Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Struer kommune er en lille kommune med et areal på 234 naturskønne kvadratkilometer. Kommunen strækker sig fra Linde i syd til Lyngs i nord på Thyholm. Struer kommune ligger ud til Limfjorden, og har hele 136 kilometer kystlinje. Struer kommune er den del af Region Midtjylland, og har tilhørsforhold til Hospitalsenheden Vest, dvs. Regionshospitalerne og Herning. Kommunen har godt indbyggere. Struer kommune består af Struer by som den største, mindre byer og bysamfund og store grønne landområder. Kommunen har enestående muligheder for naturoplevelser på Thyholm, Jegindø og Venø, men også Nissum Fjord ved Toftum Bjerge er en helt unik naturoplevelse. Sundhedstjenesten i Struer kommune er opdelt i småbørns- og skolesundhedspleje. Vi er i øjeblikket 3 småbørns- og 3 skolesundhedsplejersker til at varetage ca. 210 årlige fødsler og ca skolebørn fordelt på klassetrin. Sundhedstjenesten i Struer Kommune er organisatorisk placeret under Børne- og Familiecentret, Bremdal Torv 4, 7600 Struer. Her tager småbørnssundhedsplejersker udgangspunkt fra hver morgen, mens skolesundhedsplejerskerne dagligt tager udgangspunkt fra en skole. Småbørnssundhedsplejerskerne har opdelt kommunen i følgende distrikter: - Nord (Thyholm, Jegindø, Humlum, Resen), - Øst (østlige del af Struer by, Venø, Bremdal, Hjerm) - Vest (vestlige del af Struer by, Ølby, Fausing, Vejrum, Asp og Linde). Skolesundhedsplejerskerne har fordelt kommunens skoler på følgende måde: - Thyholm skole og Thyholm Friskole, - Gimsing Skole, Østre Skole, Struer Friskole, Hjerm Skole, Specialafdeling på Ungdomsskolen - Park Skolen, Bremdal Skole, Langhøj Skole, Humlum Skole og Resen Friskole. I modul 6 vil din kliniske undervisning blive tilrettelagt så du både er en aktiv del af småbørnssundhedsplejen og skolesundhedsplejen, men dit udgangspunkt vil være i småbørnssundhedsplejen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sundhedstjenesten samarbejder bredt med mange forskellige samarbejdspartnere. Sundhedstjenesten har et tæt tværfagligt samarbejde med: - Socialrådgivere, herunder Handicapteamet - PPR (pædagogisk/psykologisk rådgivning) herunder børne-ergoterapeuterne og talepædagogerne, - Familiehuset herunder familievejlederne og behandlerpsykologerne, - Sundhedscentret herunder børne-fysioterapeuten, - Konsultationsjordemødre, December 2012 Side 1 af 6

2 - Praktiserende læger, - Dagplejer, - Daginstitutioner, - Kommunens skoler, - SFO, - Fødeafdelingerne i og Herning, - Børneafdelingen i Herning - Skoletandplejen. Patientkategorier/borgerkategorier Sundhedstjenesten arbejder med: - Gravide med behov for kontakt inden fødslen, f.eks. på grund af alder, almen fysisk og psykisk tilstand, misbrug eller socialt udsatte gravide. - Nybagte velfungerende og socialt udsatte familier - Enlige forældre - Regnbuefamilier - Familier med anden etnisk baggrund - Præmature børn - Handicappede børn - Familier med flerlinger - Velfungerende og socialt udsatte familier med skolebørn fra 0.klasse til og med 9. klasse. - Børn med problematikker omkring kost, vægt, søvn, enurisis, encoprese, mobning, pubertetsrelaterede problematikker, venskaber, kærester, familierelationer, sex, alkohol, rygning, psykisk problemer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger En sundhedsfremmende og forebyggende indsats til gravide, børn og deres familier omfatter de centrale kliniske problemstillinger. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, har til formål at sikre børn en sund opvækst via: - Tilsyn med og vurdering af børnenes fysiske og psykiske sundhed, udvikling og trivsel. - Råd og vejledning i relation til børnenes fysiske og psykiske sundhed, udvikling og trivsel. - Vurdering af samspil og relationer mellem barn og forældre. - Opsporing og forebyggelse af sygdomstilstande og psykiske helbredsproblemer. - Opsporing af børn og familier med særlige sundhedsfaglige og sociale behov, og intervention i relation hertil. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Vi tager i sundhedsplejen udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområder: Det udførende aspekt ved spædbarnet: Observere barnets tilstand samt handle på afvigelser fra det normale hos det nyfødte barn, f. eks i forhold til: Amning/flaskeernæring December 2012 Side 2 af 6

