungerer bedre med flere deltagere. Om mandagen mødte der imidlertid kun en enkelt interviewperson op Lise, som er 34 år gammel og har to små børn på henholdsvis 1 og 3 år. Om onsdagen mødte begge personer op - Nana som er 35 år gammel og har et barn på 10 (ti) måneder og Liva som er 34 år gammel og har et 2½ (to en halv) måneder gammelt barn Gennemførelse af interviews Vi havde i først omgang forestillet os en rimeligt løst og ustruktureret interviewform med en lav grad af moderatorinvolvering. Men på grund af de få deltagere forberedte vi os på en højere grad af moderatorinvolvering end først antaget. Vores overordnede forskningsspørgsmål Hvordan påvirker ammediskursen mødre med ammeproblemer? havde vi operationaliseret til tre overordnede interviewspørgsmål, og yderligere uddybet med en række underspørgsmål. Interviewguiden er vedlagt som bilag 2. Her er det dog vigtigt at pointere at vi ikke har brugt spørgsmålene i interviewsituationen, men at den snarere fungerede som en slags afkrydsningsliste, for at sikre at vi kom rundt om alt det vi gerne ville. Vi er tre i gruppen og valgte alle sammen at være til stede under interviewet, fordi det var en læringssituation for os. Én varetog rollen som moderator, der bød velkommen, gav en introduktion til fokusgruppen og styrede slagets gang. Én lyttede aktivt, holdt øje med at vi kom omkring alle de emner vi gerne ville og stillede opfølgende spørgsmål. Én observerede og gjorde notater om deltagernes adfærd og interaktion med hinanden. Interviewet med Lise blev et decideret enkeltpersonsinterview. Vi havde indledningsvist også læst om kvalitative forskningsinterview, så vi havde en smule viden, men da vi kun havde forberedt os på en tilbagetrukket moderatorrolle. Derfor blev det i høj grad Lise, der kom til at styre interviewet. Hun lagde ud med at fortælle sin historie, og vi spurgte ind og bad hende om at uddybe eller forklare. Det andet interview med Liva og Nana forløb langt mere som en fokusgruppe, fordi kvinderne snakkede meget til hinanden og 17 af 69

18 der var en høj grad af interaktion. Her lagde vi dog også ud med at opfordre kvinderne til at fortælle deres historier. I starten af interviewene var det altså kvindernes historier der strukturerede interviewene, hvor de skitserede nogle temaer, som vi spurgte ind til. Det betyder at interviewene til en hvis grad bærer præg af at være afmagts-historier, som kvinderne er lettede over at få lov til at fortælle til nogen, der gider lytte. Men senere henne i interviewene bragte vi, de af vores forberedte temaer op, som mødrene ikke af sig selv bragte op, og fik på den måde mødrene til at reflektere dybere over deres historier. Denne metode havde den fordel, at vi fik en fornemmelse af hvad der betød noget for kvinderne. I stedet for at vi stillede ledende spørgsmål, tog vi udgangspunkt i hvad de spontant bragte op. Samtidigt er der dog også den ulempe at det i høj grad er kvinderne, der styrede hvad, der blev snakket om. De har haft meget negative oplevelser med sundhedssystemet, og det er det, der fylder i deres hoveder og i interviewene. De har selvfølgelig også haft positive oplevelser, og der er sandsynligvis masser af kvinder, der ikke deler deres oplevelse, men det bliver først og fremmest de negative oplevelser der er i fokus. Dette fokus skyldes også at vi som interviewere lagde op til at det var ammeproblemer og ammepres, og dermed de negative oplevelser, der var omdrejningspunktet for interviewet. Det gjorde vi for at sikre at få brugbare resultater ud af vores få ressourcer. Som forskere var vi også nødt til at respektere vores interviewpersoners grænser. Det er et sårbart emne, og mødrene markerede klart, hvis der var emner, de ikke