KONCERN-IT-STRATEGI
|
|
- Karen Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOVEMBER 2004
2 K ONCERN-IT-STRATEGI Yderligere eksemplarer kan rekvireres i papirudgave eller som PDF-fil ved henvendelse til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet EDB-sekretariatet - 2 -
3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Læsevejledning Visioner og trædesten Forretningsorienteret it-anvendelse Styring og organisering af it It-arkitektur Kompetencer It-sikkerhed Økonomi, optimering af it-driften og indkøb Udmøntning i handlingsplaner og interne retningslinjer Ordliste
4 K ONCERN-IT-STRATEGI Forord Vi skal i den offentlige sektor hele tiden sørge for at løse opgaverne effektivt og skabe den bedst mulige service for borgere og virksomheder. Denne Koncern-it-strategi er ét af de redskaber Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil anvende til at løfte denne udfordring. Strategien støtter op om de pejlemærker, der er omdrejningspunktet for den fælles offentlige strategi for digital forvaltning. Strategien opstiller en it-vision for Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt en række trædesten, ministeriet vil betræde på vej hertil. Indenrigs- og Sundhedsministeriet løser mange forskelligartede kerneopgaver baseret på en stærk faglighed i institutioner og styrelser. Grundlaget for strategien er, at ministerområdet i højere grad i fællesskab vil løse de opgaver på it-området, der går på tværs af institutionerne, og som er vigtige for at bidrage til digitaliseringen af den offentlige sektor. Det er alfa og omega, at vi i de kommende år får mest muligt ud af de ressourcer, vi anvender til it. Og at vi får sat noget mere skub i digitaliseringen. Strategien udstikker en vej og den vil vi følge. Departementchef Ib Valsborg, november
5 Læsevejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern-it-strategi er udarbejdet af ministeriets Koncern-it-styregruppe på grundlag af koncernledelsens forudgående tilslutning til vision og trædesten og endelig tiltrådt af koncernledelsen november Strategien er udarbejdet på baggrund af skabelonen IT-strategi for et ministerområde, der er udgivet af Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling, juli Strategiens trædesten og målsætninger er endvidere opstillet således, at de understøtter den fælles offentlige strategi for digital forvaltning, der er tiltrådt af regeringen og de kommunale parter i januar Hensigten med strategien er at give Indenrigs- og Sundhedsministeriet et strategisk styringsgrundlag, der kan udgøre fundamentet for et styrket bidrag til digitaliseringen af den offentlige sektor. Strategiens værdi skal udmøntes gennem dens praktiske anvendelse. Der er opsat konkrete indsatsområder og aktiviteter, der i strategiperioden kan understøtte denne udvikling på ministerområdet. Strategiens kapitel 1 indeholdende visioner og trædesten samt kapitel 8 indeholdende indsatsområder og aktiviteter kan således læses i forlængelse af hinanden
6 K ONCERN-IT-STRATEGI 1 Visioner og trædesten Indenrigs- og Sundhedsministeriets mission er at sikre en effektiv gennemførelse og udvikling af regeringens politik på kommunal- og sundhedsområdet og at sikre myndighedsudøvelse på et højt fagligt niveau. Ministeriets koncern-it-strategi skal understøtte den overordnede mission og de enkelte institutioners forretningsstrategier. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker i den kommende strategiperiode (frem til udgangen af 2007) at støtte op omkring realiseringen af den fællesoffentlige strategi for digital forvaltning. Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgerne og virksomhederne er i centrum. Citat: Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning realisering af potentialet Indenrigs- og Sundhedsministeriets digitale vision Indenrigs- og Sundhedsministeriets digitale vision har to ben. Der vil blive arbejdet med at udvikle og nyttiggøre digitale løsninger, der: udvikler opgaveløsningen og frigør ressourcer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet spiller en central rolle i moderniseringen af den offentlige sektor. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil bidrage hertil ved bedst muligt at udnytte ressourcerne til at: tilbyde sammenhængende og brugerorienterede serviceydelser indenfor ministerområdets kerneområder, effektivisere ministerområdets opgaveløsning med digitalisering og anvendelse af it
7 Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en ambitiøs tilgang til arbejdet med digital forvaltning. Dette sker ikke mindst, fordi ministeriet er omdrejningspunkt for varetagelsen af centrale samfundsopgaver. Her kan blot nævnes den særlige rolle, som ministeriet spiller med strukturering af den kommunale sektor og indenfor sundhedsområdet. Endvidere skal nævnes, at ministeriet har ressortansvaret for centrale samfundssystemer, som f.eks. CPR-systemet. Visionen indebærer, at ministerområdet indenfor sine kerneområder skal være langt fremme med implementering af digitale løsninger, hvis disse kan bidrage til opfyldelse af visionen om at yde en bedre og billigere service. I nogle projekter vil dette ske i et tæt og ligeværdigt samarbejde med andre offentlige myndigheder. I andre vil ministeriet selv på koncernniveau eller i pilotprojekter på institutionsplan gøre sig sine egne erfaringer, som så efterfølgende vil kunne bruges af andre. Ministeriet vil åbent og gennemsigtigt dele sin viden omkring resultater og effekter af konkrete digitaliseringstiltag. Trædesten på vej mod den digitale vision Visionen konkretiseres gennem syv trædesten, der udgør Indenrigs- og Sundhedsministeriets konkretisering af de pejlemærker, der indgår i den nationale Strategi for digital forvaltning Det skal bemærkes, at vi første to trædesten ses som en uddybning af den overordnede digitale vision, medens de efterfølgende mere har karakter af at være midler, som skal anvendes for at målet udvikling af opgaveløsningen og en effektiv digital forvaltning kan nås. For de enkelte trædesten er udformet en række specifikke målsætninger. I de handlingsplaner, som bliver lavet i forlængelse af koncern-itstrategien, vil der indgå konkrete indsatsområder. Der vil blive gennemført en løbende registrering af initiativer i tilknytning til målsætningerne. Denne vil indgå i den årlige beretning til koncernledelsen. Trædesten 1: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil udvide udbuddet og forbedre kvaliteten af de digitale ydelser for at yde en bedre og mere sammenhængende service til borgere og virksomheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil medvirke til at borgere og virksomheder får adgang til at anvende flere og bedre digitale serviceydelser 24 timer i døgnet. Borgere og virksomheder skal opleve den offentlige sektor som én enhed uanset faglige og organisatoriske opdelinger. Dette indebærer bl.a., at der skal tænkes i hele sagsforløb, når et område skal digitaliseres, og at der skal foretages integration mellem forskellige it-systemer. Målsætninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil - 7 -
