Kvalitetskontrakt. Udarbejdelse og empirisk afprøvning af en model til funktionel kvalitetsvurdering af oversatte kontrakttekster

Transkript

1 Kvalitetskontrakt Udarbejdelse og empirisk afprøvning af en model til funktionel kvalitetsvurdering af oversatte kontrakttekster Birgitte Junge - BJ64825/ Kristine Bundgaard - KB64416/ Cand.ling.merc tysk (TT) Vejleder: Tina Paulsen Christensen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Handelshøjskolen, Århus Universitet 2. juni 2009

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: Indledning og metode 1. Indledning Problemformulering Modellens formål Teorivalg Terminologi Afhandlingens opbygning og metode Videnskabsteoretisk tilgang Afgrænsning...11 KAPITEL 2: Teoretisk gennemgang 3. Oversættelse og oversættelseskvalitet en teoretisk gennemgang Katharina Reiß Werner Koller Hans J. Vermeer og Katharina Reiß Hans G. Hönig og Paul Kussmaul Paul Kussmaul Christiane Nord Hans G. Hönig Juliane House Teoretisk sammenfatning...37 KAPITEL 3: Udarbejdelse af afhandlingens model DEL 1 4. Fastlæggelse af vores funktionelle syn på oversættelse og oversættelseskvalitet Genre Kriterier for en funktionel kvalitetsvurdering Vores syn på udgangstekstens rolle Vores opfattelse af fejl...48

3 5.2.1 Pragmatiske og sproglige fejl Vægtning af fejl Vores holdning til en samlet vurdering Vores syn på konstruktiv kritik...52 DEL 2 6. Diskussion af eksisterende modeller til vurdering af oversættelseskvalitet Udvalg af modeller Christiane Nords model til oversættelseskritik Oversættelsesrelevant udgangstekstanalyse Oversættelseskritik Diskussion af Nords model Modellens opfyldelse af vores kriterier Susanne Göpferichs Karlsruher Verständlichkeitskonzept Den kommunikative funktion Tekstproduktionens kernebegreber Forståelighedsdimensionerne Klassifikation og vurdering af forståelighedshæmmende fejl Diskussion af Göpferichs model Modellens opfyldelse af vores kriterier translines kvalitetssikring Den formelle kvalitetskontrol Den sproglige kvalitetskontrol Diskussion af translines kvalitetssikring Modellens opfyldelse af vores kriterier Sonia Colinas model til kvalitetsevaluering Diskussion af Colinas model Modellens opfyldelse af vores kriterier De fire modeller i overblik...99

4 DEL 3 7. Modellernes anvendelighed til vores formål Kontraktteksten som genre Funktion og situation Sproglige midler Juridiske termer Genrekonventioner De udvalgte modeller som inspiration til afhandlingens model DEL 4 8. Afhandlingens model Model til korrekturlæsning af kontrakttekster Model til samlet vurdering af kontrakttekster Modellernes opfyldelse af vores kriterier KAPITEL 4: Afprøvning af afhandlingens model 9. Afprøvning af afhandlingens model Afprøvning af modellen til korrekturlæsning Afprøvning af modellen til samlet vurdering Fordele og ulemper ved afhandlingens model KAPITEL 5: Konklusion 10. Konklusion Resümee in deutscher Sprache Litteraturliste Bilag Antal tegn ekskl. blanktegn:

5 Figurer i afhandlingen Side Figur 1: Trekantmodellen 003 Figur 2: Houses model til analyse og sammenligning af udgangstekster og måltekster 034 Figur 3: Ækvivalens ved overt og covert oversættelser 035 Figur 4: Grafisk sammenfatning af den teoretiske gennemgang 039 Figur 5: Oversættelsesrelevant udgangstekstanalyse 060 Figur 6: Nords model til udgangstekstanalyse samt oversættelseskritik 062 Figur 7: Karlsruher Verständlichkeitskonzept 070 Figur 8: Forståelighedshæmmende fejl og deres hyppighed 075 Figur 9: Tolerancegrænser for translines forskellige fejltyper 083 Figur 10: Colinas model til kvalitetsevaluering 091 Figur 11: Colinas vægtning af de enkelte kategorier og udsagn 093 Figur 12: De fire udvalgte modeller i opsummeret form 099 Figur 13: Kontrakttekstens to kommunikationssituationer 103 Figur 14: Oversættelse mellem retsordener 104 Figur 15: Vejledning til brug af modellen til korrekturlæsning 116 Figur 16: Model til korrekturlæsning af kontrakttekster 117 Figur 17: Vejledning til brug af modellen til samlet vurdering 121 Figur 18: Model til samlet vurdering af kontrakttekster 122 Figur 19: 7-trins-skalaen 124 Figur 20: Kategoriernes og udsagnenes vægtning 127 Bilag i afhandlingen Bilag 1: Afprøvning af model: Tysk udgangstekst 164 Bilag 2: Afprøvning af model: Dansk måltekst (inkl. korrektur) 170 Bilag 3: Afprøvning af model: Kommentarer 176

6 Kapitel 1 1. Indledning Når en oversætter påtager sig at oversætte en tekst fra et sprog til et andet, står han inde for oversættelsens kvalitet. Han er således ansvarlig for at levere en ydelse, som er af tilfredsstillende kvalitet, og man kan derfor faktisk tale om, at han indgår en slags kvalitetskontrakt med den kunde, der har efterspurgt oversættelsen. Som i alle andre brancher handler det imidlertid også i oversættererhvervet om at opnå en økonomisk fortjeneste, dvs. at sælge en ydelse og derigennem opnå et overskud. Det betyder, at der ikke er uendelig tid til at løse en oversættelsesopgave, og at oversætteren derfor arbejder under et vist tidspres. Det kan få den konsekvens, at oversætteren må gå på kompromis med kvaliteten, og det kan derfor ikke udelukkes, at der sendes mange mere eller mindre mangelfulde oversættelser på markedet. Oversættelsers eventuelle mangler kan imidlertid bl.a. afhjælpes gennem en korrekturfase, hvor oversættelsens kvalitet vurderes. For at kunne vurdere en oversættelses kvalitet, har oversættelseskritikeren brug for et sæt af kriterier, som han kan arbejde ud fra, dvs. et sæt af kriterier, som oversættelsen skal opfylde, for at kunne siges at være af god kvalitet. Han har altså brug for en slags model. Det er en sådan model til vurdering af oversættelsers kvalitet, som denne afhandling vil bidrage med. Vores interesse for dette emne udspringer bl.a. af en konkret oplevelse fra praksis, hvor vi hos en dansk virksomhed tilfældigvis blev bedt om at kigge en tysk oversættelse af en af deres danske tekster igennem. Virksomheden havde købt oversættelsen hos det oversætterbureau, den sædvanligvis samarbejdede med, og gav udtryk for, at det faktisk ikke var nødvendigt, at vi kiggede oversættelsen igennem, da virksomheden var blevet lovet, at oversættelsen var produceret af en modersmålstalende. Oversættelsens dårlige kvalitet var imidlertid slående. Vi erfarede hermed i praksis, at oversættelsers manglende kvalitet til tider er et reelt problem, og at kunderne ikke altid selv er i stand til at vurdere kvaliteten af de oversættelser, de køber, og derfor må stole blindt på oversætterens evner. Vores interesse er dog primært blevet vakt i løbet af cand.ling.merc.-studiet, hvor vi selv er blevet bedt om at læse korrektur på og give en samlet vurdering af oversatte tekster. Dette har imidlertid vist sig problematisk, da de modeller til vurdering af oversættelsers kvalitet, som vi blev præsenteret for i undervisningen, på mange måder syntes utilstrækkelige. De kriterier, som vi

7 Kapitel 1: Indledning og metode skulle vurdere oversættelsernes kvalitet ud fra, var bl.a. meget lidt konkrete, ligesom det ikke fremgik, hvordan vi skulle nå frem til en samlet vurdering af oversættelsen. Vi har derfor stået tilbage med en følelse af frustration, da vores vurdering ikke har været tilstrækkeligt begrundet og derfor er blevet meget subjektiv. Det har derudover undret os, at mange af de eksisterende modeller er blevet udarbejdet til at kunne kvalitetsvurdere mange forskellige typer tekster. Nogle modeller skelner overordnet set mellem vurdering af litterære og fagsproglige tekster, men de skelner fx ikke mellem tekster fra forskellige fagområder eller forskellige genrer. Stillet over for det faktum, at den herskende oversættelsesteori, den funktionelle tilgang, sidestiller en vellykket oversættelse med én, der opfylder sin tilsigtede funktion i sin nye situation, synes dette overraskende. Inden for den funktionelle tilgang skal måltekstens (herefter kaldet MT) funktion og situation styre oversætterens valg, fordi MT skal svare til modtagernes forventninger. Det gør den, når den bl.a. tager hensyn til modtagernes viden om teksters udformning, dvs. når den i ønskelig grad ligner andre tekster fra samme genre, som modtagerne tidligere har været konfronteret med. MTs tilhørsforhold til en genre bliver derfor helt afgørende for oversættelsens sproglige realisering og dens kvalitet, hvorfor vi finder det påfaldende, at de eksisterende modeller ikke i højere grad har været orienteret mod netop genren. Den funktionelle tilgang udspringer af den såkaldte skopos-tilgang, som blev introduceret af Katharina Reiß og Hans J. Vermeer i Mange teoretikere har siden da videreudviklet skopostilgangen, og man taler i dag i stedet om den funktionelle tilgang. Den funktionelle tilgang har afløst andre tidligere tilgange til oversættelse. Man har således bevæget sig fra lingvistisk funderede opfattelser af oversættelse som en ren erstatning af udgangstekstens (herefter kaldet UT) tekstmateriale med materiale på et andet sprog (Catford 1965:20) over opfattelser, der kræver, at MT skal være en så ækvivalent gengivelse af UT som muligt (Wills 1977:72) til bl.a. Koller, som efterlyser et ækvivalensforhold mellem UT og MT mht. indhold, form, stil og funktion (Koller 1979:187). Koller inddrager altså MTs funktion som et væsentligt krav til oversættelsens kvalitet, men det afgørende er, at han i modsætning til funktionalisterne kræver overensstemmelse mellem UTs og MTs funktion. Den funktionelle tilgang fokuserer derimod på, at MT skal bruges til noget i sin nye situation, og derfor må den også vurderes ud fra, hvad den skal bruges til. MTs kvalitet afhænger således som nævnt af, om den opfylder sin tilsigtede funktion. At MT 2

8 Kapitel 1: Indledning og metode skal bruges til noget, forudsætter, at der er nogen, der bruger den, nemlig dens modtagere. Disse modtagere opfattes som en delmængde af MTs funktion, og det er derfor en naturlig konsekvens for de funktionelle teoretikere, at der skal tages hensyn til modtagerne, for at funktionen opfyldes. Det primære kriterium for MTs kvalitet er således, at MT opfylder sin funktion for netop sine modtagere og svarer til netop deres forventninger. I modsætning til de tidligere ækvivalensorienterede tilgange nedprioriterer mange af de funktionelle teoretikere på denne måde MTs forbindelse til UT, når MTs kvalitet vurderes. Også efter vores mening må det være af større betydning, at MT fungerer for de nye modtagere, end at den ligner UT, og derfor arbejder vi i afhandlingen ud fra et funktionelt syn på oversættelse. Inden for den funktionelle tilgang er det svært at forestille sig, at der kan stilles de samme krav til samtlige tænkelige oversættelser, da de tjener mange forskellige formål i mange forskellige situationer. Derfor lægger den funktionelle tilgang efter vores mening op til, at kvalitetsvurderingen tager udgangspunkt i netop MTs funktion og situation. Ifølge Engberg er disse to aspekter tæt knyttet til tekstens sprogbrug, og tilsammen udgør de tre elementer det, som han betegner som et handlingsmønster (Engberg :53ff.) (se figur 1). Situation Funktion Sproglige midler Figur 1: Trekantmodellen Engberg ( :54) Et handlingsmønster er ifølge Engberg netop en konventionel kombination af funktion, situation og sproglige midler, og går den samme kombination igen i en lang række tekster, taler man om en genre. Denne definition af en genre harmonerer efter vores mening med den funktionelle tilgangs prioritering af funktionen, situationen og modtagerens forventninger til de sproglige midler, og derfor bliver genren et oplagt udgangspunkt, når vi inden for den funktionelle tilgang skal 3

9 Kapitel 1: Indledning og metode finde en målestok for MTs kvalitet. Schmitt anfører i denne forbindelse også, at selvom mange efterspørger et konkret sæt af kriterier, der kan anvendes til at vurdere kvaliteten af alle oversatte tekster, så kan et sådant katalog ikke opstilles, fordi der stilles forskellige kvalitetskrav til forskellige tekster og til forskellige genrer (Schmitt 1997:304). Det virker derfor både mest hensigtsmæssigt og mest realistisk at udarbejde kriterier til vurdering af én enkelt genre, og det er netop det, som den funktionelle tilgang kan siges at lægge op til. Den mængde tekster, som en model til kvalitetsvurdering kan anvendes på, må derfor begrænses til tekster med samme funktionelle og situationelle kendetegn. Ovenstående har givet anledning til afhandlingens problemformulering. 1.1 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at udarbejde en model til funktionel kvalitetsvurdering af oversættelser fra en udvalgt fagsproglig genre, kontraktteksten, og afprøve modellens anvendelighed i praksis. Vores hensigt med afhandlingen er således at udarbejde en ny model til vurdering af oversatte kontraktteksters kvalitet. Som udgangspunkt fokuserer vi altså på at udarbejde en model, der alene kan anvendes på denne ene genre, og modellen vil blive udarbejdet inden for rammerne af den funktionelle tilgang til oversættelse. Efter udarbejdelsen af modellen afprøver vi den for at kunne diskutere dens praktiske anvendelighed. Denne afprøvning bidrager med en praktisk vinkel på en ellers meget teoretisk afhandling og ikke mindst med en vigtig diskussion og kritik af den udarbejdede model. Afhandlingens opbygning og den metode, som vil blive anvendt for at kunne besvare problemformuleringen, vil blive beskrevet i afsnit 2. Kontraktteksten er en juridisk genre, som har den funktion at skabe konkrete rettigheder og pligter mellem dens parter. Disse rettigheder og pligter bør være defineret så præcist som muligt, da kontraktteksten bruges til udlægning, hvis der skulle opstå stridigheder mellem parterne, og en retsinstans skal træffe afgørelse i sagen (Busse 1992, Larsen 1998:91). Parternes rettigheder og pligter skal i en oversættelse af en kontrakttekst være defineret lige så nøjagtigt og entydigt, som det er tilfældet i UT. MT skal nemlig ligesom UT være en nøjagtig beskrivelse af parternes aftale, så en eventuel retsinstans kan afgøre sagen efter kontraktens ordlyd (Engberg 2004:19). Vi 4

10 Kapitel 1: Indledning og metode har valgt netop denne genre, fordi vi formoder, at vi i høj grad vil blive konfronteret med oversættelse af kontrakttekster i praksis, og fordi oversættelsesfejl inden for denne genre som antydet kan få alvorlige konsekvenser for kontrakttekstens parter. Kvaliteten af en oversat kontrakttekst er derfor helt central. Afhandlingens titel får med valget af kontraktteksten endnu en betydning. Når han skal oversætte en kontrakttekst, indgår oversætteren nemlig ikke blot en kontrakt om at producere en MT af tilfredsstillende kvalitet, men forpligter sig til at producere en oversat kontrakttekst af tilfredsstillende kvalitet, en såkaldt kvalitetskontrakt Modellens formål Det primære mål med vores model til kvalitetsvurdering er, at modellen skal kunne anvendes til at vurdere kvaliteten af et konkret produkt, dvs. en konkret oversættelse af en kontrakttekst. Det betyder, at vi har valgt ikke at fokusere på at vurdere kvaliteten af oversættelsesprocessen, fx om processen er gennemført efter bestemte retningslinjer. Vores sigte med modellen er altså alene at vurdere kvaliteten af det produkt, som er resultatet af oversættelsesprocessen. Vores fokus på produktet betyder iht. problemformuleringen, at vi sigter mod at opstille en række kriterier til oversatte kontrakttekster, som netop tager udgangspunkt i den funktionelle tilgang samt i genren og dens kendetegn. Modellens formål er desuden todelt i den forstand, at en kvalitetsvurdering efter vores opfattelse både omfatter en korrekturlæsning og en samlet bedømmelse eller, i vores terminologi, en samlet vurdering af MT. Vores opfattelse af begrebet kvalitetsvurdering vil blive nærmere defineret i afsnit 1.3. Derudover har vi en ambition om, at vores model skal kunne bruges på forskellige typer af kontrakttekster. Vi er bevidste om, at der sandsynligvis er forskel på de forskellige typer, men vi antager, at de forskellige kontrakttekster alligevel har en række fælles kendetegn, så det er muligt at udarbejde en model, der kan bruges på tværs af typerne. Derfor sigter vi som udgangspunkt mod, at modellen skal kunne bruges på flere forskellige typer. 5

11 Kapitel 1: Indledning og metode Endelig er det vores hensigt, at modellen skal kunne anvendes af professionelle oversættere samt af undervisere i didaktisk sammenhæng. Det betyder, at den skal kunne anvendes i oversætterbureauer til korrekturlæsning af kontrakttekster og til at lave en samlet vurdering af MT, fx for at tjekke op på kvaliteten af den enkelte oversætters ydelser. I didaktisk øjemed skal underviserne kunne anvende modellen til korrekturlæsning og til at give en samlet vurdering af de studerendes oversættelser. Vi er dog bevidste om, at det faktum, at vi har begrænset modellens anvendelsesområde til én genre, naturligvis også har konsekvenser for modellens anvendelighed i hhv. praktisk og didaktisk sammenhæng. 1.2 Teorivalg Vi har allerede introduceret de to teoretiske standpunkter, som tilsammen udgør afhandlingens overordnede ramme, nemlig Engbergs genreteori (trekantmodellen) og den funktionelle tilgang. Engbergs syn på genre samt det funktionelle syn på oversættelse vil være det teoretiske fundament, som afhandlingen bygger på. Dette vil dog ikke ske på den måde, at Engbergs genreteori og den funktionelle tilgang vil blive beskrevet og diskuteret i alle deres enkeltheder. De vil i stedet være præmisser for udarbejdelsen af afhandlingens model i den forstand, at disse betragtninger udgør den overordnede kontekst, som vores model skal indgå i. Som nævnt i afsnit 1.1 er afhandlingen i høj grad teoretisk funderet. Afhandlingen baserer således på den ene side på en teoretisk gennemgang, hvor vi redegør for forskellige teoretikeres tilgange til oversættelse og oversættelseskvalitet, og på den anden side på en beskrivelse og en diskussion af en række udvalgte modeller til vurdering af oversættelsers kvalitet. Overordnet set har afhandlingens emner oversættelseskvalitet og kvalitetsvurdering bestemt udvalget af litteratur, fordi det netop er oversættelseskvalitet, som afhandlingens model skal kunne vurdere. Formålet er dog ikke at gengive hele litteraturen om oversættelse og oversættelseskvalitet. Dette er et bevidst fravalg, da vores fokus er at udarbejde en model, og hertil skal vi bruge et relevant udsnit af teorien, som kan fungere som basis for og inspiration til denne model. Som dette relevante udsnit har vi udvalgt teoretikerne Werner Koller, Katharina Reiß og Hans J. Vermeer, Hans G. Hönig og Paul Kussmaul, Christiane Nord og Juliane House samt modeller af Christiane Nord, Susanne Göpferich, transline og Sonia Colina. Der er tale om et lille udsnit af en næsten uendelig række af teoretikere og modeller, men udvalget er begrundet ud fra faglige og saglige 6

12 Kapitel 1: Indledning og metode kriterier. Denne begrundelse vil være at finde i hhv. afsnit 3 og 6. Endelig skal det her bemærkes, at de udvalgte modeller ikke er udviklet direkte til vurdering af oversættelser fra afhandlingens udvalgte genre. De er derimod udviklet til vurdering af hhv. en lang række genrer eller andre genrer end kontraktteksten. Når vi diskuterer, hvordan vi kan lade os inspirere af dem til afhandlingens model, vil vi imidlertid relatere dem til vores udvalgte genre, kontraktteksten. 1.3 Terminologi For allerede nu at afklare eventuel forvirring omkring nogle af de begreber, der hyppigt vil blive anvendt i afhandlingen, vil vi i dette afsnit indledningsvist redegøre for og definere, hvilken betydning vi tilskriver dem. Som nævnt er MTs funktion et centralt begreb inden for den funktionelle tilgang. De fleste funktionelle teoretikere anvender termerne formål og skopos som synonymer til funktion (jf. bl.a. Hönig/Kussmaul 1982, Reiß/Vermeer 1984, Nord 1995), og disse tre termer skal derfor også opfattes som synonymer i vores afhandling. Derudover bruger vi også betegnelserne oversættelse og MT synonymt, når der er tale om produktet af oversættelsesprocessen. Termen MT anvendes dog hovedsageligt, når vi taler om den som UTs modstykke. Inden for teorien er der tilsyneladende delte meninger om, hvad fx begreberne kvalitetsvurdering, kvalitetskontrol, revision, (oversættelses)kritik og korrekturlæsning dækker over. Nogle teoretikere bruger nogle af begreberne synonymt, mens andre definerer dem forskelligt (jf. bl.a. Brunette 2000, Mossop 2006). Et af afhandlingens helt centrale begreber er begrebet kvalitetsvurdering. Som nævnt i afsnit kan man i vores øjne først tale om en kvalitetsvurdering i egentlig forstand, når den omfatter både en korrekturlæsning og en samlet vurdering af MT. I afhandlingen dækker betegnelsen kvalitetsvurdering derfor over begge dele. Dette begrunder vi med, at oversættelseskritikeren efter vores mening ikke egentlig har vurderet MTs samlede kvalitet, hvis han kun har læst korrektur på den. Betegnelserne korrekturlæsning og oversættelseskritik bruges til gengæld synonymt, når der alene er tale om en korrekturlæsning af MT. Årsagen til dette er, at de ovennævnte teoretikere næsten uden undtagelse anvender begrebet oversættelseskritik, når de refererer til en kritik af MT, som ikke omfatter en samlet vurdering, mens vi selv foretrækker den mere konkrete betegnelse korrekturlæsning. Til gengæld anvendes betegnelser- 7

13 Kapitel 1: Indledning og metode ne oversættelseskritiker eller blot kritiker konsekvent om den person, der læser korrektur på MT og giver en samlet vurdering af den. Endelig bruger vi, når vi senere redegør for forskellige teoretikeres tilgange til emnet samt for forskellige modeller til vurdering af oversættelseskvalitet, teoretikernes egne betegnelser, dog i vores oversættelse. De taler bl.a. om oversættelseskritik, oversættelsesevaluering og kvalitetskontrol, og vi holder os til deres egne betegnelser i et forsøg på at beskrive dem så neutralt som muligt. Når vi refererer til vores egen model, anvender vi dog konsekvent betegnelserne korrekturlæsning, samlet vurdering og kvalitetsvurdering i de betydninger, som vi har defineret ovenfor. 8

14 Kapitel 1: Indledning og metode 2. Afhandlingens opbygning og metode I dette afsnit vil vi redegøre for afhandlingens opbygning og den overordnede metode, som vi anvender til at besvare afhandlingens problemformulering. Afhandlingen er inddelt i fem overordnede kapitler, der igen er inddelt i afsnit, og i det følgende vil vi redegøre for, hvordan disse hver især bidrager til besvarelsen af problemformuleringen. Metodebeskrivelsen vil her blive holdt på et overordnet plan, fordi vores formål netop er at tydeliggøre, hvordan afhandlingens enkelte dele er knyttet til hinanden. De enkelte afsnits mere specifikke metode vil derfor blive uddybet som en introduktion til det pågældende afsnit. Kapitel 1 omfatter afhandlingens indledning og metode i hhv. afsnit 1 og 2. I indledningen er afhandlingens emne og formål allerede blevet slået an, og i dette afsnit redegør vi som nævnt for afhandlingens overordnede metode. Derudover har afsnit 2 til formål at beskrive afhandlingens afgrænsning, fordi vi i en række henseender har foretaget en række til- og fravalg, ligesom vi også vil komme ind på hermeneutikkens betydning for vores afhandling. I kapitel 2 lægger vi afhandlingens teoretiske fundament. Her tager vi udgangspunkt i de teoretikere, som vi nævnte i afsnit 1.2, og gennemgår deres tilgange til oversættelse og deres syn på oversættelseskvalitet. Formålet med denne teoretiske gennemgang er så at sige at kortlægge området oversættelse og oversættelseskvalitet for at kunne identificere de aspekter og problemstillinger inden for området, som teoretikerne opfatter som centrale og derfor hovedsageligt koncentrerer sig om. Disse aspekter vil, som det fremgår nedenfor, komme til at spille en afgørende rolle for udarbejdelsen af afhandlingens model. Kapitel 3 er afhandlingens mest omfattende del, og det er her, vi udarbejder vores model. Dette kapitel er opdelt i fire dele. I kapitlets første del fastlægger vi en række vigtige præmisser for modellen, dvs. vi fastlægger nogle parametre, som vores model skal tage højde for. I afsnit 4 præciserer vi således, hvad vi forstår ved funktionel oversættelse og oversættelseskvalitet. Her præciserer vi altså den funktionelle ramme, som vores model skal udarbejdes inden for. På denne baggrund tager vi i afsnit 5 stilling til de aspekter, som vi udledte af den teoretiske gennemgang, og når på den måde frem til en række kriterier, der bør være indeholdt i vores funktionelle kvali- 9

15 Kapitel 1: Indledning og metode tetsvurdering. 1 Når vi som afslutning på kapitel 3 udarbejder vores model, skal disse kriterier således være opfyldt. I anden del af kapitel 3 tager vi i afsnit 6 det næste skridt på vejen mod at udarbejde vores egen model. Formålet med dette centrale afsnit er at diskutere Nords, Göpferichs, translines og Colinas modeller til vurdering af oversættelseskvalitet. Her trækker vi på de kriterier, som vi fastlagde med udgangspunkt i den teoretiske gennemgang i den forstand, at vi diskuterer, om og hvordan modellerne opfylder de pågældende kriterier. Denne diskussion af de udvalgte modeller skal i tredje del af kapitel 3 danne basis for udarbejdelsen af vores model forstået på den måde, at vi vil lade os inspirere af de udvalgte modeller, når vi udarbejder vores egen model. Vi vil således diskutere, hvilke aspekter af modellerne, der er mest anvendelige til vores formål, og trække disse aspekter ud af hver model. Inden vi dog kan diskutere dette, vil vi beskrive den udvalgte genre, kontraktteksten. Modellen bør nemlig ikke alene opfylde de kriterier, som vi fastlægger i afsnit 5, men skal også afspejle de krav, der stilles til oversættelser af kontrakttekster. Derfor beskriver vi i afsnit 7.1 kontraktteksten og dens kendetegn samt de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med oversættelse af kontrakttekster. Kontraktteksten bliver på den måde, sammen med kriterierne for en funktionel kvalitetsvurdering, en del af rammen om afhandlingens model. Med beskrivelsen af kontraktteksten som basis vil vi derefter i afsnit 7.2 diskutere de eksisterende modellers anvendelighed til vores formål, dvs. hvordan vi konkret kan bruge dem som inspiration, når vi efterfølgende udarbejder vores egen model. I fjerde og sidste del af kapitel 3 samler vi trådene og udarbejder modellen. I afsnit 8 forener vi således de kriterier, som vores funktionelle kvalitetsvurdering bør leve op til, den inspiration, vi har hentet i de udvalgte modeller, samt kravene til en oversat kontrakttekst i vores egen model. 1 Bemærk venligst, at vi konsekvent taler om aspekter, når vi henviser til de hovedpunkter, som vi udleder af den teoretiske gennemgang. Vi taler derimod om kriterier, når vi i afsnit 5 selv har taget stilling til, om og hvordan aspekterne skal indgå i vores model til kvalitetsvurdering, da de herefter netop skal forstås som krav, som vores model skal leve op til. 10

16 Kapitel 1: Indledning og metode Problemformuleringens anden del besvares i afhandlingens kapitel 4, hvor vi afprøver den udarbejdede model. I afsnit 9 vil vi således diskutere modellens praktiske anvendelighed gennem en empirisk afprøvning af modellen på en oversat kontrakttekst. Med denne afprøvning sigter vi ikke mod at konstatere, om vores model er enten god eller dårlig, men i stedet mod at diskutere dens fordele og ulemper. Endelig runder konklusionen i kapitel 5 afhandlingen af. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang I tilknytning til afhandlingens metode er det relevant at nævne, at afhandlingen placerer sig inden for den videnskabelige disciplin hermeneutikken. Hermeneutikken fokuserer på fortolkning af resultaterne af menneskelige handlinger, der bl.a. kan manifestere sig i tekster. Mennesket fortolker tekster ud fra den situation, det er en del af, og al forståelse sker derfor ud fra det enkelte menneskes subjektive forforståelse (Pahuus 2003:139ff.). Når afhandlingen er baseret på hermeneutiske principper, betyder det derfor, at dens resultater aldrig vil kunne siges at være objektivt rigtige. Når vi i de følgende afsnit gennemgår de udvalgte teoretikeres tilgange til oversættelse og oversættelseskvalitet, tager stilling til de aspekter, som en funktionel kvalitetsvurdering bør indeholde, diskuterer de udvalgte modeller, udarbejder vores egen model og til sidst afprøver modellen, sker det således ud fra vores subjektive forforståelse. Resultaterne vil derfor i nogen grad være subjektive. Det betyder dog ikke, at vores resultater ikke besidder nogen udsagnskraft, da vi vil bestræbe os på at underbygge alle fortolkninger og valg med saglig argumentation. På denne måde vil vi altså tilstræbe objektivitet. Det, vi når frem til, vil dog til stadighed være spekulativt og ikke normativt, hvilket vi er bevidste om. 2.2 Afgrænsning Vores forskellige til- og fravalg knytter sig primært til afhandlingens metode og har haft forskellige konsekvenser for afhandlingen. For det første bygger afhandlingens metode bl.a. på en diskussion af en række udvalgte modeller til vurdering af oversættelsers kvalitet. Vi kunne i stedet have valgt at afprøve dem, dvs. praktisk vurdere en eller flere tekster vha. modellerne og derefter 11

17 Kapitel 1: Indledning og metode have diskuteret deres anvendelighed, så vi evt. på denne baggrund kunne have udarbejdet en ny model. Fordelen ved denne metode ville være, at vi gennem en sådan afprøvning ville have fået syn for sagen mht., om modellerne fungerer i praksis, hvilket kunne danne basis for en vurdering af, hvilke af modellernes faktorer der evt. skulle indgå i vores egen model. Denne mulighed har vi imidlertid fravalgt, da vi ikke mener, at det inden for afhandlingens tilladte omfang er realistisk både at lave en tilstrækkeligt omfattende afprøvning af de enkelte modeller og samtidig diskutere modellerne så grundigt, at vi derudfra kunne udarbejde vores egen model. Da vi desuden prioriterer modellens praktiske anvendelighed højt, har vi prioriteret afprøvningen af den udarbejdede model højere end afprøvningen af allerede eksisterende modeller. Derfor finder vi den valgte metode bedst egnet til vores formål. For det andet har vi valgt at udarbejde en model til kvalitetsvurdering. Dette er imidlertid ikke den eneste måde, man kan kontrollere kvaliteten af en oversættelse på. Göpferich (2002, 2007 og 2008) anbefaler fx en praktisk test af tekstkvaliteten på forsøgspersoner, hvor det ved at stille forsøgspersonerne spørgsmål til teksten kontrolleres, om de har forstået oversættelsen på den intenderede måde. Dette er en indikation af tekstens kvalitet. Derudover foreslår Göpferich en metode, som hun kalder optimerende reverbalisering (optimierende Reverbalisierung). Her bliver en række forsøgspersoner bedt om at optimere den pågældende oversættelse, dvs. omformulere den, så den bliver bedre og mere forståelig. Forsøgspersonernes ændringer bliver derefter analyseret, fordi ændringerne kan være tegn på, at teksten ikke er optimalt forståelig på de pågældende steder. På denne måde kan Göpferich altså se, hvor teksten ikke opfylder sin funktion optimalt (Göpferich 2002:192f., 2007:96ff., 2008:239ff.). Afhandlingens formål har imidlertid fra starten af været at udarbejde en model til kvalitetsvurdering, som er praktisk anvendelig i oversætterbureauer samt i didaktisk sammenhæng. Vi vurderer, at det i disse situationer er urealistisk at teste alle MTers kvalitet på forsøgspersoner, og at en model er bedre egnet i disse sammenhænge. Derfor har vi fravalgt metoder som Göpferichs. Vores fremgangsmåde i afprøvningen af modellen indebærer ligeledes forskellige fravalg. Vi har bl.a. stået med valget mellem enten at afprøve vores model på en tekst, der er oversat fra dansk til tysk, eller på en tekst, der er oversat fra tysk til dansk. Vi har valgt sidstnævnte mulighed, fordi vi alt andet lige formoder at have en større sproglig kompetence på vores modersmål end på fremmedsproget og derfor i højere grad er i stand til at vurdere kvaliteten af en dansk tekst. Vi 12

18 Kapitel 1: Indledning og metode er dog samtidig bevidste om, at vi må betegnes som lægfolk på det juridiske område. Vi mener dog, at vi i kraft af vores uddannelse bør være i stand til at vurdere kvaliteten af en oversat juridisk tekst til trods for vores begrænsede erfaring inden for det juridiske felt. I relation til afprøvningen af modellen stod valget desuden mellem at bruge en allerede oversat tekst eller at få en studerende eller en professionel oversætter til at oversætte en kontrakt efter vores valg. I sidstnævnte tilfælde ville vi have kunnet formulere et oversættelsesopdrag på forhånd, som vi kunne trække på i afprøvningen, således at vi ville kende de krav, der oprindeligt var blevet stillet til oversættelsen. Dette får vi ikke mulighed for, hvis vi vælger en allerede oversat tekst. Vi har imidlertid fravalgt selv at formulere opdraget og få en oversætter til at producere MT af den årsag, at det ville være omfattende for os tidsmæssigt, og ikke mindst fordi det ikke er afgørende for afprøvningen, om vi bruger en allerede oversat kontrakttekst eller ej. Formålet med afprøvningen er at kunne diskutere modellens anvendelighed, hvilket lader sig gøre i begge tilfælde. Derfor er valget faldet på en allerede oversat tekst. Derudover afprøver vi alene vores model på én oversættelse. Vi er klar over, at én tekst ikke kan danne grundlag for generaliserende konklusioner om modellens praktiske anvendelighed, men her har valget så at sige stået mellem dybden og bredden. Vi har således valgt at gå i dybden med afprøvningen af modellen på én tekst frem for at afprøve modellen på en længere række af tekster. Derudover er det som tidligere nævnt ikke formålet at konstatere endeligt, om modellen er god eller dårlig, men derimod at diskutere, hvilke fordele og ulemper den har. Vi mener, at dette sagtens lader sig gøre på baggrund af én oversættelse. I den empiriske afprøvning er det os selv, der anvender den udarbejdede model. Vi er bevidste om, at dette kan være problematisk, eftersom vi selv har udarbejdet modellen og derfor ved nøjagtigt, hvordan dens anvendelse er tiltænkt. Det kunne derfor have været en fordel at have fået en eller flere andre oversættelseskritikere til at bruge modellen og afprøve dens anvendelighed, da vi derved ville være i stand til at vurdere, om den bliver brugt efter hensigten. Vi er dog af den opfattelse, at vi selv vil være i stand til at diskutere modellens fordele og ulemper, eftersom vi heller ikke selv har været konfronteret med brugen af modellen før den empiriske afprøvning. 13

19 Kapitel 1: Indledning og metode Endelig er det relevant at gøre opmærksom på, at vi er bevidste om, at det i praksis er en betalende kunde, der efterspørger en oversættelse af en kontrakttekst, og at han typisk vil stille nogle krav mht. fx deadline, pris og overholdelse af style guides. Afhandlingens model vil imidlertid ikke tage højde for kunden og sådanne krav. Vi afgrænser os altså fra at inddrage disse ydre betingelser, selvom vi er opmærksomme på, at de er en del af den leverede ydelse i praksis. I stedet koncentrerer vi os om oversættelsen i dens kommunikative kontekst, forstået som fx den kommunikative funktion, den skal opfylde, og de modtagere, funktionen skal opfyldes for. Det betyder, at vi også afgrænser os fra at inddrage en vurdering af, om MTs layout svarer til kundens krav. Fx vurderer vi ikke, om skriftstørrelser, skrifttyper, fremhævninger som fed og kursiv, marginer, mellemrum mellem afsnit osv. er oversat i overensstemmelse med disse krav. Efter vi nu i kapitel 1 bl.a. har introduceret afhandlingens problemstilling, metode og afgrænsning, vil vi i det følgende kapitel gå videre til den teoretiske gennemgang, der danner basis for udarbejdelsen af afhandlingens model. 14

