Lærerens baggrundspapir Bilag 1. Oplæg om forsøget til elever.

Transkript

1 Lærerens baggrundspapir Bilag 1 Oplæg om forsøget til elever. Nyere forskning og undersøgelser peger på at vi lærer på forskellige måder og ofte har en foretrukken måde at gå til en opgave på. Nogle er gode til at fange et sprogligt budskab, nogle skal have demonstreret eller illustreret budskabet, så de kan se det for sig, nogle lærer bedst ved at udføre opgaven og så reflektere over det bagefter, nogle skal have en logisk rækkefølge, andre er ligeglade hermed og foretrækker brug af billeder og metaforer. Nogle har brug for at forberede sig grundigt før de udfører en opgave, de reflekterer over tingene. Nogle vil hellere kaste sig ud i arbejdet. Nogle vil helst arbejde individuelt, andre gerne i grupper. Vi er 4 lærere der er i gang med et projekt, hvor vi vil undersøge hvordan vi bedre kan afdække elevernes foretrukne eller dominerende måde at lære på. Vi er to lærere fra teknisk skole, en fra en handelsskole og en fra DEL. Projektet er et såkaldt Forsøgs og Udviklingsprojekt, som Undervisningsministeriet har godkendt og financierer på baggrund af en ansøgning, vi har fremsendt. Vores overordnede mål er at blive bedre til at udbyde og gennemføre mere intelligensfair undervisning. I vil i den nærmeste tid være deltagere i et forsøg, hvor vi, på baggrund af nogle spørgeskemabesvarelser, nogle øvelser og en samtale med jer vil anvende en intelligenscirkel og en læringsstilsprofil som værktøjer til at afdække de måder I typisk lærer på, værktøjer som I kan bruge til at udvælge hvilke undervisningsformer/arbejdsformer I fremover vil benytte jer af. I faser kan forsøget beskrives således: 1. Vi introducere jer for en teori med et nyt syn på intelligens nemlig et syn der går på at mennesket har flere forskellige intelligenser 7 stk. - at trække på i forbindelse med læring og løsning af opgaver. 2. Vi lader jer udfylde et spørgeskema, som kan afdække jeres intelligensprofil. Vi lader jer tegne jeres intelligensprofil ind i en intelligenscirkel 3. Vi vil afprøve brug af mindst 4 af intelligenserne i en række øvelser, hvor I bruger de forskellige intelligenser til de forskellige opgaver Rapportbilag 1 Side 1 af 7 dec 2000

2 4. Vi introducere begrebet læringsstil for jer. 5. Vi lader jer derefter bestemme jeres foretrukne læringsstil gennem en test. Besvarelsen indtegnes i et koordinatsystem, som jeres læringsstilsprofil. 6. I en samtale vil vi diskuterer resultaterne af de to spørgeskemaer og jeres oplevelser af hvordan det var at arbejde med opgaverne/øvelserne. Vi vil prøve at finde frem til hvordan du bedst kan udnytte og udvikle din intelligensprofil og din læringsstilsprofil. Vi vil kæde intelligensprofil, læringsprofil sammen med undervisningsformer/arbejdsformer og dine udviklingsmål. 7. Vi vil herefter evaluere forløbet Ad 1. Teorien om menneskets 7 intelligenser Teorien om de mange intelligenser er udviklet af en amerikansk psykolog, der hedder Howard Gardner. Gennem omfattende studier er Howard Gardner kommet frem til at mennesket har 7 forskellige intelligenser. Illustreres ved skema 1. Hver af disse intelligenser er karakteriseret ved en række kernekomponenter - man kan også udpege personer, som har udprægede evner inden for én af intelligenserne: Intelligens Sans for Anvendelsesområde Den sproglige Skrive og læse Digte og historier Abstrakt og symbolsk tænkning Læsning Kreativ skrivning Taler Humor (ordspil) Den logiske matematisk Den rumlige Den kropslige/kinæstetiske Den musikalske Videnskabelig tænkning Mønstergenkendelse Tal og geometri Visuel kunst Navigation og kort Spil Sport Bruge kroppen til at udtrykke følelser Lege Opfinde Synge og spille Tonalitet Lysbilleder Gåder Problemløsning Grafiske illustrationer Tal og beregninger Billeder Fantasi Tegning Forestillinger Lærer ved at gøre det Aktiviteter Drama Musik Instrumenter Optræden Rapportbilag 1 Side 2 af 7 dec 2000