havde lyst til at tale om. Det betyder f.eks. at private emner som hvordan fædre, familie og venner forholder sig til amningen ikke blev diskuteret så meget, mens det mere politiske emne om sundhedssystemets formidling fyldte meget Transskribering Vi har transskriberet interviewene så ordret som muligt og tilstræbt at medtage pauser og øh er, der indikerer at interviewpersonerne tænker sig om. Begge interviews er blevet transskriberet to gange af to forskellige personer, for at sikre validiteten Analyse Da tekstmængden er rimeligt overskuelig med kun to interviews valgte vi en løs ad hoc analysemodel. Først analyserede vi interviewene hver for sig, derefter diskuterede og 18 af 69

19 koordinerede vi analysen i fællesskab også for at sikre validiteten. Vi har struktureret analysen efter tre overordnede temaer, som er udledt på baggrund af mødrenes egen italesættelse af deres ammeforløb: - 1) Historien Hvordan oplever de deres ammeforløb og overgangen til flaske? - 2) Formidlingen Hvordan oplever de den måde amning formidles på gennem sundhedspersonalet og den skriftlige vejledning? - 3) Presset Hvor kommer det fra, og hvordan påvirker det dem som mødre? Derefter sendte vi analysekapitlet til mødrene for at få feedback. Herved sikrede vi validiteten og at vores fortolkning ikke byggede på eventuelle misforståelser. 2.5 Valg og fravalg Dette afsnit vil vi bruge til at reflektere over vores valg og fravalg i projektet. Hvorfor har vi gjort som vi har gjort, hvilke fravalg har vi foretaget, og hvad har det betydet for projektet? Nogle af fravalgene var meget naturlige i og om med det faldt uden for vores fagområde, mens andre kunne have givet vores opgave andre interessante vinkler. Vi fik øje på emnet i et opslag fra flaskebarn.dk i Videnskabsbutikken, der ret bredt søgte studerende interesserede i at skrive noget om amning. Det første der fangede os var konflikten mellem sundhedssystemet og mødrene, og vores vejleder hintede at diskursanalyse kunne være interessant at kigge nærmere på i den forbindelse. Jørgensen og Phillips 1999 gav en god introduktion til socialkonstruktivisme og diskursanalyse, og efter gennemlæsning faldt interessen straks på Norman Fairclough, fordi hans kritiske diskursanalyse giver en god teoretisk ramme for at undersøge sammenhængen mellem konkret hverdagsdiskurs og den sociale praksis. Fra starten af havde vi fundet samspillet mellem teksten og den samfundsmæssige virkelighed interessant. Efter indledende research udvalgte vi de konkrete tekster til tekstanalysen. Valget faldt på den oplagte tekst Håndbog i vellykket amning. Senere supplerede vi med andre pjecer. Alle tekster er udvalgt ud fra et kriterium om at være relevante og centrale for diskursen. Tekstanalysen blev mere en retorisk analyse end en lingvistisk analyse, fordi vi som samfundsvidenskabelige ikke har så stort kendskab til mere sprogteknisk analyse. Vi valgte en løs adhoc analysemodel, hvor vi slog ned på det der sprang i øjnene, og undersøgte hvilke metaforer og beskrivende ord, der blev knyttet til forskellige begreber. 19 af 69

20 Sundhedssystemet argumenterer meget med sundhedsvidenskabelige argumenter, og der bliver brugt meget plads på at fortælle om hvad forskellige undersøgelser viser om sammenhængen mellem amning og sundhed. Vi fravalgte at beskæftige os med hvorvidt disse argumenter holder eller ej. Det ligger uden for vores fagkundskaber, og vi har ingen forudsætninger for at undersøge dette i dybden. Det er dog svært at komme helt uden om, fordi de sundhedsvidenskabelige argumenter er centrale i ammediskursen. Derfor er det med andre sundhedsvidenskabelige eksperter i baghånden, når vi går ind og diskuterer dette. Dette kunne dog være en interessant