20 Kapitel 2 3. Oversættelse og oversættelseskvalitet en teoretisk gennemgang I dette afsnit gennemgår vi en række teoretikeres tilgange til oversættelse og deres syn på oversættelseskvalitet. Vi forsøger således at kortlægge området, og dertil benytter vi en teoretikeropdelt skrivemåde, hvor vi behandler hver enkelt teoretiker i et særskilt afsnit. Vi gennemgår de udvalgte teoretikere i kronologisk rækkefølge, fordi vi må formode, at de hver især bygger videre på tidligere teorier og tilgange og har ladet sig inspirere af hinandens arbejde. Derfor sammenholder vi også teoretikernes holdninger, efterhånden som vi gennemgår dem. Formålet med afsnittet er, at vi ud fra beskrivelsen af teoretikernes synspunkter vil identificere de aspekter og problemstillinger inden for oversættelse og oversættelseskvalitet, som teoretikerne opfatter som centrale og derfor hovedsageligt koncentrerer sig om. Det betyder, at vi i dette afsnit ikke tager stilling til teoretikernes synspunkter. Det gør vi derimod i afsnit 5, efter at vi i afsnit 4 har fastlagt, hvad vi forstår ved funktionel oversættelse og oversættelseskvalitet. Her tager vi altså stilling til, om og hvordan de udledte aspekter er relevante for vores model til funktionel kvalitetsvurdering. De teoretikere, som vi har udvalgt til den teoretiske gennemgang, er Reiß (1971), Koller (1973 og 1979), Vermeer og Reiß (1978, 1982, 1984 og 1986), Hönig og Kussmaul (1982), Kussmaul (1986 og 1995), Nord (1989, 1991, 1994, 1995 og 1997), Hönig (1995 og 1998) og endelig House (1997). De nævnte teoretikere er udvalgt, fordi de alle kan betragtes som hovedaktører inden for den tyske litteratur om oversættelse og oversættelseskvalitet. Dette understreges af, at hovedparten af den lange række af publikationer, vi har læst inden for området, omtaler eller henviser til netop disse teoretikere. Vi kan ikke påstå, at vores udvalg er fuldstændigt repræsentativt, men vi har bestræbt os på at udvælge de teoretikere, der er mest centrale for netop vores problemstilling, og vi mener, at vi trods alt giver et godt og nuanceret overblik over området. Vi er dog bevidste om, at vores udvalg bærer præg af, at vi primært har læst tysk litteratur, og vi kan derfor ikke udeluk-

21 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang ke, at vi ville have fundet andre teoretikere lige så relevante, hvis vi også havde koncentreret os om fx engelsk litteratur. Derudover er vigtigt at gøre opmærksom på, at vi inddrager ækvivalensorienterede teoretikere i vores gennemgang på trods af, at vi i afhandlingens indledning har afgrænset os fra denne tilgang til oversættelse. Dette gør vi, fordi vi er interesserede i at finde ud af, om disse teoretikere koncentrerer sig om og diskuterer de samme aspekter af oversættelse og oversættelseskvalitet som de funktionelle teoretikere, og fordi vi ikke mener, at vi på forhånd kan udelukke, at vi kan lade os inspirere af disse teoretikere. De udvalgte teoretikeres publikationer strækker sig over perioden fra 1971 og frem til 1998, og gennemgangen starter ved Reiß. Hun er den teoretiker, som vi har kendskab til, der som den første introducerer en systematisk fremgangsmåde til vurdering af oversættelsers kvalitet, hvilket også andre teoretikere gør opmærksom på (bl.a. Koller 1979:196, Hönig 1995:187 og Lauscher 2000:151). Derudover er Reiß banebrydende for sin tid, fordi hun, så vidt vi ved, er den første, der anser UT og MT som en del af en større kontekst. Hendes fokus rækker således ud over UTs og MTs enkelte sætninger, og hun har øje for, at deres funktioner er en vigtig faktor i forbindelse med oversættelse. På denne baggrund mener vi, at Reiß er et oplagt udgangspunkt for vores teoretiske gennemgang. Den rækkefølge, som teoretikerne behandles i, er, som det fremgår af årstallene, imidlertid ikke helt kronologisk, fordi nogle af teoretikerne tidsmæssigt overlapper hinanden. Det skyldes, at vi for hver af teoretikerne har valgt op til flere publikationer ud, som er relevante for vores problemstilling. Teoretikerne indordnes efter det år, hvor den første af deres publikationer er udgivet, fordi vi vurderer, at der ville opstå en form for konflikt mellem beskrivelsen af nogle af teoretikerne, hvis vi havde struktureret dem efter året for deres seneste publikation. Fx skulle Hönig og Kussmauls Strategie der Übersetzung fra 1982 i så fald have været beskrevet inden Reiß og Vermeers tilgang, hvilket ville være ulogisk, eftersom Hönig og Kussmaul eksplicit gør opmærksom på, at de har ladet sig inspirere af Vermeers tanker. Endelig vil vi knytte en kommentar til, at Reiß bog fra 1971 behandles særskilt, mens Vermeers artikler (1978, 1982 og 1986) og Reiß og Vermeers bog fra 1984 behandles under ét, samt at 16

22 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Hönig og Kussmaul både behandles samlet og hver for sig. Dette skal ses på baggrund af, at Reiß syn på oversættelse har ændret sig markant fra 1971 til 1984, hvor hun og Vermeer sammen præsenterer skopos-teorien. Derfor behandles hendes bog fra 1971 separat. Vermeers artikler og deres fælles bog fokuserer imidlertid alle på skopos-teorien, og de fleste af Vermeers forudgående tanker afspejles i bogen. For at undgå for mange gentagelser har vi derfor valgt at behandle disse publikationer under ét. Hönig og Kussmauls fælles bog Strategie der Übersetzung (1982) danner i afsnit 3.4 grundlag for en beskrivelse af deres fælles syn på oversættelse og oversættelseskvalitet. De har dog hver især senere udgivet bidrag, hvor de på forskellig vis bygger videre på Strategie der Übersetzung. Kussmauls og Hönigs senere tanker beskrives derfor særskilt i hhv. afsnit 3.5 og Katharina Reiß Som nævnt er Reiß den første af de teoretikere, vi har udvalgt til den teoretiske gennemgang. Hun fremsætter i 1971 en model til oversættelseskritik, og det banebrydende i Reiß model er, at hun tager udgangspunkt i UTs teksttype, når MT skal vurderes. Hun mener nemlig ikke, at man kan vurdere oversættelser af forskellige teksttyper på den samme måde, fordi det er UTs teksttype, [ ] der in erster Linie die Wahl der legitimen Mittel beim Übersetzen beeinflußt (Reiß 1971:24). Reiß mener altså, at det er UTs teksttype, der skal sættes som målestok for, hvordan MT skal se ud, og for Reiß bliver bevarelsen af UTs teksttype dermed målet med oversættelse. Fastlæggelsen af UTs teksttype er det første led i Reiß oversættelseskritik, som hun kalder for den litterære oversættelseskritik. UTs teksttype skal bestemmes ud fra Reiß fire grundlæggende teksttyper, som hun har fastlagt med udgangspunkt i Bühlers tre sprogfunktioner Darstellung, Ausdruck og Appell. Ifølge Bühler har sproget i en tekst altid alle tre funktioner, men én funktion vil altid dominere de andre. Reiß udleder tre teksttyper af Bühlers sprogfunktioner. Hvis Darstellungs-funktionen dominerer, er der tale om en indholdsbetonet tekst, hvis Ausdrucks-funktionen dominerer, er der tale om en formbetonet tekst, og hvis Appell-funktionen dominerer, er der tale om en appelbetonet tekst. Reiß tilføjer derudover selv en fjerde teksttype, den audio-mediale, som omfatter tekster, der er skriftligt fikserede, men som når frem til modtageren gennem et ikke-sprogligt medium, nemlig det talte sprog (fx film, musicals osv.) (op.cit.:31ff.). Når oversættelseskritikeren har bestemt UTs teksttype, ved han, hvilke aspekter der primært skal bevares i 17

23 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang MT. Ved de indholdsbetonede tekster kræver Reiß Invarianz auf der Inhaltsebene, dvs. at kritikeren først og fremmest skal sikre sig, at UTs indhold er gengivet fuldstændigt i MT (op.cit.:37). Ved de formbetonede tekster skal oversættelseskritikeren kontrollere, om oversætteren har skabt en Analogie der Form, dvs. om han har opnået samme æstetiske virkning som i UT ved at efterligne UTs formelementer (op.cit.:38). I vurderingen af en appelbetonet tekst skal han koncentrere sig om at vurdere, om MT appellerer til modtagerne på samme måde som UT (op.cit.:47). Endelig skal kritikeren ved de audio-mediale tekster undersøge, hvorvidt MT skaber samme virkning på modtagerne som UT, og om oversætteren har taget tilstrækkeligt hensyn til, at MT formidles gennem et ikke-sprogligt medium (op.cit.:52). Når oversættelseskritikeren har færdiggjort den litterære del af kritikken, skal han fortsætte med den sproglige. Her skal han undersøge, om oversætteren har fundet ækvivalente oversættelsesenheder til alle oversættelsesenheder i UT. 2 Her kommer noget af Reiß opfattelse af oversættelse til udtryk, nemlig at hun ser oversættelse som [ ] das Aufspüren potentieller Äquivalenzen und die daraufhin erfolgende Entscheidung für ein optimales Äquivalent [ ] (op.cit.:56). M.a.o. skal han altså ifølge Reiß undersøge, om oversætteren har valgt de optimale af de potentielle ækvivalenter (op.cit.:54ff.). Ifølge Reiß er kritikerens vurdering af, om oversættelsesenhederne er ækvivalente eller ej, imidlertid ufuldstændig, hvis ikke han også inddrager de faktorer, som Reiß opfatter som medbestemmende for den sproglige udformning af teksten. Det er ikke-sproglige faktorer som fx UTs tid, sted, afsender og modtager, og kun vha. disse kan kritikeren afgøre, om oversætteren har valgt den optimale ækvivalent. Denne sidste del af Reiß oversættelseskritik betegner hun som pragmatisk (op.cit.:69ff.). Reiß anfører, at oversættelse og oversættelseskritik altid vil være subjektivt, fordi både oversætteren og oversættelseskritikeren er påvirket af deres subjektive forforståelse. Derfor vil de sjældent være enige om, hvilken ækvivalent der er optimal, og oversættelseskritikeren kan derfor 2 Reiß anfører, at en oversættelsesenhed ikke automatisk kan siges at være en leksikalsk eller syntaktisk enhed, men at en oversættelsesenhed derimod er en betydningsgruppe (Sinngruppe). Hun anfører et eksempel, hvor hun i sætningen Er schritt den langen Flur hinauf fx ser er schritt hinauf og den langen Flur som oversættelsesenheder (Reiß 1971:54). 18

24 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang ikke uden videre være dommer over oversættelsen. Ifølge Reiß er oversættelseskritikken objektiv, når den foretages ud fra hendes litterære, sproglige og pragmatiske kategorier, men kritikken kan kun blive helt objektiv, hvis oversættelseskritikeren altid begrunder sin kritik og tilføjer forbedringsforslag (op.cit.:106ff.). Af ovenstående fremgår det, at Reiß ved hver af oversættelseskritikkens dele tager udgangspunkt i UT. Hun mener nemlig, at en oversættelseskritik skal bestå i en sammenligning mellem MT og UT, og hun konkluderer derfor: Keine Übersetzungskritik ohne Vergleich zwischen Ziel- und Ausgangstext (op.cit.:11). Oversættelseskritikeren kan starte med en kritik, der alene er baseret på MT, en såkaldt MT-afhængig kritik, fordi han godt kan vurdere, om MTs sprogbrug er upassende, uden at sammenligne den med UT. Derefter skal han dog altid foretage en sammenligning mellem de to, da kritikken handler om at fastslå [ ] ob und inwieweit der zu beurteilende Text in der Zielsprache wiedergibt, was der Text in der Ausgangssprache enthielt (op.cit.:13). Om MT gengiver det, der stod i UT, kan ifølge Reiß kun afgøres gennem en sammenligning med UT. Som nævnt ovenfor er målet med oversættelse for Reiß, at UTs teksttype bevares i MT. Denne teksttype kan ifølge Reiß ikke bevares, hvis MT skal tjene et andet formål end UT, eller hvis den henvender sig til en anden type modtagere, end UT gjorde. I disse tilfælde mener Reiß derfor, at der ikke længere kan være tale om oversættelser, men derimod om Übertragungen. Når oversættelseskritikeren skal vurdere en sådan Übertragung, kan han ikke anvende den litterære, den sproglige og den pragmatiske kategori. Han skal derimod anvende en funktionel kategori, fordi han i stedet skal vurdere, om MT opfylder den funktion, som var intenderet (op.cit.:90ff.). 3.2 Werner Koller Koller har ligesom Reiß udviklet en model til oversættelseskritik, og han fokuserer ligesom Reiß på at opnå en form for ækvivalens mellem UT og MT. Han betegner således forbindelsen mellem UT og MT som en ækvivalensrelation, og for Koller er en MT derfor kun en oversættelse i egentlig forstand, når den opfylder bestemte ækvivalenskrav (Koller 1979:89). Her taler Koller om fem forskellige former for ækvivalens, nemlig hhv. denotativ, konnotativ, tekstnormativ, pragmatisk og formel ækvivalens. Denotativ ækvivalens refererer til det indhold, der formidles i hhv. UT og MT, hvilket ifølge Koller kan udledes af teksternes leksik. Konnotativ ækvivalens 19

25 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang refererer til en særlig måde at udtrykke sig på, der kan signalere, at UT og MT ikke kun har en umiddelbar denotativ betydning, men også en bestemt medbetydning. For bestemte teksttyper gælder der derudover bestemte tekst- og sprognormer, og når disse normer overholdes, er der ifølge Koller tale om tekstnormativ ækvivalens. Den pragmatiske ækvivalens refererer til de modtagere, som MT henvender sig til, og som der skal opnås en bestemt virkning hos. Den tekstnormative og den pragmatiske ækvivalens hænger således sammen, at hvis UT og MT følger de normer, der gælder for den specifikke teksttype, så vil de svare til modtagernes forventninger og have den ønskede virkning. Endelig refererer formel ækvivalens til UTs og MTs individuelle stil, som kan komme til udtryk i bl.a. rim, rytme og metaforer. Koller anfører, at alle hans fem ækvivalenskrav ikke kan opfyldes på samme tid, og at oversætteren derfor for hver MT skal opstille et hierarki over de faktorer i UT, der skal gengives i MT. Det vil sige, at han for hver oversættelse skal fastlægge den rækkefølge, han vil forsøge at opfylde ækvivalenskravene i (op.cit.:186ff.). Koller mener ligesom Reiß, at en oversættelseskritik altid forudsætter en sammenligning mellem UT og MT (Koller 1973:26, 1979:195), fordi oversættelseskritikeren konsekvent skal fokusere på, om oversætteren har formået at producere en MT, der er en så nøjagtig gengivelse af UT som muligt (Koller 1979:196). Han er derfor uenig med Reiß i, at oversættelseskritikken kan starte med en vurdering, der alene baserer på MT. Han mener fx ikke, at Reiß MT-afhængige kritik overhovedet kan kaldes en oversættelseskritik, fordi denne betegnelse forudsætter en sammenligning med UT (op.cit.:206), ligesom han heller ikke mener, at man kan udtale sig om kvaliteten af MT, før UT er blevet analyseret. Den upassende sprogbrug, som Reiß mener, man kan konstatere alene ved at kigge på MT, kan nemlig ifølge Koller være intenderet (Koller 1973:58). Her tager Koller dog tilsyneladende ikke højde for, at Reiß også vil kunne konstatere, om sprogbrugen er intenderet, når hun efter den MT-afhængige kritik sammenligner MT med UT. Kollers egen oversættelseskritik består af følgende tre dele: en oversættelsesrelevant tekstanalyse, en oversættelsessammenligning og en oversættelsesvurdering (op.cit.:55ff., 1979:211ff.). Den oversættelsesrelevante tekstanalyse omfatter en analyse af UT, hvor kravene til hhv. den denotative, den konnotative, den tekstnormative, den pragmatiske og den formelle ækvivalens skal defineres af oversættelseskritikeren. Oversættelseskritikeren skal ligesom oversætteren opstille et hierarki, der angiver den prioritet, som de fem ækvivalensformer bør have, dvs. den rækkefølge, 20

26 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang han mener, de skal opfyldes i i MT. Dette hierarki danner baggrund for de to næste dele af oversættelseskritikken. Oversættelsessammenligningen består af en praktisk og en teoretisk del. I den praktiske del sammenligner Koller UT med MT oversættelsesenhed for oversættelsesenhed. 3 Hensigten med sammenligningen er at finde frem til, hvordan ækvivalenskravene er realiseret i MT, og hvilken prioritering de har (Koller 1973:57, 1979:215). Her skal kritikeren altså undersøge, hvordan oversætteren har prioriteret ækvivalenskravene. I den teoretiske del af oversættelsessammenligningen skal oversættelseskritikeren derefter analysere, hvilket formål oversætteren har haft til hensigt, at MT skal opfylde, og hvilke modtagere der skal bruge den. Dette er nødvendigt, for at kritikeren kan afgøre, om upassende løsninger kan være en konsekvens af, at oversætteren har besluttet sig for et specifikt formål og nogle specifikke modtagere. Kritikeren skal altså forsøge at rekonstruere oversætterens metoder og overvejelser, og endelig skal han sammenligne sine egne ækvivalenskrav med oversætterens ækvivalenskrav (Koller 1973:57, 1979:215f.). I oversættelsesvurderingen tager Koller udgangspunkt i resultaterne af oversættelsessammenligningen. Formålet er at bedømme, hvor adækvate oversætterens løsninger er ved at sammenligne oversætterens valg med de valg, han selv ville have truffet. Koller benytter sig af en skala, der går fra adækvate løsninger over løsninger, der er mindre adækvate, men mulige og løsninger, der ikke er adækvate, men under visse omstændigheder dog kan tolereres til ikke adækvate løsninger (Koller 1973:57, 1979:216). Endelig er Koller bevidst om, at hans oversættelseskritik både indeholder subjektive og objektive elementer, hvilket Reiß som nævnt også er. De to første dele af kritikken er ifølge Koller objektive, mens den tredje del indeholder subjektive elementer (Koller 1973:55). Koller mener imidlertid, at kritikken kan gøres mere konstruktiv ved at anføre forbedringsforslag, ligesom Reiß gør det (op.cit.:28). 3 Koller definerer en oversættelsesenhed bredere end Reiß, da en enhed ifølge ham godt kan være et enkelt ord, men også hele tekstafsnit eller hele teksten (Koller 1979:215). 21

27 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang 3.3 Hans J. Vermeer og Katharina Reiß I den teoretiske gennemgang er vi nu nået til Reiß og Vermeer. Vermeer introducerer i 1978 en ny oversættelsesteori, der dog først i 1984, da han sammen med Reiß udgiver Grundlegung einer allgemeinen Translationstheorie, får navnet skopos-teorien. Skopos-teorien danner som nævnt i afhandlingens indledning grundlag for den funktionelle tilgang til oversættelse, som vi kender i dag. Vermeer betegner en oversættelse som en intentionel handling, dvs. en handling, der udføres med et bestemt formål for øje, fordi man ønsker at opnå noget hos nogen. Det er netop opfyldelsen af MTs formål, som Reiß og Vermeer betragter som skopos-teoriens absolutte omdrejningspunkt (Vermeer 1978:99ff., Reiß/Vermeer 1984:95ff., Vermeer 1986:33). Det udtrykker de meget præcist, når de anfører: Die Dominante aller Translation ist deren Zweck (Reiß/Vermeer 1984:96). MTs modtagere er ifølge Reiß og Vermeer en del af MTs formål, dvs. at det er dem, man ønsker at opnå noget hos, hvorfor det er dem, der skal forstå hensigten med MT. M.a.o. er det modtagerne, som MTs funktion skal opfyldes for (Vermeer 1978:101, Reiß/Vermeer 1984:101). Når mennesket udfører en handling, sker det i den kultur, som det er en del af. Handlinger er derfor knyttet til de konventioner og normer, som hersker i den specifikke kultur, og Vermeer beskriver derfor oversættelse som en del af en større pragmatisk kontekst, dvs. en bestemt situation (Vermeer 1986:32f.). M.a.o. oversættes der fra én situation til en anden på tværs af kulturelle grænser (Vermeer 1978:99f., 1986:34), og en MT er derfor en tekst-i-situation (Vermeer 1978:100). For at modtagerne forstår MT på den intenderede måde, dvs. for at MT får den intenderede funktion, skal der tages hensyn til dem. Modtagerne af MT befinder sig i en anden situation end modtagerne af UT, og det betyder ifølge Vermeer, at UT skal omformuleres til en MT, der passer til dens modtagere og deres situation (op.cit.:99f.). På denne måde bliver MT såkaldt intratekstuelt kohærent. Et af Reiß og Vermeers helt centrale krav til en MT er nemlig, at den skal give mening for modtagerne som en selvstændig tekst (op.cit.:101, Reiß/Vermeer 1984:109ff.). MT er således vellykket, når modtagerne fortolker den på netop den måde, som oversætteren ønsker, at de skal fortolke den på, dvs. når modtagerne fortolker den til at have netop den intenderede funktion. Dette indebærer bl.a., at MT skal være formuleret, så der ikke opstår protester fra modtagerne, dvs. så modtagerne ikke undrer sig over sproget og indholdet i den 22

28 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang (Vermeer 1978:101, Reiß/Vermeer 1984:106ff.). MT skal m.a.o. svare til deres forventninger, hvilket den ifølge Reiß og Vermeer gør, når den ligner andre tekster fra samme genre. Modtagerne har nemlig på forhånd kendskab til, hvordan bestemte genrer ser ud, og når de læser MT, vil de opfatte den som en tekst fra en bestemt genre og få bestemte forventninger til den. Hvis modtagernes forventninger ikke indfris, fordi MT ikke overholder genrens konventioner, vil de enten betragte den som defekt, så kommunikationen mislykkes, eller de vil fortolke den på en anden måde, end det var hensigten (Reiß/Vermeer 1984:190). Derfor mener Vermeer også, at den slags ubevidste sociale forbrydelser vægter meget tungere end sproglige fejl (Vermeer 1986:43). Ud over, at MT skal være intratekstuelt kohærent, tilstræber Reiß og Vermeer også, at den skal være kohærent med UT, dvs. at MT til en vis grad skal efterligne eller afbilde UT. Denne relation mellem UT og MT betegner de intertekstuel kohærens. Vermeer anfører dog i denne sammenhæng, at [ ] Kohärenz als Zusammenhang mit dem Ausgangstext vom gesetzten Ziel und Zweck her erst an dritter Stelle nach der Funktion (dem Zweck) und der intratextuellen Kohärenz des Translats kommt (op.cit.:42). Reiß og Vermeer mener således, at MT skal være kohærent med UT, men de prioriterer MTs funktion og den intratekstuelle kohærens højere, fordi det er vigtigere for dem, at MTs funktion opfyldes, og at MT fungerer som en selvstændig tekst. For Reiß og Vermeer kommer graden af forbindelse til UT derfor til at afhænge af MTs funktion (Reiß/Vermeer 1984:114f.). Her har Reiß altså ændret synspunkt, eftersom hun i 1971 satte graden af forbindelse til UT som målestok for alle oversættelsers kvalitet. Reiß og Vermeer betragter derudover UT som et informationstilbud, hvorfra oversætteren vælger bestemte informationer ud. Disse informationer sammensætter han til et nyt informationstilbud, nemlig MT (Vermeer 1982:99, Reiß/Vermeer 1984:67ff.). Oversætteren formulerer således MT på baggrund af de informationer fra UT, som efter hans mening er relevante for MTs modtagere i deres situation. Reiß og Vermeer understreger, at det er vigtigt, at informationerne i MT ikke er identiske med informationerne i UT, fordi modtagerne af MT netop befinder sig i en anden kultur. Derfor har de brug for andre informationer end modtagerne af UT (Reiß/Vermeer 1984:123). Endelig skelner Reiß og Vermeer mellem to typer af oversættelser, som de betegner som hhv. kommunikative oversættelser (op.cit.:194) og oversættelser med dokumentfunktion 23

29 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang (op.cit.:135, 194, Vermeer 1986:34). De kommunikative oversættelser betegner Vermeer senere som instrumenter (Vermeer 1986:34), fordi det i denne type oversættelser gælder om at skabe et instrument, dvs. en selvstændig tekst med sin egen funktion i den nye situation, som svarer til modtagernes forventninger. Oversættelser med dokumentfunktion skal derimod dokumentere UT i den forstand, at MT skal informere sine modtagere om, hvordan UTs afsender kommunikerede med UTs modtagere. Det betyder, at MT skal efterligne UTs kommunikationssituation, hvorfor der her ikke er tale om en selvstændig tekst (Reiß/Vermeer 1984:135, Vermeer 1986:34). Det afgørende for Reiß og Vermeer, og det, som oversættelseskritikeren derfor skal være opmærksom på, er altså, om funktionen er opfyldt, om MT er intratekstuelt kohærent, og om der er den rette forbindelse mellem UT og MT. Imidlertid anfører de ikke, hvordan de konkret vil måle, om disse krav er opfyldt. Reiß og Vermeer anfører alene i relation til forbindelsen mellem UT og MT, at det er [ ] äußerst zweifelhaft, ob eine Rechnung in Defiziten und Überschüssen, die den Zieltextwert am Ausgangstextwert mißt, überhaupt sinnvoll ist (Reiß/Vermeer 1984:122). De mener altså ikke, at en oversættelseskritik skal fokusere på, hvad der er udeladt og tilføjet i MT. Det ville bl.a. betyde, at udeladelser og tilføjelser altid ville være fejlagtige, og dette finder Reiß og Vermeer ikke hensigtsmæssigt. På denne måde tager de afstand fra bl.a. Kollers ækvivalensbegreb og hans tætte relation mellem UT og MT. Vermeer mener nemlig, at UT er entthront (Vermeer 1986:42), dvs. at den ikke har samme høje status, som Koller tilskriver den. Reiß og Vermeer erstatter derfor Kollers ækvivalensbegreb med begrebet adækvathed som det, der skal kendetegne forbindelsen mellem UT og MT. 4 Det betyder, at oversættelsen i passende grad skal ligne UT, og som nævnt defineres denne grad af oversættelsens funktion (Reiß/Vermeer 1984:139f.). 4 Reiß og Vermeer bruger dog også ækvivalensbegrebet, når de refererer til forbindelsen mellem en UT og en MT, som har samme kommunikative funktion, fordi der her er ækvivalens mellem UTs og MTs funktion. Det er dog stadig modtagernes forventninger, der afgør, hvordan MT skal udformes, og derfor relaterer ækvivalensbegrebet hos Reiß og Vermeer kun til funktionel ækvivalens. Begrebet adækvathed bruges derimod til at beskrive forbindelsen mellem UT og MT, når MT har en anden funktion end UT. Reiß og Vermeer finder det fuldt ud acceptabelt, at MT har en anden funktion end UT, og tager dermed afstand fra Reiß tidligere syn på sådanne oversættelser som Übertragungen (Reiß/Vermeer 1984:139f.). 24

30 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang 3.4 Hans G. Hönig og Paul Kussmaul Hönig og Kussmaul er tilhængere af den funktionelle tilgang til oversættelse. De afviser derfor, at oversættelse er en erstatning af ord og sætninger i UT med det formål at opnå en eller anden form for ækvivalens (Hönig/Kussmaul 1982:14). Dermed tager de afstand fra Kollers syn på oversættelse. Hönig og Kussmaul ser derimod ligesom Reiß og Vermeer MTs funktion som det primære. Det betyder, at oversættelse er kommunikation mellem en oversætter og en bestemt gruppe af modtagere, hvor kommunikationen har et bestemt formål. Hönig og Kussmaul betragter også MT som en del af en kontekst, som den skal tilpasses til, og oversætteren skal derfor overveje, hvilke modtagere MT har, og hvilken situation de modtager MT i (op.cit.:23ff.). Netop modtagerne er udgangspunktet for Hönig og Kussmauls model over oversættelsesprocessen (op.cit.:29). Ifølge denne model skal oversætteren som det første fastlægge, hvem modtagerne af MT er. Derefter kan han fastlægge, hvilken interesse han har i UT, dvs. hvilke informationer, han skal bruge for at kunne producere MT. Denne opfattelse ligger tæt op ad Reiß og Vermeers syn på UT som et informationstilbud, og Hönig og Kussmaul anfører da også selv, at de ser UT som et tilbud, som oversætteren kan bruge forskelligt, alt efter hvilken funktion og hvilke modtagere MT har (ibid.). Endelig skal oversætteren forsøge at rekonstruere UTs betydning på målsproget, idet han tager modtagerne og deres situation i betragtning. Oversætteren skal her være opmærksom på, at der i forskellige kulturer er bestemte konventioner, som styrer, hvad man siger og skriver i bestemte situationer. Dette er ifølge Hönig og Kussmaul særligt tydeligt ift. bestemte tekstgenrer, som er udtryk for bestemte sproglige konventioner, som fx en bestemt makrostruktur, et bestemt indhold og en bestemt stil. Disse konventioner skal oversætteren være opmærksom på, når han oversætter, fordi han ellers kan risikere, at modtagerne ikke accepterer MT, så den ikke får den tilsigtede funktion (op.cit.:44ff.). Hönig og Kussmaul fremlægger i deres bog et princip, som er grundlæggende for deres syn på oversættelseskvalitet, nemlig der notwendige Grad der Differenzierung. Iht. dette princip skal oversætteren producere en MT, som er så nuanceret som nødvendigt. Det betyder, at MT skal være så nuanceret, som dens funktion kræver. Oversætteren skal altså udlede af den pågældende MTs funktion og dens målgruppe, hvor nuanceret han behøver at udtrykke sig, for at den rigtige betydning kommer frem. Ifølge Hönig og Kussmaul må oversætteren nemlig hverken udtrykke sig mere eller mindre nuanceret end nødvendigt (op.cit.:58ff.). Deres princip kan relateres til 25

31 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Reiß og Vermeers intratekstuelle kohærens, da oversætteren netop skal udtrykke sig så nuanceret som nødvendigt, for at MT er kohærent med sin situation. Helt grundlæggende fokuserer Hönig og Kussmaul på MTs virkning, dvs. på, om MT opfylder sin funktion for modtagerne: Die übersetzerische Leistung ist an der Wirkung zu messen, die der Übersetzer mit seinem ZS-Text bei seinen Adressaten erzielt (op.cit.:12). En oversættelseskritik skal derfor starte med en definition af MTs funktion. Herefter skal oversættelseskritikeren identificere de ting i oversættelsen, som hæmmer opfyldelsen af funktionen, og som af Hönig og Kussmaul derfor betragtes som fejl. Kritikeren skal ligeledes vurdere, hvilke negative konsekvenser disse fejl har for funktionsopfyldelsen. Derefter skal han anvende der notwendige Grad der Differenzierung til at vurdere, om MT er nuanceret nok (op.cit.:123). MTs funktion og der notwendige Grad der Differenzierung bliver dermed Hönig og Kussmauls kriterier for, om MT er af tilfredsstillende kvalitet. Som det fremgår af deres oversættelseskritik, er det afgørende for Hönig og Kussmaul, at fejl kun vurderes ud fra, om de hæmmer opfyldelsen af MTs funktion. De vil ikke acceptere en ækvivalensbaseret tilgang til oversættelseskritik, fordi en sådan tilgang fx altid vil se udeladelser som store fejl, da oversætteren dermed forbryder sig mod troskaben over for UT. Hönig og Kussmaul mener derudover, at ækvivalensorienterede oversættelseskritikere altid vil se en bestemt fejl som en fejl, lige meget hvilken funktion og situation der er tale om, og dette tager de afstand fra. Fordi oversættelsesfejl altid kun kan vurderes iht. den kommunikative funktion, betyder det også, at Hönig og Kussmaul arbejder ud fra en ide om, at fejl, der hæmmer funktionen, vægtes højere end fejl, der ikke gør det. Fejl skal altid vægtes ift. MTs funktion, og man kan derfor ikke sige, at en bestemt fejl altid er enten stor eller lille. Dens betydning skal derimod afgøres i hvert enkelt tilfælde (op.cit.:131f.). For Hönig og Kussmaul er det en selvfølge, at oversættelseskritikeren også skal inddrage UT i kritikken, fordi han kun kan tillade sig at konstatere, at der er fejl i MT, hvis han vha. UT har undersøgt, om fejlen er der af en bestemt grund. Koller er som nævnt af samme opfattelse, da han også mener, at UT skal inddrages, fordi det ikke kan afgøres alene på baggrund af MT, om noget, der tilsyneladende er en fejl, egentlig var intenderet. Dette er Hönig og Kussmaul enige i, og de anfører, at oversætteren kan have oversat på en umiddelbart fejlagtig måde af oversættel- 26

32 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang sesstrategiske grunde eller for at opnå en bestemt kommunikativ virkning, og dette kan kun konstateres vha. UT (op.cit.:123). 3.5 Paul Kussmaul Kussmaul udgiver som nævnt i indledningen til den teoretiske gennemgang selv en række publikationer efter hans og Hönigs Strategie der Übersetzung. Kussmaul er i disse publikationer stadig tilhænger af den funktionelle tilgang. Han ser således oversættelse som en kommunikativ proces, der indebærer en hensyntagen til modtagerne af MT, som realiseres i en bestemt situation i en bestemt kulturel ramme (Kussmaul 1986:209, 1995:1). Han er dermed enig med Reiß og Vermeer i denne henseende. Udgangspunktet for oversættelse er for Kussmaul MTs funktion. Dermed tager han afstand fra fx Reiß tilgang til oversættelse, fordi hun tager udgangspunkt i UTs funktion, og han anfører, at MT sagtens kan have en anden funktion end UT. Dermed tager han også afstand fra Reiß syn på en sådan oversættelse som en Übertragung (Kussmaul 1986:208, 225). Ifølge Kussmaul er det netop en af de grundlæggende ideer inden for den funktionelle tilgang, at UTs funktion kan eller skal ændres alt efter de ønsker, behov og forventninger, MTs modtagere har (Kussmaul 1995:71). Han ser UT som et funktions- eller et informationstilbud forstået på den måde, at UT har mange potentielle funktioner, hvoraf oversætteren realiserer én i MT (Kussmaul 1986:208, 225). Han erklærer sig dermed enig med Reiß og Vermeer i deres syn på UT som et informationstilbud, og han anfører da også, at han er uenig med de teoretikere, der beskylder den funktionelle tilgang for, at oversætteren kan gøre med UT, hvad han vil. Han mener nemlig ikke, at denne kritik er berettiget, eftersom oversætteren ikke udvælger informationerne fra UT tilfældigt, men derimod ud fra MTs funktion og den viden og de behov, modtagerne har (Kussmaul 1995:64). Ifølge Kussmaul findes der overordnet set to forskellige tilgange til vurdering af oversættelsers kvalitet: the foreign language teacher s view og the professional translator s view. Førstnævnte fokuserer på ord og udtryk som isolerede enheder og ikke som enheder med en bestemt kommunikativ funktion samt på oversætterens fremmedsproglige kompetence og på årsagen til, at bestemte fejl optræder i MT. Denne tilgang anser basale fejl som fx manglende overholdelse af grammatiske regler og mangel på helt grundlæggende ordforråd som meget alvorlige, og jo mere grundlæggende fejlene er, desto mere alvorlige er de. The professional translator s view, som 27

33 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Kussmaul selv er tilhænger af, fokuserer derimod på at vægte fejlene efter den kommunikative funktion, som ordet, udtrykket eller sætningen skal opfylde. At ord og udtryk ikke er oversat helt nøjagtigt, betragtes ikke nødvendigvis som fejl, da der kun er tale om fejl, hvis opfyldelsen af MTs funktion hæmmes. Fejl vurderes altså inden for rammerne af hele teksten og i relation til MTs modtagere (op.cit.:128). Det tyder derfor på, at Kussmaul vægter fejl på et pragmatisk niveau, som fx at MT ikke er tilpasset til den nye situation, kultur eller til genrekonventioner på målsproget, tungere end fx fejl i betydningen af enkelte ord og forkert grammatik, men han mener ikke, at man kan vægte fejl på så enkel en måde. Han vil fx ikke acceptere et system, hvor pragmatiske fejl tæller som to minuspoint og sproglige fejl som ét. Kritikeren skal derimod overveje, hvor stor en negativ effekt den enkelte fejl har, om den ødelægger betydningen af en sætning, et afsnit eller hele teksten, og om den hæmmer eller helt ødelægger kommunikationen. Fejl skal hele tiden vurderes ud fra deres konsekvenser for kommunikationen, dvs. for modtagernes forståelse af MT og dermed for funktionsopfyldelsen (op.cit.:130). Kussmaul sammenligner også to andre forskellige syn på vurdering af oversættelser, nemlig hhv. kontrastiv fejlanalyse og kommunikativ fejlanalyse. Den kontrastive fejlanalyse baserer på en sammenligning af MTs formuleringer med UTs formuleringer, og MT vurderes her ud fra, i hvor høj grad disse formuleringer adskiller sig fra hinanden. I Kussmauls øjne er en sådan fejlanalyse ikke hensigtsmæssig, fordi den er indskrænket til at sammenligne to sprog, og fordi ækvivalensen mellem MT og UT på denne måde spiller en central rolle. Her er Kussmaul således enig med Reiß og Vermeer, der som nævnt ikke mener, at man skal måle kvaliteten af MT på antallet af udeladelser og tilføjelser. Kussmaul er i stedet tilhænger af den kommunikative fejlanalyse, hvor fejlene relateres til deres konsekvenser for modtagernes forståelse af MT og dermed for dens funktion. Denne tilgang har altså visse ligheder med the professional translator s view. Inden for den kommunikative fejlanalyse vurderes MT ud fra, om den er så nøjagtig og nuanceret som nødvendigt (jf. Hönig og Kussmauls notwendiger Grad der Differenzierung i afsnit 3.4), og ikke som i en kontrastiv fejlanalyse ud fra, om den er så nøjagtig og nuanceret som muligt (Kussmaul 1986:210ff.). Endelig mener Kussmaul, at det er afgørende, at oversættelseskritikeren begrunder sine indvendinger mod den pågældende MT. Han skal begrunde sin vurdering med argumenter, som baserer på MTs situation og kultur, og han kan ligeledes angive en bedre løsning (op.cit.:210). 28

