Høringsnotat vedrørende revision af prisklemmeforpligtelsen - metodepapir, dataanmodning og opgavebeskrivelser

Transkript

1 26. marts 2014 /chkjgi ERHVERVSSTYRELSEN Høringsnotat vedrørende revision af prisklemmeforpligtelsen - metodepapir, dataanmodning og opgavebeskrivelser Erhvervsstyrelsen har i perioden fra den 30. januar 2014 til den 28. februar 2014 gennemført en høring over henholdsvis udkast til metodepapir og til dataanmodning til brug for prisklemmerevisionen. Endvidere har Erhvervsstyrelsen i perioden fra den 4. februar 2014 til den 28. februar 2014 gennemført en høring over to opgavebeskrivelser til brug for konsulentbistand i forbindelse med revisionsarbejdet. Erhvervsstyrelsen har modtaget høringssvar fra Concepy, Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, TDC, Telenor og Telia. Nedenfor følger branchens anbringender samt Erhvervsstyrelsens kommentarer hertil. 1 Generelle bemærkninger TDC anfører, at der bør gennemføres en markedsundersøgelse med henblik på at skabe et så præcist overblik over markeder og konkurrencemæssige effekter som muligt. Metode og afgræsninger bør således foretages på baggrund af konkrete markedsdata frem for udsagn fra markedets aktører. TDC finder endvidere, at metodikken og incitamentsstrukturen i Erhvervsstyrelsens prisklemmetilsyn i videst muligt omfang bør ensartes med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens model. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at der skal gennemføres markedsundersøgelser med henblik på at skabe et overblik over markeder og konkurrenceforhold, førend et eventuelt ændret prisklemmetilsyn implementeres. Europa-Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde en ny henstilling om relevante markeder, og når denne foreligger, vil Erhvervsstyrelsen påbegynde næste runde af markedsundersøgelser på engrosbredbåndsmarkederne. Som det altid er tilfældet, vil markedsanalyserne bygge på konkrete markedsdata foruden eventuelle udsagn fra markedsaktører samt andet relevant materiale. Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr erst@erst.dk

2 2/21 Som Erhvervsstyrelsen blandt andet anførte i det notat, som blev sendt i høring den 13. september , er det igangværende arbejde netop en forberedelse til de kommende markedsanalyser. Som det ligeledes fremgår af notatet, vil konklusionerne af de kommende markedsanalyser danne baggrund for indholdet af de kommende markedsafgørelser, herunder en eventuel prisklemmeforpligtelse. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at Erhvervsstyrelsens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens metodikker i relevant omfang bør ensrettes, når det er hensigtsmæssigt, og når det i øvrigt er muligt under hensyntagen til de forskellige hensyn, som skal varetages. Telenor er enig med Erhvervsstyrelsen i, at konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet må adressere den udvikling, der sker på bredbåndsmarkedet. Telia støtter, at den eksisterende konkurrencemarginmodel og det eksisterende prisklemmeværktøj opdateres og forbedres. Telia finder dog, at prisklemmeværktøjet ikke alene kan forbedre konkurrencevilkårene på det danske bredbåndsmarked, og at en klarere opdeling mellem TDC s detailforretning og infrastrukturforretning vil forbedre konkurrencen. Erhvervsstyrelsen har noteret sig Telenors kommentar. Erhvervsstyrelsen er enig med Telia i, at konkurrenceforholdene på det danske bredbåndsmarked kan adresseres ved flere metoder. Nærværende arbejde har til formål at forberede revisionen af prisklemmetilsynet i de kommende markedsanalyser og -afgørelser. Det er således ikke en del af opgaven at vurdere en opdeling af TDC s detailforretning og infrastrukturforretning. Europa-Kommissionens Economic Replicability Test TDC anfører, at metodenotatet ikke tager hensyn til NGA-henstillingens definition af NGA-net, som omfatter FTTC, FTTH og kabel-tv. Yderligere anfører TDC, at Europa-Kommissionens henstilling om omkostningsmodellering tilsiger, at prisklemmevurderinger af NGAprodukter skal følge Europa-Kommissionens Economic Replicability Test (ERT), som afviger fra den REO-baserede ex-ante test, der anvendes på legacy kobberplatformen. TDC opfordrer derfor til, at der i den endelige version af metodepapiret tages forbehold for en eventuelt kommende brug af ERT i henhold til henstillingen. TDC opfordrer derudover generelt til, at Erhvervsstyrelsen systematisk følger relevante henstillinger med hensyn til definitioner af NGA-net. 1

3 3/21 TDC anfører endeligt, at Erhvervsstyrelsen har indsnævret anvendelsesområdet for ERT, således at dette er i modstrid med formålet med ERT. TDC finder derfor, at andet afsnit i metodepapirets afsnit 1.4 bør udgå. Som det allerede fremgår af bemærkninger til teleloven, skal Erhvervsstyrelsen i videst muligt omfang tage hensyn til henstillinger fra Europa-Kommissionen. Erhvervsstyrelsen reviderer konkurrencemarginmodellen, så der i forbindelse med de nye markedsanalyser af bredbåndsengrosmarkederne kan foretages en opdateret konkurrencemarginvurdering, som afspejler forholdene på det danske bredbåndsmarked. I henstillingen om omkostningsmodellering er der flere betingelser for, at prisregulering af engrosprodukter baseret på NGA-infrastruktur kan ophæves. Udover at økonomisk replikabilitet skal være opfyldt, skal også Equivalence of Input (EoI) eller test om teknisk replikabilitet være opfyldt. Dertil kommer, at der skal være tilstrækkelig detailkonkurrence enten i form af tilstedeværelsen af alternative infrastrukturer eller i form af et såkaldt kobberanker. Markedsanalyserne vil blive foretaget i overensstemmelse med EUreguleringen, og der vil blandt andet ske en vurdering af, om betingelserne for ophævelse af prisregulering af engrosprodukter baseret på NGA-infrastruktur er opfyldt. Hvis dette er tilfældet, vil prisklemmeforpligtelsen selvsagt blive udformet i overensstemmelse hermed. Erhvervsstyrelsen er ikke enig med TDC i, at metodenotatet lægger op til en indsnævret forståelse af ERT. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at et af formålene med henstillingen om omkostningsmodellering er at tilskynde til udbredelsen af produkter, som kan levere højere hastighed sammenlignet med produkter leveret over en oprindelig kobberinfrastruktur. Det er således ikke et udgangspunkt at tilskynde til udbredelsen af NGA-infrastruktur, som kan levere de samme hastigheder som oprindelig kobberinfrastruktur. Afsnit 1.4 fastholdes derfor. 2 Metodepapir Overordnede forudsætninger TDC mener, at det både er proportionalt og i god overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige, teleretlige og konkurrenceretlige principper, hvis prisklemmeværktøjet omfatter en effektvurdering. TDC anmoder endvidere Erhvervsstyrelsen om at beskrive den forretningsmodel, som den hypotetiske REO gør brug af. Beskrivelsen bør eksempelvis forholde sig til salgskanaler, vægten på selvbetjening i forhold til personlig kundeservice samt geografisk udbredelse. REO ens enhedsomkostninger bør endvidere afspejle en typisk dansk rimeligt effektiv operatør, uden disse nødvendigvis er højere end TDC s