3 Den interpersonelle Den intrapersonelle Skema 1. Samarbejde Kommunikation både verbalt og kropsligt Opfatte andres stemning Sine følelsesmæssige reaktioner Refleksioner Åndelige emner Gruppearbejde Feedback Personlig kommunikation Tale om følelser Følelsesmæssige processer Meditation Selvtests Filosofisk debat Eksempler på personer som har særlige evner inden for én af intelligenserne: Karen Blixen (sproglig intelligens) Niels Bohr (logisk matematisk) Carl Nielsen (musikalske intelligens) Piet Hein (rumlig intelligens) Anja Andersen (kropslig kinæstetisk) Ghandi (interpersonelle intelligens) Freud (intrapersonelle intelligens) I følge teorien har hvert menneske sin egen intelligensprofil. Ved intelligensprofil forstås her den særlige sammensætning af de forskellige intelligenser som et individ kan have. Alle normaltfungerende mennesker er i besiddelse af alle intelligenserne, men i forskellig grad og styrke. så vi har mange forskellige intelligenser i klasserummet. Men typisk er I jo overvejende blevet undervist efter den matemtisk/logiske og den sproglige intelligens i folkeskolen og gymnasiet. Ad 2. Spørgeskema til indkredsning af intelligensprofil. Eleverne får udleveret spørgeskemaet (side 1-3), som de besvarer individuelt. Herefter udleveres side 4, hvor de kan sammentælle deres besvarelser og se hvordan besvarelserne fordeler sig på de 7 intelligenser. Nu udleveres side 5, som de kan bruge til at reflektere over deres besvarelser - hvilke styrkesider den enkelte intelligens præsenterer og hvornår den anvendes. Endelig udleveres side 6, hvor de skal indtegne deres intelligensprofil i en intelligenscirkel. Rapportbilag 1 Side 3 af 7 dec 2000

4 Ad 3. Intelligenserne i praktisk brug Eleverne introduceres til og gennemfører det af forsøgslærerne planlagte forsøg. Ad 4. Introduktion af begrebet læringsstil. En anden psykolog David A. Kolb beskriver i en læringscirkel., hvilke komponenter der indgår, når man skal lære noget. konkrete oplevelser (erfaringer) Handlen (aktiv eksperimenteren) eftertænksomhed (reflekterende observation) Teorier og modeller (abstrakt begrebliggørelse) Lad os tage et eksempel: I udfører i klassen nogle aktiviteter, f.eks. en øvelse, arbejder med et projekt eller løser en opgave. Det oplever I noget ved og det giver nogle erfaringer, I lægger måske mærke til at I er i gang med at lære noget nyt fagligt eller I registrerer, hvordan I synes det er at arbejde med stoffet Når I så tænker nærmere over det og bearbejder jeres umiddelbare oplevelser og erfaringer, så er der grobund for at koble disse erfaringer med teorier og begreber. Passer det I er kommet frem tilmed en teori eller en model? Det gør det måske, måske ikke, men I ved mere nu end før og kan bruge det til at arbejde videre med, lave nye eksperimenter som kan give anledning til nye erfaringer, som kan give anledning til fornyet eftertænksomhed,som kan. Sådan foregår læringsprocessen ifølge Kolb: På denne måde lærer I noget nyt, hvad enten det er viden eller færdigheder eller holdninger. Vi lærer alle sammen på forskellige måde. For nogle sker det store spring, "AHA" oplevelsen ved at erfare stoffet direkte, for andre ved at tænke over tingenen. Det der derfor er væsentligt for jer som elever og os som lærere at finde den rigtige indgangsposition for hver af jer så I kommer ind i læringscirklen. Rapportbilag 1 Side 4 af 7 dec 2000