34 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang 3.6 Christiane Nord Nord er den næste teoretiker i den teoretiske gennemgang. Hun er en meget fremtrædende repræsentant for den funktionelle tilgang og definerer oversættelse således: Translation ist die Produktion eines funktionsgerechten Zieltextes in einer je nach der angestrebten oder geforderten Funktion des Zieltextes (Translatskopos) unterschiedlich spezifizierten Anbindung an einen vorhandenen Ausgangstext (Nord 1995:31). For Nord er det som for de andre funktionelle teoretikere således funktionen, der står i centrum, og opfyldelsen af MTs funktion er derfor det vigtigste kriterium for en vellykket MT. Derudover kræver hun, at der afhængigt af MTs funktion skal være en vis grad af forbindelse mellem MT og UT. Nords syn på oversættelse minder derfor som udgangspunkt meget om Reiß og Vermeers, idet de også kræver funktionsopfyldelse og en vis grad af intertekstuel kohærens. Nord skelner som dem også mellem instrumentelle og dokumentariske oversættelser, og hun understreger, at det er oversættelsesopdraget, der bestemmer, om UT skal oversættes instrumentelt eller dokumentarisk. En instrumentel MT behøver derfor ifølge Nord ikke nødvendigvis at fungere som samme type instrument som UT, men kan derimod sagtens have en anden instrumentfunktion (Nord 1989:102f.). Her adskiller Nord sig altså fra Reiß, som kun betragter en MT som en oversættelse, hvis den opfylder samme funktion som UT. Ud over MTs funktionsopfyldelse har Nord dog også et andet kriterium, som skal være opfyldt, for at MT kan siges at være vellykket, og her adskiller hun sig fra Reiß og Vermeer. Hun kræver nemlig ikke blot, at der skal være en forbindelse til UT, men også at oversætteren skal udvise loyalitet over for afsenderen af UT og over for MTs modtagere. Dette skal han, fordi begge parter har en bestemt opfattelse af, hvad oversættelse er, og hvilket forhold der skal være mellem UT og MT, og fordi ingen af dem normalt er i stand til at vurdere, om MT lever op til deres forventninger. Derfor har oversætteren et ansvar over for begge parter og må fx ikke bevidst oversætte i strid med afsenderens intention (op.cit.:102, 1991:94f., 1995:31ff.). Dermed knytter Nord tilsyneladende UT og MT tættere sammen end de øvrige funktionelle teoretikere. I forbindelse med beskrivelsen af sin tilgang til oversættelseskritik tager Nord ligesom Reiß, Koller, Hönig og Kussmaul samt Kussmaul stilling til, om en oversættelseskritik alene bør bestå i en kritik af MT, eller om den skal baseres på en sammenligning mellem MT og UT (Nord 29

35 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang 1995:186ff.). 5 Den første form for kritik betegner Nord som Translatkritik og den sidste som Translationskritik. En Translatkritik består alene i en vurdering af MT og kan ifølge Nord anvendes til at gøre oversætteren opmærksom på fx grammatiske fejl og brud på genrekonventioner. Realiseringen af genrekonventioner er et meget vigtigt aspekt for Nord, da hun ligesom bl.a. Reiß og Vermeer mener, at det er yderst vigtigt, at de målsproglige konventioner realiseres i MT, fordi modtagernes forventninger ellers ikke indfris. Ligesom Reiß mener Nord dog ikke, at en Translatkritik kan stå alene, hvilket hænger sammen med, at hun ikke kun fokuserer på selve produktet, dvs. MT, men også på oversættelsesprocessen. Nord er nemlig i høj grad didaktisk fokuseret i sin oversættelseskritik, og derfor er hun også interesseret i den studerendes individuelle oversættelsesproces som fx den oversættelsesstrategi, vedkommende har anvendt. Denne strategi kan Nord kun få en fornemmelse af, hvis hun også har adgang til UT. Hun mener altså, at oversættelseskritikken skal indeholde en sammenligning af MT og UT, og er derfor af den opfattelse, at en Translationskritik også er nødvendig. Sammenligningen skal dog ikke være en strukturel sammenligning af sproget i de to tekster. Nord er nemlig ikke interesseret i, om de ligner hinanden så meget som muligt, men derimod som sagt i, hvad sammenligningen med UT kan fortælle hende om den oversættelsesmetode, oversætteren har anvendt, og i, hvordan UT er blevet anvendt til at opfylde MTs funktion. De to former for oversættelseskritik skal derfor kombineres (ibid.). Nords tilgang til oversættelseskvalitet har stor betydning for hendes syn på fejl. Ifølge Nord skal oversættelsesfejl således defineres ud fra MTs funktion. Hvis det fx er fastlagt i oversættelsesopdraget, at MT skal være en nøjagtig gengivelse af UT, så er blot en lille udeladelse en fejl, hvorimod udeladelser kan være ligegyldige, hvis oversættelsesopdraget kun kræver en gengivelse af de vigtigste informationer i UT. For Nord er en oversættelsesfejl altså manglende opfyldelse af oversættelsesopdraget, og en MT kan derfor kun vurderes ud fra det formål, den skal opfylde (op.cit.:194f.). Dermed tager hun på samme måde som Hönig og Kussmaul afstand fra den ækvivalensbaserede tilgang til oversættelseskvalitet, hvor en bestemt fejl altid ses som en fejl, lige meget hvad oversættelsesopdraget kræver. 5 Nord opstiller i Textanalyse und Übersetzen (1995) en model til UT-analyse, som hun senere anvender til oversættelseskritik. Denne model er en af de fire udvalgte modeller, som vil blive beskrevet og diskuteret i hhv. afsnit 6.2 og 6.3, og derfor vil vi her begrænse os til en overordnet redegørelse for, hvilken tilgang til oversættelse og oversættelseskvalitet, Nord har. 30

36 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Nords definition af oversættelsesfejl har konsekvenser for, hvordan hun vægter fejl. Fordi hun prioriterer MTs funktion højest, vægter hun pragmatiske oversættelsesfejl, såsom forbrydelser mod afsenderens intention og manglende hensyntagen til modtagerne og deres situation, højere end brud på sproglige normer. Dette gør hun, fordi de pragmatiske faktorer styrer modtagernes forventninger til MT og derfor kan få modtagerne til at tolerere eller endda overse brud på sproglige normer (op.cit.:197). På den anden side anfører Nord også, at vægtningen af sproglige fejl afhænger af, om de påvirker MTs funktion. Hvis sproglige fejl som fx kommafejl eller stavefejl fører til misforståelser af MT, er der ikke længere tale om simple sproglige fejl, men om mere alvorlige fejl (Nord 1997:76). Nord fastslår dog også, at ikke alle fejl er oversættelsesfejl, da oversættelsesfejl kun er de fejl, der forbryder sig mod kravene i oversættelsesopdraget. Fejl, som opstår, fordi oversætteren ikke behersker målsproget, anser hun ikke som oversættelsesfejl. Her må der dog være tale om sproglige fejl, som ikke hæmmer MTs funktion, fordi sådanne netop ville forbryde sig mod kravene i oversættelsesopdraget og derfor ville være oversættelsesfejl (Nord 1994:373). 3.7 Hans G. Hönig Ligesom Kussmaul er Hönig i sine publikationer efter Strategie der Übersetzung stadig funktionelt orienteret i sin tilgang til oversættelse og oversættelseskvalitet. Han er således enig med Reiß og Vermeer og de øvrige funktionelle teoretikere i, at MTs kvalitet kun kan vurderes ud fra modtagernes behov (Hönig 1998:20). Derfor er der ifølge Hönig kun én målestok for det, som han kalder for übersetzerisches Handeln, nemlig at producere en MT, der fungerer for dens modtagere (Hönig 1995:137). Det forudsætter, at oversætteren ved, nøjagtigt hvem han oversætter til, og hvilken interesse de har i MT (op.cit:76). Hönig giver udtryk for, at en oversættelseskritik skal bestå i en vurdering af den effekt, MT har på modtagerne, for at det overhovedet kan kaldes en oversættelseskritik. Dette kommer også til udtryk i hans definition af fejl. Hönig mener, at oversættelsesfejl er påviselige forstyrrelser i oversættelsens kommunikative funktion, dvs. at fejl skal vurderes ud fra, i hvor høj grad de hæmmer opfyldelsen af MTs funktion (op.cit:129). I forbindelse med fejlbegrebet skelner Hönig mellem hhv. terapeutisk og diagnostisk vurdering (Hönig 1998:26f.). Inden for den terapeutiske tilgang analyserer man årsagen til, at en bestemt fejl opstod, og hvad fejlen siger om oversætte- 31

37 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang rens (manglende) kompetence. Inden for den diagnostiske tilgang taler man derimod kun om fejl, hvis modtageren af teksten bemærker dem. Der er altså visse lighedspunkter med Kussmauls opdeling i the foreign language teacher s view og the professional translator s view, hvor man som nævnt fokuserer på hhv. oversætterens kompetencer og på fejlenes indflydelse på modtagerne. Hönig anfører i forbindelse med de to tilgange et eksempel, hvor to undervisere skal vurdere en studerendes oversættelse. Den studerende har oversat formuleringen languages of ants and bees (myrers og biers sprog) med Sprachen von Bienen und Enten (biers og ænders sprog). Underviser A, der er terapeutisk i sin tilgang, mener, at oversættelsen af myrer med ænder er en elementær fejl, en interferensfejl, fordi ants lyder som Enten. Underviser B, der er diagnostisk i sin tilgang, mener derimod, at der ikke er noget galt med sætningen, hvis den betragtes med en gennemsnitlig modtagers briller. Denne vil nemlig forstå, at myrers og ænders sprog er andre kommunikationssystemer end det menneskelige sprog, og han vil derfor acceptere, at ænder kommunikerer lige så vel som myrer (Hönig 1995:128f., 1998:26f.). Om der i eksemplet er tale om en oversættelsesfejl, kan ifølge Hönig kun afgøres ved at undersøge, om MTs funktion bliver forstyrret, og det er ifølge ham underordnet, hvorfor oversætteren ikke har bemærket forskellen mellem UT og MT. Hönig er derfor tilsyneladende tilhænger af den diagnostiske tilgang (Hönig 1995:132). Hönig mener, at problemet med en funktionel oversættelseskritik er, at den indebærer en vurdering af en formodet modtagers reaktion (Hönig 1998:29). Oversættelseskritikeren vil nemlig hele tiden skulle forestille sig, hvem modtagerne er, og hvordan de vil reagere på MT, når han skal vurdere, om funktionen er opfyldt. Derfor er en funktionel vurdering af oversættelseskvalitet spekulativ (op.cit.:14f.). Hönig sætter derfor også spørgsmålstegn ved, om man ud fra en diagnostisk tilgang overhovedet kan betragte en løsning som dårlig, hvis ikke man kan bevise empirisk, at modtagerne rent faktisk synes, det er en dårlig løsning. Han mener i den forbindelse, at der mangler empiriske data, der fortæller, hvordan typiske modtagere reagerer, og at der mangler en empirisk metode til at kunne fastslå, at nogle tekster fungerer bedre end andre (op.cit.:29ff.). Han mener derfor, at alle lige nu gætter på, hvordan modtagerne reagerer, og en sådan vurdering er i Hönigs øjne ikke fuldt ud baseret på funktionelle principper (op.cit.:15, 32). 32

38 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang 3.8 Juliane House House er den sidste af de teoretikere, som er udvalgt til den teoretiske gennemgang. Hun udvikler i 1977 sin model til kvalitetsvurdering af oversættelser, som hun præsenterer i bogen Translation Quality Assessment år senere tager hun imidlertid modellen op til revision i en bog af samme navn. I det følgende vil vi redegøre for Houses model med udgangspunkt i udgaven fra Ifølge House er en MT på den ene side bundet til UT og på den anden side til dens modtagere (House 1997:24). Hun er enig med Koller i, at der skal være ækvivalens mellem UT og MT, fordi ækvivalens ifølge hende er al oversættelses fundamentale basis (ibid.). House tillægger altså UT stor betydning, og hun kritiserer derfor Hönig og Kussmaul samt Vermeer for at benægte denne betydning, da al respekt for UT dermed forsvinder (op.cit.:14). Ligeledes mener hun, at Reiß og Vermeer tildeler oversætteren en alt for stor rolle som medforfatter af MT, når de ifølge hende degraderer UT til et informationstilbud, som oversætteren udvælger informationer fra. Derudover kritiserer House Kussmaul for at sige, at UT, fordi den er et informationstilbud, har mange funktioner, og at MT skal realisere én af disse funktioner. Hun forstår nemlig ikke, hvorfor MT kun har én funktion, når UT har mange (op.cit.:12f.). House definerer oversættelse som erstatning af en tekst på udgangssproget med en semantisk og pragmatisk ækvivalent tekst på målsproget (op.cit.:31). MT skal således have samme betydning og funktion som UT (ibid.). House forstår en teksts funktion som dens brug i en bestemt situationel kontekst og tager dermed højde for, at MT er en del af en situation. For at kunne udlede tekstens funktion skal situationen derfor analyseres, og til det formål har House opstillet en analysemodel (op.cit.:36f.). Den består af fire overordnede kategorier, nemlig genre, register, sprog/tekst og den individuelle teksts funktion (jf. figur 2). 6 House betegner selv sin model som en kvalitetsvurdering, hvorfor dette begreb vil blive brugt i beskrivelsen af hendes tilgang til oversættelseskvalitet. Vi vil dog gøre opmærksom på, at hendes definition af begrebet ikke stemmer overens med vores. 33

39 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Figur 2: Houses model til analyse og sammenligning af udgangstekster og måltekster House (1997:108) Ifølge House er en genre en teksts overordnede mønster, men hendes skelnen mellem register og sprog/tekst er noget uklar. Der er dog noget, der tyder på, at hun forstår register som sammensætningen af bestemte leksikalske og grammatiske enheder, dvs. som bestemte sproglige valg, der realiserer genren, hvorimod sprog/tekst er de enkelte ord, som anvendes i teksten (op.cit.:105f.). De tre kategorier er tæt forbundne. Registret er nemlig et resultat af valget af en bestemt genre, og sproget er et resultat af valget af et bestemt register (ibid.). Til kategorien register er der desuden knyttet tre yderligere kategorier, nemlig field, tenor og mode. Under field skal tekstens emne eller indhold analyseres. Under tenor skal afsenderen, herunder hans geografiske og sociale tilhørsforhold, dvs. hans individuelle kendetegn, samt forholdet mellem afsender og modtager analyseres. Under mode skal oversættelseskritikeren analysere tekstens medium samt dens participation eller deltagelse, der refererer til, om der er tale om en simpel monolog eller dialog eller en mere kompleks blanding, hvor modtageren fx bliver involveret i teksten gennem brug af pronomener (op.cit.:107). De tre kategorier sprog/tekst, register og genre bidrager alle til at fastlægge tekstens funktion. 34

40 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Houses model skal først bruges til at analysere UTs sprog/tekst, genre og register, så der kan opstilles en funktionsprofil for UT, som kvaliteten af MT skal måles på. Derefter skal modellen bruges til at analysere MT, så der også kan opstilles en funktionsprofil for denne. Til slut sammenlignes UTs funktionsprofil med MTs, og graden af ækvivalens mellem UTs og MTs funktionsprofiler er lig med MTs grad af kvalitet (op.cit.:42f.). House er formodentlig bedst kendt for sin skelnen mellem overt ( åbenlyse ) og covert ( skjulte ) oversættelser. En overt oversættelse henvender sig ikke direkte til modtagerne af MT, og derfor er der åbenlyst tale om en oversættelse. De UTer, der oversættes overt, er bundet til udgangskulturen og henvendt direkte til modtagerne i udgangskulturen. Dette skal gengives i MT, og overt oversættelser citerer dermed ifølge House UT. Overt oversættelser kan derudover ikke have helt samme funktion som UT, og MT får derfor en second level function, der giver modtagerne kendskab til UTs funktion. Covert oversættelser skal derimod gengive UTs funktion. Oversættelsen er covert, fordi modtagerne ikke skal kunne se, at der er tale om en oversættelse, og de UTer, som oversættes covert, er ikke bundet til udgangskulturen (op.cit.:29, 66ff., 112). Af Houses skelnen mellem overt og covert fremgår det, at hun kun tillader to MT-funktioner: Én der er identisk med den funktion, UT bliver tillagt af sine modtagere (overt), og én der er identisk med UTs funktion (covert). Af figur 3 fremgår det, at overt oversættelser ifølge House skal være ækvivalente med UT mht. genre, register og sprog/tekst, hvorimod covert oversættelser skal være ækvivalente mht. funktion og genre, men ikke nødvendigvis mht. sprog/tekst og register (op.cit.:111ff.). For House er der tale om fejl, hvis de specifikke ækvivalenskrav ved hhv. overt og covert oversættelser ikke er opfyldt. Level Is strict equivalence the translational goal? Overt translation Covert translation Primary level function NO YES Secondary level function YES (does not apply) Genre YES YES Register YES NO Language/Text YES NO Figur 3: Ækvivalens ved overt og covert oversættelser House (1997:115) 35

41 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Houses skelnen mellem overt og covert oversættelser er blevet kritiseret af Nord. 7 Nord mener, at Houses opdeling minder om hendes egen opdeling i dokumentariske og instrumentelle oversættelser, men hun er uenig med House i, at MTs funktion skal bestemmes ud fra UTs funktion, da det ifølge Nord er oversættelsesopdraget, der skal bestemme MTs funktion. I modsætning til House mener Nord heller ikke, at en MT automatisk behøver at have samme funktion som UT, hvilket Reiß og Vermeer som nævnt er enige i. Endelig anfører House, at hun aldrig har haft til hensigt, at hendes model skulle gøre det muligt at lave en endelig vurdering af MTs kvalitet, og hendes model sætter derfor ikke kritikeren i stand til at bedømme MT som god eller dårlig. Hun mener nemlig, at det er svært at lave en endelig vurdering af kvaliteten, som lever op til kravet om objektivitet (op.cit.:118f.). Nedenfor følger en sammenfatning af de teoretikeres tilgange til oversættelse og oversættelseskvalitet, som vi har redegjort for i de foregående afsnit. 7 Nord kritiserer Houses bog fra 1977, men Houses opdeling i overt og covert oversættelser er i 1997 den samme som i 1977, hvorfor Nords kritik stadig er relevant. 36

42 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang 3.9 Teoretisk sammenfatning Ud fra ovenstående gennemgang af de forskellige teoretikeres syn på oversættelse og oversættelseskvalitet har vi udledt en række aspekter, som teoretikerne med få undtagelser koncentrerer sig om og tager stilling til. Disse aspekter vil vi sammenfatte i det følgende, og på baggrund af fastlæggelsen af vores syn på funktionel oversættelse i afsnit 4 vil vi afsnit 5 selv tage stilling til, om og hvordan de skal indgå i vores funktionelle kvalitetsvurdering. Aspekterne vil i sammenfatningen være markeret med fed skrift. De nævnte teoretikere repræsenterer overordnet set to forskellige tilgange til oversættelse, nemlig hhv. den ækvivalensorienterede og den funktionelle tilgang. De betragter dog alle MT som en del af en situation og placerer den dermed i en større kontekst, men der er forskel på, hvor meget de tager hensyn til denne situation, som modtagerne af MT befinder sig i. Fx er det primært de funktionelle teoretikere, der tillægger genren og dens konventioner en central betydning, fordi genren er afgørende for modtagernes forventninger til MT. Holdningen er bl.a., at MT indfrier modtagernes forventninger, når den opfylder målsproglige genrekonventioner. I modsat fald går det ud over modtagernes forståelse af teksten. MT er naturligvis for alle teoretikerne en selvskreven del af en oversættelseskritik, men der er stor uenighed om, i hvilket omfang UT skal inddrages. Dette er således et yderligere aspekt, som teoretikerne koncentrerer sig om. Nogle teoretikere mener fx, at man på ingen måde kan udtale sig om MTs kvalitet uden at have sammenlignet den med UT, fordi MTs kvalitet afhænger af, hvor meget den ligner UT. Andre mener derimod, at UT alene skal inddrages, for at oversættelseskritikeren fx kan afgøre, om UT er blevet misforstået, eller for at kunne vurdere, hvordan UT er blevet brugt til at opfylde MTs funktion. Det er derfor også for os interessant at diskutere, hvilken rolle vi vil tilskrive UT i en funktionel kvalitetsvurdering. Teoretikerne diskuterer desuden, hvad de opfatter som fejl i MT. De ækvivalensorienterede teoretikere betragter det fx konsekvent som en fejl, når UT ikke er gengivet nøjagtigt i MT, mens de funktionelle teoretikere taler om fejl, når noget i MT hæmmer opfyldelsen af dens funktion for modtagerne. De funktionelle teoretikere er dog ikke enige om, hvordan de enkelte fejl bør vægtes. Nogle opfatter pragmatiske fejl som mere alvorlige end sproglige fejl, fordi de pragmatiske 37

43 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang faktorer styrer modtagernes forventninger til MT. Andre mener imidlertid, at man ikke blot kan sige per definition, at nogle fejl er værre end andre, og at det derfor afhænger af den enkelte situation, hvordan fejlene skal vægtes ift. hinanden. Ingen af teoretikerne siger dog noget om, hvordan de konkret vil vægte fejl ift. hinanden, dvs. hvor meget værre nogle fejl er end andre. Fx udtaler de funktionelle teoretikere sig ikke om, om funktionshæmmende fejl er dobbelt eller tre gange så alvorlige som ikke-funktionshæmmende fejl, og der er heller ikke nogen af teoretikerne, der angiver, hvor mange fejl de samlet set vil tolerere. Det er måske pga. den manglende vægtning af fejlene, at ingen af teoretikerne forklarer, om og hvordan de vil lave en samlet vurdering af MT, dvs. give en vurdering af, hvor god MT er samlet set. Dette aspekt er altså, i modsætning til de øvrige, et aspekt, som teoretikerne ikke koncentrerer sig om. Dette har vi dog pga. formålet med vores model fundet påfaldende, hvorfor vi vil diskutere relevansen af en sådan samlet vurdering i afsnit 5.3. Det sidste aspekt, som en række af teoretikerne koncentrerer sig om, er spørgsmålet om, hvorvidt en oversættelseskritik skal være konstruktiv, dvs. om oversættelseskritikeren skal begrunde sine rettelser og tilføje forbedringsforslag. Dette gør ifølge teoretikerne kritikken mere objektiv, og vi vil i afsnit 5.4 afrunde vores stillingtagen med at diskutere relevansen af dette aspekt for vores funktionelle model til kvalitetsvurdering. For at skabe et bedre overblik over de forskellige teoretikeres holdninger til de aspekter, som vi ud fra deres tilgange til oversættelse og oversættelseskvalitet har identificeret som centrale for netop vores problemstilling, har vi i figur 4 opstillet en sammenfatning i skematisk form. 38

44 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Aspekt Forfatter Tilgang til oversættelse Genrens betydning Udgangstekstens rolle Fejl Samlet vurdering Konstruktiv kritik Reiß Reiß hører hovedsageligt til blandt de ækvivalensorienterede teoretikere, selvom hendes oversættelseskritik også indeholder funktionelle elementer. For Reiß er udgangstekstens teksttype bestemmende for, hvordan målteksten skal se ud. Det betyder, at det er udgangsteksten, der bestemmer, hvordan målteksten skal se ud, og ikke fx målsproglige genrekonventioner. Reiß mener ikke, at man kan tale om en oversættelseskritik, hvis ikke målteksten sammenlignes med udgangsteksten. Reiß bruger bl.a. udgangsteksten til at konstatere, om udgangstekstens teksttype er gengivet i målteksten. Reiß definerer ikke eksplicit, hvad hun forstår som fejl, men det fremgår af hendes model til oversættelseskritik, at hun ser det som fejl, når der ikke er optimal ækvivalens mellem udgangstekstens og måltekstens oversættelsesenheder. Derudover ser hun det som fejl, hvis udgangstekstens teksttype ikke er gengivet i målteksten. Reiß tager ikke stilling til spørgsmålet om en samlet vurdering af målteksten. Oversættelseskritikken kan ifølge Reiß blive mere objektiv, hvis kritikeren begrunder sin kritik og tilføjer forbedringsforslag. Koller Koller er meget ækvivalensorienteret i sin tilgang til oversættelse. Koller anfører i forbindelse med sin tekstnormative ækvivalens, at en tekst svarer til modtagernes forventninger, når den overholder bestemte tekstog sprognormer. Den tekstnormative ækvivalens er dog udtryk for, at udgangstekstens normer skal gengives i målteksten, og ikke at målteksten skal tilpasses til målsproglige normer. Koller mener, at en oversættelseskritik altid forudsætter en sammenligning mellem udgangsteksten og målteksten, fordi kritikeren skal fokusere på, om målteksten er en nøjagtig gengivelsen af udgangsteksten. Koller udtaler sig ikke eksplicit om, hvad han betragter som en fejl. Det fremgår dog, at han ser det som fejl, når den denotative, konnotative, tekstnormative, pragmatiske og formelle ækvivalens mellem udgangsteksten og målteksten ikke er prioriteret hensigtsmæssigt. Koller tager ikke stilling til spørgsmålet om en samlet vurdering af målteksten. Ligesom Reiß mener Koller, at kritikken skal være konstruktiv, og at kritikeren derfor skal anføre forbedringsforslag. Reiß og Vermeer Reiß og Vermeer repræsenterer den funktionelle tilgang til oversættelse (skopostilgangen). Ifølge Reiß og Vermeer må der ikke opstå protester fra modtagerne mht. genren og dens konventioner, fordi sådanne protester kan hæmme opfyldelsen af måltekstens funktion. De betragter dermed genren som afgørende for, at målteksten fungerer. Reiß og Vermeer udtaler sig ikke eksplicit om, hvorvidt de mener, at udgangsteksten skal inddrages i en oversættelseskritik. De anfører dog, at en oversættelseskritik ikke bør fokusere på, hvad der er udeladt og tilføjet i målteksten. Der er ifølge Reiß og Vermeer tale om fejl, når noget i målteksten hæmmer opfyldelsen af dens funktion. Vermeer mener desuden, at pragmatiske fejl eller sociale forbrydelser er mere alvorlige end sproglige fejl, fordi de pragmatiske faktorer styrer modtagernes forventninger til målteksten. Reiß og Vermeer tager ikke stilling til spørgsmålet om en samlet vurdering af målteksten. Reiß og Vermeer tager ikke eksplicit stilling til, om kritikken skal være konstruktiv. 39

45 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Aspekt Forfatter Tilgang til oversættelse Genrens betydning Udgangstekstens rolle Fejl Samlet vurdering Konstruktiv kritik Hönig og Kussmaul Hönig og Kussmaul baserer deres teori på skopostilgangen og er derfor også funktionalister. Ifølge Hönig og Kussmaul skal modtagernes forventninger til genren og dens konventioner indfris, for at målteksten opfylder sin funktion. Hönig og Kussmaul inddrager udgangsteksten i oversættelseskritikken, fordi kritikeren kun kan afgøre vha. udgangsteksten, om en fejl optræder i målteksten af en bestemt grund, fx for at opnå en bestemt virkning. Hönig og Kussmaul er af den opfattelse, at fejl skal vurderes ift. deres konsekvenser for måltekstens funktion. Derfor mener de heller ikke, at en fejl i én måltekst også altid vil være en fejl i anden måltekst, da fejlene netop altid skal vurderes ud fra, om de hæmmer funktionsopfyldelsen i den specifikke måltekst. Hönig og Kussmaul tager ikke stilling til spørgsmålet om en samlet vurdering af målteksten. Hönig og Kussmaul tager ikke eksplicit stilling til, om kritikken skal være konstruktiv. Kussmaul Kussmaul hører til blandt de funktionelle teoretikere. Kussmaul mener, at målsproglige genrekonventioner skal realiseres i målteksten, for at den opfylder sin funktion for modtagerne. Kussmaul udtrykker ikke eksplicit, om han mener, at udgangsteksten skal inddrages i en oversættelseskritik. Han inddrager dog selv udgangsteksten i de eksempler, han anfører for at illustrere, hvordan han mener, en oversættelseskritik skal foretages. Kussmaul mener, at noget er at betragte som en fejl, når det hæmmer opfyldelsen af måltekstens funktion. Kussmaul tager dog afstand fra opfattelsen af, at pragmatiske fejl per definition er mere alvorlige end sproglige fejl, fordi han mener, at dette kun kan afgøres fra gang til gang. Kussmaul tager ikke stilling til spørgsmålet om en samlet vurdering af målteksten. Kussmaul mener, at det er afgørende, at oversættelseskritikeren begrunder sine indvendinger mod den pågældende måltekst, dvs. at han skal begrunde sin vurdering med argumenter, som baserer på måltekstens situation og kultur. Derudover skal han angive en bedre løsning. Nord Nord er funktionelt orienteret i sin tilgang til oversættelse. Genren og dens konventioner er et meget vigtigt aspekt for Nord, da hun mener, at det er yderst vigtigt, at de målsproglige konventioner realiseres i målteksten, fordi modtagernes forventninger ellers ikke indfris, og det kan hæmme deres forståelse af målteksten. Nord sammenligner målteksten med udgangsteksten, fordi hun er interesseret i det, udgangsteksten kan fortælle hende om den oversættelsesmetode, som oversætteren har anvendt, og hvordan udgangsteksten er blevet anvendt til at opfylde måltekstens funktion. Ifølge Nord er der tale om fejl i målteksten, når kravene i oversættelsesopdraget ikke er opfyldt. Sådanne pragmatiske fejl, der hæmmer måltekstens funktion, er mere alvorlige end sproglige fejl, og hun anfører, at modtagerne kan tolerere eller endda overse sproglige fejl, hvis målteksten ellers opfylder sin funktion. Nord tager ikke stilling til spørgsmålet om en samlet vurdering af målteksten. Nord tager ikke eksplicit stilling til, om kritikken skal være konstruktiv (se dog afsnit 6.3.1). 40

46 Kapitel 2: Teoretisk gennemgang Aspekt Forfatter Tilgang til oversættelse Genrens betydning Udgangstekstens rolle Fejl Samlet vurdering Konstruktiv kritik Hönig Hönig er funktionelt orienteret i sin tilgang til oversættelse. Hönig giver udtryk for, at en måltekst skal leve op til modtagernes forventninger og behov. Han giver dog ikke eksplicit udtryk for, om han mener, at genren spiller en rolle i denne forbindelse. Hönig udtrykker ikke eksplicit, om han mener, at udgangsteksten skal inddrages i en oversættelseskritik. Han inddrager dog selv udgangsteksten i de eksempler, han anfører for at illustrere, hvordan han selv vil foretage en oversættelseskritik. Hönig mener, at oversættelsesfejl er påviselige forstyrrelser i måltekstens kommunikative funktion, men han anfører, at det er problematisk at vægte fejl i forhold til deres betydning for funktionen, fordi der er tale om en formodet modtager. Kritikeren skal derfor hele tiden forestille sig, hvem modtagerne er, og hvordan de vil reagere på målteksten. Hönig tager ikke stilling til spørgsmålet om en samlet vurdering af målteksten. Hönig tager ikke eksplicit stilling til, om kritikken skal være konstruktiv. House House er en repræsentant for den ækvivalensorienterede tilgang til oversættelse. Genren er en eksplicit del af Houses model til kvalitetsvurdering, fordi hun mener, at måltekstens genre skal være ækvivalent med udgangstekstens genre. For House er det graden af ækvivalens mellem måltekstens og udgangstekstens funktionsprofiler, som måltekstens kvalitet måles på, og dette kan kun vurderes ud fra en sammenligning med udgangsteksten. For House er der tale om fejl, hvis de specifikke krav til ækvivalensen ved hhv. overt og covert oversættelser ikke er opfyldt. House er den eneste, der direkte tager afstand fra at lave en samlet vurdering af målteksten, fordi hun ikke mener, at en sådan kan leve op til kravet om objektivitet. House tager ikke eksplicit stilling til, om kritikken skal være konstruktiv. Figur 4: Grafisk sammenfatning af den teoretiske gennemgang Efter vi i dette kapitel har redegjort for en række teoretikeres tilgange til oversættelse og oversættelseskvalitet og på den baggrund har udledt de aspekter, som teoretikerne opfatter som centrale, vil vi i det følgende tage fat på udarbejdelsen af afhandlingens model. 41

47 Kapitel 3 Udarbejdelse af afhandlingens model, del 1 4. Fastlæggelse af vores funktionelle syn på oversættelse og oversættelseskvalitet Formålet med dette afsnit er at definere de første vigtige præmisser for udarbejdelsen af vores model. Vi fastlægger således, hvad vi forstår ved funktionel oversættelse og oversættelseskvalitet, da vores model netop skal indgå i en funktionel kontekst. Derfor vil vi præcisere, hvad der efter vores mening skal være opfyldt for at kunne tale om funktionel oversættelseskvalitet, og i den forbindelse vil vi præcisere den betydning, som genren og dens konventioner har for oversættelsens kvalitet (afsnit 4.1). Vi vil altså m.a.o. udstikke den funktionelle ramme, som vores model skal passe ind i. Allerede i indledningen argumenterede vi for valget af den funktionelle tilgang som afhandlingens teoretiske ramme. Inden for den funktionelle tilgang betragtes en oversættelse som en tekst, der skal bruges til noget af nogen i en ny situation, dvs. at den har et formål, som den skal opfylde for nogle bestemte modtagere. Og det er netop det, vi forstår ved funktionel oversættelse og oversættelseskvalitet: At oversætteren producerer en MT, som tjener præcis det formål, den skal, for præcis de modtagere, den henvender sig til. Oversættelseskvalitet kan i vores øjne derfor defineres som graden af opfyldelse af MTs funktion. For at MT kan opfylde sin specifikke funktion for sine specifikke modtagere, skal der dog tages højde for den situation, som modtagerne befinder sig i. Det indebærer, at der bl.a. skal tages hensyn til deres viden, deres behov for information, deres kultur og deres forventninger til den genre, som MT tilhører (se afsnit 4.1). Selvom de funktionelle teoretikere som nævnt er enige om, at det er MT og dens hensyntagen til modtagerne, der er det absolutte omdrejningspunkt, så diskuterer de alligevel, hvilken rolle UT skal spille i funktionel oversættelse. Reiß og Vermeer betegner som nævnt UT som et informationstilbud, fordi oversætteren udvælger de informationer fra UT, som han skal bruge for at producere en funktionsadækvat MT (Reiß/Vermeer 1984:67ff.). De er dog fra flere sider blevet kritiseret for, at de dermed degraderer UT, fordi ordet tilbud kan skabe det indtryk, at oversætteren kan gøre med UT, hvad han vil (jf. bl.a. House 1997:11ff. og Göpferich 2004:16). Det tyder

48 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 dog ikke på, at det er det, Reiß og Vermeer lægger i ordet informationstilbud. Oversætteren skal nemlig ikke udvælge informationerne fra UT tilfældigt, men derimod ud fra den funktion, MT skal opfylde. Ligesom House og Göpferich mener vi ikke, at UTs betydning skal negligeres, da den er forudsætningen for, at der overhovedet er tale om oversættelse, men efter vores mening er det heller ikke det, Reiß og Vermeer gør. UTs betydning afhænger af formålet med MT, dens modtagere og deres situation, og UT skal skinne igennem i MT i det omfang, MTs funktion kræver det. Derfor mener vi godt, at UT kan betegnes som et informationstilbud, så længe det ikke misforstås i retning af, at UT er ligegyldig. I denne forbindelse skelner vi som Reiß, Vermeer og Nord også mellem instrumentelle og dokumentariske oversættelser. De to begreber beskriver to forskellige relationer, der kan være mellem UT og MT alt afhængigt af MTs funktion. Når oversætteren har udledt af oversættelsesopdraget, om MTs formål er at dokumentere UT eller at skabe en selvstændig tekst på målsproget, kan han arbejde ud fra hhv. en dokumentarisk eller en instrumentel strategi, så MT netop får den tilsigtede funktion. Vi har selv arbejdet på denne måde, og det har vist sig som en fordel for os, fordi de beslutninger, vi har truffet i oversættelsesprocessen, har været mere begrundede og lettere at træffe, når vi har fulgt en bestemt strategi. Samtidig har det højnet sandsynligheden for, at MT faktisk har opfyldt sin intenderede funktion, fordi vi i hele oversættelsesprocessen har truffet beslutninger, der var i overensstemmelse med den strategi, som var målrettet mod opfyldelsen af netop denne funktion. I afsnit 7.1 vil vi komme nærmere ind på, i hvilke situationer de to strategier typisk anvendes. 4.1 Genre Som vi tidligere har nævnt, er det afgørende for vores funktionelle syn på oversættelse, at der tages hensyn til modtagernes forventninger til MT. Modtagerne har erfaring med forskellige genrer, og de har derfor bestemte forventninger til, hvordan tekster fra den pågældende genre ser ud. Det er helt centralt, at en MT lever op til disse forventninger, fordi oversætteren ellers kan risikere, at kommunikationen hæmmes eller mislykkes, og at MTs funktion derfor ikke opfyldes. 8 8 I dette afsnit beskriver vi generelt, hvilken betydning vi tillægger genren. I afsnit 7.1 vil afhandlingens udvalgte genre derimod blive beskrevet. 43