4 4/21 enhedsomkostninger. Alle disse forhold bør være veldokumenterede svarende til mindst samme omfang som dokumentationen af LRAICmodellen. Erhvervsstyrelsen traf den 8. august 2013 og den 17. september 2013 to afgørelser om, at TDC havde iværksat en prisklemme. TDC har påklaget begge disse afgørelser, blandt andet med det argument at Erhvervsstyrelsens afgørelser bør indeholde en effektvurdering. Erhvervsstyrelsen er ikke enig i TDC s anbringende. Som det fremgår af det udkast til metodepapir, Erhvervsstyrelsen sendte i høring den 30. januar 2014, vil Erhvervsstyrelsen som en del af revisionsarbejdet analysere slutbrugeromkostningerne for en REO. Definitionen af REO ens forretningsmodel kommer til at bygge på denne analyse, ligesom selve udviklingen af konkurrencemarginmodellen og de indledende vurderinger af REO ens netomkostninger vil fungere som input. Begge dele vil blive sendt i branchehøring og vil blive ledsaget af den nødvendige dokumentation. WACC TDC er ikke enig i, at en REO skal have en risikopræmie, med mindre denne er negativ, da TDC finder, at en REO vil have en forholdsmæssig lavere risiko. TDC anfører, at et infrastrukturbaseret selskab vil have større kapitalbinding i udstyr, som ikke vil kunne genvindes, såfremt den forventede kundeudvikling ikke realiserer sig. Derfor vil det infrastrukturbaserede selskab også have en forholdsmæssigt større risiko på sine netto cashflows. En REO, som enten helt eller delvist baserer sig på køb af TDC s engrosprodukter, vil kunne afvente de konkrete kundetilgange, førend investeringen i engrosprodukterne foretages. En REO vil derfor have en forholdsmæssig lavere risiko på sine netto cashflows - eller præcist den samme risiko, såfremt REO en er 100 pct. infrastrukturbaseret. Som det er TDC bekendt, er WACC en et udtryk for et selskabs vægtede, gennemsnitlige kapitalomkostninger. Det vil sige et gennemsnit af selskabets låneomkostninger og investorers afkastkrav, og størrelsen af begge disse afspejler risikoen af selskabets business case. TDC vurderer, at risikoen udelukkende kan opgøres efter mængden af investeringer i egen infrastruktur. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering er der dog en lang række yderligere forhold, der spiller ind, hvor særligt størrelse og eksisterende kundebase kan være med til at reducere risikoen. På den baggrund finder Erhvervsstyrelsen det ikke relevant at fastsætte en negativ risikopræmie, som TDC anfører.

5 5/21 Erhvervsstyrelsen vil vurdere behovet for og størrelsen af en eventuel risikopræmie i forbindelse med udarbejdelsen af første udkast til konkurrencemarginmodellen. Kundescenarier Telenor anfører, at kundescenarierne ikke bør forudsætte urealistisk store og hurtige kundeoptag. TDC finder det uklart, hvorvidt ensretningen af konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet også omfatter kundescenarierne, og hvilken betydning det i så fald vil få. Kundescenarierne vil blive defineret som en del af udviklingen af konkurrencemarginmodellen, og branchen får således mulighed for at komme med input i forbindelse med høringsrunderne. Konkurrencemarginmodellen har hidtil fungeret som et screeningværktøj, som giver mulighed for at vurdere konkurrencesituationen ud fra en række kundescenarier. Modsat er prisklemmeværktøjet et tilsynsværktøj, som giver entydige resultater ved test af konkrete detailpriser. Dette forhold ændres der ikke på i forbindelse med revisionen, så hvis prisklemmeforpligtelsen fastholdes, skal der fortsat ikke indgå kundescenarier i prisklemmeværktøjet. Ensretningen gælder udelukkende de forhold, som konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet har til fælles. Det gælder eksempelvis kundelevetid, WACC og modellerede engrosgebyrer, ligesom der i forbindelse med revisionsarbejdet kan vise sig andre forhold, som er relevante at ensrette mellem konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet. Teknologiske platforme TDC finder det uhensigtsmæssigt at anvende en kobbermodel til at estimere rentabiliteten for fiber- og kabel-tv-produkter, da der er tale om forskellige teknologier med varierende bredbåndshastigheder. Nogle af de produkter, der afsættes via kabel-tv og fiber kan således være meget omkostningsfulde at producere på kobberplatformen. Efter TDC s vurdering bør sådanne produkter ikke indgå i en prisklemmetest baseret på kobberengrosprodukter alene. Concepy ser potentielle udfordringer i ikke at modellere konkurrencemarginmodeller på henholdsvis fiber og kabel-tv. Concepy ser i værste fald, at der kan opstå prisklemmer på henholdsvis fiber og kabel-tv, som ikke vil være i modstrid med Erhvervsstyrelsens prisklemmeforpligtelse, fordi en tilsvarende ydelse kan leveres prisklemmefrit på kobberplatformen. Dette kan være udfordrende for selskaber, som ønsker at investere i kabel-tv- eller fiberplatformen. Telia finder det problematisk, hvis kun kobberplatformen modelleres. I de tilfælde, hvor REO en ikke kan replikere TDC s fiber- og kabel-tv-

