Forretningsplan for Praktikcenter Aars ved Erhvervsskolerne Aars

Transkript

1 Forretningsplan for Praktikcenter Aars ved Erhvervsskolerne Aars Tidsplan: Tilpasning og udvidelse af lokaler, vedr. ny godkendelser Samarbejdsaftaler med andre skoler og praktikcentre Samarbejdsaftaler med arbejdsmarked om produktion Organisation og stillingsbeskrivelser Lokaleforhold og geografisk beliggenhed: Praktikcenter Aars er beliggende på Erhvervsskolerne Aars, Ø. Boulevard 10, 9600 Aars Skolen har indrettet praktikværksteder til entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, samt smedeuddannelsen på selvstændig adresse, Industrivej 52, 9600 Aars. Der er indrettet praktikværksteder til ernæringsassistent- og salgsassistent uddannelsen på Ø. Boulevard Aars. Der indrettes egnede lokaler til handels- og kontorassistent uddannelsen, så de er klar til anvendelse juli Værksteder og anlæg inklusive maskiner og nødvendigt tilbehør Erhvervsskolerne Aars har i flere år gennemført skolepraktik og har et yderst velfungerende uddannelsesmiljø, som er fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt. Alle værksteder indrettes med relevant udstyr så de lever op til virksomhedernes godkendelseskrav, hvilket bekræftes af, at skolen også er godkendt til ordinære elever. Undervisningsplan I skolepraktikværkstederne planlægger skolepraktikinstruktøren oplæringen for den enkelte elev. Praktikmålene dokumenteres i elvplan, uanset om de opfyldes på praktikværkstederne, i VFU eller delaftaler. Det betyder at skolepraktikinstruktørerne har en fast løbende kontakt med de virksomheder, hvor eleverne er i VFU eller delaftale. Plan for praktikpladsopsøgning og formidling Praktikcentret fungerer som én indgang for virksomhederne, hvor praktikpladskonsulenterens opgave er at: Deltage i informationsmøder med grundforløbselever, med fokus på faglig og geografisk mobilitet, samt udvikling af arbejdsmarkedskompetencer. Opsøge, udvikle og fastholde eksisterende og nye praktikpladser Planlægge det opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Være opdateret på regler, retningslinjer og muligheder indenfor praktikpladsområdet. Deltage i projekter eller andre udviklingsaktiviteter omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Oprette flest mulige praktikpladser Praktikpladskonsulenterne arbejder med at kontakte virksomheder, med særlig fokus er der på ikke godkendte virksomheder og virksomheder, der ikke bruger deres godkendelse. Virksomhederne kontaktes specifikt i.f.t. at optimere uddannelsesplanlægningen, således at virksomheden har flest mulige igangværende elever i.f.t antallet af godkendelser, dette sker bla. gennem delaftaler, med skp. elever som vikarer for ordinært ansatte elever, der er på skoleophold. Praktikpladskonsulenterne informerer, vejleder og hjælper virksomhederne via deres opsøgende arbejde, netværksmøder og informationskampagner Alle praktikpladsopsøgende aktiviteter registreres i Praktik+, således at såvel det interne samarbejde mellem praktikpladskonsulenter styrkes, men i høj grad også i forhold til det externe samarbejde med andre skoler og praktikcentre.

2 Lokal målgruppe, elever og lokalt arbejdsmarked: De forskellige uddannelser har forskellige geografiske dækningsområder, fra kommune, region og landsdækkende uddannelser: Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen er landsdækkende, skolepraktik spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, i en meget konjunktur følsom branche, som har demografiske udfordringer men et faldende antal ordinære uddannelsesaftaler. Ernæringsassistentuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt. Mariagerfjord og Aalborg kommuner. Skolepraktik spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien i branche, som har demografiske udfordringer men et faldende antal ordinære uddannelsesaftaler. Smedeuddannelsen dækker primært Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og dele af Aalborg og Viborg kommuner. Skolepraktik spiller en vigtig rolle i uddannelsesgarantien, i en meget konjunktur følsom branche, som har store demografiske udfordringer. Detailhandelsuddannelsen med specialer dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skolepraktik spiller en vigtig rolle i Handelsuddannelsen med specialer, dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skolepraktik spiller en vigtig rolle i Kontoruddannelsen med specialer, dækker primært Vesthimmerland, Rebild og dele af Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Skolepraktik spiller en vigtig rolle i Erhvervsskolerne Aars antal indgåede ordinære uddannelsesaftaler Indg. aftaler i perioden Entreprenør- og landbrugs maskinuddannelsen Ernæringsassistent Smedeuddannelsen Detailhandel med specialer Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer Total Erhvervsskolerne Aars antal optagne elever i skolepraktik Indg. aftaler i perioden Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Ernæringsassistent Smedeuddannelsen Detailhandel med specialer Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer Total