49 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 I indledningen argumenterede vi med udgangspunkt i Engbergs trekantmodel for genren som et naturligt udgangspunkt for udarbejdelsen af afhandlingens model til kvalitetsvurdering. Engberg definerer som nævnt en genre som en konventionel kombination af funktion, situation og sproglige midler, dvs. som [ ] en hyppigt anvendt måde at bruge sproget på i en bestemt situation med en bestemt hensigt (Engberg :53). Det er denne hyppige måde at bruge sproget på, som modtagerne på forhånd kender til og derfor også forventer i en tekst fra samme genre, hvilket Reiß og Vermeer udtrykker således: Hat der kompetente Leser an gewissen Vertextungsgewohnheiten eine Textsorte(nklasse) erkannt, so knüpft er an den jeweiligen Text ganz bestimmte Erwartungen (Reiß/Vermeer 1984:189). Når en modtager genkender en MT som en tekst fra en bestemt genre, så forventer han altså bestemte sproglige realiseringsformer. Disse sproglige realiseringsformer er udtryk for genrekonventioner eller i Engbergs terminologi for handlingsmønstre. Genrekonventioner er sproglige regelmæssigheder, der optræder i tekster fra en bestemt genre, og de repræsenterer ligesom genren som helhed en bestemt måde at bruge sproget på i en bestemt situation med et bestemt formål, dvs. til at udføre en bestemt sproglig handling. Wiesmann definerer genrekonventioner som [ ] diejenigen konventionellen sprachlichen Verhaltensregularitäten von Mitgliedern einer Sprach- und Kultur- (in bezug auf Fachtextsorten ist zu ergänzen: einer Fach-) gemeinschaft, die bei der Abfassung von Texten als Vertretern von Textsorten zum Tragen kommen und die folglich auch die Zuordnung von Texten zu Textsorten ermöglichen (Wiesmann 1999:164). Årsagen til, at genrekonventioner opstår, er altså, at medlemmer af et bestemt fagligt fællesskab bruger sproget på den samme måde igen og igen, når de skal formidle noget bestemt og handle sprogligt på en bestemt måde. Dette sker på alle niveauer i teksten, og genrekonventioner kan derfor både være fx en teksts makrostruktur, en bestemt syntaks, bestemte vendinger og leksikalske valg (Reiß/Vermeer 1984:184f.). Som nævnt i den teoretiske sammenfatning ovenfor, er de fleste funktionelle teoretikere enige om, at oversætteren skal gengive UTs konventioner med konventionelle realiseringer på målsproget, dvs. at han skal anvende de sproglige realiseringsformer, der typisk anvendes i den pågældende genre på målsproget. Dette er vi enige i, fordi MT på denne måde lever op til modtagernes forventninger, og fordi der dermed er større sandsynlighed for, at den opfylder sin funktion. Her kan det dog være oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, om ikke det kan være ligegyldigt, om MT ser ud, som tekster fra samme genre normalt ser ud på målsproget, hvis bare modtagerne 44

50 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 forstår MTs indhold. Problemet er dog, at modtagerne skal anstrenge sig mere end nødvendigt for at forstå teksten, hvis deres forventninger ikke indfris, og det kan hæmme deres forståelse af teksten eller føre til, at de misforstår den (op.cit.:190). Det hænger sammen med, at sprogbrugerne forbinder et bestemt udtryk med et bestemt indhold, og sandsynligheden for, at modtagerne forstår MT efter hensigten, højnes således, hvis indholdet bliver formidlet, som modtagerne er vant til. Genren og genrekonventionerne er derfor yderst vigtige faktorer i forbindelse med funktionel oversættelse, hvilket afhandlingens model vil afspejle. Det syn på funktionel oversættelse og oversættelseskvalitet, som vi har fastlagt ovenfor, danner grundlaget for udarbejdelsen af afhandlingens model. Det vil sige, at det er dette syn på oversættelse, der vil ligge til grund for modellen, og som i det følgende afsnit vil danne basis for vores stillingtagen til de aspekter, som vi udledte af den teoretiske gennemgang. 45

51 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 5. Kriterier for en funktionel kvalitetsvurdering I forrige afsnit fastlagde vi vores tilgang til oversættelse og oversættelseskvalitet. På den baggrund vil vi i dette afsnit tage stilling til de aspekter, som vi i afsnit 3.9 udledte af den teoretiske gennemgang, fordi der er tale om nogle centrale problemstillinger, som vi bør tage stilling til ud fra vores syn på oversættelse. Det vil altså sige, at vi i det følgende tager stilling til, om og hvordan UT skal indgå i vores kvalitetsvurdering (afsnit 5.1), hvilket syn på fejl der skal ligge til grund for modellen (afsnit 5.2), hvilken relevans en samlet vurdering af MT har (afsnit 5.3), og endelig hvorvidt vores model til kvalitetsvurdering skal indeholde et krav om, at kritikken skal være konstruktiv (afsnit 5.4). Ved at tage stilling til disse aspekter når vi frem til en række kriterier, som vi integrerer i vores funktionelle kvalitetsvurdering, når vi som afslutning på kapitel 3 udarbejder vores model. Derudover vil vi i afsnit 6 også bruge disse kriterier, når vi diskuterer de eksisterende modeller til vurdering af oversættelsers kvalitet. MTs genre var også et af de aspekter, som vi udledte af den teoretiske gennemgang. Da vi i det foregående afsnit imidlertid allerede har præciseret, hvilken betydning vi tillægger genren, vil vi i dette afsnit ikke igen tage stilling til dette aspekt. En inddragelse af genren og dens konventioner er dog ligeledes et kriterium for afhandlingens model, hvorfor dette kriterium sammen med de øvrige vil blive lagt til grund for diskussionen af de eksisterende modeller i afsnit 6 samt for udarbejdelsen af afhandlingens model. 5.1 Vores syn på udgangstekstens rolle Som tidligere nævnt er teoretikerne enige om, at UT skal inddrages i en kvalitetsvurdering, om end de gør det på forskellig vis. Når vi imidlertid primært fokuserer på, om MT opfylder sin funktion og fungerer for sine modtagere, er det dog spørgsmålet, om det er relevant for os at inddrage UT i vores kvalitetsvurdering. Man kan nemlig argumentere for, at MT er af tilstrækkelig høj kvalitet, hvis kritikeren vurderer, at den fungerer for den intenderede målgruppe. Dette kan kritikeren umiddelbart godt vurdere, uden at han har adgang til UT, og man kan hævde, at det i så fald er lige meget, hvordan UT så ud, og hvor meget MT ligner UT. Kritikeren kan fx umiddelbart også godt vurdere, om MT realiserer de genrekonventioner, som er typiske for den på- 46

52 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 gældende genre på målsproget, og som Reiß anførte, kan han også godt vurdere, om MT fx er formuleret på et pænt dansk, uden at han har adgang til UT. Der er imidlertid også noget problematisk forbundet med en vurdering, der udelukkende inddrager MT. Som vi fastlagde i afsnit 4, mener vi bl.a., at der skal være en vis forbindelse mellem MT og UT, nemlig den forbindelse, som funktionen kræver, der skal være. For at kunne vurdere om der er den rigtige forbindelse mellem UT og MT, er det nødvendigt, at kritikeren har adgang til UT. Selvom vi altså fokuserer på, at MT skal fungere, så er MT resultatet af en proces, hvor UT omsættes til MT. Opdragsgiveren ønsker sædvanligvis at få en bestemt UT oversat til et bestemt formål, nemlig at dennes specifikke UT skal oversættes til at tjene det samme eller et andet formål i den nye situation. Derfor tager oversætteren normalt udgangspunkt i denne UT, når han producerer MT. Ovenfor har vi argumenteret for, at UT bør skinne igennem i MT i det omfang, MTs funktion kræver det, og vi mener derfor, at det er nødvendigt, at oversættelseskritikeren også har adgang til UT, når han skal vurdere MT. Kun vha. UT kan han nemlig vurdere, om der er den rette forbindelse mellem UT og MT. Derudover kan kritikeren også få brug for UT i sin vurdering, hvis han fx støder på ting i MT, som han undrer sig over, fx noget, der strider mod hans sunde fornuft, eller noget, der muligvis kunne være en misforståelse fra oversætterens side. Kritikeren har i så fald kun mulighed for at undersøge, om dette har været meningen, eller om oversætteren har forstået UT forkert, hvis han har adgang til den. På trods af, at vi primært fokuserer på MT og opfyldelsen af dens funktion, er vi altså enige med teoretikerne i, at kritikeren skal have UT til rådighed, og derfor anser vi UT for en nødvendig del af vores model til kvalitetsvurdering. Spørgsmålet er dog, hvor stor en rolle UT skal spille i vores vurdering. Efter vores opfattelse afhænger dette af MTs funktion. Som udgangspunkt tager vi afstand fra de ækvivalensorienterede teoretikere, der altid inddrager UT for at kunne udtale sig om ækvivalensen mellem UT og MT. På den anden side mener vi ikke, at det generelt kan udelukkes, at en sammenligning mellem MT og UT kan være anvendelig. Hvis der fx er tale om en dokumentarisk oversættelse, hvor modtagerne af MT skal informeres om UTs sætningsstruktur og syntaks, er en sammenligning på ord- og sætningsniveau relevant, fordi kritikeren kun vha. UT vil kunne afgøre, om MT rent faktisk dokumenterer UT. På den anden side vil der være mange tilfælde, hvor en nøjagtig sammenligning vil være unødvendig og upassende. Hvis der fx er tale om en instrumentel oversættelse, 47

53 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 vil en sådan sammenligning ikke nødvendigvis give mening, fordi MT skal fungere som en selvstændig tekst og ikke ligne UT mest muligt. Oversættelseskritikeren vil dog kunne bruge UT til fx at undersøge, om oversætteren har inddraget alle de elementer, der er relevante for funktionsopfyldelsen. Her vil brugen af UT altså foregå på et højere niveau end ord- og sætningsniveau, nemlig snarere på et semantisk og pragmatisk niveau. Det er derfor forskelligt fra MT til MT, hvordan UT skal inddrages i kvalitetsvurderingen, hvilket vores model vil afspejle. 5.2 Vores opfattelse af fejl I vores definition af fejlbegrebet fokuserer vi som de funktionelle teoretikere på, at fejl skal vurderes ift. MTs funktion. Ud fra vores funktionelle tilgang til oversættelse og oversættelseskvalitet taler vi derfor om fejl som elementer i MT, der bevirker, at funktionen helt eller delvist ikke er opfyldt. Det betyder, at fejl skal vurderes ift. deres negative konsekvenser for funktionsopfyldelsen, dvs. ift. den kontekst, der omgiver MT, og som omfatter modtagerne og deres situation. Som nævnt i afsnit 4.1 kan et eksempel på en fejl, der hæmmer funktionsopfyldelsen, være et brud på en målsproglig genrekonvention. Hvis de målsproglige genrekonventioner ikke er realiseret korrekt eller slet ikke er realiseret, lever MT ikke op til modtagernes forventninger, og man risikerer derfor, at de misforstår den eller slet ikke forstår den. Der er derfor en risiko for, at MTs funktion ikke opfyldes. Vores definition af fejl betyder, at vi ikke nødvendigvis betragter MTs manglende ækvivalens med UT som en fejl. Som en konsekvens heraf betragter vi heller ikke automatisk udeladelser som fejl. Da fejl altid skal relateres til, om de hæmmer funktionsopfyldelsen i den specifikke MT, kan vi ligeledes ikke automatisk sige, at noget, der er en fejl i én MT, også er en fejl i en anden. Det vil skulle afgøres i hvert enkelt tilfælde Pragmatiske og sproglige fejl Som det fremgik af den teoretiske sammenfatning, skelner nogle af teoretikerne mellem såkaldte pragmatiske fejl på den ene side og sproglige fejl på den anden. Pragmatiske fejl er ifølge teoretikerne fx manglende hensyntagen til modtagerne og deres forventninger, deres situation og kultur, og sådanne fejl hæmmer funktionsopfyldelsen. Sproglige fejl er derimod fejl, der knytter sig fx MTs retstavning, grammatik og tegnsætning. Denne skelnen tyder på, at de pågældende teore- 48

54 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 tikere ikke mener, at sproglige fejl hæmmer funktionsopfyldelsen, og at de dermed betragter sproglige fejl som mindre alvorlige end pragmatiske fejl. Vi mener imidlertid, at dette er problematisk, da vi formoder, at de fleste modtagere forventer, at MT ikke indeholder sproglige fejl som fx stavefejl eller bøjningsfejl. Hvis MT indeholder mange sproglige fejl, vil modtagernes forventninger sandsynligvis ikke blive indfriet, og dermed vil de sproglige fejl også kunne hæmme funktionsopfyldelsen. I den forbindelse har vi et konkret eksempel på, hvor meget det betyder, at det sproglige niveau i en tekst er i orden. I en sag i forbindelse med noget frivilligt arbejde havde en utilfreds sjæl formuleret en klage over et bestemt forhold. Vi var som modtagere af klagen sådan set heller ikke tvivl om, hvad vedkommende klagede over, men det sproglige niveau var langt fra tilfredsstillende. Faktisk var der så mange fejl i tegnsætning, retstavning og grammatik, at vi havde svært ved at tage klagen seriøst. Selvom funktionen altså var opfyldt, for så vidt at vi forstod, hvad vedkommendes hensigt var, hæmmede de sproglige fejl alligevel funktionsopfyldelsen. Vedkommendes formål med teksten var jo ikke blot, at vi skulle forstå, hvad der stod, men også at vi skulle overbevises om, at vedkommende havde ret. Pga. de mange sproglige fejl lykkedes det dog ikke at overbevise os. M.a.o. mener vi altså ikke, at sproglige fejl uden videre kan betegnes som mindre vigtige eller alvorlige end andre fejl, da de som beskrevet kan have store konsekvenser for funktionsopfyldelsen. Spørgsmålet er dog, om alle modtagere nødvendigvis opdager de sproglige fejl, der måtte være, da det ikke er alle modtagere, som er lige sprogligt kompetente. Hvis ikke de opdager de sproglige fejl, så er spørgsmålet, om man overhovedet kan tillade sig at påstå, at de sproglige fejl hæmmer funktionsopfyldelsen. Hönig er som nævnt i afsnit 3.7 tilhænger af en tilgang til oversættelseskvalitet, der kun betragter noget som en fejl, hvis MTs modtagere ser det som en fejl. Dette synes umiddelbart fornuftigt, når man som os har en tilgang til oversættelse, der er orienteret mod modtagerne. Det er modtagerne, der skal bruge MT, og dem, den skal fungere for, og derfor kan man også argumentere for, at det er deres opfattelse af, hvad der er en fejl, der er afgørende. Det problematiske i denne fejlopfattelse er imidlertid, at vi, hvilket Hönig også gør opmærksom på, har med en formodet modtager at gøre, når vi skal vurdere, om MT opfylder sin funktion. Det betyder, at vi ikke altid ved, præcis hvem modtagerne er, og præcis hvilke forventninger de har. Derfor er det praktisk talt umuligt for os at afgøre, om modtagerne opdager en fejl eller ej. Vi mener derfor, at vi bliver nødt til at forudsætte, at modtagerne som udgangspunkt opdager fejlene, og derfor bør MT ikke indeholde hverken sproglige eller andre fejl. 49

55 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del Vægtning af fejl Som nævnt definerer vi fejl som elementer i MT, der bevirker, at funktionen helt eller delvist ikke er opfyldt. Dermed lægger vi op til, at vi ikke betragter alle fejl som lige alvorlige, fordi der er forskel på, hvor store konsekvenser de har for funktionsopfyldelsen. Selvom vi ovenfor har argumenteret for, at man ikke automatisk kan sige, at sproglige fejl vægter mindre end andre fejl, så vil de fleste sandsynligvis være enige i, at en enkelt kommafejl i langt de fleste tilfælde er mindre alvorlig end fx et mere grelt tilfælde, hvor oversætteren har glemt et ikke i følgende sætning: Husk: Dæk maden til med stanniol inden den stilles i mikroovnen over for Husk: Dæk ikke maden til med stanniol, inden den stilles i mikroovnen. På samme måde er der stor forskel på, om en fejl ødelægger betydningen af en enkelt sætning, et afsnit eller hele teksten, dvs. om den hæmmer opfyldelsen af MTs funktion delvist eller helt. Vi mener derimod, at fejl i en MT skal vægtes efter, i hvor høj grad de hæmmer funktionsopfyldelsen i den enkelte MT. Derfor mener vi som Kussmaul ikke, at man automatisk kan sige, at pragmatiske fejl tæller to minuspoint og sproglige fejl ét minuspoint i alle MTer (jf. afsnit 3.5). 5.3 Vores holdning til en samlet vurdering Af afhandlingens indledning fremgik det, at en af vores bevæggrunde for at udarbejde en model til kvalitetsvurdering er, at de modeller, vi har fået kendskab til i undervisningen på cand.ling.merc.-studiet, ikke har sat os i stand til at lave en samlet vurdering af en oversættelse. Derfor argumenterede vi for, at vi vil udarbejde vores model til bl.a. at kunne opfylde netop dette formål. Som det fremgår af den teoretiske gennemgang er der dog med undtagelse af House ingen af de behandlede teoretikere, der udtaler sig om, om og hvordan de vil lave en samlet vurdering af en oversættelse. Dette skyldes sandsynligvis, at det at lave en samlet vurdering er forbundet med forskellige problemer. I forrige afsnit argumenterede vi for, at ikke alle fejl er lige alvorlige, dvs. at der er forskel på, i hvilken grad de hæmmer MTs funktion. Det er også holdningen blandt de funktionelle teoretikere, men ingen af dem er imidlertid kommet med et bud på, hvordan kritikeren kan komme fra vurderingen af, hvad den enkelte fejl betyder isoleret set, til at vurdere, hvad fejlene betyder samlet set. De kommer nemlig ikke med et bud på, hvordan de enkelte fejl skal vægtes ift. hinanden, men anfører blot, at nogle er mere alvorlige end andre. En konkret vægtning af fejlene 50

56 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 ville unægteligt gøre det lettere at lave en samlet vurdering, fordi oversættelsens kvalitet på denne måde ville kunne udregnes. Uden en sådan konkret måde synes det svært at lave en samlet vurdering, fordi vurderingen kommer til at basere på hver enkelt oversættelseskritikers umiddelbare fornemmelse for, hvor god oversættelsen er. Dermed bliver det svært at lave en samlet vurdering, der opfylder kravet om objektivitet, hvilket netop er det, House anfører som argument for at undlade at lave en samlet vurdering (jf. afsnit 3.8). Det tyder altså på, at det er svært at lave en samlet vurdering af en MT. Vi har imidlertid valgt et specifikt anvendelsesområde til vores model, som forudsætter, at den kan bruges til at lave en samlet vurdering (jf. afsnit 1.1.1). I forbindelse med en korrekturlæsning af en MT i et oversætterbureau er en samlet vurdering måske ikke nødvendig, fordi formålet blot er at rette de fejl, der optræder, inden oversættelsen sendes til kunden. Men hvis formålet med vurderingen derimod er, at oversætterbureauet skal kunne bedømme og udtale sig om den enkelte oversætters arbejde, fx hvis der skal ansættes nye oversættere i medarbejderstaben, og disses prøveoversættelser skal vurderes, kan det være relevant at kunne lave en samlet vurdering af MT. I didaktisk sammenhæng er det yderst relevant at kunne lave en samlet vurdering af de studerendes oversættelser, fordi de studerende derved får indblik i, om de bliver bedre til deres arbejde, hvilket er en central del af uddannelsen. Desuden er det mhp. eksamen en fordel for de studerende at vide, om deres oversættelser er tilfredsstillende, eller om de skal forbedre sig for ikke at risikere at dumpe. Som House gør opmærksom på, vil en samlet vurdering, der baserer på kritikerens samlede fornemmelse for MTs kvalitet, til en vis grad være subjektiv. Dette er vi bevidste om, men vi formoder dog, at denne subjektivitet vil kunne reduceres, hvis oversættelseskritikeren får nogle parametre til sin rådighed, som han kan hænge den samlede vurdering op på, dvs. så den foretages efter en bestemt metode. Da vi ikke har kunnet hente inspiration til en sådan metode hos de nævnte teoretikere, har vi endnu ikke et grundlag for at kunne sige noget konkret om, hvilke parametre oversættelseskritikeren i givet fald vil skulle anvende, ligesom vi heller ikke kan sige noget om, om den samlede vurdering skal munde ud i en karakter, et beskrivende ord eller måske en længere udtalelse. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt for os at komme med vores bud på en metode til at lave en samlet vurdering. Vi håber dog, at vi i diskussionen af de udvalgte modeller i afsnit 6 kan hente den nødvendige inspiration, så vi kan fastlægge, hvordan vi kommer fra at identificere fejl i MT til at lave en samlet vurdering. 51

57 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del Vores syn på konstruktiv kritik Som nævnt i den teoretiske sammenfatning mener Reiß, Koller og Kussmaul, at oversættelseskritikeren skal begrunde de rettelser, han foretager i MT, og at han skal anføre en bedre løsning. Reiß understreger bl.a., at dette bidrager til oversættelseskritikkens objektivitet. Det hænger sammen med, at både oversætteren og oversættelseskritikeren træffer subjektive valg, da de fortolker UT og MT forskelligt, fordi de begge er påvirket af deres forforståelse. Vi mener derfor ikke, at man uden videre kan hævde, at kritikerens holdninger er mere rigtige end oversætterens, blot fordi han er oversættelseskritiker og på den baggrund får en form for autoritet. Kritikeren skal derimod kunne argumentere sagligt for de rettelser, han foretager, da hans forslag som udgangspunkt ellers ikke er bedre end oversætterens. Kun vha. saglige argumenter kan den ene løsning nemlig påstås at være mere objektivt rigtig end den anden. Som teoretikerne anfører, kan kritikken derfor gøres mere objektiv og konstruktiv, hvis kritikeren begrunder sine rettelser og tilføjer forbedringsforslag. 9 Afhandlingens model skal som nævnt i afsnit kunne anvendes til korrekturlæsning i oversætterbureauer og i didaktisk sammenhæng. Om en oversættelseskritiker i et oversætterbureau skal begrunde sine rettelser, mener vi først og fremmest afhænger af, om oversætteren får oversættelsen tilbage fra kritikeren, inden den sendes til kunden. Hvis dette er tilfældet, og oversætteren dermed selv skal tage stilling til rettelserne, kan det være relevant, at kritikeren har anført sine begrundelser for rettelserne, fordi oversætteren her kan have brug for begrundelserne for, at kritikerens løsninger er bedre end hans egne. Hvis kritikeren derimod selv retter MT til, og den derefter sendes til kunden, uden at oversætteren inddrages, finder vi umiddelbart begrundelserne 9 Den følgende diskussion knytter sig til de fejl, der går ud over grammatiske fejl og tegnsætningsfejl. Rettelser af grammatiske fejl og tegnsætningsfejl vil efter vores mening ikke skulle begrundes i praksis, da man vil kunne forvente af professionelle oversættere, om end de laver fejl som alle andre, at de selv ved, hvad der er galt, når de ser rettelser af sådanne fejl. I didaktisk sammenhæng vil det efter vores mening afhænge af, hvor kompetent den studerende er på målsproget, om underviseren bør henvise til, hvad der er galt. Det er vores indtryk, at underviseren typisk har en fornemmelse af, hvor sprogligt kompetent den pågældende studerende er, og hvis ikke han har et indtryk af det på forhånd, vil han ofte få en fornemmelse af det, når han læser MT igennem og ser, hvor mange grammatiske fejl der optræder. Hvis det tyder på, at den studerende ikke er klar over, at vedkommende laver grammatiske fejl, bør underviseren angive, hvad der er galt, fx i en kommentar eller en henvisning til en bestemt paragraf i en grammatik. Hvis det derimod tyder på, at der er tale om forglemmelser eller trykfejl, vil det efter vores opfattelse være tilstrækkeligt at markere fejlen. 52

58 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 mindre relevante, fordi kritikeren så at sige automatisk får det sidste ord. På den anden side kan det i begge tilfælde være en god ide, at oversætteren får kendskab til kritikerens rettelser og begrundelser. Et eksempel på dette kunne være en situation, hvor oversætteren er enig med kritikeren i begrundelsen for en bestemt rettelse, og hvor der er tale om en fejl, som oversætteren ellers ville være blevet ved med at lave. Begrundelsen for rettelsen kan her gøre oversætteren opmærksom på fejlen, og han kan dermed undgå at lave samme fejl i fremtidige oversættelser. I praksis er det dog spørgsmålet, om det er urealistisk at kræve, at kritikeren altid skal begrunde sine rettelser, fordi der simpelthen ikke er tid til det. Kritikerne er formodentlig også så professionelle, at de ikke retter noget, hvis ikke de har saglige argumenter for det, og oversætteren vil højst sandsynligt ofte selv kunne udlede, hvorfor noget bestemt er blevet rettet. Hvis ikke han kan dette og ikke er enig i rettelsen, kan han i stedet henvende sig til kritikeren og spørge til dennes begrundelse. Dette er formodentlig en mere realistisk måde at gøre det på i praksis. I didaktisk sammenhæng finder vi det derimod meget relevant, at oversættelseskritikeren, dvs. den studerendes underviser, begrunder sine rettelser i MT, fordi formålet primært er, at de studerende skal lære af deres fejl, så de kan forbedre sig. Det kræver, at de ved, hvad de har gjort galt, så de kan reflektere over deres fejl. Begrundelsen for rettelserne kan ske i forskellig form som fx skriftlige kommentarer i selve MT, en opsamling af generelle problemer på klassen eller en dialog mellem underviseren og den studerende, hvis der er tid til det. Selvom ingen af teoretikerne giver udtryk for det, er vi af den opfattelse, at konstruktiv kritik også kan være positiv i den forstand, at den studerende belønnes med rosende kommentarer for gode løsninger. Når teoretikerne kræver, at kritikeren altid skal begrunde sine rettelser, skelner de imidlertid ikke mellem, hvilken situation eller hvilke fejltyper der er tale om. Selvom det ville være ønskeligt, mener vi ikke, at man på den måde altid kan kræve, at oversættelseskritikeren skal begrunde sine rettelser, da vi som nævnt finder det urealistisk i praksis. Efter vores mening bør det derimod netop afhænge af situationen. Som beskrevet er det i nogle tilfælde afgørende, at kritikeren begrunder sine rettelser, mens det i andre tilfælde ikke altid vil være nødvendigt eller muligt. Det er dog som nævnt ovenfor under alle omstændigheder vigtigt, at kritikeren kun tilføjer rettelser til oversættelsen, hvis han har saglige argumenter for at gøre det. Han skal altså kunne begrunde sine rettelser, selvom han ikke altid behøver at udtrykke sine overvejelser eksplicit. 53

59 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 1 Ovenstående stillingtagen til aspekterne fra den teoretiske gennemgang har mundet ud i følgende kriterier. Oversættelseskritikeren skal have UT til sin rådighed, når han anvender modellen. Derudover skal modellen tage højde for, at vi definerer fejl som elementer i MT, der hæmmer opfyldelsen af dens funktion, og at sproglige fejl ligesom andre fejl skal vægtes efter deres konsekvenser for MTs funktionsopfyldelse. Modellen skal desuden særligt i didaktisk sammenhæng udstyre oversættelseskritikeren med en række parametre, som sætter ham i stand til at lave en samlet vurdering af MT. Endelig bør kritikeren altid kunne argumentere sagligt for sine rettelser, men det afhænger af situationen, hvorvidt han skal begrunde rettelserne eksplicit. Disse kriterier vil danne udgangspunkt for den diskussion af Nords, Göpferichs, translines og Colinas modeller, som vil være indeholdt i dette kapitels næste del. 54

60 Udarbejdelse af afhandlingens model, del 2 6. Diskussion af eksisterende modeller til vurdering af oversættelseskvalitet I dette afsnit vil de fire udvalgte modeller af Nord, Göpferich, transline og Colina blive beskrevet og diskuteret. Formålet med inddragelsen af modellerne i afhandlingen er til at begynde med at finde frem til, hvordan de eksisterende modeller lever op til vores spilleregler for en funktionel model til kvalitetsvurdering. Det vil sige, at vi vil diskutere, om og hvordan de inddrager genren og genrekonventioner samt UT i vurderingen, hvilket syn på fejl der ligger til grund for den enkelte model, om og hvordan man vha. modellen kan nå frem til en samlet vurdering, og om modellen lægger op til, at kritikken skal være konstruktiv. Vi vil m.a.o. diskutere, om og hvordan modellerne afspejler de kriterier, som vi mener, en funktionel kvalitetsvurdering bør leve op til. Dette gør vi, fordi modellerne skal tjene som inspiration for udarbejdelsen af vores egen model, idet vi vil trække de elementer ud af de enkelte modeller, som efter vores mening er de mest anvendelige og relevante for netop vores model, der skal kunne bruges til at vurdere oversatte kontrakttekster. Vi vil derfor behandle kontraktteksten og diskutere modellernes anvendelighed til vores formål i afsnit 7. Sammen med den teoretiske gennemgang munder denne diskussion af modellerne samt deres anvendelighed til vores formål ud i udarbejdelsen af afhandlingens model til kvalitetsvurdering. Vi lægger ud med at beskrive hver enkelt af de udvalgte modeller. Det vil sige, at vi til at begynde med ikke tager stilling til den proces, som den enkelte model baserer på, de enkelte faktorer eller øvrige aspekter af modellen. Dette valg af foretaget af hensyn til læsevenligheden, således at læseren kan skabe sig et overblik over den enkelte model. Derudover bidrager denne fremgangsmåde med en gennemsigtighed ift. vores argumentation. Modellerne beskrives og diskuteres derudover i kronologisk rækkefølge, da det må forudsættes, at der har været en form for faglig progression inden for vurdering af oversættelsers kvalitet. Vi formoder således, at forfatterne bag modellerne har baseret deres modeller på den viden, der allerede var på området på det pågældende tidspunkt, og at de har ladet sig inspirere af de modeller, som går forud for deres egne. Efter beskrivelsen af den enkelte model vil vi først diskutere mo-

61 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 dellen generelt, dvs. diskutere de kendetegn ved modellen, som vi umiddelbart finder mest relevante og interessante, som fx den proces, kritikeren skal gennemløbe vha. modellen, dens bestanddele og sammenhængene mellem dem. Derefter vil vi diskutere, om og hvordan modellen lever op til vores kriterier for en funktionel kvalitetsvurdering. I diskussionen af hver enkelt model sigter vi ikke mod at afgøre, om modellen er enten god eller dårlig, men derimod mod en saglig diskussion, der fokuserer på og argumenterer for positive og negative aspekter ved modellen. 6.1 Udvalg af modeller De fire udvalgte modeller er kendetegnede ved at være forskellige, dvs. at de repræsenterer forskellige måder at kvalitetsvurdere oversættelser på, og de lægger vægt på forskellige aspekter af oversættelsen. Vores sigte med valget af disse modeller har netop været, at de skulle være så forskellige som muligt, fordi vi skal bruge dem som inspiration til at udarbejde afhandlingens model. Vi har nemlig vurderet, at et så nuanceret og bredt billede som muligt af forskellige metoder er mest hensigtsmæssigt, da vi formoder, at det, at modellerne har forskelligt formål og er udformet forskelligt, øger sandsynligheden for, at vi kan lade os inspirere af dem på forskellig vis, frem for hvis de fire udvalgte modeller havde lignet hinanden i højere grad. Selvom vi har udvalgt de fire modeller, fordi de er forskellige, er vi alligevel gået efter modeller med nogle bestemte fælles kendetegn, som er relevante ift. den model, vi vil udarbejde. For det første kan alle modellerne anvendes til at kvalitetsvurdere fagsproglige oversættelser. Dette er væsentligt for os, fordi afhandlingens model skal udarbejdes til en fagsproglig genre, og fordi vi har vurderet, at der er større sandsynlighed for, at vi kan lade os inspirere af modeller, som kan anvendes til nogenlunde samme formål som vores egen, end af modeller, der udelukkende er rettet mod at kvalitetsvurdere oversættelser af fx litterære tekster. Det betyder dog ikke, at vi fuldstændigt kan udelukke, at vi også ville have kunnet lade os inspirere af sådanne modeller. For det andet indeholder alle fire modeller en række konkrete kriterier, som de pågældende ophavsmænd anser som udtømmende for vurderingen af en MTs kvalitet. Dette betragter vi som en klar fordel, fordi vi ligeledes sigter mod at udarbejde en model, der indeholder konkrete kriterier. 56

62 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Den første udvalgte model er Nords model, som hun har opstillet i sin bog Textanalyse und Übersetzen (1995). Vha. hendes model skal oversættelseskritikeren analysere UT og ud fra denne analyse danne sig et billede af, hvordan han mener, MT bør se ud. Dette billede, eller den såkaldte MT-profil, skal han derefter sammenholde med den producerede MT for at kunne udtale sig om dens kvalitet. Nord er meget didaktisk fokuseret i sin tilgang til oversættelse og oversættelseskritik, hvilket indebærer, at hendes model primært retter sig mod undervisningssituationer. Ud over at identificere oversættelsens konkrete mangler, inddrager Nord også oversættelsesprocessen i sin model samt årsagen til, at de studerende har valgt specifikke oversættelsesløsninger. Göpferichs Karlsruher Verständlichkeitskonzept (Göpferich 2000, 2001 og 2002) er den anden udvalgte model. Modellens anvendelsesområde er umiddelbart bredere end anvendelsesområdet for Nords model, eftersom Göpferich har udarbejdet den til at kunne vurdere teksters kvalitet generelt, herunder oversættelsers kvalitet. Göpferich er som Nord funktionalist, og hendes vigtigste kriterium for tekstkvalitet er derfor opfyldelsen af den pågældende teksts funktion. Göpferich knytter dog tekstens kvalitet tæt sammen med dens forståelighed, hvorfor modellen netop sigter mod at teste denne forståelighed. Fordi Göpferich fokuserer på tekster generelt og ikke kun på oversættelser, sætter hun ikke MT op over for dens UT, men vurderer MTs forståelighed uafhængigt af UT. Vi har medtaget Göpferichs model på trods af, at den ikke er direkte rettet mod oversættelser, fordi oversættelser også er at betragte som selvstændige tekster, der skal fungere og være forståelige for deres modtagere. Den tredje model er udviklet af det tyske oversætterbureau transline (Vollmar 2001a og 2001b). 10 transline bruger modellen til at kvalitetsvurdere de oversættelser, som bureauet køber hos andre oversætterbureauer, og translines model er således et eksempel på en model, der anvendes i praksis hos et oversætterbureau. translines kvalitetskontrol er en meget systematisk metode, der baserer på klassifikationer af fejl samt fejlpoint, og som munder ud i en samlet vurdering af MT og det pågældende oversætterbureau. Den sidste udvalgte model bygger ligesom Nords og Göpferichs modeller på funktionelle principper. Den er udviklet af Colina (2008) for organisationen Hablamos Juntos, der arbejder for at forbedre kommunikationen mellem det amerikanske sundhedsvæsen og latinamerikanske per- 10 Afhandlingens beskrivelse af translines model bygger på to artikler af Vollmar, der i 2001 var ansat som kvalitetsog vidensmanager hos transline. 57

63 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 soner, som har svært ved at tale og forstå engelsk. Modellen er rettet mod evaluering af oplysningsmaterialer om sygdomme, sundhed og trivsel til denne målgruppe og har dermed som translines model et praktisk sigte. Colinas model adskiller sig fra de andre i den forstand, at oversættelseskritikeren ikke som fx i translines model skal markere fejl i oversættelsen. Han skal derimod vælge bestemte udsagn, som bedst beskriver hans helhedsindtryk af forskellige aspekter af MT, og disse udsagn bruges derefter til at udregne MTs samlede kvalitet. Vi er bevidste om, at udvalget af modeller begrænser vores afhandling på forskellig vis. Bl.a. har vi været nødt til at fravælge mange modeller. I den teoretiske gennemgang blev bl.a. Reiß, Koller og Houses modeller beskrevet. Disse tre modeller er, om end Reiß model også indeholder funktionelle elementer, meget ækvivalensorienterede. Modellerne kunne sagtens have været udvalgt, fordi de er forskellige fra de øvrige udvalgte modeller, men den opfattelse af oversættelse, der ligger til grund for dem, ligger på mange punkter meget langt fra vores tilgang til oversættelse, som skal ligge til grund for vores model. De udvalgte modeller er derfor bedre egnet til vores formål. Derudover overvejede vi at inddrage LISAs (The Localization Industry Standards Association) model, The LISA QA Model 3.1, som er en kvalitetssikringsmodel, der ud fra en række fejlkategorier og en vægtning af fejlene som enten mindre, større eller kritiske kan udregne kvaliteten af en oversættelse. Modellen er imidlertid blevet fravalgt af den årsag, at det ville have kostet os mindst 430 at anskaffe den. Endelig blev vi i søgningen efter modeller anbefalet af Enrique López-Ebri, som er direktør for det tyske oversætterbureau LÓPEZ-EBRI Fachübersetzungen, at tage udgangspunkt i de tyske oversætterbureauer, der er certificerede efter den europæiske standard EN (DS/EN ). Denne standard er et sæt fælles kvalitets- og certificeringskriterier for oversættelser i hele EU, og i Tyskland kan oversætterbureauer certificeres efter standarden hos TÜV SÜD (Witzel 2007a:15ff., 2007b:48ff.). De certificerede bureauer har forpligtet sig til at have et kvalitetssikringssystem, og i alt 12 tyske oversætterbureauer har opnået denne certificering, bl.a. López- Ebris eget. Vi kontaktede alle 12 bureauer, men kun ét, nemlig medax, var interesseret i at bidrage til afhandlingen. Bureauet tilsendte os materiale om dets kvalitetssikringssystem, men da det viste sig, at materialet snarere har karakter af at være en slags style guide, end det er en egentlig model, blev også denne model fravalgt til fordel for de fire udvalgte. 58

64 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Udvalget af modeller vil derudover uundgåeligt begrænse afhandlingen, når vi udarbejder vores egen model. Her vil vi som nævnt lade os inspirere af de fire modeller, og afhandlingens model vil derfor højst sandsynligt få visse ligheder med disse modeller. Havde vi derimod valgt andre eller flere modeller, ville vi formodentlig have kunnet lade os inspirere på andre måder, og modellen ville sandsynligvis være kommet til at se anderledes ud. Vi har imidlertid netop valgt disse fire modeller, fordi de som nævnt har forskelligt udgangspunkt og fokus, og fordi de derfor danner et så bredt grundlag som muligt for udarbejdelsen af vores egen model. Endelig vil vi gøre opmærksom på, at de fire modeller vil blive gengivet som figurer på originalsprogene, dvs. på hhv. tysk og engelsk. I beskrivelsen af dem vil vi dog bruge danske benævnelser (vores oversættelser). Hvor vi vurderer, at det er nødvendigt for forståelsen, vil vi anføre i parentes, hvilken fremmedsproglig term vores danske benævnelse henviser til. I det følgende vil hver enkelt model først blive beskrevet og dernæst diskuteret. Efter diskussionen af Colinas model vil vi i afsnit 6.10 sammenfatte i hovedtræk, om og hvordan de fire modeller lever op til vores kriterier for en model til kvalitetsvurdering. 59