6 6/21 engrosprodukter qua kobberengrosprodukter og derfor bliver nødt til at anvende fiber- eller kabel-tv-engrosprodukter, vil Erhvervsstyrelsens tilsyn ikke fange eventuelle prisklemmer. Telia opfordrer Erhvervsstyrelsen til at sikre dette. Telenor finder det vigtigt, at slutbrugerprodukter/detailomsætningen på kabel-tv og fiber sammenholdes med REO ens omkostninger ved at levere tilsvarende produkter på kobberplatformen, såfremt Erhvervsstyrelsen ikke modellerer andet end kobberplatformen. Som anført i høringsnotatet af 30. januar , finder Erhvervsstyrelsen det sandsynligt, at kobber i en årrække fremover fortsat vil være den vigtigste platform for de alternative selskaber, der baserer sig deres detailudbud på adgang til TDC s net. Dette er også baggrunden for det nuværende tilsyn og afgrænsningen af tilsynets anvendelsesområde. Derfor er det også Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er proportionalt og tilstrækkeligt at modellere kobberplatformen og eventuelt revidere prisklemmetilsynet ved at sammenholde detailpriser for både kobber-, kabel-tv- og fiberplatformen med disse omkostninger. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering vil denne tilgang afspejle de aktuelle og reelle konkurrenceforhold på det danske bredbåndsmarked, ligesom det sikres, at TDC ikke kan udnytte selskabets tilstedeværelse på alle de tre platforme til at iværksætte prisklemmer på tværs af platformene. Det vil sige, TDC kan ikke fastsætte detailpriser på kabel-tv- eller fiberbaserede detailprodukter, som de kobberbaserede selskaber ikke kan konkurrere med. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering vil omkostningsmodellering af TDC s kabel-tv- og fiberplatformen derimod om nogen have begrænset effekt, idet tredjepartsadgang til de to platforme er begrænset. Hvis alternative selskabers detailudbud via TDC s kabel-tv- eller fiberplatform fremadrettet får afgørende betydning for de alternative selskaber, kan det vurderes, om der skal foretages specifikke modelleringer af kabel-tv og/eller fiber. Så længe dette ikke er tilfældet, finder Erhvervsstyrelsen en sådan modellering foregribende og ikke-proportional. TDC er enig med Erhvervsstyrelsen i, at det skal være muligt at kombinere engrosprodukter i konkurrencemarginmodellen, og at tilsvarende bør gælde i prisklemmeværktøjet. TDC anfører dog, at det ikke er tydeligt, hvordan engrosprodukterne skal kombineres, og om det er hensigten, at REO en skal bestå alle trin i ladder of investment samt bestå kombinationen af engrosprodukter. Efter TDC s vurdering bør REO en udelukkende bestå for en kombination af engrosprodukter, som er i overensstemmelse med det geografiske dækningsområde, og som samtidig afspejler de alternative selskabers anvendelse af engrosprodukter. 2

7 7/21 Telenor anfører, at det er vigtigt, at både konkurrencemarginmodel og prisklemmeværktøj omfatter alle relevante kobberbaserede engrosprodukter og -teknologier. Telenor finder det i den forbindelse vigtigt, at vurderinger i konkurrencemarginmodellen ikke alene baseres på en samlet produktportefølje på privat eller erhvervsmarkedet. Således finder Telenor det ikke hensigtsmæssigt, at TDC kan udøve prisklemmer på eksempelvis pair bonding-produkter, så længe der ikke konstateres en prisklemme på den samlede portefølje. Telia finder, at konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet bør afspejle, at TDC fremadrettet vil benytte Dual Pair Bonding til at sikre garanterede hastigheder. Som anført i udkast til metodepapir bør en kommende konkurrencemarginmodel kunne inkludere alle relevante kobberbaserede engrosadgangsprodukter. Dette gælder også Dual Pair Bonding, som Telia nævner. TDC er for nærværende pålagt prisklemmeforpligtelsen på både marked 4 3 og marked 5 4. Af de to afgørelser fremgår, at TDC s engrospriser for rå kobber, delt rå kobber, lag 2 BSA og lag 3 BSA hver især skal være tilstrækkeligt lave til, at TDC ikke iværksætter en prisklemme. Forpligtelsen omfatter de forskellige investeringstrin, så TDC i tilfælde af en prisklemme ikke kan nøjes med at sænke engrosprisen på de mest forædlede engrosprodukter og dermed presse de alternative selskaber længere ned ad investeringsstigen. Afhængigt af omfanget af eventuelle prisklemmeforpligtelser i de kommende markedsafgørelser er det umiddelbart Erhvervsstyrelsens vurdering, at det gældende hensyn til investeringsstigen skal opretholdes. For nærværende finder Erhvervsstyrelsen, at der er fire individuelle investeringstrin, hvor det kan være relevant at teste for prisklemmer: 1) Rå kobber (inkl. delt rå kobber) 2) POI0 VULA 3) Lag 2 BSA/VULA 4) Lag 3 BSA/VULA Det bemærkes, at dette kan ændre sig med den nye henstilling om afgrænsning af relevante markeder. Inden for hvert af de fire investeringstrin kombineres engrosprodukterne med/uden samproduktion, single/dual pair bonding, ADSL/VDSL samt med/uden vectoring, så de afspejler en REO på det danske bredbåndsmarked

8 8/21 Så vidt Erhvervsstyrelsen er bekendt, fastsætter selskaberne i dag landsdækkende detailpriser, som er uafhængige af, om det underliggende engrosprodukt eksempelvis er med eller uden samproduktion. Erhvervsstyrelsen forventer ikke, at dette vil ændre sig på trods af introduktionen af nye engrosprodukter. Derfor finder Erhvervsstyrelsen det også mest retvisende at kombinere engrosprodukterne inden for de enkelte investeringstrin. Såfremt detailprissætningen fremadrettet differentieres i overensstemmelse med de ovennævnte engrosprodukter, kan det vurderes, om denne del af prisklemmetilsynet skal revideres. Slutbrugerprodukter TDC vurderer, at det vil være vanskeligt at gennemføre en samlet prisregulering af de tre områder bredbånd, telefoni og tv, da det kræver en præcis metodisk tilgang og et samlet overblik over de forskellige korrelerede konkurrencemæssige effekter af prissætningen på henholdsvis bredbånd, telefoni og tv. TDC finder endvidere, at en eventuelt konstateret prisklemme, som vedrører tv isoleret set, bør medføre, at prisklemmen afhjælpes ved hjælp af en reduktion af tv-priserne frem for bredbåndspriserne. TDC tvivler på, om et sådant prispåbud er hjemlet i de gældende markedsafgørelser. TDC vurderer slutteligt, at der bør gennemføres en analyse af tillægsprodukter og en analyse af markedet for tv, og at denne analyse bør gennemføres som en egentlig markedsundersøgelse i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer herfor. Markedsundersøgelsen bør efter TDC s opfattelse som minimum indeholde en analyse af markederne for tv, bredbånd og telefoni, en vurdering af arbejdsgiverbetalte produkter, en definition af tv, definitioner af double play og triple play, en undersøgelse af tillægsprodukter, en SSNIP-analyse, afdækning af kundelevetiden samt en række hypoteser om markedet, som søges afeller bekræftet. Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at der kan være sammenhænge mellem de tre områder, men det er ikke Erhvervsstyrelsens vurdering, at dette forhold i sig selv er tilstrækkeligt til at afvise mulighederne for at lade en eventuel prisklemmeforpligtelse omfatte både bredbånd, telefoni og tv. TDC anfører, at prisklemmer, der vedrører tv isoleret set, bør medføre, at prisklemmen afhjælpes ved en reduktion af tv-priserne. Erhvervsstyrelsen tvivler på, om det i praksis vil kunne konstateres, om en prisklemme hidrører fra bredbånd, telefoni eller tv. Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at der (teknisk) kan beregnes priser for eksempelvis tv-pakken, men det er ikke nødvendigt, at detailkunderne laver samme tekniske vurdering, da der i stigende grad er tale om integrerede produkter. Ved at adressere eventuelle prisklemmer qua bredbåndsforbindelsen sikres det derimod, at alternative selskaber i alle tilfælde har mulighed til at møde konkurrencen fra TDC. Dette er netop formålet med prisklemmeforpligtelsen.