8 K ONCERN-IT-STRATEGI øge antallet af servicetilbud til borgere og virksomheder, der kan tilgås digitalt, udvikle sammenhængende digital service til borgere og virksomheder på områder, hvor adgangen til service i dag kræver flere indgange. Trædesten 2: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil effektivisere opgaveløsningen på ministerområdet ved digitalisering og anvendelse af it. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil ved hjælp af bl.a. it foretage en effektivisering af de interne sags- og arbejdsgange. Der skal foretages omlægninger af interne arbejdsprocesser, for at de digitale muligheder fuldt ud kan udnyttes. Målet er både at højne serviceniveauet udadtil og at frigøre ressourcer indadtil. Målsætninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil foretage digitalisering af enhedernes kerneopgaver og af de administrative arbejdsgange på ministerområdet, hvor dette udløser effektiviseringsgevinster, øge den tværgående og den faglige videndeling, således at medarbejderne bedre og mere effektivt kan dele viden og finde relevant information på tværs af ministerområdet, øge genanvendelsen af data på ministerområdet, således at data så vidt muligt kun findes et sted og genindtastning af data minimeres. Trædesten 3: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil udvikle sin organisation, således at kurs og tempo frem mod realiseringen af den digitale vision kan fastholdes. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som led i digitaliseringen, nytænke sin interne organisering, således at helhedstænkning og samarbejde sættes i højsædet. Dette er nødvendigt for at fastholde momentum i arbejdet med at realisere de målsætninger, som tilsammen udgør ministeriets digitale vision. Omdrejningspunktet for de beslutninger, som skal tages på koncernplan, vil være koncernledelsen og KIT-styregruppen. Dette skal sikre, at beslutninger om etablering af fælles organer og enheder, fælles standarder - 8 -
9 m.v. bliver taget ud fra en helhedsmæssig vurdering, og således at ministeriets it-løsninger understøtter de kerneopgaver, som løses på de enkelte institutioner. Ministeriet vil løbende udvikle og forfine de strukturer, relationer og processer, som skal sikre den optimale styring af itudviklingen (it-governance). Den dybe tallerken skal ikke opfindes flere steder i ministeriet. Der skal etableres den rette balance mellem hvilke opgaver, der skal løses i fællesskab og hvilke, der skal varetages på institutionsniveau. Dette gælder både for de udviklingsprægede opgaver, der typisk organiseres i projekter, og for de mere driftsprægede opgaver, som enten udføres i en eller flere interne enheder eller outsources til eksterne samarbejdspartnere. Målsætninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som led i gennemførelsen af koncern-it-strategien som udgangspunkt tage initiativer i fællesskab på ministerområdet, hvor dette ikke unødigt vanskeliggør enhedernes forretningsmæssige virksomhed, udvikle it-organisationen, således at den bedst muligt sikrer tilstedeværelsen af ressourcer og kompetencer til indfrielse af visionerne om digitalisering på ministerområdet. Trædesten 4: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil udbygge samarbejdet med sine nationale og internationale samarbejdspartnere i og uden for den offentlige sektor. Indenrigs- og Sundhedsministeriet spiller som ressortområde en central rolle i moderniseringen af den offentlige sektor. Ministerområdet indgår endvidere i en række samarbejder med andre myndigheder. Målsætninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil aktivt deltage i udviklingen og anvendelsen af en fællesoffentlig it-arkitektur, som led i digitaliseringen af hele sagsforløb indgå i dialog med samarbejdspartnere i og uden for den offentlige sektor i såvel indland som udland, stille egne data til rådighed for andre myndigheder i den udstrækning dette ikke konflikter med den enkelte borgers ret til fortrolighed i forholdet til det offentlige
10 K ONCERN-IT-STRATEGI Trædesten 5: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil opbygge og udvikle sin tekniske infrastruktur på koncernplan og tilrettelægge sin systemarkitektur, således at denne bygger på fællesoffentlige eller fællesministerielle standarder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet står over for betydelige udfordringer på it-området i de kommende år. Der skal både foretages en modernisering af eksisterende systemer og anskaffes nye it-løsninger. Formålet er at etablere det teknologiske fundament for digitaliseringen på ministerområdet (jf. trædesten 1 & 2), etablering af koncern-fælles it-løsninger (jf. trædesten 3) samt udbygning af samarbejdet med ministerområdets samarbejdspartnere (jf. trædesten 4). Målsætninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil intensivere arbejdet med at opbygge en sammenhængende teknisk infrastruktur i koncernen med henblik på at give større kapacitet, hastighed, fleksibilitet og sikkerhed i databehandling og kommunikation, etablere en it-arkitekturramme på grundlag af de fællesoffentlige standarder for herved at medvirke til at fremme data- og systemintegration på tværs af den offentlige sektor og internt i ministeriet, vedtage standarder på de områder, hvor dette ud fra en helhedsbetragtning indebærer effektiviseringer og besparelser. Trædesten 6: I Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anvendelse af moderne teknologi bidrage til, at ministerområdet er en attraktiv og tidssvarende arbejdsplads. Personalet bidrager til, at der sker en løbende udvikling af opgaveløsningen ved hjælp af it. Digitaliseringen betyder, at nye funktioner kommer til og gamle arbejdsopgaver forsvinder. For at sikre, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet til stadighed vil være en attraktiv og tidssvarende arbejdsplads, skal teknologien anvendes til at begrænse rutineprægede arbejdsgange. Anvendelsen af moderne teknologi skal endvidere bidrage til at styrke medarbejdernes kvalifikationer i konkurrencen på arbejdsmarkedet gennem opgave- og kompetenceudvikling. Målsætninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil
11 Udvikle arbejdsgange og organisation ved hjælp af it, således at arbejdsopgaverne løses på en tidssvarende måde og gøres så udviklende som overhovedet muligt. Tilbyde relevant og målrettet uddannelse og kompetenceudvikling samt stille krav om medarbejdernes deltagelse heri. Som led i personalepolitikken løbende følge op på medarbejdernes tilfredshed med de it-mæssige værktøjer og systemer, som de får stillet til rådighed som led i deres arbejde. Trædesten 7: Indenrigs- og Sundhedsministeriets chefer og ledere har et særligt ansvar for at fremme en effektiv og helhedsorienteret anvendelse af digitale serviceydelser. Der skal være fokus på, hvordan der bredt i organisationen skabes motivation og engagement omkring det arbejde, som skal realisere den digitale vision. Alle ministerområdets medarbejdere har et medansvar for, at den digitale vision virkeliggøres, men lederne har et særligt ansvar for at fremme en effektiv anvendelse af it indenfor deres ansvarsområde og indenfor ministeriet som helhed. Ministeriet vil på såvel ledelses- som medarbejderniveau gennemføre tiltag, som udvikler den nødvendige forandringsparathed. Målsætninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil Anspore lederne til at betragte it-projekter som forandringsprojekter og udvikle forståelsen for at brugen af fællesoffentlige standarder og sammenhængende it-løsninger. Foretage en helhedsorienteret behandling af it- og digitaliseringsprojekter og sikre gennemførelsen af ministeriets strategiske målsætninger på it-området. Det vil bl.a. være faste punkter på dagsordenen i henholdsvis koncernledelsen og på ledelsesmøder i de enkelte institutioner. Anskue varetagelsen af dette ansvar som et integreret led i varetagelsen af ledelsesopgaver og inddrage dette i den almindelige ledelsesvurdering og -udvikling. Sikre at der bliver foretaget en systematisk styring af risici- og sikkerhedsprocesser