vinkel for andre at kigge nærmere på, fordi vi har indtryk af sundhedssystemet i nogen grad er selektiv i sin brug af videnskabelig dokumentation. For at få indblik i den diskursive og den sociale praksis valgte vi at gennemføre fokusgrupper med mødre, der har oplevet ammepres. Vi var fra starten sikre på at vi ville gennemføre kvalitative interviews, fordi målet var indsigt og forståelse, ikke at måle, veje og generalisere. Vi var til gengæld i tvivl om hvorvidt vi skulle lave fokusgrupper eller enkeltpersonsinterviews. Vi endte med at vælge fokusgrupper af praktisk årsager, fordi vi mente det var mindre tidskrævende og mere trygt for mødrene. Det viste sig dog ret svært at arrangere i praksis, og derfor fik vi ikke helt så meget ud af metoden. Vi valgte med vilje kun at interviewe mødre, der har oplevet ammepres. Vi skønnede at de ville være nemmest at få kontakt til, og desuden være mest interesserede i at snakke om det. Samtidigt havde vi kun ressourcer til få interviews, og ville derfor gerne have meget fokuserede og koncentrerede resultater. Den snævre rekruttering betyder på den ene side at vi har fået gode, fokuserede resultater med få midler, men på den anden side at vi udelukkende har fået fat i veluddannede mødre over tredive, som har oplevet svære ammeproblemer. Det er derfor problematisk at generalisere resultaterne. Det er vigtigt at understrege at det ikke er meningen at undersøgelsens skal være repræsentativ eller generaliserende. Vores resultater kan ikke bruges til at sige noget generelt om hvordan ammediskursen påvirker mødre i al almindelighed, men vi mener den kan bruges til at give et indblik i hvordan den påvirker mødre, der må opgive amningen på grund af svære ammeproblemer. Der er ingen tvivl om at en bredere rekruttering af deltagere kunne have været interessant, og kunne har øget validiteten og generaliserbarheden af vores resultater. 20 af 69

21 F.eks. kunne det være interessant også at interviewe mødre, der ikke har oplevet ammeproblemer, for at få indsigt i hvordan diskursen påvirker mødre der ikke umiddelbart er i modstrid med den. Det kunne også have været spændende at have en større geografisk og social spredning. Man kunne f.eks. forestille sig at mødrenes oplevelser er påvirket af om de har født på spædbarnsvenlige eller ikkespædbarnsvenlige hospitaler. Eller at der er forskel på hvor meget skyld og skam bider på mødre fra forskellige sociale lag. Mødrene i vores undersøgelser er alle veluddannede og føler stort socialt pres, mens man kunne forestille sig at mødre fra lavere sociale lag, der er vant til at definere sig selv i modsætning til systemet, måske ikke føler helt så stort pres. Ved at interviewe mødrene fik vi kun indsigt i konsumptionssiden af den diskursive praksis. Derfor overvejede vi også at interviewe sundhedspersonale og eksperter fra Sundhedsstyrelsen for at få indblik i produktionssiden. Det kunne have været en interessant vinkel af få med. Hvordan skabes og reproduceres sådan en diskurs? Hvordan forklares og retfærdiggøres det indenfor systemet? Hvordan oplever sundhedspersonalet sig selv som en del af diskursen? Vi måtte desværre afgrænse os fra denne vinkel af hensyn til tid og ressourcer. Vi have også rent hypotetiske overvejelser inde om feltobservationer som metode, for at få adgang til data uafhængigt af mødrenes eller sundhedspersonalets egen forståelse og italesættelse. Men vi blev hurtigt enige om at dette var en ide til en meget større undersøgelse, der skulle løbe over længere tid og følge en flok mødre gennem graviditet, fødsel og det første år af barnets levetid. 