5 Kolbs læringscirkel kan også benyttes til at karakterisere de 4 forskellige foretrukne måder at lære på, som 4 forskellige læringsstile. Aktivisten pragmatikeren (den praktiske) den reflekterende (den eftertænksomme) teoretikeren Beskrivelse af de 4 typer: Aktivisten lærer bedst: Ved at være i centrum af aktiviteterne Når der skal afprøves noget nyt Når der er "gang i den" - nye oplevelser og udfordringer Når der er afveksling og spænding - mange forskellige aktivitetsmuligheder Når der skal tages chancer og løbes en risiko Når man er aktiv i praktik, rollespil, konkurrencer, lege - noget man kaster sig ud i med energi og handlekraft. Når det ikke drejer sig om at indarbejde rutiner Når det sker i samarbejde med andre Den reflekterende lærer bedst: Når han kan tænke over tingene - trække sig tilbage, lytte og observere Ved at være lidt på afstand af aktiviteterne, så de kan iagttages og vurderes Når han ud fra indsamlede oplysninger og data kan holde forskellige synspunkter og teorier op mod hinanden - tænke før handling Bearbejde den gennemførte aktivitet og finde ud af hvad der er lært - tænke efter handling Når der fokuseres mere på deltagere og processen end på resultatet Arbejder og udveksler ideer i en tryg atmosfære Når der kan opstilles flere mulige løsninger på et problem /en opgave f.eks. ved en case eller opgaver med "tænkespørgsmål" Når de kan arbejde i dybden Rapportbilag 1 Side 5 af 7 dec 2000

6 Teoretikeren lærer bedst Ved at blive præsenteret for og arbejde ud fra grundprincipper, modeller, teorier og systemer Når der arbejdes med at få detaljerne til at indpasses i en helhed Når der stilles store krav - når de udfordres med komplekse opgaver Når arbejdet skal udføres ved logisk og rationel tænkning Når formål/ mål med arbejdet er tydeligt Når der er tid til at tænke sig om og gennemarbejde stoffet. Når der er mere objektivitet end subjektivitet Når han arbejder alene Når de skal forholde sig til og arbejde ud fra opstillede teser, interessante ideer. Pragmatikeren lærer bedst Når teorier og teknikker kan afprøves med det samme i praksis Når der arbejdes praktisk med tingene - "hands-on" Når der arbejdes systematisk og målrettet Når der arbejdes ud fra en konkret opgave, konkrete facts Når der ikke opstår for mange løse ender eller åbne diskussioner Når aktiviteten er meningsfuld ( praktisk anvendelig) og giver et synligt resultat Når der udarbejdes handleplaner Når det indlærte implementeres Når færdigheder indøves efter mesterlæreprincip eller sidemandsoplæring I følge Kolb repræsenterer de 4 typer 4 forskellige læringsstile, hvor I skal prøve at finde frem til jeres egen foretrukne læringsstil gennem besvarelse af et spørgeskema. Ad 5. Spørgeskema til indkredsning af læringsstilsprofil Eleverne får udleveret spørgeskemaet, som de besvarer individuelt. Herefter udleveres side 2 og de foretager sammentælling og optegning af deres læringsstilsprofil. Ad 6. Intelligensprofil og læringsstilsprofil som værktøjer i en dynamisk læringsstrategi Resultaterne af spørgeskemabesvarelserne for intelligensprofil og læringsstilsprofil samt øvelserne sammenfattes i en afklarende,uddybende samtale mellem læreren og den enkelte elev. En samtale der forventes at vare min. Samtalen skal tage udgangspunkt i elevens udfyldte intelligenscirkel og læringsstilsprofil og oplevelser i forbindelse med øvelserne. I samtalen nuanceres og modificeres elevens spørgeskemabesvarelser af øvelserne. Eleven konfronteres også med lærerens opfattelse af elevens dominerende arbejdsformer. Rapportbilag 1 Side 6 af 7 dec 2000

7 Læren og eleven justeres - som en konsekvens af samtalen- på intelligenscirklen og læringsstilsprofilen. Samtalen fremadrettes v.hj.a. spørgsmålet: hvilke intelligenser/læringsstil ønsker eleven at styrke videreudvikle i den kommende tid? Eleven præsenteres for hvordan brug af intelligenser/ læringsstil hænger sammen med brug af forskellige undervisningsformer, så eleven kan vælge undervisningsformer/arbejdsformer efter dette. Til samtalen anvendes "Spørgeramme til ca. 20 min samtale mellem lærer og elev" "Undervisningsformer og intelligenser" "Undervisningsformer og læringsstil" Ad 7. Evaluering af forløbet Forløbet evalueres gennem lærernes dialoger med og observationer af eleverne. Rapportbilag 1 Side 7 af 7 dec 2000