65 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del Christiane Nords model til oversættelseskritik Som nævnt i den teoretiske gennemgang opstiller Nord i bogen Textanalyse und Übersetzen en model til oversættelsesrelevant UT-analyse. Modellen er primært udviklet til brug i selve oversættelsesprocessen, men Nord anvender den også til oversættelseskritik. I det følgende vil vi derfor først beskrive modellen til UT-analyse, og derefter vil vi gennemgå, hvordan Nord anvender den til oversættelseskritik Oversættelsesrelevant udgangstekstanalyse Nords model til UT-analyse er en udvidelse af den kendte Laswell-formel 11 og er formuleret som spørgsmål, der dækker tekstens teksteksterne og -interne faktorer (se figur 5). Übersetzungsrelevante Ausgangstextanalyse Textexterne Faktoren: Wer (Sender/Textproduzent) übermittelt wozu (Senderintention) wem (Empfänger) über welches Medium wo (Ort) wann (Zeit) warum (Kommunikationsanlass) einen Text mit welcher Funktion? Textinterne Faktoren: Worüber (Thematik) sagt er was (Textinhalt) (was nicht) (Präsuppositionen) in welcher Reihenfolge (Textaufbau) unter Einsatz welcher nonverbalen Elemente in welchen Worten (Lexik) in was für Sätzen (Syntax) in welchem Ton (suprasegmentale Merkmale) mit welcher Wirkung? Figur 5: Oversættelsesrelevant udgangstekstanalyse - Nord (1995:41) med vores tilføjelser De teksteksterne analysefaktorer relaterer til UTs funktion og situation. Nord skelner ved den første faktor Wer? mellem tekstens afsender og den egentlige forfatter af teksten, dvs. tekstproducenten, som dog også kan være en og samme person. Wozu? dækker over afsenderens intenti- 11 Who says what in which channel to whom with what effect? (Laswell 1948:37ff.) 60

66 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 on, dvs. det, afsenderen ønsker at opnå hos modtageren, der udgør den tredje faktor Wem? Her analyserer Nord bl.a. modtagerens viden, forventninger og situation. Welches Medium?, Wo?, Wann? og Warum? refererer til hhv. det medium, teksten formidles igennem, det sted, den er produceret, den tidsperiode, den er produceret i, og den anledning, den er produceret til. Den sidste teksteksterne faktor er tekstens funktion, mit welcher Funktion? Her tager Nord ligesom Reiß udgangspunkt i Bühlers organonmodel (1934/1982) og derudover i Jakobsons (1971) udvidelse af Bühlers model. Hun skelner således mellem tekster, der formidler information om et bestemt sagsforhold (Darstellung), tekster, som er afsenderorienterede (Ausdruck), tekster, der appellerer til modtagerne (Appell), samt tekster, som er kontaktskabende (fatiske tekster) (Nord 1995:40ff.). De tekstinterne faktorer har med selve teksten at gøre. Den første faktor Worüber? henviser til tekstens tematik, som Nord definerer som tekstens sammenhæng med den ikke-sproglige virkelighed eller tekstens fagområde. De to efterfølgende faktorer Was? og Was nicht? refererer til hhv. tekstens indhold, dvs. de specifikke informationer, der formidles inden for fagområdet, og de præsuppositioner, som teksten indeholder, dvs. det indhold, der ikke kommunikeres eksplicit til modtagerne. Under faktorerne in welcher Reihenfolge?, unter Einsatz welcher nonverbalen Elemente?, in welchen Worten?, in was für Sätzen? samt in welchem Ton? kigger Nord på hhv. tekstens opbygning, de ikke-sproglige elementer (fx layout, tabeller og billeder), leksik, syntaks og tekstens tone, dvs. den klang, teksten har. Til slut inddrager Nord faktoren virkning, mit welcher Wirkung?, som er tekstens samlede virkning på modtagerne, og som er resultatet af kombinationen af de teksteksterne og tekstinterne faktorer (ibid.). 12 Når Nord anvender sin model i oversættelsesprocessen, skal den i første omgang bruges til at opstille en såkaldt funktionsprofil for MT ud fra informationerne i oversættelsesopdraget. Funktionsprofilen opstilles ved at analysere oversættelsesopdraget ud fra alle faktorerne i Nords model, fordi oversætteren på denne måde danner sig et billede af, hvordan MT skal se ud. Derefter skal UT analyseres vha. modellen, og resultatet af UT-analysen skal til slut sammenlignes med funktionsprofilen. Formålet med denne sammenligning er at fastlægge, hvilke af UTs elementer 12 Ved hver faktor i modellen beskriver Nord i detaljer, hvilke aspekter oversætteren skal inddrage i analysen, ligesom hun afgrænser de enkelte faktorer fra hinanden. På grund af afhandlingens tilladte omfang er det imidlertid ikke muligt for os at beskrive de enkelte faktorer i detaljer, men vi henviser til Bundgaard/Junge

67 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 der skal bevares eller ændres i MT, så den opfylder kravene i oversættelsesopdraget. Nord anbefaler her, at oversætteren udfylder nedenstående skema (figur 6). Højre kolonne skal indeholde såkaldte Soll-Angaben til MT (funktionsprofilen) og venstre kolonne såkaldte Ist-Angaben fra UT. Gennem sammenligningen af højre og venstre kolonne kan oversætteren i den midterste kolonne markere oversættelsesproblemer og den oversættelsesmetode, han vil anvende (op.cit.:162ff.). Sender Senderintention Empfänger Medium Ort Zeit Kommunikationsanlaß Textfunktion Thematik Textinhalt Präsuppositionen Textaufbau Nonverbale Elemente Lexik Syntax Suprasegmentale Merkmale Wirkung AT ÜBERSETZUNGSPROBLEME ÜBERSETZUNGSVERFAHREN A. TEXTEXTERNE FAKTOREN B. TEXTINTERNE FAKTOREN C. WIRKUNG ZT Figur 6: Nords model til udgangstekstanalyse samt oversættelseskritik - Nord (1995:163) Oversættelseskritik Nord anvender også ovenstående skema i sin oversættelseskritik. Oversættelseskritikeren skal begynde med at analysere den MT, der er blevet produceret, dvs. analysere det, Nord kalder MT-i-situation, ud fra tekstanalysemodellen. Resultaterne af denne analyse skal han skrive ind i højre kolonne. Herefter skal kritikeren sammenholde de teksteksterne med de tekstinterne resultater for at finde frem til, om MT er kohærent med den situation, den optræder i, og om den opfylder den funktion, som oversættelsesopdraget angiver. Her foretager kritikeren altså en MTafhængig oversættelseskritik eller en Translatkritik (jf. afsnit 3.6) (op.cit.:190). 62

68 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Det videre forløb i Nords oversættelseskritik, som omfatter udfyldelsen af den midterste kolonne i skemaet, afhænger af, om oversætteren eller kunden har angivet oplysninger om oversættelsesmetoden. I givet fald noteres disse i den midterste kolonne. Oversætteren kan fx have angivet, hvor han har oversat hhv. instrumentelt og dokumentarisk. Herefter skal UT analyseres, og denne analyse gennemføres også vha. Nords model. Hvis der derimod ikke er angivet noget i den midterste kolonne, skal oversættelseskritikeren gå direkte videre med analysen af UT. Herefter skal han selv udfylde den midterste kolonne med oversættelsesmetoden, og dette kan han gøre ved at sammenholde UT med MT, fordi han derigennem kan udlede, hvilke strategier oversætteren har fulgt (op.cit.:191). Ved at analysere UT og ved at angive oversættelsesmetoden finder oversættelseskritikeren frem til en såkaldt MT-profil, dvs. et billede af, hvordan MT bør se ud. Denne profil skal tjene som målestok for kritikken af MT, dvs. at kritikeren gennem analysen af UT og udfyldelsen af den midterste kolonne selv danner sig et billede af, hvordan MT skal se ud. Dette billede sammenligner han derefter med den egentlige MT. Hvis kritikeren har et eksplicit formuleret oversættelsesopdrag, der indeholder tilstrækkelig med information, kan han også opstille en MT-profil ud fra dette. Her skal den egentlige oversættelseskritik på samme måde bestå i en sammenligning mellem MT-profilen og den producerede MT (op.cit.:191f.). I begge tilfælde skal sammenligningen vise, om MT opfylder sin funktion. Det gør den, hvis den stemmer overens med MT-profilen og dermed opfylder kravene i oversættelsesopdraget: Wenn die ZT-Vorgaben mit dem tatsächlichen ZT-Befund übereinstimmen, kann die Übersetzung als funktionsgerecht betrachtet werden (op.cit.:192). Nord tilføjer, at kritikeren skal lave en såkaldt metodesammenligning, hvis det viser sig, at han ikke er enig med oversætteren i valget af oversættelsesmetode. Her skal han lave en ekstra midterkolonne i skemaet, så der er to midterkolonner. I den ene kolonne skal kritikeren angive oversætterens metode og i den anden den metode, han selv ville have valgt. Begge kolonner skal desuden indeholde de MTer, der er resultatet af de to forskellige oversættelsesmetoder, dvs. på den ene side oversætterens MT og på den anden side en MT, som kritikeren selv har produceret ud fra sin egen oversættelsesmetode. Nord hævder, at kritikeren på denne måde kan kontrollere, hvilken af metoderne, der er mest passende iht. den pågældende MT-funktion (ibid.). 63

69 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Ifølge Nord kan hendes model til UT-analyse anvendes til at analysere tekster fra alle genrer (op.cit.:1). Nord anfører ikke, om hendes oversættelseskritik ligeledes kan gennemføres på tekster fra alle genrer, men eftersom oversættelseskritikken tager udgangspunkt i tekstanalysemodellen, må det formodes at være tilfældet. 6.3 Diskussion af Nords model Efter vi nu har beskrevet Nords model til oversættelseskritik, vil vi i det følgende først diskutere udvalgte aspekter af modellen, hvorefter vi vil diskutere, hvordan modellen lever op til vores kriterier. MTs opfyldelse af sin funktion er for Nord den vigtigste kvalitetsparameter, og det er dette, hun vurderer MT ud fra. Nords prioritering af funktionen er set med vores øjne et meget positivt aspekt, da modtagerne dermed rykker i centrum. Nords model er imidlertid både omfattende og omstændelig at bruge. Den er omfattende, fordi den består af mange analysefaktorer, der skal gennemløbes flere gange, da oversættelseskritikken både omfatter en analyse af MT og en analyse af UT. Desuden kan nogle af de mange analysefaktorer umiddelbart synes svære at adskille fra hinanden. Som eksempler kan vi nævne afsenderens intention og tekstens funktion samt tematik og tekstindhold. Forskellen mellem de to førstnævnte faktorer er, at afsenderens intention dækker over den funktion, som afsenderen ønsker, teksten skal opfylde for modtagerne, mens tekstfunktionen er den funktion, som modtagerne rent faktisk tilskriver teksten. Mht. tematik og tekstindhold dækker førstnævnte over tekstens sammenhæng med virkeligheden, dvs. hvilke temaer fra den virkelige verden, teksten refererer til, hvorimod tekstindholdet er de helt konkrete informationer, som teksten formidler inden for rammerne af de enkelte temaer. Efter at have læst Nords meget detaljerede forklaringer er man som oversættelseskritiker klar over, hvad der skal analyseres under hver enkelt faktor, og hvordan faktorerne skal afgrænses fra hinanden. Det kræver dog netop, at oversættelseskritikeren sætter sig grundigt ind i modellen ved at læse hele Nords bog, hvilket gør modellen omfattende at anvende. Nords model er derudover omstændelig, fordi oversættelseskritikken kan synes kompliceret pga. dens mange forskellige skridt. Processen virker meget tidskrævende, og det er spørgsmålet, om de undervisere, som Nord retter modellen mod, overhovedet har den fornødne tid til at gøre sig 64

70 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 fortrolige med modellen og derefter anvende den. På den anden side finder vi det sandsynligt, at kritikeren, når han er blevet fortrolig med at anvende modellen, relativt hurtigt kan skabe sig et overblik over MT, UT, opstillingen af MT-profilen samt de faktorer, der er mest relevante at analysere mht. til den pågældende MT. Selvom modellen umiddelbart fremstår meget omfattende og omstændelig, ser vi det imidlertid også som en styrke ved modellen, at Nord formår at inddrage så mange aspekter, som det er tilfældet. Det er fx positivt, at hun har øje for de præsuppositioner, der kan optræde i UT, og som ikke blot kan forudsættes som implicit viden hos MTs modtagere, fordi denne viden fx kan knytte sig til den kulturelle ramme, som UT er produceret i. Også faktoren virkning finder vi positiv, fordi Nord her kæder de teksteksterne og de tekstinterne faktorer sammen og beskriver, hvordan de tilsammen påvirker modtagerne. En oversættelseskritik, der er foretaget ud fra Nords model, fremstår derfor for os som meget grundig. I forbindelse med Nords MT-profil finder vi det umiddelbart plausibelt, at oversættelseskritikeren kan vurdere MT ved selv at danne sig et billede af, hvordan han mener, den bør se ud, dvs. ved at sammenligne den producerede MT med MT-profilen. Imidlertid er vi af den opfattelse, at selve opstillingen af MT-profilen er problematisk, fordi det ikke står helt klart, hvor detaljeret den skal være. Nord definerer ikke selv, hvor detaljeret den skal være, men anfører blot, at den skal opstilles på baggrund af en analyse af UT. Hvis MT-profilen fx kun skal bestå i enkelte stikord eller en kort beskrivelse ved modellens enkelte faktorer, der fortæller, hvordan MT bør se ud, så vil kritikeren formodentlig kun være i stand til at vurdere, om MT opfylder sin funktion, dvs. svarer til MT-profilen, på et overordnet niveau. Han vil fx have meget svært ved at vurdere, om der ved faktoren in welchen Worten? (Lexik) er anvendt den rigtige fagterminologi, da han mangler oplysninger om dette i MT-profilen. En kort beskrivelse som MT skal anvende adækvat fagterminologi på målsproget vil antageligt ikke hjælpe kritikeren meget videre, fordi han ikke har angivet helt konkret, hvordan fagtermerne skal oversættes. Oversættelseskritikeren vil her med fordel kunne bruge UT til at vurdere, om den fagterminologi, der optræder i MT, er adækvat, men ud fra Nords beskrivelse tyder det på, at kritikeren alene skal bruge MT-profilen i den endelige vurdering af MT, og at han ikke skal inddrage UT her. Vi mener dog, at det er svært at forestille sig, at kritikeren ikke også skal orientere sig i UT, når han vurderer MT, medmindre MT-profilen er meget udførlig, hvilket Nord ikke umiddelbart lægger op til. 65

71 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Hvis det imidlertid er meningen, at MT-profilen skal være så udførlig, at kritikeren kan vurdere MT alene ved at holde profilen op mod MT, er det spørgsmålet, om oversættelseskritikeren ikke næsten er nødt til at oversætte UT selv. Og det tyder ikke på at være Nords hensigt med MTprofilen. Efter vores mening virker det, som om kritikeren har mere brug for UT, end Nord lægger op til, fordi det ikke er muligt at angive alle relevante oplysninger i MT-profilen. Som udgangspunkt er ideen med MT-profilen god, men det synes altså nødvendigt at supplere sammenligningen af MT og MT-profilen med en inddragelse af UT. Det undrer os desuden, at der i Nords skema ikke er en selvstændig kolonne, hvor MT-profilen skrives ind, når der både er lavet en kolonne til UT (venstre kolonne), til den producerede MT (højre kolonne) og til oversættelsesmetoden (den midterste kolonne). En fjerde kolonne ville derfor med fordel kunne placeres enten mellem den nuværende midterste kolonne til oversættelsesmetoden og den højre kolonne til MT eller som en ekstra kolonne til højre for kolonnen til MT. På denne måde ville kritikeren i forlængelse af UT-analysen og oversættelsesmetoden netop kunne anføre den MT-profil, der er et resultat af de to analyser, og det ville sandsynligvis blive nemmere for ham at sammenligne MT-profilen med den producerede MT. Det udvidede skema kunne fx se således ud: Afsender Afsenders intention Modtager Medium Sted Tid Kommunikationsanledning Tekstfunktion Tematik Tekstindhold Præsuppositioner Tekstopbygning Ikke-sproglige tekstelementer Leksik Syntaks Suprasegmentale kendetegn Virkning UT A. TEKSTEKSTERNE FAKTORER B. TEKSTINTERNE FAKTORER C. VIRKNING OVERSÆTTELSES- METODE MT-PROFIL MT Hvis oversættelseskritikeren er enig med oversætteren i hans valg af oversættelsesmetode, skal kritikeren ifølge Nord opstille MT-profilen på baggrund af denne oversættelsesmetode samt på baggrund af UT-analysen, hvilket vi umiddelbart betragter som en god løsning. Det virker imid- 66

72 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 lertid omstændeligt og problematisk, at kritikeren, såfremt han ikke er enig i oversætterens valg af metode, skal foretage en metodesammenligning. Det vil være tidsmæssigt omfattende for kritikeren selv at skulle oversætte UT for at kunne vurdere den egentlige MT, og vi mener derudover, at der er en risiko for, at vurderingen bliver meget subjektiv. Hvis kritikeren er uenig i oversætterens metode, vil han højst sandsynligt mene, at det er hans egen metode, der er den mest hensigtsmæssige. Det er derfor svært at forestille sig, at han, når han holder sit eget forslag op over for oversætterens, vil nå frem til, at oversætterens metode trods alt er bedre, eftersom han netop på forhånd har afgjort, at denne ikke er passende Modellens opfyldelse af vores kriterier Nords model kan tilsyneladende bruges på alle tekstgenrer, og hun giver flere steder i forklaringen af de enkelte analysefaktorer, fx tekstopbygning, leksik og syntaks, udtryk for, at hun betragter genren som afgørende. Bl.a. mener hun som nævnt i afsnit 3.6, at det er yderst vigtigt, at de målsproglige genrekonventioner realiseres i en instrumentelt oversat MT, fordi modtagernes forventninger ellers ikke indfris, hvilket kan hæmme deres forståelse af MT. Heraf kan vi udlede, at Nords syn på genren ligger meget tæt op ad vores, idet hun ligesom os er opmærksom på modtagernes forventninger. Hvis vi sammenligner Nords analysemodel med Engbergs trekantmodel, kan vi også se, at Nords tekstanalysemodel kan forstås som en slags skjult genreanalyse. Situationen og funktionen i Engbergs model er nemlig omfattet af Nords teksteksterne faktorer, og de sproglige midler i hans model er omfattet af de tekstinterne faktorer i Nords model. Alligevel undrer det os, at Nord, når hun er så opmærksom på genren og dens konventioner, ikke har en eksplicit og selvstændig analysefaktor i sin model, der er tilknyttet genren. Nord skelner som nævnt i afsnit 3.6 mellem Translatkritik og Translationskritik, som hun dog kombinerer, fordi hun ikke mener, at de hver især kan stå alene. Ud fra vores funktionelle synspunkt virker denne kombination som en fin løsning, idet Nord hermed understreger, at hun, selvom hun er funktionalist, erkender, at det ikke er nok at vurdere MT, men at forudsætningen for oversættelsen, dvs. UT, også bør spille en rolle i oversættelseskritikken. Som udgangspunkt er vi altså enige med Nord i hendes syn på inddragelsen af UT i en kvalitetsvurdering. Som vi gjorde opmærksom på ovenfor, mener vi imidlertid ikke, at Nord inddrager UT i tilstrækkeligt omfang, når oversættelseskritikeren skal sammenholde den egentlige MT med MT-profilen. 67

73 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Oversættelsesfejl er som nævnt ifølge Nord manglende opfyldelse af funktionelle aspekter af oversættelsesopdraget. Det vil sige, at der for Nord er tale om fejl, når MTs funktion ikke opfyldes. Som udgangspunkt harmonerer Nords definition af fejl derfor godt med vores, men vi sætter dog spørgsmålstegn ved hendes opfattelse af, at ikke alle fejl er at betragte som oversættelsesfejl. Rigtige oversættelsesfejl er ifølge Nord dem, hvor oversætteren har forbrudt sig mod MTs funktion, og de skal adskilles fra de fejl, som opstår som følge af oversætterens manglende beherskelse af målsproget som fx fejl i kommatering og bøjning (Nord 1994:373). På sin vis kan vi sagtens se Nords pointe i, at fejl, der opstår, fordi oversætteren ikke behersker oversætterdisciplinen, dvs. ikke er kompetent som oversætter og forbryder sig mod funktionen, er oversættelsesfejl i egentlig forstand, hvorimod fejl, der opstår, fordi oversætteren ikke er tilstrækkeligt kompetent på målsproget, ikke er at betragte som oversættelsesfejl, fordi de ikke forbryder sig mod funktionen. I afsnit argumenterede vi dog netop for, at også sproglige fejl har indflydelse på modtagernes forståelse af MT og dermed på, om MT opfylder sin funktion. Derfor ser vi også sproglige fejl som oversættelsesfejl og mener ikke, at man kan skelne så skarpt mellem oversættelsesfejl og sproglige fejl, som Nord gør det. Derudover er Nords beskrivelse af, hvordan hun ser på fejl, og hvordan de skal vægtes, en smule forvirrende. Som nævnt i afsnit 3.6 vægter hun pragmatiske fejl højere end sproglige fejl, hvilket harmonerer med hendes opfattelse af, hvad der er oversættelsesfejl, og hvad der ikke er det. Hun anfører dog samtidig, at vægtningen af de sproglige fejl afhænger af, om de hæmmer opfyldelsen af MTs funktion. Hun mener nemlig, at der ikke længere er tale om simple sproglige fejl, hvis fx kommafejl eller stavefejl fører til en misforståelse af MT. Så er fejlen mere alvorlig end som så, hvilket vi som anført er enige med hende i. Imidlertid fremgår det ikke tydeligt af Nords definition af fejl, om de sproglige fejl, der hæmmer MTs funktion, er lige så alvorlige som de pragmatiske fejl, og om der så er tale om oversættelsesfejl, som der i hvert tilfælde ville være i vores øjne. Nord anvender sin model til at identificere fejl i MT, men hun bruger ikke fejlene til at lave en samlet vurdering af MT. Det skyldes måske, at Nord fokuserer mere på at finde forklaringen på, hvorfor den studerende har lavet fejl, frem for at lave en samlet vurdering af MT. På den anden side kan det være en selvfølge for Nord, at de studerende skal have en karakter for deres arbejde, dvs. en samlet vurdering. Nord giver imidlertid ikke udtryk for, hvordan hun når frem til denne samlede vurdering. Det er dog, som vi også har gjort opmærksom på, svært at komme fra identificeringen af fejl i MT til en samlet vurdering, når modellen ikke indeholder nogen konkret 68

74 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 vægtning af fejlene, dvs. en vægtning, der er mere konkret end fastlæggelsen af, at oversættelsesfejl og pragmatiske fejl vægter tungere end andre fejl. Umiddelbart skriver Nord ikke noget om, hvorvidt hendes oversættelseskritik skal være konstruktiv, men det mener vi godt, at vi kan tillade os at formode, at den skal. Pga. sit didaktiske fokus lægger Nord nemlig vægt på, at de studerende ikke blot lægger oversættelsen væk, når de får den tilbage, men at de arbejder med den rettede oversættelse for at lære af deres fejl, så de ikke begår de samme fejl fremover (op.cit.:363ff.). Hvis de studerende skal kunne lære af deres fejl, er det efter vores mening vigtigt, at underviseren ikke blot gør den enkelte studerende opmærksom på de forskellige fejl, dvs. markerer dem, men at han også begrunder, hvorfor der er tale om fejl, og evt. anfører en bedre løsning. Som nævnt i afsnit 3.6 interesserer Nord sig også meget for den proces, der er gået forud for den studerendes MT, og Nords interesse for oversættelsesprocessen kan også forstås som en indikation af, at kritikken skal være konstruktiv. På denne måde har Nord nemlig mulighed for at give den studerende konstruktiv feedback på, om hans valg af oversættelsesmetode er hensigtsmæssigt, dvs. kommentere på, om de fejl, hun har markeret, skyldes et forkert valg af oversættelsesmetode. Selvom Nord altså ikke udtrykker eksplicit, at hendes oversættelseskritik skal være konstruktiv, så tyder det alligevel på, at hendes model lever op til dette kriterium. 69

75 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del Susanne Göpferichs Karlsruher Verständlichkeitskonzept Göpferich definerer tekstkvalitet som graden af opfyldelse af tekstens kommunikative funktion (Göpferich 2000:106, 2001:121). En teksts kvalitet er for Göpferich tæt knyttet til dens forståelighed, og det er derfor teksters forståelighed, som hun fokuserer på at vurdere. I det følgende vil vi først redegøre for de enkelte faktorer i Göpferichs model til vurdering af teksters forståelighed, Karlsruher Verständlichkeitskonzept (se figur 7), hvorefter vi i afsnit vil beskrive, hvordan Göpferich klassificerer de fejl, hun identificerer i en tekst vha. modellen. Karlsruher Verständlichkeitskonzept er en kommunikationsorienteret model til vurdering af teksters forståelighed og dermed deres kvalitet. Modellen er kommunikationsorienteret, fordi den indeholder de faktorer, der som regel indgår i kommunikationsmodeller, dvs. afsender, modtager, formål, det der skal kommunikeres, kommunikationssituation, medium og kode (Göpferich 2001:135). Göpferich giver ikke udtryk for, om modellen kan anvendes på alle typer tekster eller kun på nogle bestemte typer, men de eksempler, hun angiver, tyder på, at hun primært fokuserer på at vurdere forståeligheden af fagtekster. Figur 7: Karlsruher Verständlichkeitskonzept Göpferich (2001:121) I det følgende vil vi først redegøre for den kommunikative funktion og denne faktors enkelte dele, dvs. opdragsoplysningerne (die Auftragsdaten), derefter for tekstproduktionens kernebe- 70

76 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 greber (die Textproduktions-Eckdaten) og til sidst for forståelighedsdimensionerne prægnans, korrekthed, motivation, struktur, simplicitet og tekstens optagelighed (Perzipierbarkeit). Også relationerne mellem modellens enkelte elementer, som er illustreret ved pile, vil blive beskrevet Den kommunikative funktion Som nævnt ovenfor kan en teksts kvalitet ifølge Göpferich måles på opfyldelsen af dens kommunikative funktion. Funktionen skal defineres nøjagtigt for at afgøre, hvilket formål teksten skal tjene i en bestemt situation, og Göpferich ser den kommunikative funktion som en størrelse, der er sammensat af tekstens formål, dens modtagere og dens afsender (op.cit.:121). Disse udgør opdragsoplysningerne, som modellen tager udgangspunkt i. En teksts formål kan fx være at sætte modtagerne i stand til at ringe fra en mobiltelefon eller at forklare dem årsagen til noget. Hvordan teksten skal udformes for at opfylde dette formål og for at være forståelig, afhænger af tekstens modtagere, herunder fx deres alder, køn, uddannelse, viden og sociale tilhørsforhold. Mht. afsenderen er det, ud over de faktorer, der er nævnt ved modtagerne, kendetegn som fx hans situation, hans grad af hhv. individualitet og institutionalisering samt hans sociale relation til modtagerne, der er relevante for udformningen af teksten (op.cit.:121f.). De tre elementer formål, modtagere og afsender udgør som sagt tekstens kommunikative funktion. Denne er i tekstkonceptionsfasen, dvs. i den fase, hvor rammerne for tekstproduktionen skabes, bestemmende for tekstproduktionens kernebegreber forstået på den måde, at tekstproduktionens kernebegreber kan udledes af den kommunikative funktion, hvilket er illustreret ved pil nr. 1. Den kommunikative funktion er ligeledes bestemmende for selve formuleringen eller kodningen af teksten (eksterioriseringsfasen), hvilket er illustreret ved pil nr. 3 (op.cit.:122) Tekstproduktionens kernebegreber Tekstproduktionens kernebegreber omfatter den mentale denotatsmodel, den mentale konventionsmodel, mediet samt eventuelle juridiske og redaktionelle retningslinjer. 71

77 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Den mentale denotatsmodel er en model, der viser de genstande og fænomener, som teksten handler om. Modtagerne skal kunne danne sig et billede af denne model i deres bevidsthed ved receptionen af teksten, for at den kommunikative funktion opfyldes. Funktionen er udslagsgivende for, hvor kompliceret den mentale model er. Fx er en simpel mental denotatsmodel tilstrækkelig, hvis det blot er en simpel sammenhæng, der skal forklares (op.cit.:122f.). Afsenderen skal vælge en egnet genre til formidling af tekstens kommunikative funktion. Efter han har udvalgt genren, er han bundet til en række genrekonventioner, når han skal omsætte den mentale denotatsmodel til sproglige tegn. Genrekonventioner er, som det også er blevet nævnt tidligere, sproganvendelses- og tekstopbygningsmønstre (fx standardiserede formuleringer og makrostruktur), der er lagret i hukommelsen på de sprogbrugere, som er fortrolige med den pågældende genre, og disse betegnes af Göpferich som mentale konventionsmodeller. En mental konventionsmodel styrer ikke kun afsenderens tekstproduktion, men også modtagernes forståelse af teksten. Den mentale konventionsmodel gør det lettere for modtagerne at sætte tekstens informationer i sammenhæng med hinanden, og den giver ligeledes modtagerne bestemte forventninger til det, der som det næste bliver behandlet i teksten, samt til måden, dette formuleres på. Hvis teksten svarer til modtagernes forventninger, letter den mentale konventionsmodel forståelsen, hvorimod det kan virke hæmmende for forståelsen, hvis afsenderen har forbrudt sig mod den (op.cit.:124f.). Mediet bestemmes både af den mentale denotatsmodel og af den mentale konventionsmodel. Hvis den mentale denotatsmodel fx omfatter processer, som er svære at beskrive verbalt, så skal der vælges et medium, der tillader ikke-sproglige elementer. Omvendt kan mediet også påvirke den mentale denotatsmodel. Hvis der fx kan anvendes ikke-sproglige elementer i mediet, er den mentale denotatsmodel underlagt færre begrænsninger end ved en udelukkende verbal formidling. Ligeledes er der en gensidig determinationsrelation mellem mediet og den mentale konventionsmodel. Fx er der bestemte situationer, hvor konventionsmodellen bestemmer mediet, som fx en opsigelse, der altid følger skriftligt. Omvendt vil fx et brev normalt se anderledes ud på papir end i en . Her bestemmer mediet konventionsmodellen (op.cit.:125). De juridiske og redaktionelle retningslinjer kan bl.a. være krav til teknisk dokumentation, der er formuleret i style guides, samt juridiske retningslinjer som fx EU-direktiver, der skal overholdes. 72

78 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Mellem disse og den mentale konventionsmodel er der ifølge Göpferich et gensidigt determinationsforhold. På den ene side har genrekonventionerne indflydelse på, hvad der fastlægges i retningslinjerne, og på den anden side påvirker retningslinjerne konventionerne og fører til, at bestemte formuleringsmåder forsvinder med tiden (ibid.). De fire kernebegreber fastlægger samlet set det spillerum, som tekstproducenten kan arbejde inden for, når han formulerer teksten, hvilket er illustreret ved pil nr. 2 (ibid.) Forståelighedsdimensionerne Göpferich skelner inden for sine forståelighedsdimensioner mellem prægnans, korrekthed, motivation, struktur, simplicitet og optagelighed. Under dimensionen prægnans skal oversættelseskritikeren kigge på den mentale denotatsmodel og kodningen af teksten. Den optimale grad af prægnans er opnået, når den mentale denotatsmodel er formidlet så økonomisk som muligt, dvs. når der hverken mangler noget eller er overflødige detaljer i teksten. Samtidig skal den kommunikative funktion, kravene til tekstproduktionens kernebegreber og kravene inden for de fem andre forståelighedsdimensioner være opfyldt. Derudover skal disse krav være opfyldt vha. færrest mulige sproglige tegn, afhængigt af modtagernes baggrundsviden. Fx anfører Göpferich, at der bør bruges korte formuleringer i stedet for lange, hvis de har samme betydning (op.cit.:126ff.). Korrekthed er en forståelighedsdimension i Göpferichs model, fordi hun mener, at en teksts forståelighed afhænger af, at den er korrekt på alle niveauer (op.cit.:126). Korrekthed hænger ligesom prægnans primært sammen med den mentale denotatsmodel og kodningen af teksten. Det skal altså her vurderes, om den mentale denotatsmodel er korrekt, og om selve kodningen af den er korrekt (op.cit.:128f.). Ved dimensionen motivation drejer det sig om den motivation, som teksten selv skaber. Kravet er, at teksten, alt afhængigt af genren, først tiltrækker læserens interesse og derefter også fastholder den. Som ved de to første dimensioner stilles kravene om motivation primært til den mentale denotatsmodel og til kodningen. Mht. den mentale denotatsmodel kan motivationen skabes ved 73

79 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 at bruge eksempler på forhold, som modtagerne kan relatere til, og på kodningsniveau kan motivationen fx skabes ved personlig tiltale af modtagerne i en brugsvejledning (op.cit.:129f.). Forståelighedsdimensionen struktur omfatter tekstens indholdsmæssige struktur. Kravene til tekstens struktur skal relateres til struktureringen af den mentale denotatsmodel og struktureringen af tekstens kodning. Den mentale denotatsmodel skal kontrolleres mhp., om dens dele forklares i en passende rækkefølge, dvs. en rækkefølge, der er logisk for modtagerne. På kodningsniveau er det fx vigtigt, at sætningerne begynder med den kendte information (tema) og afsluttes med den nye information (rema) (op.cit.:130ff.). Dimensionen simplicitet har i modsætning til de fire første dimensioner udelukkende med kodningen at gøre. Det skal fx vurderes, om ordvalget og syntaksen er passende, og om de valgte ord og konstruktioner er præcise nok, så flertydighed undgås (op.cit.:132ff.). Göpferichs sidste forståelighedsdimension optagelighed refererer ligesom simpliciteten kun til kodningen. Denne dimension handler om, hvor let modtagerne har ved at optage eller opfatte teksten, dvs. hvilke ikke-sproglige midler, der kan bruges, for at teksten bliver nemmere at forstå. Optageligheden kan bl.a. højnes ved at opstille en vejledning til noget i punktopstilling i stedet for i løbende tekst (op.cit.:134) Klassifikation og vurdering af forståelighedshæmmende fejl Når Göpferich har vurderet en tekst iht. alle forståelighedsdimensionerne, klassificerer hun de fejl, hun har identificeret, i en tabel over forståelighedshæmmende fejl (se figur 8). Fejlene klassificeres efter forståelighedsdimensionerne (punkt 1 til 6), der angives eksempler på steder i teksten, hvor de pågældende fejl optræder, og antallet af den pågældende type fejl angives. Til sidst lægger Göpferich alle fejlene sammen og anfører summen i nederste højre hjørne. Hun anfører dog ikke, hvad hun bruger denne sum til. Göpferich understreger, at en fejl, der bliver betragtet som forståelighedshæmmende i én tekst, ikke nødvendigvis er en fejl i en anden tekst. Det afhænger af koteksten og konteksten, hvilken konsekvens fejlen har for tekstens forståelighed, og det skal derfor afgøres fra gang til gang, om fejlen hæmmer tekstens forståelighed (Göpferich 2002:222ff.). 74

80 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Mängelart Beispiele Anzahl 1. Mängel in der Dimension Korrektheit 2. Mängel in der Dimension Struktur 3. Mängel in der Dimension Prägnanz 4. Mängel in der Dimension Motivation 5. Mängel in der Dimension Simplizität 6. Mängel in der Dimension Perzipierbarkeit 7. Mängel in der Förderung des Auf- bzw. Ausbaus des für das Verständnis erforderlichen mentalen Modells Summe (ohne 7) Figur 8: Forståelighedshæmmende fejl og deres hyppighed Göpferich (2002:223f.) Ud over de seks fejltyper, der relaterer til forståelighedsdimensionerne, har Göpferich tilføjet endnu en kategori (punkt 7). Denne omfatter fejl iht. opbygningen og udvidelsen af den mentale model, der er en forudsætning for forståelsen af teksten. Kategorien adskiller sig fra de øvrige kategorier ved, at de seks første er udtryk for årsager til fejl, dvs. at mangler ift. forståelighedsdimensionerne er årsager til fejl i teksten. Fejl tilskrives derimod den syvende kategori pga. den virkning, de har på modtagerne. Alle fejl, der placeres i denne kategori, skal også være angivet i en af de seks andre kategorier, fordi de fejl, som har en virkning på modtagerne, må være opstået af en årsag. Derfor medregnes fejl i den syvende kategori heller ikke, når alle fejlene tælles sammen, fordi dette ville betyde, at de talte dobbelt. Den syvende kategori er derudover tilføjet separat, fordi fejl, der hæmmer opbygningen og udvidelsen af den mentale model, ifølge Göpferich skal vægtes højere ved brugstekster end fejl, der ikke gør det. Endelig skal forståelighedshæmmende fejl generelt vægtes højere end fejl, der ikke er forståelighedshæmmende. Dette understreger, at Göpferich vægter fejl efter deres indflydelse på kommunikationen med modtagerne (ibid.). 6.5 Diskussion af Göpferichs model På baggrund af beskrivelsen af Karlsruher Verständlichkeitskonzept, vil vi i dette afsnit først diskutere en række aspekter af modellen, som beskrivelsen har givet anledning til, og i forlængelse heraf vil vi i afsnit diskutere, hvorvidt Göpferichs model opfylder vores kriterier for en funktionel kvalitetsvurdering. 75