2.6 Validitet Et grundlæggende filosofisk problem ved socialkonstruktivistisk forskning er det som Phillips og Jørgensen 1999 kalder refleksivitets-problemet. Hvis man grundlæggende accepterer at sandhed og viden er diskursivt skabte sociale konstruktioner, hvad skal man så stille op med den sandhed, man selv producerer? Phillips og Jørgensen 1999 opfatter dette som et uløseligt filosofisk problem. Som forskere er vi også selv en del den virkelighed vi undersøger, og vi er med til at konstruere virkeligheden gennem vores forskning. Gennem interviews kan vi få indsigt i andre menneskers forståelsesverden, men som interviewere er vi også selv med til at 21 af 69

22 skabe data gennem interaktion. Vi er ikke blot køligt observerende fluer på væggen. Derfor kommer vores for-forståelser og fordomme til at spille en stor rolle for resultaterne. Phillips og Jørgensen 1999 opstiller stringent anvendelse af teori og metode som alternativt mål for pålidelighed og gyldighed i forbindelse med videnskabeligt produceret viden. Denne pointe har vi taget til os, og har derfor lagt vægt på at reflektere over vores metode og være bevidste om, at der hele tiden er tale om valg og fravalg. Vi har i metodedelen forsøgt at redegøre grundigt og omhyggeligt for vores metodevalg i projektet, så vores valg bliver synlige og gennemskuelige. Derved kan andre også vurdere om vi har været videnskabelige. 22 af 69

23 3. Den historiske ammediskurs Igennem tiden har folk haft meget forskellige holdninger til, hvad der er optimal spædbarnsernæring. I lange perioder skulle børn hurtigt vænnes fra modermælken og spise ved de voksnes bord i stedet. I andre perioder har amning været det eneste, der duede. I dette kapitel vil vi give et kort rids af de skiftende holdninger til amning og spædbarnsernæring op gennem historien. Vi vil koncentrere os om Danmark de sidste 200 år, og især fokusere på de sidste 50 år, fordi det er mest relevant for projektet. Formålet med dette afsnit er at give læseren en baggrundsviden om ammediskursen, og vise at de skiftende diskurser gennem tiden er sociale konstruktioner tallet: Konfliktende diskurser Hovedkilden til dette afsnit er historikeren Anne Løkkes doktorafhandling Døden i barndommen. Her giver Løkke en analyse af børnedødeligheden i Danmark , og beskæftiger sig herunder med spædbarnsernæring. Løkke bruger en simpel typificering, hvor hun opdeler praksisser omkring spædbarnsernæring i to kategorier. Begge typer eksisterede sideløbende med hinanden i forskellige dele af landet. Type 1 er en forholdsvist traditionel praksis, hvor barnet fik bryst fra det var født til det var mellem 6 og 12 måneder gammel. Efter denne periode blev det stille og roligt vænnet fra brystet, men denne proces kunne godt tage meget lang tid. Det foregik ved at børnene fik forskellige former for grød eller tyggemad. Tyggemad er betegnelsen for traditionel mad til voksne, som var blevet tygget af en anden person, før barnet fik lov til at spise det. Der blev gerne givet bryst sideløbende ind til barnet var godt to år gammelt. (Løkke 1998: s ). Som et eksempel på type 1 nævner Løkke bondesamfundene på Fyn, hvor amning blev taget som en selvfølge. Spædbørnene fik gerne bryst fem til seks gange dagligt. Hvis moderen ikke kunne være til stede, var det nabokonens job at lægge bryst til. Der fornemmes nærmest en vis stolthed over ammekulturen på Fyn, og komponisten Carl Nielsen har blandt andet skrevet lokalpatriotiske sange om emnet. (Løkke 1998: s ). Type 2 er en markant anderledes praksis. Her fik børnene typisk bryst i de første tre måneder af deres liv, hvorefter de gik over til voksen mad. De folk som praktiserede 23 af 69

