Perfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer"

Transkript

1 CAH Raffaelo Sanzio ( ) La Fornarina Perfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen Professor, centerleder Center for Arktisk Sundhed & Unit for Cellulær og Molekylær Toksikologi Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet CEHOS

2 Præsentationen inkludere Introduktion Brystcancer Perfluoredede stoffer (PFAS) To studier af brystcancer risiko vs eksponering til perfluoredede stoffer Grønlandske kvinder og indflydelse af genetiske variationer: Et case-kontrol studium Danske kvinder: Et prospektivt case-kontrol studium Resume og konklusion CEHOS

3 Brystcancer i Arktis og Danmark Brystkræft er den mest almindelige kræftform hos kvinder i den vestlige verden, den er stigende over hele verden, også i Arktis o DK, 211: 144 / 1. kvinder (alders justeret verdens standard ) o GRL, : 46.4 / 1. kvinder (alders justeret verdens standard) I Danmark vil 1 ud 1 på et tidpunkt I livet udvikle BC (baseret på normal levetid) Kendte risiko faktorer o Genetiske variationer herunder mutation i BRCA-1/2 generne (øger risiko) o Tidlig menstruation og sen menopause (øger risiko) o Antallet af børn pr. kvinde samt varigheden af amning. o Fedme og høj indtagelse af mættet fedt (øger risiko) o Alkoholforbrug og rygning (Øger risiko) o Alder (øget risiko) Genetiske og kendte etablerede risikofaktorer udgør ca. 3% af alle brystcancer tilfælde (Warren et al. 23) Forandringer i livsstil, sundhedsmæssige betingelser og miljøfaktorer menes at være medvirkende til stigningen i BC ikke mindst i Arktis (Grønland) CEHOS

4 Perfluorerede stoffer (PFAS) Giver produkter en vand og olie afvisende. Anvendes i utallige produkter. Findes alle vegne så som i vand, støv, tekstiler, kosmetik, fødevarer, fødevare emballage osv. Halveringstid i rotter er timer - dage; halveringstid i pattedyr / mennesker er op til 4 8 år

5 Perfluorerede stoffer (PFAS) Dyreforsøg har vist, at PFAS har indflydelse på brystkirtelvæv og kan forårsage statistisk signifikant stigning i mamma fibroadenoma (Kropp et al 25; White et al 27). In vitro-undersøgelser har dokumenteret hormon forstyrrende potentiale af PFAS (Kjeldsen & Bonefeld-Jørgensen 213; Long et al. 213; Rosenmai et al. 213) PFAA serum levels DK women ( ): PFOS 35.3 ng/ml; PFOA 5.6 ng/ml 1 Greenlandic Inuit women (2-23): PFOS 21.9 ng/ml; PFOA 1.6 ng/ml 2 CEHOS

6 Den Grønlandske Studie populationen CAH Indsamlet cases (29 i vest, 2 i øst) 115 alders matchede kontroller (18 i vest, 7 i øst) Indsamlingen inkluderende 8% of alle BC i denne periode CEHOS Bonefeld-Jørgensen et al. Journal of Environmental Health 211, 1:88

7 Cases havde signifikant højere niveauer af PFASs i blodet (serum) (median ng / ml) Cases PFOS p>.1 Control,5,4,3,2,1 Cases PFOSA p>.1 Controls 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Cases PFHxS p=.3 Controls CAH 3 2,5 2 1,5 1,5 PFOA p=.4 CEHOS Cases Controls Cases PFSA p>.1 Controls Cases PFCA p> Contros

8 Variable's n (kontr/ cases) 95% CI P value n (kontr/ cases) 95% CI P value Eksponerings biomarkør: Rå data Eksponerings biomarkør: Justeret data PFOS (ng/ml) 98/ (1; 1.2).2 69/9 1.3 (1.; 1.7).5 PFOSA (ng / ml) 98/ ( ).12 69/ ( ).4 PFHxS (ng/ml) 98/ ( ).3 69/9 1.4 ( ).9 ΣPFSA (ng/ml) 98/ (1.; 1.2).2 69/ (1.; 1.5).2 Effekt biomarkør: Raw Effekt biomarkør: Justeret Xeno-Androgen* trans-activity (RLU/ug prt 58/ (1.55; 46.8).1 49/ (1.99; 75.7).2 Alle data (kontinuerlige) Justeret: alder, BMI, graviditeter, cotinine, amning, menopause status 8 *: Kombineret-xenobiotisk induceret androgen receptor aktivitet af akkumuleret lippops ekstraheret fra serum