12 K ONCERN-IT-STRATEGI 2 Forretningsorienteret itanvendelse Formålet med anvendelsen af it i Indenrigs- og Sundhedsministeriet er at understøtte og udvikle opgaveløsningen med fokus på de, der skal bruge systemerne: Borgere, samarbejdsparter og ansatte på ministerområdet. It skal understøtte og udvikle opgaveløsningen, Nytteværdien af it skal løbende dokumenteres, projekter skal prioriteres og gevinster skal realiseres. It skal understøtte og udvikle opgaveløsningen Et væsentligt element i realiseringen af potentialet ved digital forvaltning og derfor et centralt omdrejningspunkt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets it-vision - er optimering af arbejds- og forretningsprocesser på tværs af de institutioner, der tilsammen udgør Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern. På nogle områder har opgaveløsningen en række fællestræk og sammenhænge med andre opgaver, der løses indenfor ministerområdet. Dette gælder eksempelvis administrativ sagsbehandling, lønudbetaling, økonomistyring og registerdrift. På andre områder er opgaveløsningen unik og enkeltstående eller kun sammenlignelig med tilsvarende områder i øvrigt i ind- og udland. Dette gælder eksempelvis kommunaløkonomiske systemer, personregistrering, lægemiddelgodkendelse, separation & skilsmisse og medicinproduktion. Ansvaret for at optimere og udvikle opgaveløsningen og it-understøttelsen heraf ligger i dag hos de enkelte enheder, både hvad angår de sammenlignelige og de unikke opgaver. Fremtidigt skal der, på områder hvor der indenfor ministerområdet er fællestræk i opgaveløsningen, ske en helhedsvurdering af, hvordan it-understøttelsen kan ske bedst og billigst. Udgangspunktet er, at it-understøttelsen af identiske eller stort set identiske forretningsprocesser skal fastlægges på koncernplan. Der vil dog på grundlag af en konkret vurdering kunne dispenseres fra anvendelsen af
13 fælles standarder, systemer og metoder m.v. Det er her den enkelte enheds ansvar at dokumentere, at det vil vanskeliggøre enhedens forretningsmæssige virksomhed unødigt at følge de fælles standarder m.v. Som led i gennemførelsen af it- og digitaliseringsprojekter har den enkelte enhed, system- eller projektejer ansvaret for, at der indgår overvejelser omkring værdiskabende tværgående opgaveløsning, herunder at der ikke skabes tekniske barrierer for fremtidig etablering af tværgående digitale arbejdsgange, levering af sammenhængende ydelser, etablering af servicefællesskaber samt flytning og samling af opgaver på ministerområdet. Nytteværdien af it skal løbende dokumenteres, projekter skal prioriteres og gevinster skal realiseres. De opstillede trædesten og målsætninger er ledelsesmæssigt prioriterede områder, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker, at der skal tages særlige initiativer. For at sikre og synliggøre den forretningsmæssige værdi af såvel allerede etablerede som påtænkte it-løsninger, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvende nogle dertil udviklede måleredskaber. Den enkelte enhed og den enkelte system- eller projektejer skal opstille klare og operationelle mål for projekter og aktiviteter. Deres bidrag til opfyldelse af koncern-it-strategiens målsætninger skal kunne dokumenteres, således at der er en ledelsesmæssig mulighed for at overskue og prioritere indsatsen. De nærmere processer er beskrevet i strategiens kapitel 3, 4 og 7. For at målopfyldelsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal kunne sammenlignes internt og med andre offentlige myndigheder, vil der på koncernplan blive anvist eller udviklet fælles målemetoder og redskaber. Der vil i den forbindelse blive lagt stor vægt på, at disse er lettilgængelige og belaster de enkelte enheder mindst muligt. De enkelte enheder har herefter ansvaret for at anvende de forskellige metoder og værktøjer, ligesom der kan blive tale om, at der skal ske rapportering af visse oplysninger til Koncern-it-styregruppen efter en fastlagt termin. Større projekter på it-området i Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal af de enkelte enheder og projektejere vurderes ud fra en konkret businesscase, der bl.a. dokumenterer projektets bidrag til Koncern-it-strategiens målsætninger. Vurderingen skal tage udgangspunkt i en vejledning udarbejdet af Koncern-it-styregruppen på baggrund af materiale fra det fællesoffentlige Projekt Digital Forvaltning. For projekter der er lovbundne, eller for projekter der har baggrund i en politisk beslutning, vil en businesscase ikke være en del af beslutningsgrundlaget, med mindre dette er forudsat heri
14 K ONCERN-IT-STRATEGI 3 Styring og organisering af it Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil tilbyde borgere samt private og offentlige samarbejdsparter sammenhængende ydelser indenfor ministeriets kerneområder og effektivisere ministerområdets opgaveløsning ved hjælp af digitale værktøjer. Det kræver et øget tværgående samarbejde på ministerområdet og en målrettet fokusering på lønsomheden af digitaliseringsprojekterne og på organiseringen af it-anvendelsen. Det skal ske gennem: øget fokus på den forretningsmæssige it-anvendelse i de enkelte enheder. Enhederne skal orientere sig mod løsning af deres respektive kerneopgaver og på at gennemføre en udvikling og effektivisering af de dermed forbundne forretningsprocesser, nøjere definering af en koncern-it-enhed, der er ansvarlig for at udføre de opgaver, som besluttes varetaget på koncernplan. Som udgangspunkt vil det indbefatte det overordnede ansvar for implementering og drift af en sammenhængende teknisk infrastruktur samt driften af de koncernfælles systemer. Styring og organisering af it i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Rammerne for den overordnede styring og organisation af it i Indenrigsog Sundhedsministeriet skal grundlæggende tage afsæt i visionen om sammenhængende og brugerorienterede serviceydelser udadtil og effektivisering af ministerområdets opgaveløsning indadtil. Det fordrer bl.a., at der arbejdes målrettet med governance-begrebet, og at der lokalt foregår et effektivt samspil mellem it-funktionerne og ledelserne i de enkelte enheder. Koncern-it i Indenrigs- og Sundhedsministeriet er organiseret således:
15 KITstyregruppen Koncernit-enhed Koncernledelsen Lokale ledelser Tværgående fora Del af basisorganisationen Lokale it-enheder Figuren illusterer ministerområdets it-organisation, der består af en Koncern-it-styregruppe, lokale it-funktioner i de enkelte enheder og en fælles koncern-it-enhed. It-organisationen har, på baggrund af itstrategien, til opgave at understøtte organisationen (koncernledelsen, lokale ledelser og medarbejdere) i en effektiv løsning af ministerområdets opgaver. Situationen i dag er, at der i de lokale it-funktioner er beskæftiget ca. 50 årsværk. Der er ikke i dag nøjere defineret en koncern-it-enhed, der ressourcemæssigt modsvarer de 50 lokale it-årsværk. Ansvar og roller for de forskellige enheder/funktioner er beskrevet nedenfor. Medarbejdernes rolle er primært beskrevet i kapitel 5. Koncernledelsen Koncernledelsen har ejerskabet til koncern-it-strategien. Det betyder, at Koncernledelsen blandt andet skal sørge for, at der opstilles de nødvendige rammer og retningslinier for de områder, hvor der skal foregå en koordinering på tværs af de enkelte institutioner. Det omfatter også større ændringer i it-organisationen. Lokale ledelser De lokale ledelser i de enheder, som ministeriet omfatter, er ansvarlige for at der er et lokalt fokus på den forretningsmæssige it-anvendelse. Det skal ske ved, at enhederne i forbindelse med løsningen af kerneopgaverne løbende gennemfører en udvikling og effektivisering af de dermed forbundne forretningsprocesser. For flere af ministerområdets institutioner indgår deltagelse i internationalt samarbejde som en integreret del af de forretningsmæssige målsætninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at der løbende opsamles ideer, som kan omsættes til nationale projekter og eventuelt implementeres bredt i ministeriet
16 K ONCERN-IT-STRATEGI Det er tillige vigtigt, at også de mere forretningsmæssige it-systemer i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i hensigtsmæssigt omfang designes, så data kan udveksles på tværs, og at arbejdsprocesserne tilsvarende tilrettelægges med henblik på tværgående samarbejder, både mellem enhederne i ministeriet og mellem ministeriet og danske og internationale myndigheder. Dette er en forudsætning/betingelse for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan realisere sin digitale vision om dels at udvikle opgaveløsningen og dels at frigøre ressourcer. På områder, hvor der er fællestræk i opgaveløsningen på tværs af flere enheder i ministeriet, skal der anvendes fælles standarder, systemer og metoder m.v.. Der skal endvidere udarbejdes en fælles projektmodel for ministeriet som sikrer, at der i projektplanlægningen og i selve projektgennemførelsen indgår overvejelser omkring værdiskabende tværgående opgaveløsning. Erfaringer om best practices skal desuden opsamles i projektmodellen, så de kan komme det samlede ministerområde til gode. Koncern-it-styregruppen (KIT-styregruppen) KIT-styregruppen er nedsat af koncernledelsen ud fra et ønske om at etablere et forum med ansvar for at der sker en realisering af strategien, herunder at der foregår en opfølgning på den besluttede anvendelse og organisering af it i koncernen. KIT-styregruppen kan eksempelvis behandle og træffe beslutning om etablering af tværgående digitaliseringsprojekter på ministerområdet. Der vil for de enkelte enheder altid være mulighed for at tage beslutninger herom op i koncernledelsen. Hvis KIT-styregruppen ikke kan nå til enighed om etablering af tværgående digitaliseringsprojekter, kan KITstyregruppen forelægge disse til beslutning i koncernledelsen. Ved beslutninger, der fordrer tilførelse af ressourcer eller har væsentlig betydning for opgaveløsningen på ministerområdet, vil behandling i koncernledelsen som udgangspunkt indgå i beslutningsprocessen. KIT-styregruppen består af en forretningsansvarlig og en it-ansvarlig for hver af de 5 største enheder på ministerområdet. Departementchefen udpeger formanden for KIT-styregruppen. KIT-styregruppen er som tværgående forum forankret i basisorganisationen gennem ledelsesrepræsentation fra departement og institutioner. KIT-styregruppen skal sikre en bred involvering fra enhederne i de itstrategiske beslutningsprocesser,og har overfor koncernledelsen ansvaret for at der er et beredskab til at imødekomme de krav som Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil stå overfor i strategiperioden. Medlemmerne af KIT-styregruppen repræsenterer interesser og behov i egne enheder, men er også ansvarlig for udmøntning af koncern-itstrategien i koncernen som helhed. Herunder skal medlemmerne aktivt gå forrest i egen organisation og medvirke til at udleve de strategiske beslutninger, som træffes på koncernplan
17 Enhederne skal gennem deres deltagelse i KIT-styregruppen sikre en formidling af enhedernes forretningsmæssige behov, således at itanvendelsen på ministerområdet effektivt understøtter opgavevaretagelsen. Formanden for KIT-styregruppen udpeger repræsentanter til de eksterne fora, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal eller ønsker at være repræsenteret. Dette omfatter f.eks. KIU (Det Koordinerende Informationsudvalg), Statens it-råd, Statens it-forum og tilsvarende organer. Med reference til KIT-styregruppen nedsættes et permanent Arkitekturforum, der har til opgave at etablere og vedligeholde en overordnet arkitekturplan. Arkitekturforum er nærmere beskrevet i kapitel 5. KIT-styregruppen har behov for en permanent sekretariatsbetjening, der baserer sig på såvel it-faglige som forretningsmæssige kompetencer. Hovedopgaverne herved er: at medvirke til gennemførelsen af og opfølgningen på koncern-itstrategien og af de handlingsplaner, som vedtages i tilslutning til denne, at være ansvarlig for den tværgående programledelse (porteføljestyring af projekter), i nærmere aftalt omfang at stille ressourcer til rådighed for planlægning og ledelse af koncern-projekter, at være udførende for KIT-styregruppen samt at betjene KITstyregruppen og dennes formand i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af møder, seminarer m.v. De fornødne personalemæssige ressourcer og kompetencesammensætning fastlægges løbende, idet der i forbindelse med handlingsplanen vil være en opgørelse af de umiddelbart konstaterede behov, som kan udledes af strategien. Lokale it-funktioner Indenfor de enheder, som tilsammen udgør ministerområdet, er der beskæftiget ca. 50 årsværk i egentlige it-funktioner. På ministerområdet varetages herudover en række registerrelaterede eller statistiske opgaver (eks. i forhold til CPR-systemet, valg og sundhed), der kan være placeret udenfor egentlige it-funktioner (ukendt antal årsværk). It-anvendelsen er organiseret forskelligt, alt efter institutionernes forskellige opgaver og struktur, men der er i nogle tilfælde etableret governance-organer med en eller anden form for (top)ledelsesrepræsentation. På Statens Serum Institut varetages it-opgaverne for de enkelte afdelinger og enheder af en fælles it-afdeling. For statsamternes vedkommende er it-håndteringen for de enkelte myndigheder organiseret i en central koncernfunktion i departementet (EDB-sekretariatet). For Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet varetages opgaverne i en fælles it-funktion i