9 9/21 Som tidligere nævnt er nærværende arbejde en forberedelse til de kommende markedsanalyser og -afgørelser. Markedsanalyserne vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer, og i de efterfølgende markedsafgørelser vil Erhvervsstyrelsen tage stilling til de produkter, som skal omfattes af et eventuelt prisklemmetilsyn. I relation til de eventuelt fremadrettede prisklemmetilsyn, er det således mindre afgørende, hvad der er hjemlet i den eksisterende markedsafgørelse. Endeligt bemærker Erhvervsstyrelsen, at såfremt TDC undlader at handle i strid med den til enhver tid gældende prisklemmeforpligtelse, vil der ikke opstå udfordringer som følge af områdernes sammenhæng. TDC finder, at erhvervsmarkedet for DSL-produkter er så heterogent og varieret, at et prisklemmetilsyn i bedste fald bliver meningsløst og i værste fald vildledende. Hvis erhvervsprodukter medtages, finder TDC, at der er behov for differentierede levetider. Telenor anfører, at det i højere grad er erhvervsmarkedet end specifikke erhvervsprodukter, som ønskes omfattet af prisklemmetilsynet. Det er således Telenors opfattelse, at TDC tilbyder mange af de samme slutbrugerprodukter, men at storkunders vilkår typisk er mere attraktive end de vilkår, der generelt gælder for detailmarkedet. Derfor er det også Telenors vurdering, at der i højere grad er prisklemmer på erhvervsmarkedet. Efter Telenors vurdering bør dette være muligt at inkorporere i prisklemmetilsynet. Telenor har på et møde med Erhvervsstyrelsen den 17. marts 2014 uddybet, at det i den forbindelse særligt er bredbåndsprodukter afsat som hjemarbejdspladser/medarbejderbredbånd, som bør omfattes af prisklemmetilsynet. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at erhvervsprodukter er heterogene, og det derfor vil være problematisk at modellere standardiserede produkter. I udkast til metodepapir anmodede Erhvervsstyrelsen branchen om konkrete tilbagemeldinger på specifikke erhvervsprodukter, som ønskes omfattet af prisklemmetilsynet. Erhvervsstyrelsen har ikke modtaget tilbagemeldinger på dette, hvorfor der ikke vil blive modelleret specifikke erhvervsprodukter i konkurrencemarginmodellen. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering adskiller de bredbåndsprodukter, som afsættes til enkeltkunder på detailmarkedet sig kun i meget begrænset omfang hvis overhovedet fra de bredbåndsprodukter, der afsættes i forbindelse med hjemarbejdspladser/medarbejderbredbånd. Erhvervsstyrelsen er således enig med Telenor i, at det kan være relevant at vurdere prisklemmer for denne del af detailmarkedet. Forholdet vil blive analyseret nærmere i forbindelse med de kommende markedsanalyser.

10 10/21 Engrosomkostninger Telenor er usikker på, om det udelukkende er gebyrer, som viderefaktureres til slutbrugeren, som må indgå i prisklemmetilsynet. Telia vurderer, at prisklemmeværktøjet undervurderer de engangsomkostninger, en REO betaler til TDC. Telia har vedlagt en oversigt over de engangsomkostninger, Telia har betalt til TDC i løbet af Samlet set er det Telias vurdering, at en REO ud over selve oprettelsesprisen i gennemsnit oplever engangsomkostninger på knap 100 DKK pr. Gør-det-selv-oprettelse og 700 DKK pr. Godt-i-gang-oprettelse. Telia mener også, at selskabet har reelle omkostninger også over for TDC til slutkunder, som fortryder indgåelse af aftalen. Disse omkostninger bør ifølge Telia medregnes i REO ens samlede omkostninger. Erhvervsstyrelsen har i udkast til metodepapir anført, at der skal være overensstemmelse mellem engrosgebyrerne og de gebyrer, som REO en opkræver hos slutbrugere. Det vil sige, at gebyrer, som medtages, både vil indgå som engrosomkostninger og detailindtægter i Erhvervsstyrelsens konkurrencemargin- og prisklemmevurderinger. Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alle engrosomkostninger, som viderefaktureres til slutbrugeren. Der kan således være forskel på andelen af slutbrugere, for hvilke der betales et engrosgebyr, og andelen af slutbrugere, for hvilke der opkræves det tilsvarende detailgebyr. Erhvervsstyrelsen har noteret sig de af Telia fremsendte oplysninger vedrørende engangsomkostninger. Dataindberetningsskemaet er blevet udvidet i overensstemmelse hermed. Det er ikke tydeligt for Erhvervsstyrelsen, om de af Telia fremsendte oplysninger ligeledes omfatter slutkunder, som fortryder indgåelse af aftalen. Hvis dette er tilfældet, bedes Telia bekræfte det. Hvis ikke, bedes Telia fremsende dokumentation af selskabets reelle omkostninger for slutkunder, som fortryder aftaleindgåelsen. Modellering af eget net TDC anfører, at en REO kun bygger eget net, når det er mere effektivt end alene at basere sig på køb af engrosprodukter. Derfor finder TDC, at engroskøb af BSA/VULA til POI2 + IP Connect bør være en øvre grænse for REO ens netomkostninger. Dette vil være i overensstemmelse med tilgangen i prisklemmeværktøjet. TDC anfører endvidere, at det ikke nødvendigvis vil være retvisende at anvende LRAIC-omkostninger til at beregne REO ens egne netomkostninger, idet LRAIC-omkostningerne afspejler en landsdækkende full scale operatør. Således finder TDC, at billigere