9 Genetiske variationer i enzymer der omsætter miljøfremmede stoffer og steroid hormoner Mange toksiske stoffer omsættes af enzymer i kroppen til mindre giftige stoffer, som kan udskilles. Men nogle aktiveres til farligere stoffer. Genetiske forskelle (polymorfi) i disse gener (fx CYP1A1, CYP1B1) kan påvirke omsætningen, og dermed det enkelte individs følsomhed overfor miljøgifte i forhold til fx kræftudvikling. Enkelt nukleotid-polymorfi: Variationer i forskellige individers DNA som kan det påvirke enzymets normale egenskaber og funktion. DNA streng CEHOS

10 Genetisk polymorfisme analyses Cholesterol Pregnenolone CYP17 Androstenedione CYP19 Esterone Testosterone CYP1B1 CYP19 Estradiol (E2) 4-OH Quinones 4-OH-E2 COMT COMT Oxidative stress DNA adduct Carcinogenesis 4-methoxy E2 Elimination CYP1A1 2-OH-E2 2-methoxy E2 Gene Location/amino acid change Main function CYP1A1 A->C (Ile462Val) Carcinogen activation; 2-hydroxylation of E2 CYP1B1 C->G (Leu432val) Carcinogen activation; 4-hydroxylation of E2 COMT G->A (Val158Met) Catabolism of catechol substrates CYP17-34T->C (A1->A2) Steroid 17α-hydroxylase CYP19 3 UTR C->T Aromatase activity (androgen to estrogen) CYP19 (TTTA)n repeats Aromatase activity BRCA1 Cys39Gly DNA damage repair

11 Genotype (%) Genotype (%) Genetiske variationer mellem brystcancer Inuit cases og kontroller CAH CYP1A1 (Ile462Val) CYP17 (-34CT) Wt (Ile/Ile) Het+Mut (Val) control case Wt (A1/A1) Het+Mut (A2) control case CYP1A1: cases havde højere frekvens af variant allel (val); OR: 4.35 (CI; ),(reference: WT) Højere risiko for brystkræft i forbindelse med variant allel (Val) CYP17: cases havde en lavere frekvens af variant allel (A2); OR:,34 (CI;,12-,94),(reference: WT) Lavere risiko for brystkræft i forbindelse med variant allel (A2) ) BRCA1: Den GRL founder mutation var som forventet højere i cases: 4.8% cases vs. 1.4% kontroller. CEHOS Ghisari M., H. Eiberg, M. Long and E. C. Bonefeld-Jørgensen. Environmental Health 214, 13:

12 Gen-miljø interaktion Studiet i Inuit (GRL) kvinder viste Generelt øget risiko for udvikling af brystkræft med stigende serum PFAS (PFOS, PFOSA) for begge genotyper (både wildtype og bærere af mindst ét variant gen) Risikoen for brystkræft øgedes yderligere for personer med mindst én af følgende gen-variant-polymorfier: CAH Polymorphism Genotype OR (95%CI) CYP1A1 (Ile->val) Val (Het/Mut) 2.6 ( ) COMT (val->leu) Met (Het/Mut) 2.7 ( ) CYP17 (A1->A2) A1 (wt) 4.9 ( ) Analyse af kontinuerlig data for (ln)pfos CEHOS