24 type 2, var af den overbevisning at modermælk ikke var tilstrækkelig ernæring for børnene. De skulle vokse op og blive raske og stærke, og derfor mente man at det var godt for børnene at starte tidligt med at spise traditionel mad til voksne. De fik også tyggemad som ved type 1, men ellers stod menuen mest på saltet kød, flæsk og kål. Løkke fortæller at den traditionelle mad som oftest ikke var særligt sund for børnene. Børnedødeligheden var ekstremt høj i de områder hvor type 2 blev praktiseret. (Løkke 1998: s ). Type 2 blev understøttet af den medicinske fagkundskab, der i tallet mente at modermælk var utilstrækkeligt. Amning blev også anset for at være usundt for fornemme kvinder og blev forbundet med noget lavt og dyrisk, som var uforeneligt med overklassens kvindeideal. Hvis overklassens børn blev ammet, skete det derfor kun ved en professionel amme fra arbejderklassen (Sundhedsstyrelsen 2006: s. 15) tallet: Revanche til modermælk I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-talet blev ammediskursen mere ensartet. Der kom en bredere enighed i fagkredse om, at modermælk var bedst for de nyfødte børn (Løkke 1998: s. 168). Det resulterede i den første pjece med vejledning til førstegangsmødre, som udkom i Det betød klarere retningslinjer på området udstukket af professionelle. Spædbørn skulle ammes i mindst seks måneder, men under ingen omstændigheder mere end et år. Amning skulle foregå i faste intervaller af maksimalt 20 minutter, og der måtte ikke ammes om natten. Dette skete samtidigt med at kvinderne fra arbejderklassen i større udstrækning begyndte at arbejde i den fremvoksende industrisektor. Den nye bevægelse for amning kan derfor ses som en reaktion på dette. Fagkundskaben mente at moder og datter bør være uløseligt knyttet til hinanden (Mygind 2006). Derfor blev der også uddelt ammepræmier, som typisk bestod af tøj og mad, så man på den måde fik kvinderne til at blive hjemme og amme deres børn i stedet for at vende hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet : Ro, renlighed og regelmæssighed Omkring 1940 begyndte ammediskursen at ændre sig igen, denne gang med inspiration for lægevidenskaben i Tyskland. Slagordet ro, renlighed og regelmæssighed slog igennem på hele sundhedsområdet, og nu skulle spædbørnene ammes i faste intervaller: 24 af 69

25 Maksimalt 20 minutter hver fjerde time. Disse nye ammenormer medførte rigtigt mange problemer, fordi mor og barn ikke kunne tilpasse sig til hinanden i en responscyklus. Dette betød ulykkelige mødre som gerne ville amme, men simpelthen ikke kunne få det til at fungere. Dengang var der også en stærk norm om, at en god mor ammer, hvilket bestemt ikke gjorde det lettere for de nybagte mødre, der havde problemer med amningen. (Løkke 2006). Modermælkserstatningen vandt også frem, promoveret af industrien og hjulpet af det voksende antal kvinder på arbejdsmarkedet. Uden barselsorlov var det ofte svært at få amningen til at fungere, og modermælkserstatning havde også en flair af noget moderne og højteknologisk som virkede appellerende på mange mennesker. (Sundhedsstyrelsen 2006: s. 15) : Den naturlige bølge I 1970 erne blev der skabt en ny diskurs omkring amning, som var markant anderledes end hvad vi ellers har set i 1900-tallet. Nu handlede det ikke så meget om hvad der ud fra en sundhedsvidenskabelig vinkel var bedst for barnet. I takt med kvindebevægelsens opblomstring kom amning i højere grad til at handle om frigørelse. Rødstrømperne brugte amning som et middel til at illustrere deres frihed og selvstændiggørelse. De ville ikke længere amme på visse steder eller tidspunkter de ville selv bestemme. Dette resulterede blandt andet i udbredt offentlig amning. Amning blev nærmest et symbol på kvindelig potens. Det at amme og føde var noget som kun kvinder kunne, og i stedet for at tabuisere det, skulle det frem i lyset. Det