11 11/21 alternativer er tilgængelige, hvis der ikke er behov for samme funktionalitet og fleksibilitet som TDC. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at REO en kun bør bygge eget net, når dette er mere effektivt end at basere sig på køb af engrosprodukter. Erhvervsstyrelsen er dog ikke enig med TDC i, at effektivitet udelukkende bør defineres ud fra REO ens kortsigtede omkostninger. Etablering af egen infrastruktur kan eksempelvis være effektivt som en del af en langsigtet forretningsstrategi, hvor REO en forventer øget kundeoptag eller en udvidelse af produktudbuddet. Tilsvarende kan det være effektivt for REO en at have kontrol over egen infrastruktur, hvis det giver bedre mulighed for at kontrollere udbedring af fejl og styre congestion og resilience i nettet. Som foreslået af TDC vil Erhvervsstyrelsen dog anvende engrosomkostningen for BSA/VULA til POI2 + IP Connect som et benchmark for REO ens modelberegnede netomkostninger. Erhvervsstyrelsen vil tage udgangspunkt i LRAIC-oplysninger, hvor det er relevant, eksempelvis dimensioneringsregler for udstyr og krav til resilience. Hvis TDC har oplysninger om priser for udstyr med mindre funktionalitet og fleksibilitet, vil Erhvervsstyrelsen være meget interesserede i at modtage disse. Slutbrugeromkostninger Telenor anfører, at begrænsede omkostninger til markedsføring og kundepleje kan være et udtryk for et usundt marked snarere end effektivitet. Telenor finder det derfor uhensigtsmæssigt, hvis et lavt omkostningsniveau, som er begrundet i usund konkurrence, kan give SMP en mulighed for at fastsætte lavere detailpriser, uden det indebærer en prisklemme. Erhvervsstyrelsen har noteret sig Telenors bemærkning. Som en del af analysen af slutbrugeromkostninger vil Erhvervsstyrelsen forsøge at benchmarke slutbrugeromkostningerne for det danske telemarked med slutbrugeromkostningerne i relevante brancher og telemarkedet i andre lande. 3 Dataanmodning Generelle bemærkninger Telia finder det uheldigt, at selskabernes besvarelse af dataanmodningen falder sammen med den anden høringsrunde over den reviderede LRAICmodel, som løber til uge 16. Telia finder endvidere, at selskaberne som minimum skal have otte uger til at besvare den endelige dataanmodning.

12 12/21 Erhvervsstyrelsen er klar over, at det kan være tidskrævende at indsamle det relevante data. Da opbygningen af konkurrencemarginmodellen og udarbejdelsen af de supplerende analyser er afhængig af branchens tilbagemeldinger, finder Erhvervsstyrelsen det samtidig afgørende, at der er tilstrækkelig tid til at behandle og indarbejde data. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen sat svarfristen på dataanmodningen til den 9. maj Dermed har branchen 6 uger i alt og 3 uger efter LRAIC-høringen er overstået til at besvare dataanmodningen. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at dette er tilstrækkelig tid, så branchen kan koordinere besvarelserne af både anden høringsrunde af LRAIC-modellen og dataanmodningen. Såfremt der er afklaringer eller andre tidskrævende forhold, som i løbet af perioden med fordel kan afklares med Erhvervsstyrelsen, stiller Erhvervsstyrelsen sig naturligvis til rådighed. Telenor finder, at omkostningsinput for flere år ikke som udgangspunkt bør forudsættes. Telia er ikke sikker på, at der er en væsentlig gevinst ved at indsamle data for de tre år 2011, 2012 og 2013 frem for kun at indsamle data for Telia vil derfor opfordre til, at det bør være muligt kun at levere data i de tilfælde, hvor det er uforholdsmæssigt krævende eller umuligt at skaffe data for 2011 og Erhvervsstyrelsen ønsker, at konkurrencemarginmodellen skal være fremadskuende, så for at kunne vurdere udviklingen på bredbåndsmarkedet anmodes der i dataindsamlingen om oplysninger for årene Data for flere år giver således Erhvervsstyrelsen mulighed for at se tendenserne i markedet, mens data for ét enkelt år kun viser et øjebliksbillede og dermed ingen udvikling. Erhvervsstyrelsen har forståelse for, at selskaberne kan have udfordringer med at levere data for alle de tre år. I det omfang det kan lade sig gøre, vil Erhvervsstyrelsen dog fortsat opfordre selskaberne til at levere den anmodede data, da Erhvervsstyrelsen dermed i højere grad vil kunne lægge vægt på selskabernes oplysninger Telia frygter, at udmøntningen af Erhvervsstyrelsens prisklemmetilsyn vil få en række forbehold, som svækker den reelle effekt af prisklemmetilsynet. I så fald vil det store arbejde, selskaberne har lagt i besvarelsen af dataanmodningen, vil være spildt. Telia finder, at Erhvervsstyrelsen kun bør samle den skitserede mængde data ind, såfremt prisklemmetilsynet fremadrettet ikke kommer til at have de samme forbehold som i dag (eksempelvis at TDC må møde priskonkurrencen fra alle alternative selskaber). Oplysningerne i dataanmodningen er i overvejende grad oplysninger, som allerede anvendes i konkurrencemarginmodellen eller prisklemmeværktøjet, eller oplysninger, som branchen heriblandt Telia

13 13/21 har anført, at der bør tages højde for. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering er data nødvendig for at forstå markedet og dermed udarbejde et prisklemmetilsyn, som på bedste vis afspejler markedsforholdene. Erhvervsstyrelsen har svært ved at se sammenhængen mellem dataanmodningen og prisklemmeforpligtelsens forbehold, som Telia nævner. De omtalte forbehold vil blive revurderet i forbindelse med den kommende markedsafgørelse. I den forbindelse er Telia velkommen til at fremføre selskabets kommentarer. Produktafgrænsning TDC anfører, at for tv-produkter udgør betaling for indholdsrettigheder en stor del af den samlede omkostning, og prisen for de enkelte tv-kanaler varierer meget. Derfor kan tv-produkter ikke sammenlignes udelukkende baseret på antal tv-kanaler. Erhvervsstyrelsen er enig i TDC s kommentar. Dette er netop baggrunden for den supplerende analyse af tv-indhold. TDC anfører, at det bør angives, hvilke produkter der er omfattet af dataindberetningen. Der bør herefter fastlægges en metode til at adskille omkostninger relateret til tillægsprodukter fra omkostningerne til de produkter, som indgår i dataindberetningen. TDC foreslår, at der anvendes en pro-rata-metode, hvor omkostningerne til tillægsprodukter fastsættes forholdsmæssigt i forhold til den omsætning, tillægsprodukterne genererer. Erhvervsstyrelsen er enig i TDC s kommentar. Således bedes selskaberne i følgebrevet til dataindberetningen angive hvilke produkter, inklusive bredbånd, telefoni og tv, som er omfattet af dataindberetningen samt omsætningen for hvert af produkterne. Med produkter menes også tillægsprodukter såsom anti-virus, musiktjenester mv. TDC anfører, at Erhvervsstyrelsens definition af henholdsvis single play, double play og triple play ikke stemmer overens med TDC s udbud af detailprodukter. Således har TDC kunder, som kun aftager tv eller som aftager tv og bredbånd, ligesom der indgår mobiltelefoni i visse produktpakker. Erhvervsstyrelsen har noteret sig TDC s kommentar. Definitionerne af produktpakker er tilrettet i overensstemmelse hermed, så der nu er fire forskellige pakker: 1) Bredbånd Single play 2) Bredbånd og VoIP Double play (VoIP) 3) Bredbånd og tv Double play (tv) 4) Bredbånd, VoIP og tv Triple play

