Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Transkript

1 Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 Dansk 81,1 % 78,3 % 73,3 % 77,7 % 80,2 % Matematik 73,2 % 73,7 % 77,7 % 83,6 % Dansk Generelle udfordringer i mål 1 er, at bevare det høje niveau samtidig med at skolens læringsmiljø bliver mere inkluderende. Systematisk at bruge læse- og læringsvejledere til at udvikle undervisningen. At få vejlederarbejdet systematiseret og synliggjort. Skolen har i skoleåret 2017/18 oprettet et Ressourcecenter, hvor alle skolens vejledere er samlet. Der skabes mulighed for at fx klasseteams kan få vejledning og sparring i forhold til både faglige- og socialeudfordringer. Ressourcecentret kan ligeledes gennem viden fra data eller observationer iværksætte en indsats for en udvalgt elevgruppe. Dansk: 2017/ % 2018/ % 2019/ % At der i 2017/18 opnås erfaring med at have et vejleder- / ressourcecenter. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Systematisk at arbejde med målstyret undervisning, så eleverne bliver bevidste om egne læring. Fortsat implementering af Meebook og målstyret undervisning. Superbrugere og vejledere holder fortsat lokale workshops i Meebook. Målstyret undervisning er et fortsat tema på lærer- og PR-møder. Der arbejdes på tværs af årgange i faguger og i understøttende undervisning, så medarbejdere øger samarbejdet og inspireres af hinanden. I skoleåret 2017/18 laves både årsplaner og elevplaner i Meebook. Alle lærere laver mindst fire undervisningsforløb. Disse kan evt. danne grundlag for elevplanen. Der arbejdes med den faglige progression i dansk i alle faser også i overgangen

2 Som lærer, systematisk og på baggrund af både kvantitative- og kvalitative data at arbejde med egen praksis. Opgradering af arbejdet i fagudvalg for dansk for at løfte det faglige niveau. At vores lokale PLFér (faserne) begynder at arbejde med data og sammen udvikler undervisningen i dansk på baggrund af data. mellem faserne samt overgangen fra Ravsted til Bylderup Skole. Alle tre faser har i 2017 arbejdet med data og på baggrund af dette forholdt sig til danskundervisningen i fasen. Skolens It og netværk er nedslidt og opleves langsomt. Skolen udarbejder en Itstrategi. Der investeres i nyt It-udstyr. Elever og lærer oplever, at It fungerer meget bedre i 2018 end i Matematik De samme udfordringer som beskrevet ovenfor i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook. De samme indsatser som beskrevet ovenfor i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook. De samme aktiviteter, som beskrevet oven for i dansk, vedr. brug af data, målstyret undervisning og Meebook 2017/ % 2018/ % 2019/ % Systematisk at bruge matematikvejleder. At få vejlederarbejdet systematiseret og synliggjort. Der arbejdes med den faglige progression i matematik i alle faser også i overgangen mellem faserne samt overgangen fra Ravsted til Bylderup Skole. At der år for år frem til 2020 er en fremgang af andelen af gode elever i Matematik. Opgradering af arbejdet i At der skabes mulighed for at afvikle

3 fagudvalg for matematik for at løfte det faglige niveau. fagdage på tværs af årgange med fokus på matematik i praksis. Eleverne skal blive bedre til faglig læsning og brug af fagterminologi. At læse- og matematikvejleder samarbejder med matematiklærere om faglig læsning.

4 Mål : Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Skolens måltal i nationale test. - andelen af dygtige elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 dansk 6,2 % 6,2 % 6,6 % 7,2 % 4,6 % Matematik 4,5 % 3,6 % 4,8 % 7,5 % Dansk Generelle udfordringer Bylderup er i indskoling og mellemtrin en ensporet skole, hvor det i den enkelte klasse kan være en udfordring at tilgodese de allerdygtigste elever. Med mange elever i klasserne kan det være svært at tilgodese de allerdygtigste elever, især når spredningen på elevernes kunnen er stor. At udnytte ressourcelærer optimalt Den understøttende undervisning bruges til holddeling på tværs af årgange i fasen. Der kobles ressourcelærere på dansk i indskolingen og mellemtrinnet, og der arbejdes med, hvordan den understøttende undervisning bruges optimalt. Der etableres turbo, læseløft og andre aktiviteter på tværs af årgangene, der understøtter de allerdygtigste elevers læring. Der skemalægges, så en del af dansktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de allerdygtigste elever på tværs af årgangene i faserne. Evaluering af ressourceforløb og understøttende undervisning. Dansk: 2017/2018 8% 2018/2019 8,5% 2019/2020 9% At ressourcelæreren i dansk i perioder har fokus på de allerdygtigste elever. At den understøttende undervisning også tilgodeser de allerdygtigste elever. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