18 K ONCERN-IT-STRATEGI Sundhedsstyrelsen. I Lægemiddelstyrelsen er it-drift og support outsourcet til en ekstern leverandør. Der er endvidere på sundhedsområdet etableret et fælles datavarehus, der anvendes af Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen. Koncern-it-enheden Koncern-it-strategien fordrer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i lighed med mange andre ministerområder nøjere definerer en organisatorisk enhed, som får tildelt ansvaret for udførelsen af de opgaver, som koncernledelsen beslutter varetaget på koncernplan. Som udgangspunkt vil det indbefatte det overordnede ansvar for implementering og drift af en sammenhængende teknisk infrastruktur samt driften af de koncernfælles systemer. Ministeriet vil som et af de første projekter i forlængelse af vedtagelsen af koncern-it-strategien, iværksætte et arbejde med at definere den organisatoriske enhed. I dette arbejde vil indgå overvejelser omkring Modeller for styring af koncern-it-enhedens opgaver ved hjælp af bl.a. serviceaftaler (SLA er), som indgås med de enkelte enheder, systemejere og eventuelt for visse tværgående opgavers vedkommende med KIT-styregruppen på vegne af koncernledelsen. Mulighederne for en reduktion af det nuværende antal driftssteder og serverrum således, at det udførende driftsansvar på de mindste enheder i koncernen flyttes ind i koncern-it-enheden, En hensigtsmæssig organisering og placering i basisorganisationen, således at opgaverne kan løses effektivt, der er adgang til de rette kompetencer og det koncernmæssige og strategiske ansvar, herunder forhold vedrørende bevilling og referencer o. lign, er placeret på hensigtsmæssigt niveau. Sourcingstrategi I Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sourcingstrategien indtil nu været fastlagt lokalt. Herved har de enkelte enheder i høj grad kunnet bygge deres valg på lokale behov, erfaringer, kompetencer og ressourcer. Koncern-it-strategien vil dog nødvendiggøre, at den lokale tilgang kombineres med, at der på koncernplan tages stilling til hvor og hvordan visse typer af opgaver skal løses. Dette gælder f.eks. driften af de fremtidige koncernfælles systemer, men vil også kunne omfatte andre områder, hvor der ud fra en helhedsbetragtning er fordele ved at gøre tingene i fællesskab. Indenrigs- og Sundhedsministeriets vil således i forbindelse med defineringen af en koncern-it-enhed udarbejde en mere detaljeret sourcingstrategi, der sikrer en indfrielse af strategiens vision og målsætninger. Det vil bl.a. ske med udgangspunkt i en vurdering af adgangen til ressourcer og kompetencer på koncern-niveau (jf. strategiens kapitel 5) og med ud
19 gangspunkt i de øvrigt gældende retningslinier for området (eksempelvis effektiviseringsstrategien, finansministerielle bestemmelser om udlicitering og udbudspolitikken for ministerområdet). Styring af risici og fremadrettet udnyttelse af nye teknologiske muligheder Det er ikke en særskilt målsætning for Indenrigs- og Sundhedsministeriet at lave risikovurderinger og at gennemføre risikostyring. Men der er forskellige redskaber, som på en række områder kan og skal bruges for at realisere ministeriets it-mæssige målsætninger. Principper omkring risikovurdering og -styring vil således blive anvendt i forbindelse med det arbejde med at lave beredskabsplaner, som foregår i ministeriet (jf. kapitel 6) og indgå som en integreret del af den planlægning og styring, som foregår i forbindelse med gennemførelsen af større projekter på koncernplan eller inden for de enkelte enheder. Efterhånden som der udvikles erfaringer og færdigheder, vil risikotankegangen blive udvidet til at omfatte flere områder, således at den f.eks. også indgår i den løbende planlægning og styring af it-driften
20 K ONCERN-IT-STRATEGI 4 It-arkitektur En sammenhængende it-arkitektur på ministerområdet har stor betydning for indfrielse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets IT-vision om effektiv og kvalitetsorienteret it-understøttelse af ministerområdets primære opgaver. Endvidere udgør it-systemer, der ikke kan arbejde sammen og som bygger på ikke-tidssvarende teknologiske platforme, en stor barriere for realisering af visionen om den effektive og sammenhængende offentlige sektor. Etableringen af en fælles offentlig it-arkitektur er således også et centralt element i statens it-politik og en væsentlig forudsætning for at digitaliseringen af den offentlige sektor giver de ønskede resultater. Indenrigs- og Sundhedsministeriet spiller en central rolle heri. Indenfor bl.a. sundhedsvæsenet er der udarbejdet en national sektorspecifik it-strategi. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har behov for løbende at forholde sig offensivt og udvikle it-arkitekturen indenfor eget område og ønsker tilsvarende aktivt at bidrage til realiseringen af den fælles offentlige itarkitektur. Arbejdet med it-arkitektur på ministerområdet skal bidrage til at skabe grundlaget for: etablering af tværgående digitale arbejdsgange, levering af sammenhængende ydelser, etablering af servicefællesskaber samt flytning og samling af opgaver på ministerområdet, etablering af tværgående og fælles it-løsninger på ministerområdet, der på én og samme tid kan dække de forretningsmæssige behov og kravene om digitalisering samt sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer og kompetencer. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bidrag til den fælles offentlige it-arkitektur Et væsentligt element i udviklingen af en sammenhængende it-arkitektur og de deraf følgende gevinster er, at der i digitaliseringen tænkes i hele sagsforløb på tværs af myndighedsgrænser
21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor aktivt indgå i dialog med relevante offentlige og private samarbejdspartnere, både nationalt og internationalt. Særligt indenfor sundhedsområdet indgår flere af ministeriets institutioner i stadig stigende omfang i samarbejder i og uden for Europa. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil bidrage til, at der etableres det nødvendige arkitekturmæssige grundlag for disse samarbejder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker endvidere at fremme digitaliseringen af den offentlige sektor ved at stille egne data til rådighed for andre myndigheder i den udstrækning det ikke er i konflikt med den enkelte borgers ret til fortrolighed i forholdet til det offentlige, eller med ministeriets opgavevaretagelse. Arbejdet med IT-arkitektur i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker at udvikle en sammenhængende IT-arkitektur på ministerområdet, der dækker såvel den lokale som den koncern-fælles IT-anvendelse. Ansvaret for udarbejdelsen af denne påhviler henholdsvis de enkelte enheder og Koncern-it-styregruppen. Med henblik herpå vil der med reference til Koncern-it-styregruppen blive nedsat et Arkitekturforum, som får til opgave at etablere og vedligeholde en overordnet arkitekturplan, som indeholder oplæg til strategiske beslutninger om teknisk infrastruktur, systemarkitektur og metodevalg. Arbejdet med at fastlægge it-arkitekturplanen skal ske med udgangspunkt i Videnskabsministeriets Håndbog om it-arkitektur. Arbejdet skal bl.a. definere sammenhængene mellem de it-systemer, som anvendes i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Planen skal tillige specificere, hvordan der kan foretages en optimering/udfasning af de anvendte systemer, så de kan understøtte både en effektiv udførelse af de primære forretningsprocesser og tilvejebringelsen af en fællesoffentlig, serviceorienteret it-arkitektur. Som følge af opgavefelterne særligt på sundhedsområdet er det vigtigt, at der heri endvidere indgår hensyn til it-arkitekturen i forbindelse med de samarbejdstiltag, som foregår på internationalt plan. Det kommende Arkitekturforum vil bestå af 4-6 deltagere fra koncern-itenheden og de enkelte enheder og vil blive betjent af Koncern-itstyregruppens sekretariat. Arkitekturforum kan inddrage andre specialister interne som eksterne i arbejdet. Koncern-it-styregruppen fastlægger kadencen og omfanget af arkitekturarbejdet. Udgangspunktet er, at alle nye it-løsninger og projekter er omfattet af arbejdet. Derudover vil den eksisterende it-anvendelse være omfattet i det omfang, der af strategiske hensyn eller af hensyn til andre samarbejdspartnere må være et behov herfor. De enkelte enheder har ansvaret for at rapportere indhold og ændringer indenfor enhedens it-arkitektur til Arkitekturforum. Afvigelser fra overholdelse af den fælles offentlige it-arkitektur og den tilknyttede referen
22 K ONCERN-IT-STRATEGI ceprofil kan som hovedregel kun begrundes i, at denne unødigt vanskeliggør enhedernes forretningsmæssige virksomhed eller medfører et uforholdsmæssigt stort merforbrug af økonomiske eller personalemæssige ressourcer. Hvis der sker afvigelser, har Arkitekturforum sammen med den enkelte enhed et ansvar for at fremkomme med en løsning på, hvorledes der på længere sigt kan etableres det nødvendige grundlag for tilvejebringelsen af en løsning, der lever op til kravene i Håndbog om itarkitektur. IT-arkitektur for Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriets it-arkitektur består af en lokal og en koncern-fælles del. Arkitekturen indeholder en konkret arkitekturstrategi, der beskriver hvorledes og efter hvilke principper og målsætninger, der etableres en sammenhængende it-arkitektur indenfor ministerområdet og i sammenhæng med den offentlige sektor i øvrigt. Derudover består it-arkitekturen af konkrete beskrivelser af den eksisterende og den fremtidige it-anvendelse i form af en forretningsarkitektur, en informationsarkitektur, en løsningsarkitektur samt en teknisk arkitektur. FORRETNINGSARKITEKTUR INFORMATIONSARKITEKTUR LØSNINGSARKITEKTUR TEKNISK ARKITEKTUR Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en række specialiserede enheder, der løser afgrænsede og dedikerede opgaver. For at udnytte mulighederne for tværgående samarbejde, digitalisering af sammenhængende arbejdsprocesser, etablere fælles services og dele data, er det afgørende at der udvikles en sammenhængende forretnings- og informationsarkitektur for hele ministerområdet. Derfor skal hver enhed have fokus på egen rolle i den fælles it-arkitektur, og de enkelte it- og digitaliseringsprojekter skal bidrage til at udvikle den fælles it-arkitektur. For at styrke det tværgående it-arkitekturarbejde samt at give hver enhed et forbedret grundlag for at bidrage til udviklingen af den samlede fælles it-arkitektur vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet i første omgang prioritere iværksættelse af fælles projekter i relation til den tekniske arkitektur og løsningsarkitektur
23 Dette arbejde skal sikre at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er forberedt bedst muligt i forhold til de betydelige it-arkitekturmæssige udfordringer, som ministeriet står overfor i de kommende år: Der skal foretages en modernisering af eksisterende systemer og anskaffes nye it-løsninger for at etablere det teknologiske fundament for digitaliseringen på ministerområdet (jf. trædesten 1 & 2). Nye koncern-fælles it-løsninger skal etableres (jf. trædesten 3). Samarbejdet med ministerområdets samarbejdspartnere skal udbygges (jf. trædesten 4). Et vigtigt element i udviklingen af en sammenhængende teknisk infrastruktur i koncernen vil være etablering af et koncerndatanet, der muliggør anvendelsen og drift af fælles it-løsninger samt en øget grad af samordning af de anvendte it-løsninger i forhold til eks. intranet/internet (CMS), mail & kalender, kontorpakker m.v
24 K ONCERN-IT-STRATEGI 5 Kompetencer Realiseringen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets it-vision og -strategi, vil kræve, at ministeriet gennemfører en målrettet kompetenceudvikling. Der vil som hidtil være et behov for udvikling af de værktøjsmæssige kompetencer, der kan bidrage til, at alle grupper af medarbejdere opnår en større grad af fortrolighed med anvendelse af it. Særligt overgangen til digital sagsbehandling med afskaffelse af mange af de nuværende papirgange (ESDH) vil stille nye krav til udviklingen af lederes og medarbejderes værktøjskompetencer. Men for at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan realisere it-visionen, er det ikke tilstrækkeligt at udvikle de rette værktøjskompetencer. Det er nødvendigt, at den fremtidige indsats fokuserer på Digital ledelse, Stærkere projektkompetence og en styrkelse af it-kompetencerne i it-funktionerne, Strategisk og målrettet kompetenceudvikling. Digital ledelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den egentlige digitalisering af den offentlige sektor vil bære mange forandringer med sig, og det er væsentligt, at medarbejdere og i særlig grad ledere klædes på, så de er i stand til at se perspektiverne i udnyttelsen af de digitale muligheder. Erfaringen fra adskillige offentlige it-projekter og fra det eksisterende arbejde med digitalisering af den offentlige sektor viser, at ledelsen spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af de nødvendige forandringsprocesser. Ledelsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor en forpligtigelse til: at fremme udnyttelsen af it-systemer og værktøjer, at udfordre bestående fremgangsmåder ved at inddrage de digitale muligheder i opgavemæssige og organisatoriske overvejelser og beslutninger,