14 14/21 Det vil sige, at kunder, som udelukkende aftager tv, ikke skal indgå i dataindberetningen. Endvidere ses der bort fra mobilabonnementer, så eksempelvis kunder, der aftager bredbånd og mobiltelefoni, hører til gruppe 1, mens kunder, der aftager bredbånd, tv og mobiltelefoni, hører til gruppe 3. Dataindberetningsskemaet er tilrettet i overensstemmelse hermed. TDC anfører, at visse produkter til erhvervskunder kan sammenlignes med de produkter, som afsættes til private. Det gælder særligt løsninger, der sælges til mindre erhvervsdrivende. TDC ønsker en definition af privat- og erhvervssegmenterne, så segmenterne kan afgrænses. I Erhvervsstyrelsens telestatistik skelnes mellem tre typer af bredbåndskundegrupper, henholdsvis: 1) Bredbåndsabonnementer solgt til erhverv, brugt af erhverv. 2) Bredbåndsabonnementer solgt til erhverv, brugt af private. 3) Bredbåndsabonnementer solgt til private. Der er tale om erhverv, når køberen/brugeren har et CVR-nummer. Erhvervsstyrelsen vil anvende samme definition af erhverv/privat i nærværende dataindsamling. I dataindsamlingen bedes de bredbåndsprodukter, som anvendes af private, indgå, det vil sige gruppe 2 og 3. Da der ikke indgår specifikke erhvervsprodukter, er de to ark 4. Erhverv, generelt og 5. Erhverv, slutbrugeromk. slettet fra dataanmodningen. TDC ønsker en afklaring af, hvorledes organiserede kunder skal indgå i dataindsamlingen. En organiseret kunde kan fx være en boligforening, som har indgået aftale om at købe et tv-produkt til levering i alle beboelser, og i tillæg hertil kan beboerne eksempelvis købe en bredbåndsforbindelse. Dermed er der et kundeforhold med udbyderen og boligforeningen på tv-produktet og et mellem udbyderen og beboeren på bredbåndsforbindelsen. TDC vurderer endvidere, at boligforeninger bør anses som én kunde, idet udbyderen uanset fra- og tilflytninger blandt enkelte beboere kan forvente at bibeholde hele foreningen som kunde. Det vil sige, at kundelevetiden skal opgøres for boligforeningen og ikke for den enkelte beboer (slutkunde). Ved organiserede kunder bedes opgørelsen ske på slutkundeniveau på baggrund af den enkelte slutkundes slutprodukt. For en boligforening, hvor der er indgået aftale om levering af en tv-pakke til alle beboere, skal slutkunderne således fordeles på følgende vis: - Ingen tilkøb eller udelukkende tv-tillægsprodukter: Slutkunden medtages ikke.

15 15/21 - Tilkøb af bredbåndsforbindelse og eventuelt tv-tillægsprodukter: Slutkunden medtages som en bredbånds- og tv-kunde (double play (tv)). - Tilkøb af bredbåndsforbindelse, telefoni og eventuelt tvtillægsprodukter: Slutkunden medtages som en bredbånds-, telefoni- og tv-kunde (tripl play). Slutkunder, som medtages i dataindsamlingen, har som minimum tilkøbt en bredbåndsforbindelse. Det er ikke Erhvervsstyrelsens vurdering, at udbyderen kan forvente at bibeholde alle disse kunder uanset fra- og tilflytninger, og derfor finder Erhvervsstyrelsen det mest retvisende, hvis kundelevetiden opgøres for den individuelle slutkunde. TDC finder det uklart, om tv-produkter leveret via kabel-tv-net skal indgå. Der er således ikke tale om IP-tv-produkter. Tv-produkter leveret via kabel-tv-net bedes medtaget (når slutkunden som minimum også aftager en bredbåndsforbindelse fra samme selskab). Dette er blevet specificeret. TDC beder Erhvervsstyrelsen specificere, hvorvidt opgørelsen af telefoniabonnementer i tabel 5.1 skal ske med udgangspunkt i det grundabonnement, slutbrugeren aftager, eller om der også skal tages hensyn til tilkøbsprodukter. TDC anmoder endvidere Erhvervsstyrelsen om at specificere, hvordan slutbrugere, der i løbet af året skifter produkt, skal opgøres. Opgørelsen i tabel 5.1 bedes foretaget på baggrund af slutbrugerens slutprodukt. Det vil eksempelvis sige, at en slutbruger, som aftager et forbrugsafregnet grundabonnement og tilkøber fri trafik til fastnettelefoner, hører til i gruppen Fri fastnet. Tilsvarende gælder, at en slutbruger, som køber et grundabonnement med fri trafik til fastnettelefoner og tilkøber fri trafik til mobiltelefoner, hører til i gruppen Fri fastnet og mobil. Opgørelserne af bedes foretaget ultimo det relevante år. Det vil sige, at slutbrugere, som skifter produkt i løbet af året, bedes anført som en slutkunde med det slutprodukt, som aftages ved årets udgang. Kundelevetid TDC anmoder om en specifikation af, hvorledes levetiden skal fastlægges for de kunder, som forbliver hos den samme udbyder, men som skifter produktpakke, eller som skifter mellem firmabetaling og egenbetaling. TDC foreslår, at levetiden ved skift af produktpakke opgøres selvstændigt for hvert af produkterne. En kunde, der har en samlet levetid på fem år, hvoraf kunden aftager bredbånd de to første år, bredbånd og VoIP de to næste år og bredbånd, VoIP og tv de sidste år, vil således have en levetid på fem år for bredbånd, tre år for VoIP og ét år for tv. Metodikken er den samme, for kunder som fravælger produkter.

