Fokuspunkter i oplæg

Transkript

1 Data i folkeskolen

2 Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes tilgang til data

3 Data til fokus på eleverne Ledelsens klargøring Afdækning af behov Arbejdsgruppens kompetencer Arbejdsgruppens sammensætning Inddragelse af pædagogisk personale

4 Sammenhæng til fag-workshop - Match af elever og indsats

5 DATATILGANGE

6 Eksempler på databehov hos ledelse og lærere Samarbejde med det pædagogiske personale Pædagogisk udvikling Didaktiske valg i undervisningen Evaluering af elevernes læring Samarbejde med kommunen Ledelse Organisatoriske valg og ressourceallokering Elev- og forældresamtaler Lærer Samarbejde med ressourcepersoner og ledelse Databehov tæt på klassen og skolen. Lavt detaljeniveau Databehov tæt på eleven og klassen. Højt detaljeniveau

7 Datasystemer Stat Elev og forældre Udvikling og styring Internationale data: Pisa, PIRLS, TIMMS Nationale data: Nationale test, trivselsmåling, LISdata Skole Skole Lokale data: Faglige test Kommunale test Observationer, samtaler og elevprodukter Pædagogisk fagpraksis Kommune Dataudfordring Lærer

8 Datatilgange Faglig kvalitet af undervisningen eller elevudfordringer Nationale testresultater PLC, teammøder, faglige vejledere, lokale data Manglende feedbackprocesser Faglige test Trivselsmålinger Linjefagsdækning, trivsel, fravær Klasse scorer lavere end forventet Manglende samarbejde på skolen Elevprodukter Elev eller klasse er stærk eller udfordret i et fag Observationer på elev, pædagogisk personale eller klasse Tilfældige variationer i socioøkonomiske baggrunde Samtaler med elev og pædagogisk personale

9 NATIONALE TEST

10

11

12 Nationale test i Fælles Mål for matematik Nationale test tilbagemeldinger Adaptivt Lineært princip Nationale test Afgangsprøven og andre faglige test Mål for undervisningen

13 Eksempel i matematik

14 Oversigt over profilområder

15 Oversigt over profilområder

16 NT og afgangsprøver

17 Fordeling på karakter fra folkeskolens prøve i dansk læsning efter elevernes testresultat i de obligatoriske nationale test i dansk læsning 8. klasse udtrykt på den kriteriebaserede skala. Andel elever (%) Summeret Gennemsnit Ikke tilstrækkelig ,1 Mangelfuld ,3 Jævn ,4 God ,8 Rigtig god ,7 Fremragende ,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende

18 Eksempel matematik 6. kl. (75 elever) Ca. 11 elever i de tre klasser der får 02 eller derunder

19 PROGRESSION

20 Progression - Geometri i 3. kl. 2. kl. 3.kl 4.kl

21 Progression - Geometri i 3. kl. 2. kl. 3.kl 4.kl

22 Progression - Geometri 3. kl. På elevniveau vil usikkerheden på målingen som oftest være større end progressionen, især når der måles med kortere mellemrum end mellem de obligatoriske test. De kriteriebaserede tilbagemeldinger er konstrueret for at vise en progression mellem test. Det er den normbaserede skala ikke. 2. kl. 3.kl 4.kl

23 Større populationer 2. kl. 3.kl 4.kl

24 Andre faglige test tager samlet set længere tid end de nationale test. Derfor giver de ofte mere detaljeret information.

25 NYE VISNINGER OG FUNKTIONALITET I NATIONALE TEST

26 67 % sikkerhed for den røde visning Det er en fejltolkning at sige, at han ligger i bunden af jævn. Vi ved ikke, hvor han ligger, men vi ved, at der er størst sandsynlighed for, at han ligger i mangelfuld, selvom han placeres i Jævn.

27 Test stoppet ved gul Test stoppet ved grøn

28

29 Visning af progression Man kan ikke bare omregne 3 betydningen af 1 års læring, 6 for det er ikke tilfældigt hvor de obligatoriske test er placeret. Det er fagligt afpasset med faserne i fælles mål. Ministeriet giver adgang til de frivillige test, men det er kommunernes og skolernes vurdering og valg, hvordan og om de ønsker at anvende dem.

30 Data på de tre niveauer Elev Klasse Skole

31 Data på de tre niveauer Elev Klasse Skole

32 Data på de tre niveauer Elev Klasse Skole

33 ANBEFALINGER

34 Anbefalinger fra forskningen -Slutrapporten for progressionsdataprojektet Det anbefales, at der sættes fokus på at udvikle en datakultur i skoleregi, hvor brugen af varieret elevdata er en naturlig del af skolehverdagen og enkelt for den enkelte fagprofessionelle at gå til. Det anbefales i forlængelse heraf, at der sker en systematisk kompetenceudvikling af de fagprofessionelles data literacy mhp. at kvalificere arbejdet med sammenstillede elevdata. Det gælder både det at fortolke et varieret udbud af elevdata. Og det gælder udfordringen med at omsætte dette til nye, understøttende læringsaktiviteter og med at måle, hvordan en ændret undervisningspraksis ser ud til at virke. Og det gælder de fagprofessionelles kritiske sans ift. at forholde sig til muligheder og begrænsninger i brugen af bestemte typer elevdata. Det anbefales, at der bliver en tydelig regulering af adgangen til elevdata. Det skal være entydigt for de fagprofessionelle, hvem der har adgang til hvilke data og på hvilke præmisser.

35 Læringskonsulenternes tilgang til data Man kan godt have en god skole uden at arbejde med test eller data, men man kan ikke have en god skole uden systematisk at interessere sig for elevernes faglige udvikling. Centrale datakilder suppleres med lokale: Nationale test suppleres med andre faglige test, observationer, elevprodukter mv. Kvantitative data kvalificeres af de kvalitative tilgange. Man kan sagtens have en systematisk tilgang til nationale test, andre faglige test og data uden at det bliver omsat til didaktisk handlen. Organisatorisk ophæng. Data sættes i spil i alle led i organisationen: Teams, forældresamtaler, årshjul, undervisning, elevfeedback. Der skal være centrale nøglepersoner med særlig viden om data (PLC). Samme datastruktur gennem hele forløbet og samme data i mødet med elever, forældre, ledelse mm. over tid.