81 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Göpferich fokuserer ligesom Nord på tekstens funktion og dens modtagere. Tekstkvalitet er for Göpferich lig med forståelighed for disse modtagere, og ud fra vores tilgang til oversættelse giver dette god mening. Teksten kan nemlig kun opfylde sin funktion, hvis modtagerne forstår den. Som i Nords model virker det dog problematisk, at det tager lang tid for oversættelseskritikeren at sætte sig ind i Karlsruher Verständlichkeitskonzept. Modellen indeholder mange forskellige elementer, og ved en række af dem kræver det en mere omfattende forklaring, før kritikeren ved, hvad han præcist skal analysere under hvert enkelt element (fx mental denotatsmodel, mental konventionsmodel, prægnans og optagelighed). Derudover tager det forholdsvist lang tid for kritikeren at sætte sig ind i alle afhængighedsrelationerne mellem modellens elementer. Det vil derfor umiddelbart tage lang tid at lave en fuldstændig analyse vha. Karlsruher Verständlichkeitskonzept. De nævnte aspekter reducerer efter vores mening modellens praktiske anvendelighed, da der i praksis højst sandsynligt vil være grænser for, hvor lang tid kritikeren har til rådighed til at kvalitetsvurdere en MT. Til gengæld vil tidsforbruget blive reduceret, efterhånden som kritikeren bliver fortrolig med modellen og dens bestanddele. Karlsruher Verständlichkeitskonzept tager som nævnt ovenfor udgangspunkt i en række opdragsoplysninger, der definerer den kommunikative funktion, som teksten skal opfylde. Dette virker også som et logisk udgangspunkt for os. Som nævnt ovenfor skal tekstproduktionens kernebegreber derudover udledes af den kommunikative funktion. Selvom Göpferich ikke forklarer nærmere, hvordan oversættelseskritikeren konkret skal gøre dette, virker det efter vores mening hensigtsmæssigt, at han skal udlede den ramme, som han skal vurdere MT inden for, af oversættelsesopdraget. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt, hvordan vurderingsprocessen skal forløbe efter analysen af opdraget. I figur 7 kaldes opdraget for A og tekstproduktionens kernebegreber for B. Det kunne tyde på, at Göpferich har tænkt, at kritikeren skal fortsætte med kernebegreberne, efter han har analyseret opdraget, og dette understøttes også af pilen mellem de to elementer, som kaldes 1. Göpferich nævner dog ikke nogen steder, hvorfor elementerne kaldes A og B, og hvorfor pilene har numre. Hvis A og B er udtryk for den rækkefølge, elementerne skal analyseres i, kan det desuden undre, hvorfor forståelighedsdimensionerne ikke fx kaldes C. Det er altså lidt uklart, i hvilken rækkefølge oversættelseskritikeren skal analysere de forskellige elementer. 76

82 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Opdraget omfatter som anført den kommunikative funktion, som Göpferich som nævnt ovenfor opfatter som en kombination af tekstens formål, dens afsender og dens modtagere. Göpferich må altså på en eller anden måde skelne mellem kommunikativ funktion og formål, når hun mener, at formålet sammen med afsenderen og modtagerne udgør den kommunikative funktion. På den måde bliver den kommunikative funktion en slags overbegreb til formålet. Dette undrer os dog, da langt de fleste af de funktionelle teoretikere, vi har været i berøring med, bruger udtrykkene funktion, formål og skopos synonymt (jf. bl.a. Hönig/Kussmaul 1982, Reiß/Vermeer 1984, Nord 1995), hvilket vi som nævnt i afsnit 1.3 også selv gør. Göpferich er imidlertid selv opmærksom på, at mange bruger udtrykkene synonymt, og hun forsøger derfor at forklare, hvorfor hun skelner mellem de to faktorer (Göpferich 2002:156). Hun forstår således den kommunikative funktion som den effekt, teksten har på modtagerne, hvis teksten opfylder afsenderens intention på en optimal måde. Formålet med teksten er derimod med Göpferichs egne ord: [ ] den Teilaspekt der kommunikativen Funktion, der die Sender- und Empfängermerkmale noch unberücksichtigt läßt (ibid.). Det tyder altså på, at den kommunikative funktion har med afsenderens intention og tekstens effekt på modtagerne at gøre, hvorimod formålet skal defineres uden at tage afsenderen og modtagerne i betragtning. Vi har dog svært ved at forestille os, hvordan man praktisk kan gøre dette. Som vi ser det, vil formålet uløseligt hænge sammen med afsenderen og modtagerne, eftersom teksten produceres, fordi afsenderen har et formål med teksten over for nogle specifikke modtagere. Da Göpferich imidlertid ikke forklarer sin skelnen mellem de to faktorer nærmere, kan vi ikke tillade os at konkludere endeligt, om denne skelnen er uhensigtsmæssig set ud fra vores tilgang til oversættelse, og vi gør derfor blot opmærksom på, at den umiddelbart virker problematisk. Göpferich giver som nævnt ikke udtryk for, hvorvidt Karlsruher Verständlichkeitskonzept kan bruges på alle typer tekster, men hendes eksempler tyder på, at hun koncentrerer sig om fagtekster. Hendes beskrivelse af den mentale denotatsmodel bærer endvidere præg af, at hun fokuserer på tekniske tekster af forskellig art. Ved den mentale denotatsmodel koncentrerer hun sig nemlig om fysiske genstande, hvis dele kan illustreres visuelt. Ideen om et mentalt billede af kommunikationens genstand virker mere plausibel ved tekniske tekster end ved fx juridiske tekster, da det efter vores opfattelse er lettere at skabe et billede i modtagerens hoved af mobiltelefonens knapper, højttaler og skærm, end det er at skabe et billede af en juridisk sammenhæng som fx forsikringstagerens og forsikringsselskabets rettigheder og pligter i et forsikringsforhold. 77

83 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Vi udelukker dog ikke, at der kan skabes en eller anden form for visuelt billede af, hvad et juridisk begreb dækker over, men ideen om en model virker mindre anvendelig på juridiske tekster end på tekniske tekster. Göpferichs forståelighedsdimension optagelighed dækker som nævnt over, at teksten skal udformes, så modtageren har så let ved at opfatte og forstå den som muligt. Göpferich anfører fx selv det nævnte eksempel med, at modtagerne lettere forstår en vejledning, hvis den formidles gennem en punktopstilling, end hvis den er formuleret i løbende tekst. Hun giver imidlertid ikke andre eksempler end dette ene, men anfører blot, at non- og paraverbale samt makro- og mikrotypografiske egenskaber ved teksten kan højne optageligheden (Göpferich 2001:134). Vi forestiller os, at sådanne egenskaber evt. kunne være billeder eller inddeling af teksten i afsnit, men Göpferich forklarer ikke, hvornår hun mener, at teksten er optagelig. Göpferichs forklaring af denne dimension sætter derfor efter vores mening næppe oversættelseskritikeren i stand til at vurdere, om teksten er tilstrækkeligt let at optage, eftersom det ikke fremgår tydeligt, hvad han skal fokusere på i teksten Modellens opfyldelse af vores kriterier I afsnit 4.1 argumenterede vi for, at realiseringen af genrekonventioner er helt central for vores funktionelle syn på oversættelse, fordi MT skal leve op til modtagernes forventninger. Göpferich illustrerer dette vha. sin mentale konventionsmodel, og i forklaringen af begrebet tyder det på, at Göpferich har samme opfattelse af realiseringen af genrekonventioner som os. Hun anfører, at det kan hæmme tekstens forståelighed, hvis den ikke svarer til modtagernes forventninger. Da forståelighed for hende er knyttet til opfyldelsen af tekstens funktion, og da begrebet mental konventionsmodel illustrerer, at modtagernes forventninger til genren udspringer af en viden om, hvordan tekster fra den pågældende genre normalt ser ud, finder vi denne måde at beskrive modtagernes forventninger på hensigtsmæssig. I denne henseende stemmer Göpferichs tilgang således overens med vores. Karlsruher Verständlichkeitskonzept er som tidligere nævnt rettet mod tekstproduktion generelt og ikke som de tre øvrige modeller kun mod oversættelser. Som en konsekvens heraf fokuserer Göpferich ikke på at vurdere en tekst som et resultat af en overførsel af information fra en UT, 78

84 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 men derimod på at vurdere en selvstændig tekst. Når modellen bruges til at vurdere en oversættelse, tages UT derfor ikke i betragtning, da fokus ligger på, om MT fungerer som en selvstændig tekst. Ud fra vores tilgang til kvalitetsvurdering vil modellen derfor skulle kombineres med en inddragelse af UT. Göpferich taler om fejl, når noget i teksten hæmmer dens forståelighed. Fordi Göpferich forbinder forståelighed med funktionsopfyldelse, ligger hendes opfattelse af fejl relativt tæt op ad vores, eftersom vi ser fejl som elementer i MT, der bevirker, at funktionen helt eller delvist ikke er opfyldt. Ligesom vi fastlagde, at noget, der er en fejl i én MT, ikke nødvendigvis er en fejl i en anden, anfører Göpferich, at noget, der hæmmer forståeligheden i én tekst, ikke nødvendigvis gør det i en anden. Dette skal afgøres fra gang til gang og afhænger af den specifikke tekst. Göpferich ser det derudover som en vigtig del af en teksts forståelighed, at den er korrekt på alle niveauer. Hvis ikke teksten er korrekt, hæmmes dens forståelighed, og dette stemmer overens med vores argumentation for, at MT ikke bør indeholde sproglige fejl. Fejl vægtes af Göpferich alt efter, hvor meget de hæmmer tekstens forståelighed, dvs. hvor meget de hæmmer kommunikationen med modtagerne og dermed funktionsopfyldelsen. Denne vægtning af fejl ligger ligeledes tæt op ad vores. Göpferichs vægtning af fejl bliver spejlet i hendes tabel til klassifikation af forståelighedshæmmende fejl (jf. figur 8). Her vægter hun fejl, der hæmmer opbygningen og udvidelsen af den mentale model, der er nødvendig for at forstå teksten, højere end de fejl, som ikke gør det. Som udgangspunkt virker det da også tillokkende på os, at Göpferich anser de fejl, der har en virkning på modtagerne, som mere alvorlige end andre fejl. Den syvende kategori, som har med virkningen på modtagerne at gøre, er dog kun knyttet til opbygningen og udvidelsen af den mentale model. Det får os til at sætte spørgsmålstegn ved, om ikke også andre fejl kunne have en virkning på modtagerne end blot de fejl, der har med den mentale denotatsmodel at gøre. Endelig undrer vi os over, at det kun er fejl iht. forståelighedsdimensionerne, der klassificeres i tabellen, da vi ikke ser noget i vejen for, at fejl iht. tekstproduktionens kernebegreber også kunne inddrages i tabellen. Et eksempel på en sådan fejl kunne være brud på genrekonventioner, dvs. mangler ift. den mentale konventionsmodel. Spørgsmålet er, om Göpferich mener, at fejl i forbindelse med fx den mentale konventionsmodel kan indordnes under en af forståelighedsdimensionerne, så sådanne fejl alligevel bliver taget i betragtning, eller om hun kun fokuserer på de fejl, der hæmmer 79

85 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 en af forståelighedsdimensionerne, og derfor med vilje ikke inddrager andre fejl i tabellen. Det er dog for omfattende for os at diskutere, om fejl i forbindelse med tekstproduktionens kernebegreber ville kunne indordnes under forståelighedsdimensionerne, og derfor nøjes vi med at gøre opmærksom på, at vi finder det påfaldende, at fx brud på genrekonventioner ikke indgår i tabellen. Som vi anførte ovenfor, lægger Göpferich alle fejlene sammen og angiver summen nederst i tabellen. Det forstår vi, som om hun lægger op til, at tabellen kan bruges til at lave en form for samlet vurdering af teksten, men Göpferich anfører ikke, hvad hun bruger summen til. Modellen sætter altså ikke umiddelbart kritikeren i stand til at lave en samlet vurdering af tekstens forståelighed. Dette skyldes måske, at Göpferich, ud over at fokusere på vurdering af teksters forståelighed, også bruger modellen til tekstoptimering. Her er det formodentlig ikke så vigtigt for hende at nå frem til en samlet vurdering, men i højere grad at påpege fejl i teksten, relatere dem til en af forståelighedsdimensionerne og derpå anføre forbedringsforslag (jf. fx Göpferich 2002:195ff.). Når hun bruger modellen til at optimere en tekst, er kritikken altså konstruktiv. Göpferich siger dog ikke noget om, hvorvidt kritikeren skal tilføje begrundelser for sine rettelser eller forbedringsforslag, hvis modellen kun anvendes til at lave en vurdering af tekstens forståelighed og ikke til en tekstoptimering. 80

86 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del translines kvalitetssikring Efter at vi nu har beskrevet og diskuteret Nords og Göpferichs modeller, vil vi i de følgende afsnit koncentrere os om translines model til kvalitetssikring. Denne kvalitetssikring falder i to dele, nemlig i en formel og en sproglig del, som vil blive beskrevet nedenfor. Det tyske oversætterbureau transline Deutschland Dr. Ing. Sturz GmbH udviklede i 1999 en model til kvalitetssikring, som bureauet bruger til at kvalitetsvurdere de oversættelser af teknisk dokumentation, som de køber hos andre oversætterbureauer (Vollmar 2001a:2). Der er på forhånd blevet læst korrektur på oversættelserne i det pågældende oversætterbureau, men efterfølgende kontrollerer transline selv oversættelserne for at være sikker på, at kvaliteten er tilfredsstillende, inden oversættelsen sendes til kunden. Derudover er det vigtigt for transline, at de oversætterbureauer, der er registreret i bureauets database, og som det køber ydelser hos, opfylder en vis kvalitetsstandard. Det betyder, at oversætterbureauet ikke kun skal kontrolleres grundigt, inden det optages i translines oversætter-pool, men også, at det er nødvendigt med en løbende kvalitetssikring af de købte oversættelser og dermed af bureauet (Vollmar 2001b:14) Den formelle kvalitetskontrol Umiddelbart efter modtagelsen af oversættelsen udfører den ansvarlige projektleder den formelle del af kvalitetssikringen (der formale Qualitätscheck), hvor oversættelsen kontrolleres for fuldstændighed (fx: er også sidehoved og -fod oversat?) og formatering (fx: er kundens layout overført korrekt til MT?). Desuden lægger transline vægt på, om bureauet er pålideligt mht. levering og opfyldelse af specifikke anvisninger (fx: overholdelse af krav til tekstens længde). Oversætterbureauet får en vurdering, der går fra god over gennemsnitlig til dårlig, alt efter hvor mange krav der er opfyldt. Hvis oversættelsen ved blot ét af spørgsmålene betegnes som dårlig, skal oversættelsen laves om, hvilket betyder, at oversættelsen sendes tilbage til oversætterbureauet med besked om at udbedre manglerne (Vollmar 2001a:3). Den formelle kvalitetskontrol består derudover af en kontrol af MTs omfang, dvs. hvor meget MTs længde afviger fra UTs. MTs forventede længde udregnes, og ud fra MTs faktiske omfang beregnes det herefter, hvor meget MT afviger fra den forventede længde. transline tillader afvigelser på +/- 30 %. Ved større afvigelser advarer udregningsprogrammet projektlederen. Hvis 81

87 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 MT overskrider den forventede længde med mere end 30 %, kan det være en indikation på, at der er passager af UT tilbage i MT, men det kan også have med sproget som helhed at gøre, fx at formuleringerne på målsproget fylder mere end på udgangssproget. Er MT derimod mere end 30 % kortere end den forventede længde, kan det betyde, at der er passager i UT, som ikke er blevet oversat. En advarsel fra udregningsprogrammet er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at oversættelsesbureauet får oversættelsen tilbage (ibid.) Den sproglige kvalitetskontrol Når oversættelsen har bestået den formelle kvalitetskontrol, finder den sproglige kvalitetskontrol sted (der sprachliche Qualitätscheck). Denne fase af kvalitetskontrollen foretages på en eller flere stikprøver fra MT. Stikprøvernes omfang bestemmes bl.a. ud fra den status, som det pågældende oversætterbureau har hos transline. transline opererer her med fire forskellige statuskategorier, nemlig hhv. trainee, junior, senior og suspenderet. Oversætterbureauerne betegnes som trainees, når de lige er blevet optaget i oversætter-poolen, som juniorer, når transline vurderer dem som pålidelige leverandører, og de har fået gode evalueringer på udførte opgaver, som seniorer, når de i årevis har opfyldt alle de krav, der stilles til dem, og som suspenderede, når de ikke har løst deres opgaver tilfredsstillende (op.cit.:4, Vollmar 2001b:15). Mindst én gang om året tager transline stilling til, om det enkelte bureau skal tildeles en ny status. Stikprøvernes omfang udgør for trainees 100 %, for juniorer 5 % og for seniorer 1 % af MT og består af prøver på hver 500 ord forskellige steder i MT (Vollmar 2001a:4). Det vil fx sige, at der i en MT på ord, som er produceret af et junior-bureau, skal laves sproglig kvalitetskontrol på ord (5 % af ), dvs. tre stikprøver a 500 ord. transline tillader i den sproglige kvalitetskontrol et antal fejlpoint på op til 2 % af stikprøvens omfang (Vollmar 2001b:16). Det vil i det nævnte eksempel med junior-bureauet betyde, at der tillades 30 fejlpoint (2 % af 1.500). Disse fejlpoint gives inden for forskellige kategorier af fejl, nemlig hhv. kritiske, grove og lette fejl (Vollmar 2001a:4). Kritiske fejl er fx fejl, som gør teksten uforståelig, og som på sensible steder fører til misforståelse af MT (ibid.). Sensible steder defineres som bl.a. advarsler, opfordringer til handling og indledninger (Vollmar 2001b:16). En kritisk fejl kan også være en grov fejl, som optræder på et eksponeret sted, hvilket kan være billedtekster eller andre layoutmæssigt fremhævede steder som fed skrift og overskrifter (Vollmar 82

88 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del a:4, 2001b:16). Endelig kan kritiske fejl også være gentagne grove fejl (Vollmar 2001a:4). Grove fejl er fejl, som fører til misforståelse af MT, lette fejl på eksponerede steder samt gentagne lette fejl (ibid.). De lette fejl er alle de fejl, der ikke kan placeres i en af de to øvrige kategorier. En kritisk fejl betyder i alle tilfælde, at MT skal laves om. transline accepterer altså ikke, at der findes blot én kritisk fejl i en MT. Grove fejl får fem fejlpoint, mens lette fejl tildeles ét fejlpoint, medmindre der er tale om stilistiske fejl, som kun får et halvt fejlpoint (ibid.). Ud over de nævnte fejlkategorier opererer transline også med fejltyper. Disse fejltyper er fuldstændighed (fx udeladelser og tilføjelser i MT), forståelse (fx misforståelse af UT), terminologi (fx manglende brug af fagterminologi, ukorrekt overførsel af tal, formler og egennavne), retstavning, grammatik og tegnsætning, stil (fx upassende sprogbrug, manglende overholdelse af en evt. style guide) og konsistens (fx ikke-konsistent brug af fag- eller firmaterminologi). Fejltyperne hænger sammen med fejlkategorierne på den måde, at det ved en fejl af en bestemt type skal afgøres, hvilken kategori den tilhører, altså om den er kritisk, grov eller let. Desuden har fejltyperne forskellige tolerancegrænser, dvs. at der inden for hver type maksimalt må tildeles et givet antal point (Vollmar 2001b:17). I det førnævnte eksempel med et stikprøveomfang på ord og dermed et maksimalt antal fejlpoint på 30 fordeler pointene sig som vist i figur 9. Fehlerarten Toleranzgrenzen Vollständigkeit 1 Verständnis 2 Terminologie 8 Rechtschreibung, Grammatik, Zeichensetzung 7 Stil 7 Konsistenz 5 Summe 30 Figur 9: Tolerancegrænser for translines forskellige fejltyper Vollmar (2001a:4) Som det fremgår af figuren, er tolerancegrænsen ved fuldstændighed og forståelse relativt lille, mens den ved fx terminologi og stil er relativt høj. Det vil m.a.o. sige, at transline tolererer flere fejlpoint ved terminologi og stil end ved fuldstændighed og forståelse. Bureauet finder det altså vigtigst, at MT er fuldstændig og forståelig. Mht. fejlkategorierne betyder det, at der ikke må være grove fejl inden for fejltyperne fuldstændighed og forståelse, da en grov fejl som nævnt tæller fem fejlpoint og dermed overskrider det tilladte antal fejlpoint på hhv. ét og to point. Inden 83

89 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 for kategorien terminologi kan transline derimod fx tolerere en grov fejl og tre lette fejl. Ved fejltypen stil kan der til gengæld fx tolereres helt op til 14 lette fejl, da lette stilistiske fejl som nævnt kun tæller som et halvt fejlpoint. Vollmar giver ikke udtryk for, om tolerancegrænserne altid vægtes på denne måde, dvs. om fordelingen procentmæssigt er identisk, hvis stikprøverne er kortere eller længere. Til gengæld gør hun opmærksom på, at tolerancegrænserne ikke er mere faste, end at de kan tilpasses til den enkelte oversættelsesopgave (ibid.). Det samlede antal fejlpoint, som MT er blevet tildelt i den sproglige kvalitetskontrol, udregnes herefter i procent af det maksimalt tilladte antal fejlpoint. Den procentsats, der fremkommer heraf, er den målestok, som transline vurderer MTs samlede kvalitet ud fra. MT er meget god, når fejlprocenten er på under 10 % af det maksimalt tilladte antal fejlpoint, god, når fejlprocenten er på under 30 %, gennemsnitlig, når den er på under 50 %, og dårlig, når den er på over 50 % af det maksimalt tilladte antal fejlpoint (Vollmar 2001a:5). Hvis der i eksemplet med de maksimalt tilladte 30 fejlpoint fx gives 6 fejlpoint, får MT en samlet vurdering på 20 % og betegnes som god. Resultatet af den sproglige kvalitetskontrol bliver ligesom resultatet af den formelle kvalitetskontrol skrevet ind i translines database, og disse informationer bliver brugt til evalueringen af oversættelsesbureauernes status og dermed til uddelegeringen af nye projekter. Hvis MT dumper både den formelle og den sproglige kvalitetskontrol, skal MT sendes tilbage til oversættelsesbureauet og laves om. Den nye MT skal derefter også kontrolleres formelt og sprogligt (ibid.). 6.7 Diskussion af translines kvalitetssikring Med udgangspunkt i den ovenstående beskrivelse af translines model til kvalitetssikring, vil vi i dette afsnit diskutere forskellige aspekter af modellen. Som ved de øvrige modeller vil denne diskussion blive fulgt op af en diskussion af modellens opfyldelse af vores kriterier. Som nævnt foretages translines sproglige kvalitetskontrol i form af stikprøver, hvis omfang afhænger af både MTs længde og det pågældende oversætterbureaus status. På denne måde hævder transline at kunne nå frem til en repræsentativ vurdering af MTs kvalitet som helhed. Men en kvalitetskontrol, som baserer på stikprøver, vil kun fange de fejl, der optræder i den del af MT, som er omfattet af stikprøven, og ikke alle de fejl, der måtte optræde i hele MT. En kontrol, der 84

90 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 baserer på stikprøver, kan derfor umiddelbart synes problematisk. For det første kan man sætte spørgsmålstegn ved udsagnskraften af den samlede vurdering af MT, når den alene baserer på stikprøver, og for det andet er det fx utilfredsstillende, hvis der er kritiske fejl i den tekst, som ikke er omfattet af stikprøven, og MT alligevel sendes til kunden, selvom transline ikke tolererer sådanne fejl. Omfanget af stikprøverne varierer dog som nævnt med oversætterbureauernes status. Umiddelbart mener vi, at det virker tilstrækkeligt med en kvalitetskontrol, der baserer på stikprøver og ikke omfatter hele MT, hvis oversætterbureauet over en årrække har bevist, at dets oversættelser altid er af høj kvalitet. Derudover har oversætterbureauet allerede selv læst korrektur på MT, inden den sendes til transline, hvorfor MT i det store hele bør være i orden. translines kvalitetskontrol kan derfor blot ses som en slags ekstra tjek, hvilket også legitimerer en stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen har efter vores opfattelse også den fordel, at den med stor sandsynlighed tager kortere tid at lave end en vurdering af hele MT. Desuden bruger transline som nævnt sin model til et lidt andet formål, end det er tilfældet med de to forrige modeller. Ud over at vurdere MT vurderer transline nemlig også det oversætterbureau, der leverer den. Modellen anvendes således også til at afgøre, om det pågældende oversætterbureau lever op til den status, som transline har tildelt det. Dette kan, sammen med det faktum, at der allerede er læst korrektur på MT, være grunden til, at der ikke er fokus på at identificere og rette samtlige af de fejl, der måtte være, men snarere på at få et generelt indtryk af oversætterbureauets arbejde. Også her virker det plausibelt, at dette sker gennem stikprøver. I translines model har vi bemærket, at der næsten udelukkende tages højde for MTs interne aspekter og dens forbindelse til UT. Dette kommer til udtryk i translines fejltyper. De fejltyper, der har at gøre med MTs interne aspekter, knytter sig til sproget i MT i form af stil, retstavning, grammatik og tegnsætning samt til indholdet i form af terminologi og konsistens. De fejltyper, der har at gøre med MTs forbindelse til UT, kommer derimod til udtryk i fejltyperne fuldstændighed og forståelse. Eksterne faktorer som tekstens funktion og modtagere synes ikke at indgå i modellen, hvilket vi anser som en svaghed, da disse faktorer for os er en uundværlig del af en model til kvalitetsvurdering. 85

91 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Også fejlkategorierne kritiske, grove og lette fejl er efter vores mening problematiske. Umiddelbart virker det som en god løsning at indordne fejl under sådanne kategorier, fordi det bl.a. gør det lettere at lave en samlet vurdering af MT. Vi er dog ikke sikre på, at det i praksis er så nemt at indordne en specifik fejl under en af kategorierne, som det umiddelbart synes. translines kategorier er nemlig efter vores mening meget omfattende i den forstand, at det kan være en omstændelig og tidskrævende opgave at afgøre, hvad der fx er en gentagen grov fejl, og hvilke fejl, der hverken er kritiske eller grove, og derfor skal tilhøre kategorien af lette fejl. Vi mener m.a.o., at det kan være uhensigtsmæssigt med sådanne komplekse systemer, hvor fejl skal inddeles i forskellige kategorier, hvis det er forbundet med, at kritikeren skal bruge unødigt meget tid på at vurdere, om en fejl tilhører den ene eller den anden kategori. Derudover vurderer vi, at det kan være meget subjektivt, når oversættelseskritikeren skal vurdere, hvilken fejlkategori den enkelte fejl tilhører. Fx forestiller vi os, at der kan være flere forskellige meninger om, hvad der er en misforståelse på et sensibelt sted og derfor er en kritisk fejl, og hvad der blot er en misforståelse og derfor er en grov fejl. Mht. den sproglige kvalitetskontrol forklarer transline ikke, hvorfor tolerancegrænserne for de enkelte fejltyper ser ud, som de gør (jf. figur 9). Det fremgår dog implicit, at transline finder fuldstændighed vigtigere end fx korrekt brug af fagterminologi samt korrekt retstavning, grammatik og tegnsætning, idet der ved disse fejltyper tillades markant flere fejlpoint end ved fuldstændighed. At transline kun tillader en enkelt let fejl inden for fejltypen fuldstændighed, tyder på, at der faktisk ikke må forekomme udeladelser eller tilføjelser i MT. En sådan opfattelse ligner det syn på oversættelse, som vi fandt hos de ækvivalensorienterede teoretikere i afsnit 3, og vi er her uenige med transline, fordi vi vurderer fejl ud fra, om de hæmmer MTs funktion. Hvis ikke en udeladelse eller en tilføjelse hæmmer funktionsopfyldelsen, er der i vores øjne ikke tale om en fejl. Vi mener derfor ikke, at man automatisk kan sige, at udeladelser eller tilføjelser skal ses som fejl. Efter vores mening bør oversætteren udelade informationer fra UT, hvis de ikke er relevante for modtagerne af MT, og han bør tilføje forklaringer, hvis der er aspekter af UT, som modtagerne ellers ikke ville forstå. Ved fejltyperne terminologi samt retstavning, grammatik og tegnsætning er tolerancegrænsen hhv. otte og syv gange højere end ved fuldstændighed. Dette er udtryk for, at transline anser terminologiske og sproglige fejl som markant mindre alvorlige end udeladelser og tilføjelser. Vi 86

92 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 mener imidlertid, som vi argumenterede for i afsnit 5.2.1, at sproglige fejl kan virke forstyrrende på modtagerne af MT og derfor kan hæmme funktionsopfyldelsen. Også terminologiske fejl kan efter vores mening have store konsekvenser for MTs kvalitet, fordi de fx kan medføre, at modtagerne misforstår MT. Vi mener derfor ikke, at man konsekvent skal tillade flere sproglige og terminologiske fejl end fx udeladelser, da det efter vores mening vil afhænge af den specifikke situation, om en udeladelse er så meget værre end fx en sproglig fejl. Endelig virker det i forbindelse med den sproglige kvalitetskontrol besynderligt, at der tillades 30 fejlpoint, når oversættelsen betegnes som dårlig ved blot 15 fejlpoint (50 %). På den anden side giver transline ikke udtryk for, om betegnelsen dårlig er lige så slem som i den formelle kvalitetskontrol, hvor betegnelsen betyder, at MT skal laves om. M.a.o. siger transline ikke noget om, hvornår den sproglige kvalitetskontrol er bestået, dvs. om resultatet af kontrollen skal være meget god eller god, eller om det er nok, at MT fx er gennemsnitlig Modellens opfyldelse af vores kriterier Umiddelbart virker det ikke, som om transline tager højde for MTs genre i modellen. Den er i hvert tilfælde ikke en eksplicit del af modellen, men der er dog et sted, hvor genren muligvis skinner lidt igennem. Under fejltypen stil anfører transline nemlig, at det er en fejl, hvis der er tale om Nichtbeachten einer der Textkategorie angemessenen Sprache (op.cit.:4). Denne tekstkategori er sandsynligvis den pågældende genre, og transline ser det altså som en stilistisk fejl, hvis der i MT ikke er taget hensyn til det sprog, som passer til tekstkategorien. Dette kan forstås som det sprog, der normalt bruges i tekster fra genren, dvs. genrens konventionelle sprog. Hvis det er dette, som transline mener, så virker det for os påfaldende, at transline som nævnt tillader 14 lette fejl inden for denne fejltype, dvs. markant flere fejl end ved nogen af de øvrige fejltyper, fordi lette stilistiske fejl kun tæller et halvt point. Ud fra vores syn på oversættelse, hvor genren er central, virker det nemlig problematisk, at brud på genrekonventioner ses som de mindst alvorlige fejl. Fordi modellen er udviklet specifikt til translines egen brug, og fordi bureauet fortrinsvis beskæftiger sig med teknisk dokumentation, kan det dog ikke udelukkes, at genren er integreret i modellen, selvom transline ikke udtrykker det eksplicit. Genren kan have været udgangspunktet for modellens tilblivelse, og den kan være årsagen til, at modellen ser ud, som den gør og indeholder de elementer, den gør. Fx kan genren være årsagen til, at tolerance- 87

93 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 grænserne for de enkelte fejltyper er fastsat, som de er. Hvis det er tilfældet, kan vi ikke udelukke, at transline betragter genren som vigtig, ligesom vi selv gør det. Det umiddelbare indtryk af modellen er dog, at den ikke lever op til dette kriterium. Det undrer os bl.a., at der ikke er en fejltype, som dækker over tekstens genrekonventioner og overholdelsen af disse på målsproget. transline giver ikke eksplicit udtryk for, hvordan bureauet ser på UT. Som vi allerede har været inde på, mener vi dog, at det fremgår af fx fejltyperne fuldstændighed og forståelse, at transline ser UT som vigtig, når bureauet udfører den sproglige kvalitetskontrol. Ved fuldstændighed angiver transline som nævnt, at der ikke må forekomme udeladelser og tilføjelser i MT, og ved forståelse taler bureauet om misforståelser af UT. For at det kan vurderes, om der er udeladelser eller tilføjelser i MT, eller om UT er blevet misforstået, er det en forudsætning, at oversættelseskritikeren orienterer sig i UT. Vi er som nævnt også tilhængere af, at UT inddrages i kvalitetsvurderingen, men vi gør det med et lidt andet formål end transline. Vi mener nemlig, at UT skal inddrages, alt efter hvilken funktion MT har, og ikke konsekvent for fx at tjekke, om der er udeladelser eller tilføjelser i MT. På trods af, at translines pointsystem som nævnt ovenfor kan virke komplekst, mener vi alligevel umiddelbart, at det er en god løsning, fordi det er et meget konkret værktøj til at vurdere, hvor alvorlige fejlene er, og hvordan de skal vægtes ift. hinanden. Ud fra vores fokus på MTs modtagere giver det som sådan mening, at fejlene vægtes efter, om de fører til, at MT er uforståelig eller kan misforstås, og om de optræder på sensible eller eksponerede steder i MT. Hvis dele af MT er uforståelige eller kan misforstås, opfyldes MTs funktion sandsynligvis ikke, fordi modtagerne ikke forstår MT på den intenderede måde. Det giver også umiddelbart mening, at fejl på sensible og eksponerede steder er alvorlige. Hvis der fx er fejl i en advarsel i en brugsvejledning eller i en opfordring til noget, modtagerne skal gøre, kan det resultere i, at modtagerne ikke forstår, hvad de ikke må eller skal gøre, hvilket potentielt kan få alvorlige konsekvenser (jf. vores eksempel i afsnit 5.2.2). Selvom transline ikke eksplicit giver udtryk for, at det afhænger af modtagerne, hvor alvorlig en fejl er, tyder det altså på, at dette alligevel er tilfældet. Det problematiske i translines syn på fejl skal dog efter vores mening, hvilket vi også tidligere har antydet, findes i deres fejlkategorier og deres fejltyper. Som sagt tyder det på, at det er en omstændelig opgave at indordne alle fejl under en af fejlkategorierne, og derudover skal kritikeren afgøre, hvilken fejltype der er tale om, for at kunne regne ud, om der optræder for mange fejl inden for de 88

94 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 bestemte fejltyper. Desuden fokuserer transline som nævnt mere på MTs interne aspekter og dens forbindelse til UT end på formålet med MT og dens modtagere, hvilket ikke synes hensigtsmæssigt ud fra vores tilgang til oversættelse. Endelig mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at definere sådanne faste grænser for, hvor mange fejl der kan tolereres inden for en bestemt type. Vi er nemlig af den opfattelse, at det vil afhænge af den enkelte MT og den funktion, den skal opfylde, hvor mange fejl der bør tolereres af den ene eller den anden type (jf. afsnit 5.2.2). Vi har derfor svært ved at følge en tankegang, hvor man altid tolererer fx otte terminologiske fejl, lige meget hvad formålet med MT er. transline anvender som nævnt sin model til at lave en samlet vurdering af den pågældende MT. Den umiddelbare fordel ved denne samlede vurdering er, at den er forholdsvis nem at foretage, fordi modellen baserer på et fastlagt pointsystem. Det betyder, at den samlede vurdering kan udregnes, og dermed bliver skridtet fra identificeringen af fejlpoint til den samlede vurdering enklere, end det ville være ved Nords og Göpferichs modeller, fordi vægtningen af fejlene og udregningen af den samlede vurdering er fastlagt på forhånd. Derfor lever transline mht. den samlede vurdering umiddelbart op til vores kriterium for en model til kvalitetsvurdering. Endelig angiver transline ift. til det sidste aspekt, den konstruktive kritik, ikke, om der til de fejl, som identificeres i MT, skal anføres forbedringsforslag. Vi formoder dog, at transline selv retter de få fejl, der måtte være i MT, hvis den har bestået den sproglige kvalitetskontrol, så MT ikke indeholder fejl, når den sendes til kunden. Hvis MT er så uacceptabel, at den sendes tilbage til det oversætterbureau, der har produceret den, går vi ud fra, at transline markerer de steder, hvor bureauet har konstateret fejl. Vi ved dog ikke, om transline anfører begrundelser for, hvorfor der er tale om en fejl, eller om transline fx angiver, hvilken fejltype, bureauet har konstateret. 89

95 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del Sonia Colinas model til kvalitetsevaluering Den sidste af de udvalgte modeller er Colinas model til kvalitetsevaluering. Nedenfor vil vi først beskrive Colinas udgangspunkt for at udvikle modellen samt hendes grundlæggende syn på oversættelse, og derefter vil vi beskrive modellens udseende, og hvordan dens anvendelse er tiltænkt. Colina betegner sin model som en model til kvalitetsevaluering af oversættelser. Hun har som nævnt udviklet den i samarbejde med den amerikanske organisation Hablamos Juntos ( vi taler sammen ), som arbejder for at forbedre kommunikationen mellem det amerikanske sundhedsvæsen og latinamerikanske personer, som har problemer med at tale og forstå engelsk. Den arbejder således for at fjerne de sprogbarrierer, der er på dette område, da de kan føre til medicinske fejl og sætte patienternes sikkerhed på spil (Hablamos Juntos 2009). Colinas model er dermed som udgangspunkt udviklet til at kvalitetsvurdere oversatte tekster, der bruges til sundhedsoplysning, dvs. fx oplysningsmaterialer til patienter om sygdomme, sundhed og trivsel. Colina anfører dog, at modellen er fleksibel, så den uden problemer kan tilpasses til andre teksttyper (Colina 2008:124). Colinas model bygger på en funktionel tilgang til oversættelse og oversættelseskvalitet. Hun ser således MT som et resultat af interaktion mellem mennesker (dvs. forfatteren af UT, modtagerne af MT og oversætteren) med et bestemt formål (op.cit.:99). Colina mener, at kravene til en MT skal udledes af oversættelsesopdraget, fordi det specificerer MTs formål og den situation, den optræder i (modtagere, medium, tid, sted osv.). Disse faktorer skal styre oversætterens valg i oversættelsesprocessen, og derfor skal MT også altid vurderes ud fra oversættelsesopdraget (op.cit.:104). Colinas model er sammensat af fire forskellige kategorier, som MT skal vurderes i henhold til. De fire kategorier betegner hun hhv. målsprog (target language), funktionel og tekstuel adækvathed (functional and textual adequacy), ikke-fagligt indhold eller betydning (non-specialized content meaning) samt fagligt indhold og terminologi (specialized content and terminology) (op.cit.:128ff.). Under kategorien målsprog skal oversættelseskritikeren bl.a. kigge på grammatik, retstavning og ordforråd i MT, og under funktionel og tekstuel adækvathed skal han vurdere, 90