25 at understøtte forandringsparathed gennem målrettet medarbejderudvikling og rekruttering. Den lederudvikling, som løbende foregår, er en langsigtet proces, som skal have en meget høj prioritet. Såvel nye som nuværende ledere vil i stadig stigende udstrækning opleve et behov for digital ledelse. Det er eksempelvis vigtigt, at lederne er bevidste om forudsætningerne for, at den digitale vision kan realiseres og ikke mindst den enkelte leders styrings- og ledelsesrolle heri. Stærkere projektkompetence og en styrkelse af itkompetencerne i it-funktionerne Udviklingen vil kræve, at der gennemføres flere og bedre digitaliseringsog forandringsprojekter på ministerområdet. Dette vil skærpe kravene til projektlederne, som både skal kunne tænke i helheder og samtidig skal have den nødvendige viden om de metoder og værktøjer, der kræves, for at der kan foregå en optimal styring af det enkelte projekt. Med hensyn til den kompetenceudvikling, som primært skal foregå inden for eller i tæt tilknytning til it-funktionerne, handler det primært om at styrke: specialistkompetencer i tilknytning til it-arkitektur (herunder it-sikkerhedsforhold) samt bredere kompetenceprofil i forbindelse it-support og it-drift. Strategisk og målrettet kompetenceudvikling i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger afgørende vægt på at koncernens medarbejdere og ledere får udviklet deres kompetencer i det omfang, det er nødvendigt, for at it-systemer mv. kan udnyttes på optimal vis. Udviklingen af de mere værktøjsmæssige kompetencer vil som hidtil hovedsageligt foregå i regi af de enkelte institutioner, idet der dog også kan foregå udvikling af værktøjskompetencer som et integreret led i gennemførelsen af tværgående koncernprojekter (ESDH m.fl.). For at sikre en formaliseret og struktureret styring af udviklingen af de nødvendige it-mæssige kompetencer på tværs af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vil der i regi af Koncern-it-styregruppen først i strategiperioden blive etableret et overblik over kompetenceniveauet og sammensætningen på ministerområdet. I dette overblik skal de fremtidige ressource- og kompetencebehov indenfor følgende prioriterede hovedområder identificeres: It-governance (den overordnede styring og ledelse af it) Forandrings-, program- og projektledelse It-arkitektur og it-service management
26 K ONCERN-IT-STRATEGI Når der er fastlagt, hvilke ressourcer og kompetencer Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal have indenfor de prioriterede hovedområder, vil det blive undersøgt, hvorvidt de nuværende kompetencer er i stand til at understøtte opgavevaretagelsen på en tilfredsstillende måde. Herefter vil Koncern-it-styregruppen diskutere og beslutte, hvordan et eventuelt konstateret kompetencegab kan lukkes. Målet er at sikre, at medarbejderstyrkens sammensætning matcher de krav, der følger af it-strategien. Dette vil ske ved anvendelse af forskellige metoder og værktøjer. Elementer heri vil bl.a. være tiltag, der sigter mod: at etablere en fælles projektforståelse. Det kan bl.a. ske gennem uddannelsesforløb, etablering af projektmodeller m.v. at øge den gensidige videndeling bl.a. ved indførelse og nyttiggørelse af fælles digitale værktøjer blandt ledere og medarbejdere. Dette vil blive kombineret med, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet også på it-området laver en strategi for, hvordan de ønskede kompetencer kan fastholdes og rekrutteres. På de områder, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke ønsker at opbygge eller opretholde egne interne kompetencer, vil det være nødvendigt at foretage outsourcing af opgaveløsningen (jf. også kap. 3)
27 6 It-sikkerhed Det overordnede formål med it-sikkerhedsarbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet er at sikre: institutionernes funktionsdygtighed i form af tilgængelighed, pålidelighed, integritet og fortrolighed om data og systemer opfyldelse af borgernes lovfæstede krav m.h.t. beskyttelse af oplysninger om personlige eller forretningsmæssige forhold opfyldelse af krav fastsat af nationale myndigheder og/eller EU, herunder forretningsmæssige krav og behov som følge af branchenormer eller lign. Det nuværende arbejde med it-sikkerhed Indenrigs- og Sundhedsministeriet har december 2003 fastlagt en overordnet koncern-it-sikkerhedspolitik, der uddyber den nugældende it-strategi på det sikkerhedsmæssige område og fastlægger en række minimumsstandarder for de enkelte enheder på ministerområdet. Koncern-it-sikkerhedspolitikken er gældende for administration, udvikling, implementering, drift og brug af alle it-baserede informationssystemer, personregistre m.v. i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement og tilhørende institutioner. It-sikkerhedspolitikken er også bindende for driftsaftaler med tredjepart. KIT-styregruppen har ansvaret for, at den overordnede koncern-itsikkerhedspolitik mindst én gang årligt tages op til revision. Dette for at sikre, at den fortsat afspejler de sikkerhedsmæssige behov. KIT-styregruppen har endvidere ansvaret for, at erfaringer på itsikkerhedsområdet deles mellem de lokale it-funktioner i koncernen, og at best practices kommer hele koncernen til gode. Herudover foreligger der en klar anbefaling til de enkelte institutioner om at foretage en risikovurdering, herunder identifikation og klassifikation af it-aktiver, iværksætte it-sikkerhedstiltag for særligt kritiske aktiver og udarbejde beredskabsplaner
28 K ONCERN-IT-STRATEGI Departementschefen og direktører i styrelser og institutioner har det overordnede ansvar for it-sikkerheden indenfor eget område, mens det daglige ansvar delegeres til en lokal it-sikkerheds-ansvarlig, som refererer til institutionens ledelse. Ledelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en lokal it-sikkerhedspolitik i overensstemmelse med koncern-it-sikkerhedspolitikken, og at der, om nødvendigt, udarbejdes mere detaljerede retningslinier samt udføres løbende overvågning og kontrol. Den lokale it-sikkerhedsansvarlige skal påse, at alle medarbejdere er gjort bekendt med sikkerhedsbestemmelserne. Den lokale it-sikkerhedsansvarlige skal ligeledes påse, at sikkerhedsbestemmelserne revideres og vedligeholdes i fornødent omfang, dog som minimum en gang om året. It-sikkerhed i den kommende strategiperiode Den forestående evaluering af koncern-it-sikkerhedspolitikken vil omfatte dels erfaringer, best practices m.v., der er indsamlet i den forløbne periode og dels indførelse af den obligatoriske fælles standard for itsikkerhedsprocesser i staten (DS484) med sigte på, at ministerområdet opfylder standarden indenfor den anbefalede 3-årige periode. Indførelse af den fælles standard i koncern-it-sikkerhedspolitikken medfører, at alle institutioner skal anvende en metodik, som i det væsentlige fremgår af følgende: Udarbejde en overordnet skriftlig risikovurdering Risikovurderingen bør give information om følgende: Hvilke aktiver, herunder data, er kritiske for organisationens aktiviteter? Hvilke risici kan true organisationens muligheder for anvendelse af disse aktiver? Hvilke risici kan påvirke omverdenens tillid til rigtigheden af organisationens data? Hvad det vil koste at fastholde risikoen på det for ledelsen acceptable niveau? Hvilke udækkede restrisici er fortsat til stede? Udforme en skriftlig it-sikkerhedspolitik It-sikkerhedspolitikken fastlægger ledelsens overordnede sikkerhedsmålsætning og generelle retningslinier, de organisatoriske rammer for it-sikkerhedsarbejdet og det organisatoriske ansvar. Politikken fastlægges i høj grad på baggrund af viden om sårbarheden i den pågældende institution