3 Økonomistyring, herunder budget- og regnskabsmodel Økonomien i Praktikcenter Aars er skilt ud i et separat ansvarsområde med eget internt budget og regnskab. I tilrettelæggelsen af økonomistyringen følges de retningslinjer, som fremgår af skolens vedtægter og forretningsorden jfr. nedenfor. Forretningsgangene følger endvidere de standardforretningsgange, der gælder for øvrige ansvarsområder på Erhvervsskolerne Aars, og som er angivet i Regnskabsinstruksen. Herunder adskillelse af registrerings og godkendelsesfunktionen, og adskillelse af bogførings og betalingsfunktion. Ansvarsområdet er indarbejdet i regnskabsinstruksen. Bogføring og øvrig håndtering ifm. økonomistyringen vil blive varetaget af skolens løn- og bogholderifunktioner. Økonomiske data håndteres i Navision Stat og i IMS FakturaFlow og lønudbetalinger og udbetaling af skolepraktikydelse sker via SLS. Forbrugsrapporteringen sker via Ledelsesinformationssystemet, hvor registrerede økonomiske transaktioner holdes op mod det godkendte budget. Dette kan følges dagligt med opdaterede data fra dagen før. Periodiske transaktioner/månedstransaktioner opdateres inden den 10. i den efterfølgende måned, således at der foreligger et regnskab for måneden den 10. i måneden efter. Lederen af praktikcentret har det daglige økonomiske ansvar og bemyndiges til at disponere og godkende økonomiske dispositioner inden for det af bestyrelsen godkendte budget og indenfor de fastlagte Mål, strategier og handlingsplaner for året. Lederen af praktikcentret udarbejder oplæg til budget på baggrund af de godkendte handlingsplaner. For regnskab og revision gælder følgende jfr, vedtægterne: Kapitel 7: Regnskab og revision 17. Institutionens regnskabsår er finansåret. Stk. 2. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i 11 nævnte interne revisor. Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen. Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 3.

4 For økonomistyring, tegningsret og disponering gælder følgende jfr. forretningsorden: 6. Bestyrelsens arbejde med organisation og økonomistyring Administration, kontroller mv. Administrationens tilrettelæggelse, herunder regnskabsfunktion, it-funktion og intern kontrol fremgår i al væsentlighed af regnskabsinstruksen, som forelægges bestyrelsen til godkendelse, når der er væsentlige ændringer. Planer, budget, regnskabsrapportering, evalueringer mv. Skolens planer for det kommende år omfattende indsatsområder, større anlægs- og udstyrsinvesteringer mv. fastlægges i Væsentlige hensigter, som forelægges bestyrelsen til godkendelse på bestyrelsesmødet i forbindelse med strategidagen primo oktober. Skolens budget for det kommende år forelægges bestyrelsen til godkendelse på det ordinære bestyrelsesmøde, der ligger forud for kalenderårets begyndelse. Budgettet forelægges som et driftsbudget med tilhørende anlægsinvesteringer og investeringer i udstyr og inventar - opstillet efter samme princip som årsrapporten, dog udelukkende omfattende de til driften hørende noter og et bilag over den forventede aktivitet på de enkelte uddannelser. Budgettet bygger på Væsentlige hensigter vedtaget af bestyrelsen, aktivitetsforventninger og den almindelige løbende drift. Er der ved budgetudarbejdelsen af økonomiske hensyn sket prioriteringer i Væsentlige hensigter, redegøres der herfor af skolens direktør. Der aflægges ikke perioderegnskaber men udarbejdes rullende budgetter i form af normalt to reviderede budgetter i løbet af året. De reviderede budgetter indeholder realiserede tal til og med afsluttede kvartaler samt revideret estimat for den resterende del af budgetperioden og ændringer til anlægsinvesteringer og investeringer i udstyr og inventar. Skolens ledelse redegør for væsentlige afvigelser i forhold til det tidligere budget. De reviderede budgetter forelægges normalt bestyrelsen til godkendelse på bestyrelsesmødet før sommerferien og på bestyrelsesmødet i forbindelse med strategidagen. Den daglige ledelse tilvejebringer løbende oplysninger om forhold vedrørende økonomi og økonomistyring, som bestyrelsen særligt måtte ønske sig. Årsrapporten udarbejdes af skolens ledelse og forelægges den interne revisor til gennemgang. Årsrapporten udarbejdes således, at den indeholder interne og eksterne evalueringer i hovedtræk, uddannelsesresultater, oplysninger om udviklingen i skolens likviditet og pengestrømme samt oplysninger om finansieringsforhold. Den interne revisor påser, at årsrapporten er opstillet på en overskuelig måde og opgjort, som god regnskabsskik tilsiger og efter retningslinjer fra Undervisningsministeriet og i overensstemmelse med vedtægter og øvrig lovgivning. Efter revision fremlægger skolens ledelse årsrapporten til godkendelse på det ordinære bestyrelsesmøde i marts måned. Årsrapporten underskrives af bestyrelsen, skolens direktør, skolens administrationschef og den interne revisor. Skolens direktør foranlediger årsrapporten indsendt rettidigt til Undervisningsministeriet. 4.