13 Brystkræft risiko efter udsættelse for perfluorerede forbindelser i danske kvinder: et prospektivt case-kontrol studium Formål: Et prospektivt studie for at evaluere sammenhængen mellem serumniveauer af PFASs hos unge danske kvinder og risikoen for brystkræft senere i livet Metoder: Blod og spørgeskemadata for livsstil og reproduktion blev udtaget fra danske unge kvinder i perioden fra den Danske Nationale Fødselskohorte. Ca år senere valgtes 25 førstegangsgravide kvinder diagnosticeret med brystcancer og 233 matchede kontroller blev udvalgt til yderligere analyser. Serum niveau for i alt 16 PFAS blev bestemt: o 1 perfluorocarboxylated acids (PFCAs); ((C5: PFPeA), (C6: PFHxA), C4: PFTeA)); 5 perfluorosulfonated acids (PFSAs); ((C4: PFBS), (C7: PFHpS), (C1: PFDS)), 1 sulfonamide (perflurooctane-sulfonamide, (PFOSA)). Justering af data for alder ved prøvetagning, BMI før graviditeten, graviditeter, P-pille brug, alder ved første menstruation, rygning, alkohol indtag (øl & vin), moderens uddannelse og fysisk aktivitet CEHOS Bonefeld-Jørgensen EC, Long M, Fredslund SO, Bossi R, Olsen J 214. Cancer Causes Control

14 Relative Risiko (RR) for udvikling af brystcancer ved eksponering til PFAS 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 CEHOS Justeret Relativ Risiko (RR) for Brystkræft 1,89 2,4 2,45 3,42 Alle kvinder Alder < 4 Cases fra hele populationen Sensitivitets analyse Sensitivitets analyse: 72 cases var fjernet fra cancer registeret efter ca. 1 års tid formentlig fordi at det var vurderet ikke at være egentlige brystcancere Alle kvinder: RR 2,4; CI, Kvinder ved alder < 4 år: RR 3.42; CI,

15 CAH Resumé og konklusion Eksponering (serumniveauer) til PFAS synes at være en risikofaktor for udvikling af brystcancer i både i grønlandske og danske kvinder Grønlandske kvinder; case-kontrol studiet (alder ved prøveudtagningen median 5 (46-56) viste en signifikant positive association til serum niveauer af PFOS og PFOSA. Bryst cancer risiko kan i Inuit kvinder øges ved genetiske variation i gener involveret i omsætning af miljøkemikalier (CYP1A1, CYP1A2) og endogene hormoner (CYP17, COMT) For at dokumentere data bør studiet for Inuit kvinder gentages med et større antal cases Danske kvinder (alder ved prøveudtagningen median 3 (19-42) viste i det prospektive studium en signifikant positive association til serum niveauer af PFOSA for såvel kontinuerlig data som for de højeste serum niveau i 5. kvintil. Alders stratificering viste at den relative risiko for brystcancer udvikling ved eksponering til PFAS var højest for kvinder med en alder < 4 år Altså synes eksponering til PFAS tidligt i livet at kunne øge risiko for udvikling af brystcancer senere i livet. Da undersøgelsen ikke giver overbevisende evidens for en årsagssammenhæng mellem PFAS CEHOS eksponering og præ-menopausal BC risici 1-15 år senere bør studiet gentages

16 CAH Ilulissat, Disco Bay, Greenland CEHOS University of Aarhus

17 Resumé Brystcancer risiko i Inuit kvinder vs eksponering til PFAS og genetiske variationer CAH Høj serum PFAS var en risikofaktor for udvikling af brystkræft o Signifikant positiv association mellem serum PFAS niveau og risiko for udvikling af brystcancer Sammenhæng mellem CYP1A1 val (variant) og CYP17 A1 (wt) og brystkræft hos Inuit kvinder Den individuelle følsomhed for PFAS relateret udvikling af brystkræft, kan øges hos bærere af mindst én af følgende alleller: CYP1A1 Val (variant), en COMT Met (variant) eller CYP17 A1 (wt). CEHOS

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

NOTAT. J.nr. NST Ref. Josiv Den 2. marts Screening for perfluorforbindelser i grundvandsovervågningsboringer i efteråret 2014

NOTAT. J.nr. NST Ref. Josiv Den 2. marts Screening for perfluorforbindelser i grundvandsovervågningsboringer i efteråret 2014 NOTAT J.nr. NST-4842-00068 Ref. Josiv Den 2. marts 2015 Screening for perfluorforbindelser i grundvandsovervågningsboringer i efteråret 2014 Dette notat fremlægger resultaterne af Naturstyrelsens screeningsundersøgelse,

Læs mere

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser

Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser 1. Resume PFOA og PFOA-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er kræftfremkaldende,