5 Matematik De samme udfordringer som i dansk. Vejlederarbejdet i matematik skal systematiseres. Systematisering af testresultater i matematik og en bedre brug af den viden skolen har om elevernes færdigheder i matematik. Der kobles ressourcelærere på matematik i indskolingen og mellemtrinnet Udnyttelse af den understøttende undervisning, så den også støtter de allerdygtigste elever. Opkvalificering af ressourcelærer i matematik Alle elever fra 1-7. årg. testes årligt i matematik, hvor der anvendes FG og MG prøver. Der skemalægges, så en del af matematiktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de allerdygtigste elever på tværs af årgangene i faserne. Evaluering af ressourceforløb og understøttende undervisning. Efteruddannelse af ressourcelærer Matematik: 2017/2018 7% 2018/2019 7,5% 2019/2020 8% I 2017 er der valgt et prøvemateriale og data systematiseres, så det kan anvendes endnu bedre. At ressourcelærerene i matematik i perioder har fokus på de allerdygtigste elever. At den understøttende undervisning også tilgodeser de allerdygtigste elever.

6 Mål : Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 dansk 8,0 % 10,2 % 9,0 % 5,3 % 3 % Matematik 11,5 % 10,8 % 7,8 % 6,3 % Dansk Samme udfordring som ved de allerdygtigste elever, at det udfordrer læreren med mange elever i klassen, at have fokus på de svageste elever. Der kobles ressourcelærere på danskundervisningen i indskoling og mellemtrin. Der skemalægges, så en del af dansktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de svageste elever på tværs af årgangene i faserne. Dansk: 2017/2018 3% 2018/2019 3% 2019/2020 3% At så tidligt som muligt, få identificeret elever med læse- og stave vanskeligheder. Udvalgte elever i 1., og alle elever i 3. og 7. klasse ordblinde screenes. Alle elever i 1. klasse bliver præsenteret for CD-ord. Det kan være med til at fremme anvendelsen af hjælpemidlet senere. Der arbejdes på tværs af årgangene i indskoling og mellemtrin. Fra skoleåret 2017/2018 er udvalgte elever i 1., og alle elever i 3. og 7. kl screenet for ordblindhed. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. At få skabt et godt læringsmiljø for de allersvageste i udskolingen. Der etableres en erhvervsklasse dækkende hele overbygningen. Klassen benævnes fremover Hold A. Arbejdet omkring Hold A fortsættes. Der arbejdes målrettet på at forbedre elevernes dansk og matematikkundskaber. Der samarbejdes med erhvervslivet om praktikforløb. Hold A orienterer sig mod EUD. Hold A teamet arbejder tæt sammen med skolens ressourcecenter med at udvikle undervisning for denne specielle I 16/17 dækker Hold A 7. årg. i 17/18 7. og 8. årg. og i 18/19 dækker Hold A hele overbygningen. Gennem Hold A skabes mulighed for i en periode at undervise eleverne på et mindre hold og derigennem at tilrettelægge en mere

7 elevgruppe. Arbejdet omkring Hold A tager udgangspunkt i målrettede undervisningsforløb med et særligt fokus på dansk, matematik og engelsk. elevdifferentieret undervisning. Dette er med til at fremme elevernes faglige og sociale udvikling. Der etableres mulighed for at eleverne kan sluses tilbage til deres årgangsklasser. Matematik Mange af de samme udfordringer som i dansk. Dette gør sig også gældende i forhold til Hold A. At der ligesom i dansk udvikles fast rutine med at screene bestemte årgange for elever, der har udfordringer i matematik. Der vælges et testprogram, der kan afdække elevernes færdigheder i matematik. Der udvælges bestemte årgange, der skal screenes. Testdata anvendes systematisk. Matematik: 2017/ % 2018/2019 5,5 % 2019/2020 5% Andelen af elever med dårlige resultater i matematik skal reduceres år for år. At få identificeret elever med udfordringer i matematik så tidligt i skoleforløbet som muligt. Der kobles ressourcelærer i matematik på indskolingen og mellemtrinnet. Der skemalægges, så en del af matematiktimerne i årgangene i en fase ligger parallelt. Det muliggøre, at ressourcelæreren kan lave specielle forløb også for de svageste elever på tværs af årgangene i faserne. Der er i 2017 valgt et testmateriale og ressourcecentret har lavet en plan for arbejdet med screening i matematik. Fra skoleåret 2017/18 arbejdes der på tværs af årgangene med ressourcelæreren i indskoling og på mellemtrin. Især med fokus på at andelen af eleverne med dårlige resultater skal reduceres.