16 16/21 TDC foreslår endvidere, at skift mellem firmabetaling og egenbetaling (begge veje) anses som et uafbrudt kundeforhold. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering, vil det gøre konkurrencemarginmodellen unødigt kompliceret, hvis der anvendes individuelle kundelevetider afhængigt af både produkt (bredbånd, VoIP og tv) og produktpakke (single play, double play (VoIP/tv) og triple play). Erhvervsstyrelsen er dog enig med TDC i, at skift af produktpakke inden for det samme selskab ikke skal registreres som et ophørt kundeforhold. Metoden til at beregne den gennemsnitlige kundelevetid fastholdes derfor, men i følgebrevet er det specificeret, at slutbrugere, som skifter produktpakke inden for det samme selskab, ikke skal medregnes i bruttoafgangen. Telefoni TDC anmoder om en definition af aktive VoIP-kunder. Telia er ikke sikker på, at selskabet kan fremskaffe data opdelt på de angivne dimensioner. Telia foreslår endvidere, at Erhvervsstyrelsen anvender telestatistikkens definition på aktive VoIP-kunder. Erhvervsstyrelsen kan i telestatistikken indhente oplysninger om selskabernes totale antal aktive VoIP-kunder, men ikke fordelingen af aktive VoIP-kunder på de enkelte typer af bredbåndsprodukter (som anmodet i udkast til dataindsamling). Efter Erhvervsstyrelsens vurdering er oplysningerne i telestatistikken dog tilstrækkelige, formålet taget i betragtning. Fordelingen af aktive VoIPkunder på de enkelte bredbåndsprodukter kan således estimeres ud fra selskabernes fordeling af (samtlige) bredbåndskunder på de enkelte bredbåndsprodukter. Hvis et selskab eksempelvis har 60 kunder, som kun aftager en bredbåndsforbindelse, 30 kunder, som aftager både bredbåndsforbindelse og VoIP, og 10 kunder, som aftager både bredbåndsforbindelse, VoIP og tv, vil det herefter blive forudsat, at 75 pct. af de aktive VoIP-kunder aftager pakken med bredbåndsforbindelse og VoIP, mens de resterende 25 pct. aftager både bredbåndsforbindelse, VoIP og tv. Tabel 5.2 er blevet fjernet fra dataanmodningen. Forbrugsmønstre, backhaul- og IP-trafik (tabel 7) TDC ønsker en beskrivelse af, hvad data i tabel 7 skal anvendes til. Desuden ønskes en beskrivelse af, hvad data skal indeholde, herunder hvilke accessteknologier der tænkes indeholdt i dataforbruget.

17 17/21 TDC anfører endvidere, at der kan være forskellige forbrugsmønstre for de forskellige platforme, og derfor kan det være uhensigtsmæssigt at sammenlægge flere teknologier i samme tabel. TDC anfører slutteligt, at Erhvervsstyrelsen bør overveje at adskille intern og ekstern anvendelse i tabellen. Som det er TDC bekendt, er der typisk sammenhæng mellem hastigheden på slutkundens bredbåndsforbindelse og den anvendte datamængde. Antallet og fordelingen af REO ens solgte bredbåndsforbindelser har således betydning for den nødvendige backhaulkapacitet. Data i tabel 7 skal anvendes til at estimere dette. I den forbindelse er det udelukkende surf-trafik, som bedes anført i tabel 7. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at der kan være forskellige forbrugsmønstre for forskellige platforme. Selskaber, der leverer bredbåndsprodukter over flere forskellige teknologier, bedes således udfylde tabel 7 for hver af teknologierne. Data i tabel 7 skal udelukkende dække de bredbåndsforbindelser, hvor selskabet har slutkundeforholdet. VDSL Telia formoder, at der i kolonnen Andel VDSL-linjekort i tabel 7 skal angives, hvor stor en del af kunderne med den givne downloadhastighed, der sidder på et VDSL-linjekort. Telia finder endvidere, at Erhvervsstyrelsen bør overveje at anvende de oplysninger, som er indrapporteret til Erhvervsstyrelsens telestatistik. Erhvervsstyrelsen efterspurgte andelen af slutbrugerne med den givne downloadhastighed, hvor selskaberne betalte det LRAIC-regulerede VDSL-gebyr. Som foreslået af Telia finder Erhvervsstyrelsen oplysningerne i telestatistikken tilstrækkelige. Kolonnen Andel VDSL-linjekort i tabel 7 er blevet fjernet fra dataanmodningen. Opgørelse af slutbrugeromkostninger TDC anmoder Erhvervsstyrelsen om at være så specifik som mulig i beskrivelsen af slutbrugeromkostningerne for at sikre, at indberetningerne bliver så sammenlignelige som muligt. I relation til de nuværende beskrivelser har TDC følgende kommentarer: 1. Hvor skal salgsaktiviteter (save/retention aktiviteter) rettet mod eksisterende kunder placeres? 2. Hvordan skal kanaler, der både udfører kundeservice/kundepleje og salgsaktiviteter håndteres? 3. Hvor skal salgsorienterede omkostninger vedrørende Online placeres?

18 18/21 4. Hvor skal omkostninger vedrørende regningsservice placeres? 5. Hvorfor er ordrehåndteringsrelaterede omkostninger afgrænset til at være Support fra call center? Der kan også være ordrerelaterede omkostninger i andre afdelinger. 6. Hvorfor er nogle aktiviteter afgrænset til at indeholde lønomkostninger? Der findes også andre omkostningstyper, som er relevante selv hvis husleje, HR og lignende er placeret under ikke-kundespecifikke omkostninger. 7. Hvad indgår i definitionen af omkostninger? Er det udelukkende driftsomkostninger (OPEX) eller indgår eksempelvis afskrivninger og kapitalomkostninger også? 8. Der er behov for klare afgrænsninger af kategorien Ikkekundespecifikke omkostninger, hvis data skal kunne sammenlignes selskaberne imellem. 9. Navngivningen Ikke-kundespecifikke omkostninger er misvisende, da en række af omkostningerne er kundespecifikke, men bare ikke enkelt-kundespecifikke. Erhvervsstyrelsen bør overveje at oprette to separate kategorier, henholdsvis omkostninger vedrørende kundebasen samt deciderede ikkekundespecifikke omkostninger. TDC finder det endvidere mere retvisende, hvis omkostningerne opgøres på produkttype (bredbånd, VoIP og tv) i stedet for kundetype (single play, double play osv.). TDC anfører slutteligt, at REO ens fejlserviceomkostninger afhænger af det underliggende engrosprodukt. Ved mere forædlede engrosprodukter vil REO en således skulle stå for en mindre del af den samlede fejlretning. Erhvervsstyrelsen enig med TDC i, at indberetningerne bør være så sammenlignelige som muligt. Således fremgik følgende af det indledende revisionsnotat, som Erhvervsstyrelsen sendte i høring den 13. september 2013: Erhvervsstyrelsen [er] særligt interesseret i branchens input til, hvordan der indsamles slutbrugeromkostninger, der er sammenlignelige på tværs af selskaberne. Erhvervsstyrelsen modtog ikke ændringsforslag fra TDC eller andre dele af branchen, hvorfor kategorier og definitioner fra prisklemmeværktøjet blev genanvendt i udkast til metodepapir. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering, havde det været mere hensigtsmæssigt, hvis TDC havde fremført ovenstående anbringender tidligere i processen, men metodepapir og dataanmodning er nu tilrettet på baggrund af TDC s kommentarer:

19 19/21 1) Som det fremgår af udkast til metodepapir, omfatter kategorien Kundepleje omkostninger ved at servicere og fastholde eksisterende kunder. Save/retention aktiviteter rettet mod eksisterende kunder bør således placeres i denne kategori. 2) Omkostningerne bedes allokeret mellem de relevante omkostningskategorier. Allokeringsnøglen bedes endvidere beskrevet. 3) Omkostningerne bedes allokeret mellem de relevante omkostningskategorier. Allokeringsnøglen bedes endvidere beskrevet. 4) Omkostningerne placeres i kategorien Fakturering. 5) Kategorien Support fra call center er omdøbt til Ordrerelaterede omkostninger. 6) Det er ikke tydeligt for Erhvervsstyrelsen, hvilke andre omkostningstyper TDC refererer til. Men beskrivelsen af Ordrerelaterede omkostninger er omformuleret, så den ikke udelukkende indeholder lønomkostninger. 7) Omkostninger omfatter alt relevant, det vil sige både driftsomkostninger, afskrivninger og kapitalomkostninger. 8) Kategorien omfatter alle de omkostninger, som ikke placeres i én de andre kategorier. Selskaberne bedes i deres følgebrev til dataindleveringen anføre, hvilke omkostninger de har inkluderet ud over de i beskrivelsen nævnte eksempler. Dataindberetningen er møntet på selskaber med forskellige interne forretningsstruktur, forretningsgange, omkostningsallokeringsprincipper mv. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering vil det ikke give mening at forsøge at foretage meget specifikke afgræsninger, hvis de samtidig skal stemme overens med alle disse forskellige forretningstyper. Erhvervsstyrelsen vil naturligvis i samarbejde med de udvalgte konsulenter foretage en nøje granskning af dataindberetningerne, også med henblik på at vurdere sammenligneligheden af den indleverede data. 9) Kategorien er omdøbt til ikke-enkeltkundespecifikke omkostninger. Beskrivelsen er uændret. Ved et eventuelt prisklemmetilsyn vil der blive foretaget prisklemmevurderinger for samlede produktpakker. Erhvervsstyrelsen finder det derfor mest hensigtsmæssigt, hvis omkostningerne ligeledes opgøres for produktpakker, det vil sige single play, double play (VoIP), double play (tv) og triple play. Fejlserviceomkostninger er efter Erhvervsstyrelsens vurdering netrelaterede omkostninger. Det vil sige, at de i denne sammenhæng ikke

20 20/21 er en del af slutbrugeromkostningerne. Fejlserviceomkostningerne vil blive vurderet i forbindelse med modelleringen af REO ens net. Dokumentation af slutbrugeromkostninger TDC anmoder om en forklaring af, hvorledes anskaffelsesprisen for CPE udstyr skal afstemmes med årsregnskabet. Endvidere skal Erhvervsstyrelsen være opmærksom på, om der er anvendt samme principper for anlægsføring og afskrivningsperioder på tværs af alle omkostningskategorier i de forskellige indberetninger. CPE-omkostninger kan dokumenteres ved fremsendelse af kopier af fakturaer. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at selskaberne hver især udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Det er således ikke Erhvervsstyrelsens opgave at definere, præcis hvorledes selskaberne skal efterleve disse regler. Erhvervsstyrelsen vil have eventuelle forskelligartede principper for øje ved vurderingen af slutbrugeromkostninger. TDC finder, at dokumentationen bør suppleres med øvrige kategorier, så Erhvervsstyrelsen kan evaluere og kvalitetssikre allokeringen af omkostninger mellem de forskellige produkttyper. Tabel 1.1 i skabelonen er udvidet med tre nye produktkategorier, henholdsvis mobil, erhverv og øvrige. TDC gør opmærksom på, at de nysalgsrelaterede omkostninger i den nuværende version er blevet divideret med antal slutbrugere frem for antal nysalg. Dette er korrigeret. Det skal samtidigt understreges, at Erhvervsstyrelsen blot har opstillet et eksempel på opgørelsen af slutbrugeromkostninger. Det er således selskabernes eget ansvar at fremstille en opgørelse af slutbrugeromkostningerne. TDC anfører, at dokumentationen bør suppleres med en beskrivelse af det bagvedliggende materiale anvendt ved udarbejdelsen af fordelingsnøglerne. Telenor har forståelse for, at Erhvervsstyrelsen understreger vigtigheden af behørig omkostningsdokumentation. Telenor finder det dog ikke proportionalt, at det kræves, at der anvendes en særlig skabelon, som forudsætter opbygning af et regulatorisk skyggeregnskabssystem. Telia anfører, at selskabets officielle regnskaber ikke er opgjort på landeniveau, og derfor kan der ikke anvendes omkostningsposter fra den officielle årsrapport til at dokumentere slutbrugeromkostninger i

21 21/21 bredbåndsforretningen. Telia forsøger i stedet gerne at benytte interne regnskaber til at dokumentere slutbrugeromkostninger. Erhvervsstyrelsen anerkender, at Telenor og Telia ikke nødvendigvis kan skabe det link mellem selskabernes officielle årsregnskab og de angivne enhedsomkostninger, som det i følgebrevet til udkast til dataanmodning blev anmodet om. Erhvervsstyrelsen anmoder fortsat Telenor og Telia om at levere enhedsomkostninger, som passer ind i skabelonen (arket 3. Privat, slutbrugeromk. ), samt fremsende behørig dokumentation. Som minimum skal selskaberne beskrive og forklare eventuelle fordelingsnøgler, som anvendes til at allokere omkostninger. Endvidere bedes selskaberne fortsat stille de ikke-allokerede omkostninger op som i tabel 1.1 i skabelonen, om end der ikke nødvendigvis kan skabes et direkte link til det officielle årsregnskab. 4 Opgavebeskrivelser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke bemærkninger til de fremsendte opgavebeskrivelser. Styrelsen afventer i stedet de supplerende analyser af henholdsvis markedet for IP-tv og markedet for andre tillægsprodukter. TDC vurderer, at det vil være problematisk at lave en dækkende analyse af tv-markedet - og ikke mindst at bruge en sådan analyse til at bygge modeller, som giver et nogenlunde retvisende billede af konkurrenceforholdene. Telenor har ingen bemærkninger til opgavebeskrivelserne for de supplerende analyser af henholdsvis IP-tv og andre tillægsprodukter. Telia støtter gennemførelsen af de supplerende analyser. Telia bemærker endvidere, at udviklingen af TDC Play og YouMusic må have været omkostningskrævende, og at selskaber, der ønsker at konkurrere med TDC, må afholde tilsvarende udviklingsomkostninger eller betale tredjeparts-tjenesteudbydere for at benytte deres tilsvarende tjenester. Erhvervsstyrelsen har noteret sig TDC s kommentar og bemærker i den sammenhæng, at formålet med den supplerende analyse netop er at få et overblik over tv-markedet, så dette på hensigtsmæssig vis eventuelt kan inkluderes i konkurrencemarginmodellen. Erhvervsstyrelsen har noteret, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Telenor ikke har kommentarer til de supplerende analyser. Erhvervsstyrelsen har noteret sig Telias kommentar vedrørende musikplatform. Omkostningerne vil blive vurderet i forbindelse med analysen af tillægsprodukter.