5 Kvalitetsmål inden for skolepraktik-området I samarbejde med bestyrelsen udstikker den daglige ledelse på praktikcentret hvert år de overordnede mål, som skal opnås inden for skolepraktik-området. Dette bliver gjort på baggrund af de retningslinjer som praktikcenterudvalget angiver samt anbefalinger fra samarbejdsskolerne, der bl.a. afvikler skoleundervisningen på hovedforløbet og tilsender skolepraktikelever til praktikcentret. Herved sikres bl.a., at de kompetencer som eleverne tilegner sig i skolepraktikken er på højde med de kompetencer som eleverne ville have opnået i et ordinært praktikforløb. Evaluering af praktikundervisningen Skolepraktikeleverne evaluerer dagligt deres arbejdsopgaver i deres personlige arbejdsportfolio i elevplan. Dette sker i dialog med skolepraktikinstruktørerne, således at indholdet af praktikopgaverne løbende tilpasses i.f.t. den enkelte elevs forudsætninger for at opnå praktikmålet. Skolepraktikinstruktørerne indgår i et team, hvor kvaliteten af den daglige undervisning løbende evalueres, samt drøfter resultater og indsatser på større undersøgelser. Målet er at sikre fagligt bæredygtige læringsmiljøer med høj kvalitet. Kompetenceudvikling af skolepraktikinstruktørerne er et vigtigt element i denne udvikling. Kvalitet og målstyring i det praktikpladsopsøgende arbejde På baggrund af løbende dataindsamling på det praktikpladsopsøgende arbejde drøfter lederen for praktikcentret resultaterne af dette arbejde med skolens bestyrelse, praktikcenterudvalget, samarbejdsskolerne samt praktikpladsopsøgende medarbejdere i praktikcentret. Elevtilfredshedsundersøgelsen Hvert efterår afvikler skolen elevtilfredshedsundersøgelse (ETU), hvor skolepraktikeleverne svarer på deres generelle trivsel, herunder hvordan de oplever organiseringen af deres skolepraktikforløb, underviserne på deres skoleophold, skolepraktikinstruktørerne, undervisningen/oplæringen, det sociale og fysiske miljø samt udstyr og materialer. På baggrund af besvarelserne i ETU udarbejdes der i samarbejde mellem skolepraktikeleverne, skolepraktikinstruktørerne, leder på praktikcentret og praktikcenterudvalget en handlingsplan for hver SKP-uddannelse. Handlingsplanen fokuserer på de områder som skal forbedres eller vedligeholdes. Normalt gælder handlingsplanerne for et år ad gangen, men nogle områder kræver en længerevarende indsats. 5.