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

NOTAT. J.nr. NST Ref. Josiv Den 2. marts 2015/ 30. juli 2016 (korrektion indsat sidst i notatet)

NOTAT. J.nr. NST Ref. Josiv Den 2. marts 2015/ 30. juli 2016 (korrektion indsat sidst i notatet) NOTAT J.nr. NST-4842-00068 Ref. Josiv Den 2. marts 2015/ 30. juli 2016 (korrektion indsat sidst i notatet) Screening for perfluorforbindelser i grundvandsovervågningsboringer i efteråret 2014 Dette notat

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft (epidemiologisk del) Johnni Hansen Arbejde og kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Elektrisk lys - en milepæl i moderne liv Vores evolutionære

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand?

Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand? Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand? Xenia Trier, Ph.D., Forskningskemiker Fødevareinstituttet, DTUs Møde om fluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer

Læs mere

Støj fra vejtraffiken i EU

Støj fra vejtraffiken i EU Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Population attributable fraction

Population attributable fraction Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Undersøgelser af azolfungiciders hormonforstyrrende effekter

Undersøgelser af azolfungiciders hormonforstyrrende effekter Undersøgelser af azolfungiciders hormonforstyrrende effekter Christine ellemann Fødevareinstituttet ational workshop om Hormonforstyrrende stoffer D. 11. december 28 Hvad er azolfungicider? - Sprøjtemidler

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING

MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING Brage Storstein Andresen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet Nyfødt

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE ONSDAG D. 01.02.2017 NETE RAML-HANSEN FERTILITETSUDREDNING OG ETISKE DILEMMAER Velkommen til en super aften! NETE RAML-HANSEN 3 DISPOSITION

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Er vedvarende inflammation kræftfremkaldende?

Er vedvarende inflammation kræftfremkaldende? Er vedvarende inflammation kræftfremkaldende? Betydningen af det inflammatoriske respons for cancerudvikling Ulla Vogel, MSc, PhD Professor DTU Fødevareinstituttet ulbvo@food.dtu.dk Velkendt sammenhæng

Læs mere

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development

Læs mere

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A Arktisk medicin (3. semester, kandidatuddannelsen) Forår 2014: 13/13 = svarprocent 100 %. A) Mit samlede udbytte af undervisningen var: Ikke til

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Risiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention

Risiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention Risiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention Af Hanne Højtorp Sørensen og Lene Buchholt Hald Juni 2015 Indhold Indledning 3 Østrogen og gestagen fysiologi og patofysiolog

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser 1. Resume PFOS og PFOS-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

vækst/fertilitet/sygdomme? hormonforstyrrende? Hvad betyder de for Hvilke stoffer er Afdeling for Vækst og Reproduktion Professor Tina Kold Jensen

vækst/fertilitet/sygdomme? hormonforstyrrende? Hvad betyder de for Hvilke stoffer er Afdeling for Vækst og Reproduktion Professor Tina Kold Jensen Hvilke stoffer er hormonforstyrrende? Hvad betyder de for vækst/fertilitet/sygdomme? Professor Tina Kold Jensen Rigshospitalet Afdeling for Vækst og Reproduktion Syddansk Universitet, Afdeling for Miljømedicin

Læs mere

Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler

Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler Allan Astrup Jensen & Pia Brunn Poulsen FORCE Technology Rosanna Bossi DMU Aarhus

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

Kolofon. Titel: Annex 1. URL: Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig

Kolofon. Titel: Annex 1. URL:  Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig Annex I Kolofon Titel: Annex 1 URL: www.nst.dk Emneord: ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7279-281-1 Udgiver: Naturstyrelsen Udgiverkategori: Statslig Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Copyright:

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma)

PRODUKTRESUMÉ. for. Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma) 27. september 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma) 0. D.SP.NR. 6472 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tamoxifen A-Pharma. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Tamoxifen 20 mg som tamoxifencitrat.

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 SØVNKONFERENCE 2012 SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 19. April 2012 Stud. med. Morten Engberg Jensen Planen Hvem er jeg. Prævalenser og motivation. Hypotese. Metode. Resultater

Læs mere