29 Lægge en it-sikkerhedsstrategi. Strategien beskriver i hovedtræk, hvordan it-sikkerhedspolitikken/- målsætningen skal gennemføres, samt hvornår og med hvilken prioritet de enkelte aktiviteter gennemføres. Strategien skal skriftliggøres. Etablere et sikkerhedsstyringssystem Sikkerhedsstyringssystemet er det centrale i sikkerhedsimplementeringen. Det indebærer blandt andet, at ansvarsplacering, tildeling af privilegier, anskaffelser og samarbejde med andre organisationer sker efter it-sikkerhedspolitikkens overordnede retningslinier. Systemet skal være dokumenteret skriftligt. Udarbejde en skriftlig beredskabsplan Beredskabsplanlægningens formål er at mindske konsekvenserne ved brud, ulykker eller fejl på it-systemerne. Beredskabsplanlægningen koordineres med sikringsforanstaltningerne, så der opnås en balance, der er i overensstemmelse med den risiko, som ledelsen har valgt at acceptere. Sikkerhedsstandard for selvbetjeningsydelser I forbindelse med udvikling af selvbetjeningsydelser (log-on tjenester, elektroniske blanketter etc.) anvendes OCES-standarden på ministerområdet. Eksisterende selvbetjeningsydelser på ministerområdet, der anvender anden form for sikkerhed, eksempelvis pinkode løsninger, skal over en 3-årig periode så vidt muligt erstattes af OCES-standarden
Digitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mere1. Departementets kompetencestrategi
Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereIT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST
IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens
Læs mereKONCERN IT-STRATEGI MAJ 2010
KONCERN IT-STRATEGI 2010-2012 - MAJ 2010 INDHOLD 1. IT-strategien i overblik 1 2. Pejlemærker 2 2.1 Baggrund 2 2.2 Pejlemærker 2 3. Forretningsorienteret it-anvendelse 4 3.1 Faglige opgaver 4 3.2 Administrative
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereBusiness Transformation
SAS CIO NETWORKING Business Transformation IT i praksis 2006 31. oktober 2006 Underdirektør Ejvind Jørgensen IT i praksis -pilotpanelet - eksempler Agenda Resultater og best practices Forretningsudvikling
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs mereDigitaliseringsstrategi Odder Kommune
Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle
Læs mereIT-sikkerhedspolitik for
Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs
Læs mereStrategi for Regional IT
g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereAssens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information
Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereIndstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling
Læs mereit-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink
it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling
Læs mereSTRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE
STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis
Læs mereAdministrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.
Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region
Læs mereIT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014
IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for it-chef
Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,
Læs mereStatus for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2
Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereIt-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune
Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereInformationssikkerhedspolitik
Holbæk Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2013 Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Holdning og principper 4 4. Omfang 4 5. Informationssikkerhedsniveau 5 6. Organisering
Læs mereEr standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?
HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs mereIt- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune
It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 7 Mål for kerneopgaver 7 A. Driftskvalitet 7 B. Informationssikkerhed 7 C. Effektiv it-drift
Læs mereIndhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration
Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration 3 6 6 8 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Kvartalsvis opfølgning
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
Læs mereVores st yringsredskab
It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe
Læs mereStrategiplan Administration og Service
Strategiplan 2019-2022 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 31.05.2018 Sagsnr.: 2018-012993 Dok.nr.: 2018-012993-9 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Bilag 1: Kvartalsvis opfølgning
Læs mereOverordnet It-sikkerhedspolitik
Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285
Læs mereIndholdsfortegnelse. Generelt 3. Formål 3. Omfang 4. Sammenhæng med IT- og forretningsstrategier 4
Indholdsfortegnelse Generelt 3 Formål 3 Omfang 4 Sammenhæng med IT- og forretningsstrategier 4 Risikostyring og sikring af informationsaktiver og systemer 5 Overvågning af risici og regionens IT-sikkerhedsniveau
Læs mereNår selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.
IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereRigsrevisionens strategi
Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik
Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...
Læs mereIT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9
IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereOverordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune
Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,
Læs mereStrateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19
Strateginotat for IT-området i Odder Kommune Odder Kommune IT-strategi November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Forretningsmæssig vision...
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015
Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereMål- og resultatplan. December 2018
Mål- og resultatplan December 2018 Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 7 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Side 3 af 10 Strategisk
Læs mereDen centrale stab organisering, indsatser og proces
06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den
Læs mereKoncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.
Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur
Læs mereKontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1
Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?
Læs mereIkast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015
Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereBilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune
Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereInformationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune
Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...
Læs mereOplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1
Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereFaxe Kommune. informationssikkerhedspolitik
Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT
SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT 18.01.2018 2 Udgangspunktet Silkeborg og Viborg kommuner har indgået et strategisk samarbejde med afsæt i digitalisering og it. Det strategiske samarbejde kaldes DigiMidt.
Læs merePARADIGMESKIFTET - en grundfortælling
PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mere