96 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 i hvor høj grad MT opfylder sin funktion. Under kategorien ikke-fagligt indhold skal han overveje, om MT gengiver UTs indhold nøjagtigt, og under fagligt indhold skal han vurdere, om fagterminologi og fagligt indhold er oversat korrekt. Under hver kategori er der anført en række udsagn, som strækker sig fra en uacceptabel til en ideel beskrivelse af MT. Fx kan oversættelseskritikeren under kategorien målsprog vælge det helt uacceptable udsagn, hvor MT bl.a. beskrives som ugrammatisk samt svær at læse og forstå, eller det ideelle udsagn, der beskriver MT som naturligt flydende (jf. figur 10) (ibid.). Colinas model indeholder derudover fire instruktioner til kritikeren (rater instructions), som han skal læse, inden han påbegynder sin evaluering af MT. Her beder Colina først kritikeren læse oversættelsesopdraget grundigt igennem, fordi han udelukkende skal basere sine beslutninger og sin evaluering på kravene i opdraget. Derefter skal han ved hver af de fire nævnte kategorier sætte kryds ved det udsagn, som efter hans mening bedst beskriver MT (jf. figur 10). Colina anfører derudover i instruktionerne, at oversættelseskritikeren som det første bør læse MT igennem og vurdere den iht. kategorierne målsprog og funktionel/tekstuel adækvathed. Dette skal han gøre uafhængigt af UT. Først derefter skal han læse UT og vurdere MT inden for de sidste to kategorier. Når kritikeren sætter sit kryds, kan han angive eksempler eller kommentarer, og selvom Colina understreger, at dette ikke er et krav, ser hun det som en fordel, fordi det kan hjælpe ham med at træffe en beslutning (op.cit.:128). 1. Target Language Category Description Number 1.a The translation reveals serious language proficiency issues. Ungrammatical use of the target language, spelling mistakes. Very difficult to read and understand. In extreme cases, it could lead to incomprehensibility. 1.b The translation is written in some sort of third language (neither the source nor the target). Too much of the structure of source language has been transferred to the target text, to the extent that it cannot be considered a sample of target language text. The amount of transfer from the source cannot be justified by the purpose of the translation. The final text is hard to read. 1.c Some constructions give away unnecessary transfer of elements/structure from the source text. The structure of the source language shows up in the translation and affects its readability. 1.d Although the target text is generally adequate, there are a few minor problems and awkward expressions resulting from unnecessary transfer from the source text. 1.e The translated text flows as naturally and is as close to an original text (not derived from any other publication) written in the target language as required by the purpose, audience and type of translation. Check one box Examples/ Comments 91

97 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 2. Functional and Textual Adequacy Category Description Number 2.a Disregard for the goals, purpose, function and audience of the text. The text was translated without considering textual units, textual purpose, genre, audience, etc. 2.b The translated text gives some consideration to the intended purpose and audience for the translation, but misses some important aspect of it (e.g. level of formality, some aspect of its function). 2.c The translated text approximates to the goals, purpose (function) and intended audience, but it is not as efficient as it could be, given the restrictions and instructions for the translation. 2.d The translated text accurately accomplishes the goals, purpose (function: informative, expressive, persuasive) set for the translation and intended audience (including level of formality, etc.). Check one box Examples/ Comments 3. Non-specialized Content (Meaning) Category Description Number 3.a The translation reflects or contains important unwarranted deviations from the original. It contains inaccurate renditions and/or important omissions and additions that cannot be justified by the instructions. Very defective comprehension of the original text (on the part of the translator). 3.b There have been some changes in meaning, omissions or/and additions that cannot be justified by the translation instructions. The translation shows some misunderstanding of original and/or translation instructions. 3.c Minor alterations in meaning, additions or omissions. 3.d The translation accurately reflects the content contained in the original, insofar as it is required by the instructions without unwarranted alterations, omissions or additions. Slight nuances and shades of meaning have been rendered adequately. Check one box Examples/ Comments 4. Specialized Content and Terminology Category Description Number 4.a Reveals unawareness/ignorance of special terminology and insufficient knowledge of specialized content. 4.b Some mistakes involving terminology and specialized content. 4.c Accurate and appropriate rendition of the terminology. It reflects a good command of terms and content specific to the subject. Check one box Examples/ Comments Figur 10: Colinas model til kvalitetsevaluering Colina (2008:128ff.) Hver af de fire kategorier har en bestemt en vægtning. Sammenlagt kan MT maksimalt opnå 85 point, og disse point er fordelt på de fire kategorier. Når Colina vurderer sundhedsoplysende tekster, har målsproget en vægtning på 25 point, funktionel og tekstuel adækvathed en vægtning på 20 point, ikke-fagligt indhold en vægtning på 25 point, og fagligt indhold og terminologi har en vægtning på 15 point. Disse vægtninger er udtryk for det antal point, der maksimalt kan gives inden for hver af kategorierne. Det vil fx sige, at hvis MT får den bedste vurdering under kategorien målsprog, så tildeles den 25 point i denne kategori (jf. figur 10 og 11) (op.cit.:107). 92

98 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Inden for hver kategori er der som sagt en række udsagn, og hvert af disse udsagn har også en bestemt vægtning. Fx får MT 10 point i kategorien ikke-fagligt indhold, hvis den indeholder betydelige uberettigede afvigelser fra originalen, hvorimod den får 25 point, hvis den gengiver indholdet i UT så nøjagtigt, som oversættelsesopdraget lægger op til (jf. figur 10 og 11). Når oversættelseskritikeren under hver kategori har valgt det udsagn, der bedst beskriver MT, har han fire delresultater, som han skal lægge sammen til et samlet antal point. Dette samlede antal point kan derefter holdes op mod de maksimale 85 point, og dermed kan kritikeren se, af hvor høj kvalitet MT er (op.cit.:106f.). Colina anfører imidlertid ikke, om MTs samlede kvalitet, dvs. det antal point, den har fået, skal udregnes i procent af de 85 point, eller om hun har nogle bestemte grænser for, hvornår MT er god, middel eller dårlig. Hun anfører dog i forbindelse med en test af modellen, at resultater mellem ca. 50 og 75 point er udtryk for middel kvalitet (op.cit.:117). Category 1. Target Language Category Number Value 1.a 5 1.b 10 Score Category 3. Nonspecialized Content (Meaning) Category Number Value 3.a 10 3.b 15 Score 1.c 15 3.c 20 1.d 20 3.d 25 Category 2. Functional and Tex-tual Ade-quacy 1.e 25 Category Number Value 2.a 5 2.b 10 Score Category 4. Specialized Content and Terminology Category Number Value 4.a 5 4.b 10 4.c 15 Score 2.c 15 2.d 20 Figur 11: Colinas vægtning af de enkelte kategorier og udsagn Colina (2008:130) 93

99 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Som nævnt ovenfor mener Colina, at modellen kan tilpasses til andre teksttyper. Ved oversættelser af reklamer ville det fx være hensigtsmæssigt at vægte målsprog og funktionel/tekstuel adækvathed højere end det faglige indhold, hvorimod det ved juridiske tekster kan være vigtigere at vægte fagligt indhold og forholdet til UT højt (op.cit.:106). Derudover anfører Colina også, at man kan udforme evalueringen sådan, at de helt uacceptable udsagn er diskvalificerende, dvs. at der, hvis oversættelseskritikeren vurderer MT til at være uacceptabel i blot én af kategorierne, ikke er nogen grund til at færdiggøre evalueringen, fordi MT så allerede ville være dumpet. Endelig kan man også tilpasse modellen, så hvert udsagn bliver tildelt et antal fejl. Colina giver et eksempel på dette, hvor kritikeren ville skulle vælge det helt uacceptable udsagn 4.a, hvis der er mere end 10 terminologiske fejl i MT, og udsagn 4.b, hvis der er mellem 1 og 10 fejl (op.cit.:124). Colina betegner sin model som både funktionel og componential, fordi den sigter mod at vurdere, om MT opfylder den funktion, som kræves i oversættelsesopdraget, og fordi den består af forskellige komponenter eller kategorier, som er udtryk for forskellige aspekter af oversættelseskvalitet. Hun mener ikke, at tidligere modeller har formået at integrere disse aspekter, så der tages højde for, at MT fungerer som en selvstændig tekst og opfylder sin funktion, samtidig med at det vurderes, om det faglige indhold er korrekt, og om forholdet til UT er hensigtsmæssigt (op.cit.:105, 125). 6.9 Diskussion af Colinas model I forlængelse af beskrivelsen af Colinas model vil vi i det følgende diskutere en række aspekter af modellen, som beskrivelsen har lagt op til. Afsnittet afrundes i afsnit med en diskussion af, hvordan Colinas model lever op til vores kriterier for en funktionel model til kvalitetsvurdering. Colinas model til kvalitetsevaluering fremstår med dens fire kategorier og dens udsagn som et godt middel til at vurdere en MT, både på sætningsniveau og på et mere pragmatisk niveau. Colina tager i modellen således højde for, at MT både skal være sprogligt korrekt, at den skal opfylde sin funktion, at den skal gengive UTs indhold på den måde, som er nødvendig, for at MTs funktion opfyldes, og at de faglige sammenhænge og den faglige terminologi er korrekte. Hun tager dermed flere aspekter af kvalitet i betragtning, hvilket hun også selv hævder at gøre. Colina 94

100 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 anfører dog ikke, hvordan hun når frem til, at det netop er disse fire aspekter af kvalitet, som er dækkende for en evaluering af en MT. Det er derfor helt oplagt for os at sætte spørgsmålstegn ved, om der ikke kunne være flere aspekter af kvalitet, som var relevante. Fx savner vi som ved de tre øvrige modeller en mere eksplicit inddragelse af genren, hvilket vi vil komme nærmere ind på i afsnit Til gengæld virker Colinas fire instruktioner til oversættelseskritikeren om, hvordan han skal anvende modellen, som en rigtig god løsning, fordi kritikeren på den måde hurtigt får et overblik over, hvordan han skal gribe oversættelseskritikken an. Det er altså formodentlig relativt let for kritikeren at sætte sig ind i modellen, fordi han ikke først skal læse en lang forklaring af modellen for at kunne bruge den, hvilket vi bl.a. kritiserede Nords og Göpferichs modeller for. Colina skelner som nævnt mellem ikke-fagligt og fagligt indhold i sin model, men denne skelnen virker lidt problematisk i praksis. Når vi kigger på udsagnene under ikke-fagligt indhold, tyder det på, at denne kategori er udtryk for en undersøgelse af fuldstændigheden, dvs. om alt det, der burde gengives i MT, virkelig er blevet gengivet, hvilket efter vores mening er logisk at undersøge. Derudover skal kritikeren under det ikke-faglige indhold tage stilling til, om UTs betydning er blevet ændret eller misforstået. Det virker imidlertid problematisk at adskille dette fra en vurdering af, om det faglige indhold er blevet misforstået. Det er derfor spørgsmålet, om vurderingen af det faglige indhold er begrænset til at være en vurdering af, om den fagspecifikke terminologi er i orden. Det ville vi formodentlig have kunnet vurdere nærmere, hvis vi selv havde testet Colinas model, fordi vi så højst sandsynligt ville have fået et indtryk af, hvor enkelt det er at skelne mellem de to kategorier i praksis. Vi har imidlertid afgrænset os fra at teste modellerne, og derfor er det svært for os at udtale os nærmere om, hvorvidt denne skelnen giver problemer i praksis. Når oversættelseskritikeren skal sætte sine krydser, tyder det på, at hans valg skal bygge på den fornemmelse, han umiddelbart sidder med efter at have læst MT og UT, dvs. på det samlede indtryk, han nærmest intuitivt har af MT. Colina giver ikke udtryk for, om kritikeren skal markere fejl eller andre ting i MT, mens han læser den, og om han så på en eller anden måde skal bruge det til at sætte sit kryds. Han kan dog som nævnt notere eksempler eller kommentarer, hvilket kan hjælpe ham til at træffe sin beslutning, men det er ikke et krav. Colina udstyrer således umiddelbart ikke kritikeren med en bestemt metode til at træffe hans valg, og derfor kan det 95

101 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 komme til at virke, som om kritikeren ikke skal holde sin vurdering op på noget, og at det kan blive tilfældigt, hvilket udsagn han vælger, hvis han står og vakler mellem to. Det er i øvrigt et af de problemer ved modellen, som Colina selv gør opmærksom på, nemlig at kritikeren kan synes, at MT falder mellem to udsagn, så det er svært for ham træffe en beslutning (op.cit.:123). Som nævnt foreslår Colina, at modellen kan tilpasses, så hvert udsagn kombineres med et antal tilladte fejl. Dette virker umiddelbart hensigtsmæssigt, fordi kritikeren ved at tælle de fejl, han har fundet i MT, og herefter sætte sit kryds ud fra dette antal netop får et mere konkret værktøj til at foretage sin vurdering, så vurderingen bliver mindre tilfældig. Spørgsmålet er dog, om det er hensigtsmæssigt at tælle fejl på en sådan måde, hvor alle fejl vægter lige tungt. I Colinas eksempel ser det nemlig ud til, at alle fejl tæller som én fejl i det samlede antal, og der vil derfor ikke blive taget højde for, at nogle fejl er mere alvorlige end andre. Ud fra vores funktionelle syn på fejl, hvor vi vægter fejl efter, i hvor høj grad de hæmmer funktionsopfyldelsen, virker denne metode derfor umiddelbart uhensigtsmæssig. Colina foreslår også, at modellen kan tilpasses ved at ændre vægtningen af de enkelte kategorier. Vi finder det positivt, at der i modellen er mulighed for, at de forskellige kvalitetsaspekter kan vægtes forskelligt alt efter den konkrete MT, kritikeren sidder med, og hvilken funktion den skal opfylde. I det eksempel, som Colina giver på en vægtning af kategorier og udsagn (jf. figur 10 og 11), får vi dog det indtryk, at hun mener, at pointene skal være delelige med fem, eftersom alle udsagn tildeles enten 5, 10, 15, 20 eller 25 point. Hvis vægtningerne skulle ændres, så kategorien målsprog fx kun vægtede 15 point, er spørgsmålet, om antallet af udsagn så også skulle ændres, da der jo ikke ville være plads til fem udsagn, hvis alle pointene skulle være delelige med fem. I så fald ville der kun være plads til tre udsagn, som skulle tildeles hhv. 5, 10 og 15 point. Dette understøttes af, at kategorien fagligt indhold i Colinas eksempel vægter 15 point og kun indeholder tre udsagn ift. de andre kategoriers fire eller fem udsagn. Spørgsmålet er, om kategorien kun indeholder tre udsagn, fordi Colina mener, at disse dækker de muligheder, som kritikeren kan have brug for, eller om den indeholder tre udsagn, fordi dette er det antal udsagn, der er plads til, når kategorien skal vægte 15 point. Vi hælder til det sidste, eftersom vi også synes, at der er relativt langt mellem udsagnene i denne kategori forstået på den måde, at der er stor forskel på, om MT er udtryk for uvidenhed om fagterminologi (udsagn 4.a), eller om der er nogle fejl i 96

102 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 forhold til terminologi (udsagn 4.b). Det synes altså omfattende at ændre vægtningen af kategorierne, fordi det også kan medføre, at antallet af udsagn skal ændres og vægtes på ny. Endelig har vi været i tvivl om, hvorvidt pointene er udtryk for en indbyrdes vægtning mellem udsagnene, hvilket Colina ikke kommer ind på. Her tænker vi på, om det, at MT tildeles 5 point i kategorien målsprog, hvis MT er ugrammatisk og svær at læse og forstå, og at MT tildeles 10 point i kategorien ikke-fagligt indhold, hvis der er betydelige uberettigede afvigelser fra originalen, er udtryk for, at det er værre, at målsproget er dårligt, end at UTs indhold ikke er gengivet på en passende måde. Eftersom Colina ikke giver udtryk for, om dette er tilfældet, vil vi undlade at diskutere, hvorvidt vi er enige i den eventuelle indbyrdes vægtning af udsagnene Modellens opfyldelse af vores kriterier Colina nævner kun MTs genre et enkelt sted i modellen, og som nævnt ovenfor savner vi en mere eksplicit inddragelse af genren. Genren nævnes under funktionel og tekstuel adækvathed i udsagn 2.a, og oversættelseskritikeren skal vælge dette udsagn, hvis oversætteren bl.a. ikke har taget højde for MTs funktion, modtagere og genre. Det tyder altså på, at Colina ser genren som noget, der er knyttet til opfyldelsen af MTs funktion, hvilket synes logisk ud fra vores tilgang til oversættelse, da vi ser realiseringen af genrekonventioner som centralt for, at modtagernes forventninger og dermed MTs funktion opfyldes. Colina nævner dog ikke eksplicit genren i de andre udsagn under kategorien. Det er derfor uklart for os, om vi også skal forstå udsagnene som et kontinuum på den måde, at det bedste udsagn (2.d) er udtryk for, at der er taget tilfredsstillende hensyn til genren, selvom det ikke fremgår eksplicit af dette udsagn. Genren og dermed overholdelsen af genrekonventionerne kunne derfor sagtens fremgå tydeligere af modellen. Dette kunne gøres ved enten at nævne genren eksplicit i de andre udsagn under funktionel og tekstuel adækvathed og samtidig specificere, hvad det er, kritikeren skal fokusere på, eller den kunne tilføjes som en selvstændig kategori. Grunden til, at Colina ikke nævner genren mere, end hun gør, kan dog være, at hun allerede indsnævrede modellen til en bestemt genre, da hun udarbejdede den. Modellen er som nævnt udarbejdet til at kvalitetsvurdere MTer, der bruges til sundhedsoplysning, og hele modellen kan derfor være tilpasset til kravene til tekster fra denne genre. Efter vores mening ville der dog ikke være noget i vejen for at specificere i modellen, hvad kritikeren bør være opmærksom på mht. genrens konventioner. 97

103 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Colina inddrager som nævnt UT i kategorierne fagligt og ikke-fagligt indhold. Under kategorien fagligt indhold undersøger hun fx, om terminologien og de faglige sammenhænge i UT er gengivet korrekt i MT, og under kategorien ikke-fagligt indhold skal kritikeren vurdere, om MTs betydning afviger fra UTs. Dette giver mening, fordi det er UTs indhold, der skal oversættes, og fordi hun under det ikke-faglige indhold tager med i vurderingen, at ændringer, udeladelser eller tilføjelser er i orden, hvis oversættelsesopdraget lægger op til det. Til gengæld skal kritikeren som udgangspunkt vurdere målsproget og den funktionelle samt tekstuelle adækvathed uden at have læst UT. Det finder vi positivt, eftersom det bør kunne vurderes uafhængigt af UT, om MT er sprogligt korrekt, og ud fra opdraget, om MT opfylder sin funktion. I sin artikel definerer Colina ikke, hvad hun forstår ved fejl, og hvordan hun vægter fejl. Hendes model bygger dog heller ikke overvejende på at identificere og vægte fejl ift. hinanden, men derimod på, at kritikeren skal danne sig et samlet indtryk af MT. Hendes vægtning af målsproget, der er en af de to kategorier, hun tildeler den højeste vægtning (25 point), tyder dog på, at hun ser sproglige fejl som relativt alvorlige, ligesom vi også gør det. Hele pointsystemet i Colinas model går som nævnt ud på at lave en samlet vurdering af MT, hvilket vi finder meget positivt, fordi Colinas model dermed lever op til vores kriterium for en model til kvalitetsvurdering på dette punkt. Det er dog overraskende, at Colina ikke definerer nogle grænser for, hvor mange point MT skal have for fx at være god, middel, dårlig eller uacceptabel, ligesom transline fx gør det. Hvis kritikeren fx sidder med en MT, der sammenlagt har fået 50 point, mangler han således en målestok for at kunne sige, hvor høj kvaliteten af MT er. Man kunne tænke sig, at kvaliteten skulle udregnes i procent ved at dele de 50 point med 0,85, hvilket ville give knap 59 %, men hvis dette var formålet, ville det være mere logisk, hvis det maksimale antal point var 100, så en udregning var unødvendig. Endelig tager Colina ikke eksplicit stilling til, om oversættelseskritikeren skal markere de fejl, han finder i MT, og om han evt. skal tilføje begrundelser for sine rettelser og forbedringsforslag. Udsagnene og de eksempler eller kommentarer, som kritikeren kan notere i skemaet, kan dog forstås som en form for konstruktiv kritik, fordi oversætteren på den måde får at vide, hvad der har været grunden til, at MT har fået en bestemt vurdering. Det er dog som nævnt ikke et krav, at kritikeren tilføjer eksempler eller kommentarer. Kritikken er altså ikke decideret konstruktiv på den måde, at der vil være tilføjet begrundelser og forbedringsforslag i selve MT. Derfor lever 98

104 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Colinas model ikke umiddelbart op til vores kriterium om konstruktiv kritik, men det skyldes højst sandsynligt, at Colinas fokus i stedet har været at lave en samlet vurdering af MT De fire modeller i overblik I nedenstående figur har vi sammenfattet i hovedtræk, hvordan de fire modeller lever op til vores kriterier for en model til kvalitetsvurdering. Når vi i afsnit 7 vil diskutere modellernes anvendelighed til vores formål, vil vi bl.a. trække på denne sammenfatning. Kriterium Forfatter Nord Göpferich transline Colina Tager modellen hensyn til genren? Både ja og nej. Nord er opmærksom på, at modtagernes forventninger indfris gennem realiseringen af målsproglige genrekonventioner, men vi savner en tydeligere inddragelse af genren i modellen. Ja. Göpferich knytter måltekstens funktion sammen med tekstens forståelighed, dvs. at hun fokuserer på, at modtagerne skal forstå teksten, for at den opfylder sin funktion. Det indebærer bl.a., at målteksten skal realisere de målsproglige genrekonventioner, hvilket Göpferich analyserer under modellens faktor mental konventionsmodel. Både ja og nej. transline inddrager kun genren i meget ringe grad. Vi savner en mere eksplicit inddragelse af genren, fx i form af en fejltype, der omfatter brud på målsproglige genrekonventioner. Både ja og nej. Colina nævner kun genren et enkelt sted i modellen. Vi kan ikke afvise, at genren er en integreret del af modellen, men vi savner en mere eksplicit inddragelse af den. Noget tyder dog på, at hun ser en hensyntagen til måltekstens genre som en afgørende del af funktionsopfyldelsen. Inddrager modellen udgangsteksten? Ja. Nord inddrager udgangsteksten, når hun analyserer den for at kunne opstille måltekstprofilen. Hun inddrager dog ikke udgangsteksten i tilstrækkeligt omfang, fordi hun ikke bruger den, når hun sammenholder måltekstprofilen med den producerede måltekst. Nej. Göpferich fokuserer udelukkende på, om målteksten i sig selv er forståelig og opfylder sin funktion. Ja. translines inddragelse af udgangsteksten bestemmes dog ikke ud fra måltekstens funktion. transline bruger i stedet konsekvent udgangsteksten til at afgøre, om målteksten indeholder udeladelser og tilføjelser, og om udgangsteksten er blevet misforstået. Ja. Colina inddrager udgangsteksten ved de to kategorier, hvor det er mest oplagt, nemlig fagligt og ikke-fagligt indhold. Målsproget og den funktionelle samt tekstuelle adækvathed vurderer hun ikke ud fra udgangsteksten, men ud fra hhv. målteksten og oversættelsesopdraget, hvilket også forekommer hensigtsmæssigt. 99

105 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 2 Kriterium Forfatter Nord Göpferich transline Colina Stemmer modellens syn på fejl overens med vores? Ja, umiddelbart gør den. Nord taler om oversættelsesfejl, når funktionelle aspekter af oversættelsesopdraget ikke er opfyldt. På denne måde relaterer hun ligesom os fejl til opfyldelsen af måltekstens funktion. Vi sætter dog spørgsmålstegn ved hendes skelnen mellem oversættelsesfejl og sproglige fejl og ved hendes vægtning af sproglige og pragmatiske fejl. Ja. Ifølge Göpferich er der tale om fejl, når noget i målteksten hæmmer dens forståelighed, dvs. opfyldelsen af dens funktion. Hun relaterer således ligesom os fejl til måltekstens funktion, ligesom hun også mener, at målteksten skal være korrekt på alle niveauer. Både ja og nej. transline vægter fejlene efter, om de bevirker, at målteksten er uforståelig eller kan misforstås og efter fejlenes placering i målteksten. Det virker som sådan hensigtsmæssigt. Bureauet fokuserer dog efter vores mening for meget på tekstinterne aspekter og på forbindelsen til udgangsteksten og i mindre grad på modtagerne. Både ja og nej. Det tyder nemlig på, at Colina ligesom os ser sproglige fejl som relativt alvorlige, men hun giver dog ikke eksplicit udtryk for, hvordan hun generelt ser på fejl, hvorfor det er svært for os at afgøre, om modellen overordnet set stemmer overens med vores syn på fejl. Sætter modellen kritikeren i stand til at lave en samlet vurdering af målteksten? Nej. Nord giver sandsynligvis de studerende en samlet vurdering af deres arbejde, men hun angiver ikke, hvordan oversættelseskritikeren kan nå frem til en samlet vurdering vha. modellen. Nej. Det kan dog hænge sammen med, at Göpferichs model også bruges til optimering af tekster, hvor det centrale ikke er at lave en samlet vurdering, men at forbedre teksten. Ja. translines model sætter vha. bureauets system med fejlpoint, der gives iht. fejlkategorier og fejltyper, oversættelseskritikeren i stand til at lave en samlet vurdering. Ja. Det er netop ideen med Colinas model. Den samlede vurdering udregnes vha. en vægtning af modellens forskellige kategorier og de tilhørende udsagn. Lægger modellen op til, at kritikken er konstruktiv? Nej, ikke umiddelbart. Men givet Nords didaktiske fokus formoder vi, at dette er tilfældet. Hun mener, at de studerende skal lære af deres fejl, og derfor skal de også vide, hvad de har gjort galt. Både ja og nej. Göpferich angiver ikke, om kritikken skal være konstruktiv, hvis modellen alene bruges til at lave en vurdering af måltekstens kvalitet. Hvis modellen derimod bruges til tekstoptimering, kommenterer Göpferich på årsagerne til fejlene og angiver forbedringsforslag. Nej, ikke umiddelbart, men vi kan ikke med sikkerhed afgøre, om det er tilfældet. Nej, ikke umiddelbart, men som hos transline kan vi ikke afvise, at det kan være tilfældet. Figur 12: De fire udvalgte modeller i opsummeret form I denne anden del af kapitel 3 har vi redegjort for og diskuteret de udvalgte modeller til vurdering af oversættelsers kvalitet. Denne diskussion skal danne baggrund for udarbejdelsen af afhandlingens model, og vi vil derfor i den følgende del diskutere, hvordan vi kan lade os inspirere af modellerne til vores egen model. 100

106 Udarbejdelse af afhandlingens model, del 3 7. Modellernes anvendelighed til vores formål I dette afsnit vil vi relatere diskussionen af de eksisterende modeller i forrige afsnit til den model, som vi selv skal udarbejde. Det vil sige, at vi vil diskutere os frem til, hvordan vi kan bruge de eksisterende modeller som inspiration til vores egen model. For at kunne tage denne diskussion er det imidlertid nødvendigt for os først at få et større kendskab til den genre, som er en del af rammen om afhandlingens model, nemlig kontraktteksten. Afhandlingens model skal bruges til at kvalitetsvurdere oversatte kontrakttekster, og netop derfor er det essentielt, at denne genre og dens kendetegn også tages i betragtning, når vi diskuterer anvendeligheden af de eksisterende modeller til vores formål. Vi indleder derfor afsnittet med en beskrivelse af kontraktteksten og dens kendetegn samt de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med oversættelse af kontrakttekster. På den baggrund diskuterer vi i afsnit 7.2, hvordan vi vil lade os inspirere af de fire udvalgte modeller i udarbejdelsen af afhandlingens model til kvalitetsvurdering. 7.1 Kontraktteksten som genre Den følgende beskrivelse af kontraktteksten og dens kendetegn er bevidst holdt på et meget generelt plan i den forstand, at vi ikke skelner mellem de mange forskellige typer af kontrakttekster, der findes. Dette hænger sammen med, at vores model, som nævnt i indledningen, skal kunne anvendes til at kvalitetsvurdere forskellige typer af kontrakttekster. I beskrivelsen af kontraktteksten og dens kendetegn er det oplagt for os at tage udgangspunkt i den definition af genrebegrebet, som vi introducerede i indledningen, nemlig Engbergs trekantmodel. Derfor vil vi først beskrive den kommunikative funktion, som kontraktteksten opfylder, derefter de kommunikationssituationer, som kontraktteksten er en del af, og til sidst de sproglige midler, der typisk anvendes i kontrakttekster. Under de sproglige midler vil vi først koncentrere os om det, der bl.a. gør juridisk oversættelse meget komplekst, nemlig at den juridiske oversætter arbejder mellem to forskellige retssystemer, der er kendetegnede ved hver deres juridiske sprog og sprogbrug. Derefter vil vi fokusere på to mere konkrete problemområder inden for juridisk oversættelse, som er blevet fremhævet af bl.a. Stolze (1992:176ff.), Sandrini (1999:25ff.) og Christensen (2003:136ff.), og som vi selv har fundet meget centrale i forbindelse med juridisk oversættelse, nemlig oversættelsen af juridiske termer og genrekonventioner.

107 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 Det skal derudover bemærkes, at beskrivelsen af kontraktteksten af praktiske årsager bygger på eksisterende litteratur om genren samt om juridisk oversættelse og ikke på en egentlig genreanalyse. Genrebeskrivelsen baserer i stedet på bidrag af bl.a. Madsen (1997), Hoffmann (1998), Larsen (1998), Sandrini (1998 og 1999), Engberg ( og 2004) og Christensen (2003) Funktion og situation Kontraktteksten tilhører som nævnt i indledningen det juridiske fagområde, og iht. Engbergs juridiske teksttypologi befinder den sig på det såkaldte handlingsplan (Engberg :57ff.). Her skabes der vha. tekster juridisk bindende rettigheder og pligter mellem bestemte personer inden for rammerne af den gældende lovgivning. For kontraktteksten gælder det specifikt, at den har den funktion at skabe konkrete rettigheder og pligter mellem dens parter (Madsen 1997:18, Larsen 1998:93, Engberg :60, Klunzinger 2004:76). En kontrakttekst er en aftale, der bygger på tilbud og accept, og den indgås som regel mellem to parter. I Danmark er den juridiske ramme derfor aftalelovens regelsæt (Hoffmann 1998:534, Engberg :60), der er en del af det, Engberg kalder bestemmelsesplanet, dvs. den lovgivningsmæssige ramme, som et lands borgere kan og skal handle inden for (Engberg :58ff.). Både i Danmark og i Tyskland er der aftalefrihed, hvilket betyder, at enkeltpersoner og virksomheder som udgangspunkt frit kan indgå de aftaler, de ønsker (Andersen/Madsen 2006:22). Dette kan ske i mange forskellige sammenhænge, og derfor findes der mange forskellige former for kontrakter som fx købekontrakter, salgskontrakter, ansættelseskontrakter, lejekontrakter og leveringskontrakter. For at der vha. kontrakten kan skabes rettigheder og pligter mellem kontraktens parter, kræver det, at parterne så at sige vil det samme. Det vil sige, at kontraktens situation er to parter, der udtrykker en fælles vilje (op.cit.:21f.). Derfor taler man på tysk om zwei übereinstimmende Willenserklärungen (Hoffmann 1998:534, Stolze 1999a:167, Klunzinger 2004:76). Det er dog et særligt kendetegn ved kontrakten, at den faktisk indgår i to situationer på samme tid, en primær og en sekundær (Larsen 1998:90f.). Den primære situation har med de to overensstemmende viljeserklæringer at gøre. Parterne kan nemlig pga. disse samtidig forstås som både afsender og modtager af budskabet i kontrakten, fordi de hver især overdrager rettigheder til hinanden (Madsen 1997:20). Kontrakten får imidlertid kun sin funktion, fordi den indgås inden for en juridisk 102

108 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 ramme, nemlig den pågældende retsorden. Det er nemlig denne retsorden, der gør det muligt for en part at gøre sine rettigheder juridisk gældende, hvis den anden part ikke opfylder sine forpligtelser. Denne retsorden bør derfor også ses som en del af den kommunikative situation (ibid., Christensen 2003:80). Hvis det kommer til stridigheder mellem parterne, er der nemlig brug for en retsinstans, som kan træffe beslutning i sagen ud fra den pågældende retsorden. Kontrakten fungerer i denne sekundære kommunikationssituation som en meddelelse mellem parternes advokater eller mellem den advokat, der har udarbejdet kontrakten, og den ret, som skal træffe en beslutning i sagen, jf. figur 13. Afsender Modtager Primær 1. part / 2. part 2. part / 1. part Sekundær Advokat Advokat / retsinstans Figur 13: Kontrakttekstens to kommunikationssituationer Larsen (1998:90) i vores oversættelse Sproglige midler Inden for både dansk og tysk ret er der formfrihed, dvs. at der som hovedregel ikke stilles krav til kontrakters sproglige udformning (Hoffmann 1998:534, Klunzinger 2004:101, Andersen/Madsen 2006:91). På trods af, at der ikke er nogen formelle krav til den sproglige udformning, anvendes der typisk kun ét semiotisk system, nemlig det skrevne sprog (Engberg :87), og der er blandt de juridiske sprogbrugere alligevel en tendens til at skrive ens, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere i dette afsnit. Kontraktteksten er som anført en juridisk tekstgenre, og juraen og juridisk sprog er kulturbundne størrelser (op.cit.:84, Christensen 2003:162). Retssystemerne er nemlig forskelligt opbygget i forskellige kulturer, og ifølge Sandrini er der knyttet et selvstændigt juridisk sprog og en bestemt sprogbrug, som fx en bestemt terminologi og bestemte genrekonventioner, til hvert retssystem (Sandrini 1999:9f.). Det betyder, at der i juridisk oversættelse [ ] ikke bare oversættes fra et sprog til et andet, men derimod fra ét retssystems sprog til et andet retssystems sprog [ ] (Christensen 2003:136). En oversætter, der skal oversætte en kontrakttekst, bør derfor kende både den udgangssproglige og den målsproglige sprogbrug. 103

109 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 Oversættelse af kontrakter bliver bl.a. nødvendigt, når parterne har forskellige nationaliteter, og kontrakten er blevet udfærdiget på det ene sprog. Dette er fx tilfældet, når en kontrakt mellem en tysk og en dansk part er blevet udfærdiget på tysk, og den danske part har brug for en oversættelse. Ved oversættelsen er det helt afgørende, om tysk ret også skal gælde for den danske oversættelse, eller om dansk ret skal være gældende, dvs. om det er tysk eller dansk ret, der ville finde anvendelse, hvis det skulle komme til stridigheder mellem parterne, og en retsinstans skulle træffe afgørelse i sagen. Disse to situationer illustrerer Sandrini på følgende måde: 1) Udgangstekst = retsorden 1 måltekst = retsorden 1 modtager = retsorden 2 2) Udgangstekst = retsorden 1 måltekst = retsorden 2 modtager = retsorden 2 Figur 14: Oversættelse mellem retsordener Sandrini (1998:870) i vores oversættelse I det første eksempel oversættes en UT til en modtager i en anden retsorden, hvor UTs retsorden stadig er gældende for MT. I det ovennævnte eksempel ville det svare til, at tysk ret stadig er gældende for den danske MT. I det andet eksempel er MTs retsorden derimod gældende for MT, dvs. i eksemplet dansk ret. Det har stor betydning for oversætterens valg af sproglige midler i MT, om det er det ene eller det andet retssystem, der er gældende for MT, da denne skal orienteres mod det gældende retssystem (op.cit.:173). De to situationer afspejler i øvrigt det, som både Reiß, Vermeer, Nord og vi betegner som hhv. dokumentarisk og instrumentel oversættelse (jf. afsnit 4). I den første situation, hvor UTs retsorden stadig er gældende for MT, vil MT nemlig dokumentere UT i den forstand, at den informerer modtagerne om, hvad der stod i UT. Det betyder for de sproglige midler ifølge Sandrini, at det bl.a. vil være naturligt, at oversætteren overtager ord fra UT eller danner nye ord på målsproget, samtidig med at han forklarer ordene i fx parenteser eller fodnoter. Oversætteren skal nemlig gøre det tydeligt for modtagerne, at MTs indhold ikke skal relateres til modtagernes eget retssystem, og han skal sikre optimal forståelse hos modtagerne. I den anden situation skal dansk ret i stedet gælde for MT, og UTs indhold vil derfor skulle tilpasses til forholdene i det danske retssystem. MT skal fungere i en ny situation, dvs. fungere som et selvstændigt instrument på målsproget, og oversætteren skal derfor realisere målsproglige konventioner i MT (Sandrini 1998:871). I begge situationer er det vigtigt, at parternes rettigheder og pligter er defineret lige så entydigt og præcist i MT, som det er tilfældet i UT. MT skal nemlig lige- 104