3 Vandladning og afføring Hudpleje Søvn Udvikling Mestringen af rollen som forældre til mindre børn Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende f.eks. vitamintilskud og ernæring generelt Hygiejniske principper i sygeplejen Det udførende aspekt ved skolebarnet: Observere skolebarnets tilstand samt handle på afvigelser fra det normale, f. eks i forhold til: Kost og ernæring Motion Vægt og vækst Trivsel i skole og hjemme Det formidlende aspekt: Undervisning, vejledning, informationer, pædagogiske overvejelser i forhold til børn og deres forældre: F.eks. ammevejledning til den nybagte mor, som netop er kommet hjem fra det accelererede barselsophold på fødegangen. F. eks. behovssamtale om tidlig menstruation til en pige i 3. klasse. I forbindelse med de to ovenstående eksempler, medtænkes teori om kommunikation og den motiverende samtale. Vejledning og information, samt pædagogiske overvejelser omkring hvor meget information den nybagte moder har fået og evt. mangler, og hvor meget hun har brug for til at kunne handle selvstændigt til næste besøg. De pædagogiske overvejelser gælder også behovssamtalen med pige med tidlig menstruation; hvor meget ved pigen i forvejen, har hun en pårørende hun kan tale med, føler hun sig helt alene blandt klassens piger, mangler hun praktisk viden omkring hygiejne og indkøb af hjælpemidler osv. Være med i forskellige tiltag, som finder sted i løbet af den kliniske periode. Fremlægge en aktuel reflekteret situation for kolleger ved teammøde/gruppemøde, herunder anvende fagsprog. Det ledende aspekt. Viden om organisering og struktur i kommunen, med fokus på sundhedsplejen. Opsamling af data om den nybagte familie og skolebarnet. Dokumentation af sygeplejeopgaver i Novax. Prioritere og planlægge besøg hos de nybagte familier og hos behovsfamilierne. Prioritere og planlægge skoleåret ud fra standardydelserne på skoleområdet, og ud fra behovet for behovssamtalerne. Prioritere og planlægge det tværfagligt samarbejde i hjemmene eller på skolerne. Det udviklende aspekt. Begrunde vurderinger og handlinger, og igangsættelse af andre tiltag ud fra vurderingen og evalueringen. Igangsættelse af f.eks. det evidensbaserede Baby-program fra De Utrolige År. Typiske patientforløb/borgerforløb retter sig bla. mod sygepleje og borgere i eget hjem, og hvad der bringer borgeren i December 2012 Side 3 af 6

4 kontakt med sundhedstjenesten. Det kan f.eks. dreje sig om: At være en støtte hos nybagte forældre der netop et kommet hjem med et lille nyfødt barn. F.eks. i forbindelse med: Amning/flaskegivning og trivsel Søvn og hvile til mor og barn Barnets farve og almene tilstand Mors almene tilstand efter fødslen Sygeplejersken som tovholder: f.eks. støtte til familien i at få hjælp fra praktiserende læge ved brystbetændelse (f.eks. opfordring til at gå til praktiserende læge for opstart af behandling), støtte ved at hjælpe moderen med at finde pårørende, der kan komme og hjælpe hende, så hun kan få hvilet mest muligt. Det kan i skolesundhedstjenesten være i forbindelse med at støtte barnet i ønsket om at vægttab, f.eks. kontakt til barnets forældre, evt. egen læge, hjælpe med at undersøg, om der er egnede projekter, som barnet kan deltage i, vejning af barnet efter behov, etc. At være en støtte hos borgere i de situationer som barnet eller familien ikke kan mestre, f.eks. ved: Unge mødre med brug for hjælp og støtte til at være ansvarsfuld mor Forældre med efterfødselsreaktion Børn der af forskellige grunde ikke kommer i trivsel, f.eks. ved langvarig gulsot eller ved amme-relaterede problemetikker. Sorgramte skolebørn, f.eks. ved dødsfald eller skilsmisse i den nære familie Støtte og vejledning til andre faggrupper Kende og formidle kommunens tilbud til de nybagte familier i Struer kommune. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen med udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovsområder. Elektronisk omsorgssystem Novax. Standardydelser (ydelseskatalog) Retningslinjer for standardydelsernes indhold. Tværfaglig supervision Screening af alle forældre for efterfødselsreaktion Baby-programmet i De Utrolige År. Kommunikation med forældrene via Sundhedsvejen Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Baby-programmet i De Utrolige År. Små skridt Elektronisk dokumentation via Novax på både småbørns- og skoleområdet. Registrering af utilsigtede hændelser Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er ansvarlig for undervisningens organisering og tilrettelæggelse i samarbejde med den studerende. Sundhedsplejen er et praktiksted, hvor man følger en December 2012 Side 4 af 6