8 Mål 4 - Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Elever kl. skoleår 14/15 15/16 16/17 Er du glad for din skole 4,38 4,1 4,3 Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 3,88 3,59 3,52 3,8 3,98 4,03 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Elever kl. skoleår 14/15 15/16 16/17 Er du glad for din skole 3,98 4,1 4,05 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 3, ,96 Undervisningen giver mig 3,54 3,57 3,41 lyst til at lære mere Hvis der er larm i klassen, 3,28 3,70 3,59 kan lærerne hurtigt få skabt ro. Er Undervisningen kedelig 2,91

9 Elevtrivsel Vi skal arbejde på at fastholde den stigende trivsel i indskolingen. Der arbejdes målrettet med at synliggøre elevernes medindflydelse. Elevtrivsel i Klasse Er du glad for din skole Vi ser, at elevtrivslen falder ved skift fra 0. kl og til 1. klasse Skolens trivselspolitik skal udvikles, og der skal integreres en mobbepolitik heri. Der arbejdes med brobygning mellem 0. og 1. klasse. Kommende 1. klasses lærere brobygger med nuværende 0. klasse. 2016/2017 4,2 2017/2018 4,3 2018/2019 4,3 2019/2020 4,3 Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til For stor en andel af eleverne i kl. oplever at undervisningen er kedelig. Øget fokus på elevinddragelse, elevmedbestemmelse og forforståelse. Italesætte og synliggøre elevernes medinddragelse og medbestemmelse og gøre forforståelsen synlig og tydelig, så eleverne ved, hvad de skal arbejde med og hvorfor. Elever I klasse I næste trivselsmåling ligger elevkedsomheden over 3,1 Øge elevernes lyst til at lære mere Integrering af bevægelse i undervisningen som bevægelsescertificeret skole. Underviserne integrerer i øget grad bevægelse i undervisningen og italesætter aktiviteten, så eleverne bliver mere bevidste om formålet med aktiviteten. Ved næste trivselsmåling ligger undervisningen giver mig lyst til at lære mere på 3,7 Vi tror, at motion og bevægelse er med til at skabe god trivsel. Der stræbes efter, at motion og bevægelse skemalægges, og at eleverne har bevægelsesfag hver dag. Der er etableret legepatrulje, for at styrke den gode pause. Vi tror, at det vil vise sig at have en positiv effekt på trivslen for elever med et skrøbeligt netværk. Storebror/søsterordning bruges endnu mere. Ordningen synliggøres bl.a. 1. skoledag, hvor 5. klasse modtager den nye 0. klasse. I skoleåret 2016/17 bliver Bylderup Skole certificeret bevægelsesskole. I Skoleåret 2017/18 bliver skolen idrætscertificeret. Fælles aktiviteter på tværs af skolen for at styrke skolefællesskabet. Vi har holddeling på tværs af indskolingens årgange i faglig fordybelse, understøttende undervisning og

10 motion og bevægelse. De tilbagemeldinger vi får, peger imod at det er med til at højne elevtrivslen i indskolingen. Indskolingens emneuger er ligeledes planlagt med holddeling. Der arbejdes med regellege og lege, der giver social trivsel i motion og bevægelse. Motion og bevægelse er fortsat skemalagt. Her styrkes bl.a. selvværdet hos en del af de børn, der oplever fagfaglige udfordringer. Det fysiske læringsmiljø i indskoling og mellemtrin trænger til et løft. Der afsættes midler i skolens budget til et løft af de fysiske rammer i indskoling og mellemtrin. Der er ved hjælp af Bevægelse og rummelighed lavet en overordnet plan til forbedring af de fysiske rammer i indskoling og mellemtrin. Næste punkt i processen er at lave en mere nuanceret prioritering. Der er i 2017 lavet en plan for udviklingen af det fysiske miljø og igangsat konkret arbejde. Der skal implementeres et sundheds- og trivsels råd på skolen. Der skal uddannes to sundhed- og trivselskoordinatorer. To medarbejdere er ved at blive uddannet til sundhed- og trivselskoordinatorer. Rådet udarbejder en plan for, hvilke særlige indsatser man vil arbejde med i det kommende år og er tovholdere på, at det sker. I er der planlagt 4 indsatser, der relaterer til sundhed, trivsel og bevægelse.