110 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 som UT være en nøjagtig beskrivelse af parternes aftale, så den ret, der skal afgøre en eventuel stridighed, kan afgøre sagen efter kontraktens ordlyd (Engberg 2004:19) Juridiske termer At juraen som nævnt ovenfor er kulturbundet indebærer, at de juridiske begreber sjældent dækker over det samme indhold på tværs af retssystemerne, fordi de forskellige retssystemer definerer de juridiske begreber forskelligt. Fx findes der i Tyskland tre retsinstanser, der umiddelbart synes at svare til byretten, landsretten og Højesteret, nemlig hhv. Amtsgericht, Landgericht og Bundesgerichtshof. De tre tyske institutioner er imidlertid ikke identiske med de danske fx mht., hvor mange dommere og lægdommere der skal afgøre de enkelte sager. 13 Ud over, at de juridiske begreber ofte ikke dækker over det samme indhold på tværs af retssystemerne, findes der i ét retssystem også begreber, som er så karakteristiske for netop dette retssystem, at de ikke optræder i andre retssystemer. Som eksempel herpå kan vi nævne, at der i Tyskland ud over de tre nævnte retsinstanser findes endnu to, som vi ikke har noget direkte modstykke til i Danmark, nemlig Oberlandesgericht og Bundesverfassungsgericht. Oberlandesgericht er en slags mellemled mellem Landgericht (landsretten) og Bundesgerichtshof (Højesteret), mens Bundesverfassungsgericht er en speciel retsinstans, der udelukkende tager sig af sager i relation til den tyske forfatning (Grundgesetz). Pga. disse forskelle mellem de begreber, som finder anvendelse i de forskellige retssystemer, kan det være vanskeligt for oversætteren at finde udtryk og termer på målsproget, der er fuldstændigt ækvivalente med UTs (Kjær 1999:73). Juridisk oversættelse er derfor ikke blot et spørgsmål om at erstatte et begreb i UT med et i MT. Ifølge Christensen må oversætteren derfor i dokumentariske oversættelser forsøge at skabe det, som hun kalder relevant lighed, dvs. at han skal vælge 13 Et yderligere eksempel på et juridisk begreb, hvor juraens kulturbundethed kommer til udtryk, finder vi hos Engberg. Han anfører, at man i det tyske retssystem ved begrebet personlig myndighed, som beskriver en persons evne til at forpligte sig på en retsligt bindende måde, skelner mellem tre forskellige typer. I tysk ret er man således geschäftsunfähig mellem sit 0. og 6. leveår, dvs. at man ikke kan forpligte sig juridisk. I sit leveår er man beschränkt geschäftsfähig, dvs. at man til en vis grad kan indgå juridisk bindende aftaler, og endelig er man fra sit 18. leveår voll geschäftsfähig og kan i fuldt omfang forpligte sig. I det danske retssystem er der derimod kun to typer af personlig myndighed, nemlig umyndig og myndig. Man er i Danmark umyndig i sit leveår og kan derfor slet ikke forpligte sig, mens man er myndig og i fuldt omfang kan forpligte sig, når man er fyldt 18 år (Engberg :84). 105

111 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 de udtryk, der siger modtagerne mest muligt om udgangssprogets retssystem. Modtagerne af MT har nemlig ikke samme baggrundsviden som modtagerne af UT, og derfor skal oversætteren tage udgangspunkt i de nye modtageres viden, når han oversætter. De udtryk, som oversætteren vælger, skal m.a.o. være gennemskuelige for modtagerne, og de skal formidle de oplysninger, som modtagerne har brug for for at forstå MT (Christensen 2003:138ff.). Efter vores mening tager de Groot højde for dette, idet han anfører, at oversætteren bør bruge en af tre strategier, hvis han ikke kan finde en acceptabel ækvivalent på målsproget. Oversætteren kan ifølge de Groot enten vælge at overtage UTs udtryk, evt. sammen med en forklaring i en fodnote eller en parentes, at omformulere det udgangssproglige begreb på målsproget (parafrase) eller at danne et nyt ord på målsproget (de Groot 1999:208). Gennem disse strategier bliver modtagerne gjort opmærksomme på, at det udgangssproglige retssystem er gældende for MT, fordi der optræder fremmede elementer, dvs. begreber, de ikke kender fra deres eget retssystem. Derudover tager de Groot højde for, at MTs modtagere mangler en baggrundsviden om det udgangssproglige retssystem, og at udtrykkene i MT skal være gennemskuelige for modtagerne, idet de tre strategier er udtryk for tre måder, hvorpå begrebernes indhold bliver tydeliggjort for de nye modtagere. Christensen supplerer med at gøre opmærksom på, at oversætteren i instrumentelle oversættelser altid bør anvende målsproglige udtryk (Christensen 2003:168), hvilket forekommer hensigtsmæssigt, eftersom UTs indhold som sagt skal tilpasses til det målsproglige retssystem. For at oversætteren kan træffe passende valg, er det en forudsætning, at han selv forstår UT samt de juridiske termer og sammenhænge, som den indeholder. Det er derfor også helt afgørende, at oversætteren har kendskab til de retssystemer, som han oversætter mellem, når han skal oversætte en kontrakt. Faber gør i denne sammenhæng opmærksom på, at oversætteren ud over sin sproglige viden og sin viden om tekster skal være i besiddelse af en faktuel viden, der netop sætter ham i stand til at sammenligne retssystemerne, afkode juridiske tekster og fortolke de enkelte begreber (Faber 1997:7ff.). Dette kan være svært, da juridisk sprog bl.a. er kendetegnet ved flertydighed. Flertydigheden skyldes, at der i juridiske tekster og dermed i kontrakttekster optræder udtryk, som vi kender fra almensproget. Selvom udtrykkene har en almen betydning, tilskrives de i en juridisk kontekst en specifik juridisk betydning, som adskiller sig fra betydningen i almensproget (Hoffmann 1998:537, Stolze 1999b:47, Christensen 2003:160). Disse udtryk kan således fortolkes på forskellige måder, og derfor er det vigtigt, at oversætteren fortolker det udgangssproglige udtryk rigtigt og samtidig erstatter det med et målsprogligt udtryk, der har sam- 106

112 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 me betydning. Derudover er der ifølge Engberg i tekster fra handlingsplanet og dermed i kontrakttekster en tendens til at bruge formuleringer fra bestemmelsesplanet. Der er altså intertekstualitet mellem kontraktteksten og de tilgrundliggende love. Kontraktens indhold kan således ikke blot udledes af den konkrete tekst, men skal også udledes af de love, som kontraktforholdet bygger på, fx som nævnt den danske aftalelov (Engberg :61, Christensen 2003:87). Den juridiske oversætter skal derfor også have kendskab til eller kunne sætte sig ind i de tilgrundliggende lovtekster for at kunne forstå og oversætte UT korrekt Genrekonventioner Selvom de juridiske sprogbrugere i princippet kan formulere kontrakttekster, som de har lyst til, er der som nævnt alligevel en tendens til, at kontrakterne er opbygget og formuleret ens. Genren er altså præget af mange genrekonventioner, og som nævnt i afsnit 4.1 kan disse genrekonventioner findes på alle niveauer i teksten. I det følgende vil vi dog koncentrere os om kontraktens konventionelle makrostruktur og om de konventionelle formuleringer, som af bl.a. Kjær (1997) og Christensen (2003) betegnes som rutineformler. Som nævnt har vi ikke selv lavet en genreanalyse af danske og tyske kontrakter og deres makrostruktur. Ud fra de danske og tyske bidrag, vi har læst om kontraktteksten, er der dog noget, der tyder på, at kontrakttekster er præget af en relativt konventionel struktur. Det ser således ud til, at både danske og tyske kontrakter for det første indledes med en overskrift, der betegner den pågældende kontrakttype (fx Købekontrakt ), og med en tekstdel, hvor parternes navne og adresser samt navnene på deres respektive advokater er angivet. Herefter følger kontraktens paragraffer. Det er de punkter, som indeholder kontraktens egentlige indhold, dvs. beskrivelsen af parternes rettigheder og pligter. Disse paragraffer er ofte opdelt i yderligere underafsnit. Endelig har kontrakten konventionelt en afslutning, hvor parterne skriver kontrakten under, og hvor datoen for indgåelsen af kontrakten angives. Ved dokumentariske oversættelser skal oversætteren gengive UTs struktur i MT, hvorimod han ved instrumentelle oversættelser skal være opmærksom på, at han skal anvende den målsproglige konventionelle struktur. Selvom ovenstående beskrivelse antyder, at danske og tyske kontrakter overordnet set følger samme struktur, så gør vores beskrivelse på ingen måde krav på at være udtømmende, og derfor er det nødvendigt, at oversæt- 107

113 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 teren undersøger, om den målsproglige konventionelle struktur adskiller sig fra den udgangssproglige. 14 På mikrotekstuelt niveau er kontraktteksten som anført også karakteriseret ved mange genrekonventioner. Det skyldes som nævnt i afsnit 4.1, at juridiske sprogbrugere gennem tiden har formuleret sig på samme måde igen og igen, når de skulle formidle noget bestemt, dvs. når de skulle handle sprogligt på en bestemt måde. Der er derfor opstået en række genrekonventioner, som de juridiske sprogbrugere normalt holder sig til. Grunden til dette er, at sprogbrugerne er enige om, hvilken betydning de konventionelle formuleringer skal tillægges, og derved bliver fortolkningsmulighederne mindre, end hvis der var blevet brugt en ny formulering. Anvendelsen af de konventionelle formuleringer fremmer på denne måde retssikkerheden (Christensen 2003:172). Kjær og Christensen betegner som nævnt sådanne konventionelle formuleringer som rutineformler, dvs. konventionelle ordforbindelser, der realiseres i tilbagevendende identiske kommunikationssituationer i form af sætninger, hver gang juristen ønsker at udtrykke en bestemt tilbagevendende juridisk handling (op.cit.:175). De juridiske sprogbrugere forbinder altså en helt bestemt betydning med bestemte formuleringer. For at sikre optimal forståelse hos modtagerne bør den juridiske oversætter ifølge Christensen derfor realisere målsproglige rutineformler i MT. Hun gør i denne sammenhæng opmærksom på, at det således ikke er tilstrækkeligt at fokusere på, hvilken ret der er gældende for MT, dvs. om MT skal oversættes dokumentarisk eller instrumentelt. Hun mener nemlig, at der, uafhængigt af om MT skal spejle det ene eller det andet retssystem, skal tages hensyn til modtagerne og deres forventninger. Dette er vi enige i, da vi netop også har fokus på modtagerne og deres forventninger. Christensen mener derfor ikke, at det er tilstrækkeligt at realisere målsproglige rutineformler i instrumentelle MTer, men at oversætteren også skal gengive rutineformler på udgangssproget med rutineformler på målsproget i dokumentariske oversættelser (op.cit.:176f.). Dette gælder dog ifølge Christensen kun, hvis modtagerne af MT er professionelle sprogbrugere på området, fordi ikke-professionelle sprogbrugere ikke forbinder en bestemt juridisk betydning med en be- 14 Selvom beskrivelsen af kontrakttekstens struktur med vilje er holdt meget generel, er det vores indtryk, at bestemte kontrakttyper som fx lejekontrakter og ansættelseskontrakter derudover bl.a. har en konventionel måde at strukturere kontraktens indhold på, dvs. en bestemt rækkefølge, som paragrafferne angives i. Denne struktur skal oversætteren også være opmærksom på, hvis han skal oversætte UT instrumentelt. 108

114 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 stemt formulering. Den professionelle sprogbruger vil derimod have en forventning om at genfinde de rutineformler, som han kender og forbinder med en bestemt juridisk sammenhæng, i MT (op.cit.:175f.). Som vi beskrev ovenfor, er kontraktteksten del af en sekundær kommunikationssituation, fordi den også kan forstås som en meddelelse mellem advokater. Kontrakttekstens sekundære modtager er således en professionel juridisk sprogbruger, og vi vurderer derfor, at oversætteren bør realisere målsproglige rutineformler i såvel instrumentelle som dokumentariske oversættelser af kontrakttekster, fordi MT på denne måde lever op til modtagernes forventninger. Dette kræver, at oversætteren kan identificere rutineformler på udgangssproget, og at han kender deres betydning. Derudover skal han have kendskab til målsproglige rutineformler, som gengiver denne betydning, for at kunne realisere disse i MT. 109

115 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del De udvalgte modeller som inspiration til afhandlingens model I afsnit 6 diskuterede vi de udvalgte modeller og argumenterede for, hvad der var hhv. godt og dårligt ved den enkelte model. I dette afsnit vil vi derfor alene trække de aspekter af Nords, Göpferichs, translines og Colinas modeller frem, som vi mener at kunne bruge som inspiration til vores egen model. For hver af de fire modeller vil vi således diskutere anvendeligheden til vores formål, nemlig at udarbejde en model til kvalitetsvurdering af kontrakttekster, som opfylder de kriterier, vi udledte af den teoretiske gennemgang. Efter denne diskussion vil vi i afsnit 8 udarbejde afhandlingens model. I relation til Nords model er det særdeles positivt, at modellen tager udgangspunkt i, at MTs funktion skal opfyldes for modtagerne, fordi modtagerne på denne måde bliver centrum for vurderingen. Dette aspekt af Nords oversættelseskritik er en fundamental del af vores tilgang til oversættelse, og vi vil derfor naturligvis inddrage det i vores egen model. Derudover henter vi inspiration i Nords inddragelse af UT i oversættelseskritikken, på trods af at vi i afsnit 6.3 gav udtryk for, at hun sagtens kunne inddrage UT i højere grad. Ikke desto mindre mener Nord, at det i oversættelseskritikken ikke er nok at vurdere MT som en selvstændig tekst. UT bør også spille en rolle, og Nord tager dermed højde for vores kriterium om inddragelse af UT. Oversættelseskritikerens inddragelse af UT er også yderst relevant for kontraktteksten, fordi kritikeren fx kun kan afgøre, om parternes rettigheder og pligter er gengivet nøjagtigt i MT, og om oversætteren har realiseret de adækvate målsproglige rutineformler, hvis han anvender UT i sin vurdering. Også i forbindelse med MTs juridiske termer er kritikeren afhængig af at kunne orientere sig i UT for at kunne afgøre, om termerne er oversat i overensstemmelse med det gældende retssystem. Endelig kan vi med fordel bruge endnu et aspekt, der har med vores udvalgte genre at gøre, som inspiration, nemlig Nords fokus på oversættelsesmetoden. For så vidt angår kontraktteksten, knytter oversættelsesmetoden sig til det retssystem, der skal være gældende for MT i den forstand, at det gældende retssystem determinerer, om metoden skal være hhv. dokumentarisk eller instrumentel. Det er således også for os relevant at inddrage oversættelsesmetoden, fordi den har afgørende indflydelse på de krav, der skal stilles til MT. I Karlsruher Verständlichkeitskonzept tager Göpferich som nævnt udgangspunkt i opdragsoplysningerne om den tekst, der skal vurderes. Af opdraget udleder hun, hvilken ramme teksten 110

116 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 skal vurderes inden for, i den forstand, at hun definerer den kommunikative funktion, teksten skal opfylde, og det spillerum, teksten bør være produceret inden for (tekstproduktionens kernebegreber). Dette vil vi lade os inspirere af, når vi skal udarbejde afhandlingens model. Vi mener nemlig også, at kvalitetsvurderingen af en oversat kontrakttekst bør tage udgangspunkt i oversættelsesopdraget, fordi MTs funktion og den situation, den skal optræde i, vil være defineret her. Oversættelseskritikeren bør bl.a. kunne udlede af opdraget, hvilket retssystem der skal være gældende for MT, og det er helt afgørende for de krav, kritikeren efterfølgende skal stille til MT. Vi mener altså også, at kritikeren vha. oversættelsesopdraget skal udlede den ramme, han skal vurdere MT inden for. Et af de krav, som kritikeren bør stille til oversættelsen af en kontrakttekst, har med genren og dens konventioner at gøre, nemlig at oversætteren bl.a. bør realisere adækvate målsproglige rutineformler i MT (jf. afsnit ). Dette illustrerer Göpferich med sin mentale konventionsmodel, og vi finder som nævnt dette billede på modtagernes forventninger godt. Vi vil lade os inspirere af den mentale konventionsmodel, når vi skal udarbejde vores egen model, fordi de juridiske sprogbrugere også har bestemte forventninger til den sproglige realisering af MT. På baggrund af vores beskrivelse af de konventioner, der er karakteristiske for kontraktteksten, har vi i modsætning til Göpferich derudover mulighed for at definere nogle specifikke krav til MTs realisering af genrekonventioner, fordi vi alene beskæftiger os med denne ene genre. Endelig er det kendetegnende for Göpferichs model, at den er den eneste af de fire modeller, der viser teksten og vurderingsprocessen visuelt. På trods af at vi har kritiseret, at det er lidt uklart, hvilken rækkefølge kritikeren skal analysere de forskellige elementer i, og at det kan tage lang tid for ham at sætte sig ind i modellen, mener vi, at modellen giver et godt visuelt overblik over vurderingsprocessen, herunder sammenhængene mellem de enkelte elementer. Dette vil vi lade os inspirere af, når vi udarbejder vores egen model, og vi vil bestræbe os på, at den proces, kritikeren skal gennemløbe, fremgår tydeligt. En sådan visuel model giver os også mulighed for fx at illustrere, at kontraktteksten er en del af en situation, og at de forskellige retssystemer har forskellige konsekvenser for de krav, der skal stilles til MT. I translines model finder vi det positivt, at pointsystemet gør det let at udregne en samlet vurdering af MT, specielt fordi transline på forhånd har defineret grænser for, hvornår MT kan karak- 111

117 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 teriseres som hhv. meget god, god, gennemsnitlig og dårlig. I modsætning til Colina bruger transline altså det samlede antal point til at konkludere, hvor god eller dårlig MT er, og bureauet ender ud med en vurdering, der beskriver dens samlede kvalitet. Dette var et af kriterierne for vores egen model, og på dette punkt vil vi derfor lade os inspirere af transline. Mht. Colina kan vi i høj grad lade os inspirere af hendes model til samlet vurdering. Fx finder vi det positivt, at hun kombinerer flere aspekter af kvalitet i sin model, fordi man på den måde sidder tilbage med et indtryk af, at den samlede vurdering er foretaget på baggrund af aspekter, der er relevante for den genre, MT tilhører. For at vi kan bruge Colinas model til at vurdere oversatte kontrakttekster, er det imidlertid nødvendigt, at vi tilpasser den til vores genre, hvilket hun også selv lægger op til. Fx savner vi en mere eksplicit inddragelse af genren og dens konventioner, fordi fx realiseringen af målsproglige rutineformler er en vigtig forudsætning for, at den oversatte kontrakttekst opfylder sin funktion. Derudover mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt for os at skelne så skarpt mellem fagligt og ikke-fagligt indhold, som Colina gør det, da vi mener, at det meste af indholdet i kontrakttekster vil være fagligt pga. den juridiske ramme. Colina anfører desuden, at målsproget samt MTs funktionelle og tekstuelle adækvathed kan vurderes uafhængigt af UT. For os giver det mening, at målsproget vurderes uafhængigt af UT, men fordi vi beskæftiger os med kontrakttekster, finder vi det problematisk at vurdere den funktionelle adækvathed uden UT. Den funktionelle adækvathed hænger nemlig tæt sammen med, at parternes rettigheder og pligter er gengivet nøjagtigt, hvilket kun kan konstateres ved at inddrage UT. Endvidere mener vi, at det er problematisk, at Colina anfører funktionel og tekstuel adækvathed som en kategori på linje med de andre. Efter vores opfattelse bidrager de øvrige kategorier nemlig til den funktionelle og tekstuelle adækvathed i den forstand, at fx korrekt sprog, adækvat overførsel af UTs indhold og korrekt fagterminologi netop er afgørende for, at MTs funktion er opfyldt. Derfor mener vi, at kategorierne til en vis grad overlapper hinanden. Disse fordele og ulemper ved Colinas model kan vi lade os inspirere af, når vi udarbejder vores egen model. Vi vil ligeledes tage højde for, at Colina gør opmærksom på, at det i vurderingen af juridiske tekster kan være vigtigere at vægte fagligt indhold og forholdet til UT højt, hvilket efter vores mening virker logisk. Vi har kritiseret translines model for at være et komplekst og tidskrævende system og finder det derfor positivt, at Colinas evaluering baserer på kritikerens samlede indtryk af MT iht. nogle 112

118 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 3 bestemte aspekter. Selvom vi kritiserede, at det kan være vanskeligt for kritikeren at vælge mellem de forskellige udsagn, og at hans valg derfor kan blive subjektivt, mener vi alligevel, at det er en bedre løsning end et indviklet system som translines. Når oversættelseskritikeren først har valgt de udsagn, som efter hans mening bedst beskriver MT, kan han desuden relativt let udregne den samlede vurdering. Derudover synes vi umiddelbart, at Colinas forslag om at gøre de dårligste udsagn diskvalificerende for MT, virker som en god løsning, som vi vil lade os inspirere af, fordi vi godt kan følge tanken om, at MT ikke bør bestå den samlede vurdering, hvis den vurderes som helt uacceptabel i en af kategorierne. Endelig kan vi finde inspiration i de korte instruktioner, som kritikeren skal læse, inden han går i gang med sin evaluering. Instruktionerne begrænser nemlig umiddelbart kritikerens tidsforbrug, fordi han relativt hurtigt kan sætte sig ind i, hvordan han skal bruge modellen. Dermed tager Colinas model højde for nogle af de kritikpunkter, som vi anførte i diskussionen af Nords og Göpferichs modeller. I denne tredje del af kapitel 3 har vi nu beskrevet den udvalgte genre, kontraktteksten, samt de kendetegn ved genren, som vores model skal tage højde for. På denne baggrund har vi trukket de aspekter ud af de eksisterende modeller til vurdering af oversættelsers kvalitet, som vi vil lade os inspirere af, når vi i dette kapitels næste del udarbejder vores model til kvalitetsvurdering. 113

119 Udarbejdelse af afhandlingens model, del 4 8. Afhandlingens model I dette afsnit vil vi lægge ud med at vise den model, som vi har udarbejdet på baggrund af alle de foregående afsnit. Når vi siger den model, er det faktisk en anelse misvisende. Modellen er nemlig todelt, således at den første del er en model til korrekturlæsning af oversatte kontrakttekster og den anden del en model til at lave en samlet vurdering af oversatte kontrakttekster. Ideen med denne todeling er, at oversættelseskritikeren alt afhængigt af sit formål kan vælge kun at bruge modellen til korrekturlæsning, eller han kan vælge at anvende begge modeller og dermed ende ud med en samlet vurdering af MT. Som nævnt i afsnit 5.3 vil det i praksis fx ikke altid være nødvendigt at lave en samlet vurdering af MT, fordi fokus alene kan ligge på korrekturlæsningen, og kritikeren kan dermed i dette tilfælde nøjes med at bruge den første model. Som vi definerede i afsnit 1.3, taler vi dog først om en egentlig kvalitetsvurdering af MT, når kritikeren både har læst korrektur og har givet en samlet vurdering af MT. I det følgende vil vi i hhv. afsnit 8.1 og 8.2 redegøre for modellernes opbygning og tiltænkte anvendelse. Derefter vil vi i afsnit 8.3 som en afslutning på udarbejdelsen diskutere, hvordan vores egen model opfylder vores egne kriterier for en model til kvalitetsvurdering. Vi gør på forhånd opmærksom på, at vi ikke har ladet os inspirere af de eksisterende modeller i den forstand, at vi har sammensat deres dele til en ny kombination. Vi har derimod ladet os inspirere på et mere overordnet plan og har forsøgt at implementere de positive aspekter, som vi identificerede ved modellerne, samtidig med at vi har forsøgt at kompensere for deres mangler. Ligeledes har vi set det som en forudsætning for brugen af modellerne, at oversættelseskritikeren er kompetent, dvs. at han fx selv anvender paralleltekster, hvor det er nødvendigt, og at han kender målsprogets retstavning, grammatik og tegnsætning.

120 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del Model til korrekturlæsning af kontrakttekster Modellen til korrekturlæsning af kontrakttekster består af selve modellen (figur 16) og en vejledning til brug af modellen (figur 15). Modellen samler alle trådene i afhandlingen, således at den både opfylder de kriterier, vi har opstillet til en model til kvalitetsvurdering, integrerer de aspekter, der er karakteristiske for oversættelse af kontrakttekster, og er udarbejdet med inspiration fra de eksisterende modeller til vurdering af oversættelseskvalitet. 115

121 Vejledning til brug af modellen 1. Du indleder korrekturlæsningen med at læse oversættelsesopdraget grundigt igennem. 2. Af oversættelsesopdraget udleder du, hvilket retssystem der skal være gældende for målteksten, dvs. om målteksten skal dokumentere udgangsteksten eller fungere som et selvstændigt kommunikationsinstrument i dens situation. 3. På dette grundlag vælger du mellem modellens to funktionsrelationer DOKUMENT og INSTRUMENT. 4. Nu bedes du læse udgangsteksten. 5. Herefter læser du korrektur på målteksten. Dette gør du ved at kontrollere, om de kriterier, der hører til den valgte funktionsrelation, er opfyldt. 6. Alt efter dit formål med korrekturlæsningen markerer du de fejl, du identificerer, og/eller retter dem til det, du mener, er korrekt. Du kan også angive årsagen til markeringen/rettelsen. Figur 15: Vejledning til brug af modellen til korrekturlæsning

122 o OVERSÆTTELSES- OPDRAG SITUATION Rettigheder og pligter Kontrollér, om - parternes rettigheder og pligter er gengivet nøjagtigt i målteksten. Genrekonventioner Kontrollér, om - udgangstekstens struktur er gengivet i målteksten. - målteksten aktualiserer adækvate målsproglige rutineformler. SITUATION Udgangstekstens retssystem er gældende for målteksten MÅLTEKST Funktionsrelation: DOKUMENT AFSENDER MODTAGER Juridisk terminologi Kontrollér, om - måltekstens termer gengiver betydningen af udgangstekstens termer på en for modtagerne forståelig måde. - måltekstens termer derved sætter modtagerne i stand til at forstå de juridiske sammenhænge i udgangstekstens retssystem. Sproglig korrekthed Kontrollér, om - retstavningen er korrekt. - grammatikken er korrekt. - tegnsætningen er korrekt. UDGANGSTEKST SITUATION AFSENDER MODTAGER Måltekstens retssystem er gældende for målteksten MÅLTEKST Funktionsrelation: INSTRUMENT Rettigheder og pligter Kontrollér, om - parternes rettigheder og pligter er gengivet nøjagtigt i målteksten. Genrekonventioner Kontrollér, om - målteksten afspejler den konventionelle målsproglige struktur. - målteksten aktualiserer adækvate målsproglige rutineformler. AFSENDER MODTAGER Juridisk terminologi Kontrollér, om - udgangstekstens termer i målteksten er tilpasset til det målsproglige retssystem. Sproglig korrekthed Kontrollér, om - retstavningen er korrekt. - grammatikken er korrekt. - tegnsætning er korrekt. Figur 16: Model til korrekturlæsning af kontrakttekster

123 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 4 Modellen tager bl.a. udgangspunkt i de kendetegn ved kontraktteksten, som vi identificerede i afsnit 7.1, fordi vores model netop skal tage højde for de ting, der er specielle for denne genre. Det betyder bl.a., at UT inddrages, eftersom dette er nødvendigt, for at oversættelseskritikeren kan vurdere, om MT opfylder sin funktion, nemlig om den er en nøjagtig gengivelse af parternes rettigheder og pligter. Derudover har vi gentagne gange understreget, at det er afgørende for os, at en MT opfylder sin funktion for sine modtagere. Kontraktteksten indgår som nævnt i en speciel kommunikationssituation, hvor parterne både er afsendere og modtagere, fordi de overdrager rettigheder og pligter til hinanden, og denne specielle situation skal illustreres i modellen. Begge parter er nemlig modtagere af MT, hvilket oversætteren skal tage hensyn til, ligesom han skal være bevidst om, at parternes advokater også er hhv. afsendere og modtagere af MT. Modellen tager ligeledes højde for, at det retssystem, der er gældende for MT, har konsekvenser for de krav, som bør stilles til de sproglige midler. Det har som nævnt forskellige konsekvenser for de sproglige midler, om MT skal dokumentere UT eller fungere som et selvstændigt instrument i MT-situationen, hvilket modellen også skal afspejle. I modellens venstre side er den udgangssproglige kontrakttekst afbildet. Den stiplede linje omkring UT illustrerer, at UT er en del af en større kontekst, en situation. Kontrakttekstens parter, der som beskrevet både er afsendere og modtagere, er en del af denne situation, hvilket vises vha. angivelsen AFSENDER MODTAGER. Umiddelbart til højre herfor finder vi opdragsoplysningerne. Disse er angivet vha. to stiplede linjer mellem UT og MT. Dette opdrag skal oversættelseskritikeren som det første læse igennem, når han begynder sin korrekturlæsning (jf. figur 15, instruktion nr. 1). Oversættelsesopdraget er illustreret som en faktor, der bestemmer relationen mellem UT og MT forstået på den måde, at det er oversættelsesopdraget, som afgør, om det er UTs eller MTs retssystem, der skal være gældende for MT. Dette skal kritikeren derfor udlede som det næste skridt (instruktion nr. 2). Derefter skal han vælge mellem modellens såkaldte funktionsrelationer, nemlig den dokumentariske og den instrumentelle relation mellem UT og MT (instruktion nr. 3). Her vælger han altså mellem de to MTer i modellen. Det er således oversættelsesopdraget, der bestemmer funktionsrelationen, og ikke UT. Dette ændrer dog ikke ved, at det er UTs indhold, der skal overføres til MT, hvilket er illustreret med de pile, som fører fra UT til den respektive MT. MTerne er ligesom UT del af en situation, hvilket ligeledes er illustreret med cirkler omkring teksterne. Cirklerne, der illustrerer MTernes situationer, er imidlertid 118

124 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del 4 fuldt optrukne for at signalere, at det er MTs og ikke UTs situation, som bør være afgørende for oversætterens valg. Derefter bliver oversættelseskritikeren bedt om at læse UT igennem (instruktion nr. 4). Dette er nødvendigt, for at han kan afgøre, om oversætteren har truffet de rette valg i MT, og om indholdet er gengivet nøjagtigt. Herefter skal han i gang med den egentlige korrekturlæsning af MT, som består i at kontrollere, om de kriterier, der hører til den valgte funktionsrelation, er opfyldt (instruktion nr. 5). Disse kriterier har vi udledt af beskrivelsen af kontraktteksten i afsnit 7.1, hvor vi bl.a. identificerede, at UTs juridiske termer bør oversættes forskelligt, alt efter hvilket retssystem der er gældende for MT. Derudover argumenterede vi for, at det afhænger af MTs funktion som enten dokument eller instrument, hvilken struktur MT bør realisere, og at der i alle tilfælde bør realiseres adækvate målsproglige rutineformler i MT. Endelig har vi tidligere argumenteret for, at MT altid bør være sprogligt korrekt. Disse forskellige aspekter er integreret i kriterierne. 15 Alt efter oversættelseskritikerens formål med korrekturlæsningen bliver han bedt om at markere de fejl, han finder, og/eller rette dem til en løsning, som efter hans mening er adækvat, ligesom han kan angive årsagen til sin markering eller rettelse (instruktion nr. 6). Da modellen tager højde for kontrakttekstens kendetegn, bl.a. at der ikke kan stilles de samme krav til alle oversatte kontrakttekster, fordi de er knyttet til et bestemt retssystem, mener vi umiddelbart, at den vil være et godt værktøj til korrekturlæsning af kontrakttekster. Modellen gør imidlertid ikke krav på at være udtømmende, da den er et produkt af det, som vi har valgt at fokusere på i afhandlingen. Vi kan dermed ikke udelukke, at modellen kunne have været udarbejdet på en anden og bedre måde. Afprøvningen af modellen i afsnit 9 vil dog danne baggrund for en diskussion af dens fordele og ulemper. 15 Vi vil her gøre opmærksom på, at vi, selvom MTerne er illustreret som hhv. et dokument og et instrument, dermed ikke fuldstændigt udelukker, at der kan optræde blandingsformer af de to. Vi er bevidste om, at der ikke altid vil være tale om et skarpt enten eller, men at der kan forekomme situationer, hvor MT fx skal være et instrument i den målsproglige situation, men hvor det måske alligevel vil være hensigtsmæssigt at overtage UTs struktur, eller hvor det fx, samtidig med at UTs juridiske termer er tilpasset til det målsproglige retssystem, kan være hensigtsmæssigt at forklare modtagerne den juridiske sammenhæng i det udgangssproglige retssystem. Vi har dog valgt at illustrere de to situationer, som er mest typiske for juridisk oversættelse (jf. afsnit 7.1). 119

125 Kapitel 3: Udarbejdelse af afhandlingens model Del Model til samlet vurdering af kontrakttekster Ligesom modellen til korrekturlæsning består også vores model til samlet vurdering af kontrakttekster af selve modellen (figur 18) samt en vejledning (figur 17). Derudover er der knyttet en karakterskala til modellen (figur 19). De to modeller hører sammen i den forstand, at modellen til korrekturlæsning er en forudsætning for, at modellen til samlet vurdering kan anvendes. Korrekturlæsningen bidrager nemlig med de informationer om MT, som kritikeren skal bruge for at kunne lave den samlede vurdering. Modellen til samlet vurdering kan derfor i modsætning til modellen til korrekturlæsning ikke anvendes alene. 120

126 Vejledning til brug af modellen 1. I hver af de nedenstående kategorier skal du læse det indledende spørgsmål og derefter vælge det udsagn, der bedst beskriver målteksten. 2. Når du vælger udsagn, bedes du tænke på, om og i hvor høj grad de fejl, du identificerede i korrekturlæsningen, hæmmer opfyldelsen af måltekstens funktion. 3. Du kan vælge at tilføje eksempler eller kommentarer til dit valg af udsagn. 4. Efter du har valgt et udsagn under hver af kategorierne, lægger du antallet af point sammen. 5. Den pointsum, du når frem til, er en indikation på kvaliteten af målteksten. 6. Pointsummen er dit pejlemærke for at kunne tildele målteksten en karakter på 7-trins-skalaen. Du kan nemlig sammenligne pointsummen med de procentsatser, der er angivet i skalaens højre side, dvs. de procentsatser, der angiver intervallerne for de enkelte karakterer. 7. Inden du beslutter dig for den endelige karakter, bør du overveje, i hvor høj grad du samlet set syntes, at parternes rettigheder og pligter var gengivet nøjagtigt i målteksten. 8. Hvis målteksten samlet set har fået 0 point, skal du lave en helhedsvurdering af, om målteksten skal have karakteren 00 eller Hvis målteksten har fået 0 point i én eller flere kategorier, skal du vurdere, om manglerne er så væsentlige, at målteksten ikke bør bestå samlet. 10. Herefter kan du give målteksten dens endelige karakter. Figur 17: Vejledning til brug af modellen til samlet vurdering

127 Genrekonventioner - Struktur Når du tænker på de markeringer, du lavede, da du kontrollerede måltekstens struktur, realiserer målteksten så samlet set den ønskede struktur? Beskrivelse af målteksten Point Sæt ét kryds Eksempler/ kommentarer Målteksten realiserer konsekvent den ønskede struktur. 10 Målteksten afviger enkelte steder fra den ønskede struktur. 7 Målteksten afviger flere steder fra den ønskede struktur. 3 Målteksten afviger mange steder fra den ønskede struktur. 0,5 Målteksten afviger uacceptabelt mange steder fra den ønskede struktur. 0 Genrekonventioner - Rutineformler Når du tænker på de markeringer, du lavede, da du kontrollerede måltekstens rutineformler, hvordan vil du så samlet set vurdere måltekstens realisering af adækvate målsproglige rutineformler? Beskrivelse af målteksten Point Sæt ét kryds Eksempler/ Kommentarer De udgangssproglige rutineformler er konsekvent gengivet med adækvate målsproglige rutineformler. 35 Enkelte udgangssproglige rutineformler er ikke gengivet med adækvate målsproglige rutineformler. 24,5 Flere udgangssproglige rutineformler er ikke gengivet med adækvate målsproglige rutineformler. 10,5 Mange udgangssproglige rutineformler er ikke gengivet med adækvate målsproglige rutineformler. 2 Uacceptabelt mange udgangssproglige rutineformler er ikke gengivet med adækvate målsproglige rutineformler. 0

128 Juridisk terminologi Når du tænker på de markeringer, du lavede, da du kontrollerede måltekstens juridiske terminologi, hvordan vil du så samlet set vurdere oversættelsen af den juridiske terminologi? Beskrivelse af målteksten Point Sæt ét kryds Eksempler/ kommentarer Målteksten gengiver konsekvent udgangstekstens terminologi på en for modtagerne adækvat måde, dvs. på en måde, der er hensigtsmæssig, når du tænker på, om målteksten skal fungere som et dokument eller et instrument. 40 Enkelte af udgangstekstens termer er oversat på en inadækvat måde. 28 Flere af udgangstekstens termer er oversat på en inadækvat måde. 12 Mange af udgangstekstens termer er oversat på en inadækvat måde. 2 Uacceptabelt mange af udgangstekstens termer er oversat på en inadækvat måde. 0 Sproglig korrekthed Når du tænker på de markeringer, du lavede, da du kontrollerede måltekstens retstavning, grammatik og tegnsætning, hvordan vil du så samlet set vurdere måltekstens sproglige korrekthed? Beskrivelse af målteksten Point Sæt ét kryds Eksempler/ Kommentarer Målteksten indeholder ingen sproglige fejl. 15 Målteksten indeholder nogle enkelte sproglige fejl. 10,5 Målteksten indeholder flere sproglige fejl. 4,5 Målteksten indeholder mange sproglige fejl. 0,5 Målteksten indeholder uacceptabelt mange sproglige fejl. 0 Figur 18: Model til samlet vurdering af kontrakttekster

129 7-trins-skalaen 100 % 90 % 65 % 35 % 10 % 0 % Figur 19: 7-trins-skalaen Handelshøjskolen i Århus (2009)