5 sundhedsplejerske i det daglige arbejde både i hjemmene, til Åbent Hus og på skolerne. Den studerende er ikke udelukkende tilknyttet en bestemt sundhedsplejerske i hele perioden, men følger forskellige sundhedsplejersker. Perioden er tilrettelagt ved praktikkens start. Studietiden er planlagt til at ligge på hverdage mellem kl og Den studerende har sammen med sundhedsplejerskerne en fælles base på Bremdal Torv 4 i Struer. Der vil løbende være vejledning og refleksion ved den sundhedsplejerske den studerende følger og med den kliniske vejleder. Den studerende forventes forberedt til det fastlagte dagsprogram. E-portefolie bruges som planlægnings-, refleksions- og evalueringsredskab. Studieaktiviteten organiseres som et oplæg til gruppen af sundhedsplejersker og evalueres efterfølgende af den kliniske vejlede Forventninger til den studerende At den studerende har en positiv og indlevende tilgang til sundhedsplejen, til de familier og skolebørn den studerende er i kontakt med dagligt. At den studerende sender et brev i E-portfolio til den kliniske vejleder, så denne kan læse den studerendes præsentation inden start på den kliniske periode. At den studerende også her præsenterer sin læringsstil, så overvejelser om læringsstil medinddrages i planlægningen af den kliniske periode. Der forventes 30 timers tilstedeværelse i sundhedsplejen. Efter planlægningsfasen, som varer max. en uge, forventes det, at den studerende reflekterer mundtligt og skriftligt over de besøgte familier. At den studerende er interesseret og aktiv i uddannelsesøjemed, møder forberedt op, og opsøger de aktuelle læringsmuligheder, f.eks. litteratur, patientforeninger, kommunens intranet. At den studerende ajourfører E-portfolio. At der foregår en løbende selvevaluering hvad er der f.eks. føjet til den studerendes kompetencer er der udviklet en større grad af selvstændighed i løbet af den kliniske periode. At den studerende er forberedt til samtaler med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder hedder Charlotte Østergaard Jørgensen, og er uddannet sundhedsplejerske, men endnu ikke kliniske vejleder. Har været uddannet sygeplejerske i 15 år, og sundhedsplejerske i godt 2 år. Har lang klinisk erfaring fra Neonatalafdeling, inden videreuddannelsen til sundhedsplejerske. Har det grundlæggende modul til Diplomuddannelsen. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende forventes at kende den tidligere lærte teori. Teorien inddrages i studieplanen. Teorien (herunder sygeplejeprocessen) inddrages i daglige drøftelser omkring den/de valgte borger/e. Se i øvrigt modulbeskrivelsen for modul 6. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Deltager aktivt i plejen af den/de udvalgte børn og familier, og gennemfører planlagt seminar. December 2012 Side 5 af 6

6 Seminaret er en gruppebaseret refleksion, hvor f.eks. en praksissituation eller en sundhedsfaglig problemstilling diskuteres. I refleksionerne inddrages praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Udarbejder og ajourfører individuel klinisk studieplan. 30 timers tilstedeværelse, hvor den studerende er studieaktiv. Se i øvrigt under afsnittet om forventninger til den studerende. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen December 2012 Side 6 af 6