11 Skolens måltal i trivselsmålinger. - Pædagogisk personale skoleår Skole 14/15 Skole 16/17 Juni 17 (egen måling) Tillid og troværdighed mellem de ansatte 64,6 % 79,5 % 73,6 Ledelseskvalitet 42,4 % 70,8 % 73,6 Tilfredshed med arbejdet 64,8 % 77,8% 85,2 Skolens sociale kapital 53,5 % 72,3 % 77,0 Medarbejder trivsel Skolen har en fin Forsat at sikre, at trivsel er Ved samtlige fasemøder at bruge Fastholde niveauet fra egen Trivslen blandt det udvikling i tre af de fire et emne der drøftes jævnligt trivselskompasset fra DHL 2010 på undersøgelse juni 2017 ved Pædagogiske personale superindikatorer og ligger her også over det kommunale niveau i på skolen. indsatsområdet. næste trivselsmåling stiger år for år. Pt. er udfordringen, at tillid og troværdighed mellem de ansatte er faldende og under det kommunale niveau i Styrke det professionelle sprog blandt medarbejderne, så det både bliver lettere men også mere legitimt at drøfte både faglighed men også den enkelte læreres performance med hinanden. Der laves en kursusdag i opstartsdagene i august 2018, hvor udgangspunktet er Insights personprofil model. Dagen vil blive faciliteter af en ekstern konsulent. -at tilliden og troværdigheden mellem de ansatte er tilbage på 16/17 niveau ved næste trivselsmåling i september 18. I egen trivselsmåling under selvvurderet helbred, er stress og udbrændthed fortsat noget, vi skal have særlig fokus på. Arbejde med at skabe større fleksibilitet i den enkelte medarbejders tilrettelæggelse af både arbejdet, men også arbejdstiden. Drøftelser med lærerkredsen om muligheden for hjemmearbejde m.m. At der kan indgås personlige aftaler om at arbejde hjemmefra fra næste skoleår.

12 Mål : Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Skolens måltal i uddannelse statistikken UVM skoleår 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 Alle fag 85,2 % 82,8 % 99,3 % 98,6 % 95,4 % Skoleåret 16/17 Vore underviser i Kurser i samfundsfag, så der på sigt er 2018 Hver skole skal have en HDS 84,6% samfundsfag har flere lærere der får At øge skolens kompetence i kompetenceplan, som medfører, Idræt 77,8% Kri 90,9% N/T 93,8% Samf 0% undervisningskompetence i kristendom og historie, men mangler samfundsfag. undervisningskompetence eller tilsvarende i samfundsfag. samfundsfag. at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. Alle andre fag er der 100% kompetencedækning i. Vi har uddannede vejledere i inklusion, læring, matematik, læsning og er i gang med tidlig sprogstart. Implementering af Sund Skole. Vi er bevægelsescertificeret Tidlig sprogstart vejleder uddannes. At uddanne, så vi lever op til kravene i projekt Sund skole Der uddannes en tidlig sprogstartsvejleder Uddannelse af: To take aktion lærere To Sundhed- og trivselskoordinatorer Skolen bliver idrætscertificeret ved at alle idrætslærere deltager i idrætscertificeringskurset Skolen har vejledere I lærings, læse, matematik, inklusion og tidlig sprogstart.

13 Mål 6 - I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Skolens måltal. skoleår 14/15 15/16 16/17 9. årg. Årskarakter skriftlig tysk 9. årg. Årskarakter mundtlig tysk 3,8 5,9 7,4 4,1 4,6 6,7 Tyskundervisning fra 3. klasse. Der skal udvikles undervisningsformer og implementeres mål for undervisningen. Skolen har tre tysklærere. De er nu delt så en underviser i tysk tidlig sprogstart og de andre to/tre underviser i tysk i udskolingen. Opdeling af tysklærere, så fokus f.eks. kan rettes mod tidlig sprogstart og implementering af mål for begynderundervisningen i tysk. At vi ved fagfordelingen til skoleåret 17/18 fastholder opdelingen af tysklærere. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i At udvikle metoder og arbejdsformer til tyskundervisningen i kl. Erfaringsopsamling og udveksling. Samarbejde den Ravsted Skole omkring årsplanlægning og materialevalg. Erfaringsudveksling med Tønder Kommune. At der i skoleåret 17/18 er koordineret tyskundervisning med Ravsted Skole.