betød også at gamle ammetraditioner blev bragt på banen igen. Nu ville kvinderne amme i op til to år, og ikke kun ét år som lægevidenskaben anbefalede. Dette skete i sammenhæng med en større naturlighedsbølge, hvor man også dyrkede hjemmefødsler og hjemmestrikkede bleer. (Mygind 006) og frem: Det Spædbarnsvenlige Initiativ World Health Organization har de sidste 25 år arbejdet for at promovere og fremme amning på verdensplan. I 1981 vedtog WHO s generalforsamling et kodeks, der forbød markedsføring af modermælkserstatning overfor offentligheden og gratis uddeling af prøver. I 1991 introducerede WHO sammen med UNICEF Det Spædbarnsvenlige Initiativ, som indeholder retningslinjer for hospitaler, der vil arbejde for at opnå 25 af 69

26 betegnelsen spædbarnsvenligt. Det indebærer blandt andet 10 skridt mod vellykket amning, som er et kvalitetsudviklingsprogram, der skal hjælpe fødestederne til at fremme amning. De ti skridt indebærer at nyfødte udelukkende skal have deres mors mælk, at mødre og børn har mulighed for at være sammen 24 timer i døgnet samt at mødre bliver støttet i at amme så ofte og så længe barnet har behov for det. Amningen skal igangsættes så hurtigt som muligt efter fødslen, og barnet må ikke tilbydes tilskud med modermælkserstatning og narresutter før amningen er etableret. I dag findes der 11 autoriserede spædbarnsvenlige fødesteder ud af 33 i Danmark, og Danmark er et af de lande med den højeste ammefrekvens i den vestlige verden. (Sundhedsstyrelsen 2006: s ). Den fulde liste over de ti skridt mod vellykket amning er vedlagt som bilag af 69

27 4. Tekstanalyse Vi vil i dette kapitel identificere og dekonstruere ammediskursen i det danske sundhedssystem ud fra udvalgte tekster. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke beskæftiger os med stillingentagen (at tage stilling) for eller imod amning. Analysen handler udelukkende om hvordan amning italesættes i teksterne, hvordan flaskemælk og amning italesættes i forhold til hinanden og hvordan råd og information bliver givet. 4.1 Præsentation af teksten Hovedteksten er Håndbog i vellykket amning i den nyeste udgave Håndbogen er Sundhedsstyrelsens officielle ammevejledning til jordemødre, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Håndbogen er udviklet på basis af Vellykket Amning fra 1995, der er blevet omskrevet og opdateret med den nyeste viden. Forfatterne er tre fagfolk; embedslæge Kristine Holk, sundhedsplejerske Hanne Kronborg og sygeplejerske Ingrid Nilsson. Afsenderen er Sundhedsstyrelsen en statslig institution der varetager den centrale styring af sundhedssystemet. Sundhedsstyrelsens opgaver er fastlagt i loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse og består blandt andet i at rådgive sundhedsministeren og andre myndigheder, producere viden om sundhedsforholdene i landet samt administrere og føre tilsyn med sundhedsvæsenet. Det er Sundhedsstyrelsen der planlægger sygehuse, giver autorisation til sundhedspersonale og driver og udvikler sundhedsregistre. Modtagerne er fagfolk dvs. jordemødre, sygeplejersker og andet sundhedspersonale på føde- og barselsgangene. Teksten er en lærebog, der også fungerer som opslagsværk. Forsiden er holdt i et enkelt layout med et billede og afdæmpede farver. Teksten er fyldt med fagudtryk og referencer til videnskabelige undersøgelser. Signalet er faglighed, videnskabelighed og professionalisme. Vi vil supplere analysen med Anbefalinger for spædbarnets ernæring, som også er en vejledning til sundhedspersonale fra Sundhedsstyrelsen. Denne håndbog handler om hvordan man ernærer sit barn, både ved amning og med modermælkserstatning, overgangen fra mælk til mad samt generelle ernæringsråd. Den er grafisk og 27 af 69